Årsberetning år REDAKTION. DANSK FRISKOLEFORENINGs FORRETNINGSUDVALG ISSN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning 2007. 121. år REDAKTION. DANSK FRISKOLEFORENINGs FORRETNINGSUDVALG ISSN - 0903-3181"

Transkript

1 Årsberetning år REDAKTION DANSK FRISKOLEFORENINGs FORRETNINGSUDVALG ISSN

2 Indhold Forord: Årsberetningen Artikler: Skolen skal altid være lokal af Per Kjeldsen...4 Godt vi gjorde det af Preben Nissen...7 Beretning: Dansk Friskoleforenings beretning Skolestatistik: Friskolernes økonomi og timeforbrug...24 Regnskab og generalforsamlinger: Dansk Friskoleforenings generalforsamling Dansk Friskoleforenings styrelser og udvalg 2007/ Dansk Friskoleforenings regnskab 2007, budget Friskolefondens regnskab Dansk Friskoleforenings Understøttelsesfond, regnskab Opslagssider: Fortegnelse over Dansk Friskoleforenings medlemsskoler...38 Dansk Friskoleforenings vedtægter...58 Fortegnelse over nogle vigtige adresser mv Redaktionen afsluttet den 2. marts 2008 Layout: Ole Mikkelsen, Friskolernes Kontor 2 Dansk Friskoleforening Indhold

3 Årsberetningen 2007 I år har vi i de indledende artikler sat fokus på lokalskoleproblematikken. Tænketanken Sophia i Ålborg arbejder med et projekt om lokalskolens betydning for lokalsamfundet og for eleverne i skolen. Den daglige leder af tænketanken, Per Kjeldsen giver os i sin artikel et indblik i analyseresultaterne og giver nogle bud på løsningsmodeller. Bestyrelsesformand, Preben Nissen fra Brøns-Rejsby Friskole har været med hele vejen igennem fra de første planer om nedlæggelse af den lille kommuneskole, arbejdet med at starte en friskole op og er nu midt i friskolens hverdag her fire år efter opstarten. Hans artikel giver et rigtig godt indblik i livet i og omkring friskolen. I år er det den grønlandske kunster Aka Høeghs fortolkning af H. C. Andersens eventyr Den lille Havfrue, der udsmykker årsmødeinvitation og -plakat. Artikeldelen og foreningens skriftlige beretning brydes i år af bil eder fra friskoler. Al e er taget og stillet til rådighed af redaktør Claudi Clausen fra Friskolebladet. Foreningens skriftlige beretning er en beskrivelse af den lange række af opgaver, foreningen har arbejdet med, og den afsluttes af selvstændige beretninger fra de faste udvalg. På generalforsamlingen følger den mundtlige beretning op på den skriftlige, og tilsammen danner beretningerne udgangspunkt for den vigtige drøftelse og udveksling af synspunkter, som giver pejlemærkerne for det fortsatte arbejde til gavn for friskolerne. Statistikdelen behandler i lighed med tidligere år forskellige forhold på friskolerne. I år er der sat specielt fokus på løn, herunder ny lønsproblematikken. De forskellige statistikker kan medvirke til gode og konstruktive samtaler ude på skolerne, hvor man kan tage ens egen skoles forhold og sætte dem ind i et større perspektiv. Det er hovedstyrelsens håb med Årsberetningen, at artikler, beretningen, statistikker og skoleoversigten vil være et godt redskab på friskolerne. På hovedstyrelsens vegne: Ebbe Lilliendal Tidligere har årsberetningen været indkaldelsen til de tre afdelingsgeneralforsamlinger. Med vedtægtsændringen på sidste års afdelingsgeneralforsamlinger afholder vi nu en fælles generalforsamling for hele landet, og Årsberetningen 2007 er indkaldelsen til denne. Generalforsamlingen kombineres med kulturelle indslag til det fælles årsmøde, hvor vi mødes på kryds og tværs af landet og forhåbentlig får et døgn fyldt med fæl es oplevelser og mange gode samtaler. Årsberetningen 2006 Dansk Friskoleforening 3

4 Skolen skal altid være lokal Landsbyskole og byskole, centralskole og lil- måles eller vejes opfattes som uprofessionelt leskole, privatskole og kommuneskole kært føleri, der går over. I vil vænne jer til den barn har til al e tider haft mange navne. Sidste nye struktur med tiden. Den personlige opskrig på sprogstammen er lokalskole. Nu er det fattelse af kvalitet som kvalitet et subjektivt ikke mere nogle beskrivende ord for skolens dynamisk tænkesæt, der indeholder begreber geografiske placering i forhold til begreberne som personlig relevans, udviklingslyst og en- land/by. Der er heller ikke mere kun tale gagement betyder intet for de skråsikre obom en kamp mellem skolernes størrelse og jektiviser, for hvem tvivlens nådegave ikke eksisterer som en mulighed tallene viser at. er argumentet, der skal fjerne opmærksomheden fra opfattelsen af mangfoldighedens betydning. Der skal fokus på det centrale: er skolen først væk, får vi den aldrig igen! mel em private og offentlige skoler. Nu er der tale om en altomfattende kulturkamp skal skolen være en del af et lokalområde skal skolen være i det nærområde, hvor børn bor, lever deres familie- og legeliv, el er skal skolen være den størst mulige produktionsenhed, der giver det største afkast i form af videreuddan- nelsesparate unge for færrest mulige penge hvorfor matriklens placering er ligegyldig? Det er kampen. Der bruges mange våben til at vinde denne kamp af fortalerne for den store skole: Der skal mange lærere til, hvis det faglige miljø skal være optimalt og alle liniefag være dækket ind, de dygtigste lærere søger til de store skoler, fordi der er et omfattende fagligt miljø, større klasser er bedre end små og mere økonomiske og kammeratskabsdannelsen lettes, bedre karakterer ved afsluttende prøver, mere rationel udnyttelse af faglokaler, billigere administration.. De fleste argumenter for den store skoles fortræffelighed kan dog rimeligt let tilbage- vises og er da også blevet det af flere fagfolk, forældre og politikere ikke kun med faglige argumenter, men også med holdningsprægede og kulturorienterede ja, sågar emotionelle udsagn! Men i den konkurrenceprægede og økonomi- og profitorienterede kultur, vi er påduttet i globaliseringsfrygtens hel ige navn, tæl er kun det objektive, det der kan måles og vejes. Kvalitet defineres som kvantitet. Den enkeltes oplevelse, mening, følelse for noget, tæller ikke. Det subjektive, det der ikke kan Nu er det ikke denne artikels formål at argumentere imod store skoler, imod skolenedlæggelser el er sammenlægninger. Formålet er at argumentere for lokalskolen, skolen, der indledningsvis blev defineret som den skole, der er placeret i børnenes bomiljø og derfor opfattes som nærværende, som vores skole! Det kræver et blik på planlægningshorisonten hos politikere og centrale embedsmænd. Det synes tydeligt, at den normale tidshorisont i de fleste kommuner er 1 til 2 budgetår, bortset fra fremskrivning af elevtal et med 5 til 10 år erfaringsmæssigt behæftet med enorm usikkerhed. Skal man arbejde professionelt med planlægning, bør horisonten være 20 til 25 år og ikke kun for skolen, men for lokalsamfundet som helhed. Der bør arbejdes kombinatorisk analytisk det vil sige, at alle mulige variabler skal medtænkes i en for beslutningerne forudgående multivariabel analyse! Man skal lave kvalitativ statusanalyse man skal lave en forudsætningsanalyse: under hvilke forudsætninger vil man kunne fortsætte en kvalitativ udvikling, og endelig skal man lave en udviklingsstrategi med en langsigtet handleplan. 4 Dansk Friskoleforening Beretning 2007

5 Det gøres meget sjældent eller aldrig! For man ser skolen som en frit i luften svævende selvstændig udgiftsenhed og så er det det. Man ser ikke skolen som en del af en større planlægningsmæssig enhed: lokalsamfundet Kombinatorisk analyse af lokalskolen som et multikulturelt ressourcecenter Den virkelighed, som børnene skal lære at mestre gennem deres skolegang, er ikke kun uddannelsesorienteret, som det for tiden markedsføres ihærdigt af regeringen, undervisningsministeren og de fleste politikere: 95% af en årgang skal have en erhvervsrettet uddannelse, alle skal have livslang uddannelse og de unge skal skynde sig at komme videre efter folkeskolen og den eventuelle gymnasiale uddan- nelse. Men børnene og de unge skal dog lære utroligt meget mere end det fagfaglige sigte, der ligger i ovennævnte tænkning. Skal vi tilgodese børnenes samlede menneskelige udviklingsbehov, skal vi anskue skoletiden og dermed skolens kvalitet meget bredere, end vi normalt gør. Her kommer ovennævnte kombinatoriske analyse ind i billedet. Gennem en kombinatorisk analyse af alle de variabler, der spiller ind på skolens kvalitet og dermed børnenes uddannelse i den undervisningspligtige alder, får vi et meget mere varieret bil ede af en skole og vil kunne se, at placeringen i lokalsamfundet er vigtigere end for eksempel størrelsen Skolen, kvantitativ og kvalitativ statusanalyse Det drejer sig om at få beskrevet variabler som størrelse, både bygning og elevtal, progno- ser for elevtal ved aktiv byplanlægning, ledel- sen, personale: lærere, pædagoger og TAP, elever og forældrebaggrund, didaktisk kvalitet: hele spektret inkl. evaluering og uv. differentiering, anvendelse af hele FL 1, stk. 1, 2 og 3, graden af rummelighed, bl.a. for børn med AKT1) problemer og andre særlige behov, materialer og inventar, lokaler og udemiljø, bestyrelsen og forvaltningen i forhold til pågældende skole. Lokalsamfundet, kvantitativt og kvalitativt For lokalsamfundets vedkommende er der en næsten uendelig række af variabler. Her skal nævnes aktuel størrelse og en udviklingsprognose ved en aktiv byplanlægning2), bolig og erhvervsstruktur, transportmuligheder, socioøkonomisk kvalitet, fritidsaktiviteter, selvstændigt område eller del af større bysamfund, foreningsliv, blandingsmiljø eller ghettoisering hvilken.. Efter en sådan analyse af status kan man og bør man lave en udviklingsstrategi for alle de samvirkende variabler. Udviklingsstrategi og handleplan ele- menter af en plan Udvikle skolen som totalinstitution der indgår i et relationelt forhold til lokalsamfundet. Det vil sige, at skolens udvikling og funktion indgår i den samlede lokale udvikling, både funktionelt og strukturelt. Eksempelvis vil det betyde at vuggestue, dagpleje, børnehave, SFO og fritidsforanstaltninger for de ældre børn ses i sammenhæng med skolen, funktionelt og efter behov eller omstændigheder også bygningsmæssigt. Herudover kan der medtænkes funktioner som bibliotek, minilokalkontor med indsatsperson(er) fra socialforvaltningen, minilokalpost. Anvendelse af skolens faciliteter til sport og andre fritids- og hobbyaktiviteter. Indgår denne tænkning i en politisk og forvaltningsmæssig aktiv byplanlægning kunne skolen i lokalsamfundet udbygges udover de af folkeskoleloven nødvendiggjorte behov og derved yderligere kvalificere skolens lovbestemte arbejde. Det kunne for eksempel dreje sig om en udbygning af semiprofessionelle værkstedsfaciliteter3), så de kunne bruges både i skoletiden af de børn, der har brug for pauser i det boglige og af voksne lokalbeboere efter skoletid, etablering af pensio- Beretning 2007 Dansk Friskoleforening 5

6 nistdrevne dagligvarebutikker, (hvor de måtte mangle eller være nedlagt) med elektronisk netbaseret bestil ing og leverance fra større butikker eller indkøbscentre i nærmeste større bysamfund og med bistand fra elever, etablering af avancerede elektroniske medier til lyd og billede, så der etableres lokal biograf og teatervirksomhed på storskærm det varer jo ikke længe, før det kan foregå i 3 dimensioner og meget virkelighedsnær form, og hvor skolen er placeret i et landsbysamfund: etablering af bæredygtig energiforsyning, økologisk minilandbrug og gartne- ridrift til brug for både skole og lokalsamfund. Mulighederne er legio. Tænkes ovennævnte og flere eksempler ind i en vurdering af lokalskolens betydning for lokalsamfundet vil vi opdage, at det ovenfor relationel e forhold er dynamisk gensidigt udviklende skolen ER en del af lokalsamfundet, og LOKALSAMFUNDET er en del af skolen. Skolebestyrelsen vil for eksempel se, at dens fornemste opgave er at gå i dialog med elevernes forældre og deres opdragelseskvalitet i stedet for at deltage i skolelederens arbejde med at strukturere skoleårets planer, og skolelederen, lærerne og pædagogerne vil blive ansat til også at bistå lokalsamfundet i dets funktioner som ovenfor eksemplificeret de professionel e vil genvinde noget af deres forsvundne kulturel e betydning de vil blive uundværlige for andre end eleverne i skolen med fokus på skolens kulturelle betydning så kan vi ikke få skoler nok! Per Kjeldsen er cand.pæd.psych, tidligere chefpsykolog i Aalborg og projektkoordinator på UVM s såkaldte uroprojekt i 1998 til 2002, er nu chefkonsulent i eget firma ADAPTA rådgivning og forlag og leder af SOPHIA4) tænketank for pædagogik og dannelse. 1) Adfærds-, kontakt- og trivselsproblemer 2) Jf. region midt vest planer herom den i pressen 3) Som f.eks. Bavnebakkeskolen i Støvring 4) 6 Dansk Friskoleforening Beretning 2007

Fremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision.

Fremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision. Fremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision. Hvad arbejder vi hen imod? Strukturen i fremtidens skole Tænkt af skolebestyrelsen 2011 2013 Pædagogikken / Fagligheden Tænkt af personalet

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Borgermøde om Friskolen på Hallelevvej

Borgermøde om Friskolen på Hallelevvej Borgermøde om Friskolen på Hallelevvej Indhold 1. Præsentation af styregruppen og arbejdsgrupperne 2. Hvor er vi nu? Svar på spørgsmål om: Værdigrundlag Økonomi Lokaler Tidsperspektiv 3. Hvad mangler vi?

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

Hvad arbejder vi hen imod?

Hvad arbejder vi hen imod? Resenbro Skole s vision. 1 Hvad arbejder vi hen imod? Strukturen i fremtidens skole Tænkt af skolebestyrelsen 2011 2013 Pædagogikken / Fagligheden Tænkt af personalet og n på skolen, fritidsdelen Vision

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

en privatskole i storbyen med gamle rødder

en privatskole i storbyen med gamle rødder Klostermarksskolen en privatskole i storbyen med gamle rødder 368 Friskolebladet vil besøge et par frie grundskoler fra de andre skoleforeninger for at se på deres baggrund og virke. Fælles for dem er,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Jammerbugt Kommunes skolepolitik er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen. Byrådet

Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen. Byrådet Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen Byrådet 1 Byrådet har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen og påser, at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen

Læs mere

Kommunernes skolestruktur

Kommunernes skolestruktur Kommunernes skolestruktur Ved starten af skoleåret 28/9 var der i de danske kommuner i alt godt 1.6 folkeskoler. Skolestørrelsen varierer fra nogle få til mere end 1. elever per skole. Tre ud af ti skoler

Læs mere

Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Skole- og fritidsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 12 4 Fælles

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN

DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen

Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen Byrådet 1 Byrådet har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen og påser, at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Nyhedsbrev 9. februar 2016

Nyhedsbrev 9. februar 2016 Nyhedsbrev 9. februar 2016 TRÆD VARSOMT I SKOLEN FOR DER BLIVER MENNESKER TIL. (Christen Kold) Skolens nyhedsbrev denne gang skal ses i lyset af skolens kommende Generalforsamling onsdag, den 6. april

Læs mere

Dansk Skole Skak FAQ : frequently asked questions

Dansk Skole Skak FAQ : frequently asked questions LÆSEVEJLEDNING I denne FAQ finder du de oftest stillede spørgsmål med tilhørende svar. På bagsiden af brochurerne; Opstart af Skoleskak hvorfor, hvordan og hvorledes? og Børn spiller skak! finder du telefonnumre

Læs mere

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen

Udsættelse af. skolestart. Et samarbejde mellem. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Udsættelse af skolestart Et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen Baggrund... 3 Lovgrundlag... 3 Inklusion... 3 Fremtidig praksis vedr. skoleudsættelse Skoleudsættelse

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde i Børnehusene Nivå Onsdag den 5. november kl. 17.30 20.00. I Lærkereden, Nivåhøj 80, 2990 Nivå

Referat fra bestyrelsesmøde i Børnehusene Nivå Onsdag den 5. november kl. 17.30 20.00. I Lærkereden, Nivåhøj 80, 2990 Nivå Referat fra bestyrelsesmøde i Børnehusene Nivå Onsdag den 5. november kl. 17.30 20.00 Børnehusene Nivå Jane Sys Toftesgaard Telefon 72 56 53 44 JSTO@fredensborg.dk I Lærkereden, Nivåhøj 80, 2990 Nivå 1.

Læs mere

Bestyrelsens beretning april 2013

Bestyrelsens beretning april 2013 Bestyrelsens beretning april 2013 Aflagt ved den ordinære generalforsamling mandag d. 29. april 2013 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. I år har det været lidt underligt at skrive beretning,

Læs mere

Beretning årsmøde 2016

Beretning årsmøde 2016 Beretning årsmøde 2016 Vores 150 års jubilæum var en særlig oplevelse. Det er stort at blive 150 år og det blev fejret på allerbedste Kochs maner, hvor alle børn og voksne arbejdede sammen i ugen op til

Læs mere

Bestyrelsens mundtlige beretning ved Sejergaardsskolens generalforsamling tirsdag den 19. april 2016

Bestyrelsens mundtlige beretning ved Sejergaardsskolens generalforsamling tirsdag den 19. april 2016 Bestyrelsens mundtlige beretning ved Sejergaardsskolens generalforsamling tirsdag den 19. april 2016 Hermed bestyrelsens beretning for kalender- og regnskabsåret 2015. Først lidt om strategi, rammevilkår

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Resultater af MDI s kvalitetsmåling maj 2014

Resultater af MDI s kvalitetsmåling maj 2014 Resultater af MDI s kvalitetsmåling maj 2014 MDI har haft sendt en kvalitetsmåling ud til alle administrerede institutioner i løbet af april og starten af maj. Ud af de 85 adspurgte institutioner, har

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler Punkt 6. Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler 2016-051261 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler nedlægges pr. 31. juli 2017,

Læs mere

Forældrerådets mappe. Indhold. 1. Forord

Forældrerådets mappe. Indhold. 1. Forord Forældrerådets mappe Indhold 1. Forord 2. Generelt om forældrerådene: a. Introduktion til forældrerådene b. Idéer til arrangementer med årgangen c. Idéer/emner til forældremøder 3. Forældrerådet i årgang:

Læs mere

Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen

Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen Styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen Styrelsesvedtægten udgør sammen med relevante bilag rammen for drift af skolerne i Rebild Kommune. I styrelsesvedtægten inkl. bilagene fastsættes bestemmelser

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

SKUB PÅ SKOVSHOVED SKOLE

SKUB PÅ SKOVSHOVED SKOLE SKUB PÅ SKOVSHOVED SKOLE - rammerne for samarbejdet Udvikling 2003-2006 GENTOFTE KOMMUNE SKOVSHOVED SKOLE 1721 Om denne folder Formålet med denne folder er så kortfattet som muligt, at give et indblik

Læs mere

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole. www.vedsted-friskole.dk

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole. www.vedsted-friskole.dk Marie Louise Exner www.vedsted-friskole.dk er en grundtvig-koldsk grundskole med børn fra børnehaveklasse til 10. klasse. Skolen vil give børnene et fælles skoleliv, der udover fagligheden udvikler deres

Læs mere

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Kære forældre...4 Nye oplevelser...5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...6 Skole-hjem-samarbejdet...7

Læs mere

Projekt Fælles ledelse Fælles bestyrelse Fælles pædagogisk Råd

Projekt Fælles ledelse Fælles bestyrelse Fælles pædagogisk Råd Projekt Fælles ledelse Fælles bestyrelse Fælles pædagogisk Råd for synergien mellem Sparkær LBO og Mønsted Skole Beskrivelse af Fælles ledelse for den samdrevne institution Sparkær Skole og Mønsted Skole

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9

INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 Landsbyordninger Dagtilbud-Børn juli 2011 INDLEDNING 3 LOVGRUNDLAGET 4 LEDELSESSTRUKTUR 5 ØKONOMI OG ADMINISTRATION 5 RAMMER - AFTALT I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 7 BESTYRELSEN 9 MED-UDVALG 9 2 Indledning

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

NOTAT. Forslag til tidsplan for Arbejdsgruppe 2 om ny skolestruktur. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 10-22281

NOTAT. Forslag til tidsplan for Arbejdsgruppe 2 om ny skolestruktur. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 10-22281 SOLRØD KOMMUNE PÆDAGOGISK UDVIKLING NOTAT Emne: Til: Forslag til tidsplan for Arbejdsgruppe 2 om ny skolestruktur Familie og Uddannelsesudvalget Dato: 10. november 2010 Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.:

Læs mere

Samarbejdet mellem folkeskoler og idrætsforeninger

Samarbejdet mellem folkeskoler og idrætsforeninger Samarbejdet mellem folkeskoler og idrætsforeninger Jesper Bøjer Jensen, kontorchef i Undervisningsministeriet 29-01-2015 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 En længere og mere varieret

Læs mere

Vedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog

Vedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog Hørsholm Kommune Rådhuset, Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Årsplan for Humlebæk skole

Årsplan for Humlebæk skole Årsplan for Humlebæk skole 2009-2010 Årsplanens formål er kortfattet at beskrive, hvordan de opstillede mål i lederaftalen for Humlebæk skole omsættes til handling, samt at opstille lokale mål for de kommende

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Svar på spørgsmål stillet i forlængelse af møde med TR erne

Svar på spørgsmål stillet i forlængelse af møde med TR erne Svar på spørgsmål stillet i forlængelse af møde med TR erne AP Møller projektet Hvilken information er givet til medarbejderne? Ledelserne på skolerne har orienteret personalet om AP Møller ansøgningen.

Læs mere

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende Princip omkring trivselsgrupper og kontaktforældre på Stensballeskolen. Skolebestyrelsen har som konsekvens af konklusionerne på trivselsgruppe-undersøgelsen i 2013, truffet beslutning om at ændre på princippet

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Ny drejebog for indskolingen. Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB

Ny drejebog for indskolingen. Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB Ny drejebog for indskolingen Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB Målet med projekt Den Røde Tråd 1. At udvikle et fælles fagligt fundament for resiliens fremmende læringsmiljøer 2. At det fælles

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag

Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag Indholdsfortegnelse over skolens værdigrundlag Indholdsfortegnelse.1 Værdiggrundlaget i overskrifter..2 Grundtvig-Kold.3 Læringsstile.3 IT.4 Motion.5 Tidlig sprogindlæring 5 Natur og Teknik 6 Helhedsskole...6

Læs mere

Læring og Samarbejde

Læring og Samarbejde Kontrakter Børn og Unge 2015-17 Læring og Samarbejde Strategiområde A: Det gode børneliv. Mål Indsats Handling Ansvarlig Plan for proces og evaluering A.1. Læring og inklusion: Styrkelse og konsolidering

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Guldborgsund kommune. Att.: Medlemmer i Børne- og Undervisningsudvalget CC.: Opvækst og Velfærd v/alma Larsen. Den

Guldborgsund kommune. Att.: Medlemmer i Børne- og Undervisningsudvalget CC.: Opvækst og Velfærd v/alma Larsen. Den Guldborgsund kommune Att.: Medlemmer i Børne- og Undervisningsudvalget CC.: Opvækst og Velfærd v/alma Larsen Den 17.4.2010 Vedr.: Skrivelse til Børne- og Undervisningsudvalget til brug for mødet den 19.4.2010

Læs mere

Forventningsfolder

Forventningsfolder Forventningsfolder 2014-2015 Kære Forældre Velkommen til Egekratskolen i Grimstrup. Egekratskolen er en velfungerende og udviklingsorienteret landsbyskole i et tilsvarende velfungerende lokal samfund,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

inddrage FRIT AT UDTRYKKE DISSE SYNSPUNKTER I ALLE FORHOLD, DER VEDRØRER BARNET; BARNETS SYNSPUNKTER SKAL TILLÆGGES PASSENDE

inddrage FRIT AT UDTRYKKE DISSE SYNSPUNKTER I ALLE FORHOLD, DER VEDRØRER BARNET; BARNETS SYNSPUNKTER SKAL TILLÆGGES PASSENDE DELTAGERSTATERNE SKAL SIKRE ET BARN, DER ER I STAND TIL AT UDFORME SINE EGNE SYNSPUNKTER, RETTEN TIL FRIT AT UDTRYKKE DISSE SYNSPUNKTER I ALLE FOR- HOLD, DER VEDRØRER BARNET; BARNETS SYNSPUNKTER SKAL TILLÆGGES

Læs mere

I det følgende redegør forvaltningen for mulighederne for at forkorte skoledagen, herunder de juridiske og økonomiske rammer.

I det følgende redegør forvaltningen for mulighederne for at forkorte skoledagen, herunder de juridiske og økonomiske rammer. Notat Vedrørende: Afkortning af skoledagenes længde Sagsnavn: Skoledagens længde. Mulighed for kortere skoledage Sagsnummer: 17.00.00-G01-20-16 Skrevet af: Erik Kragelund Larsen/Jørn Sørensen/Torben Bugge

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Forslag til fremtidig skolestruktur i Kalundborg Kommune. HØRINGSOPLÆG Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 28. august 2007

Forslag til fremtidig skolestruktur i Kalundborg Kommune. HØRINGSOPLÆG Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 28. august 2007 Forslag til fremtidig skolestruktur i Kalundborg Kommune HØRINGSOPLÆG Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 28. august 2007 INDHOLD Indledning side 3 Beskrivelse af processen vedrørende ny skolestruktur side

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Etablering af SFO2 for 4. klasse

Etablering af SFO2 for 4. klasse Børn- og Ungeforvaltningen NOTAT Staben BUF Viden og Kompetencer Ørbækvej 100 5220 Odense SØ www.odense.dk Tlf. +4565515211 DATO 19. april 2016 Etablering af SFO2 for 4. klasse REF. CLWJ Baggrund Børn-

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning

Skolebestyrelsens årsberetning Skolebestyrelsens årsberetning skoleåret 2012-2013 Sølystskolen. Årsberetningen beskriver de aktiviteter, som skolebestyrelsen har beskæftigede os med i skoleåret 2012-2013. Samtidig håber vi også på at

Læs mere

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaver... 5 Lederprofil...

Læs mere

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

FORRETNINGSORDEN for BESTYRELSEN FOR SVANEKE FRISKOLE

FORRETNINGSORDEN for BESTYRELSEN FOR SVANEKE FRISKOLE FORRETNINGSORDEN for BESTYRELSEN FOR SVANEKE FRISKOLE 1. INDLEDNING. Ud over de i Svaneke Friskoles vedtægter paragraf 12-15 nævnte forhold omkring skolens bestyrelses opgaver og ansvar, fastsætter bestyrelsen

Læs mere

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ)

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Ø. Fem skoler med overbygning- 4 fødeskoler, 1. Kort beskrivelse af alternativ Ø Alternativ Ø er baseret på et bærende princip om, at der skal være skoler over

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence. - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå?

Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence. - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå? Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå? Roar Hylleberg 42 år, gift med Eva Eik 7 år, Tone 10 år og Ask 12 år Skolebestyrelses erfaring: 4. år og 2

Læs mere

Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning

Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning 1 Fakta-ark 12: Indledende bemærkninger Der er ikke foretaget særlig mange undersøgelser af sammenhængen mellem skolestruktur

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Debatoplæg om Skolestrukturen i Frederikssund Kommune

Debatoplæg om Skolestrukturen i Frederikssund Kommune Debatoplæg om Skolestrukturen i Frederikssund Kommune Maj 2007 Processen: I forlængelse af kommunesammenlægningen er tanker om fremtidens skolestruktur i Frederikssund Kommune meget aktuelle. En arbejdsgruppe

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere