Har du ikke brugt alle ferie-fridage som du fik tildelt 1. maj sidste år skal du skynde dig og anmode om at få dem udbetalt

Transkript

1 Nyhedsbrev fra: Redaktionen slut den 17. maj 2016 kl. 9:00. Ansv. John Schwartzbach Immerkær 42, 2650 Hvidovre telefon web: teleoest.dk Husk feriefridagene Har du ikke brugt alle ferie-fridage som du fik tildelt 1. maj sidste år skal du skynde dig og anmode om at få dem udbetalt Af Carsten Dyring Nielsen I de fleste overenskomster på det private arbejdsmarked tildeles medarbejdere efter en vis anciennitet feriefridage. Medarbejdere omfattet af Industriens Funktionæroverenskomst eller Industriens Overenskomst med mindst ni måneders anciennitet får ved hvert ferieårs start tildelt fem feriefridage. Ansatte på det tilpassede overenskomstgrundlag i TDC, får en ekstra feriefridag dvs. i alt 6 feriefridage. Det fremgår af Funktionæroverenskomstens 12, afsnit II, Punkt 11, litra e., at tildelte, men ikke afviklede feriedage (afviklingsmodne feriefridage) kan udbetales umiddelbart efter ferieåret afslutning. Forudsætningen er, at medarbejderen kræver dette senest 3 uger efter ferieårets udløb. Ferieåret løber til udgangen af april. Dvs. absolut sidste frist er den 21. maj 2016, hvis du vil kræve udbetaling for de ferie-fridage som blev givet 1. maj 2015, og som ikke er blevet afholdt. Du kan dog ikke få udbetaling for den 6. ferie-fridag. Ferie-fridage tildelt 1. maj 2016 Det fremgår i øvrigt af Funktionæroverenskomstens 12, afsnit II, Punkt 11, litra c., at feriefridage afvikles som øvrig ferie (tidl. i ferieloven benævnt som restferie). Det betyder, at en arbejdsgiver kan varsle feriefridage til afholdelse med et varsel på 4 uger, svarende til det varsel, som skal gives til øvrig ferie (tidl. benævnt restferie). Ledelsen er fuldt ud berettiget til at kræve de feriefridage som blev tildelt pr. 1. maj i år afviklet som feriefridage, hvis ledelsen blot varslet det med et varsel på fire uger, dvs. senest i slutningen af marts Hvis du på forhånd er helt sikker på, at du ikke vil holde én eller flere feriefridage, kan du inden ferieårets start og senest 1. april meddele arbejdsgiveren, at én eller flere feriedage skal konverteres til frit-valgs-lønkontoen. Det fremgår af Funktionæroverenskomstens 4 stk. 1, nr. a., og gælder så 1

2 for de feriefridage som gives ved ferieårets start - dvs. pr. 1. maj næste år. Dette kan arbejdsgiveren ikke modsætte sig. TDC kan dog modsætte sig udbetaling for den 6. ferie-fridag. Herved kan medarbejdere sikre sig mod, at arbejdsgiveren varsler de 5 feriefridage til afholdelse. Udbetaling fra medarbejderens frit-valgs-lønkonto kan medarbejdere i TDC selv styre i PULS, ved enten at foretage engangsudbetaling til pensionsordning eller til løn, eller ved løbende hver måned at få beløbet udbetalt. For den gode ordens skyld bør det nævnes, at det fremgår af overenskomsten, at en arbejdsgiver ikke kan pålægge en medarbejder som er opsagt at afholde sine feriefridage i opsigelsesperioden. 2

3 Ferie-regler En ny feriesæson er begyndt så vi genopfrisker nogle vigtige regler Af Carsten Dyring Nielsen Ferie begynder i ved arbejdstids begyndelse den første feriedag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag. En lønmodtager har ret til tre ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september. Denne del af ferie benævnes hovedferie. Kan der ikke opnås enighed om hvornår hovedferien skal holdes, skal arbejdsgiveren varsle hovedferiens afholdelse med mindst tre måneders varsel. Medarbejderen og arbejdsgiveren kan ved enighed aftale at hovedferien er mindre end tre ugers samlet ferie. Øvrig ferie som tidligere blev benævnt restferie varsles med mindst én måned, medmindre man kan blive enig om andet varsel. Lønmodtager og arbejdsgiver kan ved enighed aftale at én ud af de fem ferieuger overføres til næste ferieår. Sygdom opstået før feriens start Hvis man bliver syg før feriens start gælder, at lønmodtageren ikke er forpligtet til at holde ferie under sygdommen. Det forudsætter naturligvis, at sygefraværet meddeles arbejdsgiveren på sædvanlig vis. Samtidig kan man så meddele arbejdsgiveren om hele den planlagte ferie skal annulleres og at der aftales ny ferie når man igen bliver rask, eller om man starter sin planlagte ferie, når man bliver rask. Sygdom opstået efter ferien start En lønmodtager kan under visse omstændigheder få erstatningsferie, hvis man under ferie bliver syg og derfor ikke er i stand til at holde ferie. Sygdommen skal være så slem, at man ville være uarbejdsdygtig i sit normale job. For medarbejdere der har optjent ret til 25 feriedage, gives der dog kun ret til erstatningsferie for de dage der ligger ud over sammenlagt fem feriedage. Har man optjent ret til mindre end 25 feriedage gives ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage. Lønmodtageren opnår ret til erstatningsferie fra den dag, hvor lønmodtageren meddeler sygdommen til arbejdsgiveren, medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende. Lønmodtageren skal kunne dokumentere sygdommen i form af lægeattest fra første sygedag - også selv om der ikke ydes erstatningsferie for de første fem sygedage. Lægeattesten skal indeholde en erklæring om at lønmodtageren er blevet tilset af lægen. Det er derfor ikke tilstrækkeligt med en telefonisk henvendelse til lægen. Opholder man sig i ferien i 3

4 udlandet kan man kontakte en lokal læge. Lønmodtageren kan ikke kræve, at arbejdsgiveren skal betale lægeattesten. Har man været så uheldig at blive syg under ferie af flere omgange inden for samme ferieår kan man samle sygedagene sammen. Er man eksempelvis i den ene periode syg i tre dage og den næste periode syg i mere end to dage, har man i alt været syg i mere end fem dage, og der kan ydes erstatningsferie fra den 6. feriedag. Men da erstatningsferie forudsætter, at man kan dokumentere sygefraværet fra første sygedag, skal der foreligge lægeattest fra begge sygeperioder for at lønmodtagere kan kræve erstatningsferie. Kan erstatningsferie ikke holdes i ferieåret på grund af sygdom, holdes ferien i det efterfølgende ferieår. Selv i de tilfælde hvor arbejdsgiveren meddeler, at arbejdsgiveren i det konkrete tilfælde ikke kræver lægeattest ved dokumentation af sygdom under ferie, bør man alligevel overveje at indhente lægeattest. Det skyldes, at hvis man efter ferien i samme ferieår hos en ny arbejdsgiver på ny bliver syg, er den nye arbejdsgiver kun forpligtet til at undlade en ny karensperiode på fem dage, hvis man via lægeattest kan dokumentere det tidligere sygefravær, hvor man havde karensperiode. Du kan naturligvis - i den situation hvor arbejdsgiveren ikke forlanger lægeattest - foretage en afvejning af sandsynligheden for at blive syg endnu engang i samme ferieår hos en anden arbejdsgiver end den du for tiden er ansat hos, sammenholdt med det eventuelle besvær at skaffe en lægeattest under ferien. Feriehindring Er du syg - eller på barsels- eller adoptionsorlov (men ikke børneorlov) - således, at det ikke er muligt at holde ferie inden ferieårets slutning - er der iht. ferieloven opstået feriehindring, som indebærer at feriepenge udbetales. Afholdelse af ferie under et sygefravær Man kan ikke både være sygemeldt og holde ferie. Omvendt har man ikke pligt til at opholde sig i hjemmet under sygefraværet. For at sikre at eventuelle breve fra arbejdsgiveren eller kommunen kan blive besvaret rettidigt under sygefraværet, bør man underrette arbejdsgiveren og kommunen om sit opholdssted, hvis man rejser væk under et sygefravær. Opholdet uden for bopælen må ikke forhale helbredelsen og opholdet skal kunne forenes med den handlingsplan som kommunen udarbejder. Vi fraråder, at man uden såvel arbejdsgiverens som kommunens tilladelse opholder sig i udlandet under et sygefravær. Selv om formålet med udlandsrejsen er behandling for sygdommen, bør man alligevel indhente tilladelse fra kommunen, som i den slags tilfælde normalt kun godkender ophold inden for EU/EØS-området. Nogle gange kan man f.eks. som led i rekreation aftale med såvel arbejdsgiver som kommunen, at man afbryder sygeperioden for at holde ferie, således at arbejdsgiveren efter ferien opnår 4

5 sygerefusion fra kommunen fra 1. sygedag. Vi anbefaler altid, at man får den type aftale på skrift fra såvel kommunen som arbejdsgiveren. Flytning eller afbrydelse af ferie Kun under særlige omstændigheder kan din leder flytte en allerede godkendt ferie, men der skal være tale om force majeure-lignende situationer i ferielovens forstand. Det er ikke nok, at der er meget sygdom, personalemangel eller almindelig travlhed. Der skal være tale om en helt ekstraordinær og uforudsigelig situation som har store konsekvenser for virksomheden. Og din leder skal normalt kunne godtgøre, at det er lige præcis dig som skal udføre arbejdet og at arbejdet ikke kunne have været udført af en anden medarbejder. Hvis der opstår en force majeure-lignende situation, som gør, at din ferie bliver flyttet, skal arbejdsgiveren erstatte det, hvis du lider et økonomisk tab på grund af feriens flytning. Det kan f.eks. være dækning af en allerede betalt ferie eller andre omkostninger, som ikke kan refunderes i forbindelse med ferien. Har du først påbegyndt ferien kan arbejdsgiveren ikke kræve ferien afbrudt. Hvis dig og din arbejdsgiver kan blive enige om afbrydelse eller flytning af ferie selv om betingelserne ikke er opfyldt, kan det imidlertid godt lade sig gøre. Du kan f.eks. vælge at acceptere lederens ønske, hvis du får noget andet passende til gengæld. Vi råder i givet fald til, at en sådan aftale indgås på skrift, så der ikke efterfølgende opstår tvivl om det aftalte. Fritstilling Hvis en funktionær fritstilles i dele eller hele opsigelsesperioden anses iht. retspraksis mest mulig ferie som afholdt i fritstillingsperioden. Det betyder, at hvis varslet og ferien kan rummes inden for fritstillingsperioden, betragtes ferien som afholdt. Fritstilling er dermed en af de ganske få undtagelser i ferieloven om, at ellers godkendt ferie ikke kan flyttes af arbejdsgiveren. Dermed kan lønmodtageren ved fritstilling risikere at eventuelle varsler eller aftaler om ferieafvikling i eller efter fritstillingsperioden automatisk bliver annulleret. Opnår man ny beskæftigelse i fritstillingsperioden uden, at det er muligt at holde al ferie i fritstillingsperioden, vil gammel arbejdsgiver normalt ikke kunne betragte hovedferien (3 uger) som afholdt, hvis lønmodtageren er i beskæftigelse hos ny arbejdsgiver ved udløbet af varslet for hovedferien (3 måneder). Selv om man har været i beskæftigelse hos ny arbejdsgiver i hele fritstillingsperioden uden at kunne holde ferie, vil en funktionær med en fritstillingsperiode på mindst tre måneder ikke kunne kræve betaling for øvrig ferie (restferie). Det skyldes, at arbejdsgiveren ikke kan foretage modregning i løn for de tre første måneder af fritstillingsperioden (minimalerstatningsperioden), og derfor kan arbejdsgiveren anse øvrig ferie (restferie) som afholdt, da den kan varsles og afholdes indenfor de tre første måneder af fritstillingsperioden (minimalerstatningsperioden). Dermed gælder undtagelsen i ferielovens 16 stk. 3, nr. 1. 5

6 Ny ferielov på vej Forslag til ny forenklet og moderne ferielov forventes fremsat til efteråret Af Carsten Dyring Nielsen Den danske ferielov har 80 år på bagen. Og på grund af de mange snørklede regler er loven temmelig svær at forstå. F.eks. kan det virke forvirrende, at man optjener ret til ferie (ferieret) i kalenderåret som løber fra 1. januar til 31. december forud for ferieåret (afviklingsåret) som løber forskudt fra 1. maj til 30. april. Selv om den danske ferielov oprindelig var ganske unik og stadig set med internationale briller er relativ god, lever loven på nogle punkter ikke helt op til Danmarks internationale forpligtelser overfor FN og EU. Pga. de danske regler om det forskudte ferieår i forhold til optjeningsåret kan der for nyansatte gå op til 16 måneder fra den enkelte begynder at optjene sin ferie, til ferien kan afholdes. Det mener EU-kommissionen er i modstrid med EU-retten og kommissionen rasler med sablen om en sag mod Danmark. Derfor nedsatte regeringen sidste efterår et udvalg, der skal se på, hvordan der kan skabes en enklere og mere moderne ferielov. Ferielovsudvalg skal komme med konkrete forslag til, hvordan der kan skabes en mere moderne og enkel ferielov, som både er let at administrere, og som samtidig tager hensyn til Danmarks internationale forpligtelser. Udvalgets arbejde skal være afsluttet i efteråret Vi må forvente, at der relativ hurtigt efter udvalgsarbejdets afslutning fremsættes lovforslag som bringer ferieloven i harmoni med Danmarks internationale forpligtelser. Udvalget er sammensat af repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet og Justitsministeriet samt arbejdsmarkeds parter. Formanden for udvalget er Børge Dahl, som er fhv. højesteretsdommer, fhv. højesteretspræsident og fhv. formand for og Arbejdsretten. I udvalget indgår ligeledes repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet og Justitsministeriet. 6

