Indholdsfortegnelse Udviklingsmål...1/56

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse Udviklingsmål...1/56"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Udviklingsmål...1/56 Byer og landdistrikter...2/56 Kommunen som planlægger og myndighed...3/56 Kommunen som serviceleverandør...4/56 Kommunen som udviklingsorganisation...5/56 Infrastruktur...7/56 Kommunen som planlægger og myndighed...8/56 Kommunen som serviceleverandør...9/56 Kommunen som udviklingsorganisation...10/56 Klima, miljø og Agenda /56 Kommunen som planlægger og myndighed...12/56 Kommunen som serviceleverandør...13/56 Kommunen som udviklingsorganisation...14/56 Turisme og fritid...16/56 Kommunen som planlægger og myndighed...17/56 Kommunen som serviceleverandør...18/56 Kommunen som udviklingsorganisation...19/56 Jordbrug, skov og fiskeri...21/56 Kommunen som planlægger og myndighed...22/56 Kommunen som serviceleverandør...23/56 Kommunen som udviklingsorganisation...24/56 Erhverv...26/56 Kommunen som planlægger og myndighed...28/56 Kommunen som serviceleverandør...29/56 Kommunen som udviklingsorganisation...30/56 Natur og landskab...36/56 Kommunen som planlægger og myndighed...37/56 Kommunen som serviceleverandør...38/56 Kommunen som udviklingsorganisation...39/56 Kulturværdier...42/56 Kommunen som planlægger og myndighed...44/56 Kommunen som serviceleverandør...45/56 Kommunen som udviklingsorganisation...46/56 Offentlig service...47/56 Kommunen som planlægger og myndighed...49/56 Kommunen som serviceleverandør...51/56 Kommunen som udviklingsorganisation...53/56 i

2 Udviklingsmål Kommunens 9 ansvarsområder: Kommunens ansvarsområder er inddelt i 9 hovedtemaer: 1. Byer og landdistrikter 2. Infrastruktur 3. Klima, miljø og Agenda Turisme og fritid 5. Jordbrug, skov og fiskeri 6. Erhverv 7. Natur og landskab 8. Kulturværdier 9. Offentlig service (herunder pasningsområdet, skoleområdet, psykiatri og sindslidende området, ældreområdet og sundheds og forebyggelsesområdet) Sådan læses afsnittet: For hvert hovedtema finder du en beskrivelse af kommunens udfordringer og overordnede opgaver, dvs. kommunen som planlægger og myndighed, serviceleverandør og udviklingsorganisation. Udviklingsmålene for det enkelte tema i perioden finder du under "Kommunen som udviklingsorganisation". Print afsnittet: Under Print er det muligt at udskrive den samlede plan og/eller enkelte afsnit. Dette link giver mulighed for at udskrive en pdf fil af afsnittet "Udviklingsmål". udviklingsmaal.pdf (690.8 KB) 1/56

3 Byer og landdistrikter Hovedudfordringerne vedr. byer og landdistrikter i kommunen i den kommende kommuneplanperiode består i: Links Befolkningsprognose 2009.pdf (2.3 MB) En befolkningsprognose der viser en lille befolkningstilvækst i den østlige del af kommunen og et fald i befolkningstallet i den vestlige del af kommunen både i byer og landsbyer. Der vil stadig ske en affolkning i størstedelen af landområderne. Antallet af børn i alderen 0 16 årige vil være faldende ligesom antallet af yngre erhvervsaktive i alderen årige vil være faldende. Til gengæld vil antallet af ældre over 60 år være stærkt stigende. Håndtering af de mange tomme og nedslidte ejendomme i det åbne land. Sikring af en værdifuld udvikling af kommunens byer, landsbyer og landdistrikter, herunder den trafikale og digitale infrastruktur. At afdække byernes, landsbyernes og landdistrikternes styrker og svagheder (potentialer og synergier). Strukturændringerne i landbruget, som resulterer i få men store produktionslandbrug og mange overflødige landbrugsbygninger. 2/56

4 Kommunen som planlægger og myndighed Kommunen varetager en rolle som planlægger og myndighed vedr. byer og landdistrikter: Kommunen definerer kommunens bymønster herunder de enkelte byers roller og strategier for byernes udvikling. Kommunen udlægger arealer til byzone og sommerhusområder. Kommunen afgrænser landsbyer i landzone. Kommunen fastlægger retningslinjer for eksisterende og fremtidige boligområder. Kommunen fastlægger retningslinjer for eksisterende og fremtidige erhvervsområder. Kommunen fastlægger retningslinjer for områder til offentlige formål. Kommunen fastlægger retningslinjer for områder udlagt til detailhandel. Kommunen fastlægger retningslinjer for veje og andre trafikanlæg. Kommunen fastlægger bestemmelser for havnefunktioner i detailplanlægningen. Kommunen fastlægger en rækkefølge for, hvordan arealerne til byudvikling skal udnyttes. Kommunen fastlægger retningslinjer for, hvordan udnyttede arealer til byudvikling føres tilbage til landzone. Kommunen udarbejder lokalplaner for byer og landsbyer. Kommunen varetager landzoneadministrationen i det åbne land og i de mindre lokalsamfund. Kommunen vurderer ansøgninger om arealanvendelse, byggeri og anlæg i henhold til gældende lovgivning og i henhold til udviklingsmål, udpegninger og retningslinjer i kommuneplanen. Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt der kan gives tilladelse til arealændringer og anlæg. 3/56

