Balance mellem arbejdsliv og familieliv belyst gennem en semantisk analysestrategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Balance mellem arbejdsliv og familieliv belyst gennem en semantisk analysestrategi"

Transkript

1 Balance mellem arbejdsliv og familieliv belyst gennem en semantisk analysestrategi Balance between work and family illustrated through a semantic analysis Tanja Vilhof Kandidatafhandling Aflevering d. 4. december 2012 Cand.soc i politisk kommunikation og ledelse Vejleder: Niels Thyge Thygesen Anslag: af Copenhagen Business School 2012

2 English Summery This master thesis arose from an observation in the Danish women s magazine. They glorifies the strong ambitious women seem to having it all. A great career, several children and a perfect marriage. Even though she works a lot, all the negative externalities and opt-out are hidden from the reader. So my thought was to show the cost of being a family where both parents work. I started to wonder how I could observe balance between work and family and how the balance constructs the families and organizations not just today, but through the past years. The theoretical approach of this master thesis is inspired by the work of the German sociologist Niklas Luhmann. I use his semantic analysis as a second order perspective. I look at three guiding distinctions: salary, time and childcare. I used two tools to implement my analysis: the first one is to observe if the communication is about things, social interaction or time (as in future/past) and the second tool is to observe how the communication shifted in certain manners. The result of the analysis was several semantic breaks for the three guiding distinctions. I observed that time and salary has become very related in the present. The scarce resource for the families is not money anymore, but time. In relation to that fact, the organizations try to meet the families needs with very flexible solutions where they for instance are offered flextime meaning that they are not obligated to meet in a certain point of time and also opportunity to work from home. But with the new flexibility and the rise of technology as the internet and mobile devices, people has the opportunity to work all the time and they are having are hard time finding the boundaries and balance between work and family. The childcare system in Denmark is much expanded and the reason for that is the rise and the enlargement of the welfare state in the 50s and 60s. The need for more labor made the women work and they never turned back. The state obligated to the childcare and today almost every child is in childcare services from they are around one year old. They have not extended the opening hours through the years so the lack of flexibility in this area makes it challenging for the families. 3

3 Indhold Indledning... 6 Happy torsdag... 6 Problemformulering... 8 Opbygning af specialet Analysestrategi Niklas Luhmann Iagttagelsesbegrebet Systemer Den semantiske analysestrategi Blinde vinkler ved brug af en semantisk analysestrategi Den semantiske analyses ledeforskel Meningsdimensioner Begrebsforskydninger Re-entry Sammenfatning Opsamling af analysestragien hvordan skal det bruges fremadrettet Ledeforskel Ledeforskelle i dette speciale Iagttagelsespunkt Konditionering Analysen Semantisk analyse af løn Første del af 1900-tallet rne og 1930 rne erne erne og 1970 erne Nutiden Delkonklusion løn Semantisk analyse af arbejdstid Første halvdel af 1900-tallet erne-1970 erne Nutiden

4 Delkonklusion tid erne Slutningen af 1970 erne til 1990 erne Nutiden Delkonklusion børnepasning Balancen Familien Organisationen Konklusion Mere tid eller mere i løn? Hvad med børnene? Perspektivering Ubalance og hvad så? I ligestillingens navn Litteraturliste: Hjemmesider: Dette speciale er skrevet i samarbejde med Kvinfo, som er et forskningscenter og vidensbibliotek. Kvinfo har bidraget med den første inspiration til emnet og hjulpet med litteratursøgning. Kvinfo har derudover ikke haft noget med specialet at gøre og har derfor ikke haft indflydelse på valg af analysestrategi, eller resultaterne af analysen eller konklusionen. 5

5 Indledning Happy torsdag I Danmark har vi et unikt samfund, hvor kvinderne i næsten lige så høj grad som mændene tager del i arbejdsmarkedet. Den arbejdende kvinde ordner i høj grad også hus og hjem. Karrierekvinden er blevet lidt af et ikon. Hun arbejder timer om ugen nogle gange lidt mere. Torsdag er dog hellig. Her går hun hjem tidligt for at hente sine børn, bager boller eller følger dem til deres fritidssport og ser til fra sidelinjen, mens hun heldigvis kan følge, diskret forstås, med i indbakken fra sin Iphone. Denne torsdag er happy torsdag, hvor kvinden er 100 % mor for sine børn. Måske for at råde lidt bod på de fire andre hverdage om ugen, hvor hun er hjemme kl med en færdigret fra den thailandske i hånden for det skal selvfølgelig stadig være sundt. Denne fremstilling fremstår hyklerisk det er den også. Og den illustreres i bedste velgående i diverse dameblade så som f.eks. Femina og IN. Her fremstilles jævnligt kvinder, som har fuldt skrald på karrieren og faktisk kan det hele og det går ikke ud over børn eller mænd, men det er klart der ikke er tid til parmiddage og krævende sportsgrene udover selvfølgelig de to ugentlige løbeture. Det handler om at prioritere og faktisk er børnene rigtigt glade for ikke at have deres mor hængende hver eftermiddag, når de kommer hjem med vennerne Faktisk er der ikke rigtigt nogle alvorlige bagkanter ved at være karrierekvinde med 100 km i timen. Sådan fremstår det i hvert fald i nutidens dameblade. Og jovist, damebladene ér faktisk kritiske i forhold til hele denne fremstilling af karrierekvinden og siger selv, at det er urealistisk at være supermor, som det fremstilles i -de andre- medier 1, men der forefindes alligevel portræt på portræt af disse superkvinder, der kan det hele på den halve tid uden overvældende konsekvenser 2. Dette tror jeg simpelthen ikke kan være korrekt. Når man kigger på forskellige undersøgelser, støder man f.eks. på følgende: Tre ud af ti beskæftigede oplever ofte eller jævnligt konflikter mellem arbejdsliv og privatliv de ville gerne være to steder på én gang. Stort set den samme andel mener, at arbejdet i større eller mindre omfang tager så meget energi eller tid, at det går ud over privatlivet. Omregnet til antal mennesker betyder det, at et sted mellem og beskæftigede me- 1 Vöge, 2012, s Bendixen, 2012, s og Mors, 2012, s

6 ner, at de har et problem med balancen. 3 I denne undersøgelse har ubalancen ikke én altoverskyggende kilde. De taler både om, at der kan argumenteres for, at det er samfundets skyld, arbejdets skyld eller at det er ens egen skyld. Ubalancens tre kilder: Den manglende balance har ikke én altoverskyggende kilde. Der er tale om særdeles komplicerede årsagssammenhænge. Forklaringerne er flere: Man kan både argumentere for, at det er samfundets skyld, at det er arbejdets skyld, eller at det er ens egen skyld. Jeg har ikke som formål at skyde skylden på mændene eller arbejdsgiverne. Det kan dog ikke undgås, at man hurtig får et fokus på kvinder i et sådan speciale, også ud fra min tilgang til damebladene. Desuden når man ser på balance i familien, så vil man ikke kunne undgå, at kvinderne træder frem. Dette kan forklares historisk idet kvinderne havde den primære omsorg for barnet og ikke havde lønarbejde og problemet ligger derfor i, at kvinder forventes at gøre det lige så godt som manden på arbejdet, mens kvinden også skal tage sig af det derhjemme : Kritikken av at foeldre bruker for lite tid på barn, fanges indirekte opp som en kritikk av mødre. [ ] Kvinner forventes fremdeles å prioritere barn og familie. Mødres yrkesdeltakelse er preget av en konkliktbeståelse. Kvinner som både ønsker å ha barn og å være yrkesaktive oppfattes som å ha en konflikt mellom barn og jobb. Konflikten skyldes ikke bare deltakelse i to aktivitetssystemer der tidskravene er uforenlige, men også den motstridende forventning til at yrkesaktive kvinner skal være like engasjert i jobben som menn og samtidig gi familien prioritet. Kombinasjonen moderskap og jobb fremstilles nærmest utelukkende som et problem som økonomisk tvang, tidspress og strev. [ ] Konflikt mellom fedres tid i jobb og tid til barn er en nærmest ikke-eksisterende problemstilling i allfall så lenge de har en arbeidstid som ikke ligger langt over vanlig heltidsarbeid. Ordinært heltidsarbeid er derimot nok til å utløse konflikten hos mødre. 4 Derfor er mit formål med dette speciale, at vise omkostningerne til forskel for Dameblade, som i deres valgte kommunikation, bevidst eller ubevidst skjuler omkostningerne ved at være karrierekvinde. Jeg mener der er et problem med den nuværende balance i familierne, som ikke kommer frem i lyset. Man kan stille forskellen op således (se figur 1). Det er denne forskel, som er udgangspunkt for mit speciale. 3 Familie- og Arbejdslivskommissionen, 2007, s Syltevik og Wærness, 2004, s

7 Figur 1 Vise omkostninger Skjule omkostninger Jeg vil gøre det på den måde, at jeg vil se på konstruktionen af kommunikationen, til forskel fra at se på selve aktøren, belyst således af figur 2: Figur 2 Kommunikation Aktør Dette betyder, at jeg vil iagttage iagttagelser, der iagttager, hvordan balancen mellem familieliv og arbejdsliv har optrådt gennem tiden og konstrueret samt genkonstrueret familierne og organisationen. Jeg vil altså se på kommunikative konstruktioner af balancen gennem tiden. Dette gør jeg til forskel fra f.eks. en psykolog, som ville have iagttaget det på aktørniveau og på den måde gået ind i den indre smerte, ved at have samtaler med kvinderne. Jeg vil gennem dette speciale oplyse den stressede kvinde, som ikke synes, at det er helt så nemt som damebladene fremstiller det, at dette er der en grund til. Det handler om en skjulte omkostninger og dem vil jeg prøve at vise. Måske vil damebladene også blive oplyst for det er ikke sikkert, de gør det i en bevidst mening, men simpelthen bare mangler at tage fat på, at der også er en anden side af medaljen. Min problemformulering lyder derfor: Problemformulering - Hvordan kan balance mellem familielivet og organisationerne iagttages og hvordan ændrer det på konstruktionen af familielivet og organisationen? 8

8 Problemformulering - Hvordan kan balance mellem familielivet og organisationerne iagttages og hvordan ændrer det på konstruktionen af familielivet og organisationen? 1 FIGUR 3 2 Den danske model forstået som forlig mellem DA og LO, samt lovgivning fra staten 3 Løn arbejdstid Børnepasning S1 S2 S3 4 Balance Familie Nedenfor i figur 3, kan man se, hvordan jeg vil strukturere dette speciale ud fra min problemformulering: Arbejdsgiver/organisati on 5 Familien konstrueres og genkonstrueres hver gang, der er nedslag i den semantiske analyse Arbejdsgiver/organisation konstrueres og genkonstrueres hver gang, der er nedslag i den semantiske analyse 9

9 For at besvare min problemformulering har jeg udviklet ovenstående model. Jeg har givet den numre for at lette forklaringen af den og dermed mit projekt. Nummer 1 er brillerne. Disse briller skal forestille mig og illustrerer, hvordan jeg semantisk gennem forskellen begreb / modbegreb iagttager, hvordan min iagttagelse iagttager. Helt kort fortalt er min aemantiske analysestrategi inspireret af Niklas Luhmann. I min analysestrategiafsnit vil dette blive ekspliciteret. Det leder mig frem til det næste punkt i min figur, punkt 2, som er mit arkiv. Dette arkiv har jeg navngivet Den Danske Model, fordi Den Danske Model er et begreb, som refererer tilbage til, hvordan vi i Danmark har valgt at indrette vores arbejdsmarked. Den bygger på en arbejdsdeling mellem staten og arbejdsmarkedets parter, oprindeligt DA og DsF (nu LO), hvilket vil sige repræsentanter for arbejdsgiverne og arbejdstagerne. Arbejdstagerne som nogle, der organiserer sig i fagforeninger. Arbejdsmarkedets parters store indflydelse på beskæftigelsespolitikken, løn- og arbejdsvilkår er noget særligt for den danske arbejdsmarkedsmodel, som bygger på tre dele: trepartssamarbejde, kollektive overenskomster og høj organisationsgrad 5. Modellen blev grundlagt ved Septemberforliget i Arkivet består af bøger omhandlende dansk velfærdspolitisk historie, dansk socialpolitisk historie og dansk historie generelt, som behandler historiske aspekter. Det jeg kigger efter er udvalgt ud fra følgende kriterier: formelt, politisk og autoriseret. Formelt: Mit arkiv er formelt i modsætning til uformelt. Det betyder, at jeg kigger efter formelle love og formelle forhandlinger, aftaler og overenskomster. Det betyder også, at det ikke er fortællinger fra bedsteforældre, som de husker historien (uformelt), men historien nedskrevet af forskellige historikere ud fra historiske kilder i mine bøger, som mit arkiv består af. Politisk: Mit arkiv er politisk. Det vil sige, at de ting jeg kigger efter er politiske love og forhandlinger. Det at noget er politisk, kan iagttages ud fra forskellen helhed / del og det skal forstås sådan, at det er politik når det vedrører helheden af befolkningen og er kollektivt bindende. Selvfølgelig er det ikke sådan, at det ikke er politisk fordi det ikke vedrører børn og pensionister, når det handler om arbejdsmarkedspolitik, som i vores dage vedrører folk over 13 år på arbejdsmarkedet. Men helhed skal forstås som den helhed det berører og det er ikke nødvendigvis hele befolkningen. 5 (opslag foretaget ) 10

10 Autoriseret: Det, at mit arkiv er autoriseret skal ses i lyset af følgende forskel: beslutning (skommunikation) / al kommunikation. Dette skal forstås sådan, at det er autoriseret, når det er en beslutning til forskel for al anden kommunikation. Dette vender tilbage til både det formelle og det politiske, fordi netop de kriterier udgør former for beslutningskommunikation, i det det er formel og politisk lovgivning og ligeledes formelle og politiske aftaler fra arbejdsmarkedets parter. Nu hvor mit arkiv er beskrevet, så vil jeg forklare punkt 3 i figuren. Den viser, at jeg gennem iagttagelse af iagttagelser, vil iagttage hhv. løn, arbejdstid og børnepasning semantisk, hvilket S1, S2 og S3 betyder. Disse tre begreber er valgt ud af mange. Mit første kriterium var dog, at man kunne iagttage dem semantisk. Som jeg vil forklare i min analysestrategi kan man foretage en simpel test. For at kunne iagttage noget gennem en semantisk analysestrategi, så skal begrebet have et modbegreb. I starten var et af de begreber, jeg havde i spil barsel. Men da jeg ikke kunne stille noget klart modbegreb op til barsel udover ikke-barsel, så valgte jeg ikke at medtage den. Men et begreb som forsikring i dag iagttaget som f.eks. dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge kunne også have været relevant for dette speciale. Der har jeg dog måtte være hård og valgt kun at fokusere på de begreber som jeg, inden analysen, mener, er de mest relevante for mit projekt til at forklare, hvordan balancen mellem arbejdsliv og familieliv kan iagttages. Desuden er en semantisk analyse kostbar i forhold til tid, da det tager rigtigt mange timer at granske arkivet for relevante passager i forbindelse med de valgte begreber, hvilket har bidraget til denne hårde udskillelse af eventuelle relevante begreber. Den semantiske analyse foretager jeg for at se på, hvordan balancen mellem arbejdsliv og familieliv kan iagttages, hvilket er forsøgt lavet i figuren ved, at de står som vægtlodder på vægten, hvilket er punkt 4. Måden jeg vil iagttage denne balance på er ved (punkt 5) at se på, hvordan familien og organisationen konstrueres og genkonstrueres, når der er et brud i den semantiske analyse. 11

11 Opbygning af specialet Selve opgaven er struktureret efter ovenstående model i figur 3. Efter dette indledende afsnit, vil jeg forklare først og fremmest, hvad analysestrategi er, dernæst vil jeg komme ind på Niklas Luhmann, da det er hans semantiske analysestrategi, som jeg vil benytte mig af. Denne vil jeg til efter afsnittet om Luhmann forklare. Jeg har valgt at beskrive de værktøjer jeg vil benytte i den semantiske analyse. Disse værktøjer er henholdsvis meningsdimensioner, hvilket vil sige den tingslige, sociale og tidslige meningsdimension samt begrebsforskydninger. I selve den semantiske analyse, benytter jeg mig altså af disse værktøjer til at analysere. Jeg begynder med løn, derpå tid og til sidst børnepasning. Igennem analysen bevæger jeg mig på flere niveauer. Jeg laver først og fremmest semantiske analyser, men jeg viser og, hvordan det har skabt og genskabt familierne og organisationerne. Til sidst tager jeg nogle pointer frem i forhold til balancen. Dette gør jeg for både familierne og arbejdsgiverne og konstaterer, at de er ganske tæt forbundne i forhold til at skabe balance, men i den grad også ubalance. Jeg vil til allersidst komme med en konklusion og en perspektivering. I konklusionen samle op på pointerne fra analysen, så jeg kan besvare indledningens undrende spørgsmål og i perspektiveringen vil jeg se på, hvordan man også ville have kunnet gribe opgaven an, ligesom jeg vil prøve at anlægge en intervenerende strategi ved at angive, hvad man kan gøre, for at imødekomme balanceproblemer mellem arbejdsliv og familieliv i fremtiden. 12

12 Analysestrategi For at dette speciale, ikke skal blive en kopi af meget af den eksisterende litteratur på området 6, hvor man iagttager balanceproblemer i familien som givne fænomener og med kausale forklaringer, så har jeg valgt, at anlægge et perspektiv som udspringer af den poststrukturalistiske tilgang. Derfor bliver jeg nødt til at bruge en tilgang, hvor jeg i stedet kan iagttage, hvordan denne balance er blevet til og tager form i forskelligartet kommunikation kommunikation om løn, arbejdstid og børnepasning siden hhv og Tilgangen er en tilgang for iagttagelse af andenorden. Dette kan man gøre på flere måder, men jeg har valgt at benytte mig af Niklas Luhmanns semantiske analysestrategi. Analysestrategi er navn for den praksis, der består i at skabe det videnskabelige blik, så det sociales emergens bliver iagttagelig 7. Den måde, man vælger at iagttage på, er afgørende for, hvad man som analytiker kan få øje på, for måden at iagttage på påvirker både iagttager og det iagttagede. Niklas Luhmanns semantiske analysestrategi udspringer fra poststrukturalismen, som har flere andre analysestrategier under sine vinger, f.eks. dekonstruktion og diskursteori. Man kan sige, at hvor poststrukturalismen indsætter et iagttagelsesbærende begreb, indsættes der i traditionel metodeforståelse som regel en teori. Poststrukturalismen har en anden erkendelsesinteresse end den klassiske metodiske tilgang. Analysestrategien er et program for, hvordan man vil iagttage, hvordan man kan konstruere sin genstand som genstand, og hvordan man selv kommer til syne som iagttager inden for et iagttagelsesbærende begreb. Man skal altså altid gøre sig bevidst om, hvorfra man iagttager. Analysestrategi er dog ikke uden metode, da analysestrategi også bygger på metodiske overvejelser 8. Men hvor metode spørger til det derude, spørger analysestrategien til, hvorfra vi kigger, når vi observerer det derude og videnskabsteoretisk er det altså en forskydning fra ontologi til epistemologi 9. 6 F.eks.: Rosted, 1985, Christiansen et. al (red.), 2006, Melby et. al (red.), Esmark, Laustsen og Andersen, 2005, s. 7 8 Esmark, Laustsen og Andersen, 2005, s. 8ff. 9 Andersen, 1999, s

13 Niklas Luhmann Niklas Luhmann er en samfundsteoretiker, der giver anledning til grå hår. Når man tror, man forstår, så er der en ny krølle på halen. Når man begynder med Luhmann, så bliver man aldrig rigtigt færdig med ham igen 10. Læsningen af Luhmann kan sammenlignes med hans teori: Det er et konstant forsøg på beskrivelser og gen-beskrivelser, hvor man aldrig når frem til den endegyldige sandhed, da det altid drejer sig om perspektivet. Der er ingen endelige løsninger hos Luhmann, men til gengæld er der altid nye vinkler og nye iagttagelsesperspektiver 11. Luhmanns systemteori er en beskrivelse af det samfund vi lever i, og det er en beskrivelse, som er markant anderledes end meget af det man ellers kender fra f.eks. sociologien. Ifølge systemteorien består samfundet ikke af mennesker, men af kommunikation kun kommunikation kan kommunikere, ikke mennesker. Kommunikation danner et selvreferentielt system. Det betyder at det frembringer sine egne elementer, strukturer og følger sine egne regler. Det betyder også, at subjektet ikke findes hos Luhmann. Dog får mennesket en differentieret beskrivelse hos Luhmann, da han definerer det som en grænseflade, hvor forskellige systemtyper mødes. De mest prominente systemer er det psykiske system, altså bevidstheden, det biologiske system, altså det organiske liv og det sociale system, hvilket vil sige kommunikation. Disse systemer er operativt lukkede. Som Andersen 12 peger på, så er der så mange indgange i teorien, at det ikke giver sig selv, hvor man skal begynde henne, når man vil introducere Luhmann. Jeg vil dog begynde med iagttagelsesbegrebet selvom det også havde givet mening, at begynde med afsnittet om systemer, da begge dele er afgørende for forståelsen. Hvis læseren er bekendt med Luhmann er det mere eller mindre underordnet, om man starter med iagttagelsesbegrebet eller systemerne, men er Luhmann ny for læseren, så skal man bevæbne sig med tålmodighed, da det havde givet lige så megen mening at starte omvendt, da der som sagt ikke er en logisk introduktion til Luhmann. Hernæst vil jeg som sagt komme ind på systemer, og til sidst vil jeg behandle den semantiske analyse og forklare, hvordan den kan anvendes til videre brug i mit speciale. 10 Schuldt, 2006, s Schuldt, 2006, s Andersen, 1999, s

14 Grunden til, at jeg netop har valgt at begynde med iagttagelsesbegrebet er, at det er grundlæggende for hele min opgave, som er en andenordensanalyse. Dette betyder netop at man iagttager iagttagelser som iagttagelser. Mit argument for at se på Niklas Luhmanns systemer er tosidigt; ét, fordi det er grundlæggende for hans samfundsteori, og to, fordi det hjælper til at forklare og forstå den semantiske analyse. 15

15 Iagttagelsesbegrebet I denne opgave søges der altså svar på problemformuleringen, gennem det, at foretage iagttagelser, som jeg er kommet ind på ovenfor. For at opnå en større indsigt i det, man ved at vælge et iagttagelsespunkt gør sig blind for, vil jeg gøre brug af andenordens iagttagelser. En andenordens iagttagelse kan beskrives ved, at man bevæger sig væk fra en ontologisk orienteret videnskabsteori, som producerer en genstands selvfølgelighed med metoderegler (en førsteordens iagttagelse). I stedet vil jeg bevæge mig over til en epistemologisk inspireret analysestrategi, som i særdeleshed spørger til hvordan. Det betyder, at analysestrategien spørger til, i hvilke former og under hvilke betingelser, en bestemt meningsfuldhed (dette kan være en semantik, men også andre meningsfuldheder, så som diskurser) bliver til. Man iagttager iagttagelser som iagttagelser 13. Niels Åkerstrøm Andersen har i sin bog om Partnerskabelse 14 tre centrale pointer i forhold til udsagnet At iagttage iagttagelser som iagttagelser, som jeg bruger ovenfor. Den første er, at man ikke kan iagttage iagttagelser som udtryk for noget andet end iagttagelsen selv. Iagttagelsen skal ikke iagttages som noget intentionelt eller udtryk for vilje. Udgangspunktet er, at verden ikke beder om at blive iagttaget på en bestemt måde, men at verden er som den er. Det interessante er, hvordan verden kommer til syne og hvilke konsekvenser det har. Den anden pointe er, at dette kun er muligt, hvis iagttagelser betragtes som selvstændige aktuelle operationer. Den sidste og tredje pointe er, at det man udsiger om genstandens iagttagelser, også gælder for iagttagelsen af genstanden. Man har altså ikke et privilegeret ståsted i forhold til andre iagttagelser og de betingelser, som gælder på førsteorden, gælder også for andenorden. Den forskel, som en iagttager af andenorden iagttager igennem, er forskellen indikation/forskel. Andenordensiagttagelser kan derfor intet andet se end indikationer og forskelle. Man skal altså blive ved iagttagelserne og ikke flytte blikket imod konteksten, årsagerne eller betydningen og iagttagelserne skal ej heller fortolkes Andersen, 1999, s Andersen, 2006, s. 23ff. 16

16 Når man arbejder med andenordens iagttagelser, er det samtidig nødvendigt, at få forståelse for begrebet om distinktioner. Iagttagelser opfattes,...som operationer der ikke refererer til bevidste subjekter, men til forskelle 16. Med dette menes, at iagttagelser skal mærkes inden for rammen af en forskel. Når en iagttagelse hæfter sig ved noget i verden, drages der en skillelinje imellem dette og alt andet. Der opstår altså en distinktion, hvor man, på en den markerede side af forskellen har det, der indikeres, og på den anden side har det som det markerede er forskellig fra (det ikke-indikeret). Det er her vigtigt, at forstå, at det indikerede ikke kan stå alene - der skal være en forskel, for at det, der er indikeret, og dermed iagttagelsen kan bestå. Det er altså distinktionen mellem indikation og det, det er forskelligt fra, der danner præmis for en iagttagelse. Dette er illustreret i figur 4. Det betyder, at balancen er en balance for en iagttager og at denne balance, afhænger af den forskel, den bliver iagttaget igennem 17. Figur 4 Markeret Iagttagelse Umarkeret Som nævnt vil distinktioner altid vil have en markeret og en umarkeret side. Disse kan godt indtræde i hinanden og blive hinandens henholdsvis markerede og umarkerede. 18 Dette betyder, at den markerede side opnår en selvforståelse, idet den lader distinktionen genindtræde i sig selv. En iagttagelse ser ikke den forskel, hvormed den iagttager. En iagttagelse ser, hvad den ser, men altså ikke, hvad den ikke ser, den ikke ser 19. Dette er iagttagelsens blinde punkt, som sættes i forskellen. En iagttagelse, der indikerer noget i verden, kan ikke samtidig indikere sig selv. Derimod kan man med en ny iagttagelse gå ind og iagttage iagttagelsen, og kan dermed iagttage, hvad der markeres, og hvilken forskel, det markeres indenfor. Dette er en andenordensiagttagelse. Iagttagelse af andenorden er altså at iagttage andre iagttagelsers blinde pletter og er Niklas Luhmanns systemteoris epistemologiske program Andersen, 1999, s Andersen, 2006, s Andersen, 1999, s Andersen, 2006, s Andersen, 2006, s

17 Efter således at have foretaget en begrebsafklaring af Luhmanns iagttagelsesbegreb, kan vi nu nuancere den indledende beskrivelse af analysestrategien, som en strategi for, hvordan man som epistemolog vil konstruere andres (organisationer eller systemers) iagttagelser som objekt for egne iagttagelser med henblik på at beskrive, hvorfra de selv beskriver.. 21 Når man vælger, hvilken strategi man vil bruge til sin analyse, så er der således tale om et valg med konsekvenser i forhold til, hvad man kan iagttage hvis man havde valgt anderledes, så havde det været med andre konsekvenser til følge. Når man skal lave iagttagelser på andenorden, så forudsætter det ledeforskelle, som kan sætte et andenordens blik. Ledeforskellen er den forskel, som kløver verden i andenordensiagttagen og i de iagttagede iagttagelser og derved skaber andenordensblikket. Kun forskelle, som kan fungere som del af egen helhed, kan fungere som ledeforskelle. Hvorfor man vælger den ledeforskel, som man gør, giver systemteorien ikke et ordentligt svar på, til gengæld åbner det op for at prøve en række andre ledeforskelle, så man kan se, hvordan de iagttagede iagttagelser dukker op 22. Som jeg har været inde på i indledningen af mit speciale, har jeg valgt at se på løn, arbejdstid og børnepasning. Det er alle tre begreber, som har klare modbegreber, mens et relevant begreb som barsel, ikke har kunnet finde plads i dette speciale, da det mangler et klart modbegreb, ligesom begreber, som også ville have været relevante og havde et klart modbegreb ikke har fået plads i denne analyse. Dette handler både om tid, da det er meget omfattende, at skulle granske arkivet for relevant kommunikation om et område, men også fordi jeg er begrænset af længden på specialet. Jeg har, som jeg har peget på i indledningen, valgt mine begreber ud fra, hvad jeg efter gennemgang af empirien, anså for at være mest relevant for et en interessant analyse. En interessant analyse i forbindelse med en semantisk analysestrategi er en analyse, der formår at frembringe viden, der kan forklare eller give bud på de undrende spørgsmål i indledningen og den deraf afledede problemformulering. Den relevante analyse er stringent på de metoder den bruger jeg vil komme ind på disse eksempler senere men i denne opgave er disse metoder meningsdimensioner og begrebsforskydninger og så er den relevante analyse tro mod empirien og fordrejer ikke empirien for at få det til at passe ind. Således er jeg selv blevet overrasket i den kommende analyse, specielt i forhold til tid, 21 Andersen, 1999, s Andersen, 2006, s. 33ff. 18

18 som jeg definerer ud fra enheden af forskellen arbejdstid / fritid, men hvor jeg ikke kunne iagttage iagttagelser af fritid for kvinder før i nutiden. Således må man forholde sig til, hvad der kommer ud af analysen, overraskende eller ej. 19

19 Systemer Et af de vigtige begreber i Luhmanns teori er systemet, som danner grundlag for forståelsen af samfundet som værende opdelt i forskellige systemer. Luhmanns sociologiske teori kan defineres som en systemteori, der søger at afprøve systemteoriens udsagnskraft ved en teoretisk behandling af de forskellige funktionssystemer 23. Luhmann skelner mellem tre grundlæggende typer af sociale systemer: interaktionssystemer, organisationssystemer og samfundssystemer. Samfundssystemet indtager en særstilling, da det er et system af højere orden og indeholder alle interaktions- og organisationssystemer, men ikke blot er summen af disse. Samfundet er helheden af alle kommunikationer 24. Det, at samfundet er konstrueret af mange forskellige funktionssystemer, er centralt i forståelsen af systemteorien. Luhmann udtrykker det selv på følgende måde: Der er i dag faglig konsensus om, at differencen mellem system og omverden må være udgangspunktet for enhver systemteoretisk analyse. Systemer er ikke kun lejlighedsvis og ikke kun adaptivt, men strukturelt orienteret mod deres omverden, og de kunne ikke bestå uden en omverden 25. Systemer er altså kun systemer i forhold til omverden hvis der ikke er en omverden er der ikke et system. Centralt for systembegrebet er altså grænsen mellem indre og ydre, mellem system og omverden. Desuden er det moderne samfund karakteriseret ved en funktionel differentiering, der betyder, at der inden for samfundets helhedssystem opererer forskellige selvstændige funktionssystemer såsom økonomi, jura og kunst 26. Hvorfor beskæftige sig med denne Luhmannianske verden omverdens-model? Det skal man, fordi den er en måde at reducere kompleksiteten på, hvilket gør verdens ubestemmelige kompleksitet mere håndterbar: Al erkendelig orden beror på kompleksitet, som lader det blive synligt, at også andet ville være muligt. 27. I sidste ende eksisterer et system altid kun i forhold til sin omverden, som defineres af systemet selv så dermed reducerer systemerne ikke kun kompleksiteten i verden, men skaber den også. Sociale systemer består, af kommunikationer, som tilslutter sig kommunikationer og fremprovokerer yderligere kommunikationer. Dette selvreferentielle mønster kalder Luhmann for autopoiesis, 23 Andersen, 1999 s Schuldt, 2006, s Luhmann, 2000, s Schuldt, 2006, s Schuldt, 2006, s

20 som oversat fra græsk betyder noget i retning af selvskabelse 28. Det, at et system er autopoietisk betyder, at det frembringer og opretholder sig selv, fordi det selv producerer de komponenter, det består af. Det er altså et lukket system, der kun refererer til sig selv og opererer uden in- og output. Men man kan i Luhmanns teori ikke tale om lukkethed uden at nævne, at det også er åbent, da det i høj grad har kontakt med omverden. Men denne omverdenskontakt styres egenrådigt af systemet selv, hvilket skaber det paradoks, at det er lukketheden, der fører til åbenheden. Dette vil altså sige, at levende, autopoietiske systemers lukkethed (hvilket vil sige selvfremstilling og selvopretholdelse i en fortløbende proces) og åbenhed (dvs. udveksling af energi og materiale med det pågældende systems omverden) står i et betingelsesforhold til hinanden 29. Systemer er altså autonome, men ikke autarke. Autopoietiske systemer betjener sig således af selvreferentielle teknikker såsom selviagttagelse, selvbeskrivelse og selvforenkling 30. Det, at autopoietiske systemer er selvreferentielle lukkede systemer som samtidig er åbne og har kontakt for omverden, forklares ved, at systemerne anvender mening. I systemteorien angiver mening den grundlæggende form for orden, hvad angår menneskelig oplevelse, nemlig den betydning, som noget har for en iagttager. For sociale og psykiske systemer er fællesnævneren mening. Begrebet mening, vil jeg ikke gå ind i her, men behandle nedenfor, når jeg skal forklare den semantiske analyse. 28 Schuldt, 2006, s Kneer og Nassehi, 1997, s Schuldt, 2006, s

Elementerne udgør sammen en helhed hvis de står i en bestemt relation til hinanden. (23)

Elementerne udgør sammen en helhed hvis de står i en bestemt relation til hinanden. (23) Georg Kneer og Armin Nassehi Niklas Luhmann - introduktion til teorien om sociale systemer. Hans Reitzels Forlag, 1997 ISBN 8741229088 Af: Birgitte Michelsen og Torben Heikel Vinther Resume Niklas Luhmanns

Læs mere

Kristoffer Max Baadsgaard Jensen Cand. soc. PKL Niels Thyge Thygesen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi STU: 167,924 tegn = 73,8 normalsider

Kristoffer Max Baadsgaard Jensen Cand. soc. PKL Niels Thyge Thygesen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi STU: 167,924 tegn = 73,8 normalsider Forandringsledelse i Udlændingeservice Kristoffer Max Baadsgaard Jensen Cand. soc. PKL Niels Thyge Thygesen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi STU: 167,924 tegn = 73,8 normalsider Executive summary

Læs mere

Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv.

Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv. Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv. Nis Peter Nissen, MPA synopsis 2001 Umiddelbart lyder det som noget sludder. Hvordan kan en helhed være

Læs mere

Abstract. 3. Problemfelt 9. Problemformulering 13. Analysestrategi og teori 15. Empiristrategi 41. Analyse indledning 49. Stress som begreb 53

Abstract. 3. Problemfelt 9. Problemformulering 13. Analysestrategi og teori 15. Empiristrategi 41. Analyse indledning 49. Stress som begreb 53 The theme of this thesis is the ongoing discussion of defining stress as a phenomenon. Throughout the last decade, a significant part of the debate has evolved around the issue of trying to establish some

Læs mere

Paradoksale vilkår i tværfaglig kommunikation

Paradoksale vilkår i tværfaglig kommunikation Paradoksale vilkår i tværfaglig kommunikation En systemteoretisk analyse af betydningen af forældres, fysioterapeuters, læreres og socialrådgiveres selvforståelse af deres rolleudøvelse i forhold til tværfagligt

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Strategisk formidling

Strategisk formidling Strategisk formidling En systemteoretisk dekonstruktion og genindførelse John Holmgaard Knudsen Larsen Speciale ved Danmarks Biblioteksskole Vejleder: Michael René Kristiansson Maj 2008 1 ABSTRACT Specialet

Læs mere

TRE KOMMUNIKATIVE NIVEAUER

TRE KOMMUNIKATIVE NIVEAUER TRE KOMMUNIKATIVE NIVEAUER Kommunikation er helt grundlæggende er operationsform for sociale systemer, og består i tegnudveksling gennem en givent fysisk kanal. Selv tale kan beskrives som sådan i og med

Læs mere

Bankmanden sidder på en betroet post, og må vise sig tilliden værdig.

Bankmanden sidder på en betroet post, og må vise sig tilliden værdig. Bankmanden sidder på en betroet post, og må vise sig tilliden værdig. Et speciale om Danske Bank s håndtering af finanskrisen set fra et kundeperspektiv. Skrevet af Marie Korsbakke Jensen xxxxxx-xxxx Cand.Soc.PKL

Læs mere

Sammen hver for sig. En systemteoretisk analyse af projekt Sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen. Kandidatafhandling Cand.soc.

Sammen hver for sig. En systemteoretisk analyse af projekt Sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen. Kandidatafhandling Cand.soc. Sammen hver for sig En systemteoretisk analyse af projekt Sundhedsstrategisk ledelse af det nære sundhedsvæsen Kandidatafhandling Cand.soc.PKL CBS Rebecca Cabo Josefsen & Sofie Mark Vejleder: Holger Højlund

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Indledning...2. Emneafgrænsning...3. Problemformulering...4. Teori og metode...4. Distinktion...6. Kommunikation...7. Individ og samfund...

Indledning...2. Emneafgrænsning...3. Problemformulering...4. Teori og metode...4. Distinktion...6. Kommunikation...7. Individ og samfund... Indledning...2 Emneafgrænsning...3 Problemformulering...4 Teori og metode...4 Distinktion...6 Kommunikation...7 Individ og samfund...8 Analyse...11 Debatfora som organiseret interaktionssystem...11 http://livsstil.jubii.dk/debat/

Læs mere

Fagbevægelsens legitimitetsudfordringer

Fagbevægelsens legitimitetsudfordringer Fagbevægelsens legitimitetsudfordringer - En analyse af FOA og LO s kommunikation i det polycentrerede samfund Medier Aftalesystemet Kærlighed Politik Økonomi Udvikling Af Martin Højkjær Larsen Kandidatafhandling

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Dødskommunikation i krig - hvordan kan man snakke om død?

Dødskommunikation i krig - hvordan kan man snakke om død? - hvordan kan man snakke om død? Kandidatafhandling Cand.soc. i Politisk Kommunikation og Ledelse 4. semester Louise Mean Pedersen & Louise Vogdrup- Schmidt Satsenheder inkl. mellemrum: 272.817 Vejleder:

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Det økonomiske menneske

Det økonomiske menneske Det økonomiske menneske Et filosofisk og systemteoretisk essay over Homo Economicus, markedsværdierne og den økonomiske rationalitet (udkommer 2015) Af Cand. phil. Steen Ole Rasmussen Indhold Indledning

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Artiklen introducerer læseren til en række af de begreber den chilenske biolog Humberto Maturana bruger til at forklare, hvordan levende systemer danner

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Fagforeningen i det senmoderne

Fagforeningen i det senmoderne Fagforeningen i det senmoderne - en analyse af 3F s og HK s selvfremstilling Kandidatafhandling i Politisk Kommunikation og Ledelse (Cand.soc.) Copenhagen Business School, Institut for Ledelse, Filosofi

Læs mere

- fra sandhed til overskud

- fra sandhed til overskud Nye veje mellem universiteter og erhvervsliv - fra sandhed til overskud Et projekt af Rasmus Bergmann & Peter Andersen Vejleder Rasmus Bie-Olsen Offentlig Administration (OA1) RUC Efterår 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

1 INDLEDNING: 3 2 ANALYSESTRATEGISKE OVERVEJELSER: 9 3 TEORI 13

1 INDLEDNING: 3 2 ANALYSESTRATEGISKE OVERVEJELSER: 9 3 TEORI 13 1 INDLEDNING: 3 1.1 PROBLEMSTILLING OG PROBLEMFORMULERING: 7 2 ANALYSESTRATEGISKE OVERVEJELSER: 9 2.1 IAGTTAGELSESPOSITION: 9 2.2 TEORETISKE OVERVEJELSER 10 2.3 EMPIRI 10 2.4 ANALYSESTRATEGISKE OVERVEJELSER

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Når medarbejdertilfredshed gøres til et ledelsesspørgsmål

Når medarbejdertilfredshed gøres til et ledelsesspørgsmål Når medarbejdertilfredshed gøres til et ledelsesspørgsmål Når En medarbejdertilfredshed analyse af en tilfredshedsundersøgelses gøres et implikationer ledelsesspørgsmål for i Danmarks Radio - En analyse

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

Individet i det senmoderne samfund

Individet i det senmoderne samfund Individet i det senmoderne samfund Antropologi vs. Systemteori Erkendelsens fremskridt betyder for samfundsvidenskaben, at der gøres fremskridt i erkendelsen af betingelserne for erkendelse. Pindsvinet

Læs mere

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger

Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Den potentielle borger 2. Den

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

ABSTRACT... 5 1. INDLEDNING - NYE TIDER, NYE FORVENTNINGER TIL MEDARBEJDEREN... 6 2. LÆSEGUIDE... 9

ABSTRACT... 5 1. INDLEDNING - NYE TIDER, NYE FORVENTNINGER TIL MEDARBEJDEREN... 6 2. LÆSEGUIDE... 9 Indholdsfortegnelse ABSTRACT... 5 1. INDLEDNING - NYE TIDER, NYE FORVENTNINGER TIL MEDARBEJDEREN... 6 1.1. AFHANDLINGENS UDGANGSPUNKT: ORGANISATIONSÆNDRING GENNEM IT... 6 1.2. PROBLEMFORMULERING... 7 1.3.

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Struktur & Proces. -systemteoretiske iagttagelser af et debatprogram. Udarbejdet af Magnus B. Kiilerich Søren Møgelvang Nielsen

Struktur & Proces. -systemteoretiske iagttagelser af et debatprogram. Udarbejdet af Magnus B. Kiilerich Søren Møgelvang Nielsen Struktur & Proces -systemteoretiske iagttagelser af et debatprogram Udarbejdet af Magnus B. Kiilerich Søren Møgelvang Nielsen Under vejledning af Uwe Geist Public-Relationstoningen Dansk, Modul 1 Roskilde

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Konflikter og konflikthåndtering i organisationer

Konflikter og konflikthåndtering i organisationer Konflikter og konflikthåndtering i organisationer - en systemteoretisk analyse af to teams konfliktkommunikation og efterfølgende diskussion af Luhmanns bidrag til organisatorisk konflikthåndtering Et

Læs mere

Problemer og løsninger i dansk beskæftigelsespolitik

Problemer og løsninger i dansk beskæftigelsespolitik - En analyse af beskæftigelsespolitikkens udvikling og dens konsekvenser for styringen af forsikrede ledige Kandidatafhandling af: Anders Vognsen Stallknecht (CPR NR: XXXXXX-XXXX) Politisk Kommunikation

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE

COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE COACH DIG SELV TIL EN BEDRE BALANCE - et refleksions- og handlingsværktøj til at skabe bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv VÆRKTØJET I en travl hverdag hvor det kan være svært at få arbejdsliv

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

V ersus. Eksamensopgave i Kommunikation, forår 2006 Institut for Informations- og Medievidenskab Helsingforsgade 14 8200 Århus N

V ersus. Eksamensopgave i Kommunikation, forår 2006 Institut for Informations- og Medievidenskab Helsingforsgade 14 8200 Århus N V ersus Eksamensopgave i Kommunikation, forår 2006 Institut for Informations- og Medievidenskab Helsingforsgade 14 8200 Århus N Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Den valgte empiri...

Læs mere

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales?

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Gå hjem møde ved center for kommunikation December 2003 Timme Bisgaard Munk Formål Hvad er krydssalg? hvordan og hvorfor virker anbefalinger på Internettet til

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form)

Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Application form - au pair (please use block capial letters when filling in the form) Au Pairs International Sixtusvej 15, DK-2300 Copenhagen S Tel: +45 3284 1002, Fax: +45 3284 3102 www.aupairsinternational.com,

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere