Social Årsrapport 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social Årsrapport 2002"

Transkript

1

2 Social Årsrapport 2002 Socialpolitisk Forening og Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA)

3 Social Årsrapport 2002 Socialpolitisk Forening og Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) Omslag Grafisk Himmel Tryk Narayana Press Udgivet på Socialpolitisk Forlag ISBN ISSN Kort præsentation af forfatterne: Per H. Jensen, mag.scient.soc., ph.d., lektor i komparative velfærdsstatsstudier ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet. Iver Hornemann Møller, cand.polit. og dr.merc. (sociologi), leder af Center for Social Integration og Differentiering (CID), Handelshøjskolen i København. Forman for Socialpolitisk Forening i Danmark. Jon Kvist, cand.scient.adm., ph.d., seniorforsker, Socialforskningsinstituttet. Ivar Lødemel, forsker, ph.d., Høgskolen i Oslo. Bruce Stafford, Dr., CRSP, Loughborough Universitet, England. Therese Halskov, lektor på Den Sociale Højskole i København. Formand for internationalt udvalg i Socialpolitisk Forening. Peter Abrahamson, lektor, mag.scient.soc. et lic.scient.adm., Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Henning Hansen, cand.polit., konsulent i CASA Finn Kenneth Hansen, cand.polit, forskningsleder i CASA

4 Social Årsrapport Dette er 4. årgang af Social Årsrapport, som omhandler de danske sociale forhold og indsatsen på det sociale område. I dette års rapport sættes fokus på den danske sociale situation set i et europæisk perspektiv. Formålet med udgivelsen af Social Årsrapport er for det første at give et overblik over og en dokumentation af udviklingen på centrale sociale områder ved hjælp af tal og statistikker. For det andet at vurdere udviklingen i et kritisk lys, både samlet og på enkeltområder. For det tredje er det formålet at sætte fokus på socialpolitiske problemstillinger for på den måde at være med til at holde liv i den socialpolitiske debat. Velfærdssamfundet må anskues ud fra, om der er lige muligheder for alle, og hvordan vi tager os af de socialt dårligt stillede. Det er den centrale vinkel på velfærdssamfundet i Social Årsrapport. Det danske velfærdssamfund er udviklet gennem de seneste 50 år. I forhold til andre lande har vi ud over et relativt højt materielt niveau et udbygget net af økonomiske velfærdsydelser og adgang til en række offentlige serviceydelser, som er gratis. Velfærdssamfundet er imidlertid også kendetegnet ved social og økonomisk ulighed, og der finder en konstant udstødning sted af personer fra arbejdsmarkedet. Personer, som bliver nedslidt eller ikke kan følge med, eller som bliver ramt af arbejdsløshed, ulykker eller sygdom. Det betyder, at nogle bliver marginaliseret i forhold til samfundet, og nogle bliver helt udstødt. I dag udgiver Socialministeriet og Finansministeriet årlige redegørelser om den danske velfærdsudvikling og sociale situation. Selv om disse rapporter er meget værdifulde, lider de af den svaghed, at de stort set kun giver udtryk for den siddende regerings analyser og synspunkter på sociale problemstillinger. Det er et manglende samlet overblik over udviklingen på det sociale område samt kritiske vurderinger af den socialpolitiske indsats, der er baggrunden for tanken om en årlig social rapport. En rapport, som på den ene side kan dokumentere, hvordan det går på det sociale område, og samtidig kritisk kan vurdere udviklingen og den sociale indsats. Er de sociale uligheder blevet mindre? Er der blevet færre eller flere dårligt stillede, er vilkårene blevet bedre for dårligt stillede i samfundet, og behandler vi dem værdigt? Hvordan kan det være, at der er hjemløse i velfærdssamfundet? Social Årsrapport indeholder statistisk dokumenteret materiale. Der er lagt vægt på belysning af en række sociale indikatorer såsom indkomstulighed,

5 antal modtagere af sociale indkomstoverførsler, antal personer, der er arbejdsløse, på kontanthjælp og på førtidspension. Desuden er der på grundlag af Danmarks Statistiks Sammenhængende socialstatistik foretaget analyser af, hvor længe folk opholder sig i de offentlige ydelsessystemer, og i hvilket omfang det lykkes at komme ud af systemerne og ind i en selvforsørgelsessituation. Derudover tages emner op, som er aktuelle i den socialpolitiske debat. I denne årsrapport sættes fokus på den danske situation set i et europæisk perspektiv. Anledningen er dels, at Danmark har formandskabet i EU i dette halvår af 2002, dels at der i EU er enighed om at sætte kraftigt ind mod den stigende sociale udstødelse. I den forbindelse er medlemsstaterne blevet enige om en fælles belysning af de sociale problemstillinger, idet landene hver for sig fremover skal belyse de sociale forhold ud fra nogle centrale sociale indikatorer. Det skulle give et bedre grundlag for de fælles bestræbelser på at bekæmpe fattigdom og social udstødning. Social Årsrapport udgives i et samarbejde mellem Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) og Socialpolitisk Forening. Rapporten finansieres med tilskud fra: Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogernes Landsforbund og BUPL. Der er nedsat en redaktionsgruppe, som har det faglige ansvar for årsrapporten. Redaktionsgruppen består af: Finn Kenneth Hansen, forskningsleder i Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA. Henning J. Nielsen, psykolog, Aspekt Psykologisk Praksis. Peter Abrahamson, lektor på Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Rikke Posborg, udviklingskonsulent i Kristeligt Studenter-Settlement, repræsentant for Socialpolitisk Forening. Den dokumenterende statistiske del af rapporten er udarbejdet af cand.polit. Henning Hansen og cand.polit. Finn Kenneth Hansen begge fra CASA. Redaktionen er afsluttet 1. september Den tekniske udførelse og layout af årsrapporten er udført af Britta Lerche, CASA. Forside og produktion er udført af Grafisk Himmel. September 2002 Redaktionsgruppen

6 Indhold Usikkerhedsstaten? af redaktionen...6 Den sociale udvikling Sociale ydelser i Danmark...13 Det sociale niveau i Europa...19 Ulighed og fattigdom Indkomstfordeling i Danmark og de europæiske lande...22 Fattigdom og social udstødning i EU-landene...29 Familier med indkomst under basis leveniveau i Danmark...35 Arbejdsløshed Arbejdsløshed...40 Beskæftigelsespolitik i Europa...51 Aktivering Integration gennem arbejdspligt?...59 Marginalisering og integration i en Europæisk sammenhæng...67 Social marginalisering Kontanthjælp det sociale sikkerhedsnet...73 Førtidspension Førtidspension i Danmark...84 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet...89 Familier og børn Familie- og arbejdsliv i Europa...97 Med fattigdommen som følgesvend Anbringelse af børn og unge uden for hjemmet i Danmark...115

7 Usikkerhedsstaten? Af redaktionen Danmark har verdens bedste socialpolitik (Tidligere socialminister Eva Gredal) År ét efter den nye verdensorden: På vej mod usikkerhedsstaten? For godt 15 år siden publicerede den tyske sociolog Joachim Hirsch bogen Sikkerhedsstaten (1986). Begivenhederne 11. september 2001 foranledigede, at vi i sidste års Social Årsrapport henviste til globaliseringen og internationaliseringen som aktuelle forhold, der paradoksalt medfører, at det lokale får en øget betydning. På årsdagen for angrebene på World Trade Center og Pentagon bliver vi mindet om, at vi ikke længere lever i en sikkerhedsstat. Nu tales der om risikosamfund, men betyder det, at vi nu også skal tale om usikkerhedsstaten? Der er intet nyt i, at sikkerhed har to aspekter: såvel et militært som et socialt. Sociale sikringsordninger hedder på engelsk social security. Den sociale orden kan kun opretholdes, hvis såvel den territoriale som den sociale sikkerhed kan opretholdes. Der er en sammenhæng mellem de to former for sikkerhed: så længe størstedelen af verden lever i udstrakt fattigdom, kommer vi i vesten til at leve i usikkerhed. De samme processer, som kan sammenfattes med begreberne globalisering og internationalisering, foranlediger altså også, at vi oplever nye risici og en øget usikkerhed. Social Årsrapport beskæftiger sig ikke med militær sikkerhedspolitik, men vi stiller skarpt på den anden del: den sociale sikkerhed. Og i år fokuserer vi på Danmark i en europæisk sammenhæng. Kræver det en øget grad af integreret social sikkerhed i Europa, for at vi kan etablere et alternativ til den militære sikkerhed, som USA dikterer? Det kan vi ikke afgøre, men i det mindste må vi have en viden om den sociale sikkerheds tilstand i Europa. Siden 1994 har Europakommissionen hævdet, at det, der adskilte Europa fra andre moderne samfund såsom USA og Japan, var vores forpligtelse på solidaritet, som vi har institutionaliseret i det Kommissionen har døbt den europæiske sociale model (Kommissionen 1994). Men i hvilken udstrækning er vi solidariske med hin- 6

8 Usikkerhedsstaten? anden inden for EU og inden for de enkelte medlemslande? Det forsøger vi at yde vores bidrag til en diskussion af med denne udgave af Social Årsrapport, hvor vi på en række centrale punkter sammenligner situationen i Danmark med den tilsvarende situation i de øvrige EU-lande. Den registrerede ledighed er lav, men til gengæld er der mange på andre overførsler Danmark har rekord lille arbejdsløshed i disse år. Sammenlignet med situationen i 1993 er ledigheden mere end halveret. Der er sket en lille vækst i beskæftigelsen i perioden, hvorfor andelen på offentlig forsørgelse kun er faldet en smule. Næsten 40% af samtlige 18 til 64 årige modtog en eller anden form for offentlig overførselsindkomst i Siden midten af 1990erne er der færre unge og flere ældre, der modtager ydelser. Når vi omregner det til helårspersoner, så viser det sig, at 23% af befolkningen i arbejdsfør alder modtog indkomstoverførsler i Selvom det er færre end i 1995, så er der sket det, at modtagere af permanente ydelser er steget. Så selvom der er væsentlig færre arbejdsløse, så er der desværre flere på efterløn, førtidspension, kontanthjælp, sygedagpenge og revalidering. Det er et tegn på, at arbejdsmarkedet er for hårdt og nedslider medarbejderne. Stigende polarisering Vi har sammenlignet to seksårsperioder, hhv og Den første periode var karakteriseret ved blandede konjunkturer, mens den anden var en højkonjunktur. Vi tager udgangspunkt i de, der ved periodens begyndelse var på midlertidig forsørgelse, såsom arbejdsløshedsdagpenge, og ser så på, hvilken situation de befandt sig i ved periodens slutning. Fra 1984 til 1990 blev 38% selvforsørgende, mens det gjaldt for 43% i perioden Der er altså flere, der blev selvforsørgende i den sidste periode. Den anden side af medaljen er imidlertid, at der i denne periode også er blevet flere permanent forsørgede end i firserne. Gruppen af personer, der modtog permanente ydelser i mere end et halvt år i 1980erne, var 17%, mens den udgjorde 22% i 1990erne. Resultatet er en polarisering af befolkningen i en stigende gruppe selvforsørgende og en stigende gruppe permanent forsørgede. Analyserne viser, at udstødelsen fra arbejdsmarkedet fortsætter uanset konjunkturerne. Der skal andre midler til end økonomisk vækst for at forhindre udstødelsen fra arbejdsmarkedet. Eller man kan hævde, at det er den økonomiske vækst, som skaber udstødelsen, fordi kravene på arbejdsmarkedet bliver skruet i vejret. Den danske velfærdsstat er ikke dyrere Man kunne få det indtryk, at den danske velfærdsstat må være meget dyr. Det er den også, men det interessante er, at de fleste lande i Nordvesteuropa bruger lige så stor en del af deres ressourcer på velfærd, nemlig knap 30% af bruttonationalproduktet (BNP). Vores velfærdsstat er altså ikke dyrere end de 7

9 Usikkerhedsstaten? lande, vi normalt sammenligner os med. Til gengæld prioriterer vi noget anderledes. Vi bruger relativt færre ressourcer på ældre- og sundhedsområdet og relativt flere ressourcer på arbejdsløsheds-, familie-, børne- og boligområdet. Sat på spidsen, viser denne internationale sammenligning, at vi i Danmark er mere børne- og familievenlige og mindre ældrevenlige, end man er i de fleste lande i Europa. Flere uden ordinær beskæftigelse end registrerede ledige Den registrerede ledighed er faldet fra næsten 13% i 1993 til ca. 5% i Bag denne succeshistorie gemmer der sig som sagt en række omklassificeringer, der bl.a. hænger sammen med indførelsen af en række arbejdsmarkedspolitiske tiltag, såsom aktivering og orlov. Vi har derfor udviklet begrebet uden ordinær beskæftigelse, som vi finder er et bedre udtryk for den tilstand, som ganske mange danskere befinder sig i. Beregnet således stiger arbejdsløshedsprocenten fra ca. fem til knap ni i 2001! Selve aktiveringen har også ændret karakter siden Dengang var flere i støttet beskæftigelse, nu er de fleste i uddannelse. Vi har igen gennemført en forløbsundersøgelse, der ser på, hvilken situation folk befinder sig i i 2000 efter at være blevet aktiveret i Der er stor forskel på, om aktiveringen foregår inden for arbejdsløshedsforsikringssystemet eller i det kommunale sociale system. Næsten halvdelen af dem, der blev aktiveret i 1997, var selvforsørgende i 2000, mens det kun gjaldt for 36% af de kommunalt aktiverede. Dette er ikke nødvendigvis udtryk for, at AFs tilbud er bedre end kommunernes, nok snarere, at de forsikrede har bedre kvalifikationer og personlige ressourcer end klienterne i kommunerne. I sammenligning med EU-landene har Danmark, Norge og Finland de korteste ledighedsperioder samtidig med, at det er i Norden, at vi finder de højeste erhvervsfrekvenser. Mændenes tilknytning til arbejdsmarkedet varierer ikke meget i Europa, men mens fire ud af fem kvinder i alderen 25 til 44 år er på arbejdsmarkedet i Danmark, Sverige og Norge, så gælder det kun ca. hver anden kvinde i Sydeuropa. Til gengæld er de færreste af de relativt få, der er på arbejdsmarkedet sydpå, på deltid, mens det gælder ca. hver tredje i Norden. En væsentlig forskel på de skandinaviske velfærdssamfund og de kontinentaleuropæiske er altså kvindernes lønnede arbejde. Aktivering: Et tilbud man ikke kan sige nej til Det er ikke kun i Danmark, der er sket en ændring af politikken over for de arbejdsløse op igennem 1990erne. En sammenlignende analyse af udviklingen i Norden og Holland, Storbritannien og Tyskland viser, at de fleste lande har gjort adgang til arbejdsløshedsdagpenge sværere og generøsiteten af dagpengene mindre. De lediges pligter er markant forøget i Danmark, Sverige og Holland. De øgede pligter knytter sig særligt til kravet om at acceptere aktiveringstilbud. Hvis disse tilbud nægtes, står man i fare for at miste understøttelsen. En sammenligning af aktiveringsordninger i syv lande (Danmark, Tyskland, Frankrig, Holland, Norge, Storbritannien og USA) viser bl.a., at tilbud- 8

10 Usikkerhedsstaten? dene opfattes forskelligt af klienterne og sagsbehandlerne. Klienterne er selvfølgelig mest utilfreds med de tilbud, de oplever som ydmygende, enten fordi de er meningsløse, eller fordi de føler sig udnyttet. For sagsbehandlerne handler ordningerne i høj grad om at teste klienternes villighed og parathed til at arbejde. Ordningerne har forskellig effekt for forskellige grupper af klienter. Generelt virker de bedst over for unge med høj uddannelse og få sociale problemer. Det er i overensstemmelse med den overordnede arbejdsløshedssituation, der, som vi påviser, er værst for de dårligt uddannede og de ældre. Undersøgelsen viser, at på trods af mange af ordningernes karakter af kontrol, så er flertallet af klienterne tilfredse med ordningerne i og med, at de oplever, at aktivering enten forbedrer deres selvrespekt eller giver dem bedre muligheder for uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Som vi har diskuteret det i tidligere udgaver af Social Årsrapport, så er nettojobskabelseseffekten af aktivering yderst begrænset. Ordningerne bevirker, at der er en større trafik mellem beskæftigelse og ledighed på arbejdsmarkedet, men det samlede antal job øges stort set ikke. Ulighed og fattigdom: De rige bliver rigere Den danske velfærdsøkonom Bent Rold Andersen har hævdet, at danskerne og skandinaverne i det hele taget ligefrem har en passion for lighed [a passion for equality] (1984: 111). Det har vi muligvis stadigvæk, men den er blevet lidt mindre de seneste år. Når vi sammenligner fordelingen af de disponible indkomster i 1990 med situationen i 2000, så viser det sig, at den maksimale udjævningskvotient er vokset fra 23,8% til 25,5%. Der er altså tale om en klart større ulighed nu end ti år før. Det går altså den forkerte vej, hvis vi skal leve op til Grundtvigs tro og Bent Rold Andersens vurdering. Men i en international sammenligning er uligheden markant mindre i Skandinavien end i de øvrige europæiske lande. Målt ved gini-koefficienten ligger de nordiske landes værdier lige over 20, mens de kontinentaleuropæiske lande typisk har en gini-koefficient på ca. 35. Vi kan ydermere vise, at der er stor forskel på, hvorvidt overførslerne ændrer markant på indkomstfordelingen. Den mindste effekt finder vi på kontinentet og den største i Norden. En væsentlig grund til den relative indkomstlighed i Norden er dog den høje grad af erhvervsdeltagelse. I mangel af bedre har vi vænnet os til at definere fattigdom som mangel på en tilstrækkelig indkomst i forhold til at leve et normalt liv. EUs statistiske kontor beregner fattigdommen som den andel af befolkningen, hvis indkomster er mindre end halvdelen af medianindkomsten eller udgør mindre end 60% heraf. Der er således definitorisk en tæt sammenhæng mellem ulighed og fattigdom, og det er derfor ikke overraskende, at de nordiske lande fremstår som de lande med den mindste fattigdom. 50%-grænsen angiver, at ca. 5% af skandinaverne på et givet tidspunkt lever i fattigdom; med anvendelse af 60%-grænsen vokser fattigdommen til ca. 10%. Disse værdier udgør halvdelen af gennemsnittet for EU, og der er en faktor tre til forskel på Skandinavien og Sydeuropa; dvs. at fattigdomsrisikoen er tre gange så stor der. Her har vi betragtet lav indkomst som en indikator på fattigdom. Men vi kan også se på, 9

11 Usikkerhedsstaten? hvor mange der har lav indkomst tre år i træk. Beregnet således falder fattigdomsprocenterne selvfølgelig. I Danmark var 3% af befolkningen fattige i årene 1995, 1996 og 1997, mens det gjaldt 8% i gennemsnit i EU, og 10% i Storbritannien. Indkomstfattigdom er altså væsentlig mindre udbredt i Norden end i resten af verden. På trods af velfærdsstaten fortsætter den sociale marginalisering I vores forsøg på at tage den sociale temperatur på det danske samfund i en europæisk sammenhæng har vi skrevet meget om beskæftigelse og arbejdsmarked, men det er alt for snævert kun at diskutere marginalisering i forhold til arbejdsmarkedet. Områder som indkomst, som vi har behandlet, og sociale netværk er helt afgørende for, om folk er integreret i samfundet eller ej. I den aktuelle fokusering på integration, som den kommer til udtryk inden for EUinstitutionerne, negligeres desuden konsekvenserne af ikke-betalt arbejde samt den uformelle økonomi. Disse forhold bør medreflekteres i en strategi for integration af de marginaliserede befolkningsgrupper. De socialt marginaliserede er i høj grad afhængige af socialhjælp. Vi har derfor analyseret udviklingen for denne gruppe siden midten af 1990erne. Heraf fremgår det, at der er sket et fald i antal modtagere af kontanthjælp i Danmark, men at antallet, der har modtaget langvarig hjælp, desværre er steget kraftigt siden 1995; deres andel af den samlede gruppe er øget fra 41% i 1995 til 48% i Igen har vi gennemført en forløbsundersøgelse for at se, hvilken situation klienterne befinder sig i seks år senere: Er de blevet selvforsørgende, modtager de fortsat kontanthjælp, eller er de kommet på førtidspension? Det fremgår, at 30% af de, der modtog en ydelse i udgangsåret, er selvforsørgende seks år senere, men desværre er langt den overvejende del godt to tredjedele fortsat modtagere af ydelser efter seks år. De aktiverede klarer sig bedre end resten, men det kan i høj grad skyldes, at de i forvejen har de bedste personlige ressourcer. En særlig udsat gruppe i europæisk sammenhæng er enlige forsørgere, hvoraf langt den overvejende del er enlige mødre. Det er i gennemsnit sådan i EU, at 40% af eneforældrefamilierne falder under 60%-fattigdomsgrænsen, mens det tilsvarende tal for andre familier med to børn er 17%. Historisk set er gruppen af enlige mødre blevet skiftevis dæmoniseret, stigmatiseret og marginaliseret. Vurderingen er, at der er en udbredt konsensus på EU-niveau om, at enlige mødre forventes at være aktive på arbejdsmarkedet, hvilket de allerede i udstrakt grad er i Skandinavien. En af de helt store barrierer for, at dette kan lade sig gøre, er mangel på gode pasningsordninger, der er til at betale. Politikerne siger, at de vil børnefamilierne det godt, men Det fremgår, at der er en verden til forskel på, hvad der officielt meldes ud som familievenlige politikker i Europa, og hvad der rent faktisk er af muligheder i hverdagen for familier med små børn. Specielt for de helt små børn er det kun i Norden, at der eksisterer udbredte pasningsordninger. For de tre- 10

12 Usikkerhedsstaten? tilseksårigeerforholdenenogetbedreimangeeuropæiskelande,hvorde indgår som en del af uddannelsessystemet i forskellige førskoleordninger. Der kan konstateres en tydelig sammenhæng mellem muligheder for børnepasning og kvinders fertilitet. Mens situationen i 1960erne var således, at det var de skandinaviske kvinder, der havde den laveste fertilitet i Europa, er det nu de sydeuropæiske kvinder, der føder færrest børn. Det tolker vi som en indikation på, at kvinderne sydpå i stigende grad vælger en arbejdsmarkedskarriere til, men at de så til gengæld ikke kan få så mange børn, da der (endnu) ikke er pasningsmuligheder til dem. I en undersøgelse af forholdene i Danmark sammenlignet med Frankrig, Storbritannien og Tyskland vises, at når vi forbliver på det retoriske plan, tegner der sig et helt entydigt billede af radikal ændring inden for alle velfærdsregimer med henblik på (endnu) større generel opbakning til børnefamilierne og specielt til kvindernes erhvervsdeltagelse. Men når vi vender os til den levede hverdag, så er det inerti, der dominerer. Tingene var, som de plejede at være. Konklusionen er, at den megen fokus på at forbedre kombinationen af arbejde og familieliv i Europa mestendels er varm luft. Førtidspensionering: Udstødelse eller otium Siden midten af 1980erne har andelen af befolkningen i alderen 18 til 66, der var på førtidspension, været konstant på 8%. De seneste år er der bremset en smule op for tilkendelsen, men stadigvæk er 7,4% af aldersgruppen på førtidspension i Faldet har specielt været for de laveste pensioner, der kan gives ud fra sociale grunde. Til gengæld har der været en stigning af de rent helbredsmotiverede tilkendelser. Ikke overraskende kommer de fleste førtidspensionister fra en situation, hvor de levede af sygedagpenge eller kontanthjælp, og de mest almindelige diagnoser er psykiske lidelser og bevægeapparatsygdomme. Spørgsmålet, der melder sig, er, i hvilken udstrækning tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er et frivilligt fænomen, eller om det er den eneste mulighed for de berørte? I en sammenligning af Danmark og en række europæiske lande argumenterer vi for, at med et meget fleksibelt arbejdsmarked som det danske må det forventes, at det i høj grad virker ekskluderende over for ældre lønmodtagere. Ganske vist har vi, relativt set, en ret høj faktisk tilbagetrækningsalder i Danmark på 62,2 år i 2000, hvor det europæiske gennemsnit ellers ligger på ca. 60 år. Men sammenlignet med den officielle pensionsalder på 67 (65 fra og med 2004), så er det altså således, at danskerne i gennemsnit (bliver tvunget til) træder tilbage fem år før tid. Når vi ved, at danskerne suverænt er dem blandt de her analyserede syv lande (Danmark, Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien, Holland, og Storbritannien), der er gladest for at arbejde, selvom de ikke behøvede det, 77% sammenlignet med ca. 50% i de øvrige lande, så tyder det på, at tilbagetrækningen er ufrivillig. Vurderet ud fra et samfundsmæssigt forsørgelsessynspunkt er situationen i Danmark relativ fordelagtig. Vi er et af de lande, hvor flest ældre arbejder længst; men set fra den enkelte borgers synspunkt er det immervæk foruroligende, at arbejdsmarkedets indretning og arbejdsgiveres diskrimination gør, at mange bliver udstødt lang tid før, de selv ønsker at forlade arbejdsmarkedet. 11

13 Usikkerhedsstaten? Danmark i Europa Bidragene til dette års Social Årsrapport viser, at på trods af massive investeringer i borgernes velfærd, så er det alligevel således, at afhængig af definition fem til ti procent af danskerne lever i fattigdom, og hver fjerde i alderen 18 til 64 år er socialt marginaliseret. På mange måder står det endnu værre til i resten af Vesteuropa, men vi ved omvendt også, at sundhedsvæsenet fungerer bedre i Frankrig, at understøttelsen er bedre i Luxembourg, at pensionerne er bedre i Italien, osv. I 1960erne hævdede daværende socialminister Eva Gredal, at vi i Danmark havde verdens bedste socialpolitik; det har vi muligvis stadigvæk. Alligevel oplever vi nedslidning og udstødning i samme eller større omfang. Og med hensyn til solidariteten inden for og blandt de europæiske lande må vi konstatere, at det står skidt til. Vi er på vej mod usikkerhedsstaten. Litteratur Andersen, Bent Rold (1984). Rationality and irrationality of the Nordic welfare state. Dædalus vol.113, nr. 1: Europakommissionen (1994). Europæisk social-og arbejdsmarkedspolitik: en vej frem for Unionen - Hvidbog. Bryssel: Generaldirektorat V. Hirsch, Joachim (1986). Der Sicherheitsstaat. Frankfurt am Main. 12

14 Den sociale udvikling Sociale ydelser i Danmark Den sociale situation i Danmark har de senere år været ret stabil. På trods af aktiekursernes negative udvikling er arbejdsløsheden stabil på et lavt niveau, og beskæftigelsen er på et rimeligt højt niveau. Der har ikke været nævneværdige flaskehalsproblemer, som har kunnet true den økonomiske udvikling på det overordnede plan. Det store spørgsmål er, hvad den nye borgerlige regering og det nye folketing vil betyde for de sociale forhold. Det kan vi først rigtig aflæse om nogen tid. I første omgang har de største lovændringer fundet sted på indvandrer- og asylområdet, hvor asylansøgere umiddelbart har fået forringet deres forhold, ligesom det er blevet sværere at opnå familiesammenføringer. Den nye regering har lagt op til mere frit valg omkring sociale og sundhedsmæssige ydelser og vil tilføre flere ressourcer til hospitalsvæsenet. Desuden er der forslag om at privatisere den almene boligsektor. Det er helt klart forslag, som kan have negative sociale konsekvenser på længere sigt, hvor de dårligt stillede bliver sorteper i kampen om sociale ydelser og gode boliger. 120 Figur 1: Udviklingen i beskæftigelse, arbejdsløshed og uden for arbejdsmarkedet Uden for arbejdsmarkedet Beskæftigelse Registreret ledighed Kilde: Statistisk tiårsoversigt 13

15 Den sociale udvikling Siden 1993 er der sket det positive, at antallet af registreret arbejdsløse er faldet, og antallet af beskæftigede er steget. Men der er også sket det negative, at antallet af personer uden for arbejdsmarkedet er steget med ca. 15% i perioden Siden 1996 har dette tal været stabilt, og det sidste år er det endda faldet lidt. Antallet af registreret arbejdsløse har været kraftigt faldende. Det er blevet mere end halveret i perioden Det er en af succeshistorierne i den danske udvikling. Men som vi senere skal se, så er der også andre arbejdsløse end de registreret arbejdsløse. Offentlige overførsler I det danske velfærdssystem er det meget udbredt, at borgerne modtager såkaldte indkomstoverførsler, når de kommer ud for en såkaldt social begivenhed, fx sygdom og arbejdsløshed. Hvis vi ser på befolkningen i den erhvervsdygtige alder år så er det næsten 40% af alle personerne, som på et eller andet tidspunkt i løbet af år 2000 modtog en offentlig indkomstoverførsel i kortere eller længere tid. 80 Figur 2: Procentdel, der modtager indkomstoverførsler år år år år Kilde: Statistisk tiårsoversigt Det er især de ældre, som modtager indkomstoverførsler. Tre fjerdedele af de årige modtager en indkomstoverførsel, mens det kun er tilfældet for en fjerdedel af de årige (SU og barselsdagpenge bliver ikke betragtet som en social indkomstoverførsel). Hvis vi betragter udviklingen siden 1995, er det tydeligt, at det specielt er blandt gruppen af unge (18-24 år), der er færre, der modtager overførselsindkomster fra 35% i 1995 til 27% i Det er en meget kraftigt reduktion og hører til blandt succeshistorierne på det sociale område. Men også i aldersgrupperne år og år er der nu færre, der modtager overførselsindkomster. 14

16 Sociale ydelser i Danmark Aldersgruppen år er den eneste aldersgruppe, hvor der er blevet relativt flere på overførselsindkomster fra 72 % i 1995 til 77% i Det skyldes primært, at mange flere er gået på efterløn (både absolut og relativt). En anden måde at opgøre antallet af modtagere af indkomstoverførsler, er at omregne til helårspersoner. Det vil sige, at eksempelvis en person, der kun har modtaget sygedagpenge i 3 måneder, kun tæller for en fjerdedel helårsperson. Det betyder, at der er færre helårspersoner end personer i alt, der modtager overførselsindkomster. Vi kan opdele overførselsindkomsterne i fire forskellige grupper: Permanente overførsler: C Efterløn C Førtidspension C Overgangsydelse Arbejdsløshed: C Arbejdsløshedsdagpenge Aktivering/orlov: C Støttet beskæftigelse C Støttet uddannelse til arbejdsløse C Arbejdsløse på orlov Sygdom/social: C Sygedagpenge C Revalidering C Kontanthjælp Tabel 1: Antal modtagere af overførselsindkomster, Omregnet til helårspersoner Tusinde helårspersoner Efterløn/overgangsydelse Førtidspension Arbejdsløshedsdagpenge Kontanthjælp Revalidering Sygedagpenge Aktivering Orlovsydelse Ialt Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank I 2001 var der ca helårspersoner, som modtog indkomstoverførsler. Det svarer til 23% af de årige. Der er tale om et fald på siden 1995, hvor der var ca helårspersoner. Det er et fald på godt 10%. 15

17 Den sociale udvikling Men det er ikke alle typer af ydelser, der er faldet. Det viser følgende figur. 120 Figur 3: Udviklingen i antal indkomstoverførselsmodtagere Indeks 1995 = Permanente 20 Sygdom og social Aktivering/orlov Arbejdsløshed Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank Det er især ydelserne til arbejdsløse, som er faldet markant siden Aktivering og orlov er også faldet, men kun halvt så meget. Det er altså de gode beskæftigelsesmuligheder, som især har æren for, at der har været et fald i antallet af modtagere af overførselsindkomster. Derimod er modtagerne af permanente ydelser steget, fx førtidspension og efterløn, og det samme er antallet af modtagere af det, vi har kaldt sygdom/social (kontanthjælp, sygedagpenge og revalidering). Vi kan altså konkludere, at de gode konjunkturer er godt for nogen af de arbejdsløse, men at der stadig produceres sociale problemer. Et stigende antal bliver sygemeldt, kommer i revalidering, på førtidspension eller på efterløn. Det er en sammensat gruppe, som både indeholder syge og nedslidte, men også efterlønsmodtagere, som ser frem til at nyde deres frihed fra arbejdsmarkedet. Hængende i systemet Et vigtigt spørgsmål omkring sociale ydelser er naturligvis, om de virker efter hensigten. Når det drejer sig om midlertidige ydelser, fx dagpenge og kontanthjælp, så er hensigten bl.a., at personerne skal tilbage i en selvforsørgelsessituation, når de har overvundet deres problem. Men spørgsmålet er, om det sker. Denne problemstilling har vi beskæftiget os med i flere af de tidligere udgaver af Social Årsrapport. I denne udgave vil vi sammenligne situationen i 1980erne med situationen i 1990erne. Vi tager udgangspunkt i de personer under 60 år, som i et givet år har modtaget midlertidige ydelser, fx dagpenge eller kontanthjælp. Derefter 16

18 Sociale ydelser i Danmark ser vi på, hvordan deres situation ser ud 6 år efter. I de positive tilfælde er personerne blevet selvforsørgende igen og modtager ingen ydelser. Men der er også nogle, som modtager midlertidige ydelser i større eller mindre omfang, og endelig er der nogle, som modtager varige ydelser, fx førtidspension eller efterløn. Vi har valgt at sammenligne to seksårs-perioder: og I den første periode var konjunkturerne lidt blandede, mens der var gode konjunkturer i den sidste periode. Det interessante er så, om konjunkturerne påvirker mulighederne for at blive selvforsørgende. I den følgende figur er resultaterne af analysen vist. Vi har desuden udskilt den gruppe, der modtog midlertidige ydelser i mere end et halvt år i henholdsvis 1984 og 1994, fordi vi på forhånd regner med, at det er den gruppe, som har sværest ved at blive selvforsørgende. 100 Figur 4: Ydelsesstatus 6 år efter at have modtaget midlertidige ydelser Alle Over ½ år Varig ydelse Midlertidig ydelse 20 Ingen ydelse Kilde: Særlige analyser i Danmarks Statistik Vi kan konstatere det positive, at en større del af ydelsesmodtagerne er blevet selvforsørgende i seksårs-perioden , end i perioden I perioden var 43% blevet helt selvforsørgende, mens det kun var tilfældet for 38% i perioden Det er altså blevet nemmere at blive selvforsørgende i en periode med gode konjunkturer. Det samme gælder for de personer, der modtog ydelser i mere end et halvt år altså de lidt tungere sager fra 26% i perioden til 28% i perioden Den anden side af historien er imidlertid, at der også er flere, der er kommet på varige ydelser, fx efterløn og førtidspension. Det som man kan kalde den frivillige eller ufrivillige udstødning fra arbejdsmarkedet. I perioden var 13% blevet tildelt varige ydelser, mens det kun var tilfældet for 11% i perioden Der er altså blevet udstødt flere personer i en periode med gode konjunkturer. Det samme gælder for de personer, der modtog 17

19 Den sociale udvikling ydelser i mere end et halvt år altså de lidt tungere sager fra 17% i perioden til 22% i perioden Konsekvensen af, at flere er blevet selvforsørgende, og flere er kommet på varige ydelser, er naturligvis, at der er færre, der modtager midlertidige ydelser, fx dagpenge eller kontanthjælp. Det handler først og fremmest om, at færre modtager arbejdsløshedsdagpenge, hvilket jo er en naturlig konsekvens af en lavere arbejdsløshedsprocent. Disse analyser bekræfter de foregående konklusioner om, at de forbedrede økonomiske konjunkturer kun er til gavn for en del af arbejdsstyrken. Udstødningen (frivillig og ufrivillig) fra arbejdsmarkedet fortsætter uanset konjunkturerne. Der skal andre midler til end økonomisk vækst for at forhindre udstødningen fra arbejdsmarkedet eller man kan måske hævde, at det er den økonomiske vækst, som skaber udstødningen, fordi kravene på arbejdsmarkedet bliver skruet i vejret. 18

20 Den sociale udvikling Det sociale niveau i Europa Det hævdes ofte, at den danske velfærdsstat er meget stor og dyr. Det er delvist sandt. Danmark er i toppen blandt de europæiske lande, når vi måler velfærdsstaten i penge, og når vi sætter de samlede udgifter i forhold til BNP. Ifølge den seneste statistik, der vedrører 1999, er Danmark på fjerdepladsen i Europa. Selv om Danmark indtager en fjerdeplads med 29% af BNP, så bemærker man, at der er relativt små forskelle mellem landene langt de fleste bruger mellem 25% og 30% af deres BNP på sociale udgifter (inkl. sundhedsudgifter). Kun de sydeuropæiske lande og Irland bruger markant mindre på sociale udgifter. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at lave sociale udgifter ikke nødvendigvis er udtryk for et dårligt socialt niveau. Når Irland og de sydeuropæiske lande bruger færre udgifter til sociale formål, kan det bl.a. skyldes, at familierne udfører en større del af de sociale opgaver, end det er tilfældet i de central- og nordeuropæiske lande, hvor mange af de sociale opgaver er blevet professionaliseret. Sverige Frankrig Tyskland Danmark Østrig Schweiz Belgien Holland Norge England Finland Grækenland Italien Portugal Spanien Irland Figur 1: Samlede sociale udgifter i procent af BNP, Kilde: EUROSTAT: European social statistics. Social protection. Expenditure and receipts

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

Fattigdom i EU-landene

Fattigdom i EU-landene Fattigdom i EU-landene EU har en lang tradition for at sætte fokus på fattigdom og social eksklusion. Fattigdomsbilledet i EU-landene er meget forskelligt, det gælder udbredelsen og niveauet. En forklaring

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

En offentlig sektor i verdensklasse

En offentlig sektor i verdensklasse En offentlig sektor i verdensklasse Forord har gennem mange år opbygget et godt og trygt velfærdssamfund. Det har været med til at gøre til et af verdens rigeste lande, samtidig med at vi har et af de

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) 6 68 13 5 Danmark: Mest

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte

Læs mere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999 Oktober 2001 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG 28. marts 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 HALVE DAGPENGE TIL 25-29 ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG Dem, der baserer forslaget om halve dagpenge til de 25-29 årige på, at de 25-29 årige er specielt

Læs mere

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient d. 07.10.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Dekomponering af den stigende Gini I dette notat dekomponeres henholdsvis de seneste 10 og de seneste 20 års stigning i Ginien for at bestemme forskellige indkomsttypers

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Langtidsledigheden faldt svagt i april 1 Svagt faldende langtidsledighed

Læs mere

atypisk ansat

atypisk ansat 1 Midlertidige stillinger og deltidsstillinger kan give frihed og mulighed for en anden balance mellem familie og arbejdsliv end regulære fuldtidsstillinger. Men de kan også være forbundet med en stor

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 5, 15. juni 19. juni 9 Indhold: Ugens tema Dansk konkurrenceevne er forbedret, men under pres Ugens tendenser Knap 1.9 personer blev varslet fyret i maj 9 Psykiske lidelser

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Tema. Overførselsindkomster. 1. Hvad er overførselsindkomster? 2. Hvor mange modtager overførsler? Af Jan Plovsing

Tema. Overførselsindkomster. 1. Hvad er overførselsindkomster? 2. Hvor mange modtager overførsler? Af Jan Plovsing Overførselsindkomster Tema Af Jan Plovsing 1. Hvad er overførselsindkomster? Som led i udbygningen af velfærdsstaten er der gennem en årrække skabt mange muligheder for at modtage pengeydelser fra det

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse

Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid:

Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: Makroøkonomi Økonomisk Rapport HA 2. del Class No. 06-HA Studienr: 201405375 Forfatter: Michael Witt Kristiansen Vejleder: Henrik Lønbæk 09-11-2015 Offentlige udgifter i Danmark Udviklingen over tid: 2000-2014

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

Handicappede og arbejdsmarkedet

Handicappede og arbejdsmarkedet Den 8. Nordiske Kongres for Synspædagoger: Handicappede og arbejdsmarkedet ved Finn Amby Email: finn.amby@gmail.com Mobil: (+45) 41 30 15 45 Oslo, 6. maj 2015 Kort præsentation Født 1959. Født svagsynet

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Indkomstoverførsler og ulighed

Indkomstoverførsler og ulighed Indkomstoverførsler og ulighed Finn Kenneth Hansen CASA Februar 2011 Indkomstoverførsler og ulighed 8 CASA, Februar 2011 ISBN: 978-87-92384-88-1 Elektronisk udgave: ISBN 978-87-92384-89-8 Forord Lighedsmålsætningen

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere