Local Evaluation 21 Nyt selvevalueringsværktøj

Transkript

1 Nyhedsbrev nr. 42 Juni 2004 Local Evaluation 21 Nyt selvevalueringsværktøj til det lokale Agenda 21-arbejde Local Evaluation 21 er et nyt redskab til selvevaluering til amter og kommuner i forbindelse med lokal Agenda 21 og andre planlægningsprocesser, hvor der arbejdes med bæredygtig udvikling. Local Evaluation 21 er betalt af EUkommissionen, og lanceres som et led i den europæiske bæredygtig bykampagne European Sustainable Cities&Towns Campaign. Redskabet er et netbaseret spørgeskema, som efter udfyldning genererer en evalueringsrapport. Rapporten evaluerer, dels kommunens egen indsats og dels indsatsen sammenlignet med andre europæiske lokale myndigheder. Local Governments for Sustainability (ICLEI) lancerede Local Evaluation 21 på Aalborg +10 konferencen, og redskabet er tilgængeligt på 20 europæiske sprog, incl. dansk. Redaktionen opfordrer de danske amter og kommuner til at afprøve evalueringsredskabet i forbindelse med det lokale Agenda 21-arbejde. Med hensyn til lokal Agenda 21- strategier, skal kommuner og amter ifølge loven blandt andet redegøre for deres indsats med hensyn til at inddrage befolkningen og erhvervslivet. Local Evaluation 21 giver netop mulighed for at inddrage interesseorganisationer og andre lokale aktører i evalueringen, og det kunne derfor være en anledning til at udveksle synspunkter om den lokale Agenda 21-indsats. Aktuelt: Læs mere om Local Evaluation i dette nyhedsbrev og på hjemmesiden Undersøgelse af lokal Agenda 21-strategier Skov- og Naturstyrelsen har i samarbejdet med KL og ARF iværksat en undersøgelse af de indkomne lokal Agenda 21-strategier fra landet amter og kommuner. Formålet med undersøgelsen er at tilvejebringe systematiserede informationer om det lokale Agenda 21-arbejde på baggrund af strategierne. Undersøgelsen foretages af Center for Alternativ Analyse, CASA og løber frem til den 1. september I analysen af strategierne indgår alle de strategier, som vi modtager frem til den 1. juli. Undersøgelsen vil indgå som en del af den redegørelse, som ministeren ifølge loven skal afgive til Folketinget. Det forventes, at redegørelsen er klar til oversendelse til Folketinget inden udgangen af Status for lokal Agenda 21-strategier Ved redaktionens afslutning har vi i Skov- og Naturstyrelsen fået strategier fra ca. 200 kommuner og ca. 10 amter. I alt har vi således modtaget omkring 210 strategier. Er der nogen, der endnu ikke har indsendt deres strategi, skal de fortsat sendes til Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø eller elektronisk til sns@sns.dk. Følg med på hvor vi jævnligt opdaterer antallet på modtaget strategier.

2 Local Evaluation 21: Få en evalueringsrapport over jeres kommunes Lokal Agenda 21 arbejde Ønsker jeres kommune en evalueringsrapport over fremskridt og kvalitet af det lokale Agenda 21 arbejde? Mangler kommunen feedback på arbejdet bag og fra de lokale aktører? Måske vil du gerne høre de lokale aktørers mening, og måske er den lokale avis interesseret i at vide, hvordan byens arbejde skrider frem i forhold til byer! På findes en ny service, der kan hjælpe dig med at efterkomme disse krav: Local Evaluation 21 gør det muligt for lokale myndigheder over hele Europa at evaluere kvaliteten og fremskridtet af deres egen handlingsplan for bæredygtig udvikling. Du kan vælge mellem 20 forskellige sprog til at foretage vurderingen, mens du samtidig bliver tilbudt for første gang på europæisk niveau et standardiseret system for evaluering af lokale handlingsplaner for bæredygtige udviklingsprocesser. Local Evaluation 21, der er betalt af Den Europæiske Kommission, anbefales af de europæiske byers kampagne for bæredygtighed til alle i Europa, der underskrev Ålborg Chartret. Hvordan fungerer det? Local Evaluation 21 er rettet mod repræsentanter for lokale myndigheder, som har brug for støtte til planlægningsprocesser, som f.eks. Lokal Agenda 21. Vurderingen er baseret på et spørgeskema, som den lokale myndighed besvarer efter tilmelding hos Local Evaluation 21 og modtagelse af adgangsoplysninger for kommunen. Når der én gang er logget på, kan den lokale myndighed også tilmelde andre aktører, der er involveret i den lokale proces, til at deltage i vurderingen og svare på et separat spørgeskema for interessenter. Local Evaluation 21 systemet udarbejder dernæst en evalueringsrapport, som automatisk sendes til den lokale myndighed. Denne rapport analyserer de stærke og svage sider ved en bys lokale handlingsplan for bæredygtighed og sammenligner den med en database over scorer fra andre lokale myndigheder over hele Europa. Hvad evalueres? De ti afsnit af Local Evaluation 21 spørgeskemaet retter sig mod to hovedområder: Kvaliteten af den lokale handlingsplan for bæredygtig udvikling. Du bliver bedt om at give information om spørgsmål, såsom håndtering af handlingsplan, involverede aktører, tilgængelige ressourcer og integration i den centrale lokale planlægning. Fremskridt der er gjort hen mod en mere bæredygtig kommune. Du bliver bedt om at reflektere over aktiviteter og politiske ændringer, der er sat i gang på grund af den lokale handlingsplan for bæredygtig udvikling inden for fem områder af bæredygtig udvikling; social lighed, levedygtig økonomi, økoeffektivitet, tænk globalt, arbejd lokalt og bystyring. Dit input vurderes dernæst i henhold til elleve evalueringskriterier incl. f.eks. Lokal relevans, som undersøger, hvordan den lokale handlingsplan for bæredygtig udvikling relaterer sig til lokale behov og anliggender eller Fremskridt, som vurderer, hvordan engagement med hensyn til bæredygtig udvikling føres ud i praksis. Hvordan kan Local Evaluation 21 være nyttig for dig?

3 Både evalueringsprocessen og resultatet tilbyder fordele: Udarbejdelsen af vurderingen vil få dig til at reflektere over din lokale handlingsplan for bæredygtig udvikling, hvilket måske allerede fører til forfriskende indsigt. Muligheden for at den lokale myndighed og interessenter sammen kan evaluere, som Local Evaluation 21 tilbyder, integrerer forskellige perspektiver og fører til et holistisk vurderingsresultat. Den individualiserede evalueringsrapport hjælper dig med at identificere din kommunes resultater og områder, der kan forbedres, og handle på baggrund deraf. Ved at gentage denne vurdering med korte mellemrum kan du sammenligne udviklingen, som tiden går. Derudover bliver din kommune også en del af et europæisk vurderingssystem: Local Evaluation 21 sammenligner dine scorer med andre byers, differentieret efter indbyggertal og land. Tilslutning fra de europæiske byers kampagne for bæredygtighed af Local Evaluation 21 som et fælles værktøj for dem, der underskrev Aalborg Chartret, opmuntrer til udbredt brug af værktøjet i mere end 20 europæiske lande. Benyt Local Evaluation 21 nu! Besøg for yderligere information eller for at gennemføre vurderingen eller kontakt info@localevaluation21.org. Notits: Mobil Miljøambulance Local Evaluation 21 blev udviklet mellem februar 2003 og april 2004 som en opfølgning på LASALA, et forskningsprojekt om Lokal Agenda 21, der var baseret på lokale europæiske myndigheders egen vurdering. Projektets partnere var: ICLEI Europæisk Sekretariat, Freiburg/ Tyskland; Sustainable Cities Research Institute ved Northumbria University, Newcastle/Storbritannien; Abo Akademi, Turku/Finland; Universidade Nova de Lisboa, Lissabon/Portugal; FocusLab, Modena/Italien; Regional Environmental Centre for Central and Eastern Europe, Szentendre/ Ungarn. Hvad mener brugere om Local Evaluation 21? Vi mener, at online værktøjet er en god måde at vurdere den lokale myndighed på det gør det muligt for os at udvikle vores indsats mht. vores Lokale Agenda 21 arbejde. (Trine Sørensen, Hillerød, dansk forsøgsby) Det er et interessant spørgeskema, som virkelig fik mig til at tænke, mens jeg udfyldte det. (Maggie Bosanquet, County Durham, britisk forsøgsby Mangler du inspiration til dit næste miljøarrangement? Københavns Miljø- og Energikontor har en mobil udstillingsbus, der med plancher og demo-modeller giver inspirerende eksempler på ressourcebesparende og miljøvenlige produkter samt information om lokal Agenda 21 mv. Udstillingen betjenes af 2 energivejledere. Hvis du er interesseret i at benytte den mobile udstillingsbus kan du læses mere på SMV-lov: Lov om miljøvurdering af planer og programmer Loven har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at foreskrive, at der skal foretages miljøvurderinger af planer og program- Af fuldmægtig Peter Arnborg, Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanafdelingen Miljøministerens lovforslag om implementering af EU-direktivet om til hidtidige planer og deres genmer, hvis gennemførelse i forhold miljøvurdering af planer og programmer blev vedtaget af Folketinvirkning på miljøet. nemførelse - kan få væsentlig indget i foråret 2004, og det foreligger nu som lov nr. 316 af 5. maj Loven retter sig til de statslige, amtslige/regionale eller kommunale myndigheder, som i henhold til lovgivningen er forpligtigede til at udarbejde en plan eller et program, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Det drejer sig især om planer inden for en række sektorer, som fastlægger rammer for fremtidige anlæg samt om planer, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. I praksis forventes det, at regionplaner, herunder visse tillæg, kommuneplaner, herunder visse

4 tillæg, samt visse lokalplaner vil udgøre langt den største andel af de omfattede planer og programmer. Men hertil kan dog komme forskellige sektorplaner og ligende fra enten lokale eller centrale myndigheder. Der indføres med loven pligt for myndighederne til at foretage (evt. kun overveje screening ) en miljøvurdering af disse planer og programmer samt til at inddrage relevante miljømyndigheder for at få fastlagt omfanget og indholdet heraf. Myndigheder og offentligheden skal efterfølgende høres om udkast til plan eller program og om de udarbejdede miljørapporter, hvis sådanne udarbejdes. Loven indeholder endvidere enkelte regler om klageadgang, offentliggørelse og overvågning. Loven træder i kraft den 21. juli 2004 og gælder fuldt ud for planlægning, der igangsættes efter dette tidspunkt, eller som nyligt forinden er igangsat. For anden igangværende planlægning indeholder loven overgangs- og undtagelsesbestemmelser, især for planer og programmer, der afsluttes inden 21. juli Lovteksten kan findes på internettet: klik videre på Retsinformation og skriv som søgeord miljøvurdering, eller klik på Lovtidende og skriv lovens nr. og år (nr. 316, år 2004). Lovforslaget og dets bemærkninger kan ses på internettet: klik på vedtagne lovforslag i , videre klik på miljøministeren og find L 147. Så vil lovforslaget og dets bemærkninger samt folketingsdebatterne mv. vise sig. Om behandlingen i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg kan man klikke på udvalget, og så finde udvalgets spørgsmål og ministerens svar under lovbehandlingen samt udvalgets betænkning. Landsplanafdelingen har igangsat arbejdet med en vejledning, og den planlægges at foreligge omkring årsskiftet Yderligere oplysninger kan findes på Skov- og Naturstyrelsen, Landsplanafdelingens hjemmeside KL planlægger i samarbejde med Landsplanafdelingen og COK at gennemføre kurser om miljøvurderinger af planer og programmer i efteråret. Nærmere oplysninger om kurserne vil blive annonceret på KL s hjemmeside. Aalborg + 10: Europæisk konference satte fokus på bedre miljø i byerne Af fuldmægtig Vibeke Jørgensen, Miljøministeriet, Landsplanafdelingen Den fjerde europæiske konference for bæredygtige byer, Aalborg+10, endte den 11. juni 2004 med, at 110 byer underskrev de såkaldte Aalborg Commitments. I dagene mellem den juni 2004 var Aalborg vært for ca deltagere i konferencen. Det var imponerende at se så mange deltagere fra lokale myndigheder og byer fra hele verden. Sydeuropa var særligt godt repræsenteret med to af de største delegationer fra hhv. Spanien og Italien. skuddet til den europæiske kampagne om bæredygtige byer Sustainable Cities and Towns Campaign lokale myndigheder deltager i netværket, som fungerer som et europæisk mødested for udveksling af ideer og erfaringer for et bedre miljø i byerne. Her 10 år efter var tiden inde til at gøre status for arbejdet med lokal bæredygtighed samt at sætte nye mål for bevægelsen. Konferencens mål var at omsætte principperne bag det 10 år gamle charter til indsatsområder for konkret handling. Konkret handling, der kan være med til at styrke indsatsen for bymiljøet, revitalisere lokal Agenda 21 og sætte nye mål for bæredygtig udvikling lokalt. Taler og debat Under konferencen var der mange forskellige indlæg fra mange borgmestre/viceborgmetre fra forskel- Fra Charter til Commitment For 10 år siden lagde Aalborg navn til Aalborg Charteret. Det var start-

5 lige europæiske byer, repræsentanter fra en række relevante organisationer m.fl. Aalborgs borgmester Henning G. Jensen bød velkommen efterfulgt af Prudencio Perera fra EU-kommissionen, DG Miljø. Senere deltog EU s miljøkommissær Margot Wallström via videokonference. Hun sagde blandt andet, at de lokale myndigheder har spillet en afgørende rolle for lokal Agenda 21 og dermed opfølgning på topmøderne i Rio (1992) og i Johannesburg (2002). På konferencens anden dag kunne deltagerne starte dagen med at nyde Faktaboks: økologiske jordbær akkompagneret at klavermusik. WHO, som stod bag indslaget, satte fokus på økonomi, miljø og sundhed. Herefter spredte deltagerne sig ud på forskellige sessioner, som satte fokus på temaerne i Aalborg Commitments. Her fik deltagerne rig mulighed for at debattere fremtidens indsats for et bedre bymiljø samt at få ny inspiration fra konkrete projekter. Om eftermiddagen deltog miljøminister Hans Chr. Schmidt, der med sit indlæg på konferencen udtrykte sit positive syn på Aalborg Commitments og understregede samtidig vigtigheden af den lokale indsats. Hvad er Aalborg Commitments? Aalborg Comitments består af 50 indsatsområder, hvorunder lokale myndigheder kan opstille mål for bæredygtig udvikling opdelt under 10 emner: Styreformer Bæredygtig byforvaltning Fælles naturgoder Ansvarligt forbrug og livsstil Byplanlægning Bedre mobilitet mindre trafik Lokal handling for sundhed Bæredygtig lokal økonomi Social lighed og retfærdighed Lokalt til globalt På konferencen tredje dag blev det endelige dokument præsenteret, og konferencen sluttede af med en ceremoni, hvor repræsentanter fra 110 lokale myndigheder og byer underskrev Aalborg Commitments. Kampagnens fremtid Sustainable Cities & Towns Campaign har indtil nu været finansieret af EU-kommissionen. Denne støtte bortfalder nu, og derfor arbejdes der i øjeblikket på at finde en løsning for kampagnens fremtid. Komiteen bag kampagnen, som består af 12 byer og organisationer, har allerede forpligtet sig til at undersøge mulighederne for at videreføre kampagnen. Ikke for sent at skrive under En dansk kommune Aalborg skrev under på selve konferencen, men det forventes at flere følger trop efter konsultation med deres politiske bagland. Danske lokale myndigheder har således stadig mulighed for at underskrive