Foreløbig projektrapport

Transkript

1 Foreløbig projektrapport Gennemført og beskrevet af: Sygeplejerske Birthe Kølle Aasiaat Sygehus Postbox Aasiaat Tlf Elektronisk version tilpasset af Videnscenter om børn og unge til 1. Resumé. Denne rapport beskriver og kommer med de foreløbige resultater fra et projekt som fra efteråret 1996 til foråret 1999 er blevet gennemført i Aasiaat med henblik på at få erfaringer med en ny undervisningsform til unge mennesker. Der er blevet uddannet 6 unge mennesker, såkaldte Sexualister, der har gennemført et forløb, hvor de har undervist i folkeskolens klasser. Sexualisterne har evalueret deres forløb via et spørgeskema. Der er gennemført 2 spørgeskemaundersøgelser i folkeskolens klasser. I den første undersøges de unges viden om seksuelle emner samt deres brug af og holdning til prævention inden de undervises af Sexualisterne. I den anden undersøges de unges viden og deres brug af og holdning til prævention efter de er blevet undervist af Sexualisterne. Resultaterne fra de to spørgeskemaundersøgelser sammenlignes. Desuden undersøges de unges mening om denne undervisningsform. Resultaterne af spørgeskemaundersøgelserne viser at de unges viden ikke er særlig stor, men at undervisning af Sexualisterne er i stand til at øge de unges viden og at de unge synes godt om denne undervisningsform. Den påviser desuden at andre faktorer end viden har betydning for holdningen til prævention.

2 Indholdsfortegnelse. 1. Resumé side Indledning side Baggrund for projektet side Problemet side Forebyggelsen nu side Overvejelser inden projektets start side Begrundelse for at arbejde med en ny undervisningsmetode side Min baggrund side Økonomisk baggrund side Formål med projektet side Delmål side Definitioner af begreber. side Projektets indhold side Projektets enkelte dele side Overvejelser i forbindelse med oprettelsen af Sexualistgruppen side Overvejelser i forbindelse med Sexualisternes undervisning i folkeskolen side Overvejelser i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen side Forberedelse af projektet side Tilladelser side Spørgeskemaerne side Den praktiske del af projektet side Beskrivelse af den praktiske gennemførelse af projektet side Udfyldelse af spørgeskema 1 og 2 side Udfyldelse af spørgeskema 3 side Sexualistkursus side Sexualisternes undervisning i folkeskolen side Bearbejdning af spørgeskemaerne side Analyse af spørgeskemaerne side Rapportskrivning side Resultater af spørgeskema 1 side Konklusion side Resultater af spørgeskema 2 side Konklusion side Resultater af spørgeskema 3 side Konklusion side Konklusion for hele projektet side Forslag til fremtidige tiltag side Formidling side Økonomi side Litteraturliste side Bilag (ikke med i denne elektroniske version) side 29. 2

3 2. Indledning. Da dette projekt begyndte i 1996 planlagde jeg, at det skulle afsluttes med en rapport for at de instanser der har støttet det økonomisk kunne se, hvorledes pengene er blevet brugt. Arbejdet har nu stået på i 3 år og den praktiske del er gennemført i efteråret De sidste data fra spørgeskemaerne er først blevet klar i begyndelsen af juni. Jeg skal begynde på en videreuddannelse og ønsker derfor at projektet bliver beskrevet inden da. Derfor har jeg valgt at skrive denne foreløbige rapport idet der vil kunne laves flere og andre analyser på materialet end dem jeg i første omgang har valgt at lave. Jeg håber på et senere tidspunkt at få mulighed for at arbejde med dataerne igen og dermed måske kunne uddybe nogle af konklusionerne. Jeg håber, at andre vil finde interesse i at læse om projektet, dets gennemførselse og foreløbige resultater. Det har været et meget spændende arbejde at gennemføre projektet og jeg har personligt lært meget og fået mange erfaringer i de 3 år det har stået på. Til tider har det været meget arbejdskrævende og da langt den største del af arbejdet er foregået i fritiden har det ind imellem været ret belastende både for mig selv og ikke mindst for min familie. Mange har været involveret i projektet og til dem vil jeg rette en tak for samarbejdet. Det drejer sig om ledelse og lærere på Gammeqarfik, skolebestyrelsen, ledelsen på GU, ledelse og kolleger på Aasiaat Sygehus og ikke mindst tak til Sexualisterne, som har gjort et godt og stort stykke arbejde og uden hvis indsats og engagement projektet ikke kunne være blevet gennemført. Jeg vil takke Halfdan for støtte og fordi jeg har måtte bruge ham som sparringspartner, når jeg har haft brug for det. Endelig rettes en tak til Peter Bjerregaard på DIKE som altid har været parat med et svar når jeg havde nogle spørgsmål. Denne rapport er i første omgang forfattet på dansk. Jeg har ikke på nuværende tidspunkt resourcer til en oversættelse til grønlandsk, men det vil være ønskeligt om en sådan engang kunne gennemføres. 3

4 3. Baggrund for projektet Problemet. Igennem mit arbejde som sygeplejerske i ambulatoriet på Aasiaat Sygehus, hvor jeg en meget stor del af tiden beskæftiger mig med venerea-arbejdet, har jeg erfaret, at vi i Aasiaat har et meget højt antal af uønskede graviditeter. De sidste mange år har antallet af provokerede aborter således været større end antallet af fødsler på Aasiaat Sygehus. Der er mange kvinder der har fået foretaget 3 eller flere provokerede aborter også i gruppen af unge fra 15 til 25 år. Ligeledes er der mange tilfælde af seksuelt overførte sygdomme hovedsagelig klamydia. For de uønskede graviditeters vedkommende er der mange i alle aldersgrupper, mens der for klamydias vedkommende er en klar overvægt i gruppen af unge mellem 15 og 19 år. (bilag 1) I Aasiaat har vi ikke endnu haft de store problemer med Hiv og Aids, men da der er mange tilfælde i Grønland som helhed er forebyggelse og oplysning om denne problematik også aktuel i vores sundhedsdistrikt Forebyggelsen nu. Oplysning og undervisning om prævention og seksuelt overførte sygdomme foregår på nuværende tidspunkt dels i forbindelse med konsultationer på sygehuset og dels i skolerne. Undervisningen på skolerne varetages af skolens lærere og af ansatte i sundhedsvæsnet, der benyttes som gæstelærere i det omfang der bliver bedt om det. Sundhedsplejen underviser i forbindelse med de rutinemæssige helbredsundersøgelser af skolebørnene. Der har været arbejdet på at få samarbejdet mellem skolen og sundhedsvæsnet sat i fastere rammer, men hidtil er det ikke lykkedes Overvejelser inden projektets start. Jeg har gjort mig mange tanker om hvad der kan gøres for at få nedbragt det høje antal uønskede graviditeter og kønssygdomme. En forebyggende indsats vil kunne bestå i at forbedre den nuværende undervisning og oplysning om disse emner, men også her er der flere muligheder for hvordan man rent praktisk kan gå ind og arbejde med dette. Man kan for eksempel: -Forbedre og styrke lærernes forudsætninger for at undervise om seksuelle emner. -Sundhedsvæsnet kan forbedre sin indsats i forebyggelsesarbejdet. -Forældres og andre voksnes forudsætninger kan styrkes. -Undervisningen af de helt unge kan forbedres ved for eksempel at afprøve en ny undervisningsmetode. Jeg har valgt at arbejde videre med dette sidste punkt, da jeg tror der skal satses på de unge, hvis der på længere sigt skal ske ændringer Begrundelse for at arbejde med en ny undervisningsmetode. Jeg hørte i foråret 1996 om erfaringerne med Sexualisternes arbejde i Danmark. Sexualister er kort fortalt unge mennesker, der er uddannet til at gå ud og undervise andre unge om seksuelle emner. Sexualister har under Ungdomsringen arbejdet i ca. 10 år, men der er også gennemført andre projekter, hvor man bruger samme tankegang om at unge formidler viden til andre unge. De erfaringer man har fra disse projekter i Danmark er positive. De unge har en større troværdighed end gamle undervisere, fordi de er jævnaldrende, de står i de samme situationer og problematikker, ved hvad der er svært og taler i det hele taget samme sprog. 4

5 3.5. Min baggrund. Min baggrund for at starte dette projekt er, at jeg siden 1990 har arbejdet som sygeplejerske i ambulatoriet/venerea på Aasiaat Sygehus. I 1992 gennemførte jeg en venerea-uddannelse på i alt 7 uger arrangeret af Paarisa og i november 1996 og oktober 1997 deltog jeg i kurser af ialt to ugers varighed i Forskningsmetodologi arrangeret af Peqqisaanermut Ilinniarfik. Kursusleder på forskningskurserne var Professor Peter Bjerregaard fra DIKE s Afdeling for Grønlands-forskning og han har været så venlig at stå til rådighed med råd og vejledning når det har været nødvendigt i løbet af projektet. Det har ligeledes været inspirerende at deltage i Nuna Med i Nuuk i september 1997, hvor der blandt andet var et indlæg om en undersøgelse om uønskede graviditeter foretaget på Lægeklinikken på Sana Økonomisk baggrund. Økonomisk er projektet blevet støttet fra Sundhedspuljen under Grønlands Hjemmestyres forskningsdirektorat og fra Aasiaat Kommune. 4. Formål med projektet. At få erfaring med og undersøge om Sexualist metoden kan bruges i Grønland til at øge unges viden om seksuelle emner samt at undersøge unges holdning til og brug af prævention Delmål. - At undersøge unges viden om seksuelle emner inden de undervises af Sexualisterne. - At få klarlagt på hvilke områder de eventuelt har brug for mere viden. - At få klarlagt om det er praktisk muligt at få uddannet sexualister som kan undervise deres jævnaldrende. - At undersøge om Sexualisterne i givet fald er i stand til at give den merviden, som de unge eventuelt har brug for. - At undersøge hvordan de unge selv oplever en sådan undervisningsform. - At undersøge om der sker en ændring i de unges holdning til og brug af prævention i løbet af projektet. - At indkredse hvilke faktorer, der ud over viden styrer unges seksuelle adfærd Definitioner af begreber. Seksuelle emner. En bred definition der dækker emner der har med seksuallivet at gøre. Det vil sige kønsorganernes anatomi og fysiologi, seksuelt overførte sygdomme, graviditet, abort og prævention. Ligeledes er emner som følelser, forelskelse og kærlighed vigtige. Holdning. Hermed menes den baggrund, de meninger og de indstillinger der giver sig udtryk i en given adfærd. Jeg tror dog ikke at en bestemt holdning altid pr. definition udløser en bestemt adfærd. 5

6 Holdning til prævention. Hermed menes i hvilket omfang der bruges prævention og hvilke faktorer der påvirker brugen af den. Mit umiddelbare indtryk med hensyn til de unges holdning til prævention bygger på erfaringerne fra mit daglige arbejde i venerea og går ud på, at de fleste kender til de mest almindelige præventionsmetoder. Mange benytter sig af prævention, men en meget stor gruppe gør det ikke eller gør det ikke konsekvent med såvel et stort antal uønskede graviditeter som et stort antal seksuelt overførte sygdomme til følge. Jeg håber med dette projekt at ændre holdningen derhen, at brugen af prævention bliver mere konsekvent. Seksuel adfærd. Hermed menes først og fremmest adfærd set i relation til brug af prævention. Jeg har dog en formodning om at adfærden i forhold til prævention skal ses i sammenhæng med den måde hvorpå de unge i øvrigt er sammen. Derfor er det også nødvendigt at se på hvilke sociale faktorer der har indflydelse på samværet. 5. Projektets indhold Projektets enkelte dele: - Oprettelsen af en Sexualist-gruppe. - Sexualisternes undervisning af unge i folkeskolens klasser. - Spørgeskemaundersøgelse i folkeskolens klasser før og efter Sexualisternes undervisning Overvejelser i forbindelse med oprettelsen af Sexualistgruppen. Der skulle findes et antal unge der var interesserede i at blive uddannet til Sexualister. Da den undervisning, som de skulle modtage i projektet ville foregå på dansk, mens den undervisning som de selv skulle give videre til deres jævnaldrende ville være på grønlandsk, var det et krav at de kommende Sexualister var dobbeltsprogede. Derfor planlagde jeg at søge de kommende Sexualister blandt eleverne i GU s 1.g klasser. En forudsætning herfor ville naturligvis være en positiv holdning hos ledelsen på GU, da de kommende Sexualister ville forsømme deres normale skolegang i forbindelse med deres deltagelse i projektet. Der skulle arrangeres et kursusforløb for Sexualisterne så de blev i stand til at kunne stå frem og tale med andre unge om seksuelle emner. Undervisningen i emnerne om kroppen, dens funktion, kønssygdomme, prævention, graviditet og abort ville jeg selv kunne varetage. Emnerne om følelser, kærlighed, forelskelse samt om hvad der skal til for at turde stille sig foran en hel klasse og snakke om disse ting havde jeg ikke selv forudsætning for at undervise i, men havde brug for en med erfaringer på netop det område. Da jeg havde haft kontakt med John Madsen, som startede Sexualisterne i Danmark for 10 år siden og som har stor erfaring i sådanne kurser, planlagde jeg at få ham til at komme og være med til at uddanne Sexualisterne her i byen. 6

7 5.3. Overvejelser i forbindelse med Sexualisternes undervisning af unge i folkeskolens klasser. Da jeg opfatter projektet som et pilot-projekt indenfor ung-til-ung-formidling i Grønland valgte jeg at gennemføre det i folkeskolen (Gammeqarfik) og ikke medinddrage andre skoler som ellers kunne have været relevante. (STI, Ado Lyngip Atuarfia, GU) Også i forhold til folkeskolen ville projektets gennemførelse være betinget af accept fra skolens ledelse, skolebestyrelsen samt forældrene til de berørte elever. Jeg valgte at lade projektet starte i 8. klasse hvor eleverne er ca.13 år. Erfaringsmæssigt er der i den alder meget stor forskel på hvor langt eleverne er i deres udvikling, men for mange af dem er det relevant at blive undervist i disse emner Overvejelser i forbindelse med spørgeskemaundersøgelse i folkeskolens klasser før og efter Sexualisternes undervisning. Jeg planlagde 3 spørgeskemaer. Spørgeskema 1: skulle udfyldes af folkeskoleeleverne før Sexualisternes undervisning for at undersøge deres viden på daværende tidspunkt og klarlægge deres holdning til og adfærd i forhold til prævention. Spørgeskema 2: skulle udfyldes af folkeskoleeleverne 2 måneder efter Sexualisternes undervisning for at sammenligne deres viden, holdning og adfærd med svarene fra spørgeskema 1 og for at undersøge hvordan de unge selv oplever denne undervisningsform. Spørgeskema 3: skulle udfyldes af Sexualisterne som afslutning på hele deres forløb for at undersøge hvad de mente om det kursus de havde gennemgået og den undervisning de selv havde gennemført. 6. Forberedelse af projektet Tilladelser. Ledelse på Gammeqarfik og GU. Efter orientering om projektet meddelte begge institutioner i januar 1997 at de var indstillet på at deltage. Skolebestyrelsen på Gammeqarfik. Projektet blev forelagt Skolebestyrelsen med henblik på, om de dels kunne støtte gennemførelsen og dels kunne støtte fremgangsmåden i forbindelse med forældreorienteringen til de berørte elever ( bilag 2). Begge dele blev støttet. Forældretilladelse. Alle elever i de berørte klasser fik en orientering om projektet med hjem til forældrene og hvis forældrene ikke ønskede at deres barn skulle deltage i spørgeskemaundersøgelsen skulle dette meddeles til mig på en medfølgende seddel. Den del af projektet som omfattede Sexualisternes undervisning blev betragtet som en del af skolens seksualundervisning og var som sådan obligatorisk. Kommisionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland. Da projektet omfatter en spørgeskemaundersøgelese om seksuelle forhold med deltagelse af mindreårige børn, søgte jeg i maj 1998 om tilladelse til at gennemføre dette. Svaret i september 1998 var, at projektet ikke kræver tilladelse fra KVUG, hvorfor jeg efter samråd med Peter Bjerregaard gik i gang. 7

8 6.2. Spørgeskemaerne. Arbejdet med at udarbejde spørgeskemaerne begyndte i januar 1997 og var afsluttet i begyndelsen af Spørgeskema 1 blev pilot-testet i en 1.g klasse i februar 1998, hvorefter mindre justeringer blev foretaget. Spørgeskema 1: Som udgangspunkt for udarbejdelsen af spørgeskema 1 har jeg gennemlæst spørgeskemaer fra to projekter i Danmark. Det drejer sig om Spørgeskemaundersøgelse 1: Evaluering af Sexualisternes supplerende oplysning i klubber /ungdomsskoler og skoler under Ungdomsringen samt spørgeskemaet fra Storstrøms Amts projekt SPAS-magerne (se litteraturlisten). Der er brugt ca. lige mange spørgsmål fra begge projekter. Formuleringerne er ikke ændret undtagen hvor det har været nødvendigt under hensyntagen til, at de skal bruges i Grønland. Derudover er knapt en trediedel af spørgsmålene lavet specielt til dette spørgeskema. Spørgeskema 2: En del af spørgsmålene fra spørgeskema 1 er genbrugt for at kunne sammenligne besvarelserne. Desuden er der afslutningsvis nogle spørgsmål der går på evalueringen af den undervisning de unge har fået af Sexualisterne. Disse er hentet fra et lignende evalueringsskema fra Ungdomsringens evaluering og giver mulighed for åbne kommentarer. Spørgeskema 3: Alle spørgsmålene er lavet specielt til denne undersøgelse. Spørgeskema 1 og 2 er lavet på dansk og derefter oversat til grønlandsk. Spørgeskema 3 er udelukkende lavet på dansk Den praktiske del af projektet. Rekruttering af Sexualister. I forbindelse med seksualundervisning i 1g-klasserne i efteråret 1998 benyttede jeg lejligheden til at orientere om projektet. Senere blev der afholdt orienteringsmøde for interesserede, eventuelt kommende Sexualister. Sexualistkursus. Når der i Danmark afholdes kurser foregår det ikke i kursisternes hjemby. Her blev vi dog af økonomiske hensyn nødt til at holde kurset i Aasiaat. For at de fysiske rammer ikke skulle være de vante blev STI skolen lejet til formålet i en weekend. Projektkoordinator John Madsen fra Ungdomsringen blev ansat som konsulent i forbindelse med afholdelsen af kurset. Programmet for Sexualisternes kursus følger i store træk det program som bliver fulgt, når der uddannes Sexualister i Danmark indenfor Ungdomsringen (bilag 3). Der var dog ændring i forhold til Ungdomsringens kurser på et punkt om sprog. Det var nødvendigt for at give Sexualisterne mulighed for at arbejde med den problematik, at de selv ville modtage deres viden på dansk, mens de skulle formidle den videre på grønlandsk. 8

9 Planlægning af forløbet på Gammeqarfik. Efter skriftligt at have orienteret ledelse og lærere blev der den afholdt et orienteringsmøde så lærerne kunne få lejlighed til at stille spørgsmål til projektet. Der blev ligeledes udarbejdet en plan for Sexualisternes undervisning i klasserne. 7. Beskrivelse af den praktiske gennemførelse af projektet Udfyldelse af spørgeskema 1 og 2. Spørgeskema 1 blev for de flestes vedkommende udfyldt den klasser var i erhvervspraktik og fik derfor først skemaerne nogle dage efter. Spørgeskema 2 blev udfyldt Elever i alt Udfyldte Fraværende Forældre nej Løbenr. væk Andet Spørgesk Spørgesk Figur elever udfyldte både spørgeskema 1 og 2. 8 elever fra specialundervisningsklasserne udgik da lærerne vurderede at de havde så store læseproblemer at de ikke ville kunne udfylde skemaerne. Andre årsager til at elever udgik var at der var sket ændringer i klasselisterne i forhold til dem jeg havde fået fra starten. En del af eleverne havde af en eller anden grund fjernet løbenumrene fra spørgeskema 2 og svarene måtte derfor udgå Udfyldelse af spørgeskema 3. Spørgeskema 3 blev udfyldt af alle 6 Sexualister den Sexualistkursus. Kurset blev afholdt På forhånd havde 10 kursister meldt sig, men kun 6 gennmførte kurset. Årsagen til frafaldet var dels sygdom og dels at der kom andre tilbud i løbet af weekenden. Af de 6 der gennemførte var 4 piger og 2 drenge. De var fra 16 til 21 år. Ingen af Sexualisterne kom fra Aasiaat. Sexualisterne blev i løbet af kurset delt i to hold som senere skulle undervise hver for sig. Der var 2 piger og 1 dreng på hvert hold. Hver kursist havde på forhånd fået udleveret forskellige bøger (se litteraturlisten) som de kunne bruge til at slå op i. Nogle af disse var på grønlandsk og nogle på dansk. Under kurset fik de også udleveret materialer som Sexualisterne under Ungdomsringen i Danmark bruger. Programmet ( bilag 3) blev gennemført efter planen med John Madsen som leder. Der blev gået tæt på kursisterne, og de gennemførte forskellige øvelser i forhold til tillid, grænser m.m. Efter kurset gav flere udtryk for, at de ikke kunne forstå, at de havde været igennem så meget på så kort tid. John Madsen gjorde meget ud af at få omsat sin store erfaring fra Sexualistkurser i Danmark til de forhold som sexualisterne skal arbejde under her i Grønland. For eksempel underviser Sexualister i Danmark normalt ikke i deres hjemby og kender derfor ikke de unge de kommer ud til. Her vil Sexualisterne møde de unge rundt omkring i byen. 9

10 7.4. Sexualisternes undervisning i folkeskolen. Sexualisternes første undervisning var og sidste undervisning blev afholdt Der blev undervist 14 gange á 2 lektioner hver. Jeg deltog i al undervisningen på nær en lektion, men lærerne var ikke tilstede. Sexualisterne indledte med at fortælle hvem de var og hvad de ville, og gik derefter over til at snakke om at blive voksen, om kærester, hvordan man får en, hvordan man bliver af med en på en ordentlig måde, overvejelser omkring det første samleje, de næste samlejer, prævention, kønssygdomme, graviditet og abort. Sexualisterne havde på forhånd fordelt de forskellige områder imellem sig og havde således hver deres speciale, men hjalp og støttede ellers hinanden undervejs. Det var forskelligt hvor meget der blev spurgt i de forskellige klasser. Mange virkede generte og derfor blev der i de fleste klasser uddelt sedler, så eleverne kunne spørge anonymt og det gav mange spørgsmål som Sexualisterne svarede på. De første gange Sexualisterne underviste var der naturligt nok en del nervøsitet, men efterhånden blev de mere og mere sikre også i takt med at de kunne mærke, at de havde elevernes opmærksomhed. De blev bedre og bedre til at bruge sig selv og turde fortælle om deres egne erfaringer. Der var en del fnis og laven sjov, men jeg oplevede, at der blev lyttet meget efter Sexualisterne efterhånden som timerne skred frem. Der var naturligvis forskel på de forskellige klasser også alt efter om det var en 8. eller en 11. klasse, og der var gode og dårlige dage for Sexualisterne. Noget af det der kunne gøre det svært var, hvis der i klassen var venner, nye eller gamle kærester eller andre de kendte, men det klarede de også. Midt i forløbet blev afholdt et Sexualistmøde, hvor der blev snakket om hvordan det gik, og de to sexualistgrupper kunne udveksle erfaringer. De to grupper fungerede godt hver for sig, men var ret forskellige og erfarede at de ikke umiddelbart kunne gå ind og vikariere for hinanden. Da al undervisningen var gennemført holdt vi afslutning. Det havde været et koncentreret forløb på 1½ måned. Ved afslutningen fik hver Sexualist et diplom som dokumentation for gennemført kursus og selvstændig undervisning. (bilag 4) Sexualisternes indsats har været helt på frivillig basis og de har ikke fået nogen form for løn for deres arbejde Bearbejdning af spørgeskemaerne. Spørgeskema 1 og 2. Da alle spørgeskemaer var modtaget blev svarene på de åbne spørgsmål skrevet ud og oversat. Derefter blev skemaerne sendt til DIKE hvor indtastningen og bearbejdningen er foregået. Spørgeskema 3. Da det kun drejer sig om 6 spørgeskemaer er de bearbejdet manuelt Analysen af spørgeskemaerne. Resultaterne er registreret for de enkelte spørgsmål og der er lavet et antal krydstabeller. Analyserne er lavet på samtlige ufyldte spørgeskemaer. Der er i denne omgang ikke lavet særskilt analyse på svarene fra de elever, der både har udfyldt spørgeskema 1 og 2. De steder hvor resultaterne er opgivet i procent er de angivet med en decimal og derfor vil summen ikke altid være præcis 100. Ligeledes har alle elever ikke altid svaret på samtlige spørgsmål, hvorfor tallene ikke altid stemmer. 10

11 7.7. Rapportskrivning. Jeg fik bevilget 2 ugers orlov uden løn fra mit arbejde for at analysere data fra spørgeskemaerne og udarbejde denne foreløbige rapport. 8. Resultater af spørgeskema 1. I alt 206 elever har udfyldt spørgeskema 1. Heraf 98 piger og 107 drenge. Aldersmæssigt er de fordelt som følger: 12 år: 3,9% 13 år: 26,6% 14 år: 22,7% 15 år: 19,7% 16 år: 15,3% 17 år: 5,9% 18 år: 4,4% 83,2% kommer fra Aasiaat, mens 16,8% kommer fra andre steder. De elever der kommer fra andre steder er enten tilflyttere til Aasiaat eller elever fra de bygder, der hører ind under Aasiaat skoledistrikt. 82,4% af eleverne taler grønlandsk i deres hjem. 3,4% af eleverne taler dansk. 14,1% af eleverne taler både dansk og grønlandsk. På spørgsmålet om hvordan eleven selv vurderede sin viden om sex og prævention kom følgende resultat: Figur 2. Ved meget 17,2% Ved en del 22,7% Ved ikke så meget 53,0% Ved næsten ingenting 7,1% Det vil sige, at næsten 2/3 ikke oplever, at de ved ret meget om disse emner. Hvis man ser på, hvordan henholdsvis piger og drenge vurderer deres viden, er der en tendens til at pigerne mener at de ved lidt mere end drengene. Figur 3. Hvordan er viden? Piger Drenge I alt % Ved meget ,1 Ved en del ,6 Ved ikke så meget ,3 Ved næsten intet 6 8 7,0 I alt ,0 11

12 Med hensyn til hvorfra eleverne har fået deres viden, fordelt på piger og drenge, viser det sig, at skolen giver de unge mest viden, og sundhedsvæsnet er det sted hvorfra de unge synes de har fået mindst viden. Figur 4. Viden kommer fra Piger Drenge I alt % Skolen ,7 Kammeraterne ,1 Sundhedsvæsnet ,1 Hjemmet ,2 De næste 17 spørgsmål i spørgeskemaet handler om hvad den unge rent faktisk ved om hvordan piger fungerer, hvordan drenge fungerer, hvordan befrugtningen foregår, kønssygdomme, prævention og abort. Svarprocenterne for de enkelte spørgsmål kan aflæses af figur 10 side 17. Det spørgsmål der besvares med flest rigtige svar er hvilken præventionsform der yder størst sikkerhed mod kønssygdomme og hiv/aids, og færrest rigtige svar giver spørgsmålet om en mand skal have udløsning for at gøre en kvinde gravid. Det spørgsmål der er mest usikkerhed om er, hvor længe en sædcelle kan leve i kvindens kønsorganer. Også i spørgsmålene om abort er der stor usikkerhed. På spørgsmålet om hvilken seksuelt overført sygdom der er mest almindelig i Grønland er 38,5% vidende om at det er klamydia ( men 26% mener at det er Aids!). 87,9% ved at kondom giver den største beskyttelse mod Hiv og kønssygdomme( men 50% mener at kondom ligeledes er den sikreste præventionsform). Det næste afsnit starter med spørgsmålet om eleven har haft samleje eller ej og kun de elever der har haft samleje svarer på de efterfølgende spørgsmål. 46% af eleverne har haft samleje, mens 54% endnu ikke har debuteret seksuelt. Den næste figur viser hvor mange piger og drenge, der har haft samleje i de forskellige aldersgrupper. Figur 5. Alder Pige Dreng Pige Dreng I alt + samleje + samleje - samleje -samleje 12 år år år år år år år Heraf ses, at for denne gruppe unge begynder de første piger og drenge at have samleje som 13 årige, og som 17 årige har alle debuteret seksuelt. 12

13 På det tidspunkt hvor spørgeskemaerne blev udfyldt havde 23,8% af eleverne en fast partner. Langt de fleste af eleverne havde deres første samleje fordi de havde lyst og/eller var forelskede. Derefter er nysgerrighed og pres fra partneren den hyppigste årsag. Der er flere piger end drenge der føler sig pressede. 5 elever angiver at have været påvirket af alkohol eller hash og husker derfor ikke de nærmere omstændigheder. På spørgsmålet om første samleje var der mulighed for at skrive andre kommentarer. Her er udvalgte citater fra besvarelserne: - Jeg bliver ikke skæv kun fuld - Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det. - Uden at være fuld. - Det gør meget ondt i starten. - Første gang havde jeg ikke rigtig lyst til at prøve det, men da min kæreste pressede så kraftigt og mine venner opfordrede til det, prøvede jeg det. Jeg var jo også forelsket. - Dengang voldtog en gammel mand mig. - Vi snakkede først sammen om at være forsigtige. - Jeg følte jeg havde lyst og flirtede. - Jeg var fuld, men ikke så meget og jeg havde sagt til mig selv, hvis han ikke var den første ville der ikke være nogen. Når de unge har samleje er det for langt de flestes vedkommende fordi de har lyst, er forelskede og synes det er dejligt at føle sig elskede, men mange angiver også som grund at det er fordi de har lyst til at prøve forskellige partnere. Udvalgte citater fra besvarelserne: - Jeg ved ikke hvad grunden er når jeg er sammen med nogen. - Dengang blev jeg skræmt af det, der er ellers mange der er vilde efter mig. - Hvorfor skulle jeg ikke gå i seng med ham/hende når det er min kæreste. - (når jeg har samleje er det fordi ) At en kvinde trænger til samleje. Det næste spørgsmål handler om hvorvidt der bliver brugt prævention eller ej. Figur 6. Bruger prævention Antal Antal i% Hver gang 24 28,2 Ofte 18 21,2 Af og til 32 37,6 Aldrig 11 12,9 Det ses her at halvdelen af eleverne kun af og til eller aldrig bruger prævention. Som årsag til ikke at bruge prævention,som er det næste spørgsmål, angiver de fleste, at de rent faktisk bruger prævention. Derefter er årsagen til manglende brug af prævention ubehag ved at have kondom på og uvidenhed om de forskellige præventionsformer. Denne uvidenhed underbygges af at flere angiver at årsagen til manglende brug af prævention er, at man mener p-piller og spiraler er farlige. 13

14 Udvalgte citater fra de åbne svar: - Vi prøver ellers at hente kondomer men bliver generte, men vi har altid nogen. - Fordi min kæreste ikke vil bruge kondom. - Jeg plejer at ville bruge kondom, men mine partnere tvinger mig til ikke at bruge det, så taber jeg selv om jeg gerne ville vinde. - Jeg går ikke i seng med dem når de nogle gange ikke vil have kondom på. - Jeg har hørt at man kan blive gravid selvom man tager p-piller. - Jeg plejer at kæmpe mod kondom. Af de 87, der har svaret på spørgsmålet om hvilken form for prævention de brugte ved sidste samleje viste det sig at 26, det vil sige knap en trediedel ikke havde brugt noget, mens 15 brugte p- piller og 46 brugte kondom. Grunden til manglende brug af prævention ved sidste samleje var for langt de fleste, at de ingen kondomer havde. Dernæst fulgte årsager som: min partner ville ikke bruge prævention og jeg var fuld/påvirket af hash. Udvalgte citater fra de åbne svar: - Vi bruger prævention. - Jeg havde ikke regnet med at han/hun var syg, for jeg er kommet sammen med ham/ hende længe, så jeg gik bare med til det. - Det hænder at vi kommer til at gå i seng med hinanden og glemmer p-pillerne. Jeg er bange for om jeg er gravid. - For jeg forventer ikke at skulle i seng med nogen. - Da jeg tager p-piller lader vi ikke min kæreste bruge noget. På spørgsmålet om hvem af parterne i et forhold der bør sørge for præventionen mener 94,2% at det er begges ansvar, men på spørgsmålet om, hvorvidt der rent faktisk bliver snakket om prævention inden et samleje viser det sig at det ikke sker ret ofte. Figur 7. Snak om prævention inden samleje. Antal Antal i % Altid 21 26,6 Ofte 6 7,6 Af og til 29 36,7 Aldrig 23 29,1 14

15 Hvem de unge helst vil henvende sig til for at snakke om seksuelle spørgsmål fremgår af nedenstående skema. Figur 8. Henvende sig til: Piger Drenge Mor Far 6 31 Kammerat Sidste samlejepartner 2 6 Kæreste 11 8 Lærer 6 12 Sundhedsvæsnet Andre voksne 9 5 Langt de fleste vil helst tale med forældrene og derefter er det sundhedsvæsnet samt kammeraterne de unge helst vil henvende sig til. Spørgeskema 1 slutter af med et spørgsmål om hvilke emner den unge gerne vil vide mere om og det har mange givet et bud på. Her følger et udvalg af besvarelserne: - Alt muligt. - Jeg vil hellere vide hvad der kan beskytte. - Gør det ondt første gang man er sammen med nogen og kan man være sammen med nogen under menstruation? - Kan man dø af klamydia? - Hvad gør man hvis man skal have en abort? - Er der dårlige eftervirkninger efter en abort? - Jeg har ikke noget at spørge om. - Al prævention. - Jeg ved det ikke, jeg har forstået det hele. - Alle slags sygdomme. - Jeg vil hellere få noget at vide når vi går til læge til en grønlænder. Hvis vi f.eks har betændelse så går man efter bare at have fået udleveret medicin uden nogen instrukser. Det burde f.eks. være nævnt hvad man ikke må spise, jeg vidste ikke hvad jeg måtte spise og fik tilbagefald selvom jeg ikke havde nogen partner medens jeg tog medicinen. - P-piller - Når unge elsker med hinanden må de i højere grad bruge kondom. - Omtrent i hvilken alder får man sæd? - Graviditeter. Hvad drenge tænker når de er sammen med nogen. - Hvis en pige er gravid kan hun så få foretaget en abort når hun er 4 måneder henne? Og kan en pige blive gravid hvis hun tager p-piller? - Da spørgsmålene er svære vil jeg gerne vide noget om de punkter jeg har sat kryds ved. - De steder jeg har skrevet ved ikke eller har svaret forkert. - Det er ikke nødvendigt for jeg har forstået det hele. - Syfillis og gonore. - Jeg vil gerne vide mere om de forskellige præventionsmidler, da jeg synes at der 15

16 ikke er blevet fortalt nok om det. Dernæst også om abort da der er mange der ikke rigtig ved hvad det er der sker når man får foretaget en abort! Jeg ved det i hvert tilfælde ikke Konklusion. Folkeskoleeleverne angiver selv at deres viden om seksuelle emner ikke er så stor, og det viser sig at denne vurdering passer godt sammen med svarene på facts-spørgsmålene. Denne viden kommer mest fra skolen og mindst fra sundhedsvæsenet. Ønsket om at henvende sig til netop sundhedsvæsenet, for at snakke om seksuelle spørgsmål kommer ind på en 4. plads efter mor, far og kammerater, hvilket kan tyde på at sundhedsvæsnet måske burde markere sig mere i oplysningsarbejdet. De unges ønsker med hensyn til mere viden dækker bredt indenfor alle emner. Prævention bruges kun konsekvent af godt en fjerdedel af eleverne mens over halvdelen sjældent bruger noget. I facts-spørgsmålene har de fleste givet udtryk for viden om at kondom beskytter mod både kønnsygdomme og graviditet, men denne viden synes ikke at komme til udtryk i handling. Grunde til ikke at benytte prævention er usikkerhed både i forhold til de forskellige metoder og med hensyn til at sørge for at have kondomer ved hånden, når der er brug for det. Desuden ser det ud til at en del føler sig pressede til ikke at bruge kondom selvom de egentlig gerne ville. Påvirkning af rusmidler (alkohol) har ligeledes en vis indflydelse på manglende brug af prævention. Der bliver kun sjældent talt om prævention før samleje selv om kondom i høj grad indgår i de unges bevidsthed om prævention. 9. Resultater af spørgeskema piger og 87 drenge udfyldte spørgeskema 2. Heraf kom 133 fra Aasiaat og 21 fra andre byer eller bygder. Aldersmæssigt er de fordelt som følger: 12 år: 0,6% 13 år: 27,8% 14 år: 15,2% 15 år: 18,4% 16 år: 25,9% 17 år: 3,8% 18 år: 6,3% 83% kom fra hjem hvor der blev talt grønlandsk. 1,3% kom fra hjem hvor der blev talt dansk. 15,7% kom fra hjem hvor der blev talt både grønlandsk og dansk. 16

17 På spørgsmålet om hvordan eleven selv vurderer sin viden om sex og prævention kom følgende resultat sammenlignet med spørgeskema 1. Figur 9. Hvordan er viden? Spørgeskema 1 Spørgeskema 2 Ved meget 17,2% 13,2% Ved en del 22,7% 37,5% Ved ikke så meget 53,0% 40,1% Ved næsten ingenting 7,1% 9,2% Der er helt klart flere der vurderer, at de ved meget eller ved en del i spørgeskema 2 end i 1 og tilsvarende færre der vurderer, at de ikke ved så meget eller næsten ingenting ved. Derefter handler de næste 16 spørgsmål om hvad den unge rent faktisk ved. Figuren viser besvarelserne fra både spørgeskema 1 og 2. Spørgsmål. Rigtigt 1 Rigtigt 2 Ved ikke 1 Ved ikke 2 Hvor ofte har kvinder menstruation? 65,3% 68,6% 30,6% 26,4% Hvor dannes ægget? 53,0% 46,8% 26,0% 28,1% Hvor i kvinden befrugtes ægget? 18,5% 21,6% 43,0% 35,3% Hvor dannes sæden? 53,7% 67,1% 26,6% 21,2% Hvad består sæden af? 34,8% 46,2% 58,8% 46,2% Skal en kvinde have orgasme for at blive gravid? 24,0% 39,2% 35,0% 20,9% Skal en mand have udløsning for at gøre en 3,0% 9,4% 16,0% 13,2% kvinde gravid? Kan en kvinde blive gravid ved 1. samleje? 46,0% 45,3% 39,0% 33,3% Hvad er det sikreste tegn på graviditet? 49,2% 57,8% 23,3% 23,8% Hvornår kan en kvinde lettest blive gravid? 9,7% 8,9% 52,8% 43,7% Hvad er den mest almindelige seksuelt overførte 38,5% 43,0% 31,1% 24,8% sygdom i Grønland? Hvilke præventionsform giver størst sikkerhed 87,9% 93,0% 11,6% 5,7% mod kønssygdommer og hiv/aids? Kan man være smittet med klamydia uden at vide 53,4% 60,1% 42,2% 31,6% det? Hvilke præventionsform er mest sikker mod 19,8% 19,1% 19,8% 19,7% graviditet? Hvad er tidsfristen for at få lavet en abort uden 14,0% 17,9% 70,5% 59,0% speciel tilladelse? Fra hvilket tidspunkt regner man, når man skal 4,7% 7,6% 71,9% 62,7% afgøre om tidsfristen for abort er overskredet? Hvor lang tid kan sædceller leve i pigens kønsorganer? 9,2% 77,9% Figur

18 Det ses at der for langt de fleste spørgsmåls vedkommende er lidt flere der svarer rigtigt og lidt færre der svarer ved ikke når man sammenligner spørgeskema 2 med spørgeskema 1. Sammenlignet med spørgeskema 1 på spørgsmålet om hvorvidt der bruges prævention kommer følgende resultat: Figur 11. Bruger prævention % spørgeskema 1 % spørgeskema 2 Hver gang 28,2 29,0 Ofte 21,2 25,0 Af og til 37,6 31,0 Aldrig 12,9 12,9 Der ses en svag stigning af antallet der bruger hver gang eller ofte og en tilsvarende svag nedgang af antallet der af og til eller aldrig bruger prævention. De hyppigste grunde til ikke at benytte prævention er som i spørgeskema 1 usikkerhed og uvidenhed om hvordan de mest almindelige præventionsformer virker. Færre end i spørgeskema 1 angiver fordomme om spiraler og p-piller som årsag. 44 ud af de i alt 96 elever der har besvaret bruger dog rent faktisk prævention hver gang. De mest benyttede præventionsformer ved sidste samleje er for henholdsvis spørgeskema 1 og 2: Figur 12. Præventionsform Antal spsk.1 Antal spsk.2 P-piller Kondom Spiral 0 0 Pesar 0 1 Sikre perioder 0 1 Afbrudt samleje 0 1 Ingen prævention Da 87 har svaret i spørgeskema 1 mod 94 i spørgeskema 2 kan man ikke direkte sammenligne tallene, men der er dog tydeligt en nedgang i antallet af dem der ikke har brugt nogen former for prævention. 18

19 Årsagerne til manglende prævention ved sidste samleje opgjort for både spørgeskema 1 og 2. Der er 53 besvarelser i spørgeskema 1 og 50 i spørgeskema 2. Årsagen til manglende prævention ved sidste samleje. Antal spsk1. Antal spsk.2. Jeg vil gerne have et barn 1 0 Mine forældre vil gerne have, at jeg gør dem til bedsteforældre 1 3 Jeg var for genert til at snakke om det 5 3 Jeg var for genert til at hente prævention på sygehuset 3 1 Jeg var fuld/påvirket af hash 7 9 Vi havde ingen kondomer Jeg blev tvunget til samleje 3 2 Jeg var ligeglad 3 5 Min partner ville ikke bruge prævention 10 6 Jeg troede min partner brugte prævention 4 7 Figur 13. Genertheden synes at være blevet mindre samtidig med at flere havde kondomer og var villige til at bruge dem. Der var mulighed for at skrive andre meninger og her følger udvalgte citater: - Jeg har kun været sammen med en én gang. - For nogen af drengene synes det er behageligt så nogen gange bruger vi ikke kondom. - Det er så flovt at skulle sige det til ham (jeg bliver bange for at gøre det) (om kondom). - Når man er fuld gider man ikke hente et kondom! - Jeg bad ham ellers om at bruge kondom men han ville ikke og sagde: det er i orden. -Sidste gang blev vi begge enige om at vi skulle beskytte os. - Jeg er gravid. Når jeg har født skal jeg bruge spiral. - Min kæreste og jeg er begyndt at bruge prævention hver gang. - Jeg har været for fuld. - Fordi jeg havde glemt kondomet. - Det skyldtes at jeg var løbet tør for p-piller. - Jeg var på en måde ligeglad, jeg tænkte ikke over det selvom vi/jeg lige har haft nogle kønssygdomme. Snakken om prævention inden samleje er ikke blevet større fra spørgeskema 1 til 2. Figur 14. Snak om prævention inden samleje % sp.sk. 1 % sp.sk 2 Altid 26,6 21,6 Ofte 7,6 9,5 Af og til 36,7 47,3 Aldrig 29,1 21,6 19

20 Efter disse spørgsmål som var ens for de to spørgeskemaer handlede resten af spørgsmålene i det andet spørgeskema om sexualisternes undervisning. 132 havde deltaget i undervisningen mens 20 ikke havde været med og derfor ikke indgår i resten af undersøgelsen. På spørgsmålet om hvad eleverne syntes om Sexualisternes besøg svarede de: Figur 15. Mening om Sexualisternes besøg % Meget godt 32,6 Godt 61,5 Mindre godt 4,4 Dårligt 1,5 Udvalgte citater om hvad der var godt: - Fordi de snakker godt. - Jeg fik rigtig meget ud af det. Det var dejligt jeg lærte noget om de ting jeg ikke kendte til. - Der var så mange ting vi fik at vide. Fordi de altid besvarede spørgsmålene. - De underviste os virkelig. Selv at vi skulle bruge kondom når vi var sammen med nogen for ikke at få sygdomme. - De ved meget mere end mig. - Jeg fandt ud af hvor farligt det er uden at beskytte sig. - Sexualisternes besøg var fint. Fordi jeg lærte noget om de fleste kønssygdomme og om prævention. Og noget der har med samleje at gøre. - Deres forklaringer og oplysninger er ret vigtige. - Det er at jeg nu ved hvilken prævention jeg skal bruge når jeg skal i seng med nogen. - Det er godt at de kunne oplyse os lidt, men de kunne faktisk godt oplyse betydeligt mere. - Det gode var deres fremlæggelse og at eleverne blev grebet af dem og deltog i diskussionen. - Det er sådan at de snakker om alt muligt og når vi spørger så svarer de grundigt og meget oplysende. - At de bruger sig selv som eksempler. - Jeg fik lært mange ting som jeg ikke havde forstået. Og fordi Sexualisterne er næsten så unge som os snakker man meget åbent. -Jeg blev beroliget da jeg hørte om hiv/aids, gonorre, syfilis og en hel masse andre ting som jeg gerne har villet vide og nu har jeg viljen til og lysten til i højere grad at bruge prævention og gå oftere til læge for at passe på mig selv! - Men jeg har næsten glemt det. Udvalgte citater om hvad der var dårligt i forbindelse med Sexualisternes besøg: - Der var ikke noget skidt. - Det gik lidt trægt fordi mine klassekammerater var for urolige. - Det er lidt (af deres forklaringer). Der kunne godt være noget mere. - Hvis timerne havde været længere ville det have været sjovere, for de gik som om de stadig havde mere at sige. 20

21 - De virkede lidt generte. - For kort tid. - Da de kom ind virkede de ikke så godt forberedte, for de kunne ikke finde ud af hvad og hvorfra de skulle starte. 53.4% mente at de kunne bruge de informationer der blev givet. Her følger udvalgte citater fra svarene på spørgsmålet om hvad de især kunne bruge: - Om kondomer - Det prævention de havde med og de oplysende bøger. - Deres forklaringer og hvad vi skulle gøre hvis der skulle ske et eller andet. - Jeg er glad for at vi bruger kondom hver gang nu. Når de ikke vil går jeg ikke i seng med dem, førhen brugte vi ikke kondom når de ikke ville. - At skulle bruge kondom når man skal i seng med nogen. - Hvordan man sætter et kondom på. 4,2% kunne ikke bruge informationerne. Kun enkelte har svaret på hvad årsagerne hertil kunne være: - Jeg vidste det allerede i forvejen. - Fordi de blot er til fremvisning ( det er bare eksempler, oversætteren) 42,4% vidste ikke om de kunne bruge de givne informationer. Med hensyn til tiden der var afsat til besøget var 66,4% tilfredse mens 33,6% ikke var. Grunden til utilfredsheden blev for 98,1% s vedkommende angivet til at der var for lidt tid. Fig. 16 viser svarene på spørgsmålet om eleverne fik noget at vide ved Sexualisternes besøg som de ikke vidste i forvejen. Figur 16. Ny viden Antal Antal i % Ja 73 57,0 Nej 25 19,5 Ved ikke 30 23,4 Over halvdelen lærte noget nyt og der var mulighed for også her at uddybe svaret. Her følger udvalgte citater: - Midler til forebyggelse af graviditet. - Det var hvordan man sætter et kondom på og så det hele. - For eksempel hvad drenge og piger gør og hvordan man bruger beskyttelse. - Jeg lærte noget om samleje. - Hvor godt et kondom er. - Hvor meget der kan være i et kondom. - Hvilken præventionsform der passer til vores årgange. - Førhen vidste jeg ikke ret meget om sygdomme og først nu forstår jeg hvordan de påvirker. 21

22 - At drenge kan få bryster af at tage p-piller. - At piger bliver taget ved næsen af drenge. En dreng havde påstået at kondomet var for lille selvom det ikke var. Da der så var Sexualister kunne jeg tage det over mit hoved. - De viste os hvordan man satte et kondom sikkert på. Jeg vidste ikke at det var sådan. 8,5% af eleverne giver udtryk for at der var andre emner de gerne ville have snakket med Sexualisterne om. Der bliver blandt andet nævnt: - Jeg ville gerne have lært noget mere om faste parforhold eller at være sammen med nogen. - Der var flere forskellige ting som jeg kunne mangle. Dengang besvarede Sexualisterne ikke adskillige spørgsmål før timen var omme. Måske kunne jeg have lært endnu mere. - Der var en del andre ting jeg ikke forstod. Når kvinder får børn og får det psykisk dårligt? Hvis man holder op med at tage p-piller er det så forkert at gøre uden at fortælle lægen det først? Hvad kan vi så gøre? - Det ved jeg ikke, men jeg synes jeg ved for lidt. Til slut var der mulighed for at komme med yderligere kommentarer. Her kommer udvalgte citater fra besvarelserne: - Tak for oplysningskampagnen. Vi har alle brug for det. - Sygehuset har lidt for få informationer til helt unge. For eksempel bliver de (seksuelt) aktive gravide selvom de ikke ønsker det. Måske ville nogle af dem tage p-piller men er for generte til at hente dem. - Tak fordi I kunne komme. - Det eneste jeg ikke har lært om er abort, men jeg bliver nok ikke gravid fordi jeg tager p-piller. - Sexualisterne bør forberede sig godt. De Sexualister der besøgte os, -man kunne mærke de ikke havde forberedt sig ordentligt på noget af det. - Jeg kan sige at jeg stadig har brug for at Sexualisterne kommer og underviser. - Hvorfor er der numre på spørgeskemaerne, I behøver ikke at spørge om vi er piger eller drenge for I har jo numrene. - Sexualistene må komme igen, og lade os få længere tid til det. - Jeg vil gerne ned på venerea, men jeg tør ikke. - Skriv klarere spørgsmål en anden gang! - Jeg har ikke yderligere bemærkninger og tak for jeres spørgsmål skønt nogle af dem var lidt svære at besvare. - Jeg vil gerne have oplysninger eller en bog hvis de forskellige ting er forskellige. - Jeg har ingen yderligere kommentarer, men det er meget godt at man bruger Sexualisterne på den måde i skolerne for de oplyser om det. De er til meget hjælp, de er meget forståelige! 22

23 9.1. Konklusion. Folkeskoleeleverne vurderer selv deres viden som større efter Sexualisternes undervisning. Denne vurdering støttes af, at der på de fleste facts-spørgsmål er lidt flere der svarer rigtigt og lidt færre der svarer ved ikke. Der er dog stadig stor uvidenhed om mange af spørgsmålene. Der er en svag stigning i brugen af prævention i forhold til spørgeskema 1, men mange bruger fortsat ikke noget. Brugen af kondom er øget og færre angiver at de ikke brugte beskyttelse ved sidste samleje. Der bliver uændret sjældent talt om prævention inden et samleje. Grundene til ikke at bruge prævention er som i spørgeskema 1: manglende kondomer, påvirkning af alkohol/hash og pres fra partner. Antallet af elever der mangler kondomer er dog reduceret en del i forhold til spørgeskema 1. 94% af de elever der har deltaget i Sexualisternes undervisning har syntes godt om det, og over halvdelen har fået ny viden i forbindelse med besøget. De har syntes godt om emnerne og den måde Sexualisterne har formidlet deres viden videre på. Mange giver udtryk for at der kunne være brugt mere tid til besøget. Der gives ligeledes udtryk for stor brug for og lyst til at lære mere. 10. Resultater af spørgeskema 3 Spørgeskema 3 blev udfyldt af de 6 Sexualister. Der var 4 piger og 2 drenge. Som grunde til at melde sig som Sexualist var ønsket om at være med til at hjælpe andre unge, nysgerrighed og lyst til at prøve at undervise. En enkelt var blevet opfordret til at være med af de andre. Undervisningen på Sexualistkurset syntes de fleste var meget god og resten har angivet at den var god. Kursisterne angav at undervisningen om kroppen, kønssygdomme og prævention havde været god og lærerig - dog ville flere billeder i undervisningen have været ønskelig. John Madsens del af undervisningen var der en del kommentarer til: -Godt at blive spurgt direkte. -Fik os til at snakke om vores erfaringer. Det var svært, men fedt at få sådanne spørgsmål så man lærer sig selv at kende. -Godt at skulle åbne sig for andre. -Godt at vi skulle bruge vores krop det gjorde at vi lærte hinanden bedre at kende. -Jeg fik selvsikkerhed. -Jeg tør snakke til en hel klasse nu. Efter kurset følte halvdelen sig klar til at gå i gang med undervisningen, mens resten følte at de manglede selvtillid og selvsikkerhed. Desuden var de lidt bange for om de kunne gøre det. Sexualisterne har følgende forslag til hvad der kan gøres bedre, hvis der afholdes kursus igen: -Lidt mere tid? -Flere billeder i undervisningen. 23

24 -Mere snak om egne erfaringer så man er klar til at fortælle, da det er noget af det eleverne gerne vil høre om. -Kurset bliver afholdt i en anden by, da det kan forhindre frafald undervejs. På spørgsmålet om hvordan Sexualisterne har oplevet at være Sexualister var der følgende kommentarer: -En god fornemmelse at stå frem og føle man har gjort noget for andre unge. -Følte at der blev lyttet. Blev godt modtaget og det er rart når eleverne hører efter og får noget ud af hvad vi siger. -Blev modtaget med respekt og eleverne var interesserede og lyttede til os. -Sjovt, nyt og spændende. -Personligt meget lærerigt. Jeg er blevet mere åben og har lært at snakke foran et publikum. -Først var det lidt svært, med tiden blev det bedre. -Der var stor forskel fra klasse til klasse. -Vi har haft det godt i gruppen og lært hinanden godt at kende. Vi har kunnet lære af hinanden og kan nu snakke om alt. Vi har haft det sjovt i gruppen og samarbejdet godt. Sexualisternes mening om at unge underviser andre unge: -Bedre end jeg troede -Forbavset over den positive modtagelse i klasserne. -Bliver lyttet mere til end gamle undervisere. -Det er meget godt fordi man kan spørge om personlige ting. -Fedt de får noget mere ud af det. -Det er et fornuftigt fund det er helt nyt. -Jeg tror det bliver bedre modtaget. -Meget godt fordi unge lytter mere til andre unge og er mindre generte. -Det er faktisk meget bedre end at høre på en gammel person. Andre kommentarer til projektet: -Det var rigtig godt. -Jeg tør stå frem og sige mere også i min egen klasse. -Bliv ved med det- godt projekt. -Det er bare fedt. Keep going. -Det er meget godt. Meget sjovt at opleve. Vi er heldige fordi vi blev Sexualister Konklusion: Sexualisterne har været tilfredse med forløbet. De meldte sig for at hjælpe andre unge og har oplevet at det har de også gjort. De har givet udtryk for at de var tilfredse med kurset, men alligevel følte kun halvdelen sig klar til deres første undervisning hvilket siger noget om hvor vigtig forberedelsen er for at kunne give en god formidling. De har oplevet at de har kunnet formidle viden bedre end gamle undervisere og har samtidig følt at de også personligt har lært noget. Ved planlægningen af eventuelle fremtidige kurser for Sexualister bør man holde det et neutralt sted. 24