5 Kommunen som serviceleverandør Kommunen varetager en rolle som serviceleverandør vedr. byer og landdistrikter: Kommunen varetager byggemodning og salg af kommunale bolig og erhvervsgrunde. Kommunen tilbyder byer, landsbyer og landdistrikter assistance til landdistriktsprojekter. 4/56

6 Kommunen som udviklingsorganisation Kommunen varetager en rolle som udviklingsorganisation vedr. byer og landdistrikter. Byrådet har fastsat følgende udviklingsmål for byer og landdistrikter i den kommende kommuneplanperiode: Kommunen vil lave et forsøg med områdeplanlægning med henblik på udvikling af landdistrikterne. Kommunen tænkes inddelt i en række områder af 2 4 landsbyer, der landskabeligt, geografisk eller kulturelt er forbundne. Inden for disse områder vil der ske en koordineret planlægning af bosætning, turisme, erhverv og landskab, som tager udgangspunkt i områdets særlige værdier. Projektet gennemføres i samarbejde med lokale lodsejere og indbyggere. Aktuelle analyser som fx halanalysen, skolestrukturanalysen, dagtilbudsanalysen og ældreområdeanalysen skal ligge til grund for områdeplanlægningen. Der udarbejdes udviklingsplaner for Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup. Udviklingsplanerne skal ligge til grund for den fremtidige byudvikling og sikre en helhedsorienteret byudvikling, der tager udgangspunkt i byernes individuelle kvaliteter og udviklingspotentialer. Udviklingsplanerne skal bl.a. forholde sig til udadgående byvækst, byomdannelse, byfortætning, bevaringsinteresser og grønne forbindelser. Eksempelvis skal der i Løgstør skal være særligt fokus på at skabe en forbindelse mellem bymidten og centret for dagligvarehandel. Ved Aars planlægges der udlagt et område til byudvikling ved Stenildvad. Planlægningen af området tager udgangspunkt i placering af en evt. ny omfartsvej syd om Aars, ønsket om nye områder til hhv. bolig og offentlige formål samt sikkerhed for fremtidig forsyning af området. Området dækker et areal på i alt ca. 100 ha. Mulighederne for at planlægge et bynært, rekreativt naturområde syd for Aars skal undersøges. Naturområdet skal give området en øget værdi dels som økologisk forbindelse og dels som rekreativt område. Kommunen vil understøtte, at et område med nem adgang til hovedvej A13 bliver godkendt til erhvervsområde for virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Kommunen har på baggrund af et privat initiativ i Løgstør igangsat en analyse af planlægningsmæssige og økonomiske konsekvenser for en hel eller delvis gennemførelse af projekt "Lanternen" et idræts, kultur og sundhedscenter placeret i tilknytning til Løgstør Skole. 5/56

7 Kommunen vil udarbejde en helhedsplan for området i og omkring Gatten. Helhedsplanen skal sætte fokus på udviklingsmulighederne for bolig og fritidsbebyggelse, naturen og områdets rekreative muligheder. Helhedsplanen udarbejdes med inddragelse af lokale lodsejere og indbyggere. Kommunen vil udarbejde en helhedsplan for hele Aggersund området. Helhedsplanen udarbejdes med inddragelse af lokale lodsejere og indbyggere. Kommunen vil udarbejde en udviklingsplan for de vesthimmerlandske havne med henblik på mulighederne for erhverv, bosætning og turisme. Kommunen vil udarbejde en strategi for håndtering af nedslidte ejendomme. Kommunen vil bidrage til en fortsat udvikling af landdistrikterne med udgangspunkt i landdistriktspolitikkens målsætninger. Kommunen vil igangsætte en registrering af alle kommunens lokalbyer og landsbyer. Formålet er at tilvejebringe et kendskab til lokalbyernes og landsbyernes individuelle værdier og kvaliteter, som kan ligge til grund for fremtidige udviklingstiltag. Registreringen vil være et vigtigt værktøj i kommunens planlægning og administration. Registreringen vil bl.a. tage udgangspunkt i historie, kultur, tilgængelighed, natur, landskab, miljø, arkitektur, identitet og image. 6/56

8 Infrastruktur Hovedudfordringerne vedr. trafik og transport i kommunen i den kommende kommuneplanperiode: Den nuværende Aggersundbro er indviet helt tilbage i 1942, og er efterhånden meget slidt og utidssvarende. Aggersundbroen er en klasse 50 bro, hvilket betyder, at køretøjernes totalvægt ikke må overstige 50 tons. Dvs. at de fremtidige modulvogntog, der har tilladt totalvægt på tons, ikke må anvende broen. Det kan have negative konsekvenser for bl.a. Hanstholm Havn, der nyligt er blevet godkendt til at håndtere denne lastvognstype med henblik på også fremover at kunne fastholde sin position som en attraktiv forbindelse på godskorridoren mellem Europa og Nordatlanten. Vejene løser en stadig større andel af transportopgaverne. I dag udføres ca. 80% af gods og persontransportarbejdet på vejene. En fortsat stigning i transportopgaverne vil formentlig overvejende skulle løses på vejene, hvilket stiller øgede krav til det kommunale og regionale vejnet. Det overordnede vejnet i Nordjylland skal betjene den nationale samt internationale trafik og være adgang til de regionale byer og væsentlige regionale mål som fx større ferieområder. Det overordnede vejnet i Nordjylland har i dag en høj kvalitet både hvad angår belægningsstandard, fremkommelighed og trafiksikkerhed. En fortsat stigning i trafikmængden i de kommende år vil alt andet lige medføre øget trængsel og stigende fremkommelighedsproblemer. For at begrænse trængslen og fremkommelighedsproblemerne vil der de kommende år være behov for at øge kapaciteten på en række af de overordnede veje. Der er et behov for øget fokus på at udnytte mulighederne i den kollektive trafik. Som udgangspunkt er de kollektive transportformer i sig selv sikrere og mindre forurenende end de individuelle, og de er for store dele af befolkningen, der ikke selv råder over en bil, nødvendige for at kunne komme til fx uddannelse, arbejde og indkøb. Opretholdelse af et alternativ til de individuelle transportformer i form af et velfungerende kollektivt transportsystem er derfor et led i en bæredygtig udvikling. 7/56

9 Kommunen som planlægger og myndighed Kommunen varetager en rolle som planlægger og myndighed vedr. trafik og transport: Kommunen er vejmyndighed på kommuneveje og private veje. Vejnettet i Danmark er opdelt i offentlige veje og private veje. I det omfang en vej ikke er en offentlig vej, jf. 1 i lov om offentlige veje, er vejen en privat vej. Private veje kan opdeles i private veje og private fællesveje. Kommunen er, uanset hvem der ejer en privat fællesvej, vejmyndighed for denne og kan med hjemmel i privatvejsloven træffe en række beslutninger bl.a. vedrørende vejens istandsættelse. Kommunen er ikke vejmyndighed for en rent privat vej. Kommunen vurderer såvel konkrete ansøgninger som kommunens egne projekter vedr. trafikanlæg i forhold til gældende lovgivning og i henhold til udviklingsmål, udpegninger og retningslinjer i kommuneplanen. Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt der kan gives tilladelse til ansøgninger og projekter. 8/56

10 Kommunen som serviceleverandør Kommunen varetager en rolle som serviceleverandør vedr. trafik og transport: Kommunen varetager etablering og vedligehold af det kommunale vej og stinet. Vejdrift omfatter bl.a. vedligeholdelse af signalanlæg, belysningsanlæg, skilte, tavler, autoværn og vejbelægninger. Kommunen varetager belægningsarbejder dvs. asfaltbelægninger og øvrige belægninger på kørebaner, fortove, stier og rastepladser. Kommunen varetager almindelig vejdrift dvs. fejning, færdselstavler, vejafmærkning, signalanlæg, vejbelysningsanlæg, autoværn, broer, tunneller, større underløb, reparation af huller på vejene, ansøgninger om tilladelser til særtransporter og ansøgninger om tilladelser til råden over offentlige vejarealer. Kommunen varetager vintertjeneste dvs. glatførebekæmpelse, snerydning og information om vintervejrssituationen. 9/56

11 Kommunen som udviklingsorganisation Kommunens varetager en rolle som udviklingsorganisation vedr. trafik og transport. Byrådet har fastsat følgende udviklingsmål for emnet i den kommende kommuneplanperiode: Kommunen vil understøtte og arbejde for etableringen af en 3. Limfjordsforbindelse. Den 3. limfjordsforbindelse med linjeføring vest for Aalborg sikrer ikke bare den fremtidige adgang til Vendsyssel og færgeforbindelserne til vore nordiske naboer, men også muligheden for at opnå bedre forbindelse til Aalborg Lufthavn. Kommunen vil understøtte og arbejde for en midtjysk parallel motorvej, som passerer gennem Vesthimmerland. Motorvejen skal aflaste den nuværende østjyske motorvej, og den kan etableres ved at udbygge hovedvej A13. Strækningen kan forbindes med den eksisterende motorvej omkring Kolding. Denne løsning anbefales, da etablering af en fast Kattegat forbindelse har meget lange udsigter. Da E45 allerede i dag er overbelastet specielt omkring Aarhus, Vejle og Odense frakørslen, vil en parallel motorvej medvirke til at styrke udviklingen i Vestdanmark og dermed også i Vesthimmerland. Kommunen vil arbejde for muligheden for at kunne køre med modulvogntog på Aars Aggersundvejen. Kommunen vil arbejde for en fornyelse af Aggersundbroen. Kommunen vil udarbejde en trafiksikkerhedsplan. I trafiksikkerhedsplanen vil indgå en plan for at reducere antallet af trafikdræbte i kommunen med 40% fra 2005 til Kommunen vil arbejde for, at den kollektive trafik suppleres af alternativer til den traditionelle busdrift for at opretholde et godt serviceniveau herunder kortlægge og analysere borgernes og turisternes brug af kollektiv trafik for at vurdere behovet for kollektive trafikforbindelser mellem kommunens knudepunkter. Kommunen vil evaluere det samlede stinet i Vesthimmerland med henblik på at vurdere behovet for nye stier og med henblik på en markedsføring af stinettet. Kommunen vil udarbejde en fremtidsstrategi for flyvepladsen. 10/56

12 Klima, miljø og Agenda 21 Hovedudfordringen vedr. klima, miljø og Agenda21 i kommunen i den kommende kommuneplanperiode består i: At leve op til nationale forpligtigelser og aftaler vedr. klima og miljø. Herunder planlægning for opstilling af vindmøller, planlægning for placering af biogasfællesanlæg, Lokal Agenda 21 for bæredygtig udvikling og planlægning for reducering af energiforbruget i de kommunale bygninger. At leve op til klimaaftalen med Danmarks Naturfredningsforening indgået i december 2008, hvori kommunen har lovet at reducere CO 2 udledningen med 2% om året indtil 2025, altså i alt 34% på 17 år. At leve op til Kurveknækkeraftalen, som kommunen har indgået med Elsparefonden i marts 2009, om at gennemføre tiltag, så det samlede elforbrug i kommunens institutioner og administrationsbygninger reduceres med 10% over 4 år set i forhold til 2007 niveau. At planlægge for håndteringen af vandstandsstigninger med særligt fokus på Løgstør. At planlægge for håndtering af større regnmængder. At følge de forskningsmæssige forsøg på at finde løsninger på en reduktion af den store CO 2 udledning fra landbrug, transport og varmeforbrug. Halvdelen af CO 2 udledningen i kommunen stammer fra landbruget. Det er især methan fra kvæg, udledning af kvælstof og energiforbrug. De næststørste områder til udledning af CO 2 er transport og varmeforbrug. At arbejde målrettet med bæredygtig udvikling Lokal Agenda 21 for at mindske miljøbelastningen, fremme bæredygtig udvikling og byomdannelse, fremme biologisk mangfoldighed, inddrage befolkningen og erhvervslivet og fremme et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Links Klimaaftalen med Danmarks Naturfredningsforening Borgmestererklæring Klimaaftale.pdf (71.4 KB) Kurveknækkeraftalen Kurveknækkeraftalen.pdf (79.3 KB) Danmarks Naturfredningsforening Elsparefonden 11/56

13 Kommunen som planlægger og myndighed Kommunen varetager en rolle som planlægger og myndighed vedr. klima og miljø: Kommunen står for planlægning af kommunens kloaksystemer. På spildevandsområdet skal de større regnskyl indarbejdes i planlægningen. Kommunen planlægger varmeforsyningen i Vesthimmerland. Kommunen står for den overordnede planlægning for arealudlæg til vindmølleområder og områder til biogasanlæg. Kommunen vurderer ansøgninger om fx vindmøller, solenergianlæg og biogasanlæg i henhold til gældende lovgivning og i henhold til udviklingsmål, udpegninger og retningslinjer i kommuneplanen. 12/56

14 Kommunen som serviceleverandør Kommunen varetager en rolle som serviceleverandør vedr. klima og miljø i forbindelse med drift og vedligeholdelse af kommunens kloaksystemer. 13/56

15 Kommunen som udviklingsorganisation Kommunen varetager en rolle som udviklingsorganisation vedr. klima og miljø. Byrådet har fastsat følgende udviklingsmål for klima og miljø i den kommende kommuneplanperiode: Kommunen skal reducere CO 2 udledningen med 2% om året indtil 2025, altså i alt 34% på 17 år i henhold til klimaaftalen, som er indgået med Danmarks Naturfredningsforening. Det gælder i første række for kommunen som virksomhed og på sigt på den geografiske enhed kommunen. Kommunen vil udarbejde en plan for at opnå nedgang i CO 2 udledningen. Det skal i første omgang ske ved at lave energimærkning, energistyring og energirigtige tiltag i kommunens egne bygninger, samtidig med at adfærden ændres. Der er 274 mærkningspligtige bygninger eller m² i kommunen. Kommunen vil tage initiativ til at inddrage borgerne i arbejdet med at reducere energiforbrug og bruge klimavenlig teknologi for at tage hånd om klimaudfordringerne i kommunen som geografisk helhed. Borgerinddragelsen vil ske gennem information, debat og dialog, hvor borgerne har mulighed for at komme til orde. Kommunen vil bl.a. sikre, at emnet indgår i skolernes undervisning, således at kommunens børn får forståelse for klimaudfordringen. Kommunen skal reducere elforbruget med 10% over 4 år set i forhold til 2007 niveau i henhold til Kurveknækkeraftalen indgået med Elsparefonden. Reduktionsmålet gælder det samlede elforbrug i alle kommunens institutioner og administrationsbygninger. Kommunen kan selv vælge, hvordan elbesparelserne skal opnås, men metoden skal være åben og offentligt tilgængelig. Kommunen vil udarbejde en samlet varmeplan for kommunen, for at få et samlet overblik over de forskellige energiformers mulighed, deres placering og indbyrdes sammenhæng. Kommunen vil gennemføre en screening med henblik på at udpege lokaliteter til biogasfællesanlæg. Biogas er en naturlig alternativ energiform i Vesthimmerland på grund af den store husdyrtæthed. Biogasbehandling kan reducere den direkte udledning af metan og lattergas fra gylle og organisk affald samt give et væsentligt bidrag til at mindske landbrugets udledning af drivhusgasser. Biogasanlæg producerer desuden energi, som kan erstatte fossil energi. Tal fra landbrugets rådgivning sammenholdt 14/56

16 med kommunens dyrehold viser, at hvis 75% af gyllen i kommunen bliver brugt til energi, kan det forsyne husstande med el og varme, samtidig med at CO 2 udledningen reduceres med 1/7 del. Kommunen vil arbejde for opstilling af vindmøller i de udpegede vindmølleområder. Kommunen vil undersøge mulighederne for at dyrke energipil på marginale landbrugsområder. Formålet er at skabe en klimavenlig energiform, som samtidigt kan bidrage til at nedsætte udledningen af næringsstoffer fra land til vand. Udfordringen er at begrænse inddragelsen af jordbrugsarealer og mindske den landskabelige påvirkning af energipilen i værdifulde landskaber. I byggesagsbehandlingen og kloakforsyningen skal der tages højde for den højere vandstand og de øgede nedbørsmængder. Byggeri i lave områder og behandling af regnvand og kloakvand skal overvejes nøje i fremtiden med højere vandstand i fjorden og i grundvandet. Det vil fx kræve plads til regnvand ved oversvømmelser, forsigtighed ved anlæg af nedsivningsanlæg og behov for at beskytte værdier i kystområder. Kommunen vil vurdere bæredygtighed i forbindelse med fx affaldshåndtering, byggesagsbehandling, drikkevandsbeskyttelse, naturbeskyttelse, undervisning og trafiksanering. Kommunen vil vurdere muligheden for at erstatte hele eller dele af bilparken med elbiler mhp. at nedsætte CO 2 udledningen. Kommunen vil foretage en kortlægning af forventede permanente og temporære oversvømmelser både kystnært og indlands. På baggrund af kortlægningen udarbejdes et natur og klimakort, der fastlægger hvilke områder, der kan forventes oversvømmet, hvor der skal bygges diger, hvor der forventes ny natur, og hvor byerne kan vokse m.m. 15/56

17 Turisme og fritid Hovedudfordringerne vedr. turisme og fritid i kommunen i den kommende kommuneplanperiode består i: At udvikle turismen med udgangspunkt i kommunens turistpolitik At udvikle turismen og fritidstilbuddene omkring kommunens styrkepositioner herunder bl.a. Limfjorden, havnemiljøerne, cykel og vandreruterne samt det historiske og kreative Vesthimmerland som beskrevet i kommunens turistpolitik At iværksætte initiativer, der kan forbedre turismen i Vesthimmerland At udvikle en balanceret benyttelse af kommunens kultur, natur og landskabsværdier til turisme og fritidsaktiviteter At videreudvikle begrebet "naturen som sundhedsarena" som led i en udmøntning af kommunens sundhedspolitik At sikre udviklingsmulighederne for ferie og fritidsområderne i Gatten og Rønbjerg Links Sundhedspolitik.pdf (1.9 MB) turistpolitik.pdf (3 MB) 16/56

18 Kommunen som planlægger og myndighed Kommunen varetager en rolle som planlægger og myndighed vedr. turisme og fritid: Kommunen udpeger arealer vedrørende turisme og fritid, og udarbejder retningslinjer for anvendelsen af arealerne, herunder bl.a. havne, hoteller, vandrehjem, feriecentre, motorbaner, skydebaner og cykel og vandrestier. Kommunen skal virke for kommunens egen planlægning i de områder, som er udpeget i kommuneplanen. Kommunen er myndighed på planlovgivningen vedrørende arealanvendelsen i byer og i det åbne land. Kommunen skal derfor kontrollere at anlæg og aktiviteter vedr. turisme og fritid overholder gældende lovgivning. Kommunen vurderer konkrete ansøgninger om opførelse af anlæg, arealændringer og arealinddragelse til turisme og fritidsaktiviteter. Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt der kan gives tilladelse til arealændringer og anlæg. Kommunen varetager den strategiske udvikling af kommunens turismeaktiviteter. 17/56

19 Kommunen som serviceleverandør Kommunen varetager en rolle som serviceleverandør vedr. turisme og fritid: Links Kommunen driver turistbureauerne herunder udfører markedsføring og produktudvikling. Kommunen varetager en del af naturforvaltningen dvs. naturpleje og renholdelse af de kommunalt ejede natur og landskabsområder. Naturforvaltningen varetages på baggrund af en årlig handlingsplan for kommunens park og naturarealer. Kommunen varetager en del af naturformidlingen i de kommunalt ejede natur og landskabsområder. Naturformidlingen varetages bl.a. gennem folderen "Naturture i Himmerland", "Det rullende naturcenter" og Naturekspeditionen. Kommunen yder tilskud til foreninger, klubber og deres medlemmer. Kommunen yder hel eller delvis finansiering af anlægs og driftsudgifter til såvel kommunale som selvejende haller. 18/56

20 Kommunen som udviklingsorganisation Kommunen varetager en rolle som udviklingsorganisation vedr. turisme og fritid. Byrådet har fastsat følgende udviklingsmål for turisme og fritid i den kommende kommuneplanperiode: Links Aktiv Danmark turistpolitik.pdf (3 MB) Kommunen vil evaluere det samlede stinet i Vesthimmerland med henblik på at vurdere behovet for nye stier og med henblik på en markedsføring af stinettet. Kommunen vil igangsætte et projekt om kortlægning og formidling af landsbynære stier og veje. Formålet er til dels at belyse friluftsmulighederne og kvaliteterne i borgernes nærområder, og til dels at få flere borgere til at benytte sig af de fysiske udfoldelsesmuligheder. Kommunen vil kortlægge og analysere borgernes og turisternes brug af kollektiv trafik for at vurdere behovet for kollektive trafikforbindelser mellem kommunens knudepunkter. Kommunen vil udarbejde en helhedsplan for området i og omkring Gatten. Helhedsplanen skal sætte fokus på udviklingsmulighederne for bolig og fritidsbebyggelse, naturen og områdets rekreative muligheder. Helhedsplanen udarbejdes med inddragelse af lokale lodsejere og indbyggere. Kommunen vil udarbejde en udviklingsplan for de vesthimmerlandske havne med henblik på mulighederne for erhverv, bosætning og turisme. Kommunen vil understøtte en produktudvikling af ferie og fritidstilbud, så hoteller og campingpladser kan opnå certificering af bl.a. Aktiv Danmark. Kommunen vil iværksætte en markedsføring af kommunens kultur og fritidstilbud overfor kommunens borgere. Formålet er at gøre kultur og fritidstilbuddene til løftestang for bosætning. Kommunen vil danne nye netværk og udvikle nye samarbejder vedr. turisme. Formålet er at skabe sammenhæng i den overordnede struktur for turismen i Nordjylland, og understøtte samarbejdet kommuner og virksomheder imellem. Kommunen vil udarbejde en sammenhængende strategi for turismeudviklingen i kommunen, som belyser de eksisterende og fremtidige anlæg og aktiviteter vedr. turisme og fritid, og de indbyrdes relationer mellem anlæggene og aktiviteterne. Strategiens fokus vil bl.a. være behovet for arealudvidelse til camping, havnearealer, havne, sommerhusområder samt feriecentre herunder områderne ved Rønbjerg og Gatten. Med en strategi og et mål for turismeudviklingen i kommunen kan der skabes sammenhæng mellem den ønskede 19/56

21 turismeudvikling og planlægningen for de enkelte ferie og fritidsanlæg. Strategien vil styrke kommunens argumenter for at opnå statslig accept til eventuelle udvidelser af større ferie og fritidsanlæg som i Rønbjerg og Gatten. 20/56

22 Jordbrug, skov og fiskeri Hovedudfordringerne vedr. jordbrug, skov og fiskeri i kommunen i den kommende kommuneplanperiode: Jordbrugs og skovbrugserhvervet er væsentlige erhverv i kommunen. Ud af kommunens beskæftigede er beskæftiget med landbrug, gartneri og skovbrug, kun overgået af beskæftigede i jern og metalindustrien og beskæftigede i bygge og anlægserhvervet. Landbruget har en stor indflydelse på miljøet og naturen. Kommunens opgave i forhold til den udfordring er at sikre en balance mellem benyttelsen og beskyttelsen, og dermed sikre niveauet for miljøpåvirkningen. Kommunen skal i den kommende kommuneplanperiode udarbejde handlingsplaner for de statslige vand og naturplaner. Der er 4 hovedinteresser forbundet med det åbne land, og det er landbrug, turisme, bosætning og natur. Det er en udfordring, at imødegå interessekonflikter mellem hovedinteresserne. Kommunen har en af Danmarks største husdyrtætheder af kvæg. Særligt i den centrale del af kommunen er der mere end 1,2 dyreenheder pr. HA. Husdyrtætheden kan benyttes til produktion af bl.a. bioenergi. Kommunen er fra landbrugets side udpeget som et af de steder i Danmark, hvor det vil være hensigtsmæssigt at placere biogasanlæg. Kommunen har ifølge den regionale udviklingsplan for Region Nordjylland regionens største andel af økologiske landbrug. Det kunne være et afsæt for en klyngedannelse. Landbrugets anlæg bliver større og får indflydelse på oplevelsen af landskaber og natur og dermed på kommunens rekreative værdi for bosætning og turisme. Kommunen har nu mulighed for at planlægge for placering af de store landbrugsanlæg. Flere landbrugsanlæg bliver overflødige i forbindelse med landbrugets strukturudvikling. De forfaldne ejendomme skæmmer landskabsoplevelsen, mens andre har potentiale til anden anvendelse. Ved genanvendelse skal der rettes opmærksomhed på, at den nye anvendelse til fx turisme kan være i konflikt med intensivt drevne nabolandbrugsejendomme. 21/56

23 Kommunen som planlægger og myndighed Kommunen varetager en rolle som planlægger og myndighed vedr. jordbrug, skov og fiskeri: Kommunen udpeger arealer vedrørende jordbrug og skov, og udarbejder retningslinjer for anvendelsen af arealerne, herunder jordbrugsområder, skovrejsningsområder og områder hvor skovrejsning er uønsket. Kommunen er myndighed og håndhæver lovgivningen vedrørende jordbrug, skov og fiskeri. Kommunen virker for kommunens egen planlægning i de områder, som er udpeget i kommuneplanen. Kommunen vurderer konkrete ansøgninger og træffer afgørelse om, hvorvidt der kan gives tilladelse til ændringer i jordbrugsområderne, skovrejsningsområderne og i områder hvor skovrejsning er uønsket. Kommunen fører tilsyn og kontrol med jordbrug, skovbrug og fiskeri. 22/56

24 Kommunen som serviceleverandør Kommunen varetager en rolle som serviceleverandør i forbindelse med varetagelsen af de kommunalt ejede jordbrugsarealer og skovbrugsarealer. 23/56

25 Kommunen som udviklingsorganisation Kommunen varetager en rolle som udviklingsorganisation vedr. jordbrug, skov og fiskeri. Byrådet har fastsat følgende udviklingsmål for jordbrug, skov og fiskeri i den kommende kommuneplanperiode: Kommunen deltager gennem Himmerlands Udviklingsråd (HIMUR) i Nordjysk Fødevarenetværk. Herigennem er igangsat en regional fødevareindsats som bl.a. arbejder med sporbarhed og fødevaresikkerhed. HIMUR har en central og koordinerende rolle i netværket og i et udviklingsprojekt om fødevaresporbarhed. Kommunen ønsker at støtte udviklingen af miljøvenlige produktionsmetoder inden for landbruget og arbejde for, at de bliver anvendt. Kommunen vil kunne bidrage til udviklingsprojekter gennem konsulenter i HIMUR. Kommunen vil vurdere mulighederne for etablering af et jordkøbsnævn og en jordfordelingspulje med henblik på at skabe grundlaget for jordfordeling og forbedring af strukturen af konkrete jordbrugsområder. Kommunen vil undersøge mulighederne for at anvende "mini vådområder" som alternativ til teknologiske løsninger på næringsstofsproblematikken i forbindelse med miljøgodkendelser af landbrug. Kommunen vil i den forestående vand og naturplanlægning gå i dialog med eksterne interessenter herunder Grønt Råd. Kommunen vil vurdere fordele og ulemper ved at implementere en model for tidlig dialog i miljøgodkendelsesproceduren. Modellen er udviklet i Ringkøbing Skjern Kommune som led i et Plan09 projekt. Vurderingen vil ske i dialog med eksterne interessenter herunder AgriNord. Kommunen vil i en kampagne sætte fokus på overflødige landbrugsbygninger med henblik på oprydning i det åbne land. Kommunen vil gennemføre en screening af kommunen med henblik på at udpege lokaliteter til biogasfællesanlæg. Kommunen vil gennemføre en screening af kommunen med henblik på at udpege lokaliteter til dambrug. Kommunen vil vurdere, hvordan jordbrugsanalysen for Vesthimmerlands Kommune kan anvendes i planlægningen af fremtidens landbrugserhverv i kommunen. Vurderingen vil ske i dialog med eksterne interessenter herunder Grønt Råd. Links HIMUR Agri Nord Plan09 24/56

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD, VIBORG KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

TREBORG. Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator

TREBORG. Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator TREBORG Tænketanken for Trekantområdet, Danmarks nye vækstgenerator VISION Skabe én by eller et område som matcher København, Aarhus, Odense og Aalborg Udnytte områdets samlede styrker uden politiske hensyn

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer

Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Teknik & Miljø Plan Dato: 9. september 2014 Notat om ressourcebehov for at kunne planlægge detailleret for alternative energiformer Sagsnr.: 12/134511 / Sagsbehandler: RAK Under Klima- og Miljøudvalgets

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation??

Den nye planstrategi. Middelfart 13. april 2010. Timing og Motivation?? Den nye planstrategi Middelfart 13. april 2010 Timing og Motivation?? Fakta Landkommune 90.637 ha. og 63.000 borgere i sommerperioden mange flere (årligt ca. 1 mio. turisme -overnatninger). Sammenlægningskommune

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan Erhvervsudvikling på Samsø Handlingsplan 2007-2008 1. Indledning Erhvervsudviklingsstrategien for Samsø 2007-2013 er godkendt af Samsø Kommunalbestyrelse den 23. januar 2007 og af Samsø Vækstudvalg den

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

Årsmøde 2012. Beretning

Årsmøde 2012. Beretning Årsmøde 2012 Beretning New deal..! 30. marts 2012 v/ formand Steffen Husted Damsgaard A - medlemmer Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen for Økosamfund Plantning & Landskab B - medlemmer Assens

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK. for Vejen Kommune

ERHVERVSPOLITIK. for Vejen Kommune ERHVERVSPOLITIK for Vejen Kommune 2011-2015 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejenkom.dk www.vejenkom.dk Fotos: Vejen Kommune Udarbejdelse: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Layout

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Ballerup i verden verden i Ballerup

Ballerup i verden verden i Ballerup Ballerup i verden verden i Ballerup International Politik Handlinger 2007 2009 Ballerup Kommune 1 1. BRANDING Formål At Ballerup Kommune overalt opfattes som en internationalt orienteret kommune, hvor

Læs mere

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Indledende bemærkninger LAK Landsbyerne i Aalborg Kommune vil allerførst give vores anerkendelse af en god og indledende

Læs mere

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven

UDKAST. Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven UDKAST 15. oktober 2013 Vejledning om udrulning af bredbånd i medfør af erhvervsfremmeloven 1. Indledning Denne vejledning til erhvervsfremmeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1715 af 16. december 2010,

Læs mere

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne"

Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan. for. ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune. Greve har værdierne Greve Kommune Udkast og forslag til indhold, fokusområder og tidsplan for ErhvervsStrategi 2009 for Greve Kommune Greve har værdierne" Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Erhvervsstrategiens opbygning...

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT

TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT TILTRÆKNING AF VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSPLADSER PROJEKT 1. OPGAVEN Opgaven omfatter, at Faxe Erhvervsråd igangsætter og driver et projekt, som tiltrækker virksomheder og dermed skaber nye arbejdspladser.

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Valgprogram ved kommunalvalg 09. Venstre på Nordfyn

Valgprogram ved kommunalvalg 09. Venstre på Nordfyn Valgprogram ved kommunalvalg 09. Venstre på Nordfyn 1 De fem punkter: Det grønne Nordfyn. Det sunde Nordfyn. Det lærende Nordfyn. Det professionelle Nordfyn Det erhvervsvenlige Nordfyn 1. Det Grønne Mærkesag:

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte

Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Udvikling i landdistrikterne - Lokal udviklingsstrategi og muligheder for støtte Fødevareministeriets Netværkscenter Hvad er en udviklingsstrategi? En overordnet beskrivelse af de aktiviteter, aktionsgruppen

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014

Status på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Dato August 2014 Doknr. 98847-14 Sag. nr. 11-3121 på større projekter i Kultur og Fritid pr. august 2014 Projekter som Kultur og Fritid er ansvarlig for i 2014 1. Fritids-, Idræts- og Kulturpolitik Fritids-,

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder.

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder. Næstved Kommune 2015-2018 1 Sammen om fremtiden Næstved er et af Danmarks største erhvervsområder øst for Storebælt. Sådan skal det også være i fremtiden. Næstved Kommune har derfor som mål, at virksomhederne

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning

Strategisk Energiplanlægning Strategisk Energiplanlægning Henning Laursen Udviklingskonsulent www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region Midtjylland 2 www.regionmidtjylland.dk Strategisk energiplanlægning i Region

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

- Vækst og dynamik i Rønnede

- Vækst og dynamik i Rønnede - Vækst og dynamik i Rønnede Ny vitalitet i Rønnede Netop i disse år sker der rigtig meget i Rønnede. Et nyt stort erhvervsområde er på vej, et kommende servicecenter med benzintank, hotel og restauranter

Læs mere