7 EU-retten har forrang for dansk lovgivning EU-lovgivningen skal overholdes også selv om den er i modstrid med dansk lovgivning, udtaler EU-domstolen i årelang strid om fratrædelsesgodtgørelse til ældre funktionærer af Carsten Dyring Nielsen I sidste måneds elektronisk nyhedsbrev fra Tele Øst omtalte vi, at Højesteret tidligere har sendt fornyede spørgsmål til EU-domstolen i en række principielle prøvesager på det private arbejdsmarked om Funktionærlovens 2a. Men knap var blækket blevet tørt. For EU-domstolen har i en såkaldt præjudiciel afgørelse fra 19. april 2016 besvaret alle spørgsmål til fordel for lønmodtagersiden. Højesteret forventes derfor snarest at genoptage prøvesagerne på det private arbejdsmarked. Og Tele Øst forventer, at Højesteret giver lønmodtagerne på det private arbejdsmarked samme retsstilling som Højesteret tidligere har givet medarbejdere på det offentlige arbejdsmarked. Dansk Metal Tele Øst har aftalt med TDC, at når vi kender højesterets endelige afgørelse, at vi genoptager forhandlingerne for de medarbejdere, som er omfattet af en aftale om dispensation for tidsfrister mv. Dansk Metal Tele Øst har cirka 30 sager, hvor ældre medlemmer med mere en 12 års anciennitet er blevet afskediget fra TDC, uden at have fået fratrædelsesgodtgørelse iht. Funktionærlovens 2a. Forudsætningen for at gøre sig håb om at modtage fratrædelsesgodtgørelse er dog, at de pågældende medlemmer efter at have modtaget afskedigelsen fra TDC kan dokumentere, at de har fortsat deres erhvervsmæssige karriere ved enten at have fået nyt job eller have været aktiv jobsøgende. Årsagen skyldes, at Funktionærlovens fratrædelsesgodtgørelse i følge den tidligere lovgivning alene blev givet for at mildne overgangen til ny beskæftigelse. Og EU-domstolens lægger i sin afgørelse vægt op, at funktionæren har fortsat sin erhvervsmæssige karriere. Som led i forberedelserne til de forhandlinger som skal være med TDC, når Højesteret endeligt har truffet afgørelse i de principielle sager, vil Dansk Metal Tele Øst i den kommende tid kontakte de medlemmer, som er omfattet af en dispensationsaftale. De nuværende dispensationsaftaler løber indtil udgangen af juli 2017, således at der er afsat tid til forhandlinger, samt i givet fald at udtage stævning ved domstolene i de sager, hvor der ikke kan opnås enighed. Funktionærloven blev ændret sidste år, således at funktionærer med mindst 12 års anciennitet som blev afskediget efter lovændringens ikrafttrædelse modtager godtgørelse for lang og tro tjeneste. Sagen har derfor kun betydning for funktionærer som blev meddelt afskediget før 1. februar

8 Nyt fra PFA Hvordan skal din opsparing investeres? Afkast er den faktor, som har størst indflydelse på størrelsen af din pensionsopsparing og derved også din økonomi når du på et tidspunkt går på pension. Vi anbefaler derfor, at du giver din TDC pensionsopsparing et ekstra tjek og aktivt forholder dig til, hvordan din opsparing skal investeres. Fik du taget stilling til at samle din opsparing på én ordning i PFA tilbage i 2011? I februar 2011 valgte DANSK METAL sammen med TDC, at medlemmernes pensionsbidrag fremadrettet skulle indbetales til markedsrente i PFA Plus. Dette skete for at fremtidssikre medlemmernes pensionsordning bedst muligt. Det har vist sig, at mange ikke har fået taget aktivt stilling til den hidtidige opsparing i PFA Traditionel, hvortil indbetalingerne skete frem til februar 2011, med hensyn til samling på en opsparing. Din hidtidige opsparing i PFA Traditionel er investeret i gennemsnitsrente, hvilket giver en stabil forrentning. De lave renteniveauer og øget regulering har betydet et lavere afkast, og du bør derfor vurdere, om det stadig er den rigtige løsning for dig, eller om du skal samle din opsparing i PFA Plus, hvor din opsparing investeres i markedsrente. Der er selvfølgelig ingen, som med sikkerhed kan vide, hvordan finansmarkederne vil udvikle sig. Når det er sagt, så vurderer PFA generelt, at det bliver lettere af skabe afkast i markedsrente end i gennemsnitsrente, da PFA har langt større investeringsfrihed i markedsrente, forklarer Carsten Holdum, der er forbrugerøkonom i PFA. Han peger desuden, at markedsrente ikke nødvendigvis betyder maksimal risiko. Du har mulighed for at få et overførselstillæg, hvis du overfører din opsparing til PFA Plus Hvis du overfører din opsparing i PFA Traditionel til PFA Plus, kan PFA give dig et overførselstillæg, som svarer til den andel af dine penge, som hidtil er gået til at opretholde sikringen af din mindsteudbetaling i gennemsnitsrente. Overførselstillægget er et engangsbeløb, som bliver overført til din opsparing i markedsrente. Du kan se størrelsen på dit overførselstillæg og overføre din opsparing på mitpfa.dk. Saml din opsparing online på mitpfa.dk Du kan samle dine opsparinger let og enkelt med få klik på mitpfa.dk. Her kan du se dit overførselstillæg og læse mere om fordele og ulemper. For at komme i gang skal du blot logge på mitpfa.dk, klikke på Mine beskeder og vælge Saml din opsparing. Hvis du har brug for rådgivning Har du brug for at tale med os om samling af dine pensionsaftaler, så sidder PFA klar til at hjælpe dig på telefon Hvis der efterfølgende er behov for en rådgivningssamtale, så kan PFA lave en aftale om det. Så meget betyder afkastet for din opsparing Hvis du havde en opsparing på kr. den 1. februar 2011 og minimum 30 år til pensionering, så ville du efter fem år have fået et afkast på ca kr., hvis din opsparing var placeret i PFA 8

9 Traditionel og ca kr., hvis du havde valgt at placere din opsparing i investeringsprofil C i PFA Plus. En forskel på ca kr. Forudsætning: Alle nye indbetalinger på TDC pensionsaftale har siden 1/ været indbetalt til PFA Plus i markedsrente. Regneeksemplet tager udgangspunk i perioden er 1/ til 1/ procent af opsparingen er pr. 1/ placeret i PFA Individuel KundeKapital. Der er ikke medtaget indbetalinger i perioden. 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 45% 50% 55% 60% Antal år til pensionering 30 år 19% Investeringsprofil A Investeringsprofil B Investeringsprofil C Investeringsprofil D PFA Traditionel HUSK at sende forslag om OK17 Husk at sende dine eventuelle forslag til overenskomstfornyelsen pr. 1. marts 2017, så Tele Øst har dem inden 1. juni Send dine forslag til teleoest@danskmetal.dk Læs mere på teleoest.dk/ok17 9

10 Arbejdsskadestyrelsen bliver til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring Folketinget har i slutningen af april vedtaget lovforslagene om etablering af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der får ansvar for de opgaver, som Arbejdsskadestyrelsen har i dag. ATP skal fra den 1. juli 2016 drive Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som bliver en selvejende institution med egen bestyrelse. I oktober 2015 fremlagde regeringen sin målsætning om udflytning af statslige arbejdspladser. Som en del af udflytningen er det besluttet at oprette den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som fra den 1. juli 2016 skal varetage de opgaver, som Arbejdsskadestyrelsen har ansvar for i dag, herunder arbejdsskadessager og private erstatningssager. ATP, der i forvejen løser en række statslige og kommunale opgaver, skal drive den nye institution. Udover navneskiftet, medfører overgangen til ATP ingen ændringer for borgerne. Arbejdsskadeloven forbliver uændret. Måden at vurdere sagerne på vil være den samme som i dag. Praksis for, hvornår man kan få anerkendt en arbejdsskade og tilkendt erstatning, bliver ikke ændret. FAKTA Arbejdsskadestyrelsen har i dag cirka 400 årsværk. Medarbejderne bliver overdraget til ATP efter Lov om virksomhedsoverdragelse. Tjenestemænd bliver udlånt fra staten. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kommer til at bestå af en formand og 10 øvrige medlemmer, som alle bliver udpeget af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra arbejdsmarkedets parter. ATP skal drive Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på omkostningsdækket basis og tjener således ikke penge på opgaven. ATP driver i forvejen en række lovbundne ordninger, bl.a. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), der nu lægges ind under Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. ATP driver bl.a. også Feriekonto, Lønmodtagernes Garantifond og Udbetaling Danmark. 10

11 Fiber & Anlæg har underskrevet en 3 årig forlængelsesaftale med TDC Af fællestillidsmand Svend Erik Nielsen Eltel har, som partner i et konsortium med to andre virksomheder, underskrevet en 3-årig aftale om anlæg og drift af fibernet for TDC Group i Danmark. Den estimerede værdi af Eltels andel af aftalen udgør ca. 370 mio. kr. I oktober 2011 annoncerede Eltel en outsourcingsaftale for perioden om anlæg, drift og vedligehold af TDC s fibernetværk. Aftalen blev underskrevet af konsortiet Fiber & Anlæg I/S bestående af Munck Forsyningsledninger A/S, Petri & Haugsted A/S og Eltel Networks A/S. Den fornyede og underskrevne aftale, som løber fra juli 2016 til juni 2019, vil indeholde anlæg, installation og fejlretningsservice for TDC s erhvervs- og privatkunder i Danmark. Eltels rolle omfatter teknisk installation, planlægning, projektledelse, logistik, dokumentation og rapportering. Peter Uddfors, President Eltel Fixed Communication kommenterer: Eltels specialiserede optiske fiberudrulningskoncept har vist positive resultater i form af kundetilfredshed, effektivitet, kvalitet og indtjeningsevne. Den nye aftale, som vores konsortium er blevet tildelt, beviser, at vi sammen med vores partnere er lykkedes med den tidligere outsourcingsaftale og vores resultater har levet op til TDC s forventninger. Vi er meget glade for, at dette samarbejde er blevet bekræftet med en ny længerevarende kontrakt. Carsten Bryder, CTO TDC A/S kommenterer: TDC Group er glade for at forlænge partnerskabet med Eltel gennem kontrakten med Fiber & Anlæg I/S med det specifikke formål at øge kundetilfredsheden markant i fiberprocessen over de kommende tre år. Forbedret kundetilfredshed er et kerneelement for TDC i vores netop udmeldte 2018 strategi, og vi er overbeviste om, at denne forlængelse vil bidrage til, at vi når vores høje ambitionsniveau. Ovenstående er de officielle udmeldinger, der er kommet til medarbejderne i Eltel. Som tidligere skrevet var det med stor spænding for både de udlånte og virksomhedsoverdragne, hvilken vej resultatet ville vise. Det er godt, der er kommet en afklaring så alle ved, hvor de står, nogle ville gerne tilbage til TDC andre ville helst blive. Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvem der skal betale den store besparelse, som Eltel har lovet TDC, nemlig halvdelen af det, som Eltel tjente sidste år. De 3 hovedpunkter, som der skal leveres besparelser på, er fejlretningsordrer og boligforeninger, samt på fællessalg af sager, hvor der leveres fiber til hjemmet. Søren Eg Nielsen Eltel udtaler om leverance og kundetilfredshed: TDC er i en meget alvorlig konkurrence stort set på alle produkter, så selv om TDC`S produkter normalt altid har en meget høj standard, er det ikke altid nok for at få kunderne til at vælge TDC. Her betyder det meget at have en kort leveringstid, og levere til kunden på det aftalte tidspunkt. Det er her I som medarbejdere står med de særdeles vigtige parametre til TDC samlede kundetilfredshedsmåling. Vi vil i den nye kontrakt blive målt meget hårdt på disse punkter, så det er her, at du som medarbejder kan medvirke til en opfyldelse af TDC`S ambitioner om at være den bedste målt på kundetilfredshed, hvilket vil smitte af med flere ordrer til F&A. Som altid er det medarbejderne, der skal levere varen. Jeg håber, alle vil passe godt på sig selv og huske at sammenhold giver styrke. 11

12 Hvorfor er søvn så vigtig? Af arbejdsmiljørepræsentant Marianne Røgilds-Heinsøe På TDC s årlige arbejdsmiljømøde i Drift fik vi et foredrag om, hvorfor det er så vigtigt med søvn. Vi fik viden omkring rensning af hjerne samt gode råd til en god søvn, om hvad man bør, og ikke bør gøre, før søvn. Ligeledes hvordan man igen kan få en god søvn efter længerevarende brug af sovepiller. Jeg fandt det meget inspirerende, og sender det ud til jer i håbet om, at det kan hjælpe arbejdsaktive som ikke arbejdsaktive. Se DIAS på de efterfølgende sider. 12

13 Center for stress og trivsel Mikael Rasmussen Telefonnummer:

14 Syv tegn på at du får for lidt søvn 1. Du er afhængig af et vækkeur. 2. Du bliver døsig og træt når du kører bil. 3. Du er afhængig af kaffe. 4. Du laver fejl. 5. Du er glemsom. 6. Du er i dårligt humør og er irritabel. 7. Du er ofte syg.

15 Fra landbrugssamfund over industrisamfund til videnssamfund

16 Kronisk søvnbesvær forekommer hos ca. 10% af voksne Forekomsten øges med alder Omkring 50% af alle over 65 år søvnbesvær Omkring 1/3 voksne har søvnbesvær i perioder Kilde: laegehaandbogen.dk

17 Hvad gør søvnen ved kroppen Anabolsk opbyggende tilstand Nedsætter energiniveauet Vasker hjernen ren Genopbygger kroppens væv Styrker immunforsvaret Opbygning af hjernen, lagrer informationer i hukommelsen Holder blodkarrene i form Regulerer appetitten Holder humøret oppe

18 Emotionel regulering under søvn 29

19

20 Søvn og hormoner

21 Alder Anbefalet Kan være nok Ikke anbefalet Nyfødte 0-3 måneder timer timer timer Mindre end 11 timer Mere end 19 timer Spædbørn 4-11 måneder timer timer timer Mindre end 10 timer Mere end 18 timer Småbørn 1-2 år timer 9-10 timer timer Mindre end 9 timer Mere end 16 timer Før skolebørn 3-5 år timer 8-9 timer 14 timer Mindre end 8 timer Mere ned 14 timer Skolealder 6-13 år 9-11 timer 7-8 timer 12 timer Mindre end 7 timer Mere end 12 timer Teenagers år 8-10 timer 7 timer 11 timer Mindre end 7 timer Mere end 11 timer Unge voksne år 7-9 timer 6 timer timer Mindre end 6 timer Mere end 11 timer Voksne år 7-9 timer 6 timer 10 timer Mindre end 6 timer Mere end 10 timer Ældre voksne 65 år 7-8 timer 5-6 timer 9 timer Mindre end 5 timer Mere end 9 timer

22 Hvor længe kan man holde sig vågen?? 10 timer, velfungerende timer, træthed/søvnighed begynder De kognitive funktioner hæmmes 18 timer, svarer til 0,5 promille alkohol

23 For lidt søvn, på kort sigt: Søvnighed Koncentrationstab Irritabilitet Søvnanfald Risiko for fejl Risiko for ulykker Reduceret produktivitet

24 Kognitive processer

25 Retikulære aktiveringssystem (RAS) Hjernens aktiveringssystem Reagerer på stimuli fra omverdenen, og fra kroppen tankerne og følelseslivet Mange impulser både udefra samt indefra aktiverer vores opmærksomhed, vi føler os vågne. Få og regelmæssige eller monotone impulser sløver os og søvnen indtræder

26 Luk dagen ned, undgå tankemylder Ritualer Tænk igennem og noter hvad du skal gøre næste dag, vær opmærksom på at morgendagens opgaver bliver på papiret, og ikke i hovedet. Læg an til og slap af mindst en time før søvnen Gør ting, du oplever at slappe af eller geare ned med Sørg for at forbinde søvnen med noget dejligt, rart og godt Undgå avoidance coping = Undgå at undgå Lær at identificere egne negative automatiske tanker Afspænding eller åndedrætsøvelser

27 Psykologiske mekanismer Overdreven opmærksomhed - kan føre frem til katastrofetanker som skaber overdrevne/fejlagtige forestillinger om hvad den manglende søvn fører med sig Sikkerhedsadfærd - at spare på kræfterne. Ved at være mindre aktiv, måske ved at sove om dagen, man bliver mindre træt og forstyrrerdøgnrytmen. Man er havnet i en ond cirkel

28 I sengen/i løbet af dagen Søvn relateret bekymringer Arousal Overbevisninger/ antagelser Sikkerhedsadfæ rd Selektiv opmærksomhed og overvågning Forstørret opfattelse af problemet Fører til Forværrer Model af A.G. Harvey

29 Dato Katastrofetænkning Alternative tænkemåder 15/6 Jeg får ikke sovet nok i nat, så jeg vil føle mig som en hængt kat i morgen på arbejde. Jeg vil være drænet for energi, og vil være i elendigt humør. Det bliver en rædsom og ulidelig dag hvis jeg ikke får sovet. 18/8 Nu hvor jeg har sovet dårligt i nat, ved jeg at det vil forstyrre mit søvnmønster hele ugen Jeg har faktisk prøvet flere gange at sove dårligt, men har alligevel præsteret glimrende på mit arbejde. Jeg var ikke i dårligere humør, eller lavede specielt mange fejl. Jeg kan jo bruge min dårlige søvn som signal til at tage kontrol over min søvn resten af ugen. At følge en god søvnhygiejne og indlægge afslapningsøvelser i løbet af ugen.

30 Redskaber er mulige handlemuligheder Når vi oplever at kunne tage handling hvilket sker ved hjælp af redskaber får vi en oplevelse af mestring Oplevelsen af mestring påvirker os positivt Når vi ikke kan handle, påvirkes vi negativt Med kendskab til redskaber har du bedre mulighed for at handle i situationen At kunne handle i situationen med det mest hensigtsmæssige redskab kræver øvelse OBS: At give sig selv lov til at have det som man har det kan også ses som en handling eller et redskab

31 Nucleus suprachiasmaticus Masterklokken Indre: -Kropstemperatur -Søvn -Hormoner -Urin Døgnrytmer Ydre: -Skiftet mellem lys og mørke -Sociale begivenheder som måltider og arbejde

32 Social jetlag

33 søvnpresset i samspil med døgnrytmen Proces S Proces D

34 Døgnrytmer Sørg for at komme ud i løbet af dagen. Dagslys er både en intens lyskilde, og har de vigtige blå bølgelængder. Sørg så vidt muligt for at komme til at arbejde i nærheden af lyset fra et vindue - og vend ikke ryggen til. Hvis du I løbet af din arbejdsdag ikke har mulighed for at sidde i dagslys, eller for at komme udenfor, så kan du også købe specialdesignede lamper, som booster de korte, blå bølgelængder. Når det gælder om at justere døgnrytmen, så handler det lige så meget om at få nok mørke: Sørg for at sove i et mørkt rum, og prøv eventuelt at holde din aftenbelysning i varme farver.

35 Naturligt lys på kontoret forbedrer sundheden 173% mere hvidt lys. 46 minutters mere søvn Større fysisk aktivitet, Der er stigende tegn på, at udsættelse for lys, i løbet af dagen, især om morgenen, er gavnligt for, humør, stofskifte samt årvågenhed Kilde: Mohamed Boubekri, Ivy N. Cheung, Kathryn J. Reid, Chia-Hui Wang, Phyllis C. Zee. Impact of Windows and Daylight Exposure on Overall Health and Sleep Quality of Office Workers: A Case-Control Pilot Study. Journal of Clinical Sleep Medicine, 2014

36 Er Individets døgnrytme genetisk og arveligt betinget.? procent af befolkningen er B-mennesker procent er A-mennesker. Resten af befolkningen er let A, let B eller midt imellem. Ethvert individ har sin egen døgnrytme og sin egen fornemmelse for tid og planlægning af tid. Der findes mange forskellige døgnrytmer. - B-mennesker har et indre døgn på timer, hvorimod - A-mennesker har et indre døgn på omkring 23 timer.

37 Proces S (søvnpres) Knyttet til forudgående søvn, og hvor lang tid siden man sidst har sovet. Proces D (døgnrytme) Uafhængig af proces S, sørger for at man kan holde sig vågen i løbet af dagen, og tillader søvn om natten. Proces A (aurousal) At nedregulere graden af vågenhed: Fysisk (muskler, nedsættelse af hjerte og åndedrætsrytme, blodtryk) Emotionelt og kognitivt: (Planering, problemløsning, bekymring) Søvn udfolder sig naturligt, når disse to processer er synkroniseret Nedreguleringen foregår som regel automatisk. Ved høj aurousal opstår søvnbesvær

38 1: Regelmæssige sengetider: Respekterer kroppens indre ur, gå i seng og stå op, på nogenlunde samme tid,- også i weekenden (+/- 1 time) 2: Begræns tiden i sengen: Respekterer dit søvnbehov 6-9 timer, og vær vågen resten af tiden timer 3: Lys/mørke Få så meget dagslys morgen og formiddag som muligt. Mørke stimulerer søvnhormonet melatonin 4: Drik ikke alkohol- eller koffeinholdige drikke Alkohol smadrer dit søvnmønster. Koffein har en halveringstid på 6-8 timer

39 5: Slap af 1 time før sengetid: Man kan ikke være aktiv i 16 timer, og så forvente at lægge sig i sengen og sove 6: Forsøg med forskellige afspændingsteknikker, lyt til beroligende musik. Fjern digitaluret 7: Gå ikke sulten eller overmæt i seng Hvis sulten tag et let mellemmåltid og et glas varmt mælk 8: Et godt sovemiljø: -Stille og mørkt -Køligt grader, undgå evt. pyjamas -God seng, størrelse, madrastype samt sengeklæder 9: Sengen er kun til søvn og sex Pas på med for mange adspredelser i sovemiljøet

40 10: Motioner mindst 30 minutter Men gør det et par timer inden sengetid 11: Hvis du ikke kan sove, eller vågner og ikke kan falde i søvn igen, så stå op, gør noget andet og gå så i seng igen når trætheden melder sig 12: Sovemedicin bør undgås 13: Med alderen kommer der mindre dyb søvn og flere opvågninger 14: De vigtigste søvnforstyrrelser Konsulter lægen og evt. et søvn

41

42 Metoder til behandling af søvnløshed ognitive: Lære den søvnløse at styre og dæmpe sine bekymringer, især ved sengetid Adfærdsmæssige: At afhjælpe den søvnløses dårlige sovevaner Stimulus kontrol behandling: Det går ud på at rette uheldig søvnadfærd og styrke associationen mellem søvn og seng. Den søvnløse får som regel et sæt instruktioner, som skal følges nøje. Søvnrestriktion Ved søvnrestriktion forsøger man at begrænse den tid, der tilbringes i sengen, til den tid man reelt sover. Paradoksal intervention Lig med åbne øjne, og prøv at undgå at falde i søvn. Afspændings-teknikker

43 Stimulus kontrol behandling Stimuluskontrol-behandling går ud på at rette uheldig søvnadfærd og styrke associationen mellem søvn og seng. Den søvnløse får som regel et sæt instruktioner, som skal følges nøje. Brug ikke sengen til andet end søvn Stå op og gå til et andet rum når du ikke kan sove Gentag så ofte det er nødvendigt Stil vækkeuret til samme tid hver morgen Sov ikke om dagen Forvent forværring de første 2 uger Gå først i seng når du er træt

44 Søvn-restriktion Ved søvnrestriktion forsøger man at begrænse den tid, der tilbringes i sengen, til den tid man reelt sover Start med at finde ud af den tid du skal bruge i sengen Beregn dagligt søvneffektivitets % Den er: total søvntid/total tid i seng x 100 Der tillades mere tid i seng når søvn % stiger Ved søvn % > 85 i 7 dage gives 15 min Falder % < 80 i 7 dage reduceres m. 15 min Hvis % ingen ændring Stå op samme tid hver dag

45 Det kræver energi at ændre vaner Biologisk princip om at bruge mindst mulig energi derfor kører vi på vanerne OG VANERNE KØRER OS! 95 % af vores tænkning (og mange af vore handlinger) er ubevidste Det kræver virkelig meget energi at ændre tingene og tænke os godt om når vi virkelig skal undersøge en situation derfor skynder vi os tilbage til vanerne

46 Hest og rytter! Hvem er stærkest og hvem er klogest? Det limbiske system (vanen - vi gør som vi plejer) og neocortex (viljen/ideen vi ønsker noget andet)

47 Beskriv den uhensigtsmæsige sovevane Beskriv hvad du vil ændre og hvordan Hvordan er det gået Kommer ofte for sent i seng, og det betyder at jeg derved også kommer til at sove for længe Vil gerne ligge i sengen senest kl. 23. Får mit ur til at ringe kl. 22, så jeg kan begynde at forberede at lukke ned og ligge i sengen kl. 23. Får min mand til hjælpe mig Gået godt, er kun røget i to gange de sidste 14 dage, - og det var der en god grund til. Får 2 kopper kaffe omkring kl. 21 Vil nedsætte kaffedrikkeriet. Vil sørge for at drikke den sidste kop kaffe inden aftensmaden

48 Sleep accessories