Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008
|
|
- Frederik Eskildsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Opsamling fra UTA projektgruppemødet d. 8. december 2008 Tidspunkt: 8. dec Sted: mødelokale 240 i Rådmandshaven Deltagere: Berit, Bjørn, Charlotte, Ditte, Hannah, Inger, Jette, Lis, Morten, Peter, Torben, Käte (referent) Fraværende: Eva, Jan, Johnny, Pia, Jesper, Thomas, Åse Opsamlingen består af de noter der blev skrevet i grupperne til de enkelte spørgsmål samt de udviklingsområder vedr. projektinitiativer, der blev beskrevet i den afsluttende feedback. Forslag til initiativer: Grupperne er kommet med forslag til initiativer til at nå målet om at 95% gennemfører en ungdomsuddannelse. Initiativerne er i første omgang beskrevet overordnet, hvorefter nogle af dem er uddybet/konkretiseret. De initiativer som grupperne selv har nævnt som de vigtigste er markeret med * Gruppe 1 1. Vejledning i folkeskolen 2. Højere prioritering af UEA undervisning i folkeskolen 3. Forældreindflydelse 4. samlet ungdomsuddannelsesforløb på tværs af ungdomsuddannelserne o Afklaringsforløb o Screening i forhold til faglige og personlige kompetencer o få voksne o læringsaktiviteter + opnå kompetencer o støttefunktioner Gruppe 2 (NUCP, UU, stx) 1. mindske frafaldet på stx 2. *folkeskolens opgave folkeskolen skal opdrage til minus fravær og plus afleveringer alle der har gået i folkeskolen skal kunne læse, skrive og regne 3. informere om uddannelse på mange måder fx skuespil karavane flere forskellige brobygningstilbud (ikke tvang) mulighed for flere uddannelser 4. *få flere drenge til at begynde og gennemføre en ungdomsuddannelse ved at gøre de boglige fag mere praksisorienterede ved at lave mere varieret undervisning, der tilgodeser begge køn ved at lave forskellige læringsmiljøer for drenge og piger 5. klæde de unge på, så de fagligt og vidensmæssigt om uddannelse er parat til start. 6. *ved at skabe succesoplevelser i forhold til de unges niveau ved at bruge OCN (dokumentationsværktøj til uformel læring, NUCP)
2 Gruppe 3 1. *Sikre overlevering af oplysninger fra folkeskole til ungdomsuddannelse dilemma fordele kontra ulemper skal drøftes tavshedspligt? hvordan er det muligt at overlevere oplysninger? fx gennem forældreunderskrift/samtykkeerklæring 2. sikre at de tosprogede gennemfører en ungdomsuddannelse barrierer: mange forskellige lovgivninger: pengene følger ikke den unge Folkeskolens måde at håndtere to-sprogsproblematikkerne erfaringsudveksling *Integrationsrådets stormøde d. 26. februar 2009 UTA deltagelse *at de to-sprogedes modersmål tilbydes som valgfag for alle på ungdomsuddannelserne på lige fod med tysk, spansk mv. Det vil medføre succesoplevelser og anerkendelse medborgerskabstankegangen i praksis: Udgangspunkt i problematikken ikke i kulturen Sikre støttefunktioner til alle der har behovet 3. *Koncentrere indsatsen i forhold til dem, der har behov gå efter problematikken i stedet for efter alle bedre overlevering sprogscreening, hvor der er behov Gruppe 4 (Lis, Morten, Käte) 1. Involvering af de unge 2. Grundvejledning i folkeskolen, herunder UEA *UEA undervisningen skal prioriteres (se eks nedenfor) det skal være en del af undervisningsplanen i alle fag at integrere UEA undervisning lærerne skal bruge undervisningsmaterialerne på ug.dk (uea materialer) at folkeskolerne i Næstved afsætter 10 timer om året til UEA undervisning i hver klasse *uddannelseskaravane som fælles initiativ på tværs af ungdomsuddannelserne og UU, hvor elever fra ungdomsuddannelserne er med som oplægsholdere. Karavanen skal ud og besøge alle folkeskolerne 3. Fastholdelsesinitiativer på ungdomsuddannelser og folkeskole de svageste elever skal have adgang til alle relevante hjælpemidler mentorer/rollemodeller * streetwalker rundt på skolen en person der er opsøgende i forhold til eleverne *lærerne skal ville eleverne. De skal vise engagement og omsorg AKT og SSP funktionerne skal prioriteres på alle folkeskoler 4. Uddannelseskvalitet Situationsbestemt undervisning lærerrollerne skal være autentiske *eksperimenterende og praksisnær undervisning undervisningsdifferentiering Udviklingsområder (fra feedbackskemaerne) - Der skal handling bag ordene nedsættelse af konkrete arbejdsgrupper - optimering af de eksisterende indsatser - formidling til/kommunikation med dem det omhandler - de unge
3 - mere fokus på drengene - nyt fokusgruppeinterview med unge der for nylig er stoppet på uddannelse Forventningsafstemning Deltagerne var delt i grupper efter tilknytning til projektet (ungdomsuddannelse, UU, støttefunktion, jobcenter, erhvervsliv, skoleområde (herunder 10 eren og ungdomsskolen) sekretariat (Berit og Käte)). Hvad kan vi gøre for at forbedre og styrke projektet? Ungdomsuddannelserne (Morten, Torben, Ditte og Charlotte): - Ny fri ungdomsuddannelse på tværs for svage elever og andre (bruge de resurser/kompetencer der er på tværs) - Bedre afklaring/vejledning o fx koordinering af: lokal uddannelseskaravane på folkeskolerne 1 uge på hhx, 1 uge på htx, 1 uge på stx UU (Inger og Jane): at få de unge til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse ved et godt og konstruktivt samarbejde Ungdomsskolen og 10 eren (Lis og Jette): opmærksomhed og oplysning i alle ungemiljøer, fx klubber Støttefunktioner (Hannah, Bjørn og Peter): Synlighed - over for de unge, politikerne, effekten projektet/eksternt og hjemmesiden - projekt synlighed samarbejdsparterne imellem - projekterne viser resultater = tid - andre/flere uddannelsestilbud på tværs/nye tiltag Sekretariat/forvaltning (Berit og Käte): Synliggørelse involvering af de unge (aktiviteter med de unge ikke kun for de unge) Hvad vil I gerne opnå med projektet a. for de unge? b. på tværs i Næstved? c. for jeres egen institution? Ungdomsuddannelserne - at alle unge tager en ungdomsuddannelse (85% i år 2010 og 95% i år 2015) - at de unge tager den ungdomsuddannelse der passer bedst til dem UU
4 a) - at vi får kontakt til de unge/forældre - at få fokus på at uddannelse betaler sig - at bevidstgøre unge/forældre om at uddannelse betaler sig - graduering af uddannelse (fx egu) b) fastholde og videreudvikle det gode samarbejde og netværk mellem uddannelsesinstitutioner, jobcenter, forvaltning, ungenetværk (dvs. alle omkring den unge) c) - styrke og videreudvikle på samarbejdet mellem de forskellige grupper i UU s vejledning - udvikling af vejledningsmetoder Ungdomsskolen og 10 eren: a) selvtillid, selvværd, bevidsthed og viden nok til at træffe realistiske valg af uddannelse, så de gennemfører. b) efterværn og overledning c) intensive vejlednings- og afklaringsforløb Sekretariat/forvaltning (Berit og Käte): a) motivere de unge. Skabe bevidsthed om at det er vigtigt at tage en ungdomsuddannelse, så de starter + fokus på motivation undervejs gennem et godt lærings- og studiemiljø, så de gennemfører uddannelsen b) styrket samarbejde mellem alle involverede parter (sikre overgange) c) Målrettede og forebyggende initiativer - i Børne- og kulturforvaltningen, helt fra daginstitution og skole - I Jobcentret: Individuel tilrettelagt indsats og fokus på at de unge tager en ungdomsuddannelse også i jobsituationer. Rollerne i projektet Grupperne svarede på hvordan de ser egen og evt. de andre deltageres rolle i projektet UUs (Inger og Jane) svar: Egen rolle: - Vejledning fra 6. kl. 25 år - vejlede de unge til at træffe det bedst mulige valg af ungdomsuddannelse - tage sig af dem, der er på vej til at afbryde, har afbrudt og finde dem, som ikke er i gang - samarbejdende rolle i forhold til støttefunktioner Ungdomsuddannelsernes rolle: - Give den unge de bedste muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse.
5 - Hurtigst muligt at give besked til UU ved afbrud. Støttefunktionernes rolle: være med til fagligt eller socialt at klæde de unge på, så det bliver muligt at gennemføre en ungdomsuddannelse Jobcentrets rolle: at få de unge videre i uddannelsessystemet eller projekter som kan klargøre de unge Erhvervslivets rolle: at tage ordinær praktik, egu-praktik og stu-praktik elever Skoleområdets (folkeskole+10 klasse) rolle: - De unge får de faglige kundskaber, der skal bruges videre. - Har UEA undervisning - Bevidstgør om samfundets forventninger om at de unge tager en uddannelse Ungdomsskolens rolle: - giver fritidstilbud - tiltag ved fx (faglig undervisning) Sekretariatets rolle: Samler trådene og koordinerer Ungdomsuddannelsernes (Charlotte, Morten, Torben, Ditte) svar: UUs rolle: - flere prognoser, statistik - opfølgning, fx 1 år efter på frafald (analyse) - mindre myndighed, mere vejledning og samarbejde med ungdomsuddannelserne: det er os og vores nuværende elever som kender uddannelserne bedst. Ungdomsuddannelsernes rolle: 1) levere den bedst mulige uddannelse på vores institutioner 2) fortsat samarbejde / stafetten 3) blive bedre til fastholdelse på den enkelte institution (bl.a. via pædagogik, støtteforanstaltninger, miljø ) Støttefunktionernes (Peter, Hannah, Bjørn) svar: Støttefunktionernes rolle Viden: - skal gro vedligeholdes og opdateres - skal deles - skal skabe handling ViSP: (fremsendt af Åse)
6 Som støtteforanstaltning er ViSP ganske tæt på eleven sideordnet med den egentlige uddannelsesinstitution og UU-vejlederen. ViSP s opgave er ofte hjælp til eleven med oplæsning og sikkerhed for forståelse f.eks. i forb. med et kørekort, en opgave i forbindelse med et studie (sygeplejersker, pædagoger, lærere). I sidstnævnte opgaver er folk jo selv motiverede og derfor ikke frafaldstruede. I førstnævnte opgaver mener vi, at vi har god kontakt med eleven, evt. forældre samt UU-vejlederen. 10 eren og ungdomsskolens (Jette og Lis) svar: 10 erens rolle: - at give den unge selvværd og selvtillid til at vælge og gennemføre en realistisk ungdomsuddannelse. - at lære de unge at færdiggøre det de begynder på eller eventuelt at give hjælp til omvalg > mindre drop out - forældreinddragelse (tosprogede) -> forældrekurser om skolegang og ungdomsuddannelse Ungdomsskolens rolle: - Nytænkning, forløb/kurser på anderledes måder - møde ( fange ) de unge i deres egne miljøer være bindeled til UU og uddannelsessteder Sekretariatets (Käte og Berit) svar: UU s rolle: - Tværgående vejledning (folkeskole og ungdomsuddannelser) - Adgang til oplysninger fra andre parter, fx Jobcenter og ungdomsuddannelserne - UU er et omdrejningspunkt for fastholdelse, vigtig at de tager ansvar for problemstillingen også på sigt. Ungdomsuddannelsernes rolle: - Sikre godt studie og læringsmiljø - sætte tidligt ind for at fastholde frafaldstruede elever Støttefunktionernes rolle: - være gode samarbejdspartnere - være synlige, så man ved hvad de kan Jobcentrets rolle: - tage aktivt del i projektet - bidrage med viden til projektet (ungeundersøgelse) og være med til at sikre koordinering af området i kommunen Skoleområdets rolle: - At de deltager aktivt i projektet
7 - at skabe et godt og motiverende undervisningsmiljø, så de unge har lyst til at læse videre - sikre at eleverne har de grundlæggende færdigheder Sekretariatets rolle: - Synliggørelse (Kommunikation og formidling af projektet og resultaterne) - koordinering - sikre fremdrift i projektet - skabe overblik
EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS
EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2013/2014 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 01-08-2013 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har
Læs mereUdmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)
Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2
Læs mereUngestrategi. - Flere unge i Albertslund skal gennemføre en ungdomsuddannelse
Ungestrategi - Flere unge i Albertslund skal gennemføre en ungdomsuddannelse Sundheds- og Socialforvaltningen og Børne- og Undervisningsforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertlund
Læs mereHåndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.
10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal
Læs mereForslag til styrkelse af den forebyggende indsats over for misbrug og kriminalitet blandt unge
Forslag til styrkelse af den forebyggende indsats over for misbrug og kriminalitet blandt unge Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 at afsætte 1,0 mio. kr. i 2014
Læs mereAftale mellem UU Ringkøbing Fjord og kreds 122, Fjordkredsen, om tid og løn til vejledere
Ringkøbing - Skjern Telefon 97 32 46 40 Nørregade 22 A Telefax 97 32 46 55 6950 Ringkøbing E-mail: 122@dlf.org www.dlf122.dk Ringkøbing, den 1. juli 2008 Aftale mellem UU Ringkøbing Fjord og kreds 122,
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereAktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet
VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,
Læs mere2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)
2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,
Læs mereUNG GRAVID UNG MOR. Årsberetning 2009 NÆSTVED KOMMUNE BØRNE OG KULTURFORVALTNINGEN
UNG GRAVID UNG MOR Årsberetning 2009 NÆSTVED KOMMUNE BØRNE OG KULTURFORVALTNINGEN BØRNE12. april 2010 Børnesundhedstjenesten Ledelsessekretariatet for Børn og Kultur UNG GRAVID UNG MOR Årsberetning 2009
Læs mereUngestrategi 2015-17. Uddannelse og beskæftigelse til alle unge i Aalborg Kommune
Ungestrategi 2015-17 Uddannelse og beskæftigelse til alle unge i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord 5 2 Strategiens opbygning vejen i arbejdet 6 3 Fælles værdigrundlag for og i arbejdet med
Læs mereInformation til unge og deres forældre om STU (Særlig tilrettelagt uddannelse)
Information til unge og deres forældre om STU (Særlig tilrettelagt uddannelse) Folketinget har pr. 1. juni 2007 vedtaget Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (L564). Loven giver kommunerne
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015 Gitte Hagelskjær Svart, UngePorten 18-09-2014 UU Bornholm er en uafhængig vejledningsinstitution, som har
Læs mereIntegrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011
Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN 2016
BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt
Læs mere5. Vores Skole bruger verden hver dag
5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne
Læs mereINSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN
INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN Dette materiale er udarbejdet til skolebestyrelsen på grundskoler. Skolebestyrelsen har en vigtig opgave i sammen med skolens ansatte at medvirke til, at skolens miljø
Læs merePolitik for unges uddannelse og job
Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereOvergang fra hjem til dagpleje/vuggestue/børnehave
OPFØLGNING VED SKIFT OPFØLGNING Overgang fra hjem til dagpleje/vuggestue/børnehave Besøg i personale Ad hoc inddragelse af sundhedsplejerske, talehørekonsulenter mv. i enkelte sager Pædagogisk leder i
Læs mereTil elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed
Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader
Læs mereSpørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen 2014.
Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen 2014. Baggrundsspørgsmål 1. Er du: Dreng Pige 2. Hvilken klasse går du i? 9. klasse 10. klasse Specialklasse 3. Hvad valgte du som nr. 1, da
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereReformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015
Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Dagtilbud
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne
BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereEn styrket og sammenhængende overgangsvejledning
En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen
Læs mere1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.
1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og VUC Syd Christian d. X s vej 39 6100 Haderslev www.vucsyd.dk 2. Formål Et partnerskab mellem Aabenraa
Læs mereNytårshilsen fra UU 2014
Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereUngdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12
Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,
Læs mereBilag til styrelsesvedtægten
Bilag til styrelsesvedtægten Fritidsundervisningen Ungdomsklubber Dagundervisningen 10. klasse Dagundervisningen Heltidsundervisning (UP) Dagundervisningen Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) Dagundervisningen
Læs merePartnerskabsaftale mellem:
Partnerskabsaftale mellem: Dansk Industri Rybners Handelsgymnasiet Ribe - Esbjerg Kommune Indledning: Parterne bag denne aftale, ønsker et samarbejde, der skal bidrage til, at flere unge fra Esbjerg Kommune,
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereHvad kan jobcentret tilbyde unge med( særlige behov) udfordringer ud over ledighed.
Hvad kan jobcentret tilbyde unge med( særlige behov) udfordringer ud over ledighed. Jobcentret skal som udgangspunkt hjælpe unge ledige til at komme i selvforsørgelse via uddannelse. Dette gøres gennem
Læs mereGUIDE TIL UNGE MED ET SJÆLDENT HANDICAP
GUIDE TIL UNGE MED ET SJÆLDENT HANDICAP Dit samarbejde med offentlige myndigheder på vejen til uddannelse og arbejde 18 Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 1 JOB Denne guide informerer om nogle
Læs mereUddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk
Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereBeskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Folketinget Beskæftigelsesudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 25. marts 2015 Kontor:
Læs mereSTRATEGIPLAN 2011-2014
STRATEGIPLAN 2011-2014 Rådets mission at medvirke til at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft såvel i forhold til det rummelige arbejdsmarked som i forhold til det ordinære arbejdsmarked
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016
gladsaxe.dk Vejen til uddannelse og job Beskæftigelsesplan 2016 Vision og mission Gladsaxe Byråd har, i udkastet til kommunestrategien for 2014-2018, formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe Kommune
Læs mereForord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010
Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale
Læs mereForslag. Visitationsramme og leverandørstrategi for Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov I Lejre Kommune
Forslag. Visitationsramme og leverandørstrategi for Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov I Lejre Kommune Særlig tilrettelagt uddannelse STU. Indhold Indledning Formål Målgruppe Uddannelsens indhold
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereFlere unge i uddannelse
Flere unge i uddannelse Jobcenterchefseminar i Beskæftigelsesregion Syddanmark v/ seniormanager Andreas Nikolajsen Deloitte Consulting Vejle,14. marts 2013 Analyse af jobcentrenes brug af uddannelsespålæg
Læs mereRESUMÉ: VEJE TIL UNGDOMSUDDANNELSE 2. KVALITATIVE INTERVIEW MED SKOLELEDERE, LÆRERE, ELEVER OG UU-VEJLEDERE
RESUMÉ: VEJE TIL UNGDOMSUDDANNELSE 2. KVALITATIVE INTERVIEW MED SKOLELEDERE, LÆRERE, ELEVER OG UU-VEJLEDERE DET ER IKKE SÅ ENKELT Dette er den anden og sidste delrapport i et samlet projekt om overgangen
Læs mereSammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet
Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.
Læs mereLænge leve mangfoldigheden
Man kan godt være en af mange selv om man er anderledes (ADHD-elev) Unge med særlige behov på almen Efterskole. Ølgod Efterskole Længe leve mangfoldigheden Hvis jeg ikke forsøger, kan jeg jo heller ikke
Læs mereUnges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde
Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs merewww.ungdomsskolen.silkeborg.dk
10. Klasse (200) GFU (46) Ungdomsklub (13) SSP-konsulent Opsøgende team Silkeborg Ungdomsskole Pigeprojektet Step 2 Eneundervisningsforløb Højmark- Skolen (A-klasse) 31 elever Den almene undervisning (Ca.
Læs mereHeldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling
Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereFælles indsatser i UU-Vestegnens regi
Statuspapir: Fælles indsatser i UU-Vestegnens regi Tema 1: Flere unge i erhvervsuddannelse 1.09.15 - Status: Planlagte, iværksatte og gennemførte aktiviteter UU har internt gennemført en kompetence- og
Læs mereStrategi for en tværgående ungeindsats
Ringsted Kommune Arbejdsmarkedscenter Nørregade 100 Tlf. 57624000 2015 Arbejdsmarkeds-, skole- og børnecenter Strategi for en tværgående ungeindsats Indhold Resumé... 1 Strategiske pejlemærker for ungeindsatsen...
Læs mereFritidsvejledning og fritidspas
Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,
Læs mereSamarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse.
TEC, Hvidovre 18. januar 2012 Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse. Samarbejdsmodellen involverer TEC Hvidovre og jobcentrene i Vallensbæk/Ishøj,
Læs mereDansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.
2SO JYHGUIUHPU\NNHWNRPSHWHQFHYXUGHULQJSn HUKYHUYVXGGDQQHOVHUQH %DJJUXQG Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.
Læs mereValgprogram 2013-2017
Valgprogram 2013-2017 Sammen om forandring Vi mærker det allerede nu, men også efter krisen vil meget forandre sig. Forudsætningerne for kommunens virke vil blive anderledes. Måden, kommunen skal arbejde
Læs mereLænge leve mangfoldigheden
Man kan godt være en af mange selv om man er anderledes (ADHD-elev) Unge med særlige behov på almen Efterskole. Ølgod Efterskole Længe leve mangfoldigheden Hvis jeg ikke forsøger, kan jeg jo heller ikke
Læs mereAt 1) byrådet tiltræder den fremsendte plan for fritids- og ungdomsskoleområdet i Aarhus Kommune.
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Klik her for at angive tekst. Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om plan for fritids- og ungdoms- skoleområdetområdet Byrådets beslutning om
Læs mereKLASSE SKOLEÅRET 2016/2017 AARHUS KOMMUNE, BØRN OG UNGE, ERHVERVSSKOLERNE & PRIVATSKOLERNE I AARHUS
KLASSE SKOLEÅRET 2016/2017 AARHUS KOMMUNE, BØRN OG UNGE, ERHVERVSSKOLERNE & PRIVATSKOLERNE I AARHUS 10. klassehæftet for skoleåret 2016/2017 udgives af Aarhus Kommune, Børn og Unge Copyright Aarhus Kommune,
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereOverordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.
Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets
Læs mereEvaluering af samarbejdet mellem UU-center Kolding og ungdomsuddannelserne efterår 2014
Evaluering af samarbejdet mellem UU-center Kolding og ungdomsuddannelserne efterår 2014 Skriv gerne uddybende kommentarer til dine svar: (7 Svar) Nogle elever fra folkeskolen virker slet ikke motiverede,
Læs mereDelaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale. - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse
Delaftaler for Syddansk Uddannelsesaftale - sådan sikrer vi i fællesskab, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse September 2009 Indholdsfortegnelse Syddansk Uddannelsesaftale: ambitioner, formål,
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 5: Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelse for alle elever i folkeskolen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet
Læs merewww.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereErhvervsklasser. Inspiration til at starte en erhvervsklasse
Erhvervsklasser Inspiration til at starte en erhvervsklasse Indhold Hvorfor erhvervsklasse i vores kommune? 4 Hvordan kommer vi i gang? 7 Hvad skal vi være opmærksomme på undervejs? 9 Cases som inspiration
Læs mereStatus på Hjørring Kommunes ungeindsats 2015 Bilag, AU, 13. april 2015
Hjørring Kommune Arbejdsmarkedsforvaltningen Afd.: Initialer: Adm. & Service RCT NOTATARK Hjørring, april 2015 Status på Hjørring Kommunes ungeindsats 2015 Bilag, AU, 13. april 2015 Tilbud til de uddannelsesparate
Læs mereFrivilligstrategi 2015
Frivilligstrategi 2015 Aalborg Kommunes Frivilligstrategi Frivilligheden i Aalborg Kommune er kendetegnet af stor mangfoldighed. Der arbejdes frivilligt på landet og i byen, med ældre, unge, børn, på kulturområdet,
Læs mereÅbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 17. juni 2009 kl. 14:30 i Mødelokale SDP
Åbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 17. juni 2009 kl. 14:30 i Mødelokale SDP Indholdsfortegnelse 030. Budgetopfølgning pr. 30. april 2009 - Beskæftigelsesudvalget 54 031. Drøftelse af 1. udkast
Læs mereTemadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job
Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job Disposition 1. De inaktive unge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2016 2. Hvem er de unge ledige? Center for Ungdomsforskning, 2011 3. Indsatser på folkeskoleområdet
Læs mereUdkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov
Udkast - september 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og udstikker retningen for indsatser og initiativer
Læs mereUdkantsparathed i Ungdomsskolens EGU Sæt skub i EGU 2.0 EGU, SSP, Ungdomsklubber og UU samarbejder
Udkantsparathed i Ungdomsskolens EGU Sæt skub i EGU 2.0 EGU, SSP, Ungdomsklubber og UU samarbejder Afslutningskonference Sæt skub i EGU 2.0 10. Januar 2013, Haderslev Ungdomsskole Hvem klæber etiketten
Læs mereVi betragter et misbrug som en reaktion på en livssituation der kræver hjælp. Derfor må misbruget ikke ses isoleret fra resten af den unges sfære.
Baggrund Skolen ønsker via vores misbrugspolitik at medvirke til, at ingen unge er nødsaget til at stoppe i deres uddannelse på grund af et misbrug. Vi tager ethvert misbrug meget alvorligt og ønsker aktivt,
Læs mereHillerød Kommunes Kvalitetsstandard for STU. (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse)
Hillerød Kommunes Kvalitetsstandard for STU (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse) Godkendt af Byrådet d. 18. december 2013 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1. Lovgrundlag... 3 1.2. Retskrav... 3 1.3.
Læs mereSocialfondsprojekt Ungeindsats Himmerland 2013-2014. Tillægsansøgning
Tillægsansøgning 1.0 Projektnavn og journalnummer (ESFN) Ungeindsats Himmerland ESFN-10-0041 2.0 Det oprindelige projekt indeholder Formålet med projektet: - at skabe større sammenhængskraft mellem tilbud
Læs mereBrugerundersøgelse om. UU Vejledningen. UU Vejle. Indledning, formål og afgrænsning
Brugerundersøgelse om UU Vejledningen UU Vejle 2012 Indledning, formål og afgrænsning Elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse har i marts og april 2012 evalueret den vejledning, som de har modtaget
Læs mereVision. Eleven oplever garantiskolen som en virtuel campus, hvor der er adgang til et fleksibelt uddannelsesforløb.
Mission Unge, der ønsker at tage en ungdomsuddannelse, sikres mulighed for at gennemføre ved hjælp af et tæt og koordineret samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne. Vision Eleven oplever garantiskolen
Læs mereSærligt Tilrettelagt Uddannelse STU
Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU Erkende Vælge Handle CSV Odense-Vestfyn-Brangstrup tilbyder den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) til unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at
Læs merePÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder
PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt
Læs mereCampus Bornholms pædagogiske vision og strategi
Campus Bornholms pædagogiske vision og strategi OM DEN PÆDAGOGISKE VISION OG STRATEGI Arbejdet med den pædagogiske vision og strategi påbegyndte i vinteren 2012, hvor uddannelsescheferne i dialog med ledere
Læs mereStrategi for udvikling af fag og uddannelse
Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget
Læs mereNy struktur for Mariagerfjord 10. klassecenter
Ny struktur for Mariagerfjord 10. klassecenter Nedenstående er et oplæg til en ny struktur for Mariagerfjord 10. klassecenter. Igangsættelse af strukturen tænkes fra august 2014. (Dog kunne Mariagerfjord
Læs mereUngdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser
Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser 2008-2015 Indhold: 1. Indledning... 2 2. Hernings udfordringer... 2 3. Målene for indsatsen
Læs mereProjekter igangsat under Regionsrådets Uddannelsespulje 2009.
Projekter igangsat under Regionsrådets Uddannelsespulje 2009. Regionsrådet udmøntede for første gang Uddannelsespuljemidler i 2007. Dengang blev 22 projekter med vidt forskelligt indhold aktører igangsat.
Læs mereUngepolitik i Odsherred Kommune
Ungepolitik i Odsherred Kommune Maj 2008 1 Politiske målsætninger De Politiske udvalg har på baggrund af drøftelser formuleret følgende krav og rammer for den kommunale indsats, der skal understøtte at
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mere10. SPRINGBRÆT TIL FREMTIDEN
KLASSE 16/17 10. SPRINGBRÆT TIL FREMTIDEN INTROTUR Efter skolestart afholdes introdage og en introtur med overnatning, så I kan lære hinanden at kende. SKOLEREJSER Alle elever har mulighed for at deltage
Læs mereLov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Alle unge med særlige behov har et retskrav på at få tilbudt en særlig tilrettelagt 3-årig ungdomsuddannelse. Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mere1400 af disse unge har deres daglige skolegang på én af de skoler hvor UU Vejle forestår Vejledningsopgaven.
Notat vedr. Vejles 9. og 10. kl. elevers tilmelding til optagelse.dk Det skal i første omgang bemærkes, at UU Vejle har oplevet en del vanskeligheder i forbindelse med indhentning af data til dette notat.
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereUngeområdet i krydsfeltet mellem jobcenter, UU, uddannelsesinstitutioner og forvaltninger
Ungeområdet i krydsfeltet mellem jobcenter, UU, uddannelsesinstitutioner og forvaltninger OCC, torsdag den 5.november 2009 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF Ungeområdet i krydsfeltet mellem jobcenter, UU,
Læs mereHF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at
Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,
Læs mereHvad valgte du som nr. 1, da du den 1. marts skulle vælge, hvad du skal efter det her skoleår?
Brugerundersøgelse 2015 UU-Lillebælt Er du: Dreng Pige 423 47,8% 457 51,6% Hvilken klasse går du i? 9. klasse 702 79,3% 10. klasse 183 20,7% Specialklasse 0 Hvad valgte du som nr. 1, da du den 1. marts
Læs mereSammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne
Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport
Læs mere