Børnesager. Evaluering af den forebyggende indsats. Børnesager. Else Christensen Tine Egelund. 02:10 Børnesager

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børnesager. Evaluering af den forebyggende indsats. Børnesager. Else Christensen Tine Egelund. 02:10 Børnesager"

Transkript

1 Børnesager Udgangspunktet for en børnesag vil ofte være, at forældrene selv henvender sig. Forældre og professionelle er et langt stykke vej enige om problemerne, men hvis der foreligger en underretning, vil der oftere være tale om omsorgssvigt eller om forældres misbrug af alkohol eller narkotiske stoffer. Sagerne undersøges i forskelligt omfang, i nogle tilfælde er sagen så akut, at der skal handles umiddelbart, i andre er der mere plads til en undersøgelse. Gennemgående er dog, at der ikke foretages undersøgelser i alle sager, og/eller at den skriftlige dokumentation af undersøgelsen er mangelfuld. 02:10 Børnesager De mest anvendte forebyggende indsatser er aflastningsfamilie og hjemme-hos er, mens forskellige former for familiebehandling sjældnere anvendes. Sagsbehandlerne vurderer selv, at cirka hver tredje familie/barn i løbet af en 4-års-periode har fået løst de problemer, der førte til børnesagen, samtidigt vurderer de, at knap halvdelen af børnene har fået det bedre. Børnene inddrages langt fra i det omfang, som loven lægger op til. De problemer, som børnene selv nævner, når de bliver spurgt, har tilsyneladende en mindre fremtrædende plads i sagsarbejdet. Det drejer sig især om problemer i relation til andre børn, problemer med mobning, samt skoleproblemer. Børnesager Evaluering af den forebyggende indsats Else Christensen Tine Egelund Rapporten peger på, at der trods mangler og problemer alligevel er tale om, at det sociale system fungerer efter hensigten. Samtidigt peges der dog også på nødvendigheden af udvikling både organisatorisk/ledelsesmæssigt og med hensyn til metoder i det sociale arbejde. Socialforskningsinstituttet 02:10 165,00 inkl. moms ISSN ISBN Socialforskningsinstituttet 02:10

2 Børnesager Evaluering af den forebyggende indsats Else Christensen Tine Egelund København 2002 Socialforskningsinstituttet 02:10

3 Børnesager Evaluering af den forebyggende indsats Forskningsleder: Ivan Thaulow Forskningsgruppen om børn, unge og familier, etniske minoriteter og velfærdsfordeling Undersøgelsens følgegruppe: Socialfaglig konsulent Mikie Breum afløst af afdelingsleder Vagn Michelsen, Socialpædagogernes Landsforbund Seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen, Socialforskningsinstituttet Socialpolitisk konsulent Henrik Egelund, Dansk Socialrådgiverforening Konsulent Mette Grostøl, Amtsrådsforeningen i Danmark Sundhedsplejerske Hanne Lise Grønkjær, Faglig Sammenslutning af Sundhedsplejersker Fuldmægtig Nina Eg Hansen, Socialministeriet Cand.pæd.psych. Gunner Hovgesen, Dansk Psykologforening Chefkonsulent Pernille Kvarning afløst af konsulent Anne Mette Green Lauridsen og konsulent Henrik Skovdal, Kommunernes Landsforening Tale-hørekonsulent Jan Niedersøe, Danmarks Lærerforening Forsker Bente Marianne Olsen, Socialforskningsinstituttet Afdelingschef Hans Henrik Plange, Frederiksberg Kommune Forskningsassistent Johanne Steenstrup, Socialforskningsinstituttet Ekspeditionssekretær Jan Lyhne Nielsen, Københavns Kommune Socialdirektør Lene Hald, Lyngby-Taarbæk Kommune ISSN ISBN Sats og tilrettelæggelse: Socialforskningsinstituttet efter principlayout af Bysted A/S Omslagsfoto: Ole Christiansen/BAM Oplag: Trykkeri: Holbæk Center-Tryk A/S Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K Tlf Fax Socialforskningsinstituttets publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver Socialforskningsinstituttets publikationer, bedes sendt til instituttet.

4 Forord Denne rapport formidler hovedresultaterne fra Socialforskningsinstituttets evaluering af kommunernes forebyggende indsats på børne- og ungeområdet. De hovedspørgsmål, som evalueringen i særlig grad skal belyse, er, hvordan en børnesag opstår, hvordan det undersøges, om der er behov for særlig støtte, hvad støtten består i og hvad der kommer ud af en eventuel støtte. Evalueringen blev påbegyndt i januar 2001 og afsluttet i september En væsentlig del af evalueringen består i via en systematisk beskrivelse og dokumentation af arbejdet i kommunerne at kortlægge den forebyggende indsats. Denne del af evalueringen er gennemført i form af en række delprojekter, der tilsammen har resulteret i fem rapporter, der er udgivet som arbejdsnotater. Delrapporterne har belyst evalueringens hovedspørgsmål fra hver deres vinkel med hver deres delproblemstilling. I den foreliggende rapport sammenfattes delrapporternes resultater på tværs af de enkelte rapporter med henblik på at formulere et samlet tværgående svar på de enkelte spørgsmål. Målet er at undersøge, hvad der karakteriserer indsatsen i kommunerne, og dermed pege på, hvad der kan være udgangspunktet for en forbedret indsats. Rapporten påviser således en række vanskeligheder og mangler i indsatsen, som det vil være vigtigt at arbejde videre med. De delprojekter, den foreliggende rapport er baseret på, er: Et litteraturstudie primært af international forskning, der belyser metoder og effekt af metoder inden for det forebyggende arbejde. En kvalitativ undersøgelse af metodeanvendelse i kommunernes forebyggende arbejde med børn og unge. En kvalitativ undersøgelse af børns og forældres erfaringer med at modtage en forebyggende indsats. En såvel kvantitativ som kvalitativ undersøgelse af den kommunale og amtslige organisering af det forebyggende arbejde. Samt en individbaseret survey baseret på journaloptegnelser i perioden 1998 til 2001 for 900 børn, der første gang modtog hjælp i henhold til Serviceloven i Stud.pæd. Dorthe Agerlund Pedersen har været ansvarlig for koordinering af henvendelser til kommuner og amter, herunder distribution af spørgeskemaer. Stud.scient.soc. Vibeke Lybecker Jensen har udført den statistiske bearbejdning af data fra spørgeskemaundersøgelserne om kommunernes og am- 3

5 ternes forebyggende arbejde. Programleder Else Christensen har været ansvarlig for projektledelsen. Den foreliggende sammenfattende og perspektiverende rapport er udarbejdet af programleder Else Christensen og seniorforsker Tine Egelund. Docent Jill Mehlbye har gennemlæst rapporten og har bidraget med gode kommentarer. Undersøgelsens følgegruppe har bidraget aktivt i hele undersøgelsesperioden og takkes for kommentarer og kritik. Undersøgelsen er finansieret af Socialministeriet. København, september 2002 Jørgen Søndergaard 4

6 Indhold Kapitel 1 Hovedresultater og perspektiver Den stillede opgave Fem delrapporter En sammenfatningsrapport Hovedresultater Hvordan opstår en børnesag? Undersøgelsen i børnesager Hvad består indsatsen i? Virker indsatsen? Fokus på barnet Perspektiver Kapitel 2 Hvordan opstår en børnesag? Hvem henvender sig To tredjedele henvender sig selv Underretninger Førstegangshenvendelser eller gengangere Årsager til henvendelsen Forældre der selv henvender sig Årsager når andre henvender sig Årsager når familien selv henvender sig og når andre gør det Henvendelsesårsag og tidligere børnesag Kommunens reaktion på forskellige henvendelsesårsager Familiernes levekår og problemer Kapitel 3 Undersøgelsen i børnesager På tværs af kommunerne ledernes oplysninger om 38 undersøgelser 47 Hvad foranlediger en undersøgelse? Kommunernes retningslinier for 38 undersøgelsen Samarbejdspartnere i undersøgelsesarbejdet Barnet og forældrene Professionelle samarbejdspartnere Udviklingsprojekter/forsøg i forbindelse med undersøgelsen På tværs af børnesagerne journalbaserede oplysninger om undersøgelseshyppigheden På tværs af klienterne børns og forældres oplevelse af undersøgelsen. 57 Familiernes kendskab til undersøgelsen og dens omfang Løbende undersøgelser

7 På tværs af sagsbehandlerne sagsbehandlernes metode i undersøgelsesarbejdet På tværs af delundersøgelserne afslutning Kapitel 4 Hvad består indsatsen i? Kommunernes brug af foranstaltningsrepertoiret Brugen af de forebyggende foranstaltninger i de enkelte sager Anvendelsen af forebyggende foranstaltninger ledernes oplysninger om kommunens samlede brug af foranstaltningerne Udarbejdelse af handleplaner som led i indsatsen Det metodiske indhold i indsatsen Indsats eller undersøgelse? Den tværfaglige indsats en betydelig ingrediens i indsatsen Erfaringsopsamling/opfølgning af den forebyggende indsats Kapitel 5 Virker indsatsen? Hvordan foretages evalueringer? Sagsbehandlernes vurdering af problemernes løsning Får børnene det bedre? Fra brugerundersøgelen Hjemme-hos Familiebehandling Aflastning Klienternes samlede opfattelse af indsatsen Resultater fra andre brugerundersøgelser Virker indsatsen? Kapitel 6 Fokus på barnet At sætte barnet i centrum Børnenes opvækst Økonomisk ressourcesvage familier Opvækst i en økonomisk ressourcesvag familie Problemer i skolen En opvækst med problemer i skolen Relationer til jævnaldrende En opvækst med svage sociale ressourcer Familien Opvækst i en familie med konflikter Barnet Inddragelse af barnet Behov for udvikling

8 Kapitel 7 Perspektiver Familiens og de professionelles problemformulering Familier med gentagne børnesager Skolens betydning for børnenes problembillede undersøgelsen Børnenes inddragelse i sagsforløbet Planlægning af arbejdet sammen med familien Hvilke forebyggende foranstaltninger anvender kommunerne? Marginaliserede forældre marginaliserede børn Problemer løses kun i nogen grad Det tværfaglige samarbejde Begreber og veldefinerede metoder Dokumentation og evaluering Delundersøgelse 1: Litteraturstudie Delundersøgelse 2: Forebyggelsens metode Delundersøgelse 3: Familie-erfaringer Delundersøgelse 4: Den kommunale organisering af det forebyggende arbejde Delundersøgelse 5: Social støtte til børn Litteratur Socialforskningsinstituttets udgivelser siden

9

10 Kapitel 1 Hovedresultater og perspektiver Den foreliggende rapport er afslutningsrapporten i Socialforskningsinstituttets Evaluering af kommunernes forebyggende indsats på børne- og ungeområdet. Evalueringen indgår som en del af Socialministeriets evalueringsprogram for det sociale område (der blev igangsat i 2000). Det overordnede formål for evalueringen er at foretage en systematisk beskrivelse og dokumentation af den forebyggende indsats i kommunerne, at sammenstille praksis med eksisterende forskning og teori, samt at skabe grundlag for en videreudvikling af praksis. Denne rapport formidler hovedresultaterne fra de fem delundersøgelser, der er indgået i evalueringen, diskuterer resultaterne i forskningsmæssigt lys og perspektiverer resultaterne i forhold til udviklingsbehov i praktisk socialt arbejde med børn og unge. Den stillede opgave Evalueringen tager udgangspunkt i, at Socialministeriet (med udgangspunkt i Serviceloven) på forhånd havde stillet en række spørgsmål, som ønskedes besvaret, først og fremmest spørgsmålene: Hvordan opstår en børnesag? Hvordan undersøges, om der er behov for særlig støtte? Hvad består en eventuel støtte i? Hvad kommer der ud af støtten? Hvert spørgsmål blev fulgt op af en række underspørgsmål, der tilsammen gav en afgrænsning af, hvad Socialministeriet ønskede evalueret. Den konkrete omformning af problemstillingerne og valg af forskningsdesign og -metode er foretaget af Socialforskningsinstituttet som et led i opgaveløsningen. 9

11 De spørgsmål, som skal belyses via evalueringen, lægger op til, at fokus i høj grad er på sagsbehandlernes forebyggende arbejde. Det daglige sagsbehandlende arbejde og dets kvalitet bliver centralt, når det skal belyses, hvordan der undersøges, hvilken indsats familierne tilbydes, og i hvor høj grad indsatsen løser familiernes problemer. Den måde, sagsbehandlerne udfører deres arbejde på, påvirkes imidlertid af de rammer, der eksisterer for arbejdet. Sagsbehandlernes udmøntning af den forebyggende indsats foregår i et samspil med de midler, lovgivningen stiller til rådighed, og med organiseringen af arbejdet i kommunerne. 1) Sagsbehandlernes kompetence og orientering mod arbejdet spiller naturligvis en selvstændig rolle for, hvilken kvalitet arbejdet får, men disse ting påvirkes af rammerne. Arbejdet som helhed kan derfor ikke ses uafhængigt af den sammenhæng, det indgår i. Denne evaluering har imidlertid ikke primært rammerne eller rammernes betydning for arbejdet som fokus og kan ikke kaste lys over de arbejdsvilkår, der er en forudsætning for sagsbehandlernes arbejde. Denne begrænsning i den stillede opgave og i undersøgelsens sigte skal tages i betragtning i vurderingen af resultater, der omhandler sagsbehandlernes arbejde, og i overvejelser om udvikling af arbejdet, der vil forudsætte såvel udvikling af sagsbehandlernes kompetence som udvikling af organisatoriske rammer for arbejdet. Fem delrapporter Evalueringens fire hovedspørgsmål er søgt besvaret via en række delundersøgelser, der hver for sig er beskrevet i et arbejdspapir fra Socialforskningsinstituttet. Hver delundersøgelse har sin specifikke vinkel og giver dermed en del af svaret på de stillede spørgsmål. Svarene på tværs af alle delundersøgelserne vil fremgå af denne rapport. Den 1. delrapport er en litteraturoversigt, hvor formålet er at gennemgå international empirisk forskning, der kan belyse brug af metoder og effekt af metoder inden for det forebyggende arbejde (Axelsen, 2001). 10 1) Der vil i rapporten blive brugt forskellige betegnelser for administrationen af børnesagerne, selvom kommunerne organiserer børnearbejdet i forskelligt administrativt regi. I almindelighed anvender vi ordet kommuner, men også forvaltning eller socialforvaltning vil blive brugt som betegnelser.

12 Den 2. delrapport er en kvalitativ undersøgelse af de metoder, sagsbehandlerne (rådgiverne) anvender i det forebyggende arbejde. Der er anvendt dybtgående kvalitative interview i samtaler med i alt 12 rådgivere fra fire udvalgte kommuner (Egelund, 2002). Kommunerne varierer i størrelse, geografisk beliggenhed og problembelastning. 3. delrapport er en kvalitativ brugerundersøgelse, hvor 12 familier med tilsammen 14 børn er blevet interviewet om deres (henholdsvis forældrenes og børnenes) vurdering af indsatsen (Steenstrup, 2002). De 12 familier er fra de samme fire kommuner, som metodeundersøgelsen blev gennemført i. De næste to delrapporter er baseret på kvantitative undersøgelser. 4. delrapport handler om kommuners og amters politikker og organisering inden for området. Der er gennemført en spørgeskemaundersøgelse i samtlige 275 kommuner (Bornholm var på det tidspunkt ikke blevet til én kommune) om det forebyggende arbejde. Der blev i alt udsendt 302 spørgeskemaer, da de største kommuner fik flere skemaer sendt ud, afhængigt af antal centre/ distrikter. 2) I alt deltog 253 kommuner og storbydistrikter, svarende til en deltagelse på 84 procent. De kvantitative data er suppleret med kvalitative interview med lederne i de samme fire kommuner, som de to andre kvalitative undersøgelser er gennemført i. Desuden omhandler 4. delrapport en mindre spørgeskemaundersøgelse i amterne om det forebyggende arbejde og om amternes tilbud til (eller samarbejde med) kommunerne, alle 12 amter deltog i undersøgelsen (Olsen, 2002). Den sidste og 5. delrapport er en individbaseret undersøgelse baseret på journalmateriale, hvor 900 børn, der i 1998 for første gang modtog forebyggende hjælp efter Servicelovens 40, er fulgt i perioden Undersøgelsen er foretaget ved hjælp af spørgeskemaer, der er udfyldt af en sagsbehandler (eller en anden medarbejder i socialforvaltningen) og derefter indsendt til Socialforskningsinstituttet. I alt 154 kommuner deltog i undersøgelsens udvalg med til sam- 2) København fik skemaer til 15 servicecentre, Århus til 4 socialcentre, Ålborg til 8 distriktskontorer og Odense til 4 områdekontorer. 11

13 men 900 besvarelser (Nygaard Christoffersen, 2002). 3) Evalueringen bygger således på en række forskellige forskningsmetoder, der hver for sig har både styrkesider og begrænsninger. Velgennemførte kvalitative undersøgelser har den styrke, at de kan belyse komplekse fænomener nuanceret og dybtgående, samtidigt med at forskeren løbende kan checke og sikre sig, at forsker og udforskede forstår det samme ved de fænomener, som undersøges (dvs. sikre en høj validitet). Et kvalitativt designs begrænsning er, at man ikke opnår repræsentativ viden, der kan gælde for alt børnearbejde i danske kommuner. Anvendeligheden af kvalitative resultater beror på, om analysen skaber forøget indsigt, kan genkendes og giver mening hos aktører på feltet. Velgennemførte statistiske studier har den styrke, at resultaterne kan generaliseres og tegne et billede af, hvordan børnearbejdet ser ud i landet som helhed. Begrænsningen vil ofte være, at undersøgelserne producerer mindre kompleks og i den forstand tyndere viden, og vanskeligere kan sikre, at de udforskede forstår begreber, som ikke er entydige (for eksempel omsorgssvigt ) på samme måde som forskeren. Der er således tale om, at der i evalueringen er brugt metoder, som producerer forskellige typer af viden, hver med deres styrke og begrænsninger, som til sammen tjener til at skabe et bredt vidensgrundlag om børnearbejdet. I en af undersøgelserne er anvendt forvaltningsjournaler, som fortjener en særskilt kommentar. På den ene side er journaler et væsentligt administrativt dokument, fordi de må formodes at afspejle det, der opfattes som organisatorisk relevant at registrere om børnesagen og dens forløb, dvs. de ting, der anses for vigtige for, at organisationen kan udføre sit arbejde. Dette er i sig selv vigtig information, fordi det siger noget om, hvilke dele af arbejdet der prioriteres højt i organisationen. På den anden side kan der næppe være tvivl om, at alt forskningsmæssigt relevant materiale ikke registreres præcist i journalerne. Det, der derfor er muligt at udtale sig om med journaler som grundlag, er, om et givet arbejdsmoment (for eksempel 12 3) Som bilagsmateriale til den foreliggende rapport er der et ekstrakt af hver af delundersøgelserne. Rapporterne fra delundersøgelserne er desuden i deres helhed tilgængelige på internettet og kan hentes enten fra Socialministeriets (www.sm.dk) eller Socialforskningsinstituttets (www.sfi.dk) hjemmeside, eller der kan bestilles en papirversion fra Socialforskningsinstituttet.

14 en 38 undersøgelse 4) ) er registreret i journalen, og strengt taget ikke, om dette arbejdsmoment har fundet sted (men måske uden at blive registreret). En sammenfatningsrapport Den foreliggende rapport er en sammenfatningsrapport, som giver et overblik over resultaterne fra delundersøgelserne, som er diskuteret på basis af andre empiriske undersøgelser. Der afsluttes med en række refleksioner over resultaternes betydning for praksis. Rapporten er bygget op som en besvarelse af de fire spørgsmål, der dannede udgangspunkt for evalueringen (Hvordan opstår en børnesag? Hvordan undersøges, om der er behov for særlig støtte? Hvad består en eventuel støtte i? Hvad kommer der ud af støtten?). Resultaterne fra de fem delundersøgelser kombineres og sammenstilles med henblik på at nå frem til det bedst mulige samlede svar på spørgsmålene. Hvert spørgsmål er belyst i sit eget kapitel (kapitel 2-5). Udover de fire nævnte spørgsmål/kapitler er der suppleret med et kapitel om barnet i børnesagen (kapitel 6), hvor der sættes et særligt fokus på barnet og hvor situationen søges beskrevet set med barnets øjne. Til slut er der et kapitel om perspektiver (kapitel 7), hvor de resultater, der i særlig grad kan bidrage til videreudvikling af praksis, trækkes frem. Hovedresultater Hvordan opstår en børnesag? Evalueringens første hovedspørgsmål er, hvordan en børnesag opstår (kapitel 2). I to ud af tre børnesager er det familien selv, der har henvendt sig til kommunen (Nygaard Christoffersen, 2002). Dette peger på, at forældrene i mange tilfælde selv har en opfattelse af, at de har behov for kommunens hjælp til at løse et givent problem. Resultatet er dog usædvanligt, idet andre (udenlandske) undersøgelser har vist, at en børnesag kun i cirka et ud af tre tilfælde opstår ved familiens egen henvendelse. Ud fra det foreliggende materiale kan denne forskel ikke umiddelbart forklares. 4) Ifølge Lov om social service 38 har kommunerne pligt til at iværksætte en undersøgelse, hvis de bliver gjort opmærksom på et barn eller en ung, der må antages at trænge til særlig støtte. 13

15 I de tilfælde, hvor en børnesag opstår via en underretning, peger evalueringen i lighed med andre undersøgelser på, at skolesystemet (inklusive Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) spiller den mest centrale rolle som underretter. Dette resultat må tolkes ud fra, at børns problemer i mange tilfælde først for alvor træder frem, når børnene mødes af skolens krav om at tilpasse deres adfærd til skolens normer og rammer. Desuden viser det sig, at der for cirka en tredjedel af de berørte familier forud for kontakten til socialforvaltningen i 1998 tidligere har været en børnesag i familien vedrørende det aktuelle barn eller dets søskende. I disse tilfælde vil der ofte være tale om en ophobning af sociale problemer, som belaster familien (Nygaard Christoffersen, 2002). De hyppigste årsager, til at der sker en henvendelse til socialforvaltningen, er ifølge både forældre og professionelle opdragelsesproblemer i hjemmet, børns mistrivsel og skoleproblemer, samt de voksnes psykiske problemer. Der ses en relativt stor overensstemmelse mellem de årsager, som forældrene angiver, når de selv henvender sig og de årsager, som professionelle fagfolk angiver i deres underretninger (Nygaard Christoffersen, 2002). Denne relative overensstemmelse i problemopfattelse er et godt udgangspunkt for forvaltningens samarbejde med familierne. Det vil være væsentligt at få dette formidlet til sagsbehandlerne, da de netop lægger energi i at få etableret et godt samarbejde (Egelund, 2002). Der er dog også visse uoverensstemmelser primært at forældre i mindre grad end de professionelle opfatter omsorgssvigt og eget misbrug af alkohol eller narkotiske stoffer som problemskabende forhold i opvæksten. Forældre formulerer ofte årsagen som barnets problemer, mens andre i højere grad nævner forældrenes problemer som årsag. I forvaltningernes reaktion på henvendelser betragtes adfærdsproblemer som mere alvorlige og børns skoleproblemer som mindre alvorlige (Olsen, 2002). Derudover tillægges mere uspecifikke opdragelsesproblemer mindre betydning end forældres omsorgssvigt og misbrug. Forældrene selv lægger desuden i højere grad vægt på økonomiske problemer som årsag til henvendelsen (Steenstrup, 2002). Sådanne uens problem- 14

16 formuleringer kan udgøre et konfliktpotentiale mellem familie og forvaltning i den forebyggende indsats. Undersøgelsen i børnesager Centralt for kapitel 3 står, hvordan socialforvaltningerne i praksis griber undersøgelsen af børns og forældres forhold an. Der findes omfattende bestemmelser for kommunernes lovpligtige brug af den indledende 38 undersøgelse, men ingen retningslinier for sagsbehandlerens konkrete undersøgelsesarbejde. Kommunerne skelner mellem forskellige grader og arter af særlige behov i vurderingen af, hvorvidt de skal iværksætte en undersøgelse. Denne skelnen viser sig ved, at det ikke er alle kommuner, der tilkendegiver, at de altid iværksætter en 38 undersøgelse af henvendelser, der i nogle tilfælde kan have et relativt alvorligt indhold. Dvs., at kommunerne graduerer problemernes alvor og undersøger de problemer, som de anser for alvorligst. Kommunerne er mere tilbøjelige til at undersøge børns symptomer end tilsvarende problemer hos forældre (for eksempel misbrug). Psykiske problemer hos både børn og forældre vurderes desuden alvorligere end problemer som følge af fysisk sygdom eller handicap, og børns og forældres afvigelser fra et normalt spektrum af familieliv medfører hyppigere en undersøgelse end børns problemer i daginstitution/ skole og familiens socio-økonomiske vanskeligheder (Olsen, 2002). Begrundelserne for at undersøge nogle henvendelsesårsager hyppigere end andre kendes ikke, idet kommunerne ikke er spurgt om deres argumenter for at iværksætte eller ikke iværksætte en undersøgelse. Samtlige delundersøgelser belyser fra forskellige vinkler børnenes inddragelse i undersøgelsen og peger på, at børnene ikke inddrages i undersøgelsesprocessen i det omfang, det forventes i lovgivningen. Kun 65 pct. af landets kommuner har fastlagt en form for fast procedure i/retningslinier for undersøgelsesarbejdet. Disse kommuner inddrager oftere barnet i undersøgelsen og foretager derudover oftere evalueringer af arbejdet (Olsen, 2002). 15

17 Spørgsmålet om, hvorvidt der foretages en 38 undersøgelse, er belyst i alle delundersøgelser. I 44 pct. af de journalbaserede sager er der oplysninger om, at der er foretaget en 38 undersøgelse. At der i 56 pct. af sagerne ifølge journalerne ikke indgår en forudgående undersøgelse, tyder på, at mange foranstaltninger er iværksat på et begrænset undersøgelsesmæssigt fundament (Nygaard Christoffersen, 2002). Et typisk mønster er, at der indledningsvist foretages en begrænset undersøgelse, som fortsætter løbende via de iværksatte foranstaltninger, der dermed også bliver informationsgivende i sagsforløbet (Egelund, 2002). Undersøgelsen fortsættes, indtil der er et grundlag at handle ud fra og ikke længere (Egelund, 2002). Det tyder på, at støtten ydes, selvom undersøgelsesaktiviteten i praksis er mere begrænset end forudsat i lovgivningen, hvor kommunerne pålægges handlingspligt til at undersøge, når de får kendskab til børn med særlige behov. Forældre og børn er kun sjældent opmærksomme på, at der foretages en undersøgelse (Steenstrup, 2002), hvilket enten kan skyldes utilstrækkelig information, eller at en undersøgelse ikke har fundet sted. I forbindelse med 38 undersøgelsen inddrager sagsbehandleren hyppigst professionelle fra børns institutionsliv såsom sundhedsplejersker, pædagoger, lærere og personale fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR, (Egelund, 2002; Nygaard Christoffersen, 2002; Olsen, 2002). Børnene selv tilbydes kun en samtale i 20 pct. af sagerne. Samtidig forelægges undersøgelsens resultat kun i 41 pct. af sagerne mindst en af forældrene (Nygaard Christoffersen, 2002). At børnene ikke i højere grad inddrages, og at forældrene ikke i højere grad informeres om undersøgelsens forekomst og resultat, må siges at være betænkeligt, når man tager deres åbenbare interesse i sagens forløb i betragtning. Alt i alt peger resultaterne på, at der er behov for en kvalificering af undersøgelsesarbejdet i børnesager. Hvad består indsatsen i? Den klart hyppigst brugte foranstaltning er aflastning, som i perioden er bevilget til 65 pct. af børnene. Dernæst følger konsulentbistand til 30 pct., hjemme-hos til 29 pct. og familiebehandling til 23 pct. (Nygaard Christoffersen, 2002). Aflastning 16

18 ydes oftest som weekendophold i private plejehjem (i reglen hver anden uge) for børn, der har brug for andre oplevelser end i hjemmet, og hvis mødre har behov for et frirum fra hverdagens mange opgaver. Konsulentbistand kan omfatte forskelligartede ydelser, men har ofte karakter af individuel psykologbehandling til enten barn eller forældre. Hjemme-hos kan ydes til både praktiske og mentale formål. Familiebehandling er behandling af den samlede familie og ydes ofte i familiebehandlingsværksteder. Med opgørelsen tegnes et billede af et foranstaltningsrepertoire, hvor de mest anvendte indsatser (bortset fra konsulentbistand) er orienteret mod mødres udbrændthed (aflastning) og personlige problemer (hjemme-hos, 29 pct.) eller mod mødres problemdefinition (familiebehandling, 23 pct.). Foranstaltningernes påvirkning af barnet sker således i nogen grad gennem moren, der i det forebyggende arbejde opfattes som den primære kilde til forandring (Egelund, 2002). De foranstaltninger, som mere direkte henvender sig til barnet (fast kontaktperson og personlig rådgiver), ydes til mellem hvert tiende og hvert tyvende barn. Mor-barn døgnophold er den mindst hyppigt anvendte foranstaltning. Ofte afgrænses indsatsen ikke fra 38 undersøgelsen, men har i sig selv til formål at tilvejebringe oplysninger om problemernes omfang og karakter. Som led i indsatsen kan sagsbehandleren dog vælge at udarbejde en handleplan for det forebyggende forløb (er ikke lovpligtigt i forebyggelsessager). I knap halvdelen af kommunerne forefindes retningslinier for udarbejdelse af handleplaner i forebyggelsessager (Olsen, 2002), mens der kun udarbejdes en handleplan i en fjerdedel af sagerne (Nygaard Christoffersen, 2002). Kun 12 pct. af børnene inddrages i handleplansarbejdet (Nygaard Christoffersen, 2002). Den begrænsede inddragelse af børn stemmer overens med flere udenlandske undersøgelser. Tilsvarende gælder det, at det også andre steder kniber med at udarbejde planer for arbejdet og at tale med klienterne om planerne. Eksistensen af planer opleves som positivt af klienterne (Steenstrup, 2002). Da det yderligere må antages, at handleplaner vil kunne skærpe målsætningen med foranstaltningen, styrke kontinuiteten i forløbet og skærpe opmærksomheden på inddragelse af børn og forældre, vil en øget brug af handleplaner 17

19 således potentielt kunne afhjælpe flere af de i evalueringen påpegede problemer i det forebyggende arbejde. Med hensyn til den metodiske tilgang er der i 35 pct. af de journalbaserede sager oplyst en specifik behandlingsmetode eller en psykologisk behandling, mens dette ikke er tilfældet for 65 pct. af sagerne (Nygaard Christoffersen, 2002). Tilsvarende kan de færreste sagsbehandlere redegøre for indsatsens metodiske indhold. De arbejder situationsbestemt og erfaringsbaseret, hvorved de ikke udvikler fælles principper og teknikker i det forebyggende arbejde (Egelund, 2002). Den tværfaglige indsats, der samordner forvaltningens bestræbelser med indsatserne fra andre professionelle i barnets omgivelser, er højt prioriteret og velorganiseret i kommunerne (Olsen, 2002). Sagsbehandlerne har den centrale rolle i dette arbejde, de beskrives ligefrem som case-managers (Egelund, 2002), dvs., at deres hovedopgave er at administrere og samordne de mange indsatser fra forskellige professionelle aktører. Trods fordelene ved et tværfagligt samarbejde kan de store krav, det stiller til sagsbehandlerens tid og evne til at samordne og koordinere betyde en større afstand til de konkrete sager og de involverede børn og forældre (Egelund, 2002). Virker indsatsen? Evalueringens fjerde hovedspørgsmål handler om hvorvidt, den forebyggende indsats virker om den er den bedst mulige måde at afhjælpe det aktuelle problem på. Spørgsmålet søges besvaret ud fra litteraturstudiet, de journalbaserede sagsforløb og familieinterviewene. I litteraturstudiet findes fire centrale temaer af betydning for indsatsens virkning. For det første er et godt resultat i høj grad afhængigt af, at der sættes ind så tidligt som muligt, og at indsatsens varighed modsvarer problemets karakter og omfang. For det andet er det vigtigt med en kompleks intervention, hvor der sættes ind samtidigt på flere områder og niveauer (over for barnet, i familien, i barnets institutioner og kammeratgrupper, over for familiens socio-økonomiske forhold, i nærmiljøet m.v.). For det tredje er det gunstigt at integrere 18

20 indsatsen i barnets nærmiljø, og for det fjerde er det af væsentlig betydning, at der foretages en grundig undersøgelse af barn og familie, inden en given foranstaltning iværksættes (Axelsen, 2001). I ca. en tredjedel af de inddragede sager vurderer sagsbehandlerne, at de problemer, der førte til henvendelsen, blev løst over de 4 år undersøgelsen løb over. Dette er tilfældet, uanset hvilke problemer der begrundede den forebyggende foranstaltning. I knap halvdelen af sagerne vurderer sagsbehandlernes desuden, at børnene efter indsatsperioden har færre symptomer og trives bedre (Nygaard Christoffersen, 2002). Undersøgelsen viser, at det primært er to af de tunge henvendelsesårsager omsorgssvigt og opdragelsesproblemer i hjemmet der forbliver uløste, hvilket peger på væsentligheden af at fokusere på disse områder i den enkelte socialforvaltning. I brugerundersøgelsen vurderes indsatsen ud fra forældres og børns opfattelse af foranstaltningens virkning. Deres opfattelser af indsatsen varierer, men der er blandt de interviewede familier en overvægt af positive udsagn. Børnenes udsagn viser, at de ikke føler, de tages med på råd eller informeres om de iværksatte foranstaltninger. Derfor skaber de i høj grad selv deres forklaringer (Steenstrup, 2002). Fokus på barnet Fokus i det forebyggende arbejde er som oftest ikke på barnet, men på moderen, der er en central modtager af indsatsen, idet aflastning og styrkelse af hende antages at kunne videreføre overskud til børnene. Sigtet med kapitel 6 er på tværs af evalueringens forskellige delundersøgelser at karakterisere barnet i børnesagen at beskrive vilkår og vanskeligheder set fra barnets side. Børnefamilier i Danmark tilhører generelt den indkomst- og arbejdsmæssigt bedst stillede del af befolkningen. Men det mindretal af børnefamilier, der kommer i kontakt med socialforvaltningen, er kendetegnet ved arbejdsløshed, ved at leve af overførselsindkomster og ved enlig forsørgerstatus. Der tegnes således et billede af en polarisering mellem de to typer børnefamilier. De børn, der involveres i en børnesag, vil ofte på en række områder opleve en anderledes opvækst end mange af deres jævnaldrende, idet de vokser op i en 19

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Forvaltning af adgang til Hvordan har du det?-data

Forvaltning af adgang til Hvordan har du det?-data Forvaltning af adgang til -data Retningslinjer pr. august 2012 1. Indledende kommentarer -data (HHDD-data) er indsamlet i 2001, 2006 og 2010. Data baserer sig på postomdelte spørgeskemaer, hvori der spørges

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI 4. KOPI AF ELEKTRONISK AFRAPPORTERINGSSKEMA TIL SAGSBEHANDLERE OG BEHANDLERE Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI Kære sagsbehandler som deltager i SFI s effektstudie,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Når der er brug for hjælp

Når der er brug for hjælp Når der er brug for hjælp Kommunens hjælp til børn og deres forældre Socialforskningsinstituttet 02:12 25,00 inkl. moms ISSN 1396-1810 ISBN 87-7487-689-9 Socialforskningsinstituttet 02:12 Indhold Sådan

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE EVALUERING AF PSYKOLOGHJÆLP TIL BØRN PÅ KRISECENTRE. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE EVALUERING AF PSYKOLOGHJÆLP TIL BØRN PÅ KRISECENTRE. Side INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Samlet vurdering af ordningen om tilbud om psykologhjælp 2 1.2 Andel børn og unge på krisecenter, der modtager psykologhjælp 3 1.3 Kommunernes implementering

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Forord ! "! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! !" # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1#

Forord ! ! # # $!#% &%# ## '! #(#) ( '#!##! #! (#! ! # % & , # ( #, ''&-, *! 1# 1# Forord! "! $!% &% '! () ( '!! * *(! (! ( +!" $ % &,!( (, ''&-, (+,.',/(0 *! 1 1 ** ** 2"+3 2"+'3 Indhold Ulighed i børns livschancer''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''' Høj andel

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Center for Social Service

Center for Social Service Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Virkningsteori og virkningsevaluering

Virkningsteori og virkningsevaluering Virkningsteori og virkningsevaluering Hvad er en virkningsteori? En virkningsteori er en beskrivelse af sammenhængene mellem en organisations eller et projekts aktiviteter og den virkning som er målet

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 November 2009 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2009

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Ved vi, hvad der virker?

Ved vi, hvad der virker? Ved vi, hvad der virker? Handleplaner som redskab til en bedre indsats over for udsatte børn og unge Midtvejsrefleksioner fra et KL-kvalitetsprojekt med 15 kommuner Indhold Projektet kort fortalt... 2

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening

At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening At give en særlig støtte til unge med psykisk sygdom giver god mening CAFA har taget status på projekt På Vej et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at støtte unge med psykisk sygdom i uddannelse

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsenss undersøgelse om Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 3: Praksis sundersøgelse om anbragte børn og unge,, der flytter fra f en plejefamilie til et nytt anbringelsessted

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Børne-/ Familiehus Tilbud til 0 til 5 årige og deres familier

Ydelsesbeskrivelse Børne-/ Familiehus Tilbud til 0 til 5 årige og deres familier Ydelsesbeskrivelse Børne-/ Familiehus Tilbud til 0 til 5 årige og deres familier Bornholms FamilieCenter Børne-/Familiehus 2011 1 Børne-/Familiehuset Bornholms FamilieCenter... 3 Organisering... 3 Personale...

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge. - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg Styrk forældreansvaret for udsatte børn og unge - et overblik over reglerne om forældre- og ungepålæg

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010

Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010 Undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2010 Dansk Socialrådgiverforening, april 2010 1 Forord Fokus på økonomi medfører i bedste fald større kreativitet og i værste fald begrænsninger i forhold

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

04:28 7-ÅRIGE BØRN MED ANDEN ETNISK BAGGRUND. Forældrenes ressourcer, børnenes udvikling, skolestart og kontakt med socialforvaltningen

04:28 7-ÅRIGE BØRN MED ANDEN ETNISK BAGGRUND. Forældrenes ressourcer, børnenes udvikling, skolestart og kontakt med socialforvaltningen 7-ÅRIGE BØRN MED ANDEN ETNISK BAGGRUND Forældrenes ressourcer, børnenes udvikling, skolestart og kontakt med socialforvaltningen ELSE CHRISTENSEN 04:28 7-ÅRIGE BØRN MED ANDEN ETNISK BAGGRUND Forældrenes

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale Beslutningsforslag nr. B 105 Folketinget 2010-11 Fremsat den 31. marts 2011 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse

DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Notat Dato 21. maj 2015 MEB Side 1 af 3 DS undersøgelse Sociale investeringers effekt og udbredelse Dansk Socialrådgiverforening (DS) har foretaget en undersøgelse af kommunernes sociale investeringer.

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere