Social Årsrapport 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social Årsrapport 2002"

Transkript

1

2 Social Årsrapport 2002 Socialpolitisk Forening og Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA)

3 Social Årsrapport 2002 Socialpolitisk Forening og Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) Omslag Grafisk Himmel Tryk Narayana Press Udgivet på Socialpolitisk Forlag ISBN ISSN Kort præsentation af forfatterne: Per H. Jensen, mag.scient.soc., ph.d., lektor i komparative velfærdsstatsstudier ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet. Iver Hornemann Møller, cand.polit. og dr.merc. (sociologi), leder af Center for Social Integration og Differentiering (CID), Handelshøjskolen i København. Forman for Socialpolitisk Forening i Danmark. Jon Kvist, cand.scient.adm., ph.d., seniorforsker, Socialforskningsinstituttet. Ivar Lødemel, forsker, ph.d., Høgskolen i Oslo. Bruce Stafford, Dr., CRSP, Loughborough Universitet, England. Therese Halskov, lektor på Den Sociale Højskole i København. Formand for internationalt udvalg i Socialpolitisk Forening. Peter Abrahamson, lektor, mag.scient.soc. et lic.scient.adm., Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Henning Hansen, cand.polit., konsulent i CASA Finn Kenneth Hansen, cand.polit, forskningsleder i CASA

4 Social Årsrapport Dette er 4. årgang af Social Årsrapport, som omhandler de danske sociale forhold og indsatsen på det sociale område. I dette års rapport sættes fokus på den danske sociale situation set i et europæisk perspektiv. Formålet med udgivelsen af Social Årsrapport er for det første at give et overblik over og en dokumentation af udviklingen på centrale sociale områder ved hjælp af tal og statistikker. For det andet at vurdere udviklingen i et kritisk lys, både samlet og på enkeltområder. For det tredje er det formålet at sætte fokus på socialpolitiske problemstillinger for på den måde at være med til at holde liv i den socialpolitiske debat. Velfærdssamfundet må anskues ud fra, om der er lige muligheder for alle, og hvordan vi tager os af de socialt dårligt stillede. Det er den centrale vinkel på velfærdssamfundet i Social Årsrapport. Det danske velfærdssamfund er udviklet gennem de seneste 50 år. I forhold til andre lande har vi ud over et relativt højt materielt niveau et udbygget net af økonomiske velfærdsydelser og adgang til en række offentlige serviceydelser, som er gratis. Velfærdssamfundet er imidlertid også kendetegnet ved social og økonomisk ulighed, og der finder en konstant udstødning sted af personer fra arbejdsmarkedet. Personer, som bliver nedslidt eller ikke kan følge med, eller som bliver ramt af arbejdsløshed, ulykker eller sygdom. Det betyder, at nogle bliver marginaliseret i forhold til samfundet, og nogle bliver helt udstødt. I dag udgiver Socialministeriet og Finansministeriet årlige redegørelser om den danske velfærdsudvikling og sociale situation. Selv om disse rapporter er meget værdifulde, lider de af den svaghed, at de stort set kun giver udtryk for den siddende regerings analyser og synspunkter på sociale problemstillinger. Det er et manglende samlet overblik over udviklingen på det sociale område samt kritiske vurderinger af den socialpolitiske indsats, der er baggrunden for tanken om en årlig social rapport. En rapport, som på den ene side kan dokumentere, hvordan det går på det sociale område, og samtidig kritisk kan vurdere udviklingen og den sociale indsats. Er de sociale uligheder blevet mindre? Er der blevet færre eller flere dårligt stillede, er vilkårene blevet bedre for dårligt stillede i samfundet, og behandler vi dem værdigt? Hvordan kan det være, at der er hjemløse i velfærdssamfundet? Social Årsrapport indeholder statistisk dokumenteret materiale. Der er lagt vægt på belysning af en række sociale indikatorer såsom indkomstulighed,

5 antal modtagere af sociale indkomstoverførsler, antal personer, der er arbejdsløse, på kontanthjælp og på førtidspension. Desuden er der på grundlag af Danmarks Statistiks Sammenhængende socialstatistik foretaget analyser af, hvor længe folk opholder sig i de offentlige ydelsessystemer, og i hvilket omfang det lykkes at komme ud af systemerne og ind i en selvforsørgelsessituation. Derudover tages emner op, som er aktuelle i den socialpolitiske debat. I denne årsrapport sættes fokus på den danske situation set i et europæisk perspektiv. Anledningen er dels, at Danmark har formandskabet i EU i dette halvår af 2002, dels at der i EU er enighed om at sætte kraftigt ind mod den stigende sociale udstødelse. I den forbindelse er medlemsstaterne blevet enige om en fælles belysning af de sociale problemstillinger, idet landene hver for sig fremover skal belyse de sociale forhold ud fra nogle centrale sociale indikatorer. Det skulle give et bedre grundlag for de fælles bestræbelser på at bekæmpe fattigdom og social udstødning. Social Årsrapport udgives i et samarbejde mellem Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) og Socialpolitisk Forening. Rapporten finansieres med tilskud fra: Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogernes Landsforbund og BUPL. Der er nedsat en redaktionsgruppe, som har det faglige ansvar for årsrapporten. Redaktionsgruppen består af: Finn Kenneth Hansen, forskningsleder i Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA. Henning J. Nielsen, psykolog, Aspekt Psykologisk Praksis. Peter Abrahamson, lektor på Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Rikke Posborg, udviklingskonsulent i Kristeligt Studenter-Settlement, repræsentant for Socialpolitisk Forening. Den dokumenterende statistiske del af rapporten er udarbejdet af cand.polit. Henning Hansen og cand.polit. Finn Kenneth Hansen begge fra CASA. Redaktionen er afsluttet 1. september Den tekniske udførelse og layout af årsrapporten er udført af Britta Lerche, CASA. Forside og produktion er udført af Grafisk Himmel. September 2002 Redaktionsgruppen

6 Indhold Usikkerhedsstaten? af redaktionen...6 Den sociale udvikling Sociale ydelser i Danmark...13 Det sociale niveau i Europa...19 Ulighed og fattigdom Indkomstfordeling i Danmark og de europæiske lande...22 Fattigdom og social udstødning i EU-landene...29 Familier med indkomst under basis leveniveau i Danmark...35 Arbejdsløshed Arbejdsløshed...40 Beskæftigelsespolitik i Europa...51 Aktivering Integration gennem arbejdspligt?...59 Marginalisering og integration i en Europæisk sammenhæng...67 Social marginalisering Kontanthjælp det sociale sikkerhedsnet...73 Førtidspension Førtidspension i Danmark...84 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet...89 Familier og børn Familie- og arbejdsliv i Europa...97 Med fattigdommen som følgesvend Anbringelse af børn og unge uden for hjemmet i Danmark...115

7 Usikkerhedsstaten? Af redaktionen Danmark har verdens bedste socialpolitik (Tidligere socialminister Eva Gredal) År ét efter den nye verdensorden: På vej mod usikkerhedsstaten? For godt 15 år siden publicerede den tyske sociolog Joachim Hirsch bogen Sikkerhedsstaten (1986). Begivenhederne 11. september 2001 foranledigede, at vi i sidste års Social Årsrapport henviste til globaliseringen og internationaliseringen som aktuelle forhold, der paradoksalt medfører, at det lokale får en øget betydning. På årsdagen for angrebene på World Trade Center og Pentagon bliver vi mindet om, at vi ikke længere lever i en sikkerhedsstat. Nu tales der om risikosamfund, men betyder det, at vi nu også skal tale om usikkerhedsstaten? Der er intet nyt i, at sikkerhed har to aspekter: såvel et militært som et socialt. Sociale sikringsordninger hedder på engelsk social security. Den sociale orden kan kun opretholdes, hvis såvel den territoriale som den sociale sikkerhed kan opretholdes. Der er en sammenhæng mellem de to former for sikkerhed: så længe størstedelen af verden lever i udstrakt fattigdom, kommer vi i vesten til at leve i usikkerhed. De samme processer, som kan sammenfattes med begreberne globalisering og internationalisering, foranlediger altså også, at vi oplever nye risici og en øget usikkerhed. Social Årsrapport beskæftiger sig ikke med militær sikkerhedspolitik, men vi stiller skarpt på den anden del: den sociale sikkerhed. Og i år fokuserer vi på Danmark i en europæisk sammenhæng. Kræver det en øget grad af integreret social sikkerhed i Europa, for at vi kan etablere et alternativ til den militære sikkerhed, som USA dikterer? Det kan vi ikke afgøre, men i det mindste må vi have en viden om den sociale sikkerheds tilstand i Europa. Siden 1994 har Europakommissionen hævdet, at det, der adskilte Europa fra andre moderne samfund såsom USA og Japan, var vores forpligtelse på solidaritet, som vi har institutionaliseret i det Kommissionen har døbt den europæiske sociale model (Kommissionen 1994). Men i hvilken udstrækning er vi solidariske med hin- 6

8 Usikkerhedsstaten? anden inden for EU og inden for de enkelte medlemslande? Det forsøger vi at yde vores bidrag til en diskussion af med denne udgave af Social Årsrapport, hvor vi på en række centrale punkter sammenligner situationen i Danmark med den tilsvarende situation i de øvrige EU-lande. Den registrerede ledighed er lav, men til gengæld er der mange på andre overførsler Danmark har rekord lille arbejdsløshed i disse år. Sammenlignet med situationen i 1993 er ledigheden mere end halveret. Der er sket en lille vækst i beskæftigelsen i perioden, hvorfor andelen på offentlig forsørgelse kun er faldet en smule. Næsten 40% af samtlige 18 til 64 årige modtog en eller anden form for offentlig overførselsindkomst i Siden midten af 1990erne er der færre unge og flere ældre, der modtager ydelser. Når vi omregner det til helårspersoner, så viser det sig, at 23% af befolkningen i arbejdsfør alder modtog indkomstoverførsler i Selvom det er færre end i 1995, så er der sket det, at modtagere af permanente ydelser er steget. Så selvom der er væsentlig færre arbejdsløse, så er der desværre flere på efterløn, førtidspension, kontanthjælp, sygedagpenge og revalidering. Det er et tegn på, at arbejdsmarkedet er for hårdt og nedslider medarbejderne. Stigende polarisering Vi har sammenlignet to seksårsperioder, hhv og Den første periode var karakteriseret ved blandede konjunkturer, mens den anden var en højkonjunktur. Vi tager udgangspunkt i de, der ved periodens begyndelse var på midlertidig forsørgelse, såsom arbejdsløshedsdagpenge, og ser så på, hvilken situation de befandt sig i ved periodens slutning. Fra 1984 til 1990 blev 38% selvforsørgende, mens det gjaldt for 43% i perioden Der er altså flere, der blev selvforsørgende i den sidste periode. Den anden side af medaljen er imidlertid, at der i denne periode også er blevet flere permanent forsørgede end i firserne. Gruppen af personer, der modtog permanente ydelser i mere end et halvt år i 1980erne, var 17%, mens den udgjorde 22% i 1990erne. Resultatet er en polarisering af befolkningen i en stigende gruppe selvforsørgende og en stigende gruppe permanent forsørgede. Analyserne viser, at udstødelsen fra arbejdsmarkedet fortsætter uanset konjunkturerne. Der skal andre midler til end økonomisk vækst for at forhindre udstødelsen fra arbejdsmarkedet. Eller man kan hævde, at det er den økonomiske vækst, som skaber udstødelsen, fordi kravene på arbejdsmarkedet bliver skruet i vejret. Den danske velfærdsstat er ikke dyrere Man kunne få det indtryk, at den danske velfærdsstat må være meget dyr. Det er den også, men det interessante er, at de fleste lande i Nordvesteuropa bruger lige så stor en del af deres ressourcer på velfærd, nemlig knap 30% af bruttonationalproduktet (BNP). Vores velfærdsstat er altså ikke dyrere end de 7

9 Usikkerhedsstaten? lande, vi normalt sammenligner os med. Til gengæld prioriterer vi noget anderledes. Vi bruger relativt færre ressourcer på ældre- og sundhedsområdet og relativt flere ressourcer på arbejdsløsheds-, familie-, børne- og boligområdet. Sat på spidsen, viser denne internationale sammenligning, at vi i Danmark er mere børne- og familievenlige og mindre ældrevenlige, end man er i de fleste lande i Europa. Flere uden ordinær beskæftigelse end registrerede ledige Den registrerede ledighed er faldet fra næsten 13% i 1993 til ca. 5% i Bag denne succeshistorie gemmer der sig som sagt en række omklassificeringer, der bl.a. hænger sammen med indførelsen af en række arbejdsmarkedspolitiske tiltag, såsom aktivering og orlov. Vi har derfor udviklet begrebet uden ordinær beskæftigelse, som vi finder er et bedre udtryk for den tilstand, som ganske mange danskere befinder sig i. Beregnet således stiger arbejdsløshedsprocenten fra ca. fem til knap ni i 2001! Selve aktiveringen har også ændret karakter siden Dengang var flere i støttet beskæftigelse, nu er de fleste i uddannelse. Vi har igen gennemført en forløbsundersøgelse, der ser på, hvilken situation folk befinder sig i i 2000 efter at være blevet aktiveret i Der er stor forskel på, om aktiveringen foregår inden for arbejdsløshedsforsikringssystemet eller i det kommunale sociale system. Næsten halvdelen af dem, der blev aktiveret i 1997, var selvforsørgende i 2000, mens det kun gjaldt for 36% af de kommunalt aktiverede. Dette er ikke nødvendigvis udtryk for, at AFs tilbud er bedre end kommunernes, nok snarere, at de forsikrede har bedre kvalifikationer og personlige ressourcer end klienterne i kommunerne. I sammenligning med EU-landene har Danmark, Norge og Finland de korteste ledighedsperioder samtidig med, at det er i Norden, at vi finder de højeste erhvervsfrekvenser. Mændenes tilknytning til arbejdsmarkedet varierer ikke meget i Europa, men mens fire ud af fem kvinder i alderen 25 til 44 år er på arbejdsmarkedet i Danmark, Sverige og Norge, så gælder det kun ca. hver anden kvinde i Sydeuropa. Til gengæld er de færreste af de relativt få, der er på arbejdsmarkedet sydpå, på deltid, mens det gælder ca. hver tredje i Norden. En væsentlig forskel på de skandinaviske velfærdssamfund og de kontinentaleuropæiske er altså kvindernes lønnede arbejde. Aktivering: Et tilbud man ikke kan sige nej til Det er ikke kun i Danmark, der er sket en ændring af politikken over for de arbejdsløse op igennem 1990erne. En sammenlignende analyse af udviklingen i Norden og Holland, Storbritannien og Tyskland viser, at de fleste lande har gjort adgang til arbejdsløshedsdagpenge sværere og generøsiteten af dagpengene mindre. De lediges pligter er markant forøget i Danmark, Sverige og Holland. De øgede pligter knytter sig særligt til kravet om at acceptere aktiveringstilbud. Hvis disse tilbud nægtes, står man i fare for at miste understøttelsen. En sammenligning af aktiveringsordninger i syv lande (Danmark, Tyskland, Frankrig, Holland, Norge, Storbritannien og USA) viser bl.a., at tilbud- 8

10 Usikkerhedsstaten? dene opfattes forskelligt af klienterne og sagsbehandlerne. Klienterne er selvfølgelig mest utilfreds med de tilbud, de oplever som ydmygende, enten fordi de er meningsløse, eller fordi de føler sig udnyttet. For sagsbehandlerne handler ordningerne i høj grad om at teste klienternes villighed og parathed til at arbejde. Ordningerne har forskellig effekt for forskellige grupper af klienter. Generelt virker de bedst over for unge med høj uddannelse og få sociale problemer. Det er i overensstemmelse med den overordnede arbejdsløshedssituation, der, som vi påviser, er værst for de dårligt uddannede og de ældre. Undersøgelsen viser, at på trods af mange af ordningernes karakter af kontrol, så er flertallet af klienterne tilfredse med ordningerne i og med, at de oplever, at aktivering enten forbedrer deres selvrespekt eller giver dem bedre muligheder for uddannelse eller ordinær beskæftigelse. Som vi har diskuteret det i tidligere udgaver af Social Årsrapport, så er nettojobskabelseseffekten af aktivering yderst begrænset. Ordningerne bevirker, at der er en større trafik mellem beskæftigelse og ledighed på arbejdsmarkedet, men det samlede antal job øges stort set ikke. Ulighed og fattigdom: De rige bliver rigere Den danske velfærdsøkonom Bent Rold Andersen har hævdet, at danskerne og skandinaverne i det hele taget ligefrem har en passion for lighed [a passion for equality] (1984: 111). Det har vi muligvis stadigvæk, men den er blevet lidt mindre de seneste år. Når vi sammenligner fordelingen af de disponible indkomster i 1990 med situationen i 2000, så viser det sig, at den maksimale udjævningskvotient er vokset fra 23,8% til 25,5%. Der er altså tale om en klart større ulighed nu end ti år før. Det går altså den forkerte vej, hvis vi skal leve op til Grundtvigs tro og Bent Rold Andersens vurdering. Men i en international sammenligning er uligheden markant mindre i Skandinavien end i de øvrige europæiske lande. Målt ved gini-koefficienten ligger de nordiske landes værdier lige over 20, mens de kontinentaleuropæiske lande typisk har en gini-koefficient på ca. 35. Vi kan ydermere vise, at der er stor forskel på, hvorvidt overførslerne ændrer markant på indkomstfordelingen. Den mindste effekt finder vi på kontinentet og den største i Norden. En væsentlig grund til den relative indkomstlighed i Norden er dog den høje grad af erhvervsdeltagelse. I mangel af bedre har vi vænnet os til at definere fattigdom som mangel på en tilstrækkelig indkomst i forhold til at leve et normalt liv. EUs statistiske kontor beregner fattigdommen som den andel af befolkningen, hvis indkomster er mindre end halvdelen af medianindkomsten eller udgør mindre end 60% heraf. Der er således definitorisk en tæt sammenhæng mellem ulighed og fattigdom, og det er derfor ikke overraskende, at de nordiske lande fremstår som de lande med den mindste fattigdom. 50%-grænsen angiver, at ca. 5% af skandinaverne på et givet tidspunkt lever i fattigdom; med anvendelse af 60%-grænsen vokser fattigdommen til ca. 10%. Disse værdier udgør halvdelen af gennemsnittet for EU, og der er en faktor tre til forskel på Skandinavien og Sydeuropa; dvs. at fattigdomsrisikoen er tre gange så stor der. Her har vi betragtet lav indkomst som en indikator på fattigdom. Men vi kan også se på, 9

11 Usikkerhedsstaten? hvor mange der har lav indkomst tre år i træk. Beregnet således falder fattigdomsprocenterne selvfølgelig. I Danmark var 3% af befolkningen fattige i årene 1995, 1996 og 1997, mens det gjaldt 8% i gennemsnit i EU, og 10% i Storbritannien. Indkomstfattigdom er altså væsentlig mindre udbredt i Norden end i resten af verden. På trods af velfærdsstaten fortsætter den sociale marginalisering I vores forsøg på at tage den sociale temperatur på det danske samfund i en europæisk sammenhæng har vi skrevet meget om beskæftigelse og arbejdsmarked, men det er alt for snævert kun at diskutere marginalisering i forhold til arbejdsmarkedet. Områder som indkomst, som vi har behandlet, og sociale netværk er helt afgørende for, om folk er integreret i samfundet eller ej. I den aktuelle fokusering på integration, som den kommer til udtryk inden for EUinstitutionerne, negligeres desuden konsekvenserne af ikke-betalt arbejde samt den uformelle økonomi. Disse forhold bør medreflekteres i en strategi for integration af de marginaliserede befolkningsgrupper. De socialt marginaliserede er i høj grad afhængige af socialhjælp. Vi har derfor analyseret udviklingen for denne gruppe siden midten af 1990erne. Heraf fremgår det, at der er sket et fald i antal modtagere af kontanthjælp i Danmark, men at antallet, der har modtaget langvarig hjælp, desværre er steget kraftigt siden 1995; deres andel af den samlede gruppe er øget fra 41% i 1995 til 48% i Igen har vi gennemført en forløbsundersøgelse for at se, hvilken situation klienterne befinder sig i seks år senere: Er de blevet selvforsørgende, modtager de fortsat kontanthjælp, eller er de kommet på førtidspension? Det fremgår, at 30% af de, der modtog en ydelse i udgangsåret, er selvforsørgende seks år senere, men desværre er langt den overvejende del godt to tredjedele fortsat modtagere af ydelser efter seks år. De aktiverede klarer sig bedre end resten, men det kan i høj grad skyldes, at de i forvejen har de bedste personlige ressourcer. En særlig udsat gruppe i europæisk sammenhæng er enlige forsørgere, hvoraf langt den overvejende del er enlige mødre. Det er i gennemsnit sådan i EU, at 40% af eneforældrefamilierne falder under 60%-fattigdomsgrænsen, mens det tilsvarende tal for andre familier med to børn er 17%. Historisk set er gruppen af enlige mødre blevet skiftevis dæmoniseret, stigmatiseret og marginaliseret. Vurderingen er, at der er en udbredt konsensus på EU-niveau om, at enlige mødre forventes at være aktive på arbejdsmarkedet, hvilket de allerede i udstrakt grad er i Skandinavien. En af de helt store barrierer for, at dette kan lade sig gøre, er mangel på gode pasningsordninger, der er til at betale. Politikerne siger, at de vil børnefamilierne det godt, men Det fremgår, at der er en verden til forskel på, hvad der officielt meldes ud som familievenlige politikker i Europa, og hvad der rent faktisk er af muligheder i hverdagen for familier med små børn. Specielt for de helt små børn er det kun i Norden, at der eksisterer udbredte pasningsordninger. For de tre- 10

12 Usikkerhedsstaten? tilseksårigeerforholdenenogetbedreimangeeuropæiskelande,hvorde indgår som en del af uddannelsessystemet i forskellige førskoleordninger. Der kan konstateres en tydelig sammenhæng mellem muligheder for børnepasning og kvinders fertilitet. Mens situationen i 1960erne var således, at det var de skandinaviske kvinder, der havde den laveste fertilitet i Europa, er det nu de sydeuropæiske kvinder, der føder færrest børn. Det tolker vi som en indikation på, at kvinderne sydpå i stigende grad vælger en arbejdsmarkedskarriere til, men at de så til gengæld ikke kan få så mange børn, da der (endnu) ikke er pasningsmuligheder til dem. I en undersøgelse af forholdene i Danmark sammenlignet med Frankrig, Storbritannien og Tyskland vises, at når vi forbliver på det retoriske plan, tegner der sig et helt entydigt billede af radikal ændring inden for alle velfærdsregimer med henblik på (endnu) større generel opbakning til børnefamilierne og specielt til kvindernes erhvervsdeltagelse. Men når vi vender os til den levede hverdag, så er det inerti, der dominerer. Tingene var, som de plejede at være. Konklusionen er, at den megen fokus på at forbedre kombinationen af arbejde og familieliv i Europa mestendels er varm luft. Førtidspensionering: Udstødelse eller otium Siden midten af 1980erne har andelen af befolkningen i alderen 18 til 66, der var på førtidspension, været konstant på 8%. De seneste år er der bremset en smule op for tilkendelsen, men stadigvæk er 7,4% af aldersgruppen på førtidspension i Faldet har specielt været for de laveste pensioner, der kan gives ud fra sociale grunde. Til gengæld har der været en stigning af de rent helbredsmotiverede tilkendelser. Ikke overraskende kommer de fleste førtidspensionister fra en situation, hvor de levede af sygedagpenge eller kontanthjælp, og de mest almindelige diagnoser er psykiske lidelser og bevægeapparatsygdomme. Spørgsmålet, der melder sig, er, i hvilken udstrækning tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er et frivilligt fænomen, eller om det er den eneste mulighed for de berørte? I en sammenligning af Danmark og en række europæiske lande argumenterer vi for, at med et meget fleksibelt arbejdsmarked som det danske må det forventes, at det i høj grad virker ekskluderende over for ældre lønmodtagere. Ganske vist har vi, relativt set, en ret høj faktisk tilbagetrækningsalder i Danmark på 62,2 år i 2000, hvor det europæiske gennemsnit ellers ligger på ca. 60 år. Men sammenlignet med den officielle pensionsalder på 67 (65 fra og med 2004), så er det altså således, at danskerne i gennemsnit (bliver tvunget til) træder tilbage fem år før tid. Når vi ved, at danskerne suverænt er dem blandt de her analyserede syv lande (Danmark, Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien, Holland, og Storbritannien), der er gladest for at arbejde, selvom de ikke behøvede det, 77% sammenlignet med ca. 50% i de øvrige lande, så tyder det på, at tilbagetrækningen er ufrivillig. Vurderet ud fra et samfundsmæssigt forsørgelsessynspunkt er situationen i Danmark relativ fordelagtig. Vi er et af de lande, hvor flest ældre arbejder længst; men set fra den enkelte borgers synspunkt er det immervæk foruroligende, at arbejdsmarkedets indretning og arbejdsgiveres diskrimination gør, at mange bliver udstødt lang tid før, de selv ønsker at forlade arbejdsmarkedet. 11

13 Usikkerhedsstaten? Danmark i Europa Bidragene til dette års Social Årsrapport viser, at på trods af massive investeringer i borgernes velfærd, så er det alligevel således, at afhængig af definition fem til ti procent af danskerne lever i fattigdom, og hver fjerde i alderen 18 til 64 år er socialt marginaliseret. På mange måder står det endnu værre til i resten af Vesteuropa, men vi ved omvendt også, at sundhedsvæsenet fungerer bedre i Frankrig, at understøttelsen er bedre i Luxembourg, at pensionerne er bedre i Italien, osv. I 1960erne hævdede daværende socialminister Eva Gredal, at vi i Danmark havde verdens bedste socialpolitik; det har vi muligvis stadigvæk. Alligevel oplever vi nedslidning og udstødning i samme eller større omfang. Og med hensyn til solidariteten inden for og blandt de europæiske lande må vi konstatere, at det står skidt til. Vi er på vej mod usikkerhedsstaten. Litteratur Andersen, Bent Rold (1984). Rationality and irrationality of the Nordic welfare state. Dædalus vol.113, nr. 1: Europakommissionen (1994). Europæisk social-og arbejdsmarkedspolitik: en vej frem for Unionen - Hvidbog. Bryssel: Generaldirektorat V. Hirsch, Joachim (1986). Der Sicherheitsstaat. Frankfurt am Main. 12

14 Den sociale udvikling Sociale ydelser i Danmark Den sociale situation i Danmark har de senere år været ret stabil. På trods af aktiekursernes negative udvikling er arbejdsløsheden stabil på et lavt niveau, og beskæftigelsen er på et rimeligt højt niveau. Der har ikke været nævneværdige flaskehalsproblemer, som har kunnet true den økonomiske udvikling på det overordnede plan. Det store spørgsmål er, hvad den nye borgerlige regering og det nye folketing vil betyde for de sociale forhold. Det kan vi først rigtig aflæse om nogen tid. I første omgang har de største lovændringer fundet sted på indvandrer- og asylområdet, hvor asylansøgere umiddelbart har fået forringet deres forhold, ligesom det er blevet sværere at opnå familiesammenføringer. Den nye regering har lagt op til mere frit valg omkring sociale og sundhedsmæssige ydelser og vil tilføre flere ressourcer til hospitalsvæsenet. Desuden er der forslag om at privatisere den almene boligsektor. Det er helt klart forslag, som kan have negative sociale konsekvenser på længere sigt, hvor de dårligt stillede bliver sorteper i kampen om sociale ydelser og gode boliger. 120 Figur 1: Udviklingen i beskæftigelse, arbejdsløshed og uden for arbejdsmarkedet Uden for arbejdsmarkedet Beskæftigelse Registreret ledighed Kilde: Statistisk tiårsoversigt 13

15 Den sociale udvikling Siden 1993 er der sket det positive, at antallet af registreret arbejdsløse er faldet, og antallet af beskæftigede er steget. Men der er også sket det negative, at antallet af personer uden for arbejdsmarkedet er steget med ca. 15% i perioden Siden 1996 har dette tal været stabilt, og det sidste år er det endda faldet lidt. Antallet af registreret arbejdsløse har været kraftigt faldende. Det er blevet mere end halveret i perioden Det er en af succeshistorierne i den danske udvikling. Men som vi senere skal se, så er der også andre arbejdsløse end de registreret arbejdsløse. Offentlige overførsler I det danske velfærdssystem er det meget udbredt, at borgerne modtager såkaldte indkomstoverførsler, når de kommer ud for en såkaldt social begivenhed, fx sygdom og arbejdsløshed. Hvis vi ser på befolkningen i den erhvervsdygtige alder år så er det næsten 40% af alle personerne, som på et eller andet tidspunkt i løbet af år 2000 modtog en offentlig indkomstoverførsel i kortere eller længere tid. 80 Figur 2: Procentdel, der modtager indkomstoverførsler år år år år Kilde: Statistisk tiårsoversigt Det er især de ældre, som modtager indkomstoverførsler. Tre fjerdedele af de årige modtager en indkomstoverførsel, mens det kun er tilfældet for en fjerdedel af de årige (SU og barselsdagpenge bliver ikke betragtet som en social indkomstoverførsel). Hvis vi betragter udviklingen siden 1995, er det tydeligt, at det specielt er blandt gruppen af unge (18-24 år), der er færre, der modtager overførselsindkomster fra 35% i 1995 til 27% i Det er en meget kraftigt reduktion og hører til blandt succeshistorierne på det sociale område. Men også i aldersgrupperne år og år er der nu færre, der modtager overførselsindkomster. 14

16 Sociale ydelser i Danmark Aldersgruppen år er den eneste aldersgruppe, hvor der er blevet relativt flere på overførselsindkomster fra 72 % i 1995 til 77% i Det skyldes primært, at mange flere er gået på efterløn (både absolut og relativt). En anden måde at opgøre antallet af modtagere af indkomstoverførsler, er at omregne til helårspersoner. Det vil sige, at eksempelvis en person, der kun har modtaget sygedagpenge i 3 måneder, kun tæller for en fjerdedel helårsperson. Det betyder, at der er færre helårspersoner end personer i alt, der modtager overførselsindkomster. Vi kan opdele overførselsindkomsterne i fire forskellige grupper: Permanente overførsler: C Efterløn C Førtidspension C Overgangsydelse Arbejdsløshed: C Arbejdsløshedsdagpenge Aktivering/orlov: C Støttet beskæftigelse C Støttet uddannelse til arbejdsløse C Arbejdsløse på orlov Sygdom/social: C Sygedagpenge C Revalidering C Kontanthjælp Tabel 1: Antal modtagere af overførselsindkomster, Omregnet til helårspersoner Tusinde helårspersoner Efterløn/overgangsydelse Førtidspension Arbejdsløshedsdagpenge Kontanthjælp Revalidering Sygedagpenge Aktivering Orlovsydelse Ialt Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank I 2001 var der ca helårspersoner, som modtog indkomstoverførsler. Det svarer til 23% af de årige. Der er tale om et fald på siden 1995, hvor der var ca helårspersoner. Det er et fald på godt 10%. 15

17 Den sociale udvikling Men det er ikke alle typer af ydelser, der er faldet. Det viser følgende figur. 120 Figur 3: Udviklingen i antal indkomstoverførselsmodtagere Indeks 1995 = Permanente 20 Sygdom og social Aktivering/orlov Arbejdsløshed Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbank Det er især ydelserne til arbejdsløse, som er faldet markant siden Aktivering og orlov er også faldet, men kun halvt så meget. Det er altså de gode beskæftigelsesmuligheder, som især har æren for, at der har været et fald i antallet af modtagere af overførselsindkomster. Derimod er modtagerne af permanente ydelser steget, fx førtidspension og efterløn, og det samme er antallet af modtagere af det, vi har kaldt sygdom/social (kontanthjælp, sygedagpenge og revalidering). Vi kan altså konkludere, at de gode konjunkturer er godt for nogen af de arbejdsløse, men at der stadig produceres sociale problemer. Et stigende antal bliver sygemeldt, kommer i revalidering, på førtidspension eller på efterløn. Det er en sammensat gruppe, som både indeholder syge og nedslidte, men også efterlønsmodtagere, som ser frem til at nyde deres frihed fra arbejdsmarkedet. Hængende i systemet Et vigtigt spørgsmål omkring sociale ydelser er naturligvis, om de virker efter hensigten. Når det drejer sig om midlertidige ydelser, fx dagpenge og kontanthjælp, så er hensigten bl.a., at personerne skal tilbage i en selvforsørgelsessituation, når de har overvundet deres problem. Men spørgsmålet er, om det sker. Denne problemstilling har vi beskæftiget os med i flere af de tidligere udgaver af Social Årsrapport. I denne udgave vil vi sammenligne situationen i 1980erne med situationen i 1990erne. Vi tager udgangspunkt i de personer under 60 år, som i et givet år har modtaget midlertidige ydelser, fx dagpenge eller kontanthjælp. Derefter 16

18 Sociale ydelser i Danmark ser vi på, hvordan deres situation ser ud 6 år efter. I de positive tilfælde er personerne blevet selvforsørgende igen og modtager ingen ydelser. Men der er også nogle, som modtager midlertidige ydelser i større eller mindre omfang, og endelig er der nogle, som modtager varige ydelser, fx førtidspension eller efterløn. Vi har valgt at sammenligne to seksårs-perioder: og I den første periode var konjunkturerne lidt blandede, mens der var gode konjunkturer i den sidste periode. Det interessante er så, om konjunkturerne påvirker mulighederne for at blive selvforsørgende. I den følgende figur er resultaterne af analysen vist. Vi har desuden udskilt den gruppe, der modtog midlertidige ydelser i mere end et halvt år i henholdsvis 1984 og 1994, fordi vi på forhånd regner med, at det er den gruppe, som har sværest ved at blive selvforsørgende. 100 Figur 4: Ydelsesstatus 6 år efter at have modtaget midlertidige ydelser Alle Over ½ år Varig ydelse Midlertidig ydelse 20 Ingen ydelse Kilde: Særlige analyser i Danmarks Statistik Vi kan konstatere det positive, at en større del af ydelsesmodtagerne er blevet selvforsørgende i seksårs-perioden , end i perioden I perioden var 43% blevet helt selvforsørgende, mens det kun var tilfældet for 38% i perioden Det er altså blevet nemmere at blive selvforsørgende i en periode med gode konjunkturer. Det samme gælder for de personer, der modtog ydelser i mere end et halvt år altså de lidt tungere sager fra 26% i perioden til 28% i perioden Den anden side af historien er imidlertid, at der også er flere, der er kommet på varige ydelser, fx efterløn og førtidspension. Det som man kan kalde den frivillige eller ufrivillige udstødning fra arbejdsmarkedet. I perioden var 13% blevet tildelt varige ydelser, mens det kun var tilfældet for 11% i perioden Der er altså blevet udstødt flere personer i en periode med gode konjunkturer. Det samme gælder for de personer, der modtog 17

19 Den sociale udvikling ydelser i mere end et halvt år altså de lidt tungere sager fra 17% i perioden til 22% i perioden Konsekvensen af, at flere er blevet selvforsørgende, og flere er kommet på varige ydelser, er naturligvis, at der er færre, der modtager midlertidige ydelser, fx dagpenge eller kontanthjælp. Det handler først og fremmest om, at færre modtager arbejdsløshedsdagpenge, hvilket jo er en naturlig konsekvens af en lavere arbejdsløshedsprocent. Disse analyser bekræfter de foregående konklusioner om, at de forbedrede økonomiske konjunkturer kun er til gavn for en del af arbejdsstyrken. Udstødningen (frivillig og ufrivillig) fra arbejdsmarkedet fortsætter uanset konjunkturerne. Der skal andre midler til end økonomisk vækst for at forhindre udstødningen fra arbejdsmarkedet eller man kan måske hævde, at det er den økonomiske vækst, som skaber udstødningen, fordi kravene på arbejdsmarkedet bliver skruet i vejret. 18

20 Den sociale udvikling Det sociale niveau i Europa Det hævdes ofte, at den danske velfærdsstat er meget stor og dyr. Det er delvist sandt. Danmark er i toppen blandt de europæiske lande, når vi måler velfærdsstaten i penge, og når vi sætter de samlede udgifter i forhold til BNP. Ifølge den seneste statistik, der vedrører 1999, er Danmark på fjerdepladsen i Europa. Selv om Danmark indtager en fjerdeplads med 29% af BNP, så bemærker man, at der er relativt små forskelle mellem landene langt de fleste bruger mellem 25% og 30% af deres BNP på sociale udgifter (inkl. sundhedsudgifter). Kun de sydeuropæiske lande og Irland bruger markant mindre på sociale udgifter. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at lave sociale udgifter ikke nødvendigvis er udtryk for et dårligt socialt niveau. Når Irland og de sydeuropæiske lande bruger færre udgifter til sociale formål, kan det bl.a. skyldes, at familierne udfører en større del af de sociale opgaver, end det er tilfældet i de central- og nordeuropæiske lande, hvor mange af de sociale opgaver er blevet professionaliseret. Sverige Frankrig Tyskland Danmark Østrig Schweiz Belgien Holland Norge England Finland Grækenland Italien Portugal Spanien Irland Figur 1: Samlede sociale udgifter i procent af BNP, Kilde: EUROSTAT: European social statistics. Social protection. Expenditure and receipts

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere

Udstødning og integration blandt lønmodtagere Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999 Oktober 2001 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Udstødning og integration blandt lønmodtagere - forløb fra 1987 til 1999

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Indkomstoverførsler og ulighed

Indkomstoverførsler og ulighed Indkomstoverførsler og ulighed Finn Kenneth Hansen CASA Februar 2011 Indkomstoverførsler og ulighed 8 CASA, Februar 2011 ISBN: 978-87-92384-88-1 Elektronisk udgave: ISBN 978-87-92384-89-8 Forord Lighedsmålsætningen

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND. Udsatte enlige mødre. En rapport om vilkår og hverdag

SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND. Udsatte enlige mødre. En rapport om vilkår og hverdag SUSI OG PETER ROBINSOHNS FOND Udsatte enlige mødre En rapport om vilkår og hverdag Rapport om udsatte enlige mødre 2013 Susi og Peter Robinsohns Fond Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA Opsætning:

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Aktivering i Danmark effektmålinger

Aktivering i Danmark effektmålinger Henning Hansen Aktivering i Danmark effektmålinger Artiklen præsenterer en række målinger af effekterne af aktiveringsforanstaltninger, dels på de aktiveredes senere beskæftigelsessituation og dels på

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Millionen. Bagsiden af den danske flexicurity-model

Millionen. Bagsiden af den danske flexicurity-model Millionen Bagsiden af den danske flexicurity-model Af Stine Bosse, Peter Højland og Lars Haagen Pedersen Internationalt fremhæves Danmark ofte som et land, hvor velfærdssamfundet, virksomhederne og organisationerne

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18

Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre - UgebrevetA4.dk 08-06-2015 09:15:18 TAK FOR TILLIDEN Cevea: Lighed får de rige til at stole på andre Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Mandag den 8. juni 2015, 05:00 Del: Er det lighed, der er grunden til, at danskerne er et af verdens mest

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 7 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Finanslovsaftalen for på beskæftigelsesområdet Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Ugens tendenser.8 nye jobannoncer i oktober Tal om

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.

Udfordringer for dansk økonomi. Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku. Udfordringer for dansk økonomi Professor, dr. polit. Niels Kærgård Institut for Fødevare- ressourceøkonomi Københavns Universitet, nik@ifro.ku.dk To slags problemer Kortsigtede konjunkturproblemer Langsigtede

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Høj organisering øger velstand og lighed

Høj organisering øger velstand og lighed Ln (BNP per indbygger) Høj organisering øger velstand og lighed En stærk fagbevægelse sikrer lav ulighed og høj velstand. I en tid hvor fagbevægelsen sættes under stadig mere heftig beskydning, så viser

Læs mere