Børnesager. Evaluering af den forebyggende indsats. Børnesager. Else Christensen Tine Egelund. 02:10 Børnesager

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børnesager. Evaluering af den forebyggende indsats. Børnesager. Else Christensen Tine Egelund. 02:10 Børnesager"

Transkript

1 Børnesager Udgangspunktet for en børnesag vil ofte være, at forældrene selv henvender sig. Forældre og professionelle er et langt stykke vej enige om problemerne, men hvis der foreligger en underretning, vil der oftere være tale om omsorgssvigt eller om forældres misbrug af alkohol eller narkotiske stoffer. Sagerne undersøges i forskelligt omfang, i nogle tilfælde er sagen så akut, at der skal handles umiddelbart, i andre er der mere plads til en undersøgelse. Gennemgående er dog, at der ikke foretages undersøgelser i alle sager, og/eller at den skriftlige dokumentation af undersøgelsen er mangelfuld. 02:10 Børnesager De mest anvendte forebyggende indsatser er aflastningsfamilie og hjemme-hos er, mens forskellige former for familiebehandling sjældnere anvendes. Sagsbehandlerne vurderer selv, at cirka hver tredje familie/barn i løbet af en 4-års-periode har fået løst de problemer, der førte til børnesagen, samtidigt vurderer de, at knap halvdelen af børnene har fået det bedre. Børnene inddrages langt fra i det omfang, som loven lægger op til. De problemer, som børnene selv nævner, når de bliver spurgt, har tilsyneladende en mindre fremtrædende plads i sagsarbejdet. Det drejer sig især om problemer i relation til andre børn, problemer med mobning, samt skoleproblemer. Børnesager Evaluering af den forebyggende indsats Else Christensen Tine Egelund Rapporten peger på, at der trods mangler og problemer alligevel er tale om, at det sociale system fungerer efter hensigten. Samtidigt peges der dog også på nødvendigheden af udvikling både organisatorisk/ledelsesmæssigt og med hensyn til metoder i det sociale arbejde. Socialforskningsinstituttet 02:10 165,00 inkl. moms ISSN ISBN Socialforskningsinstituttet 02:10

2 Børnesager Evaluering af den forebyggende indsats Else Christensen Tine Egelund København 2002 Socialforskningsinstituttet 02:10

3 Børnesager Evaluering af den forebyggende indsats Forskningsleder: Ivan Thaulow Forskningsgruppen om børn, unge og familier, etniske minoriteter og velfærdsfordeling Undersøgelsens følgegruppe: Socialfaglig konsulent Mikie Breum afløst af afdelingsleder Vagn Michelsen, Socialpædagogernes Landsforbund Seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen, Socialforskningsinstituttet Socialpolitisk konsulent Henrik Egelund, Dansk Socialrådgiverforening Konsulent Mette Grostøl, Amtsrådsforeningen i Danmark Sundhedsplejerske Hanne Lise Grønkjær, Faglig Sammenslutning af Sundhedsplejersker Fuldmægtig Nina Eg Hansen, Socialministeriet Cand.pæd.psych. Gunner Hovgesen, Dansk Psykologforening Chefkonsulent Pernille Kvarning afløst af konsulent Anne Mette Green Lauridsen og konsulent Henrik Skovdal, Kommunernes Landsforening Tale-hørekonsulent Jan Niedersøe, Danmarks Lærerforening Forsker Bente Marianne Olsen, Socialforskningsinstituttet Afdelingschef Hans Henrik Plange, Frederiksberg Kommune Forskningsassistent Johanne Steenstrup, Socialforskningsinstituttet Ekspeditionssekretær Jan Lyhne Nielsen, Københavns Kommune Socialdirektør Lene Hald, Lyngby-Taarbæk Kommune ISSN ISBN Sats og tilrettelæggelse: Socialforskningsinstituttet efter principlayout af Bysted A/S Omslagsfoto: Ole Christiansen/BAM Oplag: Trykkeri: Holbæk Center-Tryk A/S Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K Tlf Fax Socialforskningsinstituttets publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver Socialforskningsinstituttets publikationer, bedes sendt til instituttet.

4 Forord Denne rapport formidler hovedresultaterne fra Socialforskningsinstituttets evaluering af kommunernes forebyggende indsats på børne- og ungeområdet. De hovedspørgsmål, som evalueringen i særlig grad skal belyse, er, hvordan en børnesag opstår, hvordan det undersøges, om der er behov for særlig støtte, hvad støtten består i og hvad der kommer ud af en eventuel støtte. Evalueringen blev påbegyndt i januar 2001 og afsluttet i september En væsentlig del af evalueringen består i via en systematisk beskrivelse og dokumentation af arbejdet i kommunerne at kortlægge den forebyggende indsats. Denne del af evalueringen er gennemført i form af en række delprojekter, der tilsammen har resulteret i fem rapporter, der er udgivet som arbejdsnotater. Delrapporterne har belyst evalueringens hovedspørgsmål fra hver deres vinkel med hver deres delproblemstilling. I den foreliggende rapport sammenfattes delrapporternes resultater på tværs af de enkelte rapporter med henblik på at formulere et samlet tværgående svar på de enkelte spørgsmål. Målet er at undersøge, hvad der karakteriserer indsatsen i kommunerne, og dermed pege på, hvad der kan være udgangspunktet for en forbedret indsats. Rapporten påviser således en række vanskeligheder og mangler i indsatsen, som det vil være vigtigt at arbejde videre med. De delprojekter, den foreliggende rapport er baseret på, er: Et litteraturstudie primært af international forskning, der belyser metoder og effekt af metoder inden for det forebyggende arbejde. En kvalitativ undersøgelse af metodeanvendelse i kommunernes forebyggende arbejde med børn og unge. En kvalitativ undersøgelse af børns og forældres erfaringer med at modtage en forebyggende indsats. En såvel kvantitativ som kvalitativ undersøgelse af den kommunale og amtslige organisering af det forebyggende arbejde. Samt en individbaseret survey baseret på journaloptegnelser i perioden 1998 til 2001 for 900 børn, der første gang modtog hjælp i henhold til Serviceloven i Stud.pæd. Dorthe Agerlund Pedersen har været ansvarlig for koordinering af henvendelser til kommuner og amter, herunder distribution af spørgeskemaer. Stud.scient.soc. Vibeke Lybecker Jensen har udført den statistiske bearbejdning af data fra spørgeskemaundersøgelserne om kommunernes og am- 3

5 ternes forebyggende arbejde. Programleder Else Christensen har været ansvarlig for projektledelsen. Den foreliggende sammenfattende og perspektiverende rapport er udarbejdet af programleder Else Christensen og seniorforsker Tine Egelund. Docent Jill Mehlbye har gennemlæst rapporten og har bidraget med gode kommentarer. Undersøgelsens følgegruppe har bidraget aktivt i hele undersøgelsesperioden og takkes for kommentarer og kritik. Undersøgelsen er finansieret af Socialministeriet. København, september 2002 Jørgen Søndergaard 4

6 Indhold Kapitel 1 Hovedresultater og perspektiver Den stillede opgave Fem delrapporter En sammenfatningsrapport Hovedresultater Hvordan opstår en børnesag? Undersøgelsen i børnesager Hvad består indsatsen i? Virker indsatsen? Fokus på barnet Perspektiver Kapitel 2 Hvordan opstår en børnesag? Hvem henvender sig To tredjedele henvender sig selv Underretninger Førstegangshenvendelser eller gengangere Årsager til henvendelsen Forældre der selv henvender sig Årsager når andre henvender sig Årsager når familien selv henvender sig og når andre gør det Henvendelsesårsag og tidligere børnesag Kommunens reaktion på forskellige henvendelsesårsager Familiernes levekår og problemer Kapitel 3 Undersøgelsen i børnesager På tværs af kommunerne ledernes oplysninger om 38 undersøgelser 47 Hvad foranlediger en undersøgelse? Kommunernes retningslinier for 38 undersøgelsen Samarbejdspartnere i undersøgelsesarbejdet Barnet og forældrene Professionelle samarbejdspartnere Udviklingsprojekter/forsøg i forbindelse med undersøgelsen På tværs af børnesagerne journalbaserede oplysninger om undersøgelseshyppigheden På tværs af klienterne børns og forældres oplevelse af undersøgelsen. 57 Familiernes kendskab til undersøgelsen og dens omfang Løbende undersøgelser

7 På tværs af sagsbehandlerne sagsbehandlernes metode i undersøgelsesarbejdet På tværs af delundersøgelserne afslutning Kapitel 4 Hvad består indsatsen i? Kommunernes brug af foranstaltningsrepertoiret Brugen af de forebyggende foranstaltninger i de enkelte sager Anvendelsen af forebyggende foranstaltninger ledernes oplysninger om kommunens samlede brug af foranstaltningerne Udarbejdelse af handleplaner som led i indsatsen Det metodiske indhold i indsatsen Indsats eller undersøgelse? Den tværfaglige indsats en betydelig ingrediens i indsatsen Erfaringsopsamling/opfølgning af den forebyggende indsats Kapitel 5 Virker indsatsen? Hvordan foretages evalueringer? Sagsbehandlernes vurdering af problemernes løsning Får børnene det bedre? Fra brugerundersøgelen Hjemme-hos Familiebehandling Aflastning Klienternes samlede opfattelse af indsatsen Resultater fra andre brugerundersøgelser Virker indsatsen? Kapitel 6 Fokus på barnet At sætte barnet i centrum Børnenes opvækst Økonomisk ressourcesvage familier Opvækst i en økonomisk ressourcesvag familie Problemer i skolen En opvækst med problemer i skolen Relationer til jævnaldrende En opvækst med svage sociale ressourcer Familien Opvækst i en familie med konflikter Barnet Inddragelse af barnet Behov for udvikling

8 Kapitel 7 Perspektiver Familiens og de professionelles problemformulering Familier med gentagne børnesager Skolens betydning for børnenes problembillede undersøgelsen Børnenes inddragelse i sagsforløbet Planlægning af arbejdet sammen med familien Hvilke forebyggende foranstaltninger anvender kommunerne? Marginaliserede forældre marginaliserede børn Problemer løses kun i nogen grad Det tværfaglige samarbejde Begreber og veldefinerede metoder Dokumentation og evaluering Delundersøgelse 1: Litteraturstudie Delundersøgelse 2: Forebyggelsens metode Delundersøgelse 3: Familie-erfaringer Delundersøgelse 4: Den kommunale organisering af det forebyggende arbejde Delundersøgelse 5: Social støtte til børn Litteratur Socialforskningsinstituttets udgivelser siden

9

10 Kapitel 1 Hovedresultater og perspektiver Den foreliggende rapport er afslutningsrapporten i Socialforskningsinstituttets Evaluering af kommunernes forebyggende indsats på børne- og ungeområdet. Evalueringen indgår som en del af Socialministeriets evalueringsprogram for det sociale område (der blev igangsat i 2000). Det overordnede formål for evalueringen er at foretage en systematisk beskrivelse og dokumentation af den forebyggende indsats i kommunerne, at sammenstille praksis med eksisterende forskning og teori, samt at skabe grundlag for en videreudvikling af praksis. Denne rapport formidler hovedresultaterne fra de fem delundersøgelser, der er indgået i evalueringen, diskuterer resultaterne i forskningsmæssigt lys og perspektiverer resultaterne i forhold til udviklingsbehov i praktisk socialt arbejde med børn og unge. Den stillede opgave Evalueringen tager udgangspunkt i, at Socialministeriet (med udgangspunkt i Serviceloven) på forhånd havde stillet en række spørgsmål, som ønskedes besvaret, først og fremmest spørgsmålene: Hvordan opstår en børnesag? Hvordan undersøges, om der er behov for særlig støtte? Hvad består en eventuel støtte i? Hvad kommer der ud af støtten? Hvert spørgsmål blev fulgt op af en række underspørgsmål, der tilsammen gav en afgrænsning af, hvad Socialministeriet ønskede evalueret. Den konkrete omformning af problemstillingerne og valg af forskningsdesign og -metode er foretaget af Socialforskningsinstituttet som et led i opgaveløsningen. 9

11 De spørgsmål, som skal belyses via evalueringen, lægger op til, at fokus i høj grad er på sagsbehandlernes forebyggende arbejde. Det daglige sagsbehandlende arbejde og dets kvalitet bliver centralt, når det skal belyses, hvordan der undersøges, hvilken indsats familierne tilbydes, og i hvor høj grad indsatsen løser familiernes problemer. Den måde, sagsbehandlerne udfører deres arbejde på, påvirkes imidlertid af de rammer, der eksisterer for arbejdet. Sagsbehandlernes udmøntning af den forebyggende indsats foregår i et samspil med de midler, lovgivningen stiller til rådighed, og med organiseringen af arbejdet i kommunerne. 1) Sagsbehandlernes kompetence og orientering mod arbejdet spiller naturligvis en selvstændig rolle for, hvilken kvalitet arbejdet får, men disse ting påvirkes af rammerne. Arbejdet som helhed kan derfor ikke ses uafhængigt af den sammenhæng, det indgår i. Denne evaluering har imidlertid ikke primært rammerne eller rammernes betydning for arbejdet som fokus og kan ikke kaste lys over de arbejdsvilkår, der er en forudsætning for sagsbehandlernes arbejde. Denne begrænsning i den stillede opgave og i undersøgelsens sigte skal tages i betragtning i vurderingen af resultater, der omhandler sagsbehandlernes arbejde, og i overvejelser om udvikling af arbejdet, der vil forudsætte såvel udvikling af sagsbehandlernes kompetence som udvikling af organisatoriske rammer for arbejdet. Fem delrapporter Evalueringens fire hovedspørgsmål er søgt besvaret via en række delundersøgelser, der hver for sig er beskrevet i et arbejdspapir fra Socialforskningsinstituttet. Hver delundersøgelse har sin specifikke vinkel og giver dermed en del af svaret på de stillede spørgsmål. Svarene på tværs af alle delundersøgelserne vil fremgå af denne rapport. Den 1. delrapport er en litteraturoversigt, hvor formålet er at gennemgå international empirisk forskning, der kan belyse brug af metoder og effekt af metoder inden for det forebyggende arbejde (Axelsen, 2001). 10 1) Der vil i rapporten blive brugt forskellige betegnelser for administrationen af børnesagerne, selvom kommunerne organiserer børnearbejdet i forskelligt administrativt regi. I almindelighed anvender vi ordet kommuner, men også forvaltning eller socialforvaltning vil blive brugt som betegnelser.

12 Den 2. delrapport er en kvalitativ undersøgelse af de metoder, sagsbehandlerne (rådgiverne) anvender i det forebyggende arbejde. Der er anvendt dybtgående kvalitative interview i samtaler med i alt 12 rådgivere fra fire udvalgte kommuner (Egelund, 2002). Kommunerne varierer i størrelse, geografisk beliggenhed og problembelastning. 3. delrapport er en kvalitativ brugerundersøgelse, hvor 12 familier med tilsammen 14 børn er blevet interviewet om deres (henholdsvis forældrenes og børnenes) vurdering af indsatsen (Steenstrup, 2002). De 12 familier er fra de samme fire kommuner, som metodeundersøgelsen blev gennemført i. De næste to delrapporter er baseret på kvantitative undersøgelser. 4. delrapport handler om kommuners og amters politikker og organisering inden for området. Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse i samtlige 275 kommuner (Bornholm var på det tidspunkt ikke blevet til én kommune) om det forebyggende arbejde. Der blev i alt udsendt 302 spørgeskemaer, da de største kommuner fik flere skemaer sendt ud, afhængigt af antal centre/ distrikter. 2) I alt deltog 253 kommuner og storbydistrikter, svarende til en deltagelse på 84 procent. De kvantitative data er suppleret med kvalitative interview med lederne i de samme fire kommuner, som de to andre kvalitative undersøgelser er gennemført i. Desuden omhandler 4. delrapport en mindre spørgeskemaundersøgelse i amterne om det forebyggende arbejde og om amternes tilbud til (eller samarbejde med) kommunerne, alle 12 amter deltog i undersøgelsen (Olsen, 2002). Den sidste og 5. delrapport er en individbaseret undersøgelse baseret på journalmateriale, hvor 900 børn, der i 1998 for første gang modtog forebyggende hjælp efter Servicelovens 40, er fulgt i perioden Undersøgelsen er foretaget ved hjælp af spørgeskemaer, der er udfyldt af en sagsbehandler (eller en anden medarbejder i socialforvaltningen) og derefter indsendt til Socialforskningsinstituttet. I alt 154 kommuner deltog i undersøgelsens udvalg med til sam- 2) København fik skemaer til 15 servicecentre, Århus til 4 socialcentre, Ålborg til 8 distriktskontorer og Odense til 4 områdekontorer. 11

13 men 900 besvarelser (Nygaard Christoffersen, 2002). 3) Evalueringen bygger således på en række forskellige forskningsmetoder, der hver for sig har både styrkesider og begrænsninger. Velgennemførte kvalitative undersøgelser har den styrke, at de kan belyse komplekse fænomener nuanceret og dybtgående, samtidigt med at forskeren løbende kan checke og sikre sig, at forsker og udforskede forstår det samme ved de fænomener, som undersøges (dvs. sikre en høj validitet). Et kvalitativt designs begrænsning er, at man ikke opnår repræsentativ viden, der kan gælde for alt børnearbejde i danske kommuner. Anvendeligheden af kvalitative resultater beror på, om analysen skaber forøget indsigt, kan genkendes og giver mening hos aktører på feltet. Velgennemførte statistiske studier har den styrke, at resultaterne kan generaliseres og tegne et billede af, hvordan børnearbejdet ser ud i landet som helhed. Begrænsningen vil ofte være, at undersøgelserne producerer mindre kompleks og i den forstand tyndere viden, og vanskeligere kan sikre, at de udforskede forstår begreber, som ikke er entydige (for eksempel omsorgssvigt ) på samme måde som forskeren. Der er således tale om, at der i evalueringen er brugt metoder, som producerer forskellige typer af viden, hver med deres styrke og begrænsninger, som til sammen tjener til at skabe et bredt vidensgrundlag om børnearbejdet. I en af undersøgelserne er anvendt forvaltningsjournaler, som fortjener en særskilt kommentar. På den ene side er journaler et væsentligt administrativt dokument, fordi de må formodes at afspejle det, der opfattes som organisatorisk relevant at registrere om børnesagen og dens forløb, dvs. de ting, der anses for vigtige for, at organisationen kan udføre sit arbejde. Dette er i sig selv vigtig information, fordi det siger noget om, hvilke dele af arbejdet der prioriteres højt i organisationen. På den anden side kan der næppe være tvivl om, at alt forskningsmæssigt relevant materiale ikke registreres præcist i journalerne. Det, der derfor er muligt at udtale sig om med journaler som grundlag, er, om et givet arbejdsmoment (for eksempel 12 3) Som bilagsmateriale til den foreliggende rapport er der et ekstrakt af hver af delundersøgelserne. Rapporterne fra delundersøgelserne er desuden i deres helhed tilgængelige på internettet og kan hentes enten fra Socialministeriets (www.sm.dk) eller Socialforskningsinstituttets (www.sfi.dk) hjemmeside, eller der kan bestilles en papirversion fra Socialforskningsinstituttet.

14 en 38 undersøgelse 4) ) er registreret i journalen, og strengt taget ikke, om dette arbejdsmoment har fundet sted (men måske uden at blive registreret). En sammenfatningsrapport Den foreliggende rapport er en sammenfatningsrapport, som giver et overblik over resultaterne fra delundersøgelserne, som er diskuteret på basis af andre empiriske undersøgelser. Der afsluttes med en række refleksioner over resultaternes betydning for praksis. Rapporten er bygget op som en besvarelse af de fire spørgsmål, der dannede udgangspunkt for evalueringen (Hvordan opstår en børnesag? Hvordan undersøges, om der er behov for særlig støtte? Hvad består en eventuel støtte i? Hvad kommer der ud af støtten?). Resultaterne fra de fem delundersøgelser kombineres og sammenstilles med henblik på at nå frem til det bedst mulige samlede svar på spørgsmålene. Hvert spørgsmål er belyst i sit eget kapitel (kapitel 2-5). Udover de fire nævnte spørgsmål/kapitler er der suppleret med et kapitel om barnet i børnesagen (kapitel 6), hvor der sættes et særligt fokus på barnet og hvor situationen søges beskrevet set med barnets øjne. Til slut er der et kapitel om perspektiver (kapitel 7), hvor de resultater, der i særlig grad kan bidrage til videreudvikling af praksis, trækkes frem. Hovedresultater Hvordan opstår en børnesag? Evalueringens første hovedspørgsmål er, hvordan en børnesag opstår (kapitel 2). I to ud af tre børnesager er det familien selv, der har henvendt sig til kommunen (Nygaard Christoffersen, 2002). Dette peger på, at forældrene i mange tilfælde selv har en opfattelse af, at de har behov for kommunens hjælp til at løse et givent problem. Resultatet er dog usædvanligt, idet andre (udenlandske) undersøgelser har vist, at en børnesag kun i cirka et ud af tre tilfælde opstår ved familiens egen henvendelse. Ud fra det foreliggende materiale kan denne forskel ikke umiddelbart forklares. 4) Ifølge Lov om social service 38 har kommunerne pligt til at iværksætte en undersøgelse, hvis de bliver gjort opmærksom på et barn eller en ung, der må antages at trænge til særlig støtte. 13

15 I de tilfælde, hvor en børnesag opstår via en underretning, peger evalueringen i lighed med andre undersøgelser på, at skolesystemet (inklusive Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) spiller den mest centrale rolle som underretter. Dette resultat må tolkes ud fra, at børns problemer i mange tilfælde først for alvor træder frem, når børnene mødes af skolens krav om at tilpasse deres adfærd til skolens normer og rammer. Desuden viser det sig, at der for cirka en tredjedel af de berørte familier forud for kontakten til socialforvaltningen i 1998 tidligere har været en børnesag i familien vedrørende det aktuelle barn eller dets søskende. I disse tilfælde vil der ofte være tale om en ophobning af sociale problemer, som belaster familien (Nygaard Christoffersen, 2002). De hyppigste årsager, til at der sker en henvendelse til socialforvaltningen, er ifølge både forældre og professionelle opdragelsesproblemer i hjemmet, børns mistrivsel og skoleproblemer, samt de voksnes psykiske problemer. Der ses en relativt stor overensstemmelse mellem de årsager, som forældrene angiver, når de selv henvender sig og de årsager, som professionelle fagfolk angiver i deres underretninger (Nygaard Christoffersen, 2002). Denne relative overensstemmelse i problemopfattelse er et godt udgangspunkt for forvaltningens samarbejde med familierne. Det vil være væsentligt at få dette formidlet til sagsbehandlerne, da de netop lægger energi i at få etableret et godt samarbejde (Egelund, 2002). Der er dog også visse uoverensstemmelser primært at forældre i mindre grad end de professionelle opfatter omsorgssvigt og eget misbrug af alkohol eller narkotiske stoffer som problemskabende forhold i opvæksten. Forældre formulerer ofte årsagen som barnets problemer, mens andre i højere grad nævner forældrenes problemer som årsag. I forvaltningernes reaktion på henvendelser betragtes adfærdsproblemer som mere alvorlige og børns skoleproblemer som mindre alvorlige (Olsen, 2002). Derudover tillægges mere uspecifikke opdragelsesproblemer mindre betydning end forældres omsorgssvigt og misbrug. Forældrene selv lægger desuden i højere grad vægt på økonomiske problemer som årsag til henvendelsen (Steenstrup, 2002). Sådanne uens problem- 14

16 formuleringer kan udgøre et konfliktpotentiale mellem familie og forvaltning i den forebyggende indsats. Undersøgelsen i børnesager Centralt for kapitel 3 står, hvordan socialforvaltningerne i praksis griber undersøgelsen af børns og forældres forhold an. Der findes omfattende bestemmelser for kommunernes lovpligtige brug af den indledende 38 undersøgelse, men ingen retningslinier for sagsbehandlerens konkrete undersøgelsesarbejde. Kommunerne skelner mellem forskellige grader og arter af særlige behov i vurderingen af, hvorvidt de skal iværksætte en undersøgelse. Denne skelnen viser sig ved, at det ikke er alle kommuner, der tilkendegiver, at de altid iværksætter en 38 undersøgelse af henvendelser, der i nogle tilfælde kan have et relativt alvorligt indhold. Dvs., at kommunerne graduerer problemernes alvor og undersøger de problemer, som de anser for alvorligst. Kommunerne er mere tilbøjelige til at undersøge børns symptomer end tilsvarende problemer hos forældre (for eksempel misbrug). Psykiske problemer hos både børn og forældre vurderes desuden alvorligere end problemer som følge af fysisk sygdom eller handicap, og børns og forældres afvigelser fra et normalt spektrum af familieliv medfører hyppigere en undersøgelse end børns problemer i daginstitution/ skole og familiens socio-økonomiske vanskeligheder (Olsen, 2002). Begrundelserne for at undersøge nogle henvendelsesårsager hyppigere end andre kendes ikke, idet kommunerne ikke er spurgt om deres argumenter for at iværksætte eller ikke iværksætte en undersøgelse. Samtlige delundersøgelser belyser fra forskellige vinkler børnenes inddragelse i undersøgelsen og peger på, at børnene ikke inddrages i undersøgelsesprocessen i det omfang, det forventes i lovgivningen. Kun 65 pct. af landets kommuner har fastlagt en form for fast procedure i/retningslinier for undersøgelsesarbejdet. Disse kommuner inddrager oftere barnet i undersøgelsen og foretager derudover oftere evalueringer af arbejdet (Olsen, 2002). 15

17 Spørgsmålet om, hvorvidt der foretages en 38 undersøgelse, er belyst i alle delundersøgelser. I 44 pct. af de journalbaserede sager er der oplysninger om, at der er foretaget en 38 undersøgelse. At der i 56 pct. af sagerne ifølge journalerne ikke indgår en forudgående undersøgelse, tyder på, at mange foranstaltninger er iværksat på et begrænset undersøgelsesmæssigt fundament (Nygaard Christoffersen, 2002). Et typisk mønster er, at der indledningsvist foretages en begrænset undersøgelse, som fortsætter løbende via de iværksatte foranstaltninger, der dermed også bliver informationsgivende i sagsforløbet (Egelund, 2002). Undersøgelsen fortsættes, indtil der er et grundlag at handle ud fra og ikke længere (Egelund, 2002). Det tyder på, at støtten ydes, selvom undersøgelsesaktiviteten i praksis er mere begrænset end forudsat i lovgivningen, hvor kommunerne pålægges handlingspligt til at undersøge, når de får kendskab til børn med særlige behov. Forældre og børn er kun sjældent opmærksomme på, at der foretages en undersøgelse (Steenstrup, 2002), hvilket enten kan skyldes utilstrækkelig information, eller at en undersøgelse ikke har fundet sted. I forbindelse med 38 undersøgelsen inddrager sagsbehandleren hyppigst professionelle fra børns institutionsliv såsom sundhedsplejersker, pædagoger, lærere og personale fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR, (Egelund, 2002; Nygaard Christoffersen, 2002; Olsen, 2002). Børnene selv tilbydes kun en samtale i 20 pct. af sagerne. Samtidig forelægges undersøgelsens resultat kun i 41 pct. af sagerne mindst en af forældrene (Nygaard Christoffersen, 2002). At børnene ikke i højere grad inddrages, og at forældrene ikke i højere grad informeres om undersøgelsens forekomst og resultat, må siges at være betænkeligt, når man tager deres åbenbare interesse i sagens forløb i betragtning. Alt i alt peger resultaterne på, at der er behov for en kvalificering af undersøgelsesarbejdet i børnesager. Hvad består indsatsen i? Den klart hyppigst brugte foranstaltning er aflastning, som i perioden er bevilget til 65 pct. af børnene. Dernæst følger konsulentbistand til 30 pct., hjemme-hos til 29 pct. og familiebehandling til 23 pct. (Nygaard Christoffersen, 2002). Aflastning 16

18 ydes oftest som weekendophold i private plejehjem (i reglen hver anden uge) for børn, der har brug for andre oplevelser end i hjemmet, og hvis mødre har behov for et frirum fra hverdagens mange opgaver. Konsulentbistand kan omfatte forskelligartede ydelser, men har ofte karakter af individuel psykologbehandling til enten barn eller forældre. Hjemme-hos kan ydes til både praktiske og mentale formål. Familiebehandling er behandling af den samlede familie og ydes ofte i familiebehandlingsværksteder. Med opgørelsen tegnes et billede af et foranstaltningsrepertoire, hvor de mest anvendte indsatser (bortset fra konsulentbistand) er orienteret mod mødres udbrændthed (aflastning) og personlige problemer (hjemme-hos, 29 pct.) eller mod mødres problemdefinition (familiebehandling, 23 pct.). Foranstaltningernes påvirkning af barnet sker således i nogen grad gennem moren, der i det forebyggende arbejde opfattes som den primære kilde til forandring (Egelund, 2002). De foranstaltninger, som mere direkte henvender sig til barnet (fast kontaktperson og personlig rådgiver), ydes til mellem hvert tiende og hvert tyvende barn. Mor-barn døgnophold er den mindst hyppigt anvendte foranstaltning. Ofte afgrænses indsatsen ikke fra 38 undersøgelsen, men har i sig selv til formål at tilvejebringe oplysninger om problemernes omfang og karakter. Som led i indsatsen kan sagsbehandleren dog vælge at udarbejde en handleplan for det forebyggende forløb (er ikke lovpligtigt i forebyggelsessager). I knap halvdelen af kommunerne forefindes retningslinier for udarbejdelse af handleplaner i forebyggelsessager (Olsen, 2002), mens der kun udarbejdes en handleplan i en fjerdedel af sagerne (Nygaard Christoffersen, 2002). Kun 12 pct. af børnene inddrages i handleplansarbejdet (Nygaard Christoffersen, 2002). Den begrænsede inddragelse af børn stemmer overens med flere udenlandske undersøgelser. Tilsvarende gælder det, at det også andre steder kniber med at udarbejde planer for arbejdet og at tale med klienterne om planerne. Eksistensen af planer opleves som positivt af klienterne (Steenstrup, 2002). Da det yderligere må antages, at handleplaner vil kunne skærpe målsætningen med foranstaltningen, styrke kontinuiteten i forløbet og skærpe opmærksomheden på inddragelse af børn og forældre, vil en øget brug af handleplaner 17

19 således potentielt kunne afhjælpe flere af de i evalueringen påpegede problemer i det forebyggende arbejde. Med hensyn til den metodiske tilgang er der i 35 pct. af de journalbaserede sager oplyst en specifik behandlingsmetode eller en psykologisk behandling, mens dette ikke er tilfældet for 65 pct. af sagerne (Nygaard Christoffersen, 2002). Tilsvarende kan de færreste sagsbehandlere redegøre for indsatsens metodiske indhold. De arbejder situationsbestemt og erfaringsbaseret, hvorved de ikke udvikler fælles principper og teknikker i det forebyggende arbejde (Egelund, 2002). Den tværfaglige indsats, der samordner forvaltningens bestræbelser med indsatserne fra andre professionelle i barnets omgivelser, er højt prioriteret og velorganiseret i kommunerne (Olsen, 2002). Sagsbehandlerne har den centrale rolle i dette arbejde, de beskrives ligefrem som case-managers (Egelund, 2002), dvs., at deres hovedopgave er at administrere og samordne de mange indsatser fra forskellige professionelle aktører. Trods fordelene ved et tværfagligt samarbejde kan de store krav, det stiller til sagsbehandlerens tid og evne til at samordne og koordinere betyde en større afstand til de konkrete sager og de involverede børn og forældre (Egelund, 2002). Virker indsatsen? Evalueringens fjerde hovedspørgsmål handler om hvorvidt, den forebyggende indsats virker om den er den bedst mulige måde at afhjælpe det aktuelle problem på. Spørgsmålet søges besvaret ud fra litteraturstudiet, de journalbaserede sagsforløb og familieinterviewene. I litteraturstudiet findes fire centrale temaer af betydning for indsatsens virkning. For det første er et godt resultat i høj grad afhængigt af, at der sættes ind så tidligt som muligt, og at indsatsens varighed modsvarer problemets karakter og omfang. For det andet er det vigtigt med en kompleks intervention, hvor der sættes ind samtidigt på flere områder og niveauer (over for barnet, i familien, i barnets institutioner og kammeratgrupper, over for familiens socio-økonomiske forhold, i nærmiljøet m.v.). For det tredje er det gunstigt at integrere 18

20 indsatsen i barnets nærmiljø, og for det fjerde er det af væsentlig betydning, at der foretages en grundig undersøgelse af barn og familie, inden en given foranstaltning iværksættes (Axelsen, 2001). I ca. en tredjedel af de inddragede sager vurderer sagsbehandlerne, at de problemer, der førte til henvendelsen, blev løst over de 4 år undersøgelsen løb over. Dette er tilfældet, uanset hvilke problemer der begrundede den forebyggende foranstaltning. I knap halvdelen af sagerne vurderer sagsbehandlernes desuden, at børnene efter indsatsperioden har færre symptomer og trives bedre (Nygaard Christoffersen, 2002). Undersøgelsen viser, at det primært er to af de tunge henvendelsesårsager omsorgssvigt og opdragelsesproblemer i hjemmet der forbliver uløste, hvilket peger på væsentligheden af at fokusere på disse områder i den enkelte socialforvaltning. I brugerundersøgelsen vurderes indsatsen ud fra forældres og børns opfattelse af foranstaltningens virkning. Deres opfattelser af indsatsen varierer, men der er blandt de interviewede familier en overvægt af positive udsagn. Børnenes udsagn viser, at de ikke føler, de tages med på råd eller informeres om de iværksatte foranstaltninger. Derfor skaber de i høj grad selv deres forklaringer (Steenstrup, 2002). Fokus på barnet Fokus i det forebyggende arbejde er som oftest ikke på barnet, men på moderen, der er en central modtager af indsatsen, idet aflastning og styrkelse af hende antages at kunne videreføre overskud til børnene. Sigtet med kapitel 6 er på tværs af evalueringens forskellige delundersøgelser at karakterisere barnet i børnesagen at beskrive vilkår og vanskeligheder set fra barnets side. Børnefamilier i Danmark tilhører generelt den indkomst- og arbejdsmæssigt bedst stillede del af befolkningen. Men det mindretal af børnefamilier, der kommer i kontakt med socialforvaltningen, er kendetegnet ved arbejdsløshed, ved at leve af overførselsindkomster og ved enlig forsørgerstatus. Der tegnes således et billede af en polarisering mellem de to typer børnefamilier. De børn, der involveres i en børnesag, vil ofte på en række områder opleve en anderledes opvækst end mange af deres jævnaldrende, idet de vokser op i en 19

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle Punkt 7. Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle maj 2012. 2012-24166. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner

Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen 1. Aktviteter... 3 1.1 Overordnet aktivitet... 3 1.2 Familierådgivningsforløb... 3 1.3 Konsultationer/faglig sparring... 6 2. Tilfredshed... 7 2.1 Tilfredshed

Læs mere

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 5 Offentligt SFi DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER.-.', :':-r-' '' ': ': ';.":?: :.!-;' Stei i^åis ^ TIDLIG IDENTIFIKATION

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Introduktion. Konklusion & diskussion

Introduktion. Konklusion & diskussion Indhold Introduktion... 3 Konklusion & diskussion... 3 Antal og type underretninger... 4 Hvem underretter?... 6 Årsag til underretning... 8 Respons... 9 Responstid... 1 2 Introduktion Hvis en borger eller

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge

Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Bisidderordningen for børn og unge

Bisidderordningen for børn og unge Ankestyrelsens undersøgelse af Bisidderordningen for børn og unge Juli 2009 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Undersøgelse af bisidderordningen for børn og unge Udgiver Ankestyrelsen, maj 2009

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge Beredskabet i Bornholms Regionskommune Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 8.30-8.45 Kaffe/ brød og velkomst og præsentation af formålet med dagen V/Vibeke Juel Blem 8.45-9.15 Hvad er

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Bilag A. Analyse af underretninger.

Bilag A. Analyse af underretninger. Bilag A. Analyse af underretninger. Analysens sigte er at afdække, hvilke udslagsgivende forhold der underrettes om. De udslagsgivende forhold følger samme systematik som anvendes af Ankestyrelsen. De

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap Kort & klart Omfang og risikofaktorer Et styrket vidensgrundlag 2 Hvor mange børn og unge med handicap udsættes for vold og seksuelle overgreb?

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato:7.12.2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr.

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

10-03-2010. Sagsnr. 2010-42551. Dokumentnr. 2010-174906. Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune.

10-03-2010. Sagsnr. 2010-42551. Dokumentnr. 2010-174906. Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune. Socialforvaltningen NOTAT 10-03-2010 Sagsnr. 2010-42551 Dokumentnr. 2010-174906 Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune. Formål Københavns Kommune vil gerne

Læs mere

N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion

N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion 1 21-06-2010 N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion De kvantitative indikatorer (nøgletal) er blevet udarbejdet i samarbejde mellem KL og 10 kommuner i projektet Udsatte

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Principper for støtte til børn og unge og deres familier Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

N O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion

N O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion N O TAT Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion Spørgeskemaet er blevet udarbejdet i et samarbejde mellem KL og de 10 projektkommuner i projekt Udsatte børn i dagtilbud. Herudover har vi fået sparring

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune

Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 25. april 2007 Undersøgelse af den sociale polarisering mellem indbyggerne i Århus Århus Kommune Sociale Forhold og

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016

Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Notat Opfølgning på Mønsterbryderudvalgets initiativ med socialrådgivere i daginstitutionerne pr. 1. april 2016 Frederiksberg Kommune har i forlængelse af budgetforhandlingerne i efteråret 2014 truffet

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter Social og Sundhed Sagsnr. 205111 Brevid. 1417478 Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter 27. marts 2012 Baggrund Byrådet besluttede den 30. marts 2011 at samle

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 FORORD 3 Beredskabsteamets medlemmer 3 FOREBYGGELSE 4 Hvad siger loven? 4 BEKYMRING - MISTANKE - KONKRET VIDEN 5 En bekymring 5 En mistanke 5 En konkret

Læs mere

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011 Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011 Dansk Socialrådgiverforening, november 2011 1 Forord af Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening Det ville være rart, hvis der var uanede

Læs mere

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag KOV1_Kvadrat_RØD Fa m i li e rå d g i v n i n g e n s a n b ri n g e ls

Læs mere

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016 Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 73 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning Dato / tid Talens varighed SUU samråd spm. AC, AD

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 Velfærd Familie og Børn Sagsnr. 197704 Brevid. 1680118 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 29. maj 2013 Resume

Læs mere

Randers Krisecenter Aftalemål November 2016

Randers Krisecenter Aftalemål November 2016 Randers Krisecenter Aftalemål 2017 November 2016 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet

A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Retningslinjer for det personrettede tilsyn September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold

Læs mere

Uanmeldte tilsyn Hjemmeplejen Kommunale og private leverandører

Uanmeldte tilsyn Hjemmeplejen Kommunale og private leverandører INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse Årsrapport 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Anbefalinger... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Analyse af det danske adoptionssystem

Analyse af det danske adoptionssystem Ankestyrelsens Analyse af det danske adoptionssystem Hovedresultater fra delundersøgelser om adoptanters og voksne adopteredes opfattelse og erfaringer September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Analyse

Læs mere

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE

UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE Til brug for offentligt ansatte og andre med særlige ansvar over for børn og unge. Når du under dit arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at

Læs mere

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni. Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. og 4. Afdeling Distriktssamarbejdet om børn og unge Tlf. 8940 2000 - Epost DSA@aarhus.dk INDSTILLING Til Århus Byråd Den 23. marts 2005 via Magistraten Tlf. Nr.: 8940 5858

Læs mere

Ankestyrelsens velfærdsundersøgelser. Private aktører og 50 undersøgelser

Ankestyrelsens velfærdsundersøgelser. Private aktører og 50 undersøgelser Ankestyrelsens velfærdsundersøgelser Private aktører og 50 undersøgelser e te 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Private aktører og 50 undersøgelser Udgiver Ankestyrelsen, september 2010 ISBN

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen

Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Anbefalinger til udvikling af det faglige arbejde i Socialforvaltningen Udarbejdet på baggrund af faglig audit i konkret sag i Socialforvaltningen i Århus Kommune Center for Kvalitetsudvikling Anbefalinger

Læs mere

Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF

Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt Jill Mehlbye AKF Hvorfor er styrkelsen af indsatsen nødvendig? Lige muligheder for alle børn Den sociale arv slår stadig stærkt igennem

Læs mere

Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte. børn og unge i Hillerød Kommune. Familie og Børn / Familie og Sundhed

Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte. børn og unge i Hillerød Kommune. Familie og Børn / Familie og Sundhed Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte børn og unge i Hillerød Kommune Familie og Børn / Familie og Sundhed April 2004 2 Værdier og aktiviteter i forhold til de udsatte børn og unge i Hillerød

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

TVÆRFAGLIGHED SET FRA EN SOCIALFAGLIG VINKEL KARIN KILDEDAL. Karin Kildedal Aalborg Universitet 2015 MBU.AAU.dk

TVÆRFAGLIGHED SET FRA EN SOCIALFAGLIG VINKEL KARIN KILDEDAL. Karin Kildedal Aalborg Universitet 2015 MBU.AAU.dk TVÆRFAGLIGHED SET FRA EN SOCIALFAGLIG VINKEL KARIN KILDEDAL Målet med i dag.. Sundhedsaftalen skal gøres levende, så alle får et fælles grundlag Hvordan man samarbejder (fælles forståelse) på tværs af

Læs mere