Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 1 KVINDER BRYDER GRÆNSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 1 KVINDER BRYDER GRÆNSER"

Transkript

1 Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 1 KVINDER BRYDER GRÆNSER

2 Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 2 Kvinder bryder grænser ligestilling og arbejdsmarked i EU Informations Forlag og forfatterne 2005 Sats: Mediefabrikken Omslag: sgl/mediefabrikken Trykt hos Clemenstrykkeriet ISBN: udgave, 1. oplag Printed in Denmark 2005 Informations Forlag, St. Kongensgade 40C, 1264 København K.

3 Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 3 RED. BRITTA THOMSEN KVINDER BRYDER GRÆNSER 10 KVINDER FORTÆLLER LIGESTILLING OG ARBEJDSMARKED I EU INFORMATIONS FORLAG

4 Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 4

5 Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 7 Britta Thomsen Indledning Maria do Ceu Cunha Det fremmede land: billeder og virkelighed Maria Helena André EU og ligestilling Lone Yalcinkaya Lones forvandling Stavroula Demetriades En græsk kvindes karriere i Europa Annegrethe Rasmussen Europa som arbejdsplads Karen Sjørup Fra husmoder til fuldtidsarbejdende Diane Payne Irsk EU-medlemsskab og kvindernes nye muligheder Helen Wilkinson Fra ansat til entreprenør Kinga Lohmann Kvinder i Polen før og efter demokratiseringen

6 Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 6 6

7 Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 7 FORORD Gennem en stor del af mit arbejdsliv har jeg beskæftiget mig med europæisk samarbejde. I løbet af den tid har jeg mødt mange interessante mennesker fra hele Europa og derigennem fået indblik i kvinders vilkår i andre europæiske lande. De mange berigende samtaler har gjort det lysende klart for mig: Det europæiske projekt fremmer ligestillingen. Da den nuværende Kommissionsformand José Manuel Barroso i september 2004 præsenterede sit forslag til en ny kommission over for Det Europæiske Parlament, var den italienske minister Rocco Buttiglione kandidat til kommissærposten for Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed. Rocco Buttiglione var kendt for tidligere at have givet udtryk for et gammeldags kvindesyn, og den forargelse, Buttigliones holdninger vakte blandt parlamentets medlemmer, viste med al tydelighed, at kønsdiskrimination er uforeneligt med de værdier, Den Europæiske Union bygger på. Lige siden den spæde begyndelse på det europæiske samarbejde har EU med en række forskellige værktøjer forsøgt at forbedre kvinders vilkår i medlemslandene og forsøgt at skabe grobund for ligestilling. Her har det fælles europæiske lovgivningsarbejde været et centralt element. Udgangspunktet for EU s lovgivning om ligestilling er artikel 1159 i Rom-traktaten fra 1957, der har som målsætning at skabe ligestilling mellem mænd og kvinder gennem påbud om lige løn for samme arbejde. Den bestemmelse blev dog først effektivt håndhævet i 1970 erne, da Europadomstolen gennem nogle skelsættende domme satte handling bag ordene. Senere er ligestillingen kommet på den europæiske dagsorden i slutningen af 1990 erne i EU s retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik. Her har medlemsstaterne forpligtet sig til at inkorporere kønsaspektet inden for alle politikområder i forhold til arbejdsmarkedet, og de har accepteret at gribe ind i forhold til løngabet mellem kvinder og mænd og det kønsopdelte arbejdsmarked.

8 Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 8 8 Udover lovgivningsarbejdet har EU også iværksat en række programmer og initiativer, der har hjulpet kvinder især i forhold til deres position på arbejdsmarkedet. Det bedste eksempel er måske EU s Socialfond, hvor projekter, der kan bidrage til en større ligestilling mellem kønnene i arbejdssammenhæng, prioriteres højt. I den nære fremtid vil vi også se etableringen af et europæisk videnscenter for ligestilling. Det hidtil tydeligste tegn på EU s vilje til at skabe ligestilling mellem kønnene finder man imidlertid i Den Europæiske Unions Charter om Grundliggende Rettigheder, som de europæiske stats- og regeringschefer vedtog i Nice den 7. december Under artikel 23 slås det fast, at: Der skal sikres ligestilling mellem mænd og kvinder på alle områder, herunder i forbindelse med beskæftigelse, arbejde og løn. Princippet om ligestilling er ikke til hinder for opretholdelse eller vedtagelse af foranstaltninger, der giver det underrepræsenterede køn specifikke fordele. Jeg har altid opfattet vidensdeling mellem medlemsstaterne som en af de helt store fordele ved det europæiske samarbejde. Gennem denne bog er det mit mål at bidrage til den danske offentligheds forståelse af kvinders situation i de andre europæiske lande og samtidig at være med til at sætte fokus på den positive indflydelse, som samarbejdet har haft for kvindesagen. Mit store netværk af kvinder fra forskellige europæiske lande har givet mig en privilegeret mulighed for at sammensætte et materiale, der ikke er almindeligt kendt i Danmark. Jeg har taget kontakt til nogle af mine nærmeste samarbejdspartnere gennem de sidste år og bedt dem hver skrive en artikel til en antologi om kvinder i Europa. Oplægget til de enkelte forfattere har været frit. Hver enkelt skribent er ud fra eget professionelle virke og individuelle livsforløb blevet bedt om at bidrage til en beskrivelse af, hvordan kvinders situation har forandret sig i løbet af de sidste 40 år, og hvordan internationaliseringen og i særdeleshed det europæiske samarbejde har påvirket den udvikling. Alle indlæg i denne bog er skrevet af kvinder, der lever i hjertet af den forandringsfase både professionelt og eksistentielt. Det er kvinder, der på hver deres måde er gået forrest i skabelsen af en ny europæisk kvindeidentitet, og resultatet af deres arbejde til bogen er en samling meget forskellige artikler, der som små ruder tilsammen danner en mosaik af moderne europæiske kvinder. Det centrale tema for bogen er forholdene for kvinder på det europæiske arbejdsmarked og sammenhængen og til tider modsætningen mellem en kvindes erhvervskarriere og hendes familieliv. De to emner er naturligvis nært beslægtede, og ifølge forfatterne ligger løsningen i, at kvinder kan få indfriet deres ønsker om lige muligheder her. Der er mange mennesker, der fortjener tak i forbindelse med udgivelsen af

9 Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 9 9 denne bog. Først og fremmest er jeg taknemmelig for de ni skribenters bidrag. Derudover vil jeg gerne sige tak til Nævnet vedrørende EU-oplysning, for både at have gjort det økonomisk muligt at realisere min idé, og for den store tålmodighed Nævnets medarbejdere har vist i bogens tilblivelsesfase. Samtidig vil jeg gerne takke Jette Erikson-Benroes for hendes dedikation til at samle alle de løse tråde og Kirsten Brosbøl for hendes iver i forhold til at holde forfatterne til ilden. I slutfasen har Mathias Pedersen været en god sparringspartner, og endelig fortjener Informations Forlag stor tak for deres sublime udgivelsesarbejde. I mine øjne har ligestilling og demokrati altid været begreber, der bør anskues som to sider af samme mønt. Argumentet er uhyre simpelt, for hvordan kan man betragte et samfund som demokratisk, hvis over halvdelen står uden for indflydelse? København, februar 2005 Britta Thomsen

10 Metteskorr 10/02/05 15:03 Side BRITTA THOMSEN MEDLEM AF EUROPA PARLAMENTET FOR SOCIALDEMOKRATIET Britta Thomsen er født i 1954 i Aalborg. Hun er uddannet som cand.mag. i historie og portugisisk fra Aarhus Universitet. Britta Thomsen har været medlem af Europa Parlamentet for S siden Tidligere har hun arbejdet med efteruddannelse og systemeksport i Europa. Hun har blandt andet været ansat i HK Forbundet med turisme og servicesektoren som hovedområder. Britta etablerede sin egen konsulentvirksomhed i 2001, som lavede undersøgelser af det europæiske arbejdsmarked. Britta Thomsen bor i København. Hun har en datter på 27 år.

11 Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 11 BRITTA THOMSEN INDLEDNING DANMARK EN LIGESTILLINGSUTOPI? I Danmark har vi næsten alle sammen gennem de seneste årtier haft en opfattelse af, at vi for længst har indført ligestilling. Danske kvinder vandt kønskampen i halvfjerdserne, og nu handler sagen mere om, at vi må i gang med at hjælpe kvinder med anden etnisk baggrund til at opnå de samme muligheder, som danske kvinder har haft i årevis. Der er da også god grund til at være optimister på kvindesagens vegne, hvis man ser på udviklingen inden for de sidste 30 år. Kvinderne har opnået en høj grad af ligestilling på en lang række felter, og i en europæisk sammenhæng har danske kvinders ofte meget frigjorte adfærd gjort stort indtryk på kvinder fra specielt de sydeuropæiske lande. En dansk kvinde, der rejser på ferie alene til de sydeuropæiske strande og bader topløs, vidner om en social autonomi, der på de breddegrader tidligere var usædvanlig. I Danmark går kvinderne også ud alene om aftenen, scorer, bliver gift og skilt igen jo vi bestemmer selv, og det er ligestilling. Samtidig fik vi fri abort tidligere end i de fleste andre europæiske lande, hvor der som bekendt stadig er seks lande, der lovgiver mod en kvindes ret til at vælge. De danske rødstrømper fokuserede i 1970 erne på privatsfæren som omdrejningspunktet for kvindekampen. Når danskere i dag oplever, at ligestillingen har det godt i Danmark hænger det sammen med, at kvinderne netop inden for privatsfæren har overtaget. I Danmark er det samtidig lykkedes at involvere mændene så meget i husarbejdet, at danske mænd er blandt de førende i EU, når det drejer sig om at bidrage til det daglige arbejde i hjemmet. I 1960 erne strømmede de danske kvinder for alvor ud på arbejdsmar-

12 Metteskorr 10/02/05 15:03 Side INDLEDNING kedet med det resultat, at næsten alle kvinder nu er aktive på arbejdsmarkedet, og at Danmark har en af verdens højeste erhvervsfrekvenser for kvinder. Efter vi fik implementeret EU s ligelønsdirektiv i 1976 i Danmark er ligelønsdebatten næsten forsvundet sammen med diskussionerne om ligestilling på arbejdsmarkedet. Kvinderne var blevet synlige på arbejdsmarkedet, og nogle mente ligefrem, at det for eksempel var et problem med feminiseringen af den offentlige sektor. Vi er så overbeviste om, at den danske ligestilling er en succeshistorie, at vi helt glemmer at spørge, hvilke jobs, kvinderne så har opnået. Vi skriver 2005, men trods mange års kønskamp i Danmark eksisterer det kønsopdelte arbejdsmarked fortsat. Jeg oplever det selv hver uge, når jeg sætter mig i SAS-maskinen til Bruxelles, Aalborg eller hvor turen nu går til. De mørkklædte mænd dominerer, og vi er kun enkelte kvinder på vej til arbejde. Lønforskelle mellem kvinder og mænd og forskellene på kønnenes uddannelsesniveau i Danmark er blandt verdens mindste. Derfor undrer det mine udenlandske kolleger meget, at Danmark samtidig har Europas mest kønsopdelte arbejdsmarked med en høj grad af ulighed mellem kvinder og mænd. Hvorfor indebærer den berømte danske lighed ikke kønslighed på arbejdsmarkedet?, spørger de undrende. I Danmark findes der et arbejdsmarked for kvinder og et for mænd. I 2004 kunne man læse i Ugebrevet A4, at kvinderne kun er repræsenteret i ca. 35 procent af samtlige brancher. 1 Det handler ikke kun om, at arbejdsmarkedet er kønsopdelt i forhold til brancher. Mænd og kvinder har også hver deres hierarkiske position. Professor Erik Jørgen Hansen konkluderer i en bog fra 2002, at den mindst privilegerede gruppe i Danmark hovedsageligt udgøres af kvinder, idet kvinder udfører langt de fleste af de mindst eftertragtede og lavest betalte jobs. 2 Et tydeligt eksempel på den situation er forholdene i den kommunale sektor. Her er 78 procent af de ansatte kvinder, men der er kun 12 procent kvindelige ledere. En nyere undersøgelse om forholdene i statsadministrationen viser, at der rekrutteres lige mange af hvert køn til jobs som fuldmægtige, men så snart man begynder at stige i graderne, vender kurven i mændenes favør. 3 Vil du være noget ved kunsten, så vær mand. Den konklusion er nærliggende at drage på baggrund af en undersøgelse af Statens Kunstfonds legater til danske kunstnere, som netop er foretaget. En gennemgang af de seneste 20 års uddeling af stipendier, arbejdslegater og livsvarige ydel-

13 Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 13 BRITTA THOMSEN 13 ser fra Statens Kunstfond viser, at broderparten af kunststøtten havner i lommerne på de mandlige kunstnere. 4 Helt galt er det gået inden for forskningsverdenen. Her er danske kvinder klart underrepræsenteret i forhold til mange af deres europæiske kvindelige kolleger på alle niveauer. 5 Sydeuropæiske kvindelige forskere har fortalt mig, at de bliver spurgt om, hvem de er gift med, når de deltager i konferencer om naturvidenskabelige emner i Danmark. Den udbredte opfattelse i Danmark er, at forskning i særdeleshed naturvidenskabelig forskning er domæne for mænd. Er det fordi danske kvinder er født med gener, der gør os mindre kvikke? Ja, en enkelt forsker fra Århus Universitet har faktisk fremført et synspunkt af den karakter. Der lyder for tiden et ramaskrig i pressen, fordi kvinderne nu udgør over halvdelen af de studerende ved de lange videregående læreanstalter. Faktisk er de danske tal noget nær de laveste i Europa. Feminiseringen af de videregående uddannelser er i øvrigt ikke blot et europæisk fænomen, men en verdensomspændende tendens. Mine politiker-kolleger fra andre lande i Europa udtrykker ofte en vis overraskelse over, at der i Danmark ikke er mange kvindelige ledere inden for en række traditionelle kvindeerhverv. Både i Sydeuropa og Østeuropa er det for eksempel almindeligt, at chefen for den regionale arbejdsformidling er en kvinde det ser man ikke herhjemme. Også i fagforbund, der er domineret af kvinder eksempelvis HK Forbundet og FOA ville man forvente, at der blev valgt kvindelige ledere, men heller ikke den danske fagbevægelse har udmærket sig ved at give plads til kvinderne. I mine kollegers øjne virker det underligt, at kvinderne i Danmark næsten kun kan blive ledere, når det drejer sig om dagsinstitutioner og plejehjem. I den private sektor ser det imidlertid ikke bedre ud, og en undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation viser, at Danmark indtager en absolut bundplacering i Norden. Kun 17,4% af virksomhederne har kvinder i direktionen, mens tallene for de øvrige nordiske lande alle ligger over 60%. 6 Samtidig kunne Børsen for nylig berette om, hvordan den danske bankverdens ledelse stort set er renset for kvinder. Konklusionerne fra magtudredningen fra 2003 taler da også sit tydelige sprog. Den viste, at mere end 88% af magthaverne i Danmark er mænd, 7 og i den seneste befolkningsundersøgelse fra FN, kommer Danmark også ind på en beskeden 23. plads, når det drejer sig om kvinders plads i hierarkiet på arbejdsmarkedet i Europa. Til gengæld kan danske kvinder

14 Metteskorr 10/02/05 15:03 Side INDLEDNING være stolte af at være stærkt repræsenterede i det politiske liv, sammenlignet med vores europæiske medsøstre. Danmark har faktisk Europas højeste repræsentation af kvinder i folkevalgte organer. 8 Et fænomen der tyder på, at vælgerne (heraf er mere end halvdelen også kvinder) gerne vil have flere kvinder til magten. Ligeløn er et andet område, hvor det går relativt godt i Danmark. Med et løngab mellem kønnene på 15 procent ligger Danmark en smule over gennemsnittet for de 15 gamle EU-lande, skønt vi er langt bagefter lande som Portugal og Italien. 9 Forskellen på mænd og kvinders løn er naturligvis stadig et væsentligt problem, skønt det ikke står højt på dagsordenen i den danske debat. En anden kilde til økonomisk ulighed mellem kønnene er det danske pensionssystem. Danmark er ikke alene det land, der har det mest privatiserede pensionssystem, men også et af de lande, der har de mindst regulerede pensionssystemer. Efter at danskere nu i højere grad sætter deres lid til arbejdsmarkedspensioner og private indbetalinger til deres alderdom, forstærkes de uligheder, der hersker på arbejdsmarkedet, ind i pensionisttilværelsen. For det første fordi kvinder, som sagt, tjener mindre, dernæst fordi kvinder har længere barselsperioder, hvilket nedsætter den samlede pension og sidst men ikke mindst på grund af kvindernes længere levealder. 10 Selv om vi tror os sikre på ligestilling i Danmark, går det faktisk ikke så godt. Og hvad værre er, der er ikke meget fokus på problemstillingen. En grund til miseren er, at vi gennem årtier har overbevist os selv og hinanden om, at vi da har ligestilling, og det i sådan en grad at vi tilsyneladende tillader os at overhøre henstillinger fra EU om, at vi for eksempel må gøre noget ved det kønsopdelte arbejdsmarked herhjemme. Retter man derimod blikket mod de andre nordiske lande, finder man en meget større beslutsomhed for at skabe ligestilling. I både Sverige og Norge er der for eksempel indført kvoteordninger, der sikrer en stærk repræsentation af kvinder i bestyrelser og i det politiske system. Manglen på dansk initiativ findes på alle niveauer i samfundet. Lad mig nævne et konkret eksempel. Da en forsker fra Universitetet i Sheffield i 2002 undersøgte arbejdsmarkedsforholdene i Nordjylland, blev han overrasket over, at trods den vækst, som Nordjylland oplevede i 90 erne, fik kvinderne fortrinsvis de usikre og ufaglærte jobs. Derfor undersøgte han medarbejderpolitikken hos en af områdets største arbejdsgivere; Ålborg kommune. Og han kalder sine fund alarmerende tendenser. Hos kommunen er 75 procent af arbejdsstyrken kvinder, men kommunens afde-

15 Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 15 BRITTA THOMSEN 15 linger er meget kønsopdelte. For eksempel er der dobbelt så mange mænd som kvinder ansat i den tekniske forvaltning, mens der i socialforvaltningen er tre gange så mange kvinder som mænd. Og selv om kvinderne er i overtal, sidder mændene på lederposterne. Med hensyn til lønninger får kvinderne kun 90 procent af mændenes for det samme arbejde vel og mærke. Dertil kommer, at kvindeledigheden i Nordjylland er betydelig højere end for mænd. Det, der overrasker forskeren mest, er, at ingen gør noget ved problemet. Der er ikke en politik, der forsøger at løse problemet. Ingen spørger, hvordan man kan promovere bedre integration af kvinder på arbejdsmarkedet og samtidig mindske kønsopdelingen. Han nævner til sammenligning, at man i tilsvarende byer i Storbritannien er i fuld gang med netop at rette op på disse problemer. Derfor spørger han kommunens ansvarlige, hvad de har tænkt sig at gøre ved problemet, og foreslår, at de begynder at integrere kønsaspektet i deres arbejdsmarkedspolitik. Men svaret lyder: Det bruger vi ikke her. 11 Et stort problem i forhold til at vitalisere den danske ligestillingsdebat er, at vi mangler viden om forholdene for kvinder og mænd herhjemme. I den forbindelse hjælper det naturligvis ikke, at den nuværende regering har nedlagt Videnscenter for Ligestilling, såvel som vi i Danmark har afsat meget få ressourcer til forskning i kønsproblematikker. En af forfatterne til en artikel i denne bog, Karen Sjørup, har netop i forbindelse med sit livslange arbejde for kvindesagen været leder af det nu nedlagte videnscenter. I hendes artikel bliver der sat yderligere fokus på de danske problemstillinger. Hun indleder sit bidrag med et historisk rids af udviklingen i forhold til ligestillingen. Udgangspunktet tager hun i årene efter oliekrisen, hvor der var en stor dansk bekymring for, om den stigende arbejdsløshed skulle resultere i at kvinderne efter at være kommet ud på arbejdsmarkedet, nu igen blev henvist til at arbejde i hjemmet. Som Karen Sjørup fortæller, blev der fra rødstrømpebevægelsens side indledt en massiv kampagne imod kvindearbejdsløshed med det resultat, at kvindernes plads på arbejdsmarkedet blev konsolideret. I stedet fik kvinderne bedre uddannelser, og mange blev ansat i den offentlige sektor. Faktisk overhalede de danske kvinder i løbet af 30 år mændene med hensyn til uddannelse. Karen Sjørup gør det imidlertid klart, at danske kvinders høje uddannelsesniveau endnu ikke har resulteret i en udligning af lønforskellene mellem kønnene eller i, at kvinder har fået samme andel i de betydningsfulde positioner som mænd.

16 Metteskorr 10/02/05 15:03 Side INDLEDNING PORTUGISISKE KVINDER TAGER AFFÆRE Jeg begyndte at interessere mig for kvinders vilkår i andre lande, da jeg som ung rejste ud og oplevede andre kulturer. Her gik turen først til Portugal, hvor jeg i 1974 boede som ung rødstrømpe hos en portugisisk familie. Det var umiddelbart efter Nellikerevolutionen, der bragte 48 års diktatur til ende. Under diktaturet i Portugal var statsmagtens ideologiske grundlag blevet overladt til den katolske kirke, der stod for en kvindeundertrykkende ideologi, som blandt andet medførte, at kvinderne i mange år ikke havde stemmeret og skulle have mandens tilladelse til at få et pas. Da jeg kom til Portugal, oplevede jeg kvinderne som undertrykte. Familien og især moderen dominerede de unge pigers adfærd. Da jeg var udlænding, blev det accepteret, at jeg overnattede ude, røg cigaretter og gik ud med studiekammerater om aftenen. En adfærd som var forbudt for husets døtre specielt hvis nogen så det. Senere fandt jeg ud af, at hvis døtrene rejste til udlandet, måtte de gerne slippe sig selv lidt mere løs, for det vigtigste var nemlig, at naboerne ikke så noget. Det var et samfund med stærk social kontrol. Jeg boede i byen. På landet og specielt blandt de dårligst stillede var kontrollen endnu stærkere, for der havde man ikke andet end æren at skilte med. Så de portugisiske kvinder fandt dengang for 30 år siden deres skandinaviske medsøstre vanvittigt frigjorte. Samtidig blev jeg forundret over kvindernes rolle i forhold til arbejdsmarkedet. De unge piger, der ikke måtte ryge ved bordet, studerede med største selvfølgelighed kemi og økonomi ved højere læreanstalter. Jeg fandt også ud af, at det ikke blot var langt mere almindeligt end i Danmark, at portugisiske kvinder dengang fik universitetsuddannelse. Det var endda ofte naturvidenskabeligt baserede uddannelser, og resultatet var gode pladser til kvinderne i karrieresystemet. Portugals første og indtil nu eneste kvindelige statsminister i 1976, Maria Lourdes Pintasilgo, uddannede sig allerede i 1953 til kemiingeniør. Den portugisiske middelklasses kvinder har altid haft råd til og tradition for at ansætte andre kvinder til at hjælpe sig i hjemmet. Det var derfor tidligt almindeligt for disse kvinder at lægge vægten på deres karrieremæssige udfoldelse frem for på det huslige arbejde. Kvinderne var aktive inden for områder som apoteker, socialforsorg, arbejdsmarked og skolevæsen allerede inden diktaturets fald. I dag er disse kvinder rollemodeller på arbejdsmarkedet for de moderne unge piger. De yngre får ikke mange børn, for de har ikke råd til at få dem passet, men de uddanner sig til gengæld som aldrig før. Selv i økonomisk dårligt stillede familier bliver alle tænkelige midler sat ind på at

17 Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 17 BRITTA THOMSEN 17 hjælpe børnene til uddannelse. Portugal er efter USA det land, der blandt OECD-landene har den højeste sociale mobilitet. Mange unge veluddannede kvinder, som jeg har mødt gennem mit arbejde, kommer fra familier, hvor enten moderen eller begge forældre er analfabeter. Det stiller store krav til de unge piger, fordi de skal hjælpe forældrene med alt lige fra at udfylde selvangivelsesskemaer til at forklare indholdet i aftenens tvavis. Portugal havde op til Nellikerevolutionen ført krige i kolonierne i Afrika, hvilket havde medført, at mændene skulle gøre militærtjeneste i 4 år. Det trak en overgang de portugisiske mænd ud af arbejdsmarkedet, og den situation gjorde det muligt for kvinderne at få en fod indenfor i de mere prestigefyldte brancher og erhverv. Samtidig var der mange mænd, som emigrerede til Frankrig og efterlod familien hjemme, så moderen måtte træde i karakter som familieoverhoved. Da krigene i Afrika hørte op, og mændene kom tilbage, overlod kvinderne ikke bare de nyerhvervede muligheder til dem, tværtimod trykkede de speederen i bund. Resultatet er, at portugisiske kvinder i dag 30 år senere ligger øverst i internationale statistikker, når det gælder karrierejobs. 12 Den offentlige sektor er domineret af kvindelige ledere, for i Portugal bliver man nemlig både ansat og forfremmet i forhold til sit karaktergennemsnit og omfanget af efteruddannelse. Kvinderne er departementschefer, AF-regionsdirektører og afdelingsledere. I Portugal taler man nu ligefrem om, at der skal ydes en speciel indsats over for mænd, fordi 65 procent af de studerende ved de højere læreanstalter i dag er kvinder. Til gengæld er portugisiske kvinder ikke særligt engagerede, når det kommer til politik. Selv om der langsomt begynder at komme flere kvindelige borgmestre, så er politik så absolut mændenes domæne. For øjeblikket er kun 10 procent af medlemmerne af parlamentet kvinder. Jeg har prøvet at finde ud af hvorfor, og en af forklaringerne lyder, at mændene ikke bryder sig om, at deres koner går ud om aftenen for at deltage i så mandsdominerede fora. Med en erhvervsfrekvens der er på linje med mændenes og meget højere end i andre sydeuropæiske lande, er de portugisiske kvinder et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre at ændre et arbejdsmarked inden for en kort årrække. Og det er ikke tilfældigt, at det er Portugal, der stiller med en kvindelig næstformand til det europæiske LO (ETUC). Hun hedder Maria Helena André og har skrevet en af artiklerne her i bogen. Hun tilhører om nogen den moderne generation af portugisiske kvinder og har i dag et stort ansvar for udviklingen af den europæiske ligestillingspolitik. Hendes bidrag til bogen handler om EU s betydning for ligestilling i Europa samt om de hovedområder som den europæiske fagbe-

18 Metteskorr 10/02/05 15:03 Side INDLEDNING vægelse skal beskæftige sig mere med de kommende år, nemlig; beskæftigelsespolitikken, kvindernes stilling i fagbevægelsen og ligeløn. POLEN MELLEM KOMMUNISME, LIBERALISME OG KATOLICISME Efter mine rejser til Portugal begyndte jeg at lave mere systematiske undersøgelser af kvindernes situation i Europa, og det kom der mange overraskelser ud af. Jeg husker, at jeg tilbage i 1988 i et nummer af tidsskriftet Omverdenen læste en artikel af Uffe Østergård om den franske statsminister Mitterands kvinder. Uffe Østergård skrev, at Mitterand kun omgav sig med kvindelige rådgivere og eksperter. Jeg tænkte, at hvis en dansk statsminister dengang skulle have de samme tilbøjeligheder, så ville det ikke være muligt at realisere ønsket, fordi der ikke var en tilstrækkelig mængde at vælge fra. I et andet hjørne af Europa fandt jeg til min store overraskelse ud af, at kvinderne på nogle områder også var mere markante, end vi er vant til herhjemmefra. Da jeg tilbage først i 1990 erne begyndte at arbejde med eksport af danske uddannelsessystemer til Polen, mødte jeg for første gang en kultur, hvor kvinderne som oftest var bedre uddannede end deres mænd. Mændene sejlede eksempelvis som fiskere på fjerne have og kom kun hjem en gang imellem, andre arbejdede i industrien eller sværindustrien, mens nogle gjorde karriere i militæret. Kvinderne derimod havde gode stillinger som gymnasielærere, rektorer eller kontorchefer i ministerier. Kinga Lohmann, der er en central ressourceperson i forhold til ligestillingsspørgsmål i både Polen og i resten af Østeuropa, forklarer i sin artikel her i bogen baggrunden for mine observationer. Som hun fortæller, eksisterede der i 1970 erne i Polen et kvoteringssystem, der gav børn fra bonde- og arbejderfamilier stipendier til videregående uddannelser, ligesom børn fra økonomisk ringe stillede familier også blev tilgodeset. I familierne valgte man ofte at lade drengene afslutte deres skolegang med en teknisk eksamen, da der var behov for dem i praktiske erhverv og i landbrugssektoren. Det var pigerne, der fik stipendierne, så de fik studentereksamen, og de dygtigste blev sendt på universitetet. Senere kunne de så vende tilbage og for eksempel få en stilling som lærerinde og derved sikre familien en ekstra indtægt. Resultatet er i dag en højt uddannet kvindelig arbejdsstyrke, der på visse punkter er bedre rustet til det europæiske arbejdsmarked end de mandlige polakker. Men der er også en bagside af medaljen, opdagede jeg. Det undrede mig, at kvinderne i høj grad var ansvarlige for børneopdragelse og for at

19 Metteskorr 10/02/05 15:03 Side 19 BRITTA THOMSEN 19 varte deres mænd op trods deres generelt højere uddannelse. Ifølge Kinga Lohmann bærer den katolske kirke en stor del af ansvaret. Samtidig påpeger hun, at den patriarkalske tankegang også havde stor indflydelse under kommunismen, hvor manden sås som den primære forsøger, mens kvinder på trods af deres omfattende erhvervsaktivitet blev betragtet som sekundær arbejdskraft. Et incitament til at bevare uligheden mellem kønnene var, at mandeerhvervene i sværindustrien blev meget bedre betalt end job i service-, sundheds-, uddannelses- og fremstillingssektorerne, hvor kvinderne dominerede. Efter murens fald er kvindernes situation i Polen ifølge Lohmann forværret. Det er stadig kvinder, der er ansvarlige for børn og hjem og i og med, at mange af de offentlige pasningstilbud er bortfaldet, må mange kvinder gå hjemme. Blot 37 procent af børn i 3-6-årsalderen går i børnehave, mens kun 2 procent af børn under tre år bliver passet uden for hjemmet. Med sin modstand mod abort, prævention og seksualundervisning er den katolske kirke, der efter 1989 har fået stadig større indflydelse, med til yderligere at svække kvinders muligheder. Alt i alt er resultatet, at polske kvinders erhvervsfrekvens er faldet fra 54 procent i 1992 til 48 procent i 2002, og der findes stadig væsentlige lønforskelle mellem mænd og kvinder, ligesom kvinder er overrepræsenterede blandt de lavtlønnede grupper. NYE VINDE OVER IRLAND Når jeg her i bogen har valgt at inddrage et eksempel fra Irland, er det fordi, at udviklingen dér også er et vidnesbyrd om, at det er muligt at ændre på forholdene for kvinder inden for en relativ kort årrække. Ligesom Polen har Irland traditionelt været et stærkt katolsk land, og kvindesynet var, hvad man herhjemme ville betegne gammeldags. Forfatteren til artiklen om kvindernes situation i Irland, sociologen Diane Payne, forklarer, hvordan det traditionelle kvindesyn i Irland har påvirket lovgivningen. Frem til 1973, da Irland som Danmark blev medlem af EF, slog forfatningen fast, at staten var forpligtet til at arbejde for at sikre, at kvinder ikke af økonomiske årsager blev tvunget til at påtage sig arbejde, der betød, at de forsømte deres pligter i hjemmet. Lovteksten blev understøttet af den såkaldte marriage bar en lov, der gav private såvel som offentlige arbejdsgivere fri proces til at fyre en kvinde, når hun blev gift. Forholdene for irske kvinder har forandret sig meget de seneste 30 år, og udviklingen er i vid udstrækning en følge af landets optagelse i EU.

20 Metteskorr 10/02/05 15:03 Side INDLEDNING Som Diane Payne forklarer i sin artikel, var en række direktiver, der blev vedtaget i Ministerrådet, og i særdeleshed den linie der blev lagt af EFdomstolen i Luxembourg med til at ændre den irske lovgivning relativt hurtigt. Begreber som lige løn for lige arbejde, barselsorlov, børnepasning, sexchikane og kønsdiskrimination blev del af irske politikeres og embedsmænds ordforråd, og resultatet var ifølge Diane Payne umiskendeligt. I 1972 var en kvindes gennemsnitsløn 57 procent af mændenes, i 1980 var tallet steget til 69 procent, og i 1998 var gennemsnitslønnen 75 procent af mændenes. Samtidig er kvinders erhvervsfrekvens blevet mere end fordoblet i løbet af samme periode. Et område, hvor der imidlertid ikke har været den store udvikling, er børnepasning. Irland har stadigvæk Europas laveste erhvervsfrekvens for kvinder med børn under fem år, og kvinder med mere end et barn vil desuden som hovedregel have tendens til at fravælge erhvervsarbejde. NÅR KVINDER KRYDSER GRÆNSER Denne bog handler ikke kun om kvinders sociale mobilitet, men også om kvinder, der rejser ud og gør karriere i andre lande. Altså om kvinder som krydser geografiske grænser. Immigrationsbølgerne fra de mindre udviklede lande til de rigere, den fri bevægelighed af arbejdskraft inden for EU og de mange nye muligheder for at søge arbejde i internationale organisationer har givet kvinder muligheder, der for blot få år siden var helt utænkelige. Som man kan se i denne bog, kan kvinder, der flytter fra et land til et andet, ofte forbedre deres levevilkår og opnå en plads på arbejdsmarkedet, der ellers ikke ville være inden for rækkevidde. Tag nu for eksempel unge kvindelige efterkommere af indvandrere. De klarer sig overalt i Europa markant bedre end drengene i uddannelsessystemet. At deres forældre flyttede, har givet dem nye muligheder, fordi de er sluppet fri af undertrykkende bånd og regler i deres oprindelseskultur. Tidligere var emigranter fortrinsvis mænd, mens kvinderne kom til i forbindelse med familiesammenføring. I dag er situationen en anden. Kvinder emigrerer nu i lige så stor udstrækning som mænd for at skabe sig nye muligheder. 13 Men selv om man får bedre økonomiske vilkår, end der hvor man kommer fra, kan de menneskelige omkostninger være store. Familier må omstille sig, hvis de ikke skal splittes, og det kan være et vanskeligt valg for en kvinde at vælge sin egen fremtid, hvis det indebærer, at hun samtidig afskærer sig fra de dele af sin fortid, som hun værdsætter. Selv om første generation af emigranter ofte må nøjes med samfundets

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Opgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper.

Opgave 1. Arbejdsmarkedet Brainstorm. Det danske arbejdsmarked. 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked. 2. Sammenlign jeres stikord i grupper. Opgave 1 Arbejdsmarkedet Brainstorm 1. Skriv stikord om det danske arbejdsmarked 2. Sammenlign jeres stikord i grupper. Det danske arbejdsmarked 1 Opgave 2 Arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedet i Danmark og

Læs mere

Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007

Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007 Gør EU en forskel for kvinder og mænd i Danmark? Ligestillingskonference, Eigtveds Pakhus 27. september 2007 Marlene Wind, Lektor, PhD, Institut for Statskundskab København Universitet. EU har ikke traditionelt

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet.

I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet. Formandens tale til topmødet 2014 -- Det talte ord gælder -- I dag har vi diskuteret udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I mens er der 84.000 danskere, som hver dag går på arbejde i udlandet. I Danmark

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER

Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Af Agnieszka Piasna Seniorforsker ved europæisk fagbevægelses

Af Agnieszka Piasna Seniorforsker ved europæisk fagbevægelses ANALYSE Hvordan går det med 'flere og bedre' job i Europa? Fredag den 19. januar 2018 I år 2000 vedtog EU-landene med Lissabon-traktaten et mål om at skabe 'flere og bedre job'. Men her 17 år efter Lissabontraktaten

Læs mere

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke?

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke? En kampagne der skal nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejde og foreningsliv blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk Hvorfor ikke? Hvis du vil vide mere - se www.hvorfor-ikke.dk

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Fjern de kønsbestemte lønforskelle.

Fjern de kønsbestemte lønforskelle. Fjern de kønsbestemte lønforskelle Oversigt Hvad er kønsbestemte lønforskelle? Hvorfor varer de kønsbestemte lønforskelle ved? Hvad har EU gjort? Hvorfor har det betydning? De kønsbestemte lønforskelle

Læs mere

Brainstorm. Opgave 1. Det danske arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked hvad tænker du på? FØR OPGAVE / ARBEJDSMARKEDET. 1. Skriv dine egne stikord

Brainstorm. Opgave 1. Det danske arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked hvad tænker du på? FØR OPGAVE / ARBEJDSMARKEDET. 1. Skriv dine egne stikord Opgave 1 Brainstorm Det danske arbejdsmarked hvad tænker du på? 1. Skriv dine egne stikord 2. Sammenlign jeres stikord i grupper Det danske arbejdsmarked 1 FØR OPGAVE / ARBEJDSMARKEDET Opgave 2 Forskelle

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

Tine Olesen. Mor sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina

Tine Olesen. Mor sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina Mor sidste udkald Tine Olesen Mor sidste udkald 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina Mor sidste udkald 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina og Tine Olesen,

Læs mere

Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven

Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Den 1. juli 2002 trådte en række stramninger af udlændingeloven i kraft. Der blev bl.a. indført en 24 års-regel, som indebærer, at begge ægtefæller

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Skønt ligeløn oftest opfattes som et kvindekamp-sag, så går vejen til mere ligestilling i nogle tilfælde gennem en mand.

Skønt ligeløn oftest opfattes som et kvindekamp-sag, så går vejen til mere ligestilling i nogle tilfælde gennem en mand. SKÆVT Det kræver en mand at få ligeløn Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Fredag den 9. marts 2018 Den mandlige tillidsrepræsentant er bedre end den kvindelige til at forhandle lokalaftaler om ligeløn med

Læs mere

Rekordmange sydeuropæere tager til Danmark for at arbejde - UgebrevetA4.dk

Rekordmange sydeuropæere tager til Danmark for at arbejde - UgebrevetA4.dk LATINO-LØNMODTAGER Rekordmange sydeuropæere tager til Danmark for at arbejde Af Søren Dahl Tirsdag den 29. maj 2018 Siden 2013 er antallet af portugisere, italienere og grækere i arbejde i Danmark næsten

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker

Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudviklingsværktøj Karriereanker Karriereudvikling Du skal forsøge at besvare spørgsmålene så ærligt og hurtigt som muligt. Det tager ca. 15 minutter at udfylde skemaet. Hvor rigtige er følgende

Læs mere

16. november 2017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa

16. november 2017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa ØKONOMISK ANALYSE 16. november 017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa Op til finanskrisen opstod der flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det førte til, at arbejdskraft fra andre særligt østeuropæiske

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00 »Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F

Af Frederik I. Pedersen Cheføkonom i fagforbundet 3F ANALYSE Firmaer og ansatte: Høj skat og høj løn bremser ikke væksten Fredag den 8. december 2017 God ledelse og dygtige medarbejdere er det vigtigste for konkurrenceevnen. Skattetrykket og vores lønniveau

Læs mere

Af Maria Jepsen Forskningschef ved europæisk fagbevægelses forskningsinstitut ETUI

Af Maria Jepsen Forskningschef ved europæisk fagbevægelses forskningsinstitut ETUI ANALYSE På vej mod fuld beskæftigelse? Tirsdag den 8. maj 2018 Der er stor glæde over stigende beskæftigelse i EU, og at krisen er ved at være lagt bag os. Men under overskrifterne gemmer sig blandt andet,

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere?

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? ANALYSE Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere? Resumé Selvom danskerne beundrer iværksætterne i det danske samfund, vælger overraskende få danskere livet som iværksætter. Det viser en ny befolkningsundersøgelse,

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA Pres på arbejdsmarkedet i Europa ØKONOMISK ANALYSE Op til finanskrisen opstod der flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det førte til, at arbejdskraft fra andre særligt

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Af Erik Bjørsted Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Af Erik Bjørsted Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ANALYSE 17 millioner grunde til ikke at åbne døren mere for udenlandsk arbejdskraft Onsdag den 29. august 2018 Det skal være nemmere at få udenlandsk arbejdskraft hertil fra lande uden for EU, argumenterer

Læs mere

Besøget på Arbejdermuseet

Besøget på Arbejdermuseet Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Snak med hinanden to og to Var undervisningen på museet, som du forventede? Hvad var ikke? Hvad handlede undervisningen på museet om? Var der noget, der overraskede dig?

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Er der fuld beskæftigelse?

Er der fuld beskæftigelse? En artikel fra KRITISK DEBAT Er der fuld beskæftigelse? Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 01. april 2007 Det korte svar herpå er: Nej. Men herefter rejser alle spørgsmålene sig: Hvordan kan det være,

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Tusindvis af danskere arbejder i udlandet

Tusindvis af danskere arbejder i udlandet 29. januar 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Tusindvis af danskere arbejder i udlandet Den fri bevægelighed på det globale arbejdsmarked gælder ikke kun den ene vej. Selv om fokus i debatten er rettet

Læs mere

I DANMARK ER JEG FØDT

I DANMARK ER JEG FØDT I DANMARK ER JEG FØDT UDE GODT, HJEMME BEDST Hans ben var gået i forrådnelse, og hele kupéen stank kvalm-sødt. Jeg var steget på sammen med en håndfuld andre intetanende rejsende i New Yorks subway, og

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 PRESTIGE Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne Af Mathias Svane Kraft

Læs mere

Integration i Gladsaxe Kommune

Integration i Gladsaxe Kommune Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til

Læs mere

1. MÆND OG KVINDER PÅ ARBEJDE

1. MÆND OG KVINDER PÅ ARBEJDE 1. MÆND OG KVINDER PÅ ARBEJDE Opgaver til følgende artikler: Mænd og kvinder har forskellige job Kvindelig elektriker: Jeg har det bedst med mænd Mandlig sygeplejerske: Jeg bliver glad af at give omsorg

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)

Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast) Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt

Læs mere

Var undervisningen på museet, som du forventede? Hvad var? Hvad var ikke?

Var undervisningen på museet, som du forventede? Hvad var? Hvad var ikke? Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Snak med hinanden to og to: Var undervisningen på museet, som du forventede? Hvad var? Hvad var ikke? Hvad handlede undervisningen på museet om? Var der noget, der overraskede

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre

Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre Lystrup kirkehøjskole Sæson 2015 16 Mødet med de andre Fem foredrag arrangeret af Lystrup Menighedsråd Lystrup kirkehøjskole 2015-2016 Mødet med de andre Det er gennem mødet med de andre vi oplever verden.

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Af Mads Peter Klindt (lektor, ph.d.) og Rasmus Ravn (ph.d.-stipendiat) Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA), Aalborg Universitet

Af Mads Peter Klindt (lektor, ph.d.) og Rasmus Ravn (ph.d.-stipendiat) Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA), Aalborg Universitet ANALYSE Jyske kommuner er bedst til at opkvalificere ledige Tirsdag den 6. februar 2018 Det står sløjt til med indsatsen for at styrke lediges omstillingsevne via uddannelse og kompetenceløft. Men en række

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

KERNEFAMILIENS AF- OG OPBLOMSTRING

KERNEFAMILIENS AF- OG OPBLOMSTRING KERNEFAMILIENS AF- OG OPBLOMSTRING Om 50 års forskning i den vigtigste socialiseringsarena Interview med seniorforsker Mai Heide Ottosen Af Mads Andersen Høg Kernefamilien har levet en omskiftelig tilværelse

Læs mere