Mål og Perspektiver. Budget

Transkript

1 Mål og Perspektiver Budget

2 Mål og perspektiver er en nytænkning af de tidligere perspektivnotater. Med udgangspunkt i de strategiske drøftelser fra budgetseminaret i april er formålet med Mål og Pespektiver at konkretisere de overordnede perspektiver for hvert enkelt fagudvalg. Hensigten har således været, at Det er således hensigten at drøftelserne i fagudvalgene munder ud i strategiske og konkrete målsætninger og udviklingsprojekter for områderne. Disse danner grundlag for en 22-plan for Kommune, der drøftes på det kommende budgetseminar i august. Mål og Perspektiver er blevet drøftet i fagudvalgene i maj/juni. Overskuelig og lettilgængelig Mål og perspektiver er udarbejdet som en powerpointpræsentation, således at fagudvalget og læseren hurtigt og enkelt kan få de overordnede budskaber på det enkelte politikområde. For hvert politikområde er lavet oversigter, der beskriver hhv. økonomi, politikker, perspektiver og udfordringer samt konkrete mål og innovationsprojekter: Økonomi Overordnet økonomitabel for politikområdet, idet denne viser opdelingen i ramme og indsatsstyret. Politikker Hvilke(n) politik der er på området, idet de overordnede statements anføres. Perspektiver og udfordringer Faglige perspektiver for det kommende budgetår 215 samt på længere sigt. Mål og innovationsprojekter Vigtigste mål og innovationsprojekter som understøtter den overordnede politik på området. Mål og Perspektiver tager udgangspunkt i den tosporede strategi fra budgetseminariet i april: Fladt budget 215 Perspektiver og mål på længere sigt; en 22-plan Til fagudvalgenes drøftelser var ligeledes vedlagt en kopi af nøgletalsnotatet fra april budgetseminaret. Side 2 af 4

3 Protokolleringer, fagudvalgsbehandling Beslutning i Børne- og Skoleudvalget den : Børne- og Skoleudvalget drøftede mål og perspektiver for udvalgets område. Beslutning i Plan-, Miljø- og Klimaudvalget den : Udvalget drøftede perspektiver og målsætninger på området. Udvalget lagde vægt på, at der arbejdes videre med en målsætning om forbedring af kommunens fremtoning, herunder renhold, vedligeholdelse og affaldsfjernelse m.v. Udvalget lagde vægt på, at vedligeholdelsesefterslæbet på kommunens anlæg, stier og veje fastlægges Beslutning i Fritids- og Idrætsudvalget den : Udvalget ønsker en debat om - Den langsigtede udvikling af fritidsfaciliteterne i kommunens bysamfund samt i regionen. - Målsætning for hvor mange, der skal dyrke idræt i kommunen og dermed forbedre folkesundheden. - En bedre bygnings- og lokaludnyttelse til gavn for mere idræt og bedre sundhed samt kommunens økonomi. - Strukturelle forebyggelsestiltag særligt i forhold til alkohol, tobak, kost og motion, der kan forbedre folkesundheden. Beslutning i Kulturudvalget den : Udvalget drøftede sagen. Beslutning i Social- og Seniorudvalget den : Social- og Seniorudvalget drøftede mål og perspektiver og peger på, at det er en urealistisk udfordring at holde udgifterne til handicapområdet indenfor et fladt budget. Beslutning i Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget den : Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget drøftede mål og perspektiver for udvalgets område. Udvalget ønsker at drøfte indsatsen i forhold til ungeledigheden samt erhverv og turisme i budgetforhandlingerne og i arbejdet med 22-planen. Side 3 af 4

4 Beslutning i Økonomiudvalget den : Økonomiudvalget henviste drøftelserne til budgetseminaret i august 214. Side 4 af 4

5 Aftale om kommunernes økonomi for 215 NOTAT Center for Økonomi og Indkøb Samlet set er niveauet for aftalen nogenlunde ud på niveau med 214- Juni 214 aftalen, idet der er et ekstraordinært grundtilskud på 2 mia. kr. der fordeles til alle kommuner. Hertil kommer at anlægsniveauet er højere i 215 (17,5 mia. kr. på landsplan) end udmeldt ved 214-aftalen. Samlet set forventes aftalen at medføre stort set de samme forudsætninger for Kommunes økonomi som i 214. Økonomi Service- og anlægsramme Servicerammen videreføres i 215 på aftaleniveauet for serviceudgifterne i 214. Anlægsrammen er på næsten samme niveau som i 214, idet niveauet er nedsat til 17,5 mia. mod godt 18 mia. for hele landet i 214 aftalen. Som de seneste år er 3 mia. kr. af balancetilskuddet gjort betinget af aftaleoverholdelse af budgetterne for 215. Der ydes i 215 et ekstraordinært tilskud på 3 mia. kr., hvoraf de 2 mia. kr. er et grundtilskud som fordeles til alle kommuner og 1 mia. kr. fordeles til kommuner ud fra kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår, som Økonomi- og Indenrigsministeriet opgør på baggrund af objektive kriterier frem mod 1. juli. Tilskuds- og lånepuljer Der er i aftalen afsat en lånepulje på 5 mio. kr., som kommunerne der er vanskeligt stillet likviditetsmæssigt kan søge. Herudover er der fastsat en særtilskudspulje på 3 mio. kr. i 215 Aftalen indeholder desuden en lånepulje på 4 mio. kr., der er rettet mod investeringer på borgernære områder samt en lånepulje på 2 mio. kr. til investeringer med effektiviseringspotentiale. Skatteloft og skattepulje Kommunerne under ét må ikke overskride skatteloftet. Der er igen i 215 etableret en tilskudsordning, der for 215 udgør 15 mio. kr. til de kommuner som sætter skatten ned. Der kan søges et tilskud på 75 pct. af provenutabet ved skattenedsættelsen i 215, 5 pct. i 216 og 217 samt 25 pct. i 218. Hvis kommunerne under ét ikke overholder skatteloftet vil der ske en modgående regulering af bloktilskuddet svarende til overskridelsen. Hvis kommunerne under et søger om skattenedsættelser for mere end 15 mio. kr. så vil kompensationen blive nedsat forholdsmæssigt. Siden 23 har der været loft over grundlaget for beregningen af grundskyld. I aftalen mellem regeringen og KL er denne reguleringsprocent sat op fra 6,3 pct. i 214-aftalen til 6,4 pct. i 215- aftalen. Rådhuset Egevangen 3 B DK-298 Kokkedal Telefon fredensborg@fredensborg.dk

6 Midtvejsregulering I kommuneaftalen er regeringen og KL blevet enige om, at der foretages en midtvejsregulering af skønnene for udgifter til indkomstoverførsler i 215. Såfremt der er væsentlige ændringer af udgiftsskønnene for indkomstoverførsler sammenholdt med de øvrige forudsætninger for aftalen, kan der være behov for at neutralisere dette i den indgåede aftale. Erhvervsrettede myndighedsopgaver I kølvandet på regeringens vækstudspil er der enighed mellem KL og regeringen om at nedbringe sagsbehandlingstiderne for erhvervsrettede myndighedsopgaver med en tredjedel i 216. Denne reduktion skal opnås ved at indføre servicemål på sagsbehandlingsområder bl.a. miljøgodkendelser og byggesager. Servicemålene fastsættes med udgangspunkt i, at sagsbehandlingstiden regnes fra ansøgningen er fuldt oplyst, til der er truffet afgørelse i sagen. Der er enighed om at det skal fremstå klart for virksomheder og borgere, hvad der menes med fuldt oplyst ansøgning herunder vejlednings- og ansøgningsmateriale samt eventuelle selvbetjeningsløsninger. Der er afsat 2 mio. kr. i 215 og 4 mio. kr. i de efterfølgende år til hertil. I forlængelse af vækstudspillet og fælles udvalgsarbejde om hhv. erhvervsfremme og incitamenter til økonomisk udvikling er der enighed om at gennemføre følgende: Harmonisering af byggesagsgebyrer; en ensartet gebyrmodel på tværs af kommuner. Styrkelse af den kommunale erhvervsfremmeindsats en indgang for virksomheder, bedre data, styring og evaluering af indsatsen. Virksomhederne inddrages i højere grad for at gøre indsatsen mere erhvervsrettet. Fastholdelse af kommunernes økonomiske incitament; der lægges op til at den kommunale andel af selskabsskatten øges, således at kommunernes incitament til fastholdelse og tiltrækning af lokale arbejdspladser ikke bliver påvirket af nedsættelsen af selskabsskattesatsen i perioden Bedre styring af forsyningssektorerne. Der nedsættes en fælles arbejdsgruppe, som skal afdække et behov for ændring af det styringsmæssige forhold mellem kommune og selskaber Sundhed Kommunernes forebyggende og sundhedsfremmende indsats løftes igen i 215-aftalen og det med 35 mio. kr., hvilket svarer til godt 2 mio. kr. for Kommune. I 214 blev aftalt et løft på 3 mio. Side 2 af 3

7 Beredskab Kommune er ved at lave en tværkommunale aktiviteter på beredskab og er dermed allerede i gang med aftalens tiltag på beredskabsområdet. Aftalen lægger op til at der på beredskabsområdet skal ske en forenkling af organiseringen og at der herved kan opnås betydelige effektiviseringsgevinster samtidig med at borgerne sikres et højt serviceniveau. Dette sker ved at samle i større og mere bæredygtige enheder. Kommunerne skal senest den 1. januar 216 etablere sig i nye tværkommunale samarbejder i form af op mod 2 beredskabsenheder. Det kommunale bloktilskud nedreguleres med 5 mio. kr. i 215, 75 mio. kr. i 216 og frem. KL og regeringen er enige om at det vil være muligt at frigøre yderligere 1 mio. kr. i 215 og frem. Moderniseringsaftalen Regeringen og KL er enige om at videreføre moderniseringsaftalen for at understøtte en bedre lokal udnyttelse af ressourcerne og bedre service for borgerne. Dette indebærer at der skal frigøres ressourcer i kommunerne svarende til 2 mia. kr. i perioden , således at regeringen hhv. kommunerne forpligter sig til at gennemføre initiativer der frigør 1 mia. kr. frem til 216. Midlerne bliver i kommunerne og skal være med til at udvikle og forbedre den borgernære service. Som led i opfyldelse af aftalen for 215 har regeringen fremlagt initiativer på følgende områder: byggeområdet, beskæftigelse, beredskab samt Udbetaling Danmark. Frikommuner Det nuværende frikommuneforsøg udløber med udgangen af 215 hvorefter det evalueres samlet. Der arbejdes på at de igangværende forsøg kan videreføres indtil medio 217 for at undgå at stoppe forsøg, som der efter evalueringen ønskes fortsætter. Der er enighed om at igangsætte et nyt frikommuneforsøg. Regeringen og KL indleder drøftelser i efteråret 214 om en fornyelse af frikommunekonceptet med henblik på den nærmere udformning af et nyt frikommuneforsøg. Side 3 af 3

8

9 Punkt LOV- OG CIRKULÆREPROGRAM Budgetår kommunes procentandel (,673%) af det samlede beløb fra Lov- og cirkulæreprogrammet Bemærkninger AD: Tilrettet den kommune kommune kommune kommune Acadre: 14/22199 Bagatelgrænse +/- 5. kr. - beløb er nulstillet Lov III. Lov- og cirkulæreprogram Pol område B 215 BO 216 BO 217 BO 218 Tekstforklaring: 7 Økonomi- og Indenrigsministeriet Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Merudgifterne følger af regeringens aftale med SF, Venstre og Konservative om at hæve lønningerne for de menige kommunalpolitikere. Lønningerne hæves med ca. 3 pct. og vil fra den 1. juli 214 udgøre kr. årligt i kommuner med under 8. indbyggere, kr. årligt i kommuner med over 8. indbyggere og kr. årligt i Københavns Kommune. Vederlagene reguleres årligt den 1. april med en reguleringsprocent, der beregnes pba. lønudviklingen på det kommunale og regionale arbejdsmarked Lovforslag L 166 om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (Anvendelse af indkomstregisteret ved indtægtsregulering af social pension og boligstøtte m.v.) 1) Lovforslag L 183 om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Anvendelse af eindkomst ved indtægtsregulering af social pension og boligstøtte gør det muligt at effektivisere og forenkle ydelsesadministrationen og forbedre mulighederne for digital selvbetjening samt muliggøre en mere præcis og korrekt indtægtsregulering af social pension og boligstøtte. Forslaget har administrative konsekvenser og vil påvirke kommunernes betalinger af administrationsbidrag til Udbetaling Danmark (UDK) (Borgerservice) Kommunerne har under visse nærmere forudsætninger mulighed for i op til 6 måneder at yde midlertidig hjælp til huslejeudgifter til en person under 3 år, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller revalideringsydelse, og som er i en udsat boligsituation. Ordningen er midlertidig fra 214 til og med 217.

10 Punkt LOV- OG CIRKULÆREPROGRAM Budgetår kommunes procentandel (,673%) af det samlede beløb fra Lov- og cirkulæreprogrammet Bemærkninger AD: Tilrettet den kommune kommune kommune kommune Acadre: 14/22199 Bagatelgrænse +/- 5. kr. - beløb er nulstillet Lov III. Lov- og cirkulæreprogram Pol område B 215 BO 216 BO 217 BO 218 Tekstforklaring: 3 Socialstyrelsens/VISOs overtagelse af ansvaret for at tilvejebringe de specialrådgivningsydelser, der i dag hører under de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud samt ansvaret for koordinering af vidensudvikling på området 6/14 VISO/Socialstyrelsen overtager 1. juli 214 ansvaret for at tilvejebringe de specialrådgivningsydelser, der i dag hører under de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud samt ansvaret for at koordinere vidensudvikling på området. Opgaverne finansieres i dag ved objektiv finansiering fra samtlige kommuner. Efter VISO's overtagelse finansieres opgaverne ved en reduktion af bloktilskuddet. Der er aftalt efterregulering i 216, såfremt det overførte beløb viser sig at være for stort. For nærmere beskrivelse se Budgetvejledning 215, supplementsskrivelse 5-8 eller Fordeling af punkt 3 VISO se ovenfor pkt. 3 3 Fordeling af punkt 3 VISO se ovenfor pkt. 3 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Landsdækkende screening for tyk- og Sidste års punkt 35, blev fuldt indarbejdet. Øger 32 endetarmskræft (Kræftplan III) kommunens udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering Der udmøntes 134 mio. kr. til en styrket rehabilitering af kræftpatienter i kommunerne i perioden , svarende til 33,5 mio. kr. årligt. Kommunerne har i perioden fået midler over finansloven til kræftrehabilitering. 34 Styrket rehabilitering af kræftpatienter De nye midler kan både anvendes til styrkelse af eksisterende kræftrehabiliteringsindsatser i kommunerne eller til nye indsatser. Midlerne skal ses i sammenhæng med implementering af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation af kræftpatienter fra 212, jf. Kræftplan III

11 Punkt LOV- OG CIRKULÆREPROGRAM Budgetår kommunes procentandel (,673%) af det samlede beløb fra Lov- og cirkulæreprogrammet Bemærkninger AD: Tilrettet den kommune kommune kommune kommune Acadre: 14/22199 Bagatelgrænse +/- 5. kr. - beløb er nulstillet 37 Lov III. Lov- og cirkulæreprogram Beskæftigelsesministeriet Lov nr af 28. december 211 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.) 1) Pol område B 215 BO 216 BO 217 BO 218 Tekstforklaring: Sidste års punkt 47, tekst fra sidste år: Øgede udgifter til sygedagpenge og administration. Ændringerne og indførelsen af seniorførtidspension samt ændringerne af folkepensionsalderen har afledte virkninger (fra 214) på kommunerne udgifter til bl.a. fleksjob. 38 Lovforslag L 194 om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love (Ny sygedag-pengemodel med tidlig opfølgning og indsats, jobafklaringsforløb, arbejdsløshedsdagpenge under sygdom m.v.) Med sygedagpengereformen vil personer, der ikke kan forlænges efter forlængelsesreglerne efter 22 uger (mod 52 uger i dag), kunne komme i et jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse. Bloktilskuddet reguleres som følge af ændringen, da ressourceforløbsydelsen hører under budgetgarantien. 39 Lov nr. 894 af 4. juli 213 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelseshjælp for unge, aktivitetstillæg, gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende, ændrede rådighedskrav og sanktioner m.v.) 1) 11 og Fordeling af punkt se ovenfor pkt Fordeling af punkt se ovenfor pkt Lov nr. 895 af 4. juli 213 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelsespålæg, uddannelsesrettet indsats til unge, jobrettet indsats til kontanthjælpsmodtagere, helhedsorienteret indsats til udsatte m.v.) Med loven afskaffes kontanthjælpen for unge under 3 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og i stedet indføres uddannelseshjælp som ny ydelse. For disse unge bliver målet, at de skal tage en uddannelse på ordinære vilkår. Lovforslaget medfører regulering af bloktilskuddet som følge af merudgifter til administration og samtaler samt, økonomisk friplads, boligsikring og tandlægetilskud Fremover skal kontanthjælpsmodtagere, der kan arbejde, arbejde for deres ydelse. Lovforslaget medfører regulering af bloktilskuddet som følge af merudgifter til administration, samtaler, test, vejledning og opkvalificering, mentor og aktivitetsdusør til unge under 18 år, som kommunen visiterer til en uddannelsesrettet indsats

12 Punkt LOV- OG CIRKULÆREPROGRAM Budgetår kommunes procentandel (,673%) af det samlede beløb fra Lov- og cirkulæreprogrammet Bemærkninger AD: Tilrettet den kommune kommune kommune kommune Acadre: 14/22199 Bagatelgrænse +/- 5. kr. - beløb er nulstillet Lov III. Lov- og cirkulæreprogram Lov nr. 161 af 26. december 213 om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og flere andre love (Midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indsatsen for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse, sikring af ret til sygeog barselsdagpenge, målretning af danskuddannelsestilbud m.v.) Undervisningsministeriet Lovforslag L 195 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen og forskellige andre love (Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.) Lovforslag L 195 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen og forskellige andre love (Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.) Pol område B 215 BO 216 BO 217 BO 218 Tekstforklaring: Der indføres en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse til fuldtidsforsikrede ledige, der har opbrugt retten til dagpenge fra den 6. januar 214 til og med den 3. juli 216, eller opbruger retten til uddannelse og særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, fra den 3. december 213 til og med den 5. januar 215. Bloktilskuddet reguleres, idet kommunerne får en større administrativ byrde som følge af den midlertidige arbejdsmarkedsydelsesordning. Udgiften til overførsler og selve arbejdsmarkedsydelsen reguleres via hhv. budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet Videreførelse af sidste års punkt 57 med denne tekst "Skal indarbejdes. Der er udarbejdet budgetmodel og yderligere ændringer medtages ved de periodiske budgetrevisioner. Omhandler ungepakke med styrket uddannelsestilgang. Budgetår 211 punkt 58" Videreførelse af sidste års punkt 57 med denne tekst "Skal indarbejdes. Der er udarbejdet budgetmodel og yderligere ændringer medtages ved de periodiske budgetrevisioner. Omhandler ungepakke med styrket uddannelsestilgang. Budgetår 211 punkt 58"

13 Punkt LOV- OG CIRKULÆREPROGRAM Budgetår kommunes procentandel (,673%) af det samlede beløb fra Lov- og cirkulæreprogrammet Bemærkninger AD: Tilrettet den kommune kommune kommune kommune Acadre: 14/22199 Bagatelgrænse +/- 5. kr. - beløb er nulstillet Lov III. Lov- og cirkulæreprogram Pol område B 215 BO 216 BO 217 BO 218 Tekstforklaring: 47 Lov nr. 2 af 26. december 213 om finanslov for finansåret 214 (Ændringer af kommunale bidrag for elever i frie grundskoler og frie grundskolers SFO som følge af folkeskolereformens forlængede skoledag) I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet, at de frie grundskoler ligeledes skal have et forhøjet tilskud. Dette sker automatisk fra skoleåret 217/218, idet taksten til de frie grundskoler har fuld effekt fra 217/218. I sidste års økonomiaftale blev der afsat 47 mio. kr. årligt til at løfte de kommunale serviceudgifter i forbindelse med folkeskolereformen. Heraf er der afsat 42,3 mio. kr. til kompensation for de kommunale merudgifter til ift. de frie grundskoler, idet det er i overgangsperioden ( ) besluttet, at den kommunale bidragssats til de frie grundskoler hæves fra 9 til 91 pct. Forhøjelsen af den kommunale bidragsprocent vil dog indebære en mindre afvigelse mellem den forudsatte kommunale merudgift og den faktiske merudgift, og derfor er der på bloktilskudsaktstykket i 214 optages denne regulering Miljøministeriet 5 Lovbekendtgørelse nr. 657 af 27. maj 213 af lov om råstoffer (Råstofloven) Som konsekvens af evalueringen af kommunalreformen overdrages opgaven med at give tilladelser til indvinding af råstoffer til regionerne pr. 1. juli 214. Regionerne varetager således fremover både råstofplanen samt de konkrete indvindingstilladelser, der gives på baggrund heraf. I alt, lov- og cirkulæreprogram Indarbejdes i budgetforslaget Kommunes andel Procentssate i forhold til landstallene,671%

14

15 Nøgletalsnotat Budget

16 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt... 3 Metode... 6 Politikområde Natur og Miljø... 8 Politikområde Veje og Trafik... 1 Politikområde Kommunale Ejendomme Politikområde Fritid og Idræt Politikområde Skoler Politikområde Unge og Medborgerskab Politikområde Børn Politikområde Kultur Politikområde Erhverv og Turisme Politikområde Udsatte Børn og Unge Politikområde Beskæftigelse Politikområde Sundhed og Frivillighed Politikområde Pleje og Omsorg... 4 Politikområde Handicap og Socialpsykiatri Politikområde Beredskab Politikområde Borgerservice, administrativ og politisk støtte Politikområde Finansiering Politikområde Anlæg Side 2 af 59

17 Indledning Notatet er udarbejdet med det formål at skabe et nemt og lettilgængeligt overblik over Kommunes relative udgiftsniveau på politikområderne. Notatet er alene illustrativt og indeholder således ingen analyser omkring de bagvedliggende faktorer for, hvorfor Kommune ligger, som den gør i forhold til de øvrige kommuner. Udgiftsniveauet siger ikke nødvendigvis noget om serviceniveauet, da der kan være forskel på, hvor effektive kommunerne er, dvs. hvor meget service de kan levere for samme penge. Endvidere er nøgletallene som sædvanligt behæftet med en vis usikkerhed, da kommunerne kan kontere udgifter forskelligt. Generelt Set under et er udgiftsniveauet relativt højt i Kommune. De samlede serviceudgifter pr. indbygger er således knap 9 pct. højere end landsgennemsnittet. Til illustration betyder det, at kommunens udgifter ville være 144 mio. kr. lavere hvert år, hvis udgiftsniveauet lå på landsgennemsnittet. Også når der korrigeres for udgiftsbehov, er Kommunes udgifter højere end landsgennemsnittet om end forskellen så falder til knap 3½ pct., svarende til 56 mio. kr. Produktivitetskommissionen har peget på, at kommunerne under et kan hente produktivitetsgevinster på samlet 5,3 pct. Det beløb svarer til 94 mio. kr. for Kommune med uændret service. Produktivitetskommissionen peger især på et effektiviseringspotentiale inden for de store serviceområder, dvs. skole, dagtilbud og ældrepleje. Produktivitetskommissionens konklusioner er baseret på data fra perioden 29 til 211. Metodisk anvendes i nøgletalsnotatet sammenligninger med landsgennemsnittet samt de tre nabokommuner, Helsingør, Hillerød og Hørsholm. Side 3 af 59

18 Serviceudgifter pr. indbygger (regnskab 213) Landsgns. Helsingør Hillerød Hørsholm Ser man på nettodriftsudgifter i forhold til udgiftsbehov (indekstal) ligger Kommune på en 22. plads ift. landets øvrige kommuner. Kommunes nettodriftsudgifter i forhold til udgiftsbehovet ligger indeks 13 i forhold til landsgennemsnittet (indeks 1). 18 Nettodriftsudg. i forhold til udgiftsbehov (indekstal) Landsgns. Helsingør Hillerød Hørsholm Side 4 af 59

19 Det overordnede udgiftsniveau dækker over udgifterne på alle kommunens politikområder og underopdelinger af disse. Det er i høj grad en subjektiv vurdering, hvorvidt man mener, at udgiftsniveauet er for lavt eller for højt, og man bør derfor være varsom med en kategorisering. Administrationen anbefaler derfor også, at nøgletalsnotatet læses i sin fulde længde. På trods heraf er det overordnede billede søgt sammenfattet i tabellen nedenfor. For nogle af udgiftsområderne er der en tæt sammenhæng. F.eks. bruger vi færre udgifter pr. indbygger på kommunal hjemmepleje, men omvendt flere udgifter på privat udført hjemmehjælp. Vi bruger relativt mange penge på forebyggelse vedr. udsatte børn, men ligger til gengæld lavt, når det gælder udgifter til plejefamilier. Hovedpointen i nøgletalsnotatet og dets sammenligninger med landsgennemsnittet og andre kommuner er, at sammenligningerne viser, at der er et politisk handlerum på stort set alle udgiftsområder det er altså primært et spørgsmål om politisk prioritering, hvor udgiftsniveauet skal ligge. Højt udgiftsniveau Middel udgiftsniveau Lavt udgiftsniveau Ungdomsskoler Natur og Miljø Erhvervsservice Integrerede daginstitutioner Veje og Trafik Turisme Musikskoler Fritid og folkeoplysning Plejefamilier Forebyggelse udsatte børn Sundhed og forebyggelse Ældrepleje 65+ Sikrede døgninstitutioner Biblioteker Kommunale hjemmehjælp Beskæftigelsesindsats Museer Sygedagpenge Privat hjemmehjælp Førtidspension Likviditet Voksne med særlige behov Dagpenge Anlæg Børn og unge med særlige Kontanthjælp aktiv og passiv behov Tandpleje Beredskab Sundhedspleje Gæld Ældrepleje 8+ Aktivitetsbestemt medfin. Administration Side 5 af 59

20 Det er ikke bare udgiftsniveauet, der er højt i Kommunes. Kommunen har også et højt beskatningsgrundlag - det 8. højeste i landet. Kommunes beskatningsgrundlag pr. indbygger ligger således ved regnskab 213 på kr. pr. indbygger ift. landsgennemsnittet på kr. pr. indbygger. Ses der på Kommune ift. Hørsholm, Helsingør og landsgennemsnittet bliver billedet således: 35. Beskatningsgrundlag pr. indbygger (regnskab 213) Landsgns Helsingør Hillerød Hørsholm Metode Der er primært anvendt nøgletal fra det fælleskommunale ledelsesinformationssystem (FLIS), og i ganske få tilfælde fra udtræk fra OPUS, ECO samt nøgletal.dk (IM nøgletal). Indenfor Handicapområdet er ligeledes anvendt nøgletal fra den områdespecifikke undersøgelse Ballerupundersøgelsen. Den bevillingsmæssige opdeling af budgettet (på politikområdeniveau), som benyttes i Kommune er ikke nødvendigvis den samme i andre kommuner. Der gøres derfor opmærksom på, at nøgletallene er lavet med udgangspunkt i kontoplanen, hvorfor nogle nøgletal godt kan dække over opgaver, der løses i flere politikområder. Hvor ikke andet er angivet er data fra FLIS. Side 6 af 59

21 Det Fælleskommunale Ledelsesinformations System (FLIS) Pr. 1. april 213 var 77 kommuner tilsluttet det FLIS, og disse repræsenterer 64 % af befolkningsgrundlaget i Danmark. Foruden dette har alle landets kommuner givet tilladelse til, at der må hentes data til FLIS for deres kommune, idet Københavns data dog ikke indgår på økonomiområdet. Kommune er tilsluttet FLIS og har derigennem fået et værktøj til at se på kommunens opgaveløsning gennem benchmarking og ledelsesinformation, der både er månedligt opdateret og giver mulighed for at sammenligne kommunerne på tværs af data. Tidligere har Kommune benyttet sig primært af ECO-nøgletal, hvor gruppen af sammenligningskommuner ligger forud defineret i systemet. Til brug for sammenligning af FLIS nøgletal for Kommunes nøgletal er det valgt, at sammenligne Kommune med de tre kommuner, som man typisk vil sammenligne sig i forhold til. Det er for alle områder udvalgt at sammenligne Kommune data med hhv. Helsingør, Hillerød og Hørsholm Kommuner. Derudover viser graferne, hvorledes Kommunes nøgletal ligger i forhold til landsgennemsnittet. Det skal dog bemærkes, at Københavns Kommune ikke indgår i beregningen af landsgennemsnittet. På sigt vil FLIS ligeledes give mulighed for at sammenstille data med eksempelvis sammenligningskommuner der er beregnet ud fra forskellige strukturelle rammebetingelser. Der er tale om strukturelle rammebetingelser, som kommunerne har vanskeligt ved at påvirke på kort sigt, fx beskatningsgrundlag, indbyggernes alders- og kønssammensætning, indbyggertal, befolkningstæthed mv. Derudover vil der ligeledes blive mulighed for at områderne skole, udsatte børn og unge, ældre og voksenhandicap at lave mere områdespecifikke sammenligningskommuner på baggrund af mere områdespecifikke variable. FLIS trækker data direkte fra kommunernes egne økonomi- og fagsystemer. Alle FLIS tal er udtrukket i regnskab tal og er alle opgjort i prisniveau 13, idet skole og ældreområdet er opgjort i løbende priser. FLIS tal er opgjort som enten totaltal eller hvor muligt pr. indbygger i kommunen. Side 7 af 59

22 Politikområde Natur og Miljø Politikområde Natur og Miljø udgjorde ved regnskab 213 i alt 9 mio. kr., svarende til,4 pct. af Kommunes samlede driftsregnskab for 213. Natur og miljø omfatter kommunens myndighedsbehandling indenfor natur- og miljøområdet, den generelle naturplejeindsats, vedligeholdelse af vandløb samt kommunens indsats for klimatilpasning. Myndighedsbehandlingen omfatter bl.a. planlægning, tilsyn, godkendelser, tilladelser, dispensationer og anden sagsbehandling efter miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, jordforureningsloven, miljømålsloven, vandforsyningsloven, varmeforsyningsloven, husdyrloven mv. Størstedelen af arbejdsopgaverne er reguleret indgående af lovgivningen. Kun mht. naturgenopretning og naturpleje er der i et vist omfang et råderum. Politikområdet inkluderer også kommunens klimatilpasningsindsats. Nedenstående viser udgifterne på Politikområdet Natur og Miljø i perioden Der er fraregnet udgifter vedr. affaldshåndtering, som håndteres af Forsyning, og EU-Life projektet, som ikke er en del af den sædvanlige drift. Når man fraregner disse to områder har udgifterne til Natur og Miljø ligget meget stabilt i perioden Udgifter politikområde Natur og Miljø 1. kr Regnskab 212 Regnskab 213 Budget 214 Note: Figuren viser udgiften til politikområdet Natur og Miljø i 214-priser. Bemærk, at i figuren er fraregnet udgiften vedr. affaldshåndtering og EU-Life projektet. OPUS-udtræk Side 8 af 59