Aalborg Commitments og dermed deltage i netværket. er kampagnens officielle hjemmeside, hvor man blandt andet kan finde dokumentet The Aalborg Commitments, og på er det muligt at læse mere om selve konferencen. Kemi er ikke til at lege med Lokal Agenda 21-kampagne i Storstrøms Amt skaber både bevidsthed og handling Af Bjarne Rasmussen, Lokal Agenda 21-koordinator for Storstrøms Amt og Projektleder af Projekt Grønt Amt Gennem 3 årlige kampagner i perioden sætter vi i Storstrøms Amt fokus på miljø og sundhed. Mere konkret har vi valgt at koncentrere os om kemikaliers trussel mod børn og unges sundhed og mod vores fælles miljø. Baggrunden for kampagnerne er, at der er en markant interesse for, hvordan miljøfaktorer påvirker vores sundhed. Hvor interessen i 1980 erne og 1990 erne var meget knyttet til miljøet, ikke mindst vores forbrug af energi, vand og andre ressourcer, er der i dag en klar tendens til at mange mennesker er bekymrede for deres egen sundhed. Det ser ud som om, at borgernes bevidsthed om truslerne mod vores overlevelse, hvad enten vi kalder det miljø eller sundhed, fortsat er meget høj. Fokus har blot rykket sig mod de mere personlige konsekvenser. Og her kommer kemikali-

6 erne, den usynlige forurening af krop og natur, ind som en af de største bekymringer. 3 forskellige målgrupper Vi har valgt børn og unge som målgrupper, fordi de er mere følsomme end voksne over for kemikalier. I 2003 har vi koncentreret os om de helt små børn, i 2004 børn i klasse og i 2005 vil indsatsen gælde teenagerne. Indsatsen i 2003 Kampagnen startede med en temadag med faglige indlæg og praktiske værksteder for de, der arbejder med de små børn i regionens kommuner. Alle daginstitutioner, dagplejeledelser og sundhedsplejersker i amtet har modtaget fire emneark og en brochure, hvori vi beskriver, hvorfor børn er særlig følsomme. Der er enkle råd om, hvordan man træffer de gode valg, når man køber ind. Forslag til, hvordan man kan undgå en række af de stoffer, der skader børns sundhed og miljøet. Materialet koncentrerer sig om fire emner; kropsplejemidler, tøj/sko, legetøj og hobbymaterialer. Børneinstitutioner og sundhedsplejen opfordres til at uddele brochuren til forældre og andre interesserede. På denne måde kommer den nødvendige viden om sundhedsrigtig og miljørigtig adfærd rundt til mange hjem i regionen, og samtidig bliver denne viden formidlet af personer, hjemmet har kendskab og tillid til. De der ville gøre en ekstra indsats, kunne deltage i en diplom-konkurrence. Her opfordrede vi børneinstitutioner og dagplejere til at opfylde et sæt kriterier inden for de fire valgte emner. De første 10 daginstitutioner, SFO er eller dagplejere, som kunne leve op til disse kriterier, blev honoreret for deres indsats for at fjerne skadelige kemikalier fra børnenes hverdag med et flot indrammet diplom og en kurv med gode produkter. Som fjerde element har vi tilbudt at komme ud til institutionen eller dagplejen med et indlæg om Kemi i børns hverdag. Indlægget kombineres med eksempler på det gode valg inden for de fire emner, som vi har valgt at sætte fokus på. Emneark og brochure kan hentes på amtets hjemmeside under Fakta om amtet og Projekt Grønt Amt. Farlig kemi Der findes hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer i mange af de ting, som børn er i forbindelse med. Cremer og hobbyfarver kan indeholde problematiske konserveringsmidler og parfumer. Legetøj og tøj kan indeholde farlige blødgørere, tungmetaller og farvestoffer. Mange af disse stoffer er samtidig et problem for vores miljø. Indsatsen i 2004 og 2005 Kampagnen i 2004 retter sig mod skolernes 5. og 6. klasser. Som første skridt er etableret en idégruppe, som sammen med Projekt Grønt Amt udvikler relevante aktiviteter samt kampagne- og undervisningsmaterialer. Desuden kan parallelt hermed gennemføres en indsats i SFO er med materialer fra kampagnen. I løbet af 2004 laves de første indledende sonderinger med henblik på at skabe kontakter til unge og ungdomsaktører, som kan medvirke i kampagnen i Ingen kampagner uden handling Siden 1991 har vi i Projekt Grønt Amt og senere, efter Rio 1992, forstærket gennem Lokal Agenda 21- arbejdet løbende raffineret vores modeller for kampagner. Et afgørende principper for en god LA21- kampagne er at der skabes konkret ændring i adfærden hos de personer, som deltager i kampagnen. Vi er ikke tilfreds med, at folk får en større bevidsthed - vi vil også se handling. Et andet princip er, at vi altid involverer repræsentanter for de målgrupper, vi ønsker at nå med vores budskab. Dette samarbejde er en forudsætning for, at vi får identificeret på hvilke områder, der er størst behov for en indsats, samt hvordan vi opnår størst effekt af kampagnen.

7 Den gode LA21-kampagne Det overordnede formål er, at fremme værdier / idealer for bæredygtig udvikling skabe bevidsthed om bæredygtig udvikling udvikle bæredygtig adfærd Kampagnen bygger på disse kriterier: PROCESSEN: Skabelse af bevidsthed / forståelse Handlingsorientering - adfærdsændring er afgørende! Involvering af målgrupperne i designprocessen BUDSKABET: Målrettet budskab Budskab til hjerte / følelser Simpelt / positivt / humoristisk budskab Fordele - ved at følge budskabet - skal være klare KAMPAGNEORGANISATION: Kampagneplan Evt. en kampagneguide / idéhæfte for lokale kampagnefolk Adgang for borgerne til information og vejledning Samarbejde med lokale aktører Understøttende enhed(er) - f.eks. et LA21-sekretariat, lokal forening etc Yderligere oplysninger om udvikling af LA21-kampagner og de konkrete kampagneprodukter kan fås ved at kontakte Bjarne Rasmussen, tel: mobil: bjr@npk.stam.dk Region 21 Grænseoverskridende samarbejde om Agenda 21 Af projektkoordinator Torben Jarlstrøm Clausen, MiljøForum Fyn I juli 2003 igangsatte MiljøForum Fyn et perspektivrigt dansk samarbejde omkring lokal Agenda fynske kommuner og Fyns Amt del- tager sammen med myndigheder i den nordtyske KERN-region i Interreg IIIA projektet Region 21, der omhandler udvikling og implementering af lokal Agenda 21 arbejde. Interreg Interreg er EUs strukturfondsprogram til støtte af interregionalt samarbejde i Europa. I den forbindelse støttes bl.a. grænseoverskridende samarbejde mellem naboregioner. For Fyns vedkommende betyder det, at der kan søges støtte til fællesprojekter med K.E.R.N.- regionen i Schleswig-Holstein. Nøgleordet i Interregprojekter er samarbejde. I fællesskab og gennem løsning af praktiske og perspektivrige projekter arbejdes der i projekterne for at øge bevidstheden om, at grænseoverskridende regionalt samarbejde er til gavn og glæde for begge sider. At følge den vej fordrer gensidig respekt for historiske, samfundsmæssige, politiske og kulturelle forskelle. To regionale og ét interregionalt netværk Projektet gennemføres gennem etablering af to regionale og ét interregionalt netværk. Det regionale netværk danner rammen for implementering af værktøjer og metoder samt individuel rådgivning af de deltagende kommuner og Kreise. Det interregionale netværk danner rammen for information og resultatformidling, erfaringsudveksling samt udvikling af metoder og værktøjer blandt andet gennem afholdelsen af halvårlige interregionale konferencer. Kommunernes Miljøklub Fyn Kommunernes Miljøklub Fyn, der udgør det fynske netværk i Region

8 21, blev stiftet af 17 fynske kommuner og Fyns Amt i Miljøklubben er stiftet som en forening, og bestyrelsen er sammensat af fynske borgmestre og udvalgsformænd. Miljøklubben er den fjerde miljøklub i miljønetværket MiljøForum Fyn. Der er mange fordele ved det brede netværk af miljøinteresserede virksomheder, myndigheder og organisationer, pointerer miljøklubbens formand Hans Jørgensen, borgmester i Årslev. Han siger: Ved at være en del af et netværk forpligter man hinanden på at indgå i en systematiseret vidensudveksling og vidensudvikling. Fordelene ved dette er bl.a. at der dels kommer større bredde og dybde i den enkeltes miljøarbejde, dels at der bliver en sammenhæng i en række forskellige aktørers miljøindsatser. Formål Miljøklubbens formål er at styrke lokal Agenda 21 arbejdet i fynske kommuner med henblik på at mindske kommunernes samlede miljøbelastning fremme bæredygtig byudvikling og byomdannelse i kommunerne fremme den biologisk mangfoldighed i kommunerne. Kommunernes lokal agenda 21 arbejde omhandler alle aktiviteter i kommunerne dvs. aktiviteter der stammer fra kommunerne selv, fra befolkningen og fra erhvervslivet. I forbindelse med arbejdet søges det at fremme et samspil mellem beslutningerne. Medlemmerne af Kommunernes Miljøklub Fyn er: Faaborg, Glamsbjerg, Kerteminde, Marstal, Nyborg, Nørre Aaby, Odense, Rudkøbing, Svendborg, Sydlangeland, Tommerup, Tranekær, Ullerslev, Ærøskøbing, Ørbæk, Årslev samt Aarup kommuner og Fyns Amt Aktiviteter I forbindelse med Region 21 udvikles der af projektets underleverandører en række fælles projektværktøjer til glæde for de deltagende kommuner og kreise. Cogita står for udviklingen af værktøjer til grønne regnskaber, borgerdeltagelse, medarbejderinformation, bæredygtighedsindikatorer, hjemmeside m.m. Derudover leverer Cogita individuel rådgivning til de deltagende kommuner. VE-Organisation Ærø står for udviklingen af et værktøj til energiplanlægning. Netop dialogen mellem udvikler og bruger er meget vigtig, mener miljøklubbens formand Hans Jørgensen. Han siger: Gennem samarbejdet om udvikling af værktøjer får man et medejerskab til og en indsigt i strukturen, ligesom der er sikkerhed for at de umiddelbart kan anvendes i egen organisation. Desuden giver det også en pligt til at afprøve værktøjerne, og man har samtidig et sammenligningsgrundlag, der er tilvejebragt ud fra de nøjagtig samme præmisser. Der bliver tale om et fælles udgangspunkt for de fremtidige faglige debatter, der føres hen over kommunegrænserne, når der skal udveksle erfaringer eller tages fælles initiativer. Grønt regnskabssystem Værktøjerne udvikles og implementeres i løbet af den treårige projektperiode. Et værktøj, nemlig det grønne regnskabssystem, er allerede nået til implementeringsfasen. Det grønne regnskab er tilgængeligt på internettet og er skræddersyet til daginstitutioner, skoler, plejehjem og offentlige administrationsbygninger. Ved hjælp af det grønne regnskabssystem får brugerne mulighed for løbende at optimere driften og sætte fokus på områder, hvor der kan ske forbedringer. Systemet giver også mulighed for benchmarking mellem institutioner, kommuner og regioner. De deltagende kommuner har haft mulighed for at komme med input i forbindelse med udviklingen af systemet. Dette har været givtigt ifølge direktør Morten Rettig, Cogita. Han siger: Formålet med et grønt regnskab må først og fremmest være, at det bliver brugt til at skabe forandring. Derfor har det ret altafgørende for os at udvikle et system, der er brugervenligt og skræddersyet til kommunernes behov. Den dialog vi har haft med brugerne i kommunerne, har derfor været af stor betydning for, at det er lykkedes at udvikle et produkt, der bliver brugt. Interregionale bæredygtighedsindikatorer Den grænseoverskridende dimension i Region 21 sikres først og fremmest gennem udvikling og implementering af et sæt interregionale bæredygtighedsindikatorer, der skal sikre benchmarking på tværs af kommune- og landegrænser. Målet med bæredygtighedsindikatorerne er at sikre fortsat fremdrift og udvikling i projektet, ligesom det er en metode til at dokumentere resultaterne af samarbejdet. Bæredygtighedsindikatorerne udvikles hen over foråret 2004 af Cogita i samarbejde med de deltagende kommuner og kreise og skal præsenteres på den anden iterregionale Region 21 konference i Kiel den 22. juni Implementeringen af de udviklede bæredygtighedsindikatorer i de deltagende kommuner og kreise starter i efteråret Drejebøger for borgerdeltagelse Borgerdeltagelse er et nøglebegreb i Agenda 21, men ofte et smertensbarn for kommunerne. Derfor udvikles et sæt drejebøger for borger-

9 deltagelse til kommunerne i Region 21. Drejebøgerne beskriver en række borgerdeltagelsestyper og indeholder opskrifter på, hvordan man gennemfører arrangementer for borgerne i kommunen. Her vil være alt det, der skal bruges i forbindelse med afholdelse af et af de beskrevne arrangementstyper, f.eks. målgruppe beskrivelse, pressemeddelelser, invitationer, plancher, etc. Formålet med drejebøgerne er at give kommunerne konkrete værktøjer, der sikrer en større inddragelse af borgerne i Agenda 21-processerne. I foråret 2004 åbnede projektets hjemmeside på adressen Hjemmesiden er forum for erfaringsudveksling og metodeudvikling og er samtidig projektets ansigt udadtil. På hjemmesiden præsenteres alle de deltagende kommuners erfaringer med lokal Agenda 21, ligesom et omfattende katalog over projektets metoder, værktøjer, aktiviteter og resultater. Energibalance og -katalog Der er afholdt flere workshops om udarbejdelse af kommunale energibalancer. Energibalancen er et redskab som giver et detaljeret overblik kommunens energiforsyning og energiforbrug som geografisk område, samt kommunens enkelte institutioners energiforbrug. Derudover er der formuleret en lang række ideer til, hvordan kommunerne kan mindske miljøbelastningen fra deres brændselsforbrug. Efterfølgende er de økonomiske og miljømæssige konsekvenser af besparelsesforslagene blevet undersøgt og sammenfattet i et energikatalog, som vil blive anvendt i det videre forløb med kommunernes arbejde med energibalancer. Del af et bredt netværk Kommunernes Miljøklub Fyn er dannet i regi af MiljøForum Fyn, der er et netværk for private virksomheder, uddannelsesinstitutioner, organisationer og offentlige myndigheder på Fyn med interessere for miljø og bæredygtig udvikling. Formålet er at integrere miljø, uddannelse og erhvervsudvikling, således at et bedre miljø går hånd i hånd med flere arbejdspladser og opkvalificering af den fynske arbejdskraft. MiljøForum Fyns sekretariat, der også servicerer Kommunernes Miljøklub Fyn, har til huse i Syddanske Forskerparker. Der er yderligere tre fynske miljøklubber i regi af MiljøForum Fyn: Industriens Miljøklub Fyn Bygge- & Anlægssektorens Miljøklub Fyn Uddannelsesinstitutionernes Miljøklub Fyn Interregional Region 21 konference på Fyn, januar Danske og tyske workshopdeltagere drøfter nye mulige energibesparende løsninger Yderligere oplysninger Hans Jørgensen, formand for Kommunernes Miljøklub Fyn og borgmester i Årslev Kommune: Tlf eller hrj@aarslev.dk Torben Jarlstrøm Clausen, MiljøForum Fyn: Tlf eller tjc@mf-fyn.dk

10 Bæredygtig udvikling har brug for fyrtårne Arbejdet med Lokal Agenda 21-Strategien har givet et løft i Storstrøms Amt Amtsrådet vedtog i december 2003 enstemmigt en Strategi og Handlingsplan for bæredygtig regional udvikling i Storstrøms Amt, en Lokal Agenda 21-Strategi og - Handlingsplan. Hermed startede et nyt kapitel i udviklingen på vej mod en bæredygtig region. Det første skridt blev taget i 1991, hvor amtsrådet besluttede at igangsætte Projekt Grønt Amt. Efter Rio-konferencen blev LA21-arbejdet sat på skinner med blandt andet en LA21- koordineringsgruppe på tværs af forvaltningerne. Den første LA21- Handlingsplan blev udviklet i og nu er altså den anden handlingsplan vedtaget sammen med en strategi. her i foråret besluttede at rådet skulle udvides med organisationer fra sundhedsområdet, kulturområdet, uddannelsesområdet og socialsektoren. Repræsentanter for alle amtets forvaltninger deltager nu også i Grønt Råds møder. Desuden er der sket en justering af Grønt Råds navn, så det nu hedder: Grønt Råd - for bæredygtig udvikling i Storstrøms Amt. Hermed er Grønt Råd blevet et råd, der kompetent kan beskæftige sig med alle dimensionerne inden for bæredygtig udvikling. At integrere hensynet til bæredygtig udvikling Med amtsrådets vedtagelse af den ny politik lægges der op til, at hensynet til bæredygtig udvikling skal indarbejdes i alle amtets planer, programmer og projekter. Alle amtets forvaltninger har bidraget til den nye politik med spændende planer og projekter, og samtidig har Grønt Råd og mange andre aktører i regionen været involveret i udviklingen af en række nye spændende aktiviteter. Det er meget karakteristisk, at LA21-arbejdet i Storstrøms Amt gennem årene har bevæget sig fra at have et mere snævert miljøsigte, til at beskæftige sig med alle sektorer i regionen og på tværs af forvaltningerne internt i den amtslige organisation. Grønt Råd - for bæredygtig udvikling i Storstrøms Amt En meget vigtig faktor i denne udvikling har været Grønt Råd, som adskiller sig fra alle andre amters Grønne Råd, ved at have en meget bred sammensætning af interesseorganisationer og ved at beskæftige sig med bæredygtig udvikling. Det råd, der er etableret i henhold til Naturbeskyttelsesloven, hedder hos os Naturbeskyttelsesrådet. Grønt Råd har været en af motorerne i mange nye projekter, kampagner og andre initiativer, og i forbindelse med processen om udvikling af strategien og den nye handlingsplan blev det tilmed foreslået at videreudvikle Grønt Råd. Det glædelige er, at amtsrådet

11 Der er således en voksende forståelse for, at bæredygtig udvikling stiller krav om, at der sker en kobling af økonomisk udvikling med social retfærdighed og miljøbeskyttelse. Samtidig forudsættes det, at demokratiet styrkes gennem involvering af borgerne og forbedring af samarbejdet mellem forskellige aktører i samfundet på tværs af sektorer og interesser. I denne forandringsproces er det afgørende, at LA21-Strategien og den hertil koblede Handlingsplan er blevet til og vedtaget som et selvstændig dokument, der løbende kan henvises til i arbejdet med diverse processer, politikker, planer og projekter. Unges Trivsel, et pilotprojekt som søger at forbedre de unges levevilkår. De sociale institutioner Fakse Vandrerhjem og Grøn Verden giver mennesker nye udfordringer. Lokal Agenda 21 på Bogø - erfaringerne søges brugt i andre landsbyer. Nationalpark på Møn, med spændende udviklingsmuligheder. Folkesundhedscenteret, som arbejder for at øge vores sundhedstilstand. Tænketank for uddannelse for bæredygtig udvikling - sætter fokus på nye former for kompetenceudvikling i skoler og uddannelsesinstitutioner. Lokal Agenda 21-Fyrtårne Blandt Lokal Agenda 21-handlingsplanens næsten 200 aktiviteter kan især 11 aktiviteter fremhæves. Vi kalder dem Fyrtårnsprojekter, fordi de på en særlig måde styrker indsatsen for en bæredygtig regional udvikling og involverer mange aktører i regionen. Vi tror på, at det er en blandt flere metoder til at fastholde fokus på bæredygtig udvikling i de kommende år. De 11 LA21-Fyrtårne er: Miljø & Sundheds-kampagner, der sætter fokus på kemikalier og børn. Jordens Dag, som fejres af mange daginstitutioner og skoler hvert år. Grønt Råd - for bæredygtig udvikling i Storstrøms Amt, fornyet med medlemmer fra sektorerne sundhed, kultur, lokalsamfund, undervisning mv. Netværk for Grøn Erhvervsudvikling, et centralt udviklingsforum for innovative virksomheder. Et spændende Teater - Erhvervsprojekt på Holmegaards Glasværker. Evaluering - en anden god metode Amtsrådet ønsker at følge udviklingen tæt, og derfor vil der en gang årligt blive udarbejdet en evaluering, som skal forelægges for amtsrådet. Med evalueringen har vi fået endnu en metode til at fastholde fokus på LA21. Med den nye LA21-Strategi og -Handlingsplan, Grønt Råd i udvidet og trimmet form, LA21-fyrtårnene og den årlige evaluering har vi fået der skabt en god basis til at fremme udviklingen i retning af den bæredygtige region. Yderligere oplysninger om udvikling af LA21-indsatsen i Storstrøms Amt kan fås ved at kontakte Bjarne Rasmussen, tel: mobil: bjr@npk.stam.dk STORSTRØMS AMT

12 Redaktion: Begitta Blahaut, Amtsrådsforeningen, telefon Vibeke Jørgensen, Landsplanafdelingen, Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet, tlf: Maj Green, Anette Munkholm og Kåre Svarre Jakobsen, KL, telefon Kontaktperson Anette Munkholm, Web-adresse: Udgivet af: Miljøministeriet, Amtsrådsforeningen og KL. Lokal Agenda 21 er et amts eller en kommunes bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. En lokal Agenda 21 giver sig udtryk i opstilling af mål og strategier og udførelse af konkrete projekter, der nedsætter forureningsniveauet og mindsker ressourceforbruget. Det er centralt, at der arbejdes på tværs af sektorerne, og at der tages et lokalt udgangspunkt, hvor befolkning og virksomheder mv. inddrages i en helhedsorienteret, tværfaglig og langsigtet planlægning. Tænk globalt handel lokalt. Grønne guider og naturvejledere i samme forening Af konsulent Søren Tholstrup, Tholstrup Consult På Grøn Guide Foreningens generalforsamling i efteråret 2003 besluttede medlemmerne at nedlægge foreningen med det formål at samle kræfterne i naturvejledernes forening. Derfor deltog ca. 20 grønne guider på naturvejledernes årsmøde i april Der er nu skabt rammer for, at der kan ske en aktiv erfaringsudveksling og fælles kompetenceudvikling mellem de to grupper af lokale vejledere. Kodeordet er handlingsorienteret miljøviden Siden 1997 har grønne guider arbejdet for at få danskerne til at tænke og handle mere miljøvenligt. Kodeordet i deres arbejde har været formidling af miljørigtig og handlingsorienteret viden om affald, trafik, økologi, sundhed, natur, byggeri og meget mere. Grønne guider har ofte udfyldt rollen som fri spiller mellem borgere og myndigheder. I kraft af den rolle har guiderne over tid gennemført mange små og store projekter med en bred vifte af lokale aktører med forskellige interesser på miljøområdet. Grønne guider og andre lokale vejledere Parallelt med guidernes arbejde har naturvejledere, energi- og miljøvejledere samt kommunale Agenda 21-medarbejdere sat fokus på andre facetter i lokale indsatser for at fremme en bæredygtig udvikling. I flere tilfælde har der været et tæt samarbejde mellem de forskellige lokale vejledere, og de har alle opnået mange gode erfaringer og resultater. Nu kan man finde både grønne guider og naturvejledere i én og samme forening - Naturvejlederforeningen. Grøn guide erfaringer og værktøjer på nettet I april måned blev det muligt for alle at få indblik i grøn guide erfaringer og bruge værktøjer fra deres hverdag. På hjemmesiden kan man hente rapporter om grønne guider, evalueringer af deres arbejde, og der er adgang til værktøjer til projektstyring, kompetencekortlægning, fundraising mv. Dertil kommer undervisningsmateriale fra guidernes efteruddannelse. På hjemmesiden kan man også finde kontaktoplysninger på medlemmerne af grøn guide netværket, som i dag rummer ca. 50 personer. Hjemmesidens webmaster er grøn guide Frants Thaning - Underværket - Stemannsgade 9c Randers - Tlf Mail ft@ggft.dk -