Generalforsamling 2015

Transkript

1 Juni 2015 Generalforsamling 2015 Side 6 Du er i centrum Side 2 Pensionskassen analyserer investeringer i fossile brændsler Side 8 Moderne renter Side 12

2 2 Medlems nyt Du er i centrum Brugerinddragelse er det allervigtigste, når scenen til et mere nærværende samspil med pensionskassernes medlemmer sættes. Kenneth Petersen, Medlems- og markedschef Unipension. Foto: Thomas Busk. Hvad ønsker du dig, når talen falder på pension? Hvad savner du, hvad er godt og hvad er skidt? Pensionskasserne under Unipension er i fuld gang med Projekt Medlemsmodellen, der over de næste år skal bringe pen sion tættere på og gøre det mere nærværende. Og medlemmerne er fuldstændig i centrum, mens projektet tager mere og mere form. - Det er ikke bare snak, for det vigtigste er, at vi lytter til vores medlemmer til deres kommentarer og ønsker, deres barrierer og forbehold, siger Kenneth Petersen, medlemschef i Unipension. Ellers gør vi jo bare de medlemmer, vi allerede er i god dialog med, endnu mere tilfredse i stedet for at bringe pension ud til flere medlemmer. - Derfor mener vi det også alvorligt, når vi siger, at vi gerne vil kende alle vores medlemmer. Vi har benyttet og kommer fortsat til i høj grad at benytte os af medlemmernes egne input. På den måde er vi sammen om at finde og gå fremtidens dialog i møde. - I første omgang gennemførte vi et stort forarbejde i 2014 med workshops, fokusgrupper og analyser. Det gav os indblik i de udfordring- er, der er mellem ønsket om at gøre pension mere nærværende for flere medlemmer, og hvordan vi så kommunikerer, fortæller Kenneth Petersen. - Vi har fortsat den tætte dialog med medlemmerne om deres behov. Siden januar har vi interviewet en lang række medlemmer, der har været til personlig rådgivning, stillet spørgsmål til medlemmerne på seniormøder og talt nærvær og tillid med deltagere på alt fra virksomhedsbesøg til kommende medlemmer på universiteterne. Senest har vi i maj testet de første udkast til nye breve og muligheder på nettet. Her har en gruppe medlemmer hver især klikket sig igennem prototyper og løst forskellige opgaver. Ud over den tætte kontakt med mange, mindre grupper af medlemmer har vi spurgt de ca. 350 deltagere i Unipensions medlemspanel om deres holdning til især de digitale muligheder. Her blev det blandt andet tydeligt, at mange medlemmer gerne vil mere på nettet. Medlemspanelet er også udgangspunktet, når der skal findes medlemmer, der vil deltage i de kvalitative test.

3 3 Medlemspanel Medlemmerne i centrum Brugerinddragelse ventninger til komm Ønske: Kommunikation målrettet mig Medlemsinterviews har givet os en fundamental indsigt i, hvor skoen trykker i forhold til forståelighed og i behovet for mere målrettet kommunikation. Alderssum er nok det mest mystiske begreb, jeg har læst gennem årene. Det er altså et dårligt begreb simpelthen. Frans Gregersen, medlem Dødsfaldssum/ugiftesum tænker jeg også: ved man ikke om folk er gift eller ugift? Ved Unipension ikke det? Der er sådan nogle ting, hvor man har formuleret sig åbent og tager forbehold for, at det ved man ikke noget om. Jo flere du sender af den slags ting, jo mere kan det skabe undren i den anden ende. Kurt Koudahl Petersen, medlem Kommunikationen kunne godt have været lidt bedre: Hvis du gør sådan, så har det de konsekvenser, hvis du tager dét valg, så har det de konsekvenser. Det havde jeg nok læst igennem, hvis jeg fik indtrykket af, at her kom nogle valgmuligheder med nogle mere klart opsatte konsekvenser af det ene eller det andet valg. Ebbe Neesgaard, medlem Måske er der for mange oplysninger, faktisk. eksempel gruppeforsikring der står, hvis man var dækket af gruppeforsikring, så vil den blive nedtrappet. Det ved jeg ikke, om jeg er det må de da vide. Der står også noget under ægtefælle- og samleverpension: Hvis du har den fleksible ordning og har skruet op eller ned for procenten,.. Igen altså, det må være inde i deres systemer, hvad jeg har. Man må formode, at de kan lave et brev, der er fuldstændig skræddersyet, hvor de har taget højde for alt det der. Susann Albeck, medlem Det her brev, du viser mig, udtrykker noget helt andet end den telefonsamtale, jeg havde med en rådgiver. Da jeg ringede til Unipension, talte jeg med en rådgiver, og der var simpelthen så meget positiv energi. Rådgiveren lyttede til mit problem og mine spørgsmål og prøvede at hjælpe og give mig svar på dem. Det var så fedt, og det er derfor, at jeg kom til personligt rådgivningsmøde. Men hvis jeg havde fået sådan et brev som det her, der er så tungt, så var jeg måske ikke kommet videre med min pensionsopsparing. Rakel Karlsdottir, medlem

4 4 Medlems nyt unikation Medlemmerne tester Medlemspanel Medlemmerne i centrum Brugerin Medlemmerne tester Vi trækker også på medlemmerne, når de første skridt til løsninger skal testes. På den måde sikrer vi os, at fokus på medlemmerne holdes. Jeg er selvfølgelig interesseret i, at MP Pension får den optimalt brugervenlige og kommunikativt forståelige hjemmeside ud af processen til gavn for organisationen og for medlemmerne. Derfor var det helt naturligt for mig at deltage, både som medlem og som kommunikationskonsulent og jeg fik dyb respekt for jeres kommunikative udfordringer med at gøre pension mere sexet, hvis jeg skal udtrykke det lidt bramfrit. Hans Jørgen Wulff, medlem Jeg sagde ja til at deltage i testen for at give mit input til, hvorfor medlemmerne er uengagerede og uinteresserede i deres pension. Jeg vil gerne være med til at påvirke, at man kan få informationerne på en meget simpel måde og så undersøge det nærmere, hvis man er interesseret. Mit budskab er, at I skal sørge for, at pension er så let tilgængeligt, så man overhovedet kan føle en mulighed for at kunne engagere sig i det. Michael Salbo, medlem Jeg deltog i testen af prototypen, fordi jeg håber, at den fremtidige hjemmeside vil blive endnu mere målrettet brugernes behov. Det er vigtigt, at de mennesker, der rent faktisk ender med at skulle bruge hjemmesiden, får mulighed for at se, om fx flowet i kommunikationen er forståeligt og logisk i forhold til brugernes situation og pege på de steder, hvor kommunikationen så at sige utilsigtet løber af sporet og væk fra det, der ligger brugerne mest på sinde. Carsten Brink, medlem Som medlem har jeg engageret mig, fordi jeg godt kunne tænke mig, at der kom god kommunikation på andre områder, end hvad vi ser i dag. Det kunne måske være forslag til selvbetjening, inddragelse af vores ønsker til sammensætningen af vores pension, nye produkter eller nye måder at planlægge vores pension på. Ved at deltage kan mine erfaringer nyttiggøres til glæde for fremtidige kunder i Unipension, og selskabet kan anvende kundeservice og kommunikation som konkurrenceparameter fremadrettet. Kim Nybye, medlem Har du lyst til at bidrage Du kan også være med til at påvirke, hvordan pension bliver mere nærværende for dig og dine medlemskolleger. Du kan tilmelde dig medlemspanelet ved at sende en mail til minmening@unipension.dk, så vender vi tilbage.

5 5 KORT & VIGTIGT Bor du i udlandet og savner du post fra os? Sædvanligvis får vi automatisk opdaterede adresseoplysninger fra CPR, når et medlem skifter adresse. Men bor du i udlandet, eller har du hemmelig adresse, skal du selv sørge for at give os besked, hvis du ændrer adresse. Så sikrer du, at post fra os også når frem til dig. Skatterabat resten af året Du kan få 2,7 pct. i skatterabat i resten af 2015, hvis du betaler afgift af din alderssum og kapitalpension og flytter pensionen til en aldersforsikring. Har du allerede nået pensionsalderen, kan du også få pengene udbetalt med skatterabat, sætte dem ind på vores aldersforsikring og nyde godt af den gode kontorente. Du kan selv gennemføre den såkaldte afgiftsberigtigelse online. Log ind med NemID på Min pension, læs om betydningen af at afgiftsberigtige og vurder, om du vil gennemføre afgiftsberigtigelsen. Har du spørgsmål til afgiftsberigtigelsen og konsekvenserne af den, kan du også ringe til os på Pensionen kommer ikke af sig selv Går du og venter på din pension? I pensionskasserne har du store muligheder for selv at vælge, hvornår du vil begynde udbetalingen af alderspension og hvor stor en del af pensionen, du vil starte ud med. Derfor begynder vi ikke automatisk at udbetale alderspension til dig, når du bliver 65 år, eller når du går på pension fra dit arbejde. tæl os på forhånd, hvornår du vil begynde på din pension. Vi kan udbetale til dig 1-2 måneder efter, at vi har fået besked fra dig. Læs mere: Oprethold dine dækninger selv om du betaler mindre Falder indbetalingerne til din pension, fx fordi du går ned i tid, kan du søge om delvis bidragsfri dækning. Delvis bidragsfri dækning betyder, at du bruger af din pensionsopsparing for at opretholde dine forsikringsdækninger ved død og invaliditet. Da pengene tages af opsparingen, bliver din alderspension mindre. Spar op og spar skat hele året Du behøver ikke vente til årsskiftet med at udnytte dit skattefradrag. Sætter du penge ind allerede nu, får du glæde af pensionskassens høje kontorente resten af året. Du kan skyde ekstra penge ind på livsvarig alderspension (livrente), ratepension og livsvarig supplerende opsparing

6 6 Medlems nyt Foto: Thomas Busk Generalforsamling 2015 Mandag den 13. april blev der afholdt ordinær generalforsamling i Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger. Generalforsamlingen blev afholdt på Koldkærgård Konferencecenter i Aarhus. I alt 47 medlemmer var mødt frem, og der var en god debat, som især koncentrerede sig om medlemsforslaget omkring afvikling af investeringer i kulselskaber. Herunder følger en kort oversigt over de vigtigste vedtagelser på generalforsamlingen. Flotte afkast Bestyrelsesformand Erik Bisgaard Madsen indledte generalforsamlingen med at give bestyrelsens mundtlige beretning. Af den fremgik det, at 2014 havde været et godt år for pensionskassen med et investeringsafkast på 10,5 pct. og fortsat medlemsfremgang. Samtidig kunne formanden fortælle, at også internationalt klarer pensionskassen sig flot, da et benchmark af 188 pensionsselskaber globalt viste, at pensionskasserne i Unipension er dem, der er bedst til at skabe merværdi til medlemmerne. Merværdien er det ekstra afkast, der skabes igennem en aktiv investeringsstrategi i forhold til en passiv tilgang.

7 7 Helbredsbetingede ydelser De tre bestyrelser i Unipension nedsatte i 2014 en arbejdsgruppe, som skulle formulere en politik for helbredsbetingede ydelser. Det overordnede formål med politikken, som blev præsenteret på generalforsamlingen, er at understøtte det gode liv, hele livet. De konkrete ændringer i bestemmelserne handlede om lempeligere optagelsesregler og selve ydelserne, og alle ændringer bliver kun gældende for nye medlemmer, som optages efter en af bestyrelsen fastsat dato. alle medlemmer blev der indført nye modregningsregler. Bestyrelsens forslag blev alle vedtaget. Afvikling af investeringer i kulselskaber mv. En række medlemmer havde stillet forslag om, at opfordre bestyrelsen til at afvikle investeringer i kulselskaber mv. Opfordringen blev ikke vedtaget, da der var 55 stemmer for og 55 stemmer imod. Bestyrelsen igangsætter nu en grundig analyse med henblik på at afklare, om pensionskassen skal tilbyde interesserede medlemmer at kunne investere i en fossilfri fond. Dagsorden Resultat Bestyrelsens anbefaling 1. Valg af dirigent (Bestyrelsen indstillede Hans Henrik Dietz) 2. Bestyrelsens beretning 3. elæggelse og godkendelse af Årsrapport slag fra bestyrelsen 1: Delpension for offentligt ansatte 2: Optagelsesregler for nye medlemmer 3: Modregningsregler ved tilkendt invalidepension 4: Regler for helbredsbetingede ydelser for nye medlemmer 5: Bemyndigelse til bestyrelsen om at kunne tilbyde nyt invalidepensionsprodukt med hel invalidepension ved 50 pct. erhvervsevnetab 6: Bemyndigelse til bestyrelsen om korrekturændringer o.l. slag fra medlemmerne 7: Opfordring til afvikling af investeringer i kulselskaber mv. 5. Valg til bestyrelse Lars Bloch for en 3-årig periode ( ) Frank Bøgh Nielsen for en 3-årig periode ( ) Søren Kaare-Andersen for en 3-årig periode ( ) 6. Valg af revision Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab 7. Sted for næste års generalforsamling København 8. Eventuelt Valgt Ikke til afstemning Godkendt Vedtaget Vedtaget Vedtaget Vedtaget Vedtaget Vedtaget Ikke vedtaget (55 var for og 55 var imod) Valgt Valgt Valgt Valgt Bestyrelsen fik bemyndigelse til at finde et sted. - - Imod - Der var i alt 114 stemmer i salen: 47 fremmødte, 15 fuldmagter til bestyrelsen, 39 fuldmagter til tredjemand og 13 instruktionsfuldmagter

8 8 Medlems nyt Foto: Thomas Busk Pensionskassen analyserer investeringer i fossile brændsler På generalforsamlingen i Århus den 13. april skabte et medlems forslag om pensionskassens investeringer i fossile brændsler stor debat. slaget om at opfordre bestyrelsen til at afvikle investeringer i kulselskaber blev ikke vedtaget, men alligevel vil bestyrelsen have området analyseret. MedlemsNyt spørger pensionskassens formand, Erik Bisgaard Madsen, hvorfor.

9 9 slaget blev ikke vedtaget, så hvorfor bruge tid og penge at gennemføre en analyse? CO 2 -udledningens indflydelse på klimaforandringerne er en kæmpe udfordring, som rækker langt udover diskussionerne på den enkelte generalforsamling. Hvordan vi som pensionskasse bidrager bedst muligt til at løse klimaudfordringerne, samtidig med at vi sikrer medlemmerne den bedst mulige pension, vil være et spørgsmål, vi kommer til at forholde os til i de næste mange år. Hvorfor så ikke bare støtte forslaget om at afvikle investeringer i kulselskaber? I bestyrelsen er vi fuldstændig enige med forslagsstillerne om målet at begrænse CO 2 -påvirkningen men vi er uenige i midlet at sælge vores aktier, som vil betyde mistet indflydelse. Vi ønsker at bruge vores ejerskab til at få indflydelse på selskaberne igennem dialog og ved at stemme på deres generalforsamlinger. Vi har ikke rigtig set nogen dokumentation for, at frasalg virker. At sælge sine aktier, som blot bliver købt af nogle andre investorer, gavner i hvert tilfælde ikke miljøet. Men flytter man virkelig store internationale selskaber med aktivt ejerskab, når man er en mindre dansk pensionskasse? Ja, det gør vi faktisk. Vi har lige været med til at stemme en resolution igennem på både Shell og BP s generalforsamlinger, som pålægger selskaberne at gøre langt mere ud af deres klimarapportering. De er nu blevet bundet op på en lang række punkter, hvor de skal gøre rede for, hvad de gør for at mindske selskabets egen udledning og gør for at ruste sig mod de forretningsmæssige udfordringer, udviklingen i klimaet giver. Et godt eksempel på rækkevidden af resolutionen er, at noget af topledelsens løn er afhængig af indsatsen på klimaområdet. Det er klart, at vi i PJD ikke kan stemme den slags igennem alene. Men ligesom vi i dansk sammenhæng opnår mere tyngde gennem Unipension-samarbejdet, så går vi sammen med andre investorer i international sammenhæng. Sidder I ikke et stort mindretal af medlemmerne overhørig ved ikke at tage bestik af generalforsamlingsafstemningen? Nej, det mener vi ikke. slaget, der blev stillet på generalforsamlingen, var netop en opfordring, da generalforsamlingen ikke kan pålægge bestyrelsen en bestemt investeringsstrategi. Men vi anerkender, at der blandt en del af medlemmerne er et ønske om at fokusere mere på klimaområdet, og igangsætter derfor analysearbejdet om en fossilfri fond. Vi mener ikke, at det er ambitiøst nok blot at kigge på kulselskaber, men at fonden skal være helt fossilfri, hvis den skal gøre en forskel. Vi ønsker at bruge vores ejerskab til at få indflydelse på selskaberne gennem dialog Men det er jo ikke det, forslagsstillerne bad om? Vi har ikke aktier i et eneste selskab, som har udvinding af kul som hovedaktivitet, så det vil blot være et slag i luften at kigge på det. Uanset at vi i bestyrelsen ikke er enige i, at frasalg er løsningen, så er vi sikre på, at der bagved ligger et ønske om reelt at ændre på tingene. Hvornår kan medlemmerne vente at høre mere om analysen? Det er en grundig analyse af et ret komplekst område, der skal gennemføres. Så det eneste, jeg kan sige lige nu, er, at der vil blive arbejdet så hurtigt som muligt med respekt for, at der skal tilvejebringes et solidt beslutningsgrundlag, som både de medlemmer, der overvejer at investere i en sådan fossilfri fond, og vi i bestyrelsen kan tage stilling ud fra.

10 10 Medlems nyt Pænt afkast i første halvår af 2015 Niels Erik Petersen investeringschef i Unipension. Foto: Thomas Busk. - Med det nuværende, historisk lave renteniveau vil det i stigende grad blive svært at fastholde de gode afkast, vi har set de seneste seks år. Det skyldes flere forhold. Blandt andet har vi de sidste par år fået rigtig flotte værdistigninger på vores obligationer på grund af rentefaldet. Det bliver sværere at opnå de kommende år, fordi renten allerede er meget lav. Investeringerne er dog spredt på en lang række aktivklasser, og vi ser fortsat gode afkast på blandt andet aktier og ejendomme, siger investeringschef i Unipension, Niels Erik Petersen. Men hvad kommer et langvarigt, lavt renteniveau til at betyde for pensionskassens medlemmer? Ved udgangen af maj lå pensionskassernes investeringsafkast på omkring 7,0 pct. Investeringsafkastet er båret af pæne afkast på obligationer og et aktiemarked, der har fortsat den positive udvikling ind i Hvis perioden med lav rente bliver meget langvarig, så kan konsekvensen blive, at kontorenten nedsættes for at skabe balance mellem pensioner og pensionskassernes kapital, siger Niels Erik Petersen. Medlemmerne i pensionskasserne får i 2015 forrentet deres pension med en kontorente på 4,25 pct. efter skat. Investeringsmæssigt vil den kommende tid blive præget af det meget lave renteniveau i samfundet. En høj, solid kontorente Det er pensionskassens soliditet, der - sammen med de gode afkast - gør det muligt at give medlemmerne en høj kontorente på 5,02 pct. før skat og 4,25 pct. efter skat også i 2015 til trods for det lave renteniveau. Kontorenten er den samlede forrentning, der hvert år tilskrives din pensionsopsparing. Den fastsættes fremadrettet ud fra blandt andet afkastet af pensionskassens investeringer og kan også ændres fremadrettet i løbet af året, hvis bestyrelsen ønsker det. Vi arbejder målbevidst på at holde pensionerne stabile, så de ikke svinger fra år til år, hvilket vi kan ved i gode år at sætte til side til mindre gode år. Vi bruger forskellen mellem investeringsafkastet og kontorenten til at vedligeholde en fælles kapitalbuffer, vi kan trække på, når der er år med lavere afkast. Kapitalbufferen gør det desuden muligt at investere med højere risiko og dermed opnå højere afkast end fx obligationsrenten.

11 11 Alle investeringer dækket af retningslinjer Ekskluderede lande pr. 31/ Afghanistan Centralafrikanske Republik Chad Eritrea Gambia Guinea Guinea-Bissau Haiti Iran Libyen Madagascar Mali Mauritanien Myanmar Papua Ny Guinea Somalia Sudan Sydsudan Syrien Turkmenistan Yemen Ækvatorialguinea Siden 2009 har det været pensionskassens erklærede mål, at alle investeringer skal være omfattet af retningslinjerne for ansvarlige investeringer. Det er sket gradvist i takt med, at flere og flere aktivklasser er kommet med. I 2014 kom så den sidste aktivklasse med, nemlig statsobligationer. Som ansvarlig investor tror vi i høj grad på at være i dialog med de virksomheder, vi investerer i. Men når det kommer til statsobligationer kan det være vanskeligt at komme i dialog med den, der udsteder obligationen, nemlig den pågældende stat. Det gør statsobligationer specielle i forhold til andre typer af investeringer. - Regeringen kom i 2014 med en vejledning, som satte nogle meget overordnede rammer for investeringer i statsobligationer, og vi deltog i arbejdet med at udarbejde vejledningen. os har det været afgørende at få alle vores investeringer ind under vores retningslinjer, og det har krævet et langt forarbejde at fastslå de nøjagtige kriterier, som vi bruger for at bedømme staterne, siger Zaiga Strautmane, som er i spidsen for Unipensions arbejde med ansvarlige investeringer. - Vi screener globalt, hvilket vil sige, at vi kigger på alle lande, ikke blot dem, vi investerer i. Vi har et eksternt firma, som leverer data om landene, og vi vurderer dem så derefter i forhold til vores retningslinjer. Hvis vi konstaterer et problematisk forhold ved et land, vi investerer i, sætter vi landet på overvågningslisten og holder øje med udviklingen. Er problemerne i landet af særlig alvorlig karakter, og kan vi ikke spore en positiv udvikling i landet i nærmeste fremtid, kommer landet på vores eksklusionsliste, siger Zaiga Strautmane. Zaiga Strautmane ESG-ansvarlig i Unipension. Foto: Thomas Busk.

12 12 Medlems nyt Moderne renter Kan forrentning i en pensionskasse være mere eller mindre moderne? Ja, lyder svaret fra chefaktuar i Unipension Steen Ragn, der her i 2015 arbejder på at bringe pensionskassernes populære gennemsnitsrente up to date. Depotet vil følge afkastet måned for måned, men gevinst og tab udjævnes over en årrække, så pensionerne holdes stabile Gennemsnitsrente og kollektive buffere giver gode stabile pensioner over en årrække. Man ved sådan cirka, hvad man har, når pensionerne kommer til udbetaling. Til gengæld er det ikke specielt gennemsigtigt. uanset at alle pengene tilhører medlemmerne enten som kunde eller ejer, så er der knyttet en række svære begreber og formler til beregningen af din pension. Hen over årene har medlemmerne blandt andet undret sig over, hvorfor en større andel af de gode investeringsafkast ikke udmønter sig i en endnu højere kontorente, hvorfor egenkapitalen er så høj, hvad et risikotillæg er og hvordan det nu lige er, at grundpension og tillægspension hænger sammen. Derfor arbejder vi på at modernisere gennemsnitsrente-systemet, så vi tager det bedste herfra og samtidig får en mere gennemskuelig og enkelt forrentning samtidig med, at vi stadig sikrer stabile pensioner. - Den kollektive gennemsnitsrentemodel giver en stribe fordele fx kan vi rent investeringsmæssigt opretholde det samme risikoniveau for alle medlemmer, uanset om man er et ungt medlem med lang investeringshorisont eller et ældre medlem, der er begyndt at få pensionen udbetalt. Det kan vi, fordi hele pensionsordningen bygger på den kollektive tankegang, fortæller chefaktuar i Unipension, Steen Ragn. - Vi kan også opretholde en særdeles høj kontorente på 5,02 pct. før skat i en periode som nu, hvor renteniveauet i samfundet er historisk lavt. Det kan vi, fordi vi udjævner forrentningen over hele medlemsskabet altså sparer op i gode tider, så der også er gode renter i mindre gode tider. - Med en ny, moderne forrentning vil vi gerne tage det bedste fra det nuværende gennemsnitsrente-system med over i et mere gennemskueligt og enkelt produkt, hvor vi stadig sikrer, at medlemmernes pensioner holdes stabile

13 13 over en årrække samtidig med, at vi ikke forringer mulighederne for høje afkast og dermed god forrentning, fortæller Steen Ragn Flydende, fleksibel rente Der bliver i videst muligt omfang tale om den fleksible pensionsordning i nye rente- omgivelser. Men i stedet for den vandstandsmodel vi har i dag med en grundpension og en tillægspension, der fylder op til den samlede ydelse, vil der kun være en samlet ydelse. Det kan vi blandt andet gøre ved at tilskrive alt afkast efter investeringsomkostninger direkte til det enkelte medlems depot hver måned uafhængigt af om afkastet er positivt eller negativt. Samtidig vil vi også både bevare de stabile pensioner og de bedste muligheder for høje afkast i hele medlemstiden. Derfor arbejder vi med et udjævningsprincip, hvor depotet godt nok følger det faktiske afkast månedsvis, mens dækningerne (ydelserne) reguleres årligt med en løbende, mangeårig udjævning. På den måde sikrer vi nogenlunde stabile pensioner uden at begrænse de gode investeringsmuligheder, vi har i det nuværende system. Rent pensionsteknisk sker det ved, at forskelle mellem den forudsatte forrentning (beregningsrenten) og det faktiske afkast løbende fordeles over de efterfølgende år. dele og ulemper Den nye metode til forrentning giver hverken højere eller lavere pensioner til medlemmerne. - delen for medlemmerne er først og fremmest et mere transparent princip for beregning af ydelserne og en forenkling til én samlet ydelse i stedet for grundpension og tillægspension. På den måde er det lettere at se, når ydelserne stiger eller falder, siger chefaktuaren. - Transparensen består blandt andet i, at værdierne i meget højere grad flyttes fra kollektivet til det enkelte medlem, og i at det enkelte medlem selv i højere grad mærker resultatet af investeringerne. Det sker fx ved, at medlemmets andel af egenkapitalen falder, bidraget til særlige bonushensættelser nedsættes markant, og risikotillægget helt bortfalder. Standard til nye medlemmer Den nye måde at forrente pensionsordningen på vil sandsynligvis blive forrentningsmetoden for alle nye medlemmer, mens de nuværende medlemmer på den fleksible ordning vil blive tilbudt at skifte forrentningsmetode på et senere tidspunkt. Steen Ragn Chefaktuar, Unipension. Foto: Thomas Busk. Grundlagsrenten sættes ned Den betingede grundlagsrente bliver sat ned fra 1,0 pct. til 0,0 pct. pr. 1. januar Det skyldes den historisk lave rente i samfundet, som i længere tid har ligget under 1 pct. efter skat. Og selv om pensionskassen er solid, så er den ikke immun over for den lave rente. Samtidig kræver Finanstilsynet, at grundlagsrenten i en pensionsordning skal være forsigtig og sikker, og det er 1,0 pct. ikke i et samfund, hvor renten er cirka 0 pct. Derfor er der også udsigt til, at Finanstilsynet sætter den maksimale grundlagsrente ned. slaget er allerede sendt til høring. Grundlagsrenten er den rente, der indgår i beregningen af grundpensionerne. medlemmer med den fleksible pensionsordning vil den samlede pension være uændret, men en større del af pensionen vil være tillægspension. langt de fleste medlemmer på gammel ordning er kun en lille del af pensionen omfattet af den betingede grundlagsrente. Her falder pensionerne marginalt med op til cirka 17 kr. om måneden. Du vil få mere information enten online, med et brev på Min pension eller direkte i postkassen, og du vil kunne se dine egne tal, når ændringen træder i kraft 1. januar 2016.

14 14 Medlems nyt Faldende indbetalinger betyder faldende invalidepension Falder dine indbetalinger til pensionsordningen, fx fordi du går ned i arbejdstid, sparer du mindre op, og din livsvarige alderspension bliver lavere. Men ikke alle er opmærksomme på, at lavere indbetalinger også betyder, at invalidepensionen falder. Det skyldes, at invalidepensionen er fastsat til at være det samme som din livsvarige alderspension. Du skal altså være særligt opmærksom på konsekvenserne af at nedsætte indbetalingerne, hvis du fx går på nedsat tid på grund af sygdom. Du kan opretholde dine dækninger ved selv at fylde op, altså betale det manglende beløb, så din alderspension og dermed også din invalidepension ikke falder. Pensionsordningen indeholder som hovedregel også en ægtefælle- og samleverpension. Den er fastsat til 60 procent af din livsvarige alderspension og falder derfor også, når den livsvarige alderspension falder. Kender du din ægtefælles pensionsordning? Måske har du styr på din egen pensionsordning, men hvad med din ægtefælle eller samlevers? Mange gifte og samlevende danskere ved ikke, hvad der kan blive udbetalt, hvis ægtefællen eller samleveren dør. En tredjedel af de gifte/ samlevende danskere ved fx ikke, om ægtefællen eller kæresten overhovedet har en pensionsordning og fire ud af ti ved ikke, om ægtefællen/samleveren har sikret sig selv og familien økonomisk ved alvorlig sygdom eller død. Det viser tal fra brancheorganisationen sikring & Pension. samleveren falder væk. I kan tjekke jeres pensionsordninger på pensionsinfo.dk og dermed danne jer et overblik over hinandens dækninger. Er der huller i dækningen, så kontakt pensions kassen og få råd og vejledning.? I værste fald risikerer den efterladte også store økonomiske problemer, hvis ægtefællen eller Kan din samlever få udbetalt samleverpension? I din pensionsordning har du en ægtefælle- og samleverpension, med mindre du har fravalgt den. Men ægtefælle og samlever er ikke sidestillede ved død. Skal din samlever have udbetalt samleverpension efter dig, gælder der forskellige regler om blandt andet fælles bopæl, og at der ikke er en tidligere ægtefælle med ret til pension efter dig. Derudover skal du: enten have oprettet et testamente, hvor din samlevers arv efter dig svarer til det, en ægtefælle ville få som tvangsarv, I skal have boet sammen i mindst to år og juridisk set kunne indgå ægteskab/registreret partnerskab - eller I skal vente, have eller have haft børn sammen og blot bo sammen på dødstidspunktet. Du kan se de præcise regler i Regler & Paragraffer på hjemmesiden.

15 15 Ægtefælle- og samleverpension kan ændres, før du fylder 60 Betaler du til en ægtefælle- og samleverpension, du ikke har brug for, fx fordi du ikke er gift? Din pensionsordning er automatisk født med en ægtefælle- og samleverpension, men du har mulighed for at ændre eller fravælge dækningen fremadrettet. Du skal blot huske at gøre det, før du fylder 60 år. På Min pension kan du simulere ændringer i din pensionsordning fx også hvad det betyder for dine øvrige dækninger, hvis du fravælger dækningen. Betaler du for noget, du ikke har glæde af? Vær opmærksom på, at du højest kan få udbetalt det, der svarer til 90 pct. af din løn i invalidepension. Du kan logge ind på Min pension og se, hvor meget du kan få udbetalt, hvis du mister din erhvervsevne her og nu. Overstiger beløbet din nuværende løn, så kontakt os, så du ikke fortsætter med at betale for noget, du alligevel ikke kan få glæde af. Det kan være, at du måske i stedet kan spare op til fx ratepension hos os. Problemet kan opstå, hvis man er et ungt medlem med en høj indtægt. Hvem får pengene efter dig? En undersøgelse fra brancheforeningen sikring & Pension har vist, at en tredjedel af danskerne ikke ved, hvem der får udbetalinger fra pensionsordningen, når de dør. Din pensionsordning indeholder dækninger, der ved din død kan blive udbetalt til dine efterladte, fx gruppeforsikringssum, aldersforsikring og ratepension. Du har forskellige muligheder for at vælge, hvem nogle af disse udbetalinger går til ved din død; det vil sige at indsætte en eller flere begunstigede til udbetalingerne. Som udgangspunkt udbetaler vi til nærmeste pårørende med mindre du har valgt andet. Nærmeste pårørende er typisk ægtefælle og børn, men kan også være en samlever, du har boet med i mere end to år. Med en begunstigelse kan du sikre, at udbetalinger fra pensionsordningen ved din død sker til den eller de personer, du ønsker. På pensionsinfo.dk kan du se, hvem der står til at få udbetalingerne ved din død. Reglerne for, hvem du kan begunstige, afhænger af dækningen. Vær opmærksom på, at livsvarig alderspen sion udbetales til dig, så længe du lever. Udbetalingen stopper altså ved din død, men en del af pensionen fortsætter eventuelt som ægtefælle - /samleverpension og børnepension. Her kan du ikke vælge at begunstige andre

16 Indbetalingerne stiger Pensionskassen modtog i ,4 mia. kr. i samlede indbetalinger. Det er 263 mio. kr. mere i 2014 end i Mange ekstra indbetalinger i 2014 Medlemmer i pensionskasserne under Unipension har i stor stil benyttet muligheden for at indbetale ekstra på deres pensionsordning sidst på året. Alene i december måned 2014 blev der indbetalt 65 mio. kr. ud over de faste månedlige indbetalinger. Det er 40 mio. kr. mere end de 24 mio. kr., der i gennemsnit indbetales pr. måned fra januar til november. Mange nye medlemmer i 2014 Antallet af nye medlemmer voksede støt i 2014, så Unipension nu varetager pensionsordninger for flere end medlemmer. Det er flere medlemmer end ved årsskiftet Antallet af medlemmer er fordelt med medlemmer i Arkitekternes Pensionskasse, medlemmer i MP Pension og medlemmer i Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger. Flere pensionister Pensionskasserne under Unipension udbetalte i alt 2,0 mia. kr. i alderspension i Det er 189 mio. kr. mere end i Samtidig steg antallet af alderspensionister med personer. Den gennemsnitlige alderspensionist modtager kr. om året i alderspension (livrente) og/eller ratepension. Dertil kommer forskellige engangsudbetalinger, fx hvis man vælger at få udbetalt en del af den livsvarige alderspension som en alderssum. Redaktion: Thomas Jensen, Susanne Randahl, Kenneth Petersen (ansv.) Layout: Foto: Thomas Busk; Colorbox Tryk: Grafisk Rådgivning ApS Oplag: Administrationsfællesskabet Unipension, Smakkedalen 8, 2820 Gentofte, telefon , fax , post@unipension.dk Åbningstider: mandag-torsdag 9-16 og fredag Arkitekternes Pensionskasse, CVR-nr.: MP Pension Pensionskassen for Magistre & Psykologer, CVR-nr.: Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger, CVR-nr.: