K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 1. Mailservice Nyhedsbrevet Kollektiv Trafik. Udgiver og redaktion. Kollektiv Trafik Forum

Transkript

1 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 1 Indhold: Konferencen maj 2 NR april 2016 ISSN Vær med til at markere Den europæiske Mobilitetsuge 4 Ny funktion i Rejseplanens apps 6 Busfremkommelighed giver store gevinster 8 Pendlereksperimentet 12 Passagerernes tilfredshed med Rejsekortet står i stampe 15 Alt for mange dumper til buskøreprøve i København 18 NYT Én af nyhedsbrevets artikler er frit tilgængelig på Nyhedsbrevet Kollektiv Trafik er forbeholdt medlemmer. Hvis du er medlem eller ansat i en medlemsorganisation eller hos foreningens samarbejdspartnere kan du linke til nyhedsbrevet fra vore nyhedsmail. Hvis du læser nyhedsbrevet fra hjemmesiden, skal du bruge en kode for at få adgang. Koder er udsendt til alle medlemmer og vil også fremgå af nyhedsmailen til medlemmer og samarbejdspartnere. Hvis du er i tvivl, kontakt redaktionen Trafikkonferencen maj 2016 Hotel Comwell, Roskilde Flere passagerer i kollektiv trafik - hvordan? Åbent nyhedsbrev Redaktion Udgiver og redaktion Formand Mailservice Nyhedsbrevet Kollektiv Trafik Mikael Hansen Kollektiv Trafik Forum Direktør Få en mail, når en ny udga- udgives gange årligt i Carsten Hyldborg c/o IMAGITA Kommunikation Carsten Hyldborg ve af nyhedsbrevet er ud- elektronisk form på netsiden (ansvarshavende) Sanderumvej 16B FynBus kommet Odense SV Tlf mail@kollektivtrafik.dk Tolderlundsvej Odense C Tlf ch@fynbus.dk Tilmelding på forsiden af eller til mail@kollektivtrafik.dk

2 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 2 Trafikkonferencen maj 2016 på Hotel Comwell Roskilde Tirsdag den 24. maj kl til onsdag den 25. maj kl Flere passagerer i kollektiv trafik hvordan? De fem udvalgte temaer er nu konkretiseret: Den sammenhængende rejse Planlægning: R-nettet i Nordsjælland Trafikinformation: Rejseplanens nyeste services Passagerernes ønsker: Nye typer kundeundersøgelser og trafiktilbuddet med passagerernes øjne Takster og salg Status for takstharmonisering i Øst og Vestdanmark Kampagner som markedsføring Deling af viden og data Big data - også i kollektiv trafik På vej til et videnscenter om kollektiv trafik Viden at dele! - Trafikstyrelsens puljedatabase Lokalisering og infrastruktur Lokalisering: +Way og højklassede busser Stationsnærhed og BRT Busprioritering giver markante gevinster Transportpolitisk paneldebat med partiernes transportpolitiske ordførere: DSB: mange udfordringer mange muligheder Foto: Klaus Holsting DSB s administrerende direktør Flemming Jensen giver en præsentation af DSB i en brydningstid, hvor jernbane ikke bare i Danmark men i hele Europa bliver mødt af mange nye udfordringer og forventninger. Andreas Steenberg, Radikale Henning Hyllested, Enhedslisten Kristian Pihl Lorentzen, Venstre Christian Poll, Alternativet Kim Christiansen, Dansk Folkeparti Karsten Hønge, SF Rasmus Prehn, Socialdemokraterne

3 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 3 Fælles medlemsmøde for Kollektiv Trafik Forum og Transportøkonomisk Forening Passager eller mobilist? - mobilitetsrevolutionen og kollektiv trafik Onsdag den 25. maj 2016 kl Mobilitetsrevolutionen Deleøkonomiens muligheder NT - fra trafikselskab til mobilitetsselskab Mobility as a service (MaaS) Mobiltetsprojekt på Djursland Praktiske oplysninger Konferenceprogrammets hovedpunkter kan findes på Opdateres løbende. Detaljeret programfolder forventes færdig i medio april Tilmeldingen er åben.

4 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 4 Vær med til at markere Den europæiske Mobilitetsuge september 2016 af Mikael Hansen, mail@kollektivtrafik.dk Den europæiske Mobilitetsuge afholdes hvert år i perioden september med et stadig stigende antal byer og regioner som deltagere både i EU -lande og i en lang række andre lande, som har knyttet sig til projektet. Danmark har her en særstilling ved et meget lavt aktivitetsniveau. Bilfri søndage i København var i mange år det eneste bidrag, men de blev opgivet for mange år siden. I de seneste to år har Midttrafik afholdt Bussens dag i skiftende byer i mobilitetsugen. Mobilitetsugen handler ikke kun om kollektiv trafik, men om en bred vifte af bæredygtige transport- og mobilitetsløsninger. Det handler også om samspillet mellem transportformerne. De fleste er f.eks. fodgængere typisk to gange om dagen eller flere. Kollektiv Trafik Forum opfordrer til deltagelse Kollektiv Trafik Forum har besluttet at forsøge at løfte den danske deltagelse i Den europæiske Mobilitetsuge. Kollektiv Trafik Forum opfordrer alle medlemsorganisationer til at afholde kundevendte arrangementer i uge september Årets tema er Smart mobility. Strong economy altså f.eks. Smarte mobilitetsløsninger gavner økonomien (Foreslå gerne en bedre oversættelse til dansk!) Kollektiv Trafik Forums mål er i 2016 primært at skabe interesse for mobilitetsugen og at opnå en synergieffekt ved at koordinere arrangementerne. Udgangspunktet er derfor primært de lokale initiativer og ideer. Om de lige passer 100 pct. til årets tema er knap så vigtigt.

5 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 5 Mange muligheder for temaer og arrangementer Og hvad kan man så finde på. Ikke så lidt at dømme efter mobilitetsugens europæiske hjemmeside Bilfri dage Nyeste grønne tiltag i kollektiv trafik bl.a. elbusser, gasbusser, nyeste apps med trafikinformation eller billettering Cyklisme: Nye cykelstier, pendlercykler, elcykler, cykelparkering Fodgængere: Nye gågader, sikre signaler i kryds, gå-busser for skolebørn Biler: elbiler, delebiler, samkørsel, parkering Tilgængelighed: trafikinformation, ramper på stoppesteder, i busser og i tog Bilfri dage er fortsat den mest udbredte type arrangement i mobilitetsugen og tilsyneladende slet ikke så kontroversiel som herhjemme. Sådan gør vi Det er selvfølgelig mest oplagt for trafikselskaber, kommuner, regioner og bus- og togoperatører at kontakte kunderne direkte, men mon ikke nogle af Kollektiv Trafik Forums støttemedlemmer også vil være med på den ene eller den anden måde? Kollektiv Trafik Forum vil til gengæld sørge for at gøre disse arrangementer synlige ved at hjælpe til med god pressedækning, ved at få alle arrangementer meldt ind på mobilitetsugens europæiske hjemmeside og ved at skrive om dem i nyhedsbrevet Kollektiv Trafik. Læs mere på I første omgang opretter vi en særlig kalender for mobilitetsugen på Kollektiv Trafik Forum udsender om kort tid en mere detaljeret indbydelse til alle medlemmer. Danmark har også en negativ særstilling ved ikke at have udpeget en national koordinator for Den europæiske Mobilitetsuge. Kollektiv Trafik Forum vil tage initiativ til at en national koordinator udpeges/træder i funktion.

6 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 6 Ny funktion i Rejseplanens apps: Få besked om ændringer på en rejse med både bus og tog Af Jens Willars Souschef, Rejseplanen jwj@rejseplanen.dk Følg rejse er en ny funktion i Rejseplanens apps, der sender pushbeskeder om ændringer på en rejse med både bus og tog i et tidsinterval på op til 90 minutter. Nu behøver man ikke længere gå på Rejseplanen hver morgen for at se, om der er ændringer på de transportmidler, man plejer at tage på vej til arbejde. En ny funktion i Rejseplanens apps til iphone og Android gør det nemlig muligt at abonnere på ændringer på en rejse med flere forskellige transportmidler i et tidsinterval på op til 90 minutter. Hidtil har brugerne kunnet få push-beskeder om ændringer på en enkelt rejse, f.eks. en konkret afgang kl med enten bus eller tog. Nu er funktionen blevet udvidet, så man kan abonnere på rejser i et bestemt tidsrum for en specifik rejse, f.eks. alle rejser mellem Odense og København H fra kl til på hverdage. Den nye funktion Følg rejse er målrettet pendlere og andre, der ofte benytter samme rejsemønster, og giver dermed et nyt tilbud til de højfrekvente kunder. Den nye funktion gavner især brugere, som rejser den samme strækning hver dag, men ikke altid benytter samme afgang. De kan nu vælge at få tilsendt eller pushet informationer når og hvis der er ændringer i det tidsinterval, hvor de rejser, siger Birgitte Lomholt Woolridge, Product Manager hos Rejseplanen A/S. Service på tværs af trafikselskaberne Det er første gang, Rejseplanen giver besked om ændringer på rejser med flere forskellige transportmidler i et bestemt tidsinterval. At det kan lykkedes skyldes et rigtigt godt samarbejde med trafikvirksomhederne bag Rejseplanen, understreger Birgitte Lomholt Woolridge: Der foregår hver eneste dag et stort arbejde med at sende data af høj kvalitet af sted til Rejseplanen. Det er trafikvirksomhederne i det landsdækkende samarbejde rigtigt gode til, og kun derfor kan den nye funktionalitet i app en lade sig gøre, siger hun. For at bruge funktionen skal man først søge en rejse frem på sædvanlig vis, hvorefter man kan tilmelde sig den rejse, man ønsker at følge i et bestemt tidsinterval. Man kan selv vælge, om man f.eks. kun vil modtage push-beskeder om aflysninger, eller om man også vil have besked om forsinkelser, sporarbejder eller andre ændringer. Og holder man fri eller arbejder hjemme, kan man slå funktionen fra, så man ikke modtager beskeder om trafikændringer den pågældende dag. Vi har arbejdet meget med brugerfladen og de forskellige funktioner. Den nye ser-

7 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 7 vice er blevet brugertestet undervejs i udviklingsforløbet og er blevet taget rigtigt godt imod af testpersonerne, fortæller Rejseplanens Birgitte Lomholt Woolridge. Til maj kommer DSB med en større kampagne til brugerne om den nye funktion i Rejseplanens apps. Fokus i kampagnen vil være pendlernes mulighed for at få information leveret ind på telefonen automatisk.

8 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 8 Busfremkommelighed giver store gevinster af Mikael Hansen, mail@kollektivtrafik.dk Et nyt notat har beregnet den samfundsøkonomiske forrentning for fem busfremkommelighedsprojekter til mellem 8 og 105 pct. Notatet er udarbejdet af Via Trafik og MOE/Tetraplan for Vejregelgruppen for kollektiv trafik på veje under Vejdirektoratet. Notatet har analyseret fem busfremkommelighedsprojekter, som er gennemført inden for de seneste fem år. Aalborg BRT: Busvej i eget tracé over en strækning på ca. 2 km Sluseholmen: Optimeret placering af busbane samt nyt gatingsignal Toftegårds Allé: Busbane og signalprioritering Flintholm Station: Ombygning af busterminal ved station samt busfremkommelighedstiltag i 9 kryds omkring stationen Linje 202A i Roskilde: Signalprioritering og nyt gatingsignal I alle fem tilfælde viser konsulenternes beregninger en samfundsøkonomisk forrentning, som ligger højere eller væsentligt højere end den grænse på 4 pct., som Transport- og bygningsministeriets anbefaler som minimum for infrastrukturprojekter. Der er meget stor forskel på projekterne bl.a. i størrelse. Størst er Aalborgprojektet med en anlægsinvestering på 60 mio. kr. I den anden ende af skalaen er projekterne på Toftegårds Allé med en anlægsinvestering på Alle fem projekter må karakteriseres som små infrastrukturprojekter, som vil være realistiske og overkommelige for alle bykommuner især når gevinsterne er så markante. Alle fem projekter findes i områder med mange buspassagerer og med meget biltrafik og dermed trængselsproblemer.

9 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 9 Gevinsterne Gevinsterne hentes på fire hovedområder: Driftsøkonomi for busser (og veje) Rejsetidsgevinster eller tab for buspassagerer Rejsetidsgevinster eller -tab for bilister Effekter for arbejdsmarkedet (Bredere samfundsøkonomiske effekter) Projektet på Sluseholmen adskiller sig fra de øvrige ved, at der er markante rejsetidsgevinster for bilisterne, fordi trafikafviklingen på stedet blev forbedret. Og det er bilisterne gevinster, der bærer projektets samlede gevinst hjem. I de øvrige eksempler modregnes et større eller mindre rejsetidstab for bilisterne. De helt store bidragsydere til de samfundsøkonomiske gevinster er besparelser på bustimerne og rejsetidsgevinster for buspassagererne. Alle fem eksempler kan danne konkret inspiration for lignende projekter andre steder. Karakteristisk for eksemplerne er dog også det skræddersyede design: Det er konkrete og lokale trafikproblemer, der er løst med projekterne, med udvalgte virkemidler fra den trafiktekniske værktøjskasse.

10 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 10 Flaskehalsen i Toftegårds Allé Projektet på Toftegårds Alle er værd at fremhæve, fordi anlægsomkostningen er lav lige under 1 mio. kr., og den samlede gevinst for de to delprojekter er skyhøj, hele 105 pct. Projektet består af en busbane på ca. 300 m og af signalprioritering i ét kryds. Isoleret set har busbanen er negativ samfundsøkonomisk forrentning på grund af bilisternes rejsetidstab, men opvejes så rigeligt af gevinsten ved signalprioriteringen. Gevinster kommer både fra forbedret driftsøkonomi for busserne og fra buspassagerernes rejsetidsgevinster. En vigtig pointe er, at signalprioriteringen ikke ville være effektiv uden busbanen. Trafikken på Toftegårds Allé ved Valby Station er nærmest et typeeksempel på en trafikal flaskehals. Dem er der mange af i byernes trafiksystemer. Flintholm bedre trafikafvikling omkring et knudepunkt Omlægning af bustrafik og etablering af signalprioritering i 9 kryds ved Flintholm Station er det næststørste projekt blandt de fem med en anlægsinvestering på 46 mio. kr. Her er der rejsetidsgevinster for både bilister og buspassagerer. Samtidig er bussernes driftsøkonomi forbedret markant. Men læg mærke til, at der også er mindre tab på en række faktorer, bl.a. på nogle miljø og klimafaktorer.

11 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 11 Metodisk er Flintholm også speciel. Busruterne er omlagt så meget, at det ikke giver mening at sammenligne tallene før og efter ændringen. Analysen er derfor foretaget på grundlag af modelberegninger. I tillæg er der udført følsomhedsberegninger for at afdække usikkerhederne ved modelberegningerne. Eksemplet fra Flintholm ligger snublende nær ved forholdene omkring bus-tog knudepunkterne i de store provinsbyer. Notatet viser vejen til markante forbedringer. Anbefalinger Notatets anbefalinger til fremtidige investeringer i busfremkommelighed er meget klare: Fokus på strækninger eller områder med mange passagerer Selv små rejsetidseller regularitetsforbedringer vil have en stor, positiv samfundsøkonomisk effekt, når de opnås på strækninger med høje passagertal. Sikre tilstrækkelig kapacitet Dette er særligt relevant, hvis passagerprognoser viser et fremtidigt øget behov, fx som følge af byudvikling. Afvejning af hensyn til bustrafik og hensyn til biltrafik Der bør så vidt muligt være fokus på fremkommelighed for såvel bus- som biltrafik. Undersøgelsen viser dog, at der også kan opnås en positiv forrentning ved projekter, hvor busfremkommeligheden forbedres på bekostning af biltrafikken. Indsatser i større netværk eller på hele busruter med særligt fokus på at minimere flaskehalse Regularitet er en afgørende parameter i forhold til at sikre, at trafikanterne oplever bustrafik, som et attraktivt alternativ til andre transportformer. Såfremt målet med et busfremkommelighedsprojekt er at forbedre regularitet, er det nødvendigt, at der implementeres tiltag i større netværk eller på hele busruter, og at der er særligt fokus på at minimere flaskehalse Kommentar Notatet fra Vejdirektoratet om busfremkommelighed er positiv læsning ud over det sædvanlige i lang tid. Her er dokumentationen for, at en målrettet indsats overfor bussernes fremkommelighed er både overkommelig og til fordel for hele trafiksystemet. Tallene taler for sig selv, gevinsterne er til at tage at føle på. Og hvis trafikselskaber og kommuner i fællesskab følger anbefalingerne fra notatet, vil der kunne opnås vigtige forbedringer for bytrafikken rigtig mange steder. Og her skal lyde en opfordring til regionerne: Den nye mulighed i lovgivningen for at medfinansiere bustrafikkens infrastrukturen bør udnyttes til konstruktive fællesprojekter med kommunerne om busprioritering ved de store regionale busknudepunkter. Effektundersøgelse af busfremkommelighedsprojekter. Notat for Vejregelgruppen for kollektiv trafik på veje Vejdirektoratet Hent rapporten på Søg på ordet busfremkommelighed

12 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 12 Pendlereksperimentet af Martin Bødker Krogh, Kommunikationschef FynBus mbk@fynbus.dk FynBus har igennem de sidste mange år haft held til at øge passagerantallet, blandt andet ved hjælp af forskellige former for markedsføring, herunder ansættelsen af kundeambassadører og øget fokus på udvalgte målgrupper og behov. Men efter at have set en afmatning i tilstrømningen af nye kunder, besluttede FynBus sig i 2015 for at gå nye veje og iværksatte det, der sidenhen blev kendt som Pendlereksperimentet. Her blev en meget konkret målgruppe nøje udvalgt, nemlig de regionale erhvervspendlere, og de blev sidenhen genstand for en række helt konkrete indsatser, som udsprang fem klare målsætninger: 1. FynBus ville gerne blive klogere på hvad der udløser pendler-valg og pendler-vane 2. FynBus ville have 180 nye pendlere 3. FynBus ville have mere PR med henblik på at understøtte og forstærke Fyn- Bus gode omdømme 4. FynBus ville lægge fundamentet til et relationsprogram til fastholdelse af pendlere 5. FynBus ville lære at blive bedre til at arbejde som en innovativ organisation i hverdagen Kan man skaffe nye faste pendlerkunder, hvis man tilbyder gratis kollektiv trafik i en hel måned? Det satte FynBus sig for at undersøge i projekt Pendlereksperimentet, som blev gennemført i foråret Eksperimentet gik ud på at tilbyde potentielle regionale kunder i ni udvalgte mellemstore busbetjente fynske byer et gratis buskort i 30 dage til og fra arbejde. Markedsundersøgelser af de udvalgte byer viste, at her boede en stor repræsentation af mennesker, der dagligt pendler tværs over mindst en kommunegrænse for at komme til deres arbejdsplads, typisk beliggende i Odense. En god og stabil busbetjening mellem bopælsby og Odense, kombineret med et dagligt behov for transport, burde derfor, alt andet lige, være lig med gode chancer for at lokke folk ud af bilerne og ind i busserne. I Göteborg har man med stort held flyttet mange mennesker fra bilerne og over i den kollektive trafik alene ved hjælp af tilbuddet om at prøve den kollektive trafik gratis i en længere periode. Filosofien har her været, at trafiktilbuddet er så godt, at folk bare skal prøve det, så har de ikke lyst til at vende tilbage til bilen. Nu er Odense ikke Göteborg og Odense havde da hel-

13 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 13 ler ikke en betalingsring, der kunne hjælpe til med at flytte passagerne ved truslen om store udgifter ved fortsat bilkørsel. Derfor lå der også fra starten en potentiel risiko for, at resultatet ikke vil blive lige så fantastisk som i fx Göteborg. For at sikre en vis værdi for de midler, der blev investeret i projektet, blev det fynske tilbud om gratis bus i en måned, tilført muligheden for at FynBus rent faktisk kunne lære noget af projektet, og give vigtig viden til fremtidens satsninger for nye kunder i busserne. De potentielle kunder, der tilmeldte sig projektet skulle, udover at køre med bussen til og fra arbejde, indvilge i at hjælpe FynBus med viden om det de oplevede og deltagelse i et egentlig eksperiment, hvor de skulle acceptere at blive udsat for mere end blot muligheden for at tage bussen. Anden motivation end gratis? FynBus ønskede nemlig at undersøge, om der kunne identificeres andre motiverende faktorer ved det at vælge bussen frem for bilen, end blot udsigten til at få et gratis buskort og prøve produktet i 30 dage? Derfor blev de der tilmeldte sig Pendlereksperimentet, inddelt i tre forskellige grupper samt en kontrolgruppe, med henblik på at gøre FynBus klogere på, hvad der udløser pendler-valg og pendler-vane. Den første gruppe var træningsgruppen, hvor det skulle undersøges om inddragelse af familien kunne have betydning for at ændre adfærden. Samtidig skulle Fyn- Bus give feedback på fysiske parametre, såsom hvor mange skridt har du gået til og fra bussen og hvad betyder det for din sundhed?. Overordnet set skulle det undersøges om fysisk velvære havde betydning for den enkelte deltagers adfærd. Den anden gruppe var gaming-gruppen, hvor det skulle undersøges om konkurrence og belønning kunne påvirke deltagerne til fx at rejse mere, og om oplevelsen af løbende feedback via fx sms kunne virke motiverende og skabe en positiv stemning. Den tredje gruppe var nudginggruppen, der skulle undersøge om de potentielle kunder via nudging kunne påvirkes til en pendleradfærd. Metoden her var løbende kommunikation via mail og web, fremsendt kalender og plakat til synliggørelse (og påmindelse) af deltagelsen i eksperimentet. Endelig blev der nedsat en kontrolgruppe, som ikke modtog anden påvirkning end det buskort, der gav dem ret til at køre gratis bus en måned. Så gik rekrutteringen i gang. Nu skulle deltagerne findes. Rekrutteringen Rekrutteringen af deltagerne i pendlereksperimentet skete via klassisk markedsføring og PR. Annoncering, events, presseomtale, uddeling af løbesedler og mund-til-mund. Fra starten var der stor inte-

14 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 14 resse for tiltaget, hvilket blandet kunne ses på trafiktallene på den særlige hjemmeside, der var oprettet i forbindelse med forsøget. Samlet set vurderes det at FynBus gennem Pendlereksperimentet er blevet eksponeret for mere end fynboer, der i større eller mindre grad har læst om, set eller hørt om FynBus og Pendlereksperimentet. På selve dagen hvor fristen udløb havde knap 300 fynboer meldt sig som modtagere af et gratis buskort og som deltagere i Pendlereksperimentet. Og i starten af maj gik Pendlereksperimentet i gang og deltagerne begyndte deres nye karriere som buspassagerer. Resultaterne Under hele forløbet kunne FynBus følge deltagerne tæt. Både i form af den respons som FynBus fik retur via de tre forsøgsgrupper, men også via billetmaskinedata, hvor deltagernes adfærd i busserne kunne følges. Enkelte kom aldrig ud af køre bus, men langt de fleste gjorde flittigt brug af det tilsendte buskort og i alt blev der foretaget busrejser i løbet af hele maj måned. Da forsøget udløb i slutningen af maj og antallet af nye kunder skulle gøres op, var tallet langt fra de 180, som FynBus så optimistisk og ambitiøst havde håbet på ved eksperimentets start. Tallet lå snarere omkring de 30 og det var naturligvis ikke tilfredsstillende set i lyset af det oprindelige mål. Men hvad eksperimentet ikke leverede på nye kunder, blev leveret på mange andre parametre. Pendlereksperimentet har nemlig lært FynBus en hel masse om kunderne og den fremtidige markedsføring. Helt konkret har FynBus lært: At metoden bag Pendlereksperimentet, hvor afsæt er data, kundeadfærd og måling på konvertering er vejen frem så kan de kreative virkemidler variere i forhold til marketing, produkt & oplevelse. Uden data og læring, ville FynBus have spildt rigtige mange ressourcer At det er dyrt at få nye kunder så FynBus skal gøre hvad vi kan, for at fastholde og uddybe relation til eksisterende kunder At kunderne gerne vil i dialog med FynBus og hinanden. Derfor kan FynBus med fordel indgå strategiske samarbejder med andre relevante eksterne partnere som fx boligforeninger. At FynBus kunder er friske på at skifte fra bus til ben og derfor kan vi udvikle hybrid tilbud Fremadrettet har Pendlereksperimentet betydet en helt ny tilgang til det at skaffe flere og nye kunder. Nok kan markedsføring rigtig meget, når det gælder om at nå de nye potentielle kunder, men i sidste ende er det trafiktilbuddet, der afgør om folk vil være kunder, og ikke hvor højt, der råbes. Derfor er indsamling af viden om nuværende og kommende kunder alfa og omega for den forretningsudvikling, der skal ende med at få kunderne til at skifte bilen ud med bussen, og som skal give brændstof til den innovative udvikling, der skal bringe trafikselskaberne derhen.

15 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 15 Passagerernes tilfredshed med rejsekortet står i stampe af Charlotte Balle, Passagerpulsen chb@fbr.dk Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk har i en ny rapport sammenlignet rejsekortets egne kundetilfredshedstal over 4 år. Rapporten viser, at passagererne har taget rejsekortet til sig, men også, at mange stadig finder det vanskeligt at få overblik over rejsens pris med rejsekortet. På den positive side siger flere passagerer, at rejsekortet gør det lettere at rejse med kollektiv trafik. Det siger 69 pct. af passagererne i 2015, hvilket er 5 pct. flere end året før. 2 ud af 3 synes rejsekortet gør det lettere Rejsekortet er kommet for at blive, og derfor er det positivt, at 2 ud af 3 synes, at rejsekortet gør det lettere at rejse med kollektiv transport, siger afdelingschef Lone Fruerskov Andersen i Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk. Omvendt er brugerne af rejsekortet på en række områder blevet mindre tilfredse med rejsekortet siden Uigennemskuelige takster giver utilfredshed Således er kun 16 pct. af rejsekortets brugere i 2015 tilfredse med muligheden for at få overblik over priser på forskellige rejser med rejsekortet. Det er et fald på 5 pct. i forhold til 2014, og et fald på 13 pct. i forhold til Også når det handler om muligheden for at købe et rejsekort, har tilfredsheden været faldende i alle år. I 2015 er 57 pct. tilfredse med muligheden for at købe et rejsekort, det er et fald på 6 pct. i forhold til 2014, og 7 pct. i forhold til Tilfredsheden er lavest i Hovedstadsområdet og på Vestsjælland. Kun hver 2. passager er alt i alt tilfreds Det er meningen med rejsekortet, at det skal være nemt, men der er stadig et stort stykke arbejde at gøre med at få forbedret produktet. Kun godt hver 2. passager er alt i alt tilfreds med rejsekortet og hver 5. passager er alt i alt decideret utilfreds, siger Lone Fruerskov Andersen og fortsætter: Flere og flere passagerer bruger rejsekortet i takt med, at det bliver rullet ud og andre billettyper sløjfet. Derfor må Rejsekort A/S og trafikselskaberne lytte til passagererne, når de flere år i træk på nogle områder er blevet mindre tilfredse med rejsekortet. Det skal være nemt at få overblik over, hvad en rejse koster inden man begynder rejsen, og det skal være nemt for alle befolkningsgrupper i hele landet at købe et rejsekort både fysisk og digitalt. Tre områder til forbedring Der er især tre indsatsområder, som Passagerpulsen anbefaler Rejsekort A/S og

16 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 16 trafikselskaberne i fællesskab at arbejde videre med for at forbedre produktet. Der bør være let og overskuelig information om priser, billettyper og rabatmuligheder Det bør være let at købe og få god information om rejsekortet Det bør være let at tjekke flere passagerer ind Rejsekortet. Udviklingen i kundetilfredsheden Passagerpulsen Vi er opmærksomme på, at trafikselskaberne har igangsat et arbejde med at harmonisere taksterne. Her er det vigtigt at sikre, at der bliver skabt mere overskuelighed i forhold til priser og rabatter. Men det er også vigtigt, at der sideløbende bliver arbejdet med at forbedre kommunikationen til passagererne, så de kan få klar besked, siger Lone Fruerskov Andersen. Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk er i konstruktiv dialog med Rejsekort A/ S, og vil løbende følge handlingsplanen for rejsekortet i forhold til passagerernes tilfredshed. Passagerpulsens konklusioner Det er positivt, at der er en stigende tilfredshed blandt brugerne med de fleste af de undersøgte forhold vedrørende rejsekortet. Cirka 2 ud af 3 synes, at rejsekortet gør det lettere at rejse med kollektiv transport, og at der har været en stigning på 5 pct. sammenlignet med Det er endvidere positivt at 4 ud af 5 stadig synes, at det er en god idé med et rejsekort. Det er dog også vigtigt at have øje på den faldende tendens i tilfredsheden inden for bestemte områder, der kan ses i de sidste 4 års kundeundersøgelser. Hvert år er der f. eks. færre, der er tilfredse med mulighederne for at få overblik over priser på rejser med rejsekortet. Således er der i 2015 kun 16 pct., der er tilfredse med dette. Det er helt centralt for passagererne, at det er overskueligt og let at få overblik over de forskellige billettyper og rabatmuligheder i den kollektive transport. Det viste debatten i 2015 om takststrukturerne tydeligt. På den baggrund er det fortsat et stort opmærksomhedspunkt, at kun 10 pct. er tilfredse med overskueligheden af de forskellige billettyper og rabatordninger til kollektiv trafik, og at kun 13 pct. er tilfredse med gennemskueligheden af prisen på deres rejser. Information om rejsekort og brugen af dette er et andet opmærksomhedspunkt. Der er stadig en betydelig del af de, der har søgt information på rejsekort.dk eller hos personalet i trafikselskaberne, der er utilfredse med den information, de har kunnet få. I takt med rejsekortets udrulning og den stigende digitalisering inden for den kollektive transport herunder muligheder for billetkøb er det endvidere et opmærksomhedspunkt, at det kun er 57 pct. af brugerne, der er tilfredse med muligheden for at købe et rejsekort. Det er et fald på 6 pct. fra Det bemærkes også, at tilfredsheden med tilgængeligheden af rejsekortstandere er lavest i Hovedstaden, der er det område med flest passagerer og et af de steder, hvor rejsekortet har været tilgængeligt i længst tid. Det er også fortsat næsten hver anden passager, der har prøvet at tjekke flere personer ind på rejsekortet, der synes det er svært eller meget svært. Det er problematisk, at så mange finder, at rejsekortet på dette område ikke er tilstrækkeligt brugervenligt. Brugervenlighed var netop er et af argumenterne for at indføre rejsekortet. Rejsekortet er godt på vej med 55 pct. af brugerne, der alt i alt er tilfredse med denne billettype. Det forhold, at der er 19 pct., der alt i alt er utilfredse med rejsekortet betyder dog også, at der stadig er behov for at arbejde på at få øget den samlede tilfredshed med rejsekortet.

17 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 17 Kommentarer fra Rejsekort A/S og Bus & Tog Med over 2. mio. solgte rejsekort og over en halv million kunder, der bruger rejsekortet hver uge, er det afgørende for Trafikvirksomhederne at følge tæt op på kundernes oplevelse af den kollektive trafik og rejsekortet. De årlige kundeundersøgelser er et væsentligt led i dette og de er et væsentligt input, sammen med opfølgningen på kundehenvendelserne til Rejsekort Kundecenter, til hele tiden at forbedre kundernes oplevelse af den kollektive trafik og rejsekortet. I 2015 er det dejligt at se, at antallet af kunder, der svarer, at rejsekort gør det lettere at bruge kollektiv trafik er steget til 69 pct. Hele kundeundersøgelsen kan findes på rejsekort.dk, hvor der i år også er spurgt til fordele og ulemper ved rejsekortet. Trafikvirksomhederne i Bus & Tog samarbejdet har sammen med Rejsekort A/S udarbejdet en Handlingsplan for bedre kundeoplevelser med rejsekort 2016, der også kan ses opdateret på rejsekort.dk. Blandt de forbedringer kunderne vil opleve i 2016 er muligheden for at kunne efteranmelde et glemt check ud på en ny app. Check Udvej. Den testes for øjeblikket og forventes at blive bredt tilgængelig til sommer. Ud over de andre aktiviteter på handlingsplanen arbejder trafikvirksomhederne også med at forenkle prissystemerne i den kollektive trafik. Dette er ud fra kundeundersøgelserne stærkt efterspurgt. Vi hilser det velkomment, at Passagerpulsen følger op på kundeundersøgelserne og er i en konstruktiv dialog med Passagerpulsen om det fælles mål, at tilvejebringe en stadig bedre kollektiv trafik, herunder et rejsekort, som for alle fremstår som en nem billet til kollektiv transport. Bjørn Wahlsten, direktør i Reksekort A/S Christina Hvid, direktør i Bus & Tog

18 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 18 Alt for mange dumper til buskøreprøve i København af Mikael Hansen, mail@kollektivtrafik.dk Foto: Femern.com Der er lange ventetider og meget høje dumpeprocenter landet over for erhvervskørekort til bus. Og det er forståeligt ud fra det faktum, at erhvervskørekortet til bus er langt det sværeste kørekort at tage. Det viser en ny rapport fra TUR - Transporterhvervets uddannelser. Gennemsnitsdumpeprocenten til teoriprøve er godt 43 procent og knap 32 procent til den praktiske køreprøve. Rapporten fokuserer også på regionale forskelle på dumpeprocenterne. Her skille København sig ud med en meget høj dumpeprocent til den praktiske prøve på 48 pct., mens Bornholm har så lav en dumpeprocent som 7,7. De øvrige politikredse ligger relativt tæt på landsgennemsnittet, men stadig med store variationer. Der har været særligt fokus på udfordringerne for fremmedsprogede i hovedstadsområdet som en mulig forklaring på de meget høje dumpeprocenter her. Se rapportens konklusioner om dette. Rapporten konkluderer, at de fremmedsprogedes særlige udfordringer ikke alene kan forklare de regionale forskelle. Forskellige bedømmelsesniveau hos de motorsagkyndige anføres også som en væsentlig årsag til de høje dumpeprocenter i København. De lange ventetider på køreprøver anføres også som et særskilt problem. Det medfører, at køreprøven i mange tilfælde først afholdes lang tid efter, at uddannelsesforløbet er afsluttet. Kørekort på persontrafikområet En analyse med særlig opmærksomhed på fremmedsprogede deltagere December 2015 Mærsk-Nielsen for Transportens Uddannelsesråd Direktør for det Arriva-ejede UCplus A/S - Uddannelsescenter for Kollektiv trafik Jakob Thykier siger, at det er uhensigtsmæssigt med de regionale forskelle. De motorsagkyndiges bedømmelser bør være mere ensartede. Selvfølgelig er det sværere at køre bus i indre København end på Torvet i Rønne. Men så må man justere på kravene, så det bliver ensartet, men naturligvis uden at det går ud over sikkerheden, siger han til Fagbladet 3F og tilføjer: Buskøreprøven er klart den sværeste køreprøve, og der skal være nogle, der dumper, ellers er det ikke svært nok og går ud over passagersikkerheden. UCplus' mål er, at mindst 7 ud af 10 skal bestå køreprøven første gang, det er acceptabelt. (Kilde: Fagbladet 3F)

19 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 19 Fra konklusionerne i rapporten fra Transportens Uddannelsesråd Fokus på fremmedsprogede Analysen har afdækket, at de fremmedsprogede deltagere i arbejdsmarkedsuddannelsen har særligt store udfordringer med at bestå prøverne. Udfordringerne med at bestå den teoretiske prøve hænger bl.a. sammen med, at der er meget teoristof, der skal indlæres, for at deltagerne kan bestå prøven. Der anvendes mange tekniske udtryk og begreber, som det kan være en udfordring for deltagerne at forstå. Det er især de fremmedsprogede deltagere, der har udfordringer med at bestå og anvende de tekniske udtryk og begreber, der anvendes i prøverne Til den praktiske køreprøve skal deltagerne dels besvare nogle spørgsmål om teknik eller særlige krav til bussen, som den sagkyndige stiller til dem, og dels er der selve den praktiske kørsel, hvor deltagerne skal vise, at de kan føre bussen. Den praktiske køreprøve er en udfordring for mange, men den er især en udfordring for en del af de fremmedsprogede deltagere. Det er især deltagernes manglende dansksproglige kompetencer, som gør det vanskeligt for dem at forstå og besvare de spørgsmål, som den sagkyndige stiller dem. En del af de fremmedsprogede deltagere har boet og arbejdet i Danmark i flere år. De er i stand til at klare sig fint på en dansk arbejdsplads med de dansksproglige kompetencer de har, men for flere af dem gælder det, at deres danskkompetencer ikke slår til i forhold til de krav, der stilles på arbejdsmarkedsuddannelsen. Alternativt, at det tager meget lang tid for dem at komme igennem uddannelsen. Det kan således konkluderes, at det kræver langt bedre danskkompetencer at bestå prøverne til kørekort kategori D erhverv, end det kræves for at varetage arbejdsopgaverne som buschauffør. De høje dumpeprocenter i København Det var udelukkende i København, at dumpeprocenter for den praktiske prøve til kørekort kategori D erhverv var højere end for den teoretiske prøve. Dumpeprocenterne for den praktiske prøve til kørekortkategorierne B, C og D var også langt højere ved prøver gennemført ved Københavns Politi set i relation til landsgennemsnittet. Lærerne fra de uddannelsessteder, der har deltaget i interview, mener, at årsagerne til de højere dumpeprocenter i København er, at de sagkyndige ved Københavns Politi er for hårde i deres bedømmelse af deltagernes kompetencer til at føre bussen. Lærerne mener desuden, at de sagkyndige bør tage mere hensyn til, at en del fremmedsprogede deltagere har udfordringer med det danske sprog.

20 K O L L E K T I V T R A F I K S I D E 20 Medlemmerne af Kollektiv Trafik Forum: