Balance mellem arbejdsliv og familieliv belyst gennem en semantisk analysestrategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Balance mellem arbejdsliv og familieliv belyst gennem en semantisk analysestrategi"

Transkript

1 Balance mellem arbejdsliv og familieliv belyst gennem en semantisk analysestrategi Balance between work and family illustrated through a semantic analysis Tanja Vilhof Kandidatafhandling Aflevering d. 4. december 2012 Cand.soc i politisk kommunikation og ledelse Vejleder: Niels Thyge Thygesen Anslag: af Copenhagen Business School 2012

2 English Summery This master thesis arose from an observation in the Danish women s magazine. They glorifies the strong ambitious women seem to having it all. A great career, several children and a perfect marriage. Even though she works a lot, all the negative externalities and opt-out are hidden from the reader. So my thought was to show the cost of being a family where both parents work. I started to wonder how I could observe balance between work and family and how the balance constructs the families and organizations not just today, but through the past years. The theoretical approach of this master thesis is inspired by the work of the German sociologist Niklas Luhmann. I use his semantic analysis as a second order perspective. I look at three guiding distinctions: salary, time and childcare. I used two tools to implement my analysis: the first one is to observe if the communication is about things, social interaction or time (as in future/past) and the second tool is to observe how the communication shifted in certain manners. The result of the analysis was several semantic breaks for the three guiding distinctions. I observed that time and salary has become very related in the present. The scarce resource for the families is not money anymore, but time. In relation to that fact, the organizations try to meet the families needs with very flexible solutions where they for instance are offered flextime meaning that they are not obligated to meet in a certain point of time and also opportunity to work from home. But with the new flexibility and the rise of technology as the internet and mobile devices, people has the opportunity to work all the time and they are having are hard time finding the boundaries and balance between work and family. The childcare system in Denmark is much expanded and the reason for that is the rise and the enlargement of the welfare state in the 50s and 60s. The need for more labor made the women work and they never turned back. The state obligated to the childcare and today almost every child is in childcare services from they are around one year old. They have not extended the opening hours through the years so the lack of flexibility in this area makes it challenging for the families. 3

3 Indhold Indledning... 6 Happy torsdag... 6 Problemformulering... 8 Opbygning af specialet Analysestrategi Niklas Luhmann Iagttagelsesbegrebet Systemer Den semantiske analysestrategi Blinde vinkler ved brug af en semantisk analysestrategi Den semantiske analyses ledeforskel Meningsdimensioner Begrebsforskydninger Re-entry Sammenfatning Opsamling af analysestragien hvordan skal det bruges fremadrettet Ledeforskel Ledeforskelle i dette speciale Iagttagelsespunkt Konditionering Analysen Semantisk analyse af løn Første del af 1900-tallet rne og 1930 rne erne erne og 1970 erne Nutiden Delkonklusion løn Semantisk analyse af arbejdstid Første halvdel af 1900-tallet erne-1970 erne Nutiden

4 Delkonklusion tid erne Slutningen af 1970 erne til 1990 erne Nutiden Delkonklusion børnepasning Balancen Familien Organisationen Konklusion Mere tid eller mere i løn? Hvad med børnene? Perspektivering Ubalance og hvad så? I ligestillingens navn Litteraturliste: Hjemmesider: Dette speciale er skrevet i samarbejde med Kvinfo, som er et forskningscenter og vidensbibliotek. Kvinfo har bidraget med den første inspiration til emnet og hjulpet med litteratursøgning. Kvinfo har derudover ikke haft noget med specialet at gøre og har derfor ikke haft indflydelse på valg af analysestrategi, eller resultaterne af analysen eller konklusionen. 5

5 Indledning Happy torsdag I Danmark har vi et unikt samfund, hvor kvinderne i næsten lige så høj grad som mændene tager del i arbejdsmarkedet. Den arbejdende kvinde ordner i høj grad også hus og hjem. Karrierekvinden er blevet lidt af et ikon. Hun arbejder timer om ugen nogle gange lidt mere. Torsdag er dog hellig. Her går hun hjem tidligt for at hente sine børn, bager boller eller følger dem til deres fritidssport og ser til fra sidelinjen, mens hun heldigvis kan følge, diskret forstås, med i indbakken fra sin Iphone. Denne torsdag er happy torsdag, hvor kvinden er 100 % mor for sine børn. Måske for at råde lidt bod på de fire andre hverdage om ugen, hvor hun er hjemme kl med en færdigret fra den thailandske i hånden for det skal selvfølgelig stadig være sundt. Denne fremstilling fremstår hyklerisk det er den også. Og den illustreres i bedste velgående i diverse dameblade så som f.eks. Femina og IN. Her fremstilles jævnligt kvinder, som har fuldt skrald på karrieren og faktisk kan det hele og det går ikke ud over børn eller mænd, men det er klart der ikke er tid til parmiddage og krævende sportsgrene udover selvfølgelig de to ugentlige løbeture. Det handler om at prioritere og faktisk er børnene rigtigt glade for ikke at have deres mor hængende hver eftermiddag, når de kommer hjem med vennerne Faktisk er der ikke rigtigt nogle alvorlige bagkanter ved at være karrierekvinde med 100 km i timen. Sådan fremstår det i hvert fald i nutidens dameblade. Og jovist, damebladene ér faktisk kritiske i forhold til hele denne fremstilling af karrierekvinden og siger selv, at det er urealistisk at være supermor, som det fremstilles i -de andre- medier 1, men der forefindes alligevel portræt på portræt af disse superkvinder, der kan det hele på den halve tid uden overvældende konsekvenser 2. Dette tror jeg simpelthen ikke kan være korrekt. Når man kigger på forskellige undersøgelser, støder man f.eks. på følgende: Tre ud af ti beskæftigede oplever ofte eller jævnligt konflikter mellem arbejdsliv og privatliv de ville gerne være to steder på én gang. Stort set den samme andel mener, at arbejdet i større eller mindre omfang tager så meget energi eller tid, at det går ud over privatlivet. Omregnet til antal mennesker betyder det, at et sted mellem og beskæftigede me- 1 Vöge, 2012, s Bendixen, 2012, s og Mors, 2012, s

6 ner, at de har et problem med balancen. 3 I denne undersøgelse har ubalancen ikke én altoverskyggende kilde. De taler både om, at der kan argumenteres for, at det er samfundets skyld, arbejdets skyld eller at det er ens egen skyld. Ubalancens tre kilder: Den manglende balance har ikke én altoverskyggende kilde. Der er tale om særdeles komplicerede årsagssammenhænge. Forklaringerne er flere: Man kan både argumentere for, at det er samfundets skyld, at det er arbejdets skyld, eller at det er ens egen skyld. Jeg har ikke som formål at skyde skylden på mændene eller arbejdsgiverne. Det kan dog ikke undgås, at man hurtig får et fokus på kvinder i et sådan speciale, også ud fra min tilgang til damebladene. Desuden når man ser på balance i familien, så vil man ikke kunne undgå, at kvinderne træder frem. Dette kan forklares historisk idet kvinderne havde den primære omsorg for barnet og ikke havde lønarbejde og problemet ligger derfor i, at kvinder forventes at gøre det lige så godt som manden på arbejdet, mens kvinden også skal tage sig af det derhjemme : Kritikken av at foeldre bruker for lite tid på barn, fanges indirekte opp som en kritikk av mødre. [ ] Kvinner forventes fremdeles å prioritere barn og familie. Mødres yrkesdeltakelse er preget av en konkliktbeståelse. Kvinner som både ønsker å ha barn og å være yrkesaktive oppfattes som å ha en konflikt mellom barn og jobb. Konflikten skyldes ikke bare deltakelse i to aktivitetssystemer der tidskravene er uforenlige, men også den motstridende forventning til at yrkesaktive kvinner skal være like engasjert i jobben som menn og samtidig gi familien prioritet. Kombinasjonen moderskap og jobb fremstilles nærmest utelukkende som et problem som økonomisk tvang, tidspress og strev. [ ] Konflikt mellom fedres tid i jobb og tid til barn er en nærmest ikke-eksisterende problemstilling i allfall så lenge de har en arbeidstid som ikke ligger langt over vanlig heltidsarbeid. Ordinært heltidsarbeid er derimot nok til å utløse konflikten hos mødre. 4 Derfor er mit formål med dette speciale, at vise omkostningerne til forskel for Dameblade, som i deres valgte kommunikation, bevidst eller ubevidst skjuler omkostningerne ved at være karrierekvinde. Jeg mener der er et problem med den nuværende balance i familierne, som ikke kommer frem i lyset. Man kan stille forskellen op således (se figur 1). Det er denne forskel, som er udgangspunkt for mit speciale. 3 Familie- og Arbejdslivskommissionen, 2007, s Syltevik og Wærness, 2004, s

7 Figur 1 Vise omkostninger Skjule omkostninger Jeg vil gøre det på den måde, at jeg vil se på konstruktionen af kommunikationen, til forskel fra at se på selve aktøren, belyst således af figur 2: Figur 2 Kommunikation Aktør Dette betyder, at jeg vil iagttage iagttagelser, der iagttager, hvordan balancen mellem familieliv og arbejdsliv har optrådt gennem tiden og konstrueret samt genkonstrueret familierne og organisationen. Jeg vil altså se på kommunikative konstruktioner af balancen gennem tiden. Dette gør jeg til forskel fra f.eks. en psykolog, som ville have iagttaget det på aktørniveau og på den måde gået ind i den indre smerte, ved at have samtaler med kvinderne. Jeg vil gennem dette speciale oplyse den stressede kvinde, som ikke synes, at det er helt så nemt som damebladene fremstiller det, at dette er der en grund til. Det handler om en skjulte omkostninger og dem vil jeg prøve at vise. Måske vil damebladene også blive oplyst for det er ikke sikkert, de gør det i en bevidst mening, men simpelthen bare mangler at tage fat på, at der også er en anden side af medaljen. Min problemformulering lyder derfor: Problemformulering - Hvordan kan balance mellem familielivet og organisationerne iagttages og hvordan ændrer det på konstruktionen af familielivet og organisationen? 8

8 Problemformulering - Hvordan kan balance mellem familielivet og organisationerne iagttages og hvordan ændrer det på konstruktionen af familielivet og organisationen? 1 FIGUR 3 2 Den danske model forstået som forlig mellem DA og LO, samt lovgivning fra staten 3 Løn arbejdstid Børnepasning S1 S2 S3 4 Balance Familie Nedenfor i figur 3, kan man se, hvordan jeg vil strukturere dette speciale ud fra min problemformulering: Arbejdsgiver/organisati on 5 Familien konstrueres og genkonstrueres hver gang, der er nedslag i den semantiske analyse Arbejdsgiver/organisation konstrueres og genkonstrueres hver gang, der er nedslag i den semantiske analyse 9

9 For at besvare min problemformulering har jeg udviklet ovenstående model. Jeg har givet den numre for at lette forklaringen af den og dermed mit projekt. Nummer 1 er brillerne. Disse briller skal forestille mig og illustrerer, hvordan jeg semantisk gennem forskellen begreb / modbegreb iagttager, hvordan min iagttagelse iagttager. Helt kort fortalt er min aemantiske analysestrategi inspireret af Niklas Luhmann. I min analysestrategiafsnit vil dette blive ekspliciteret. Det leder mig frem til det næste punkt i min figur, punkt 2, som er mit arkiv. Dette arkiv har jeg navngivet Den Danske Model, fordi Den Danske Model er et begreb, som refererer tilbage til, hvordan vi i Danmark har valgt at indrette vores arbejdsmarked. Den bygger på en arbejdsdeling mellem staten og arbejdsmarkedets parter, oprindeligt DA og DsF (nu LO), hvilket vil sige repræsentanter for arbejdsgiverne og arbejdstagerne. Arbejdstagerne som nogle, der organiserer sig i fagforeninger. Arbejdsmarkedets parters store indflydelse på beskæftigelsespolitikken, løn- og arbejdsvilkår er noget særligt for den danske arbejdsmarkedsmodel, som bygger på tre dele: trepartssamarbejde, kollektive overenskomster og høj organisationsgrad 5. Modellen blev grundlagt ved Septemberforliget i Arkivet består af bøger omhandlende dansk velfærdspolitisk historie, dansk socialpolitisk historie og dansk historie generelt, som behandler historiske aspekter. Det jeg kigger efter er udvalgt ud fra følgende kriterier: formelt, politisk og autoriseret. Formelt: Mit arkiv er formelt i modsætning til uformelt. Det betyder, at jeg kigger efter formelle love og formelle forhandlinger, aftaler og overenskomster. Det betyder også, at det ikke er fortællinger fra bedsteforældre, som de husker historien (uformelt), men historien nedskrevet af forskellige historikere ud fra historiske kilder i mine bøger, som mit arkiv består af. Politisk: Mit arkiv er politisk. Det vil sige, at de ting jeg kigger efter er politiske love og forhandlinger. Det at noget er politisk, kan iagttages ud fra forskellen helhed / del og det skal forstås sådan, at det er politik når det vedrører helheden af befolkningen og er kollektivt bindende. Selvfølgelig er det ikke sådan, at det ikke er politisk fordi det ikke vedrører børn og pensionister, når det handler om arbejdsmarkedspolitik, som i vores dage vedrører folk over 13 år på arbejdsmarkedet. Men helhed skal forstås som den helhed det berører og det er ikke nødvendigvis hele befolkningen. 5 (opslag foretaget ) 10

10 Autoriseret: Det, at mit arkiv er autoriseret skal ses i lyset af følgende forskel: beslutning (skommunikation) / al kommunikation. Dette skal forstås sådan, at det er autoriseret, når det er en beslutning til forskel for al anden kommunikation. Dette vender tilbage til både det formelle og det politiske, fordi netop de kriterier udgør former for beslutningskommunikation, i det det er formel og politisk lovgivning og ligeledes formelle og politiske aftaler fra arbejdsmarkedets parter. Nu hvor mit arkiv er beskrevet, så vil jeg forklare punkt 3 i figuren. Den viser, at jeg gennem iagttagelse af iagttagelser, vil iagttage hhv. løn, arbejdstid og børnepasning semantisk, hvilket S1, S2 og S3 betyder. Disse tre begreber er valgt ud af mange. Mit første kriterium var dog, at man kunne iagttage dem semantisk. Som jeg vil forklare i min analysestrategi kan man foretage en simpel test. For at kunne iagttage noget gennem en semantisk analysestrategi, så skal begrebet have et modbegreb. I starten var et af de begreber, jeg havde i spil barsel. Men da jeg ikke kunne stille noget klart modbegreb op til barsel udover ikke-barsel, så valgte jeg ikke at medtage den. Men et begreb som forsikring i dag iagttaget som f.eks. dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge kunne også have været relevant for dette speciale. Der har jeg dog måtte være hård og valgt kun at fokusere på de begreber som jeg, inden analysen, mener, er de mest relevante for mit projekt til at forklare, hvordan balancen mellem arbejdsliv og familieliv kan iagttages. Desuden er en semantisk analyse kostbar i forhold til tid, da det tager rigtigt mange timer at granske arkivet for relevante passager i forbindelse med de valgte begreber, hvilket har bidraget til denne hårde udskillelse af eventuelle relevante begreber. Den semantiske analyse foretager jeg for at se på, hvordan balancen mellem arbejdsliv og familieliv kan iagttages, hvilket er forsøgt lavet i figuren ved, at de står som vægtlodder på vægten, hvilket er punkt 4. Måden jeg vil iagttage denne balance på er ved (punkt 5) at se på, hvordan familien og organisationen konstrueres og genkonstrueres, når der er et brud i den semantiske analyse. 11

11 Opbygning af specialet Selve opgaven er struktureret efter ovenstående model i figur 3. Efter dette indledende afsnit, vil jeg forklare først og fremmest, hvad analysestrategi er, dernæst vil jeg komme ind på Niklas Luhmann, da det er hans semantiske analysestrategi, som jeg vil benytte mig af. Denne vil jeg til efter afsnittet om Luhmann forklare. Jeg har valgt at beskrive de værktøjer jeg vil benytte i den semantiske analyse. Disse værktøjer er henholdsvis meningsdimensioner, hvilket vil sige den tingslige, sociale og tidslige meningsdimension samt begrebsforskydninger. I selve den semantiske analyse, benytter jeg mig altså af disse værktøjer til at analysere. Jeg begynder med løn, derpå tid og til sidst børnepasning. Igennem analysen bevæger jeg mig på flere niveauer. Jeg laver først og fremmest semantiske analyser, men jeg viser og, hvordan det har skabt og genskabt familierne og organisationerne. Til sidst tager jeg nogle pointer frem i forhold til balancen. Dette gør jeg for både familierne og arbejdsgiverne og konstaterer, at de er ganske tæt forbundne i forhold til at skabe balance, men i den grad også ubalance. Jeg vil til allersidst komme med en konklusion og en perspektivering. I konklusionen samle op på pointerne fra analysen, så jeg kan besvare indledningens undrende spørgsmål og i perspektiveringen vil jeg se på, hvordan man også ville have kunnet gribe opgaven an, ligesom jeg vil prøve at anlægge en intervenerende strategi ved at angive, hvad man kan gøre, for at imødekomme balanceproblemer mellem arbejdsliv og familieliv i fremtiden. 12

12 Analysestrategi For at dette speciale, ikke skal blive en kopi af meget af den eksisterende litteratur på området 6, hvor man iagttager balanceproblemer i familien som givne fænomener og med kausale forklaringer, så har jeg valgt, at anlægge et perspektiv som udspringer af den poststrukturalistiske tilgang. Derfor bliver jeg nødt til at bruge en tilgang, hvor jeg i stedet kan iagttage, hvordan denne balance er blevet til og tager form i forskelligartet kommunikation kommunikation om løn, arbejdstid og børnepasning siden hhv og Tilgangen er en tilgang for iagttagelse af andenorden. Dette kan man gøre på flere måder, men jeg har valgt at benytte mig af Niklas Luhmanns semantiske analysestrategi. Analysestrategi er navn for den praksis, der består i at skabe det videnskabelige blik, så det sociales emergens bliver iagttagelig 7. Den måde, man vælger at iagttage på, er afgørende for, hvad man som analytiker kan få øje på, for måden at iagttage på påvirker både iagttager og det iagttagede. Niklas Luhmanns semantiske analysestrategi udspringer fra poststrukturalismen, som har flere andre analysestrategier under sine vinger, f.eks. dekonstruktion og diskursteori. Man kan sige, at hvor poststrukturalismen indsætter et iagttagelsesbærende begreb, indsættes der i traditionel metodeforståelse som regel en teori. Poststrukturalismen har en anden erkendelsesinteresse end den klassiske metodiske tilgang. Analysestrategien er et program for, hvordan man vil iagttage, hvordan man kan konstruere sin genstand som genstand, og hvordan man selv kommer til syne som iagttager inden for et iagttagelsesbærende begreb. Man skal altså altid gøre sig bevidst om, hvorfra man iagttager. Analysestrategi er dog ikke uden metode, da analysestrategi også bygger på metodiske overvejelser 8. Men hvor metode spørger til det derude, spørger analysestrategien til, hvorfra vi kigger, når vi observerer det derude og videnskabsteoretisk er det altså en forskydning fra ontologi til epistemologi 9. 6 F.eks.: Rosted, 1985, Christiansen et. al (red.), 2006, Melby et. al (red.), Esmark, Laustsen og Andersen, 2005, s. 7 8 Esmark, Laustsen og Andersen, 2005, s. 8ff. 9 Andersen, 1999, s

13 Niklas Luhmann Niklas Luhmann er en samfundsteoretiker, der giver anledning til grå hår. Når man tror, man forstår, så er der en ny krølle på halen. Når man begynder med Luhmann, så bliver man aldrig rigtigt færdig med ham igen 10. Læsningen af Luhmann kan sammenlignes med hans teori: Det er et konstant forsøg på beskrivelser og gen-beskrivelser, hvor man aldrig når frem til den endegyldige sandhed, da det altid drejer sig om perspektivet. Der er ingen endelige løsninger hos Luhmann, men til gengæld er der altid nye vinkler og nye iagttagelsesperspektiver 11. Luhmanns systemteori er en beskrivelse af det samfund vi lever i, og det er en beskrivelse, som er markant anderledes end meget af det man ellers kender fra f.eks. sociologien. Ifølge systemteorien består samfundet ikke af mennesker, men af kommunikation kun kommunikation kan kommunikere, ikke mennesker. Kommunikation danner et selvreferentielt system. Det betyder at det frembringer sine egne elementer, strukturer og følger sine egne regler. Det betyder også, at subjektet ikke findes hos Luhmann. Dog får mennesket en differentieret beskrivelse hos Luhmann, da han definerer det som en grænseflade, hvor forskellige systemtyper mødes. De mest prominente systemer er det psykiske system, altså bevidstheden, det biologiske system, altså det organiske liv og det sociale system, hvilket vil sige kommunikation. Disse systemer er operativt lukkede. Som Andersen 12 peger på, så er der så mange indgange i teorien, at det ikke giver sig selv, hvor man skal begynde henne, når man vil introducere Luhmann. Jeg vil dog begynde med iagttagelsesbegrebet selvom det også havde givet mening, at begynde med afsnittet om systemer, da begge dele er afgørende for forståelsen. Hvis læseren er bekendt med Luhmann er det mere eller mindre underordnet, om man starter med iagttagelsesbegrebet eller systemerne, men er Luhmann ny for læseren, så skal man bevæbne sig med tålmodighed, da det havde givet lige så megen mening at starte omvendt, da der som sagt ikke er en logisk introduktion til Luhmann. Hernæst vil jeg som sagt komme ind på systemer, og til sidst vil jeg behandle den semantiske analyse og forklare, hvordan den kan anvendes til videre brug i mit speciale. 10 Schuldt, 2006, s Schuldt, 2006, s Andersen, 1999, s

14 Grunden til, at jeg netop har valgt at begynde med iagttagelsesbegrebet er, at det er grundlæggende for hele min opgave, som er en andenordensanalyse. Dette betyder netop at man iagttager iagttagelser som iagttagelser. Mit argument for at se på Niklas Luhmanns systemer er tosidigt; ét, fordi det er grundlæggende for hans samfundsteori, og to, fordi det hjælper til at forklare og forstå den semantiske analyse. 15

15 Iagttagelsesbegrebet I denne opgave søges der altså svar på problemformuleringen, gennem det, at foretage iagttagelser, som jeg er kommet ind på ovenfor. For at opnå en større indsigt i det, man ved at vælge et iagttagelsespunkt gør sig blind for, vil jeg gøre brug af andenordens iagttagelser. En andenordens iagttagelse kan beskrives ved, at man bevæger sig væk fra en ontologisk orienteret videnskabsteori, som producerer en genstands selvfølgelighed med metoderegler (en førsteordens iagttagelse). I stedet vil jeg bevæge mig over til en epistemologisk inspireret analysestrategi, som i særdeleshed spørger til hvordan. Det betyder, at analysestrategien spørger til, i hvilke former og under hvilke betingelser, en bestemt meningsfuldhed (dette kan være en semantik, men også andre meningsfuldheder, så som diskurser) bliver til. Man iagttager iagttagelser som iagttagelser 13. Niels Åkerstrøm Andersen har i sin bog om Partnerskabelse 14 tre centrale pointer i forhold til udsagnet At iagttage iagttagelser som iagttagelser, som jeg bruger ovenfor. Den første er, at man ikke kan iagttage iagttagelser som udtryk for noget andet end iagttagelsen selv. Iagttagelsen skal ikke iagttages som noget intentionelt eller udtryk for vilje. Udgangspunktet er, at verden ikke beder om at blive iagttaget på en bestemt måde, men at verden er som den er. Det interessante er, hvordan verden kommer til syne og hvilke konsekvenser det har. Den anden pointe er, at dette kun er muligt, hvis iagttagelser betragtes som selvstændige aktuelle operationer. Den sidste og tredje pointe er, at det man udsiger om genstandens iagttagelser, også gælder for iagttagelsen af genstanden. Man har altså ikke et privilegeret ståsted i forhold til andre iagttagelser og de betingelser, som gælder på førsteorden, gælder også for andenorden. Den forskel, som en iagttager af andenorden iagttager igennem, er forskellen indikation/forskel. Andenordensiagttagelser kan derfor intet andet se end indikationer og forskelle. Man skal altså blive ved iagttagelserne og ikke flytte blikket imod konteksten, årsagerne eller betydningen og iagttagelserne skal ej heller fortolkes Andersen, 1999, s Andersen, 2006, s. 23ff. 16

16 Når man arbejder med andenordens iagttagelser, er det samtidig nødvendigt, at få forståelse for begrebet om distinktioner. Iagttagelser opfattes,...som operationer der ikke refererer til bevidste subjekter, men til forskelle 16. Med dette menes, at iagttagelser skal mærkes inden for rammen af en forskel. Når en iagttagelse hæfter sig ved noget i verden, drages der en skillelinje imellem dette og alt andet. Der opstår altså en distinktion, hvor man, på en den markerede side af forskellen har det, der indikeres, og på den anden side har det som det markerede er forskellig fra (det ikke-indikeret). Det er her vigtigt, at forstå, at det indikerede ikke kan stå alene - der skal være en forskel, for at det, der er indikeret, og dermed iagttagelsen kan bestå. Det er altså distinktionen mellem indikation og det, det er forskelligt fra, der danner præmis for en iagttagelse. Dette er illustreret i figur 4. Det betyder, at balancen er en balance for en iagttager og at denne balance, afhænger af den forskel, den bliver iagttaget igennem 17. Figur 4 Markeret Iagttagelse Umarkeret Som nævnt vil distinktioner altid vil have en markeret og en umarkeret side. Disse kan godt indtræde i hinanden og blive hinandens henholdsvis markerede og umarkerede. 18 Dette betyder, at den markerede side opnår en selvforståelse, idet den lader distinktionen genindtræde i sig selv. En iagttagelse ser ikke den forskel, hvormed den iagttager. En iagttagelse ser, hvad den ser, men altså ikke, hvad den ikke ser, den ikke ser 19. Dette er iagttagelsens blinde punkt, som sættes i forskellen. En iagttagelse, der indikerer noget i verden, kan ikke samtidig indikere sig selv. Derimod kan man med en ny iagttagelse gå ind og iagttage iagttagelsen, og kan dermed iagttage, hvad der markeres, og hvilken forskel, det markeres indenfor. Dette er en andenordensiagttagelse. Iagttagelse af andenorden er altså at iagttage andre iagttagelsers blinde pletter og er Niklas Luhmanns systemteoris epistemologiske program Andersen, 1999, s Andersen, 2006, s Andersen, 1999, s Andersen, 2006, s Andersen, 2006, s

17 Efter således at have foretaget en begrebsafklaring af Luhmanns iagttagelsesbegreb, kan vi nu nuancere den indledende beskrivelse af analysestrategien, som en strategi for, hvordan man som epistemolog vil konstruere andres (organisationer eller systemers) iagttagelser som objekt for egne iagttagelser med henblik på at beskrive, hvorfra de selv beskriver.. 21 Når man vælger, hvilken strategi man vil bruge til sin analyse, så er der således tale om et valg med konsekvenser i forhold til, hvad man kan iagttage hvis man havde valgt anderledes, så havde det været med andre konsekvenser til følge. Når man skal lave iagttagelser på andenorden, så forudsætter det ledeforskelle, som kan sætte et andenordens blik. Ledeforskellen er den forskel, som kløver verden i andenordensiagttagen og i de iagttagede iagttagelser og derved skaber andenordensblikket. Kun forskelle, som kan fungere som del af egen helhed, kan fungere som ledeforskelle. Hvorfor man vælger den ledeforskel, som man gør, giver systemteorien ikke et ordentligt svar på, til gengæld åbner det op for at prøve en række andre ledeforskelle, så man kan se, hvordan de iagttagede iagttagelser dukker op 22. Som jeg har været inde på i indledningen af mit speciale, har jeg valgt at se på løn, arbejdstid og børnepasning. Det er alle tre begreber, som har klare modbegreber, mens et relevant begreb som barsel, ikke har kunnet finde plads i dette speciale, da det mangler et klart modbegreb, ligesom begreber, som også ville have været relevante og havde et klart modbegreb ikke har fået plads i denne analyse. Dette handler både om tid, da det er meget omfattende, at skulle granske arkivet for relevant kommunikation om et område, men også fordi jeg er begrænset af længden på specialet. Jeg har, som jeg har peget på i indledningen, valgt mine begreber ud fra, hvad jeg efter gennemgang af empirien, anså for at være mest relevant for et en interessant analyse. En interessant analyse i forbindelse med en semantisk analysestrategi er en analyse, der formår at frembringe viden, der kan forklare eller give bud på de undrende spørgsmål i indledningen og den deraf afledede problemformulering. Den relevante analyse er stringent på de metoder den bruger jeg vil komme ind på disse eksempler senere men i denne opgave er disse metoder meningsdimensioner og begrebsforskydninger og så er den relevante analyse tro mod empirien og fordrejer ikke empirien for at få det til at passe ind. Således er jeg selv blevet overrasket i den kommende analyse, specielt i forhold til tid, 21 Andersen, 1999, s Andersen, 2006, s. 33ff. 18

18 som jeg definerer ud fra enheden af forskellen arbejdstid / fritid, men hvor jeg ikke kunne iagttage iagttagelser af fritid for kvinder før i nutiden. Således må man forholde sig til, hvad der kommer ud af analysen, overraskende eller ej. 19

19 Systemer Et af de vigtige begreber i Luhmanns teori er systemet, som danner grundlag for forståelsen af samfundet som værende opdelt i forskellige systemer. Luhmanns sociologiske teori kan defineres som en systemteori, der søger at afprøve systemteoriens udsagnskraft ved en teoretisk behandling af de forskellige funktionssystemer 23. Luhmann skelner mellem tre grundlæggende typer af sociale systemer: interaktionssystemer, organisationssystemer og samfundssystemer. Samfundssystemet indtager en særstilling, da det er et system af højere orden og indeholder alle interaktions- og organisationssystemer, men ikke blot er summen af disse. Samfundet er helheden af alle kommunikationer 24. Det, at samfundet er konstrueret af mange forskellige funktionssystemer, er centralt i forståelsen af systemteorien. Luhmann udtrykker det selv på følgende måde: Der er i dag faglig konsensus om, at differencen mellem system og omverden må være udgangspunktet for enhver systemteoretisk analyse. Systemer er ikke kun lejlighedsvis og ikke kun adaptivt, men strukturelt orienteret mod deres omverden, og de kunne ikke bestå uden en omverden 25. Systemer er altså kun systemer i forhold til omverden hvis der ikke er en omverden er der ikke et system. Centralt for systembegrebet er altså grænsen mellem indre og ydre, mellem system og omverden. Desuden er det moderne samfund karakteriseret ved en funktionel differentiering, der betyder, at der inden for samfundets helhedssystem opererer forskellige selvstændige funktionssystemer såsom økonomi, jura og kunst 26. Hvorfor beskæftige sig med denne Luhmannianske verden omverdens-model? Det skal man, fordi den er en måde at reducere kompleksiteten på, hvilket gør verdens ubestemmelige kompleksitet mere håndterbar: Al erkendelig orden beror på kompleksitet, som lader det blive synligt, at også andet ville være muligt. 27. I sidste ende eksisterer et system altid kun i forhold til sin omverden, som defineres af systemet selv så dermed reducerer systemerne ikke kun kompleksiteten i verden, men skaber den også. Sociale systemer består, af kommunikationer, som tilslutter sig kommunikationer og fremprovokerer yderligere kommunikationer. Dette selvreferentielle mønster kalder Luhmann for autopoiesis, 23 Andersen, 1999 s Schuldt, 2006, s Luhmann, 2000, s Schuldt, 2006, s Schuldt, 2006, s

20 som oversat fra græsk betyder noget i retning af selvskabelse 28. Det, at et system er autopoietisk betyder, at det frembringer og opretholder sig selv, fordi det selv producerer de komponenter, det består af. Det er altså et lukket system, der kun refererer til sig selv og opererer uden in- og output. Men man kan i Luhmanns teori ikke tale om lukkethed uden at nævne, at det også er åbent, da det i høj grad har kontakt med omverden. Men denne omverdenskontakt styres egenrådigt af systemet selv, hvilket skaber det paradoks, at det er lukketheden, der fører til åbenheden. Dette vil altså sige, at levende, autopoietiske systemers lukkethed (hvilket vil sige selvfremstilling og selvopretholdelse i en fortløbende proces) og åbenhed (dvs. udveksling af energi og materiale med det pågældende systems omverden) står i et betingelsesforhold til hinanden 29. Systemer er altså autonome, men ikke autarke. Autopoietiske systemer betjener sig således af selvreferentielle teknikker såsom selviagttagelse, selvbeskrivelse og selvforenkling 30. Det, at autopoietiske systemer er selvreferentielle lukkede systemer som samtidig er åbne og har kontakt for omverden, forklares ved, at systemerne anvender mening. I systemteorien angiver mening den grundlæggende form for orden, hvad angår menneskelig oplevelse, nemlig den betydning, som noget har for en iagttager. For sociale og psykiske systemer er fællesnævneren mening. Begrebet mening, vil jeg ikke gå ind i her, men behandle nedenfor, når jeg skal forklare den semantiske analyse. 28 Schuldt, 2006, s Kneer og Nassehi, 1997, s Schuldt, 2006, s

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben

Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Spil og spilleregler -om spillets analytik i samfundsvidenskaben Erik Højbjerg Fra bogen: Anders Esmark, Carsten Bagge Lausten og Niels Åkerstrøm Andersen (red.) Socialkonstruktivistiske analysestrategier

Læs mere

1. Problemfelt... 5. 1.1 Antiterrorpakker...6. 1.2 Problemformulering...8. 2. Analysestrategi... 9. 2.1 Overordnet analysestrategi...

1. Problemfelt... 5. 1.1 Antiterrorpakker...6. 1.2 Problemformulering...8. 2. Analysestrategi... 9. 2.1 Overordnet analysestrategi... Executive Summary This master thesis arose from an observation of the impact of the Danish anti-terror legislation. The controversy surrounding the legislation and the appearance of the legislation inspired

Læs mere

EFFEKTMÅLINGENS EFFEKT

EFFEKTMÅLINGENS EFFEKT EFFEKTMÅLINGENS EFFEKT - en analyse af effektmålingens konstitutive konsekvenser i Dansk Flygtningehjælp Karina Ertmann Krammer Cand.soc - Politisk Kommunikation & Ledelse Vejleder: Anders la Cour, Institut

Læs mere

Inklusionens udfordringer

Inklusionens udfordringer Inklusionens udfordringer Master i offentlig ledelse Søren Nielsen Masterafhandling Vejleder: Camilla Sløk Anslag: 113.168 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Problemstilling... 3 1.2 Hvad skal

Læs mere

ABSTRACT... 4. 1 Indledende kapitel... 5. 2 Analysestrategi... 10

ABSTRACT... 4. 1 Indledende kapitel... 5. 2 Analysestrategi... 10 Side 1 af 198 Indholdsfortegnelse ABSTRACT... 4 1 Indledende kapitel... 5 1.1 Problemfelt... 5 1.2 Problemformulering... 7 1.3 Læsevejledning... 8 2 Analysestrategi... 10 2.1 Teori... 11 2.1.1 Videnskabsteoretisk

Læs mere

ANALYSEDEL 1 FORVALTNINGSNIVEAU... 57 STYRINGSAMBITIONEN PÅ FORVALTNINGSNIVEAU... 58

ANALYSEDEL 1 FORVALTNINGSNIVEAU... 57 STYRINGSAMBITIONEN PÅ FORVALTNINGSNIVEAU... 58 Executive summary This master thesis concerns the construction and current state of quality and management in public welfare services. Focusing on the use of standards for quality (quality standards) in

Læs mere

Jeg ringer for at høre, hvordan det går?

Jeg ringer for at høre, hvordan det går? Jeg ringer for at høre, hvordan det går? -en systemteoretisk analyse af sygefraværssamtaler i Kriminalforsorgen. Kandidatafhandling I Politisk Kommunikation og Ledelse af Kristian Westfall Jensen Vejleder:

Læs mere

Offentlig-private partnerskaber på bygge- og anlægsområdet: Et projekt om begrebsforståelse og partnerskabskommunikation

Offentlig-private partnerskaber på bygge- og anlægsområdet: Et projekt om begrebsforståelse og partnerskabskommunikation Offentlig-private partnerskaber på bygge- og anlægsområdet: Et projekt om begrebsforståelse og partnerskabskommunikation Christiane Schulze Vejleder: Carsten Greve Cand.soc.PKL Antal anslag: 181.977 CBS,

Læs mere

Folkeskoleforliget ny ledelse af folkeskolen? Master i offentlig ledelse

Folkeskoleforliget ny ledelse af folkeskolen? Master i offentlig ledelse Folkeskoleforliget ny ledelse af folkeskolen? Master i offentlig ledelse Masterafhandling Udarbejdet af Kirsten Balle Eskildsen Vejleder: Anders Berg-Sørensen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Læs mere

Kristoffer Max Baadsgaard Jensen Cand. soc. PKL Niels Thyge Thygesen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi STU: 167,924 tegn = 73,8 normalsider

Kristoffer Max Baadsgaard Jensen Cand. soc. PKL Niels Thyge Thygesen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi STU: 167,924 tegn = 73,8 normalsider Forandringsledelse i Udlændingeservice Kristoffer Max Baadsgaard Jensen Cand. soc. PKL Niels Thyge Thygesen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi STU: 167,924 tegn = 73,8 normalsider Executive summary

Læs mere

Differentiering, koblinger og hybrider

Differentiering, koblinger og hybrider Differentiering, koblinger og hybrider Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi 2013 1. Overordnet skelnen Systemer Maskiner Organismer Sociale systemer Psykiske systemer Interaktion

Læs mere

Elementerne udgør sammen en helhed hvis de står i en bestemt relation til hinanden. (23)

Elementerne udgør sammen en helhed hvis de står i en bestemt relation til hinanden. (23) Georg Kneer og Armin Nassehi Niklas Luhmann - introduktion til teorien om sociale systemer. Hans Reitzels Forlag, 1997 ISBN 8741229088 Af: Birgitte Michelsen og Torben Heikel Vinther Resume Niklas Luhmanns

Læs mere

Den trojanske kæphest

Den trojanske kæphest Frode Boye Andersen: Den trojanske kæphest Iagttagelse af kommunikation der leder "Afhandlingen tager empirisk afsæt i seks billeder fra et udviklingsprojekt i en organisation kaldet [Skolen] og argumenterer

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Den aktive forventningsafstemning

Den aktive forventningsafstemning Den aktive forventningsafstemning Scenekunstnerisk produktion er i langt de fleste tilfælde en kollaborativ proces og er derfor dybt afhængig af, at samarbejder fungerer på tværs af faggrupper, specialer

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

En semantisk analyse af førtidspension og rehabiliteringsteamet som potentialiseringsmaskine

En semantisk analyse af førtidspension og rehabiliteringsteamet som potentialiseringsmaskine FRA RATIONALITET TIL POTENTIALISERING En semantisk analyse af førtidspension og rehabiliteringsteamet som potentialiseringsmaskine FROM RATIONALITY TO POTENTIALITY A semantic analysis of the disability

Læs mere

Familiens behov og forventninger til barselsplejen i dag

Familiens behov og forventninger til barselsplejen i dag Familiens behov og forventninger til barselsplejen i dag KONFERENCEN FORÆLDRE OG NYFØDT - SUNDHEDSVÆSENETS INDSATSER DE FØRSTE 14 DAGE VEJLE 1.11.2013 Tine Rostgaard Professor Institut for Statskundskab

Læs mere

Offentlig/privat? - skellet mellem offentlig og privat ledelse, iagttaget over tid og gennem nutidens aktualisering

Offentlig/privat? - skellet mellem offentlig og privat ledelse, iagttaget over tid og gennem nutidens aktualisering Offentlig/privat? - skellet mellem offentlig og privat ledelse, iagttaget over tid og gennem nutidens aktualisering Indholdsfortegnelse Del I Iagttagelsens hvad, hvorfra, hvordan og hvorfor KAPITEL 1 -

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Vindmølleindustrien. At forstå. Helene Aagaard. Kandidatafhandling i cand.soc Politisk Kommunikation og Ledelse

Vindmølleindustrien. At forstå. Helene Aagaard. Kandidatafhandling i cand.soc Politisk Kommunikation og Ledelse At forstå Vindmølleindustrien Helene Aagaard Kandidatafhandling i cand.soc Politisk Kommunikation og Ledelse Vejleder: Morten Knudsen, Institut for Organisation og Arbejdsmiljø Copenhagen Business School

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv.

Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv. Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv. Nis Peter Nissen, MPA synopsis 2001 Umiddelbart lyder det som noget sludder. Hvordan kan en helhed være

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Vidensamfundet - et net af viden

Vidensamfundet - et net af viden Vidensamfundet - et net af viden Masterafhandling, Januar 2002 Master of Public Administration, MPA 2000/007 Forfattere: Peter Hjuler Jensen Nis Peter Nissen Martin Sølvkjær Vejleder: Jens Astrup Madsen

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

MAKING IT - dummy-manus

MAKING IT - dummy-manus MAKING IT - dummy-manus INT. RESTAURANT - DAG (32) og (43) sidder på den ene side af et bord på en restaurant. Amir smiler påklistret og forventningsfuldt, mens Jakob sidder og spiser en salat. De venter

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Abstract. 3. Problemfelt 9. Problemformulering 13. Analysestrategi og teori 15. Empiristrategi 41. Analyse indledning 49. Stress som begreb 53

Abstract. 3. Problemfelt 9. Problemformulering 13. Analysestrategi og teori 15. Empiristrategi 41. Analyse indledning 49. Stress som begreb 53 The theme of this thesis is the ongoing discussion of defining stress as a phenomenon. Throughout the last decade, a significant part of the debate has evolved around the issue of trying to establish some

Læs mere

1 Problematiseringsfelt... 2

1 Problematiseringsfelt... 2 Indholdsfortegnelse 1 Problematiseringsfelt... 2 2 Analysestrategi... 5 2.1 Erkendelsesinteresse... 5 2.2 Analysebærende begreber... 6 2.2.1 Et blik for blikke... 6 2.2.2. Hvor bliver mennesket af?...

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Et 3- årigt forskningsudviklingsprojekt (2010-2012)

Et 3- årigt forskningsudviklingsprojekt (2010-2012) 1 B MOSUL MOdel for Socialretlig Udvikling og Læring FORSA-årsmøde den 3.-4. oktober 2013 Et 3- årigt forskningsudviklingsprojekt (2010-2012) 2 B Hvordan kan man understøtte det (gode) sociale forvaltningsarbejde

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN 5 trin i en god specialeproces: Den rigtige indstilling Tidlig start på forberedelsesfasen Planlægning af processen Gode arbejdsvaner Passende start på jobsøgningen Der er ingen universel løsning på, hvordan

Læs mere

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis

Læs mere

Hvilke betydninger tillægger voksne en ADHD diagnose. Maja Lundemark Andersen, socialrådgiver, cand.scient.soc og ph.d.

Hvilke betydninger tillægger voksne en ADHD diagnose. Maja Lundemark Andersen, socialrådgiver, cand.scient.soc og ph.d. Hvilke betydninger tillægger voksne en ADHD diagnose Maja Lundemark Andersen, socialrådgiver, cand.scient.soc og ph.d. Afhandlingens drivkraft ADHD som sociologisk forskningsområde Forskning og praksis

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013 Side 1 af 7 Teknologisk singularitet 24. oktober 2013 Side 2 af 7 Begreberne teknologisk singularitet og accelereret udvikling dukker ofte op i transhumanistiske sammenhænge, idet de beskriver en udvikling,

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

CSR et begreb af forskelle - En systemteoretisk analyse af, hvordan begrebet håndteres i den danske CSR-debat.

CSR et begreb af forskelle - En systemteoretisk analyse af, hvordan begrebet håndteres i den danske CSR-debat. CSR et begreb af forskelle - En systemteoretisk analyse af, hvordan begrebet håndteres i den danske CSR-debat. Thomas Noppen Kandidatafhandling: cand. soc, Politisk kommunikation og ledelse Vejleder: Betina

Læs mere

Paradoksale vilkår i tværfaglig kommunikation

Paradoksale vilkår i tværfaglig kommunikation Paradoksale vilkår i tværfaglig kommunikation En systemteoretisk analyse af betydningen af forældres, fysioterapeuters, læreres og socialrådgiveres selvforståelse af deres rolleudøvelse i forhold til tværfagligt

Læs mere

På sporet af medarbejderen

På sporet af medarbejderen På sporet af medarbejderen Et systemteoretisk studie af DSB On the track of the employee a system theoretical study of DSB Julie Stendeup Saskia Lawson-Gern Copenhagen Business School Kandidatafhandling,

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse

Elevnøgler. - inspiration til elevindragelse Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter

Læs mere

Dirk Baecker: Organisation som begreb: Niklas Luhmann om beslutningens grænser... 17. Niklas Luhmann: Beslutningens paradoks... 35

Dirk Baecker: Organisation som begreb: Niklas Luhmann om beslutningens grænser... 17. Niklas Luhmann: Beslutningens paradoks... 35 36137_organiseret kom 18/06/03 21:11 Side 5 Indhold Forord................................. 7 Introduktion.............................. 9 Del 1 Udviklingen i Luhmanns organisationsteori Dirk Baecker:

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011

π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 π er irrationel Frank Nasser 10. december 2011 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion

Læs mere

Sådan laver du et godt Pitch

Sådan laver du et godt Pitch Dansk HG AAJ september 2015 Sådan laver du et godt Pitch Definition (wikipedia): Et pitch er en ultrakort præsentation, med det formål at "sælge" en idé, et koncept eller lignende, typisk en forretningsidé

Læs mere

Strategisk formidling

Strategisk formidling Strategisk formidling En systemteoretisk dekonstruktion og genindførelse John Holmgaard Knudsen Larsen Speciale ved Danmarks Biblioteksskole Vejleder: Michael René Kristiansson Maj 2008 1 ABSTRACT Specialet

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium PORTFOLIO til Det internationale område Roskilde Handelsgymnasium Efterår 2012 Program # $%&' ( %)*+ % # "## &##, '- #"# # &#.!" $ %*% #/"# $# 0%* # # ## 1% * 2-%*. ". ## 3%-.# 1% # ".".. $!# 2 Introduktion

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Kim Lorentzen. 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S

Kim Lorentzen. 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S Kim Lorentzen 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S Hvorfor jeg mener at vide noget om jobsøgning Har arbejdet som HR Manager i Nokia Danmark

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru.

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8. 2011 L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: 43503030 Email: info@lru. 1.1 Introduktion: Euklids algoritme er berømt af mange årsager: Det er en af de første effektive algoritmer man kender i matematikhistorien og den er uløseligt forbundet med problemerne omkring de inkommensurable

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere