Årsberetning år REDAKTION. DANSK FRISKOLEFORENINGs FORRETNINGSUDVALG ISSN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning 2007. 121. år REDAKTION. DANSK FRISKOLEFORENINGs FORRETNINGSUDVALG ISSN - 0903-3181"

Transkript

1 Årsberetning år REDAKTION DANSK FRISKOLEFORENINGs FORRETNINGSUDVALG ISSN

2 Indhold Forord: Årsberetningen Artikler: Skolen skal altid være lokal af Per Kjeldsen...4 Godt vi gjorde det af Preben Nissen...7 Beretning: Dansk Friskoleforenings beretning Skolestatistik: Friskolernes økonomi og timeforbrug...24 Regnskab og generalforsamlinger: Dansk Friskoleforenings generalforsamling Dansk Friskoleforenings styrelser og udvalg 2007/ Dansk Friskoleforenings regnskab 2007, budget Friskolefondens regnskab Dansk Friskoleforenings Understøttelsesfond, regnskab Opslagssider: Fortegnelse over Dansk Friskoleforenings medlemsskoler...38 Dansk Friskoleforenings vedtægter...58 Fortegnelse over nogle vigtige adresser mv Redaktionen afsluttet den 2. marts 2008 Layout: Ole Mikkelsen, Friskolernes Kontor 2 Dansk Friskoleforening Indhold

3 Årsberetningen 2007 I år har vi i de indledende artikler sat fokus på lokalskoleproblematikken. Tænketanken Sophia i Ålborg arbejder med et projekt om lokalskolens betydning for lokalsamfundet og for eleverne i skolen. Den daglige leder af tænketanken, Per Kjeldsen giver os i sin artikel et indblik i analyseresultaterne og giver nogle bud på løsningsmodeller. Bestyrelsesformand, Preben Nissen fra Brøns-Rejsby Friskole har været med hele vejen igennem fra de første planer om nedlæggelse af den lille kommuneskole, arbejdet med at starte en friskole op og er nu midt i friskolens hverdag her fire år efter opstarten. Hans artikel giver et rigtig godt indblik i livet i og omkring friskolen. I år er det den grønlandske kunster Aka Høeghs fortolkning af H. C. Andersens eventyr Den lille Havfrue, der udsmykker årsmødeinvitation og -plakat. Artikeldelen og foreningens skriftlige beretning brydes i år af bil eder fra friskoler. Al e er taget og stillet til rådighed af redaktør Claudi Clausen fra Friskolebladet. Foreningens skriftlige beretning er en beskrivelse af den lange række af opgaver, foreningen har arbejdet med, og den afsluttes af selvstændige beretninger fra de faste udvalg. På generalforsamlingen følger den mundtlige beretning op på den skriftlige, og tilsammen danner beretningerne udgangspunkt for den vigtige drøftelse og udveksling af synspunkter, som giver pejlemærkerne for det fortsatte arbejde til gavn for friskolerne. Statistikdelen behandler i lighed med tidligere år forskellige forhold på friskolerne. I år er der sat specielt fokus på løn, herunder ny lønsproblematikken. De forskellige statistikker kan medvirke til gode og konstruktive samtaler ude på skolerne, hvor man kan tage ens egen skoles forhold og sætte dem ind i et større perspektiv. Det er hovedstyrelsens håb med Årsberetningen, at artikler, beretningen, statistikker og skoleoversigten vil være et godt redskab på friskolerne. På hovedstyrelsens vegne: Ebbe Lilliendal Tidligere har årsberetningen været indkaldelsen til de tre afdelingsgeneralforsamlinger. Med vedtægtsændringen på sidste års afdelingsgeneralforsamlinger afholder vi nu en fælles generalforsamling for hele landet, og Årsberetningen 2007 er indkaldelsen til denne. Generalforsamlingen kombineres med kulturelle indslag til det fælles årsmøde, hvor vi mødes på kryds og tværs af landet og forhåbentlig får et døgn fyldt med fæl es oplevelser og mange gode samtaler. Årsberetningen 2006 Dansk Friskoleforening 3

4 Skolen skal altid være lokal Landsbyskole og byskole, centralskole og lil- måles eller vejes opfattes som uprofessionelt leskole, privatskole og kommuneskole kært føleri, der går over. I vil vænne jer til den barn har til al e tider haft mange navne. Sidste nye struktur med tiden. Den personlige opskrig på sprogstammen er lokalskole. Nu er det fattelse af kvalitet som kvalitet et subjektivt ikke mere nogle beskrivende ord for skolens dynamisk tænkesæt, der indeholder begreber geografiske placering i forhold til begreberne som personlig relevans, udviklingslyst og en- land/by. Der er heller ikke mere kun tale gagement betyder intet for de skråsikre obom en kamp mellem skolernes størrelse og jektiviser, for hvem tvivlens nådegave ikke eksisterer som en mulighed tallene viser at. er argumentet, der skal fjerne opmærksomheden fra opfattelsen af mangfoldighedens betydning. Der skal fokus på det centrale: er skolen først væk, får vi den aldrig igen! mel em private og offentlige skoler. Nu er der tale om en altomfattende kulturkamp skal skolen være en del af et lokalområde skal skolen være i det nærområde, hvor børn bor, lever deres familie- og legeliv, el er skal skolen være den størst mulige produktionsenhed, der giver det største afkast i form af videreuddan- nelsesparate unge for færrest mulige penge hvorfor matriklens placering er ligegyldig? Det er kampen. Der bruges mange våben til at vinde denne kamp af fortalerne for den store skole: Der skal mange lærere til, hvis det faglige miljø skal være optimalt og alle liniefag være dækket ind, de dygtigste lærere søger til de store skoler, fordi der er et omfattende fagligt miljø, større klasser er bedre end små og mere økonomiske og kammeratskabsdannelsen lettes, bedre karakterer ved afsluttende prøver, mere rationel udnyttelse af faglokaler, billigere administration.. De fleste argumenter for den store skoles fortræffelighed kan dog rimeligt let tilbage- vises og er da også blevet det af flere fagfolk, forældre og politikere ikke kun med faglige argumenter, men også med holdningsprægede og kulturorienterede ja, sågar emotionelle udsagn! Men i den konkurrenceprægede og økonomi- og profitorienterede kultur, vi er påduttet i globaliseringsfrygtens hel ige navn, tæl er kun det objektive, det der kan måles og vejes. Kvalitet defineres som kvantitet. Den enkeltes oplevelse, mening, følelse for noget, tæller ikke. Det subjektive, det der ikke kan Nu er det ikke denne artikels formål at argumentere imod store skoler, imod skolenedlæggelser el er sammenlægninger. Formålet er at argumentere for lokalskolen, skolen, der indledningsvis blev defineret som den skole, der er placeret i børnenes bomiljø og derfor opfattes som nærværende, som vores skole! Det kræver et blik på planlægningshorisonten hos politikere og centrale embedsmænd. Det synes tydeligt, at den normale tidshorisont i de fleste kommuner er 1 til 2 budgetår, bortset fra fremskrivning af elevtal et med 5 til 10 år erfaringsmæssigt behæftet med enorm usikkerhed. Skal man arbejde professionelt med planlægning, bør horisonten være 20 til 25 år og ikke kun for skolen, men for lokalsamfundet som helhed. Der bør arbejdes kombinatorisk analytisk det vil sige, at alle mulige variabler skal medtænkes i en for beslutningerne forudgående multivariabel analyse! Man skal lave kvalitativ statusanalyse man skal lave en forudsætningsanalyse: under hvilke forudsætninger vil man kunne fortsætte en kvalitativ udvikling, og endelig skal man lave en udviklingsstrategi med en langsigtet handleplan. 4 Dansk Friskoleforening Beretning 2007

5 Det gøres meget sjældent eller aldrig! For man ser skolen som en frit i luften svævende selvstændig udgiftsenhed og så er det det. Man ser ikke skolen som en del af en større planlægningsmæssig enhed: lokalsamfundet Kombinatorisk analyse af lokalskolen som et multikulturelt ressourcecenter Den virkelighed, som børnene skal lære at mestre gennem deres skolegang, er ikke kun uddannelsesorienteret, som det for tiden markedsføres ihærdigt af regeringen, undervisningsministeren og de fleste politikere: 95% af en årgang skal have en erhvervsrettet uddannelse, alle skal have livslang uddannelse og de unge skal skynde sig at komme videre efter folkeskolen og den eventuelle gymnasiale uddan- nelse. Men børnene og de unge skal dog lære utroligt meget mere end det fagfaglige sigte, der ligger i ovennævnte tænkning. Skal vi tilgodese børnenes samlede menneskelige udviklingsbehov, skal vi anskue skoletiden og dermed skolens kvalitet meget bredere, end vi normalt gør. Her kommer ovennævnte kombinatoriske analyse ind i billedet. Gennem en kombinatorisk analyse af alle de variabler, der spiller ind på skolens kvalitet og dermed børnenes uddannelse i den undervisningspligtige alder, får vi et meget mere varieret bil ede af en skole og vil kunne se, at placeringen i lokalsamfundet er vigtigere end for eksempel størrelsen Skolen, kvantitativ og kvalitativ statusanalyse Det drejer sig om at få beskrevet variabler som størrelse, både bygning og elevtal, progno- ser for elevtal ved aktiv byplanlægning, ledel- sen, personale: lærere, pædagoger og TAP, elever og forældrebaggrund, didaktisk kvalitet: hele spektret inkl. evaluering og uv. differentiering, anvendelse af hele FL 1, stk. 1, 2 og 3, graden af rummelighed, bl.a. for børn med AKT1) problemer og andre særlige behov, materialer og inventar, lokaler og udemiljø, bestyrelsen og forvaltningen i forhold til pågældende skole. Lokalsamfundet, kvantitativt og kvalitativt For lokalsamfundets vedkommende er der en næsten uendelig række af variabler. Her skal nævnes aktuel størrelse og en udviklingsprognose ved en aktiv byplanlægning2), bolig og erhvervsstruktur, transportmuligheder, socioøkonomisk kvalitet, fritidsaktiviteter, selvstændigt område eller del af større bysamfund, foreningsliv, blandingsmiljø eller ghettoisering hvilken.. Efter en sådan analyse af status kan man og bør man lave en udviklingsstrategi for alle de samvirkende variabler. Udviklingsstrategi og handleplan ele- menter af en plan Udvikle skolen som totalinstitution der indgår i et relationelt forhold til lokalsamfundet. Det vil sige, at skolens udvikling og funktion indgår i den samlede lokale udvikling, både funktionelt og strukturelt. Eksempelvis vil det betyde at vuggestue, dagpleje, børnehave, SFO og fritidsforanstaltninger for de ældre børn ses i sammenhæng med skolen, funktionelt og efter behov eller omstændigheder også bygningsmæssigt. Herudover kan der medtænkes funktioner som bibliotek, minilokalkontor med indsatsperson(er) fra socialforvaltningen, minilokalpost. Anvendelse af skolens faciliteter til sport og andre fritids- og hobbyaktiviteter. Indgår denne tænkning i en politisk og forvaltningsmæssig aktiv byplanlægning kunne skolen i lokalsamfundet udbygges udover de af folkeskoleloven nødvendiggjorte behov og derved yderligere kvalificere skolens lovbestemte arbejde. Det kunne for eksempel dreje sig om en udbygning af semiprofessionelle værkstedsfaciliteter3), så de kunne bruges både i skoletiden af de børn, der har brug for pauser i det boglige og af voksne lokalbeboere efter skoletid, etablering af pensio- Beretning 2007 Dansk Friskoleforening 5

6 nistdrevne dagligvarebutikker, (hvor de måtte mangle eller være nedlagt) med elektronisk netbaseret bestil ing og leverance fra større butikker eller indkøbscentre i nærmeste større bysamfund og med bistand fra elever, etablering af avancerede elektroniske medier til lyd og billede, så der etableres lokal biograf og teatervirksomhed på storskærm det varer jo ikke længe, før det kan foregå i 3 dimensioner og meget virkelighedsnær form, og hvor skolen er placeret i et landsbysamfund: etablering af bæredygtig energiforsyning, økologisk minilandbrug og gartne- ridrift til brug for både skole og lokalsamfund. Mulighederne er legio. Tænkes ovennævnte og flere eksempler ind i en vurdering af lokalskolens betydning for lokalsamfundet vil vi opdage, at det ovenfor relationel e forhold er dynamisk gensidigt udviklende skolen ER en del af lokalsamfundet, og LOKALSAMFUNDET er en del af skolen. Skolebestyrelsen vil for eksempel se, at dens fornemste opgave er at gå i dialog med elevernes forældre og deres opdragelseskvalitet i stedet for at deltage i skolelederens arbejde med at strukturere skoleårets planer, og skolelederen, lærerne og pædagogerne vil blive ansat til også at bistå lokalsamfundet i dets funktioner som ovenfor eksemplificeret de professionel e vil genvinde noget af deres forsvundne kulturel e betydning de vil blive uundværlige for andre end eleverne i skolen med fokus på skolens kulturelle betydning så kan vi ikke få skoler nok! Per Kjeldsen er cand.pæd.psych, tidligere chefpsykolog i Aalborg og projektkoordinator på UVM s såkaldte uroprojekt i 1998 til 2002, er nu chefkonsulent i eget firma ADAPTA rådgivning og forlag og leder af SOPHIA4) tænketank for pædagogik og dannelse. 1) Adfærds-, kontakt- og trivselsproblemer 2) Jf. region midt vest planer herom den i pressen 3) Som f.eks. Bavnebakkeskolen i Støvring 4) 6 Dansk Friskoleforening Beretning 2007

en privatskole i storbyen med gamle rødder

en privatskole i storbyen med gamle rødder Klostermarksskolen en privatskole i storbyen med gamle rødder 368 Friskolebladet vil besøge et par frie grundskoler fra de andre skoleforeninger for at se på deres baggrund og virke. Fælles for dem er,

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde i Børnehusene Nivå Onsdag den 5. november kl. 17.30 20.00. I Lærkereden, Nivåhøj 80, 2990 Nivå

Referat fra bestyrelsesmøde i Børnehusene Nivå Onsdag den 5. november kl. 17.30 20.00. I Lærkereden, Nivåhøj 80, 2990 Nivå Referat fra bestyrelsesmøde i Børnehusene Nivå Onsdag den 5. november kl. 17.30 20.00 Børnehusene Nivå Jane Sys Toftesgaard Telefon 72 56 53 44 JSTO@fredensborg.dk I Lærkereden, Nivåhøj 80, 2990 Nivå 1.

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ)

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Ø. Fem skoler med overbygning- 4 fødeskoler, 1. Kort beskrivelse af alternativ Ø Alternativ Ø er baseret på et bærende princip om, at der skal være skoler over

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag

Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag Indholdsfortegnelse.1 Værdiggrundlaget i overskrifter..2 Grundtvig-Kold.3 Læringsstile.3 IT.4 Motion.5 Tidlig sprogindlæring 5 Natur og Teknik 6 Helhedsskole...6

Læs mere

Udviklingsplan for børne- og skoletilbud på Hindsholm

Udviklingsplan for børne- og skoletilbud på Hindsholm Forslag fra gruppe 1. Hindsholm, marts 2007 Udviklingsplan for børne- og skoletilbud på Hindsholm Arbejdsgruppen består af: Niels Lorentsen, medlem af bestyrelsen i Tangloppen. Peter Andersen, medlem af

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Vedtægter for TalentCampDK

Vedtægter for TalentCampDK Bestyrelsen stiller forslag om følgende vedtægtsændringer. TalentcampDK er en ny og dynamisk organisation som er inde i en god udvikling, hvor der er behov for nogle justeringer af vedtægterne. Vedtægter

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Konference om Erhvervslivets medarbejdere i 2015, 2025 og 2040 Virksomheders behov og krav uddannelsessystemets muligheder

Konference om Erhvervslivets medarbejdere i 2015, 2025 og 2040 Virksomheders behov og krav uddannelsessystemets muligheder Konference om Erhvervslivets medarbejdere i 2015, 2025 og 2040 Virksomheders behov og krav uddannelsessystemets muligheder Onsdag den 13. april 2011, Dansk Design Center, København Den slagne vej Der har

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Hammerum Fri- og Efterskole bestyrelsens beretning generalforsamling 26. april 2010

Hammerum Fri- og Efterskole bestyrelsens beretning generalforsamling 26. april 2010 Hammerum Fri- og Efterskole bestyrelsens beretning generalforsamling 26. april 2010 Årsberetning giver det overhovedet mening? Giver det overhovedet mening at skue et helt år så godt og vel - tilbage anno

Læs mere

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse Praktiske forhold 1. Skolebestyrelse og skoleledelse 2. Klasseforældreråd 3. Sundhedspleje 4. Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) 5. Familiehus Nord 6. Specialundervisning og inklusion 7. Skolerejser

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

Resultater af MDI s kvalitetsmåling maj 2014

Resultater af MDI s kvalitetsmåling maj 2014 Resultater af MDI s kvalitetsmåling maj 2014 MDI har haft sendt en kvalitetsmåling ud til alle administrerede institutioner i løbet af april og starten af maj. Ud af de 85 adspurgte institutioner, har

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Fursund Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Fursund Skole er en fusionsskole, dannet af Fur og Selde Skole. Skolen har fra aug. måned

Læs mere

Referat fra stiftende generalforsamling til en friskole i Poulstrup d. 8. okt. 2014 i Poulstrup forsamlingshus

Referat fra stiftende generalforsamling til en friskole i Poulstrup d. 8. okt. 2014 i Poulstrup forsamlingshus Referat fra stiftende generalforsamling til en friskole i Poulstrup d. 8. okt. 2014 i Poulstrup forsamlingshus Tilstede: 108 borgere fra Poulstrup og omegn. Lasse Overgård Nielsen fra styregruppen bød

Læs mere

Dansk Skole Skak FAQ : frequently asked questions

Dansk Skole Skak FAQ : frequently asked questions LÆSEVEJLEDNING I denne FAQ finder du de oftest stillede spørgsmål med tilhørende svar. På bagsiden af brochurerne; Opstart af Skoleskak hvorfor, hvordan og hvorledes? og Børn spiller skak! finder du telefonnumre

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Fokus på koblingen mellem. SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING. Jens Jungersen fm., Børne- og familieudvalget, Jammerbugt Kommune

Fokus på koblingen mellem. SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING. Jens Jungersen fm., Børne- og familieudvalget, Jammerbugt Kommune Fokus på koblingen mellem SKOLEUDVIKLING og LANDDISTRIKTSUDVIKLING Jens Jungersen fm., Børne- og familieudvalget, Jammerbugt Kommune Hvorfor igangsætte ny proces? Baggrund Landdistriktskommune decentral

Læs mere

Punkt Dagordenspunkternes indhold i henhold til gældende vedtægter Bilag. 3. Regnskab 2013 Bilag 1

Punkt Dagordenspunkternes indhold i henhold til gældende vedtægter Bilag. 3. Regnskab 2013 Bilag 1 Dagsorden Generalforsamling 2014 Danske Musik- og Kulturskoleledere, DMKL Fredag 7. november kl 9:00-11:00 Hotel Munkebjerg, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle Deltagelse i generalforsamlingen er gratis for

Læs mere

Borgermøde 9. juni 2015

Borgermøde 9. juni 2015 1 Borgermøde 9. juni 2015 Udvikling af Børne- og skoleområdet Side 1 2 Børnetal - 2020/2021 Almenklasser 2011-2012 2015-2016 2016-2017 2017-2018 2018-2019 2019-2020 2020-2021 Toppedalskolen 223 185 186

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Skoler i landdistrikter

Skoler i landdistrikter TEKNOLOGISK INSTITUT Skoler i landdistrikter Sammenfatning Analyse og Erhvervsfremme Februar 2008 1. Indledning Denne sammenfatning præsenterer hovedresultater fra Teknologisk Instituts undersøgelse "Skoler

Læs mere

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse

LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse LP-modellen Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse Redaktører: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bidragydere: Niels Egelund, Ole Hansen, Marianne Jelved, Thomas Nordahl, Bengt Persson, Lars Qvortrup, Ine Eriksen

Læs mere

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaver... 5 Lederprofil...

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Oprettelse af børnehave

Oprettelse af børnehave Oprettelse af børnehave - sammen med friskolen 2008 Indhold 1. Hvorfor børnehave og friskole? 2. Friskoleloven 3. Aldersgrænse 4. Kommunale godkendelseskriterier 5. Løn- og ansættelsesvilkår 6. Den daglige

Læs mere

Kort og godt om. Ådalskolen. - en af Ringsted Kommunes specialskoler

Kort og godt om. Ådalskolen. - en af Ringsted Kommunes specialskoler Ådalskolen Eriksvej 4, 4100 Ringsted Tlf. 5762 8400 aadalskolen@ringsted.dk www.aadalskolen.dk Kort og godt om Ådalskolen - en af Ringsted Kommunes specialskoler Ådalskolen tilbyder specialundervisning

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Skibby, den 23. september 2014. Høringssvar med kommentarer til kommunens budget 2015

Skibby, den 23. september 2014. Høringssvar med kommentarer til kommunens budget 2015 Marbækskolen - en skole i udvikling Frederikssund Kommune Budgetafdelingen Torvet 2 3600 Frederikssund Attn.: Økonomiområdets funktionspostkasse: oekonomi@frederikssund.dk Skolechef Ulla Olin uolin@frederikssund.dk

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Bestyrelsens beretning april 2013

Bestyrelsens beretning april 2013 Bestyrelsens beretning april 2013 Aflagt ved den ordinære generalforsamling mandag d. 29. april 2013 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. I år har det været lidt underligt at skrive beretning,

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Suldrup Skole Skolebestyrelsen. Møde afholdes 15. januar 2014 kl. 19.00-21.00. Elevrådet

Suldrup Skole Skolebestyrelsen. Møde afholdes 15. januar 2014 kl. 19.00-21.00. Elevrådet Suldrup Skole Skolebestyrelsen Møde afholdes 15. januar 2014 kl. 19.00-21.00 Afbud: Sten, Lisbeth, Eva, Sanne Ikke til stede: Dagsorden: Elevrådet Protokol Er ikke nået så langt her efter jul. I dag møde

Læs mere

Vallekilde-Hørve Friskole.

Vallekilde-Hørve Friskole. Vallekilde-Hørve Friskole. 14. marts 2014 Fredagsbrev nr. 773 Næste uge: 17. marts 18. marts 21. marts Udlån baunen dagplejen (kl. 17.00 20.00) CP + JK kursus Censorclearing AN (8.30-12) Midtvejssamtaler

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus REPRÆSENTANTSKAB ( 1 gang årligt i begyndelsen af oktober) (Vælger bestyrelse, vedtægtsændringer). Alle kirker og skoler, der aktivt har tilmeldt sig har én

Læs mere

Bind 3: Faktaoplysninger

Bind 3: Faktaoplysninger Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 3: Faktaoplysninger Billeder:Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten består af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i dagtilbud og

Læs mere

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole

Space. Fordeling af indsatser og ressourcer Den deltagende skole ne i Space Samme indsatser i alle kommuner Efter nærmere dialog med Syddansk Universitet stiller hver deltagende kommune i Space med to folkeskoler placeret i byzoner. Der sættes en række indsatser i gang

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Projektprogram Sunde Børn Bevæger Skolen

Projektprogram Sunde Børn Bevæger Skolen Projektprogram Sunde Børn Bevæger Skolen Kernefortællingen Sunde børn bevæger skolen! - Derfor har Dansk Skoleidræt og TrygFonden skabt en samlet indsats for sundhed, trivsel og læring i bevægelse. Med

Læs mere

NY HED SBREV. Første nyhedsbrev i den nye skole..!

NY HED SBREV. Første nyhedsbrev i den nye skole..! 2012 NUMMER 1 MAJ NY HED SBREV Første nyhedsbrev i den nye skole..! Den nye skoles ledelse har besluttet at udsende nyhedsbreve til elever, forældre og personale vedr. den ny skole. Vi håber, at de ERRITSØ

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Oprettelse af børnehave og/eller vuggestue

Oprettelse af børnehave og/eller vuggestue Oprettelse af børnehave og/eller vuggestue - sammen med friskolen 2015 Indhold 1. Hvorfor børnehave/vuggestue og friskole? 2. Friskoleloven 3. Aldersgrænse 4. Kommunale godkendelseskriterier 5. Løn- og

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014.

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014. Igen blev generalforsamlingen afholdt i Uddannelsescenter UIUs lyse og rummelige lokaler. LEV København havde fået tilsagn fra to oplægsholdere til at indlede kredsens generalforsamling: Anna-Belinda Fosdal,

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Oprettelse af børnehave og vuggestue

Oprettelse af børnehave og vuggestue Oprettelse af børnehave og vuggestue - sammen med friskolen 2014 Indhold 1. Hvorfor daginstitution og friskole? 2. Friskoleloven 3. Aldersgrænse 4. Kommunale godkendelseskriterier 5. Løn- og ansættelsesvilkår

Læs mere

Dagsorden d. 24. oktober 2013 kl. 19.00 22.00.

Dagsorden d. 24. oktober 2013 kl. 19.00 22.00. Dagsorden d. 24. oktober 2013 kl. 19.00 22.00. Indbudte: Medarbejderrepræsentant, Sven Wortmann, Dagmar Knudsen, Peter Owen, Thomas Grølsted, Sia Kristensen, Mette Vigsø, Heidi Lund, Anni Wulf, Grete Glerup,

Læs mere

Vedtægter for Lærerkreds Nord

Vedtægter for Lærerkreds Nord Vedtægter for Lærerkreds Nord Kredsens navn og hjemsted 1 Kredsens navn er Lærerkreds Nord. Kredsen dækker Hjørring, Frederikshavn og Læsø kommuner. Den udgør kreds 159 af Danmarks Lærerforening. Kredsens

Læs mere

Referat af TR-møde d. 23. februar.

Referat af TR-møde d. 23. februar. Referat af TR-møde d. 23. februar. Dagsordenspunkt Tid Referat 1) Orientering fra bestyrelsen om: a) Temadag med skoleledere og forvaltning d. 24. marts kl. 12-16 v. Ane. Temadag på Mødecenter Frb.d.24.

Læs mere

John Harpøth Borgmesterkandidat for DF i Holbæk Kommune

John Harpøth Borgmesterkandidat for DF i Holbæk Kommune John Harpøth Borgmesterkandidat for DF i Holbæk Kommune I de mange år jeg har beskæftiget mig med politik, har mit arbejde været præget af: Ærlighed Åbenhed Dialog Du kan læse mere om mit politiske virke

Læs mere

1) Valg af dirigent Lars B. Hansen blev valgt.

1) Valg af dirigent Lars B. Hansen blev valgt. Referat fra Generalforsamling afholdt den 13. marts 2013 Generalforsamlingen startede kl. 18.00 med spisning (stegt flæsk og persillesovs), hvori ca. 60 voksne og børn deltog. Glædeligt med det store fremmøde.

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Vedtægter for privatinstitutionen Mammen frivuggestue i Viborg Kommune

Vedtægter for privatinstitutionen Mammen frivuggestue i Viborg Kommune Vedtægter for privatinstitutionen Mammen frivuggestue i Viborg Kommune 1 Institutionens navn Stk.1 Privatinstitutionens navn er Mammen frivuggestue. Institutionens hjemsted er Viborg kommune. Institutionen

Læs mere

Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by

Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by BRORSONSKOLEN, NDR. BOULEVARD 81, VARDE Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by fra skolebestyrelsen på Brorsonskolen. Indledning ved Varde Bys skolebestyrelser. Januar 2013 Brorsonskolen, Ndr.

Læs mere

Vedtægter for Foreningen White Water Viborg

Vedtægter for Foreningen White Water Viborg Foreningen White Water Viborg Vedtægter for Foreningen White Water Viborg 1 Navn Foreningens navn er Foreningen White Water Viborg 2 Hjemsted Foreningens hjemsted er Viborg Kommune 3 Foreningens formål

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras Jens Pietras, Møllebakken 3 4300 Holbæk Tlf.: 59-435954, mobil: 51240330 E-mail: jens@clioonline.dk eller jepi@ucc.dk Holbæk 30. april 2013 Tilsynserklæring vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole og Børnehus 2012 & 2014 Skabelon for aftalen 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle

Læs mere

Skattespekulation og samfundsansvar

Skattespekulation og samfundsansvar Skattespekulation og samfundsansvar Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S for Mellemfolkeligt Samvirke 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Metode...3 1.1.1. Dataindsamlingsperiode...3 1.1.2.

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Skolebestyrelsen. Møde tirsdag den 12. juni 2012 kl. 18.00. Sted: Mødelokalet Nivå Skole Vest. Dagsorden: Referat: X

Skolebestyrelsen. Møde tirsdag den 12. juni 2012 kl. 18.00. Sted: Mødelokalet Nivå Skole Vest. Dagsorden: Referat: X Møde tirsdag den 12. juni 2012 kl. 18.00 Sted: Mødelokalet Nivå Skole Vest Dagsorden: Referat: X Deltagere: Annemette Ottesen, Charlotte Kirkegaard, Dorthe Runge-Dalager, Flemming Sylvest Larsen, Morten

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti.

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. 1. Navn.. Klubbens navn er Forsæti, udtales fårsaiti. Forsæti var balders søn og den som guderne gik til når de var uenige og skulle have tvister løst.. Foreningens

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere