Dagplejere - hvad kan vi gøre for jer? Et erhvervsrelateret projekt

Transkript

1 Dagplejere - hvad kan vi gøre for jer? Et erhvervsrelateret projekt 1

2 Fag: Det erhvervsrelaterede projekt Eksamenskode: HBIB00161E Navn: Mia Sund Ingerslev Studienummer: WTN257 Projktudbyder: Aalborg Bibliotekerne v. Marianne Agger og Karin Lund Vejleder på IVA Vest: Bo Gerner Nielsen Dato: Januar 2015 Ord:

3 Dagplejere - hvad kan vi gøre for jer? Projektrapport 1

4 ABSTRACT Denne rapport indeholder den teoretiske og metodiske del af et erhvervsrelateret projekt som er udarbejdet i samarbejde med Aalborg bibliotekerne. Det samlede projekt har til formål at klarlægge det allerede eksisterende samarbejde mellem dagplejere i Aalborg kommune og Aalborg bibliotekerne, såvel som at udarbejde idéer og nye tiltag som kan styrke dette samarbejde. Projektet omhandler således et produktelement i form af et idékatalog til brug for Aalborg bibliotekerne i deres videre samarbejde med dagplejerne. Ligeledes indeholder projektet dette rapportelement som er ment som en redegørelse for tilblivelsen af produktet og en mere teoretisk del af det samlede projekt. Yderligere indeholder projektet en projektplan som giver et overblik over forventninger til både udfald og tidsplan for projektet. 2

5 INDHOLD Abstract 2 Indledning 4 Problemformulering 5 Metode 6 Metodetriangulering 6 Empiriindsamling metodebeskrivelse 7 Spørgeskemaets konstruktion 8 Rundse nding af spørgeskema 9 Fokusgruppeinterview opbygning og udførelse 12 Analyse 16 Resultater 22 Idéerne 22 Diskussion og refleksion 28 Konklusion 30 Litteratur 32 3

6 INDLEDNING I disse år er der på folkebiblioteket stor fokus på formidling til børn og unge. Dog begrænser denne målgruppe sig ved at omfatte børn fra børnehavealderen og unge op til de sene skoleår. En stor gruppe som er glemt i denne sammenhæng er dagplejebørn, de 1-3 årige børn. Dette projekt har til formål at undersøge hvad der tiltrækker dagplejere og deres børn på biblioteket, og i forlængelse heraf udvikle et idekatalog som samler de idéer og tanker som dagplejerne har til et optimalt børnebibliotek. Projektet tager sit udgangspunkt fra Aalborg bibliotekerne og deres samarbejde med dagplejere i Aalborg Kommune og denne rapportdel af projektet vil bestå af de metodiske og teoretiske overvejelser bag gennemførelsen af projektet, og ligeledes en analyse af de resultater som udledes gennem empiriindsamling. 4

7 PROBLEMFORMULERING Dagplejerne har hidtil været en overset gruppe på folkebibliotekerne. Det er dette projekts formål at klarlægge hvilke krav og drømme dagplejerne har til biblioteket og efterfølgende bruge disse oplysninger til at lave et idékatalog, som Aalborg bibliotekerne kan benytte i deres kampagne målrettet dagplejere i Aalborg Kommune. Problemstillingen lyder som følger; Hvordan kan Aalborg bibliotekerne understøtte dagplejeres arbejde med læreplaner, med stadigt fokus på egen vision/mission? Hvordan får Aalborg bibliotekerne kommunikeret deres tilbud ud til dagplejerne? 5

8 METODE I den redegørende del af projektet, gennemgås de metoder og fremgangsmåder som er brugt i forbindelse med skabelse af slutproduktet. Der redegøres for valg af metoder og disses styrker og svagheder. Ligeledes vil der redegøres for metodernes samspil med fokus på både negative og positive elementer. I den analytiske del af projektet vil fokus ligge på de resultater som er fremkommet gennem empiriindsamling. Disse resultater vil blive analyseret med det formål at finde frem til hvilke konkrete ideer Aalborg bibliotekerne kan bruge i deres videre samarbejde med dagplejerne. Det er med udgangspunkt i denne analyse at slutproduktet udvikles. De fremkomne resultater beskrives ligeledes i rapportdelen af projektet med særligt fokus på inddragelsen af Aalborg dagplejes målsætninger og Aalborg bibliotekernes visioner og mission for børnebiblioteket. Som konkluderende og diskuterende element vil rapporten komme omkring de problemer der eventuelt er opstået i forhold til Gantt-skemaet som findes i projektplanen. I den forbindelse især i forhold til overholdelse af tidsperspektivet. Ligeledes vil diskuteres hvilke omstruktureringer der er foretaget omkring projektplanens udgangspunkt i forhold til oprindelig problemformulering og den forventede effekt af projektets gennemførelse. Ligeledes vil inddrages de eventuelle praktiske problemer der har været i forbindelse med empiriindsamlingen og de samarbejder der har været i den forbindelse. METODETRIANGULERING I projektet er anvendt både kvantitative og kvalitative metoder. Dette er gjort på baggrund af flere forskellige grunde. For at kunne få de mest troværdige og brugbare resultater er det relevant at inddrage flere forskellige metoder i empiriindsamlingen. I dette tilfælde bruges spørgeskemaundersøgelse og efterfølgende fokusgruppeinterview til uddybelse af de resultater som er frembragt gennem spørgeskemaet. I metodetrianguleringen ligger en styrkelse af den validitet som den enkelte metode har (Kruuse 2007a). For spørgeskemaundersøgelsen ligger der en styrke i at finde empiri, som kan være med til at give svar på spørgsmål fra et repræsentativt udsnit af en given population. Der gives mulighed for at få svar fra en større gruppe mennesker på kortere tid end ved fx interview og svarene fra en spørgeske- 6

9 maundersøgelse kan derfor bruges som repræsentative i en større sammenhæng. Der er dog også visse svagheder ved spørgeskemaundersøgelsen. I spørgeskemaet må mængden af spørgsmål naturligt begrænses og det er derfor svært at gå i dybden med emnet. Når spørgeskemaet udsendes til en stor gruppe mennesker må man holde spørgsmålene på et niveau hvor man kan sikre sig, at man får flest muligt brugbare svar. Ligeledes bruges der i spørgeskemaer ofte lukkede spørgsmål og det er i metodens natur ikke muligt at stille supplerende spørgsmål. I det følgende vil jeg gå mere i dybden med det spørgeskema som her været brugt i dette projekt. Med det menes en uddybning af spørgeskemaets opbygning samt tankerne bag spørgsmålene og den videre anvendelse af de svar som er fremkommet gennem spørgeskemaet. EMPIRIINDSAMLING METODEBESKRIVELSE Først og fremmest var det relevant at vurdere om emnet for projektet var egnet som brug i en spørgeskemaundersøgelse. I forhold til denne vurdering kan det være relevant at så på de, af Bourque og Fielder (Kruuse 2007b), opstillede kriterier. Disse kriterier vil jeg i det følgende gennemgå med udgangspunkt i mit spørgeskema. Første kriterium; At undersøgelsen ikke er eksploratorisk eller første led i en udforskning af emnet. (Kruuse 2007b, s. 273). Ved begyndelsen af projektet blev flere tidligere børnebiblioteksprojekter studeret, bl.a. Folkebibliotekerne i videnssamfundet (Styrelsen for bibliotek og medier, 2010) og Fremtidens biblioteksbetjening af børn (Biblioteksstyrelsen 2008). Ligeledes blev der afholdt flere samtaler med projektets anden medspiller, Aalborg bibliotekerne, med fokus på at indsnævre de forventninger og kriterier som det endelige projekt og produkt måtte leve op til. Først efter dette forarbejde blev spørgeskemaet udarbejdet og var dermed ikke første led i udforskningen af emnet. Det andet kriterium opfyldes i samme ombæring. Det lyder som følger; At emnet er fokuseret. (Kruuse 2007b, s. 273). Kriteriet er altså opfyldt idet der er lavet en forventningsafstemning og derigennem er rettet et fokus mod den bestemte problemstilling som projektet omhandler. Tredje kriterium i Bourque og Fielders opstilling drejer som mere om det indholdsrelaterede i spørgeskemaet; At spørgsmålene drejer sig om noget, 7

10 der foregår her og nu mere end om noget fremtidigt eller fortidigt. (Kruuse 2007b, s. 273). I projektets ånd kan dette kriterium være svært at opfylde idet formålet med projektet og i særdeleshed produktet, er at give ideer til fremtidige arrangementer og opstillinger på biblioteket. Dog er der et stort nutidigt element i undersøgelsen af dagplejernes nuværende brug af biblioteket, og dermed opfyldes kriteriet til dels. Med det fjerde kriterium inddrages en lavpraktisk præmis som må opfylder for at spørgeskemaet kan vurderes relevant som metode; At respondenterne kan læse og skrive det sprog, spørgeskemaet er udformet i, så alle spørgsmål kan besvares. (Kruuse 2007b, s. 273). Da dagplejerne er en faggruppe som indeholder stor diversitet, har det været vigtigt i spørgeskemaet at skrive i et sprog som hverken har været akademisk eller fordummende for respondenterne. Derfor er spørgeskemaet forsøgt skrevet i et almindeligt hverdagssprog som er letlæseligt og uden brug af akademiske termer og indforståede begreber. Det sidste og femte kriterium på Bourque og Fielders liste lyder som følger; At respondenterne må formodes at være motiverede til at deltage i undersøgelsen, enten fordi de gerne vil have kendskab til resultaterne, eller de føler sig som en del af en gruppe, der har grund til at ønske de aktuelle informationer. (Kruuse 2007b, s. 273). Dette kriterium var svært at opfylde på forhånd. Som udgangspunkt blev spørgeskemaet lavet ud fra en forventning om at dagplejerne kunne have interesse i at gøre biblioteket bedre og mere brugervenligt for netop deres faggruppe. Da faggruppen er så stor som den er (700 dagplejere i Aalborg kommune), var det dog ikke en mulighed at kontakte hver enkelt dagplejer individuelt med spørgsmål til dennes motivation for at besvare spørgeskemaet. Det udsendtes derfor på baggrund af et håb om, at så mange som muligt kunne se de muligheder for medindflydelse som spørgeskemasvarene kunne bidrage med, og derigennem finde motivation for besvarelse. Spørgeskemaets konstruktion Spørgeskemaet er opbygget af en blanding mellem åbne og lukkede spørgsmål (Kruuse 2007b, s. 280)(se Bilag 1 i idékataloget). De lukkede spørgsmål er i dette tilfælde også de demografiske spørgsmål. Altså de spørgsmål der har til formål at klarlægge hvor dagplejerne kommer fra, hvilket biblioteket de benytter og hvor ofte. Det har været en bevidst strategi at placere de demografiske spørgsmål i starten af spørgeskemaet da disse spørgsmål er nemme for respondenterne at svare på og de får en fornemmelse af spro- 8

11 get som spørgeskemaet er skrevet i, og der er derfor større mulighed for at de forstår de senere spørgsmål. Ligeledes virker det logisk i spørgeskemaets emneinddeling at de demografiske spørgsmål ligger i starten. Udover de rene lukkede spørgsmål indeholder spørgeskemaet også en række tjekliste spørgsmål hvor der både er givet svarmulighed og mulighed for, at respondenten selv kan formulere et svar. Disse spørgsmål giver mulighed for at respondenten bliver gjort opmærksom på de mulige svar som vi i projektet har overvejet. Den åbne svarmulighed giver modsat mulighed for, at respondenten kan gøre os opmærksomme på ideer og svar som vi i projektet ikke har overvejet eller været opmærksomme på. Derved kan den åbne svarmulighed være en grobund for nytænkning i projektet. I næste afsnit vil laves en hurtig gennemgang af tankerne bag den elektroniske form som spørgeskemaet er udarbejdet og udsendt i. Rundsending af spørgeskema Inden udarbejdelsen af spørgeskemaet var det for projektet vigtigt at få klarlagt hvordan svarene skulle indsamles. Om det skulle foregå elektronisk eller manuelt. Dette var væsentligt i forhold til empiriindsamlingen og det arbejde der ligger i at samle og analysere svarene. Dette spørgsmål blev løst gennem en samtale med den daglige leder af dagplejen i Aalborg Kommune. Denne samtale klarlagde de muligheder der var for rundsending af spørgeskemaer, og det lå hurtigt klar at det forventede antal svar var højest ved en elektronisk rundsending af spørgeskemaet. Spørgeskemaet blev udformet i perioden mellem d. 11/9-24/9 2014, og udsendtes derefter til dagplejerne d. 24/ I udarbejdelsesperioden indgik ligeledes en pilottestning af skemaet med hjælp fra 15 dagplejere fra andre kommuner end Aalborg. Disse dagplejere hjalp ved at gennemføre spørgeskemaet og derefter kommer med respons på eventuelle tvivlsspørgsmål. Disse spørgsmål kunne både dreje sig om stavefejl, forståelsesspørgsmål og andre anker der kunne være mod det oprindelige skema. Da spørgeskemaet havde sin endelig form blev det sendt til de 700 dagplejere i Aalborg kommune. Udsendingen skete via et internt mailsystem for dagplejerne og for at øge motivationen for dagplejerne medsendtes denne følgeskrivelse. 9

12 Kære Dagplejer i Aalborg Kommune. I forbindelse med et projekt, som udføres for og med Aalborg bibliotekerne er vi interesserede i dit forhold til biblioteket. Derfor sender vi dette spørgeskema som vi håber du har tid og lyst til at svare på. Det tager max 20 min, og dit svar vil være en stor hjælp til det fremtidige arbejde. Projektet tager udgangspunkt i de svar og ideer I som dagplejere kommer med i dette spørgeskema, og disse ideer vil i sidste ende bidrage til udarbejdelsen af et idekatalog hvor vi forhåbentligt kan komme med forslag og tiltag til ting som gør det endnu mere attraktivt for dig at komme på biblioteket. For at tilgå spørgeskemaet skal du benytte dette link, som fører dig direkte videre. Når du har besvaret skemaet og trykket færdig bliver du ført videre til Aalborg bibliotekernes hjemmeside, og du kan derefter lukke din browser. På forhånd tusind tak for hjælpen. Med venlig hilsen Mia Sund Ingerslev Det Informationsvidenskabelige Akademi 7. semester, Det erhvervsrelaterede projekt Ifølge Kruuse skal der med en population på 700 frembringes en stikprøve på 248 svar før undersøgelsen kan godtages som værende repræsentativ for gruppen (Kruuse 2007b s. 52). Idet denne spørgeskemaundersøgelse efter de første 13 dage kun havde indbragt 204 svar valgte jeg at udsende en rykker for at forsøge at øge svarprocenten. Denne rykker blev udsendt d. 7/

13 Kære Dagplejer For noget tid siden sendte jeg et spørgeskema til dig ang din brug af biblioteket. Der er allerede kommet mange gode besvarelser, men for at projektet virkelig kan gøre en forskel har jeg stadig brug for mere hjælp. Hvis du har besvaret skemaet vil jeg takke for din hjælp og undskylde denne ekstra mail. Hvis ikke vil det være en kæmpe hjælpe hvis du vil bruge lidt tid på at besvare skemaet. Som skrevet tidligere tager det maks min, og dit svar er vigtigt for at vi kan gøre biblioteket så relevant for dagplejerne som muligt. Du kan komme direkte til spørgeskemaet ved at benytte dette link. Nå spørgeskemaet er udfyldt kommer du til Aalborg bibliotekernes hjemmeside, og derfra kan du bare lukke din browser. Jeg håber du vil bidrage med dine svar. Med venlig hilsen Mia Sund Ingerslev Det informationsvidenskabelige Akademi 7. Semester, Det erhvervsrelaterede projekt Denne rykker resulterede i yderligere 212 på blot 3 dage og må dermed siges at have gjort en stor forskel. Dermed lukkede spørgeskemaet d. 10/ med et samlet antal svar på 416, og dermed en svarprocent på 68,7 %. En egentlig analyse af svarerne fra spørgeskemaet vil først laves i det dertil indrettede analyseafsnit. I det følgende vil jeg i stedet lave endnu et metodisk afsnit hvor tankerne bag fokusgruppeinterviewet bliver beskrevet, og ligeledes en beskrivelse af interviewets udførelse. 11

14 Fokusgruppeinterview - opbygning og udførsel I spørgeskemaundersøgelsen er det i metodensnatur begrænset hvor dybe spørgsmål man kan stille. Spørgsmålene skal helst være simple og er ligeledes definerede fra starten af undersøgelsen uden mulighed for at opstå under selve undersøgelsen. Derfor var det for opgaven vigtigt at der blev foretaget et mere dybdegående interview hvor nogle af de spørgsmål som vi fik ved at læse svarerne til spørgeskemaet kunne blive besvaret yderligere. I Kruuse Kvalitative forskningsmetoder i psykologi og beslægtede fag påpeger han, på side 147, at et fokusgruppeinterview kan være et godt grundlag for en spørgeskemaundersøgelse (Kruuse 2007a, side 147). I dette projekt er det dog gjort omvendt. For projektet var det vigtigt at få så mange idéer fra dagplejerne som overhovedet muligt og derfor også få så mange dagplejere som muligt til at byde ind. For ikke at blive fastlåst i de ideer som kom gennem fokusgruppeinterviewet valgte vi derfor at få en masse idéer først og derefter tage dem der, for biblioteket, var mest relevante og bringe dem med til interviewet. På den måde fik vi idéer fra 416 dagplejere og vi havde derfor et godt udgangspunkt for en diskussion inden interviewet. Vi valgte fokusgruppeinterviewet frem for interviews med enkeltstående personer for, at få diskuteret de forskellige i forhold til hver enkeltes hverdag. Hvad der kan lade sig gøre for den ene dagplejer er ikke nødvendigvis muligt for den anden og dermed kan nogle idéer være irrelevante for biblioteket at implementere selvom den er foreslået af en dagplejer. Det var altså vigtigt for projektet at høre hvad dagplejerne syntes om hinandens idéer. Forhåbningen op til interviewet var at ti dagplejere ville melde sig frivilligt til at deltage og dermed kunne der foretages to interviews med fem personer til hver. Forhåbningen var ligeledes at disse ti dagplejere kom fra forskellige dagplejedistrikter, eller alternativt ikke kendte hinanden i forvejen, for at få færrest mulige personlige relationer ind i interviewet. Der var mulighed for at melde sig til interviewet gennem spørgeskemaet ved at sende en mail til yderligere kontakt og indkaldelse til interview. Da spørgeskemaet blev lukket var der imidlertid ingen der havde meldt sig til interviewet. Projektet kontaktede derfor dagplejekontoret og blev henvist til en legestuegruppe som kunne være aktuelle at tage fat i. Legestuegruppen, som bestod af fem dagplejere, var interesserede i at deltage og dermed blev de den eneste fokusgruppe i projektet. 12

15 Interviewet blev foretaget i legestuen mens børnene sov og der var derfor god ro og tid til at få stillet de relevante spørgsmål. Dagplejerne var interesserede og spurgte gerne ind hvis de var i tvivl om noget eller de var særligt interesserede i et bestemt emne. Vi startede interviewet med et mega mind-map. Vi lagde et stort stykke papir på et fritstående bord og havde i midten af papiret skrevet. Hvad er dit drømmetilbud på biblioteket?. Dagplejerne gik derefter rundt om papiret i stilhed og skrev deres svar på papiret. Der var ligeledes mulighed for at tilføje yderligere kommentarer til de andre dagplejeres idéer som de gik rundt. På den måde fik dagplejerne lov til først at komme med egne idéer inden vi fremlagde yderligere idéer som var fremkommet gennem spørgeskemaet. Først diskuterede vi deres idéer i plenum og det blev hurtigt tydeligt at det der for nogen var en god idé ikke nødvendigvis var det for alle. Blandt andet var der to som syntes at idéen om en aften på biblioteket med info om nye materialer var god, mod tre som ikke mente at det var noget de ville møde op til. Igennem interviewet blev det dog tydeligt, at hvis formen på en sådan aften blev ændret til i stedet at være en foredragsaften med en fagrelevant person med inddragelse af noget faglitteratur for dagplejerne, så var de alle fem interesserede i at deltage. Dermed fremkom idé nr. 4, som kan ses i idékataloget. Efter at have diskuteret de fem dagplejeres egne idéer bragte vi de idéer på banen som var mest gennemgående i svarene fra spørgeskemaet, og som biblioteket på forhånd havde vurderet kunne være mulige at implementere på biblioteket. Der var altså nogle idéer som blev fravalgt uden at blive diskuteret. Det drejede sig bl.a. om forslag til åbning af flere biblioteker, genåbning af lukkede biblioteker og generelt mere politisk prægede forslag som ikke umiddelbart er en mulighed for personalet på biblioteket at opfylde. Alle forslagene som fremkom i spørgeskemaet kan ses i bilag 1 i idékataloget. Efter interviewet havde vi i alt 9 idéer som er de idéer som er kommet med i idékataloget. Disse idéer er altså udviklet gennem spørgeskemaundersøgelsen og senere ved diskussion i plenum med en lille gruppe dagplejere. På den måde har metodevalget været medvirkende til at der har været en stor mængde rå-empiri som siden er kogt ned til nogle helt specifikke idéer og forslag som biblioteket kan arbejde videre med efter gennemlæsning af idékataloget. 13

16 14 I det senere diskussionsafsnit vil projektet komme med nogle forskellige kritikpunkter i forhold til arbejdet med disse metoder. I det følgende vil jeg dog først lave en analyse af de svar som er fremkommet igennem empiriindsamlingen og dermed den analyse som ligger til grund for de senere resultater som projektet har resulteret i.

17 15

18 ANALYSE Dette analytiske afsnit vil fokusere på de svar der er kommet ved spørgeskemaundersøgelsen og de svar vi fik gennem interviewet med de fem dagplejere. Jeg vil forsøge at sammenholde nogle af disse svar med hinanden og yderligere sammenholde dem med den nuværende tilstand på biblioteket og de visioner og den mission som biblioteket har for dagplejernes fremtidige brug af biblioteket. De demografiske spørgsmål i spørgeskemaet er med til at give et overblik over hvilke distrikter dagplejerne tilhører og derigennem give et overblik over om de er bestemte distrikter der benytter biblioteket i højere eller mindre grad (se bilag 1). Ligeledes kan man, hvis man sammenholder med dagplejernes kvalitative svar på hvilke tiltag der kunne få dem til at komme på biblioteket, se hvorfor der muligvis er nogle distrikter som benytter biblioteket i højere grad end andre distrikter. Dette gøres ved først at bruge de data som findes i bilag 1, og derefter undersøge hver enkelt besvarelse i en given gruppe som man vil undersøge. For at give en ide om hvordan dette kan gøres har jeg udvalgt et enkelt dagplejedistrikt og set på de svar som de er kommet med i deres kvalitative besvarelser. Distriktet er udvalgt med baggrund i, at de fem respondenter der var i dette distrikt alle har svaret at de aldrig kommer på biblioteket (se bilag 2, Frejlev). De fem respondenters svar kan ses i bilag 2. De fire nedenstående svar giver en god i de om hvorfor dagplejerne i Frejlev ikke kommer på biblioteket og hvad der i givet fald ville kunne få dem til at komme på biblioteket; at jeg bare kommer ud af fjerne at de kom ud i nærområdet i dagtimerne så man nemmere kunne komme afsted med dp børn nej ikke mere da børnene ikke må stå og sove uden for bogbussen mens børn og dagplejer er i bogbussen Bibliotek i Frejlev De fem dagplejere fra Frejlev der har svaret på spørgeskemaet er alle afhængige af bogbussen da det er nærmeste mulighed for at tilgå bibliotekets tilbud. Det, at dagplejerne aldrig kommer på biblioteket kan også være udslagsgivende for de mangelfulde besvarelser af spørgeskemaet da de ikke mener at biblioteket har noget at tilbyde dem, idet de ikke har muligheden for at tilgå det fysiske bibliotek i arbejdsøjemed. Besvarelserne kan altså 16

19 tyde på at kommunikationen fra bibliotekets side ikke er fyldestgørende. Der findes både mulighed for at bestille bogbussen i et tidsrum man ønsker, ligesom det er en mulighed at få bogbussen ud til legestuer hvor der så er mulighed for at dagplejerne kan dele sig op dermed have de mindste børn stående i barnevogne. Denne information virker ikke til at være kommet ud til disse dagplejere når man læser deres besvarelser. Dermed er grundlaget lagt for det første punkt i idékataloget, nemlig udsendelsen af et nyhedsbrev. Det meste samarbejde mellem dagplejere og biblioteket står og falder med, at dagplejerne er klar over hvilke arrangementer der er på biblioteket og hvilke muligheder dagplejerne har for at få nogle af bibliotekets tilbud og arrangementer ud af biblioteket, ud til legestuerne og der hvor dagplejerne ellers har deres dagligdag. Gennemgående i spørgeskemaet har været, at for mange af dagplejerne i yderområderne er afstanden til biblioteket en stor hindring for, at de ikke kan komme dertil (det fulde antal svar kan ses i bilag 1 i idékataloget). Det er simpelthen ikke muligt i forhold til infrastruktur og børnenes rutiner og vaner at nå ind til nærmeste bibliotek inden børnene skal sove middagslur eller på anden måde ikke kan deltage i de aktiviteter som dagplejeren laver på biblioteket. Det er derfor endnu vigtigere i yderområderne at dagplejerne bliver gjort bevidste om hvilke muligheder der findes for at gøre biblioteket nærværende i dagligdagen uden det kræver den fysiske tilstedeværelse på biblioteket. Analysemæssigt kan det være interessant ligeledes at se på om dagplejerne kun kommer på deres eget nærbibliotek. Som det ses i nedenstående graf er der knap 2/3 som aldrig benytter et bibliotek som ikke er deres nærbibliotek. 17

20 18

21 Dette er igen en indikation på at dagplejerne bruger det bibliotek der er nemmest for dem at komme til. Dog er der et udsving i forhold til. Dette kan tyde på at der er nogle dagplejere som prioriterer at komme på biblioteket til bestemte arrangementer eller tilbud som kun foregår på hovedbiblioteket. For biblioteket er denne information relevant idet den kan bruges som et udgangspunkt for at ligge flere arrangementer ude på de forskellige bybiblioteker og derigennem få flere dagplejere til at møde op til arrangementerne. I bilag 3 ses det hvordan de enkelte distrikter svarer på spørgsmålene; Hvor ofte benytter du nærbiblioteket i arbejdsøjemed og Hvor ofte kommer du på de biblioteker som ikke er dit nærbibliotek?. Her ses det også, at der er dagplejere, der kommer jævnligt på nærbiblioteket men aldrig kommer på andre biblioteker. De mange forskellige svar der er kommet på det sidste spørgsmål angående ønsker til et fremtidigt bibliotek, kan både være et udtryk for dagplejernes egne personlige ønsker. Men ligeledes kan det være ønsker som kan relateres til de pædagogiske læreplaner som dagplejerne arbejder med i deres dagligdag. Disse læreplaner er forskellige fra team til team og skal blot udarbejdes med øje for 6 overordnede punkter. 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Naturen og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier. (Det vil vi, side 6, 2014) Disse punkter kan for biblioteket være relevante at have in mente når der udvikles tilbud til dagplejerne og deres børnegruppe ud fra de idéer som er beskrevet i idékataloget. Dette var også relevant i det gennemførte interview med de fem dagplejere som er beskrevet i det tidligere metodeafsnit. For dagplejerne var det vigtigt at deres besøg på biblioteket, eller de bøger som de låner med hjem fra biblioteket, giver mening i forhold til de forløb som dagplejerne, i samarbejde med dagplejepædagogen, laver for børnene. I idékataloget er vedlagt det fulde spørgeskema med alle svar, og bibli- 19

22 oteket kan derfor gå ind og få inspiration fra de enkelte dagplejere gennem de svar som er givet på det sidste spørgsmål som omhandler ønsker for biblioteket i fremtiden. Ligeledes kan det være en god ide at se på nogle af de målsætninger som Aalborg kommune arbejder med i forhold til det enkelte barns udvikling og trivsel. Der er især to punkter som biblioteket igennem en fysisk rammesætning kan medvirke til at opfylde. Nemlig, at barnet for tid og ro til fordybelse (Det vil vi, side 5, 2014) (med henblik på idéen om et sansested på biblioteket (se idékatalog)) og ligeledes, at barnet får mulighed for alsidige aktiviteter der styrker barnets fantasi, sanser og fysik (Det vil vi, side 5, 2014). Med de målsætninger, som er sat op af Aalborg kommunes dagpleje i forhold til børnenes udvikling (se bilag 4), de målsætninger som biblioteket har italesat gennem deres visioner (se bilag 5) og de svar som den enkelte dagplejer er kommet med (se bilag 1 i idékataloget), har det været muligt at udarbejde forskellige idéer som biblioteket kan bruge i det fremtidige arbejde med at få dagplejerne til at komme på biblioteket. De endelige resultater vil jeg komme nærmere ind på i det følgende afsnit, hvor jeg vil inddrage de ni idéer som er medtaget i idékataloget og yderligere sætte dem op i en kontekst, hvor de giver mening i forhold til netop de visioner og målsætninger som de to forskellige instanser har. 20

23 21

24 RESULTATER Jeg vil i det følgende gennemgå idéerne fra idékataloget en efter en og sætte hver enkelt idé en i den kontekst som den er tænkt i forhold til de visioner som jeg i det foregående afsnit har listet op. Det har gennem hele forløbet været vigtigt, at de idéer som fremkom med idékataloget skulle kunne bruges direkte som de var, men ligeledes med mulighed for videreudvikling, både på hovedbiblioteket, men også på bybibliotekerne rundt omkring i kommunen. Idéerne er udviklet på baggrund af analysen og især med udgangspunkt i de idéer som dagplejerne selv har skrevet i spørgeskemaet. Der var en naturlig udskillelse i idéerne da de idéer, som var funderet i politiske beslutninger meget hurtigt blev sorteret fra. Som for eksempel genåbningen af lukkede biblioteker og åbning af helt nye biblioteker. Disse idéer kunne ikke som udgangspunkt bruges til dette projekt da projektets formål er at tiltrække dagplejere til de allerede eksisterende biblioteker. I idékataloget er dog vedlagt, som bilag, alle de svar som dagplejerne er kommet med og dermed får biblioteket også de idéer som ikke er videreudviklet og medtaget i idékataloget. IDÉERNE Medtaget i idékataloget er ni idéer. Disse idéer er valgt med tanke på, at idékataloget skal favne bredt, både i forhold til biblioteker og dagplejere. Inden den endelige udvælgelse gennemgik Marianne Agger, Lotte Svendsen og jeg selv de mest forslåede idéer med de fem dagplejere i fokusgruppeinterviewet. Det var vigtigt for os at få et realistisk billede af, hvad der kan lade sig gøre med 4-5 børn i aldersgruppen 1-3 år, og især, hvilke ideer der ikke kan lade sig gøre, inden vi arbejdede videre med de idéer, som for os virkede interessante. Den første idé er ment som et oplæg til en mere struktureret nyhedsudgivelse til dagplejerne. Det har vist sig gennem hele projektet, at en af de største forhindringer for dagplejerne i deres møde med biblioteket er, at de ikke er klar over hvornår der sker noget for deres børnegruppe. Igennem et nyhedsbrev er der mulighed for at skitsere hvor og hvornår der afholdes arrangementer for dagplejerne og dermed gøre opmærksom på, fra bibliotekets side, at dagplejerne er en gruppe som bibliotekerne er meget inter- 22

25 esserede i at se. Gennem interview og spørgeskema blev det tydeliggjort, at den bedste måde at imødekomme dagplejernes behov for informationer er gennem et rundsendt nyhedsbrev, som eventuelt kan følge et allerede eksisterende nyhedsbrev som dagplejerne modtager fra Dagplejekontoret i Storvorde. Der skal dog arrangeres en fast aftale med Dagplejekontoret da dette er altafgørende for, at et nyhedsbrev fra biblioteket medsendes Dagplejekontorets nyhedsbrev. Der efterspørges generelt flere arrangementer til de 1-3 årige i spørgeskemaet. Gennem interviewet blev det klart at arrangementerne ikke altid skal være noget med for eksempel musik og udfarende deltagelse fra børnene, det kan ligeledes være en slags sansearrangement. Et sansearrangement kunne for eksempel være noget med rolig musik, massage af børnene, forskellige materialer at føle på osv. Igennem et sådan arrangement er der mulighed for børnene for at fornemme deres egne kroppe. Massage kunne bestå i små massagebolde som børnene kunne trille på hinanden og dermed indgå i en anderledes relation med de andre børn end de er vant til. I forhold til dagplejens målsætninger for børnenes udvikling (Det vil vi, 2014, s 5) kan et sådan arrangement være med til at udvikle barnets mulighed for at få styrket sanser og fysik, udvikle sociale kompetencer i samspillet med andre børn og ligeledes lægge op til muligheder for ro og fordybelse for barnet. Idéen om et sansearrangement kan videreudvikles mod en mere permanent installation på biblioteket. Der kan for eksempel installeres en hule hvor børnene kan ligge og modtage sansepirrende oplevelser. Det kunne være blid musik, puder i forskellige materialer, forskellige rolige lyskilder og lign. Dermed kan dagplejeren selv initiere en udflugt til biblioteket med fokus på en dag for børnene med ro og fordybelse. Et andet arrangement som mange dagplejere efterspørger, er filmfremvisninger på biblioteket. Her bliver det igen tydeligt at informationerne fra biblioteket strander inden de kommer ud til dagplejerne. Der er tidligere udsendt en flyer fra bibliotekets side (se bilag 6), hvorpå der kan læses at der er mulighed for at booke filmfremvisninger på biblioteket. Det første punkt inden for dette forslag er derfor relateret til nyhedsbrevet, da det essentielle er at få informationen om filmfremvisninger ud til dagplejerne. For dagplejerne er det vigtigt at en filmfremvisning kan passes ind i de rutiner som børnene har i løbet af en dag. Derfor er det optimalt at en filmfremvisning starter senest kl 9.15 da børnene på det tidspunkt ikke er tæt på hverken måltid eller lur, og der dermed gives de bedste forudsætninger for at give alle en god oplevelse. Den enkelte filmfremvisning arrangeres i 23

26 et samarbejde mellem bibliotekaren og dagplejerne. Det kan både afholdes for en enkelt dagplejer eller for en hel legestuegruppe med flere dagplejere. Ligeledes aftales filmen også med udgangspunkt i dagplejernes ønske da det er dem der kender børnegruppen bedst og dermed kan komme med forslag til film som passer til gruppen. For at relatere filmfremvisningen til dagplejens målsætninger kan det være relevant for bibliotekaren at spørge ind til, hvilke temaer der arbejdes med i dagplejen på filmfremvisningens tidspunkt og derudfra komme med forslag til film som kan bruges i et læringsperspektiv. Ligeledes giver filmfremvisning en mulighed for biblioteket for at lave et arrangement som dagplejeren ikke har de fornødne installationer til i eget hjem, og dermed give børnene en oplevelse som de kun kan få på biblioteket. I fokusgruppeinterviewet blev det også gjort klar for os interviewere, at det ikke er brugt at se film hjemme ved dagplejeren selv og dette er bare endnu et eksempel på, at biblioteket kan noget som dagplejeren ikke kan i eget hjem. For at gøre yderligere opmærksom på de arrangementer som allerede nu er en mulighed på biblioteket, blev der, af projektgruppen, fremstillet en idé om infomøder på biblioteket som lå udenfor arbejdstiden. Det blev dog hurtigt klar gennem interviewet at der ikke var umiddelbar interesse for at deltage i sådanne møder. Til gengæld var interessen større da det blev forslået, at et aftenarrangement kunne være baseret på for eksempel et foredrag eller lign med en fagrelevant person. Disse arrangementer kunne for eksempelvis gøres åbne for både dagplejere og forældre til børnegruppen. I nyhedsbrevet kan så indskrives de arrangementer som kunne havde interesse for dagplejeren fra et fagrelateret synspunkt. Som det også er skrevet i idékataloget kunne disse arrangementer blive en indgangsvinkel for dagplejerne til at se hvilke faciliteter biblioteket tilbyder og dermed kunne arrangementerne give bibliotekerne en mulighed for at tiltrække dagplejerne i arbejdstiden, eller i hvert fald få informeret om hvilke arrangementer der tilbydes fra bibliotekets side til dagplejerne som gruppe. To af disse tilbud beskrives i de følgende to punkter. De følgende to idéer baserer sig som udgangspunkt på de dagplejere som har transport- og afstandsmæssige problemer med at møde op på det fysiske bibliotek, men der er dog intet til hinder for at de dagplejere som ligeledes benytter det fysiske bibliotek kan benytte sig af disse tilbud. Med udgangspunkt i nogle idéer som fremkom gennem spørgeskemaets pilottest, hvor 15 dagplejere fra andre kommuner end Aalborg svarede på 24

27 spørgeskemaet, fandt vi inspirationen til idé nummer fem. I pilottesten var der flere dagplejere som omtalte såkaldte bogpakker. Disse bogpakker er et tilbud som især ville kunne bruges på bybibliotekerne til dagplejere i yderområderne. Det går i sin enkelthed ud på at biblioteket pakker nogle forskellige pakker med 4-5 bøger som kan lånes af for eksempel legestuer. En legestue kan så låne det antal pakker som de har dagplejere tilknyttet. I stedet for at skulle ind på biblioteket kan dagplejerne bytte pakkerne internt. De enkelte bogpakker kan tematiseres efter dagplejernes målsætninger, og dermed også deres læreplaner. Hermed kan idéen være med til at understøtte dagplejernes daglige arbejde med de kommunale målsætninger. Det vigtigste i disse pakker er at bøgerne er egnede til målgruppen både i indhold og materiale. De skal kunne holde til at blive læst som man må forvente at en 1-3 årig læser. I bogpakkerne kan der ligeledes tilføjes en arrangementskalender, en filmoversigt over bibliotekets film som kan bruges ved filmfremvisninger eller andet relevant materiale som kan gøre dagplejerne interesserede i at benytte bibliotekets fysiske rammer. Yderligere kan der vedlægges en guide til bibliotekets tilbud om bookning af bogbussen til legestuer, som ligeledes kan være relevant for dagplejerne i yderområderne. Denne sjette idé er en videreudvikling af et allerede eksisterende tilbud på biblioteket. Bookning af bogbussen har længe været en mulighed for dagplejerne, men igen er det et tilbud som ikke mange dagplejere kender til. I fokusgruppeinterviewet blev det tydeligt at flere af dagplejerne ville nyde muligheden for at vise deres børnegruppe bogbussen på egen grund. For dagplejerne kan det især være en udfordring at skulle tilgodese børnenes aldersrelaterede behov i en bogbussituation. Der kan være brug for opsyn med barnevogn udenfor og/eller hjælp til de ældste børn inde i bogbussen. Derfor er en mulighed at bogbussen bookes til en hel legestue. På den måde kan de ældste børn gå i bogbussen med dagplejere mens de yngste kan blive inde i legestuen med andre dagplejere. Som en af de interviewede dagplejere pointerede kan det være en oplevelse for børnene i sig selv at se bogbussen komme kørende og få lov at gå ind i den. På denne måde kan dagplejerne give børnene en oplevelse som ikke kan lade sig gøre til dagligt hvor en aldersdifferentieret opdeling ikke er en mulighed. Som det hele tiden har været planen med bookning af bogbussen vil der ligeledes til dagplejerne blive tænkt på målgruppen inden bogbussen ankommer. Altså vil bogbussen pakkes med relevante materialer til aldersgruppen. 25

28 De sidste tre idéer som er medtaget i idékataloget bevæger sig i retning af nogle mere lavpraktiske funktioner, som dagplejerne gerne ser opfyldt på bibliotekerne. Disse idéer er især fremkommet gennem fokusgruppeinterviewet og dermed roterer de mest om hovedbiblioteket som er det bibliotek vores fokusgruppe benytter. Især sikkerheden på biblioteket var i højsædet når dagplejerne blev spurgt ind til hvilke funktioner de ønskede på biblioteket. I tilfældet med hovedbiblioteket betyder det blandt andet at det er et problem at benytte det rum der kaldes Hulen, da børnene derfra kan gå direkte ud i det store biblioteksrum og dermed også komme til udgangen af biblioteket. Et helt simpelt tiltag ville her være at sætte en låge op, og dermed afskære børnene muligheden for at stikke af. For, at dagplejeren kan have en god oplevelse på biblioteket er det vigtigt at hun/han ikke skal frygte at børnene kan løbe væk mens opmærksomheden er på et andet barn. Der ligger for biblioteket en opgave i at gøre det så overskueligt og nemt som muligt for dagplejeren at møde op på biblioteket med 4 småbørn og få en god oplevelse. I forlængelse heraf, og for at bidrage til den gode oplevelse var det vigtigt for mange af dagplejerne, både i spørgeskemaet og i interviewet, at det legetøj der findes på biblioteket er i en nogenlunde stand. Både i forhold til rengøring og generel stand af de enkelte stykker legetøj. Mange pointerede i spørgeskemaet at det meste legetøj på biblioteket var meget beskidt og ulækkert. Dette fordrer bestemt ikke dagplejernes besøg på biblioteket da deres børnegruppe netop bruger alle sanser i legen og derfor både rører, smager og piller ved legetøjet. Som skrevet i idékataloget er dette et problem, som kan afhjælpes forholdsvist simpelt ved indførelsen af nogle bestemte rengøringsretningslinjer fra bibliotekets side. Den sidste idé og dermed det sidste resultat af undersøgelsen er en idé om et kreativt hjørne/bord til de allermindste. En mulighed for at lave nogle kreative ting med børnegruppen som ikke kan lade sig gøre i dagplejerens eget hjem. Dette kan eventuelt gøres som arrangementer op til højtider hvor dagplejerne kan møde op på biblioteket med deres børn og lave for eksempel påskepynt, julepynt eller fastelavnsris. I de tilfælde, hvor biblioteket sætter fokus på en bestemt højtid og blandt andet har bogidéer til de voksne,med idéer til kreative udfoldelser kunne disse nedjusteres til børneniveau og give mulighed for udvikling af børnenes fantasi og kreative evner, som dagplejen ligeledes arbejder med som målsætning. 26

29 Generelt gennem projektet, og især med udviklingen af de forskellige idéer og tiltag har det været relevant at inddrage dagplejens egne målsætninger for børnenes udvikling og trivsel. Med fokusgruppeinterviewet blev der oveni inddraget de realistiske tanker omkring, hvad der er muligt for netop denne aldersgruppe. Med det hidtil skrevne in mente vil jeg i det følgende bevæge mig mod en mere diskuterende og reflekterende tilgang til projektet. Efter dette vil jeg afslutningsvis ende ud med et kort konkluderende afsnit. 27

30 DISKUSSION OG REFLEKTION Hele projektets forløb blev i projektplanen (vedlagt projektet) afbilledet ved hjælp af et Gantt skema som var medvirkende til at give et overblik over projektets forventede forløb for både projektsted, vejleder og jeg selv. Foruden skemaet indgik der i projektplanen ligeledes en uddybende gennemgang af det forventede forløb med uddybning af hver uges forventede arbejdsområde. Hele tidsplanen er udarbejdet med en mulighed for en overskridelse af den endelige deadline på op til 18 dage, hvilket sidenhen viste sig at være en god disposition. I starten af forløbet blev projektet forsinket grundet manglende respons fra kontaktpersonen på det kommunale dagplejekontor, samt manglende tilmelding til de fokusgruppeinterviews som dagplejerne kunne tilmelde sig gennem spørgeskemaet. Da projektet i sin opbygning har været afhængig af flere på hinanden følgende processor var det vigtigt for mig at gøre en stor indsats for at indhente den forsinkelse som empiriindsamlingen gav. Dette lykkedes og med inddragelse af efterårsferien kom projektet tilbage på rette tidsmæssige spor. Den manglende interesse i deltagelsen ved fokusgruppeinterviews, gjorde det nødvendigt at ændre i de, i projektplanen, beskrevne forventninger om to interviews med hver fem dagplejere. Løsningen blev, at der afholdtes ét interview med en gruppe dagplejere som benyttede sig af samme legestue. I forhold til de forhåbninger som også tidligere er beskrevet i metodeafsnittet, om at undgå personlige relationer mellem dagplejerne var dette ligeledes et krav som vi, hvis tidsrammen skulle kunne holdes, måtte slække på. Da det i sagens natur ikke kan forudsiges hvordan to fokusgruppeinterviews med ti, for hinanden, ukendte dagplejere ville have forløbet, kan det heller ikke præciseres om dette havde gavnet projektet. Alt i alt har der gennem hele projektet været en del praktiske udfordringer. Svartiden fra dagplejekontorets kontaktperson, manglende tilmelding til fokusgruppeinterviews og ligeledes problemer med optagelsen af det gennemførte interview. Efter interviewet viste det sig at den medbragte diktafon ikke virkede og interviewet findes derfor ikke på bånd eller i transkriberet udgave. De steder i projektet hvor jeg alligevel har valgt at henvise til interviewet er det med udgangspunkt i noter som blev taget under interviewet af Marianne Agger. Gantt-skemaet har altså været et godt redskab i forhold til at have en langsigtet overblik over projektets tidsramme og har været medvirkende til at 28

31 både projektsted, vejleder og jeg selv hele tiden har vidst hvor i processen vi var. I sidste ende var det dog godt disponeret at have indtænkt ekstra tid efter den ønskede afleveringsdato da den sidste måned af det planlagte arbejde var præget af sygdom hos både projektsted og jeg selv. I forhold til de praktiske problemer er det dog alligevel lykkedes gennem hele projektet at finde løsninger og dermed er projektet i sidste ende endt ud med at leve op til de forventinger som både jeg selv og Aalborg bibliotekerne havde inden start. Ved en fremlæggelse af idékataloget for de interesserede på Aalborg bibliotekerne blev det tydeliggjort at idékataloget levede op til deres forventninger om, både at komme med idéer som kan tages ud og bruges direkte, men ligeledes indeholder det idéer som kan videreudvikles inden for de rammer som de enkelte biblioteker i kommunen har til rådighed. 29

32 KONKLUSION Projektets formål har gennem hele arbejdet været at udvikle et idékatalog til Aalborg bibliotekerne som de kan bruge i deres samarbejde med dagplejerne. Dette idékatalog er udarbejdet ud fra de empiriske data som er indsamlet ved spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview. Disse metoder er udvalgt på baggrund af samtaler med Aalborg bibliotekerne om forventninger til projektet, og ligeledes efter læsning af metodeteori med fokus på at udvælge de mest egnede metoder til projektet. I det redegørende afsnit af projektet blev disse metoder gennemgået, både med fokus på metoden i sig selv og ligeledes med et fokus på metoden som den er anvendt i netop dette projekt. Efterfølgende blev svarende fra empiriindsamlingen studeret gennem en analyse hvor kvalitative og kvantitative data holdtes op i mod hinanden og dermed give materiale til det videre arbejde som munder ud i de beskrevne resultater. Resultaterne er for rapportdelen af projektet ikke det væsentligste afsnit, hvilket det derimod har været i udarbejdelsen af idékataloget. I idékataloget var det ikke den teoretiske viden og de metodefaglige refleksioner som var i højsædet, disse punkter har i stedet haft en stor plads i rapporten. Alt i alt har arbejdet med projektet været givende for mig og resultatet er endt ud som ønsket fra starten. I forhold til samarbejdet med projektstedet har det været godt og gnidningsfrit, og ud fra den positive feedback på produktet må det formodes, at de ligeledes har fået opfyldt de forventninger de havde ved starten af projektet. 30

33 31

34 LITTERATUR Styrelsen for bibliotek og medier, 2010, Folkebibliotekerne i vidensamfundet Rapport fra udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet, i_videnssamf.pdf (tilgået d. 3/1 2015) Biblioteksstyrelsen, 2008, Fremtidens biblioteksbetjening af børn, (tilgået d. 3/1 2015) Emil Kruuse, 2007a, Kvalitative forskningsmetoder i psykologi og beslægtede fag, 6. udgave, Dansk psykologisk forlag Emil Kruuse, 2007b, Kvantitative forskningsmetoder i psykologi og tilgrænsende fag, 6. udgave, Dansk psykologisk forlag Aalborg bibliotekerne , Aalborg bibliotekerne i en forandringstid vivsioner for , file:///c:/users/mia/downloads/visioner- 2012bib%20(3).pdf (tilgået d. 29/ ) Den kommunale dagpleje i Aalborg Kommune, Det vil vi Perspektivplan , Forældrebestyrelsen for den kommunale dagpleje i Aalborg Kommune: pdf (tilgået d. 29/ ) 32

35 33

36 Bilag 1 1

37 29/12/2014 SurveyXact Hvilket dagplejedistrikt hører du under? Krydset med: Hvor ofte benytter du nærbiblioteket i arbejdsøjemed? Flere Én gang gange om om ugen ugen Hveranden uge Én gang om måneden I alt Beatesmindevej ,4% Bislev ,6% Dall ,6% Ellidshøj ,6% Farstrup ,3% Ferslev ,1% Filstedvej ,2% Frejlev ,4% Gandrup ,6% Gistrup ,9% Godthåb ,9% Grindsted Uggerhalne ,1% Gudumholm ,9% Gug ,4% Hals ,1% Hasseris ,9% Herningvej ,7% Hou ,0% Humle/Smede ,3% Kanalkvarteret ,1% Klarup ,3% Kærby ,3% Langholt ,3% Lindholm ,9% Mou ,1% Mølholm ,1% Nibe ,0% Nørre Uttrup ,7% Nørholm ,3% Nørresundby centrum ,6% Nøvling ,0% Scheelsminde ,2% Sdr. Kongerslev ,9% Sebber ,3% Seminariekvarteret ,0% Skalborg ,9% Skallerupvej ,4% xact.dk/gwt/analysis/helpers/printhelper.html 1/2

38 29/12/2014 SurveyXact Sohngårdsholmskvarteret ,4% Stae ,0% Storvorde Sejlflod ,5% Sulsted ,3% Svenstrup ,7% Sønderbro ,1% Sønderhom ,9% Tylstrup ,4% Ulsted ,1% Vester Hassing ,3% Vadum ,4% Vejgaard centrum ,9% Vestbjerg ,9% Vestbyen ,4% Visse ,9% Vodskov ,9% Vårst/Fjellerad ,3% I alt xact.dk/gwt/analysis/helpers/printhelper.html 2/2

39 Bilag 2 1

40 29/12/2014 SurveyXact TR7H 15KL XS45 TR7H 15KL XS45 Denne undersøgelse tager udgangspunkt i dit forhold til folkebiblioteket i forbindelse med dit arbejde. Svarene vil blive brugt, som led i udarbejdelsen af et idekatalog med fokus på dagplejeres brug af og krav til biblioteket. Hvilket dagplejedistrikt hører du under? Beatesmindevej Bislev Dall Ellidshøj Farstrup Ferslev Filstedvej Frejlev Gandrup Gistrup Godthåb Grindsted Uggerhalne Gudumholm Gug Hals Hasseris Herningvej Hou Humle/Smede Kanalkvarteret Klarup Kærby Langholt Lindholm Mou Mølholm Nibe Nørre Uttrup Nørholm Nørresundby centrum Nøvling Scheelsminde Sdr. Kongerslev Sebber Seminariekvarteret Skalborg Skallerupvej Sohngårdsholmskvarteret Stae Storvorde Sejlflod Sulsted Svenstrup Sønderbro Sønderhom Tylstrup Ulsted Vester Hassing Vadum Vejgaard centrum Vestbjerg Vestbyen Visse Vodskov Vårst/Fjellerad Hvilket folkebibliotek er dit nærbibliotek? (nærmeste folkebibliotek) Biblioteket Grønlandstorv Farstrup Bibliotek Hals Bibliotek xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=true&what=3&autoprint=false&showkey=true&f 1/3

41 29/12/2014 SurveyXact Haraldslund Bibliotek Hasseris Bibliotek Løvvang Bibliotek Nibe Bibliotek Nørresundby Bibliotek Storvorde Bibliotek Svenstrup Bibliotek Trekanten Bibliotek og kulturhus Vejgaard Bibliotek Vodskov Bibliotek Hvor ofte benytter du nærbiblioteket i arbejdsøjemed? Flere gange om ugen Én gang om ugen Hveranden uge Kommer du også på andre folkebiblioteker end dit nærbibliotek? Biblioteket Grønlandstorv Farstrup Biblioetk Hals Bibliotek Haraldslund Bibliotek Hasseris Bibliotek Løvvang Bibliotek Nibe Bibliotek Nørresundby Bibliotek Storvorde Bibliotek Svenstrup Bibliotek Trekanten Bibliotek og kulturhus Vejgaard Bibliotek Vodskov Bibliotek Hvor ofte kommer du på de folkebiblioteker som ikke er dit nærbibliotek? Flere gange om ugen Én gang om ugen Hveranden uge Hvilke materialer låner du med hjem til dagplejen? Pegebøger Billedbøger Musik Film Spil (pc, konsolspil og/eller brætspil) Faglitteratur om pædagogik og lign Andet (svar nedenfor) Benytter du andre tilbud på biblioteket? (indretning, arrangementer og lign.) Hvilke faciliteter og tilbud har du brug for på biblioteket? (fx. puslerum eller lignende) Hvis ikke du bruger biblioteket, hvilke tiltag ville så kunne få dig til at bruge biblioteket? at jeg bare kommer ud af fjerne Ville det være relevant for dig, løbende at modtage nyt om materialer på biblioteket? Deriblandt både materiale til børn, men ligeledes pædagogisk faglitteratur og lign. Pegebøger xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=true&what=3&autoprint=false&showkey=true&f 2/3

42 29/12/2014 SurveyXact Lette billedbøger Film Musik Pædagogisk materiale Andet (svar nedenfor) Hvis ja, hvordan vil du så helst modtage disse nyheder? I et nyhedsbrev fra biblioteket Med fysisk post Hente selv på biblioteket Andet (Svar nedenfor) Hvis du ikke skal tage højde for økonomi, plads og andre begrænsninger, hvad kunne så være dit drømmetilbud fra biblioteket? at de kom ud i nærområdet i dagtimerne så man nemmere kunne komme afsted med dp børn Mange tak for din besvarelse. xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=true&what=3&autoprint=false&showkey=true&f 3/3

43 29/12/2014 SurveyXact K1MQ MRAQ RSA5 K1MQ MRAQ RSA5 Denne undersøgelse tager udgangspunkt i dit forhold til folkebiblioteket i forbindelse med dit arbejde. Svarene vil blive brugt, som led i udarbejdelsen af et idekatalog med fokus på dagplejeres brug af og krav til biblioteket. Hvilket dagplejedistrikt hører du under? Beatesmindevej Bislev Dall Ellidshøj Farstrup Ferslev Filstedvej Frejlev Gandrup Gistrup Godthåb Grindsted Uggerhalne Gudumholm Gug Hals Hasseris Herningvej Hou Humle/Smede Kanalkvarteret Klarup Kærby Langholt Lindholm Mou Mølholm Nibe Nørre Uttrup Nørholm Nørresundby centrum Nøvling Scheelsminde Sdr. Kongerslev Sebber Seminariekvarteret Skalborg Skallerupvej Sohngårdsholmskvarteret Stae Storvorde Sejlflod Sulsted Svenstrup Sønderbro Sønderhom Tylstrup Ulsted Vester Hassing Vadum Vejgaard centrum Vestbjerg Vestbyen Visse Vodskov Vårst/Fjellerad Hvilket folkebibliotek er dit nærbibliotek? (nærmeste folkebibliotek) Biblioteket Grønlandstorv Farstrup Bibliotek Hals Bibliotek xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=true&what=3&autoprint=false&showkey=true&f 1/3

44 29/12/2014 SurveyXact Haraldslund Bibliotek Hasseris Bibliotek Løvvang Bibliotek Nibe Bibliotek Nørresundby Bibliotek Storvorde Bibliotek Svenstrup Bibliotek Trekanten Bibliotek og kulturhus Vejgaard Bibliotek Vodskov Bibliotek Hvor ofte benytter du nærbiblioteket i arbejdsøjemed? Flere gange om ugen Én gang om ugen Hveranden uge Kommer du også på andre folkebiblioteker end dit nærbibliotek? Biblioteket Grønlandstorv Farstrup Biblioetk Hals Bibliotek Haraldslund Bibliotek Hasseris Bibliotek Løvvang Bibliotek Nibe Bibliotek Nørresundby Bibliotek Storvorde Bibliotek Svenstrup Bibliotek Trekanten Bibliotek og kulturhus Vejgaard Bibliotek Vodskov Bibliotek Hvor ofte kommer du på de folkebiblioteker som ikke er dit nærbibliotek? Flere gange om ugen Én gang om ugen Hveranden uge Hvilke materialer låner du med hjem til dagplejen? Pegebøger Billedbøger Musik Film Spil (pc, konsolspil og/eller brætspil) Faglitteratur om pædagogik og lign Andet (svar nedenfor) Benytter du andre tilbud på biblioteket? (indretning, arrangementer og lign.) Hvilke faciliteter og tilbud har du brug for på biblioteket? (fx. puslerum eller lignende) Hvis ikke du bruger biblioteket, hvilke tiltag ville så kunne få dig til at bruge biblioteket? Ville det være relevant for dig, løbende at modtage nyt om materialer på biblioteket? Deriblandt både materiale til børn, men ligeledes pædagogisk faglitteratur og lign. Pegebøger xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=true&what=3&autoprint=false&showkey=true&f 2/3

45 29/12/2014 SurveyXact Lette billedbøger Film Musik Pædagogisk materiale Andet (svar nedenfor) Hvis ja, hvordan vil du så helst modtage disse nyheder? I et nyhedsbrev fra biblioteket Med fysisk post Hente selv på biblioteket Andet (Svar nedenfor) Hvis du ikke skal tage højde for økonomi, plads og andre begrænsninger, hvad kunne så være dit drømmetilbud fra biblioteket? Mange tak for din besvarelse. xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=true&what=3&autoprint=false&showkey=true&f 3/3

46 29/12/2014 SurveyXact YQS3 ZSQC VSA6 YQS3 ZSQC VSA6 Denne undersøgelse tager udgangspunkt i dit forhold til folkebiblioteket i forbindelse med dit arbejde. Svarene vil blive brugt, som led i udarbejdelsen af et idekatalog med fokus på dagplejeres brug af og krav til biblioteket. Hvilket dagplejedistrikt hører du under? Beatesmindevej Bislev Dall Ellidshøj Farstrup Ferslev Filstedvej Frejlev Gandrup Gistrup Godthåb Grindsted Uggerhalne Gudumholm Gug Hals Hasseris Herningvej Hou Humle/Smede Kanalkvarteret Klarup Kærby Langholt Lindholm Mou Mølholm Nibe Nørre Uttrup Nørholm Nørresundby centrum Nøvling Scheelsminde Sdr. Kongerslev Sebber Seminariekvarteret Skalborg Skallerupvej Sohngårdsholmskvarteret Stae Storvorde Sejlflod Sulsted Svenstrup Sønderbro Sønderhom Tylstrup Ulsted Vester Hassing Vadum Vejgaard centrum Vestbjerg Vestbyen Visse Vodskov Vårst/Fjellerad Hvilket folkebibliotek er dit nærbibliotek? (nærmeste folkebibliotek) Biblioteket Grønlandstorv Farstrup Bibliotek Hals Bibliotek xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=true&what=3&autoprint=false&showkey=true&f 1/3

47 29/12/2014 SurveyXact Haraldslund Bibliotek Hasseris Bibliotek Løvvang Bibliotek Nibe Bibliotek Nørresundby Bibliotek Storvorde Bibliotek Svenstrup Bibliotek Trekanten Bibliotek og kulturhus Vejgaard Bibliotek Vodskov Bibliotek Hvor ofte benytter du nærbiblioteket i arbejdsøjemed? Flere gange om ugen Én gang om ugen Hveranden uge Kommer du også på andre folkebiblioteker end dit nærbibliotek? Biblioteket Grønlandstorv Farstrup Biblioetk Hals Bibliotek Haraldslund Bibliotek Hasseris Bibliotek Løvvang Bibliotek Nibe Bibliotek Nørresundby Bibliotek Storvorde Bibliotek Svenstrup Bibliotek Trekanten Bibliotek og kulturhus Vejgaard Bibliotek Vodskov Bibliotek Hvor ofte kommer du på de folkebiblioteker som ikke er dit nærbibliotek? Flere gange om ugen Én gang om ugen Hveranden uge Hvilke materialer låner du med hjem til dagplejen? Pegebøger Billedbøger Musik Film Spil (pc, konsolspil og/eller brætspil) Faglitteratur om pædagogik og lign Andet (svar nedenfor)i bogbussen, da vi måtte bruge den og børnene måtte stå uden for i barnevognen mens andre børn og jeg var i bogbussen Benytter du andre tilbud på biblioteket? (indretning, arrangementer og lign.) nej ikke mere da børnene ikke må stå og sove uden for bogbussen mens børn og dagplejer er i bogbussen Hvilke faciliteter og tilbud har du brug for på biblioteket? (fx. puslerum eller lignende) Hvis ikke du bruger biblioteket, hvilke tiltag ville så kunne få dig til at bruge biblioteket? Ville det være relevant for dig, løbende at modtage nyt om materialer på biblioteket? Deriblandt både materiale til børn, men ligeledes pædagogisk faglitteratur og lign. Pegebøger xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=true&what=3&autoprint=false&showkey=true&f 2/3

48 29/12/2014 SurveyXact Lette billedbøger Film Musik Pædagogisk materiale Andet (svar nedenfor) Hvis ja, hvordan vil du så helst modtage disse nyheder? I et nyhedsbrev fra biblioteket Med fysisk post Hente selv på biblioteket Andet (Svar nedenfor)bogbussens tilbud i Frejlev Hvis du ikke skal tage højde for økonomi, plads og andre begrænsninger, hvad kunne så være dit drømmetilbud fra biblioteket? Mange tak for din besvarelse. xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=true&what=3&autoprint=false&showkey=true&f 3/3

49 29/12/2014 SurveyXact JLNU WTYZ TAD6 JLNU WTYZ TAD6 Denne undersøgelse tager udgangspunkt i dit forhold til folkebiblioteket i forbindelse med dit arbejde. Svarene vil blive brugt, som led i udarbejdelsen af et idekatalog med fokus på dagplejeres brug af og krav til biblioteket. Hvilket dagplejedistrikt hører du under? Beatesmindevej Bislev Dall Ellidshøj Farstrup Ferslev Filstedvej Frejlev Gandrup Gistrup Godthåb Grindsted Uggerhalne Gudumholm Gug Hals Hasseris Herningvej Hou Humle/Smede Kanalkvarteret Klarup Kærby Langholt Lindholm Mou Mølholm Nibe Nørre Uttrup Nørholm Nørresundby centrum Nøvling Scheelsminde Sdr. Kongerslev Sebber Seminariekvarteret Skalborg Skallerupvej Sohngårdsholmskvarteret Stae Storvorde Sejlflod Sulsted Svenstrup Sønderbro Sønderhom Tylstrup Ulsted Vester Hassing Vadum Vejgaard centrum Vestbjerg Vestbyen Visse Vodskov Vårst/Fjellerad Hvilket folkebibliotek er dit nærbibliotek? (nærmeste folkebibliotek) Biblioteket Grønlandstorv Farstrup Bibliotek Hals Bibliotek xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=true&what=3&autoprint=false&showkey=true&f 1/3

50 29/12/2014 SurveyXact Haraldslund Bibliotek Hasseris Bibliotek Løvvang Bibliotek Nibe Bibliotek Nørresundby Bibliotek Storvorde Bibliotek Svenstrup Bibliotek Trekanten Bibliotek og kulturhus Vejgaard Bibliotek Vodskov Bibliotek Hvor ofte benytter du nærbiblioteket i arbejdsøjemed? Flere gange om ugen Én gang om ugen Hveranden uge Kommer du også på andre folkebiblioteker end dit nærbibliotek? Biblioteket Grønlandstorv Farstrup Biblioetk Hals Bibliotek Haraldslund Bibliotek Hasseris Bibliotek Løvvang Bibliotek Nibe Bibliotek Nørresundby Bibliotek Storvorde Bibliotek Svenstrup Bibliotek Trekanten Bibliotek og kulturhus Vejgaard Bibliotek Vodskov Bibliotek Hvor ofte kommer du på de folkebiblioteker som ikke er dit nærbibliotek? Flere gange om ugen Én gang om ugen Hveranden uge Hvilke materialer låner du med hjem til dagplejen? Pegebøger Billedbøger Musik Film Spil (pc, konsolspil og/eller brætspil) Faglitteratur om pædagogik og lign Andet (svar nedenfor) Benytter du andre tilbud på biblioteket? (indretning, arrangementer og lign.) Hvilke faciliteter og tilbud har du brug for på biblioteket? (fx. puslerum eller lignende) Hvis ikke du bruger biblioteket, hvilke tiltag ville så kunne få dig til at bruge biblioteket? Ville det være relevant for dig, løbende at modtage nyt om materialer på biblioteket? Deriblandt både materiale til børn, men ligeledes pædagogisk faglitteratur og lign. Pegebøger xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=true&what=3&autoprint=false&showkey=true&f 2/3

51 29/12/2014 SurveyXact Lette billedbøger Film Musik Pædagogisk materiale Andet (svar nedenfor) Hvis ja, hvordan vil du så helst modtage disse nyheder? I et nyhedsbrev fra biblioteket Med fysisk post Hente selv på biblioteket Andet (Svar nedenfor) Hvis du ikke skal tage højde for økonomi, plads og andre begrænsninger, hvad kunne så være dit drømmetilbud fra biblioteket? Bibliotek i Frejlev Mange tak for din besvarelse. xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=true&what=3&autoprint=false&showkey=true&f 3/3

52 29/12/2014 SurveyXact GAPY AKPQ PEAK GAPY AKPQ PEAK Denne undersøgelse tager udgangspunkt i dit forhold til folkebiblioteket i forbindelse med dit arbejde. Svarene vil blive brugt, som led i udarbejdelsen af et idekatalog med fokus på dagplejeres brug af og krav til biblioteket. Hvilket dagplejedistrikt hører du under? Beatesmindevej Bislev Dall Ellidshøj Farstrup Ferslev Filstedvej Frejlev Gandrup Gistrup Godthåb Grindsted Uggerhalne Gudumholm Gug Hals Hasseris Herningvej Hou Humle/Smede Kanalkvarteret Klarup Kærby Langholt Lindholm Mou Mølholm Nibe Nørre Uttrup Nørholm Nørresundby centrum Nøvling Scheelsminde Sdr. Kongerslev Sebber Seminariekvarteret Skalborg Skallerupvej Sohngårdsholmskvarteret Stae Storvorde Sejlflod Sulsted Svenstrup Sønderbro Sønderhom Tylstrup Ulsted Vester Hassing Vadum Vejgaard centrum Vestbjerg Vestbyen Visse Vodskov Vårst/Fjellerad Hvilket folkebibliotek er dit nærbibliotek? (nærmeste folkebibliotek) Biblioteket Grønlandstorv Farstrup Bibliotek Hals Bibliotek xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=true&what=3&autoprint=false&showkey=true&f 1/3

53 29/12/2014 SurveyXact Haraldslund Bibliotek Hasseris Bibliotek Løvvang Bibliotek Nibe Bibliotek Nørresundby Bibliotek Storvorde Bibliotek Svenstrup Bibliotek Trekanten Bibliotek og kulturhus Vejgaard Bibliotek Vodskov Bibliotek Hvor ofte benytter du nærbiblioteket i arbejdsøjemed? Flere gange om ugen Én gang om ugen Hveranden uge Kommer du også på andre folkebiblioteker end dit nærbibliotek? Biblioteket Grønlandstorv Farstrup Biblioetk Hals Bibliotek Haraldslund Bibliotek Hasseris Bibliotek Løvvang Bibliotek Nibe Bibliotek Nørresundby Bibliotek Storvorde Bibliotek Svenstrup Bibliotek Trekanten Bibliotek og kulturhus Vejgaard Bibliotek Vodskov Bibliotek Hvor ofte kommer du på de folkebiblioteker som ikke er dit nærbibliotek? Flere gange om ugen Én gang om ugen Hveranden uge Hvilke materialer låner du med hjem til dagplejen? Pegebøger Billedbøger Musik Film Spil (pc, konsolspil og/eller brætspil) Faglitteratur om pædagogik og lign Andet (svar nedenfor) Benytter du andre tilbud på biblioteket? (indretning, arrangementer og lign.) Hvilke faciliteter og tilbud har du brug for på biblioteket? (fx. puslerum eller lignende) Hvis ikke du bruger biblioteket, hvilke tiltag ville så kunne få dig til at bruge biblioteket? jeg bruger bogbussen Ville det være relevant for dig, løbende at modtage nyt om materialer på biblioteket? Deriblandt både materiale til børn, men ligeledes pædagogisk faglitteratur og lign. Pegebøger xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=true&what=3&autoprint=false&showkey=true&f 2/3

54 29/12/2014 SurveyXact Lette billedbøger Film Musik Pædagogisk materiale Andet (svar nedenfor) Hvis ja, hvordan vil du så helst modtage disse nyheder? I et nyhedsbrev fra biblioteket Med fysisk post Hente selv på biblioteket Andet (Svar nedenfor) Hvis du ikke skal tage højde for økonomi, plads og andre begrænsninger, hvad kunne så være dit drømmetilbud fra biblioteket? Mange tak for din besvarelse. xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=true&what=3&autoprint=false&showkey=true&f 3/3

55 Bilag 3 1

56 29/12/2014 SurveyXact Hvilket dagplejedistrikt hører du under? Krydset med: Hvor ofte benytter du nærbiblioteket i arbejdsøjemed? Hvilket dagplejedistrikt hører du under? Krydset med: Hvor ofte kommer du på de folkebiblioteker som ikke er dit nærbibliotek? xact.dk/gwt/analysis/helpers/printhelper.html 1/1

57 Bilag 4 1

58 Den kommunale dagpleje i Aalborg Kommune Det vil vi Perspektivplan