Odense Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse af hjemmehjælp og plejebolig/ hjem 2008

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Odense Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse af hjemmehjælp og plejebolig/ hjem 2008"

Transkript

1 Odense Kommune Brugerhedsundersøgelse af hjemmehjælp og plejebolig/ hjem 2008 København, 3. juni 2008

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning Baggrund og metode Måling af oplevet kvalitet Stikprøve og besvarelser Spørgeramme Måleskala Databehandling og resultater Hjemmehjælp Overordnede resultater Resultater opdelt på hedsindikatorer Resultater over tid Resultater opdelt på områdeniveau Fleksibel hjemmehjælp Overvejelser om skift af leverandør Visitation Overordnet vurdering Vurdering af hedsindikatorer Resultater over tid Resultaterne opdelt på områdeniveau Plejehjem/boliger Overordnede resultater Resultater opdelt på hedsindikatorer Samvær og kontakt hed på institutionsniveau

3 1. Sammenfatning Odense Kommune har bedt KL om at foretage en KL-kompas brugerhedsundersøgelse på ældreområdet. Undersøgelsen blev gennemført ved spørgeskemaer og interviews i starten af Nærværende rapport består af to separate analyser af hhv. hjemmehjælp og plejehjem/plejeboliger. Resultaterne fra de to forskellige områder viser en overordnet hed med serviceydelserne blandt borgerne i Odense. Der er dog på hjemmehjælpsområdet en mindre hed end landsgennemsnittet og heden er også faldende sammenlignet med undersøgelsen i Dette gælder dog ikke visitationen, hvor heden blandt brugerne enten er højere på niveau med undersøgelsen i På plejehjem/plejeboligområdet er heden blandt borgerne signifikant højere end landsgennemsnittet, 6-by kommunerne og heden i Region Syddanmark. Hjemmehjælp Moderat overordnet hed Størstedelen af hjemmehjælpsmodtagerne i Odense er overordnet e med den hjemmehjælp de modtager. 74 % erklærer, at de enten er e meget e med den praktiske hjælp, de modtager. Knap 10 % er e meget e. For personlig pleje svarer 77 %, at de er e meget e, mens under 8 % er direkte e meget e. Overordnet set er brugerne en smule mere e med den personlige pleje, end med den praktiske hjælp de modtager. Dette skyldes først og fremmest en lidt højere hed med serviceydelsen, som fx højere hed med hjælp til bad end med rengøringen. Odenses resultater ligger både for praktisk hjælp og personlig pleje under på niveauet for 6-by kommunerne, Region Syddanmark og landsresultatet. Samtidig viser resultaterne dog også, at heden alene er mindre i Odense Kommune end i 6-by kommunerne generelt se figur 3.1 hedsindikatorer positiv bedømmelse af hjemmehjælperens personlige egenskaber Det er først og fremmest de forhold, der relaterer sig til den direkte kontakt mellem den enkelte hjemmehjælper og bruger, hvor hjemmehjælpen får en positiv bedømmelse. Således er brugerne mest e med hjemmehjælperens væremåde, respekten i deres optræden og med den personlige kontakt generelt, mens også heden med ydelserne som sådan i den personlige pleje får pæne bedømmelser. De områder som brugerne er mest kritiske overfor, er antallet af forskellige hjælpere og kommunens information om retten til hjælp. Dette gælder i både den praktiske hjælp og i den personlige pleje.

4 Størstedelen af de underordnede hedsindikatorer ligger under landsgennemsnittet. Eneste undtagelser er madservice, samt 3 indikatorer relateret til den direkte ydelse i den personlige pleje, hvor Odense kommunes resultat ikke afviger fra landsresultatet. Se figur 3.3. Negativ udvikling fra 2006 til 2008 I forhold til undersøgelsen i 2006 har brugernes bedømmelse bevæget sig i en negativ retning. Således er samtlige sammenlignelige hedsindikatorer lavere i 2008 end i Sammenlignet med 2004 er tendensen knap så markant. Faldene er mindre, og for enkelte hedsindikatorer er der sket en svag stigning, frem for et fald, i den målte gennemsnitlige bedømmelse. Udviklingen har betydet, at Odense fra at have ligget over landsniveauet, nu har brugere, der gennemgående er mindre e end på landsplan. Det skal i den forbindelse bemærkes, at landsgennemsnittet var bedre i 2007 end i undersøgelsen i hed på områdeniveau ensartet hed Sammenholdes heden mellem de forskellige områder i Odense kommune, findes at udsvingene i heden fra område til område er relativt beskedne. Således er kun 3 områder signifikant afvigende fra kommunegennemsnittet for både den praktiske hjælp og den personlige pleje. heden med hjælpen er således rimelig ens på tværs af områderne. Visitation 83 % af brugerne vurderer overordnet visitationen som stillende heraf knap 30 %, der er meget e. 6 % vurderer visitationen som stillende i varierende grad. Først og fremmest er der stor hed med visitators evne til at optræde respektfuld, og til at vurdere brugerens samlede situation. Mest kritiske er brugerne overfor informationen om det frie leverandørvalg. Det er samtidig det eneste område, hvor heden synes at være gået tilbage. På samtlige andre områder ligger vurderingerne fra 2008 enten på niveau, over, ift. undersøgelserne lavet i 2006 og Den største forbedring synes at være opnået i heden med begrundelsen for visitators afgørelse, som er gået markant frem ift. tidligere år. Alt i alt er heden forbedret en hel del sammenlignet med 2004, mens forbedringen er noget mindre ift. 2006, og knap så entydig fordelt på de enkelte hedsindikatorer. 4

5 Plejehjem/boliger Høj overordnet hed For heden i plejehjem/boliger, gælder således for både den praktiske hjælp, den personlige pleje og for boligen og omgivelser i alt, at % af brugerne angiver, at de er e meget e. Kun ca. 1 % angiver at være e og ingen er meget e se figur 5.1 og 5.2. Odenses resultater er på alle tre hovedområder bedre end på landsplan, og er bedre end svarer til niveauet i Region Syddanmark og i 6-by kommunerne. Samvær og kontakt god kontakt til omverdenen De fleste beboere i plejehjem/boliger i Odense kommune svarer, at de synes de har en god kontakt til både venner og familie udenfor boligen/hjemmet. Således erklærer 85 % af de adspurgte, at de synes kontakten er god meget god. 4 % karakteriserer kontakten som dårlig. For samværet med andre beboere gælder, at 80 % vurderer det som værende godt meget godt, mens godt 4 % i varierende grad vurderer det som dårligt meget dårligt. hedsindikatorer stor hed med egen bolig og medarbejderens direkte kontakt Brugernes hed er også i plejehjem/boliger størst med de dele af hjælpen, som relaterer sig til den direkte kontakt mellem brugeren og medarbejderen. Således scorer både medarbejderens væremåde, evne til at optræde respektfuldt samt den personlige kontakt generelt de højeste hedsscorer i både den praktiske hjælp og den personlige pleje. Omkring de fysiske rammer i hjemmet/boligen og omgivelserne generelt, er de ældre mest e med deres egen bolig. heden med egen bolig er signifikant bedre end på landsplan. For personlig pleje er stort set alle hedsniveauer signifikant over landsplan, mens dette kun gælder enkelte indikatorer på den praktiske hjælp se figur 5.4 og 5.5 De resterende indikatorer er på niveau med landsplan, med undtagelse af én indikator. heden med kommunens information om hvilken hjælp brugerne har ret til, er i den praktiske hjælp og den personlige pleje samme lave score, som er signifikant dårligere end på landsplan. 5

6 2. Baggrund og metode 2.1. Måling af oplevet kvalitet En kvalitetsdimension blandt flere er den oplevede kvalitet. Baggrunden for at foretage brugerundersøgelser er netop at afdække synspunkter og vurderinger blandt de brugere, som skal leve med og i mange tilfælde er afhængige af serviceydelsen. KL har i samarbejde med udvalgte kommuner udarbejdet et brugerhedskoncept, KL-kompasset. Grundtanken er at gøre brugerundersøgelser sammenlignelige og derved skabe grundlaget for at kunne lære af hinanden. Odense Kommune har benyttet KL-kompasset, og det er baggrunden for, at kommunens resultater kan sammenlignes med andre kommuner, der ligeledes har benyttet KL-kompasset. KL har desuden i 2007 gennemført en landsdækkende brugerundersøgelse, hvilket gør det muligt for kommunen at sammenligne sig med landsresultatet og sammenlignelige kommunetyper. Analysens signifikansniveau Da analyserne er baseret på stikprøver, er resultaterne altid forbundet med en vis statistisk usikkerhed. Det bevirker, at forskelle i resultater kan bero på en statistisk tilfældighed. Derfor benytter rapporten igennem begrebet signifikant forskel. Med anvendelse af et 5 % signifikansniveau betyder det, at der maksimalt er 5 % risiko for, at forskelle i resultater beror på en tilfældighed og ikke skyldes reelle forhold i kommunen. Eksempelvis betyder heden er signifikant højere i Odense, at der maksimalt er 5 pct. risiko for, at en målt højere hed beror på en statistisk tilfældighed og ikke skyldes reelle forhold Stikprøve og besvarelser Spørgeskema er udsendt i februar 2008 med post til hjemmehjælpsmodtagere. For beboerne i plejehjem/boliger er spørgeskemaerne udfyldt som personlige interviews, udført i februar/marts Stikprøvestørrelse og besvarelsesprocent er vist i nedenstående oversigt: Antal Udsendte Svar Besvarelser brugere sp.skemaer procent Hjemmehjælpsmodtagere Beboere i plejehjem/boliger / 70 6

7 For hjemmehjælpsmodtagere er undersøgelsen udført som postal spørgeskemaanalyse, udsendt til en udvalgt del af hjemmehjælpsbrugerne. Her er besvarelsesprocenten 54, hvilket er acceptabelt og nogenlunde typisk for denne slags undersøgelser. Der er dog lavet en aktiv selektion i udvælgelsen af hvem der skulle sendes spørgeskemaer til. Odense kommune har valgt at udsende til 150 personer i hvert plejeområde for at sikre en dækning af områderne på plejedelen. Dette betyder, at det som udgangspunkt er flere modtagere af personlige pleje, og dermed modtagere af meget hjælp, som har modtaget et spørgeskema. En tommelfingerregel for området siger at heden blandt tunge brugere er støre end blandt brugere med få timers hjemmehjælp. Dog viser KL s analyse af svarene, at de tunge brugere i Odense kommune er ganske svagt mere e end de brugere der modtager få timer. Da der er tale om en ganske svag tendens har KL valgt ikke at vægte brugerne for at opnå et mere repræsentativt og sammenlignelig brugergruppe, da dette ikke ville ændre resultatet for Odense signifikant. Der er dog et opmærksomhedspunkt i forhold til undersøgelsen generelt. Se afsnit 2.5. om databehandling og resultater for en uddybning af dette. Blandt plejehjem/bolig beboere er der lavet en anden selektion, jf. Gallups metodenotat: Ved ankomsten vurderede den ansvarshavende i hver plejebolig i samarbejde med intervieweren, hvilke beboere der ville være i stand til at gennemføre et interview. Denne udvælgelse var nødvendig, fordi ikke alle beboere er raske nok til at kunne gennemføre et interview. Fravælgelse af stærkt svækkede beboere er afgørende for at sikre undersøgelsens kvalitet og for at undgå at forstyrre de svækkede beboere unødigt. De ansvarshavende har således haft indflydelse på udvælgelsen af respondenter, hvilket indebærer en risiko for, at mere positive og e beboere er blevet udvalgt. Da de ansvarshavende har arbejdet ud fra deres faglige og faktuelle viden og intervieweren var til stede, vurderes denne potentielle skævhed dog at være begrænset. Antallet af udsendte spørgeskemaer er således det antal beboere, som blev vurderet friske nok til at deltage i interviews. De rapporterede svarprocenter er således dels procenten ift. totalen, som havner på 32, og dels procenten ift. dem som rent faktisk blev forsøgt interviewet. Her er svarprocent 70, hvilket dækker over både de som ikke ønskede at deltage, og folk som ikke var at træffe. På den baggrund er svarprocenten isoleret set stillende, i det størstedelen af de manglende svar ift. totalpopulationen skyldes den nævnte forhåndsselektion. Alt i alt vurderes resultaterne derfor gennemgående med rimelighed at kunne tolkes som brugernes holdninger. 7

8 2.3. Spørgeramme Hjemmehjælp For hjemmehjælpen måles en overordnet alt i alt hed på de 3 områder, praktisk hjælp, personlig pleje og visitationen, samt en række detaljerede hedsindikatorer (spørgsmål), som dels dækker forhold, der direkte vedrører det enkelte distrikt/leverandør og dels kommunale rammer for hjemmehjælpen. De enkelte spørgsmål omhandler brugernes hed med: Praktisk hjælp: Hjælp til rengøring Hjælp til indkøb Hjælp til tøjvask Madservice Hjemmehjælpens imødekommenhed over for individuelle ønsker Hjemmehjælpens væremåde, humør mv.* Den respekt hjemmehjælpen udviser over for Dem* Medarbejderens personlige kontakt i forbindelse med praktisk hjælp Medarbejderens overholdelse af de aftalte tidspunkter Antallet af forskellige hjemmehjælpere I Deres hjem Hvor meget medarbejderen når, mens han/hun er hos Dem Kommunens informationer om hvilken praktisk hjælp der er ret til Mulighed for at vælge mellem forskellige leverandører Medarbejderens information, hvis hjælpen er forsinket skal flyttes Stabiliteten i hjælpen, dvs. om den er ensartet uanset hjælper Personlig pleje: Hjælp til bad Hjælp til toiletbesøg og øvrig toilette Hjælp til af- og påklædning Hjemmehjælpens imødekommenhed over for individuelle ønsker Hjemmehjælpens væremåde, humør mv.* Den respekt hjemmehjælpen udviser over for Dem* Medarbejderens personlige kontakt i forbindelse med personlig pleje Medarbejderens overholdelse af de aftalte tidspunkter Antallet af forskellige hjemmehjælpere I Deres hjem Hvor meget medarbejderen når, mens han/hun er hos Dem Muligheden for at bede om ekstra hjælp fra medarbejderen* Kommunens informationer om hvilken personlig pleje der er ret til Mulighed for at vælge mellem forskellige leverandører Medarbejderens information, hvis hjælpen er forsinket skal flyttes Stabiliteten i hjælpen, dvs. om den er ensartet uanset hjælper Visitation Muligheden for at redegøre for ønsker og behov* Information om kommunens tilbud* Information om det frie leverandørvalg* Information om begrundelsen for afgørelsen* Forståeligheden af den skriftlige bevilling* Visitators evne til at optræde respektfuldt* Visitators evne til at vurdere Deres samlede situation* 8

9 Overensstemmelse mellem det aftalte med visitator, og det der modtages* De med * markerede spørgsmål er ekstraspørgsmål i Odenses undersøgelse, og i de tilfælde er der derfor ikke sammenlignelige landsresultater. Plejehjem/boliger For plejehjem/boliger måles en overordnet alt i alt hed på de 3 områder: Praktisk hjælp, personlig pleje samt boligen og omgivelserne. Hertil er stillet en række yderligere spørgsmål, som afdækker heden med mere detaljerede dele af hjælpen/boligforholdene. De er spurgt til hed med: Praktisk hjælp: Rengøringen Indkøb Tøjvask Madservice Medarbejderens imødekommenhed over for individuelle ønsker Medarbejderens væremåde, humør m.v.* Den respekt plejemedarbejderen udviser over for Dem* Medarbejderens personlige kontakt i forbindelse med praktisk hjælp Medarbejderens overholdelse af aftalte tider til den praktiske hjælp Antallet af forskellige medarbejdere i Deres bolig til den praktiske hjælp Hvor meget medarbejderen når, mens han/hun er hos Dem Kommunens information om hvilken praktisk hjælp der er ret til Stabiliteten i hjælpen, dvs. om hjælpen er ensartet uanset Personlig pleje: Hjælp til bad Hjælp til toiletbesøg og øvrige toilette Hjælp til toiletbesøg Hjælp til af- og påklædning Plejemedarbejderens imødekommenhed over for individuelle ønsker Plejemedarbejderens væremåde, humør m.v.* Den respekt plejemedarbejderen udviser over for Dem* Medarbejderens personlige kontakt i forbindelse med personlig pleje Ventetiden fra De har kaldt på hjælp, til personalet kommer Antallet af forskellige medarbejdere til den personlige pleje Hvor meget plejemedarbejderen når, mens han/hun er hos Dem Kommunens information om hvilken personlig pleje der er ret til Stabiliteten i hjælpen, dvs. om hjælpen er ensartet uanset hjælper Bolig: Egen bolig, f.eks. faciliteter og størrelse Fællesfaciliteter, f.eks. opholdsstue, tv, køkken, aktivitetsrum Daglige aktiviteter, f.eks. træning, udflugter, m.v. Stemningen ved måltiderne Udendørsomgivelser, f.eks. grønne områder, stier, have, park Arrangementer på mærkedage, f.eks. jul, nytår, fødselsdage mv. 9

10 De med * markerede spørgsmål er ekstraspørgsmål i Odenses undersøgelse, og i de tilfælde er der derfor ikke sammenlignelige landsresultater Måleskala Der benyttes en balanceret skala, hvor bedømmelsen 1 er lig med meget og 5 er lig med meget. Resultaterne kan således enten udtrykkes som en gennemsnitsscore som den andel, der f.eks. er meget : 1= meget 2= 3= hverken 4= 5= meget 2.5. Databehandling og resultater Beregning af Odenses kommuneresultat Der har, som beskrevet i afsnit 2.2, indgået væsentligt flere respondenter, som modtager meget hjemmehjælp, i undersøgelsen af hjemmehjælpen i Odense kommune. KL har af 2 grunde valgt ikke at vægte besvarelserne, i et forsøg på at kompensere for denne skævhed: Først og fremmest fordi en vægtning ikke garanterer et mere korrekt billede af heden. Hvis der er andre bagvedliggende årsager end lige netop mængden af modtaget hjælp, kan det vægtede estimat i princippet være lige så skævt, som det uvægtede. En vægtning kan således give en falsk tryghed ift. repræsentativiteten af ens stikprøve. En anden årsag er, at der i Odense er fundet en overraskende negativ sammenhæng mellem mængden af modtaget hjælp og heden. Denne sammenhæng har ikke samme omfang og statistiske holdbarhed i landsresultatet. Det har derfor været vurderingen, at en uvægtet gennemgang giver de bedste muligheder for en forståelse af brugerheden i Odense kommune, såfremt man gør sig klart, at stikprøven repræsenterer en skæv fordeling af brugerne. Kommuneresultater ekstern sammenligning For at kunne sætte resultaterne i perspektiv sammenholdes Odenses resultater med: Region Syddanmark 6-by kommunerne Hele landet For samtlige tilfælde gælder at resultaterne baserer sig på landsundersøgelsen gennemført i efteråret

11 Sammenligninger internt i Odense Kommune Her undersøges, om heden varierer mellem forskellige grupper. En blå søjle angiver, at denne brugergruppe er signifikant mere end gennemsnittet. En rød søjle angiver, at denne brugergruppe er signifikant mindre end gennemsnittet. En grøn søjle angiver, at denne brugergruppe hverken er mere mindre e end gennemsnittet (at forskellen er så lille, at den er statistisk usikker). Sammenligninger mellem Odense Kommune og omverdenen Her undersøges, om heden varierer mellem Odense Kommune og hele landet. En blå søjle angiver, at brugerne i Odense er signifikant mere end brugerne på landsplan. En rød søjle angiver, at brugerne i Odense Kommune er signifikant mindre end brugerne på landsplan. En grøn søjle angiver, at heden blandt brugerne i Odense Kommune ikke er signifikant forskellig fra heden blandt brugere på landsplan. Kommuneresultater intern sammenligning Internt i kommunen opdeles og sammenlignes resultaterne mellem de forskellige områder, som hjemmehjælpen er inddelt i. For spørgeskemaet omkring plejehjem/bolig sammenlignes mellem de forskellige institutioner, som brugeren bor på. Desuden sammenlignes resultaterne mellem de tre undersøgelser gennemført i hhv. 2004, 2005/2006 (fremover blot nævnt som 2006) og Det skal i den sammenhæng nævnes, at KL-kompasset har ændret sig siden da. Det er derfor ikke alle spørgsmål, som har tidligere spørgsmål at sammenligne sig med. Det vil også typisk forholde sig sådan, at mens man tidligere spurgte ind til heden under et, spørger man i dag ind opdelt på enten praktisk hjælp personlig pleje. Disse spørgsmål vil blive sammenlignet med spørgsmål, som er stillet til heden under et fra tidligere. 3. Hjemmehjælp 3.1. Overordnede resultater Hjemmehjælpsmodtagerne er blevet spurgt om overordnede hed med hjemmehjælpen, på hhv. det praktiske område og den personlige pleje. Nedenstående figur 3.1. giver et overblik over den overordnede hed med den praktiske hjælp i henholdsvis Odense, Region Syddanmark, 6-by kommunerne under ét, samt på landsplan. 6-by kommunerne dækker København, Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers. 11

12 Figur 3.1. Alt i alt hed med hjemmehjælpen praktisk hjælp Frekvensfordelinger i pct. Odense 2008 Region Syddanmark 20,3% 2,7% U 7,0% 16,0% 39,4% 1,4% U 5,4% 9,0% 54,0% 44,8% Gennemsnit: 3,82 Gennemsnit: 4,15 6-by kommunerne Hele landet 37,5% 3,4% U 9,3% 8,2% 37,3% 1,6% U 6,4% 7,8% 41,6% 46,9% Gennemsnit: 4,00 Gennemsnit: 4,12 74 procent af brugerne i Odense er enten meget med den praktiske hjælp de modtager. Omvendt erklærer knap 10 procent sig meget, mens 16 procent er neutrale, hverken. Samlet set giver det en gennemsnitsscore i Odense på 3,82 svarende til en score noget under. Vurderingen blandt brugere i Odense er mere negativ end på landsplan. Således er landsgennemsnittet i undersøgelsen fra efteråret 2007 på 4,12, hvilket dækker over, at 84 procent er e meget e, mens 8 procent i varierende grad anser hjemmehjælpen for stillende. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at Odense har væsentligt færre brugere, der tildeler topkarakteren meget (20 %) end på landsplan (37%), mens der ikke er væsentlig forskel på andelen af e brugere i de to undersøgelser, 8 % for Odense mod landets 10 %. I forhold til 6-by-kommunerne har Odense således en lavere andel e brugere. Den lavere hed i Odense skyldes altså primært færre i den bedste hedskategori. Også ved en sammenligning med Region Syd og 6-by kommunerne er konklusionen, at Odenses resultater ligger på et lavere niveau, idet gennemsnitsscoren for de to er hhv. 4,15 og 4,00, hvilket i begge tilfælde er en signifikant afvigelse. 12

13 På området for personlig pleje sammenholdes resultaterne fra Odense ligeledes med Region Syddanmark, 6-by kommunerne og landet som helhed. Her ser fordelingen af heden alt i alt ud som afbildet i figur 3.2: Figur 3.2. Alt i alt hed med hjemmehjælpen personlig pleje Frekvensfordelinger i pct. Odense 2008 Region Syddanmark 24,1% 2,2% U 5,4% 15,5% 35,0% 0,0% U 2,6% 10,3% 52,8% 52,1% Gennemsnit: 3,91 Gennemsnit: 4,20 6-by kommunerne Hele landet 17,1% 1,2% U 3,7% 14,6% 34,9% 1,3% U 3,2% 8,9% 63,4% 51,6% Gennemsnit: 3,91 Gennemsnit: 4,16 Blandt de adspurgte i Odense kommune, erklærer 77 procent, at de er enten e meget e med den personlige pleje alt i alt, mens kun cirka 7,5 procent er tilsvarende e. Endelig er 15,5 procent. Den samlede gennemsnitsscore er 3,91, altså en anelse højere end for den praktiske hjælp. Vurderingen er på den personlige pleje, mere negativ end på landsplan, hvor en gennemsnitsscore på 4,16 er opnået først og fremmest via væsentligt flere i kategorien meget, mens færre end i Odense er e hverken. Resultatet er også signifikant lavere end for Region Syddanmark, der har et gennemsnit på 4,20. Derimod er resultatet for Odense kommune på niveau med det resultat som 6-by kommunerne blev målt til i landsundersøgelsen. Gennemsnitsscoren er ligeledes her på 3,91. 13

14 3.2. Resultater opdelt på hedsindikatorer Brugernes vurdering af hjemmehjælpen kan opdeles i to hovedområder. På den ene side forhold, der vedrører den enkelte hjemmehjælper som imødekommenhed, faglighed og punktlighed. Og på den anden side forhold som antal forskellige hjemmehjælpere, muligheder for leverandørvalg og generel information, som hjemmehjælperen kun har lidt ingen indflydelse på. Gennemgående kan det konstateres, at Odenses overordnede hed under landsniveauet også slår igennem på de enkelte hedsindikatorer. Således ligger Odense for den praktiske hjælp på 12 af de 13 sammenlignelige hedsindikatorer under landsresultatet, mens man på den sidste ligger på niveau med landsresultatet. Figur 3.3: hed med prak tisk hjælp - gennemsnitsscorer rengøringen 3,87 indkøb 3,61 tøjvask madservice medarbejderens imødekommenhed over for indv. ønsker medarbejderens væremåde, humør m.v. * den respekt medarbejderen udviser over for Dem * medarbejderens personlige kontakt medarbejderens overholdelse af de aftalte tidspunkter 3,88 3,92 4,07 4,26 4,22 4,13 3,72 antallet af forskellige medarbejdere 3,24 hvor meget medarbejderen når 3,79 kommunens information 3,25 mulighederne for at vælge leverandør medarbejderens information, ved forsinkelse ny dag stabiliteten i hjælpen 3,33 3,70 3, Anm.: En blå søjle angiver, at brugerne i Odense er signifikant mere e end brugere på landsplan. En rød søjle angiver at brugere er signifikant mindre e. Grøn søjle angiver, at der ikke er forskel at spørgsmålet ikke er stillet på landsplan (markeret med *). Der tegner sig et tilsvarende billede hvis man kigger på heden for den personlige pleje. Her ligger Odense kommune under landsniveauet i 9 af de 12 sammenlignelige hedsindikatorer, mens de resterende 3 ikke er signifikant anderledes end landsniveauet. 14

15 Figur 3.4: hed med personlig pleje - gennemsnitsscorer hjælp til bad hjælp til toiletbesøg og øvrig toilette hjælp til afog påklædning medarbejderens imødekommenhed over for indv. ønsker medarbejderens væremåde, humør m.v. * den respekt medarbejderen udviser over for Dem * medarbejderens personlige kontakt 4,10 4,00 4,10 4,05 4,22 4,19 4,14 medarbejderens overholdelse af de aftalte tidspunkter 3,62 antallet af forskellige medarbejdere 2,99 hvor meget medarbejderen når muligheden for ekstra hjælp fra medarbejderen * 3,64 3,85 kommunens information mulighederne for at vælge leverandør medarbejderens information, ved forsinkelse ny dag stabiliteten i hjælpen 3,30 3,45 3,45 3, Anm.: En blå søjle angiver, at brugerne i Odense er signifikant mere e end brugere på landsplan. En rød søjle angiver at brugere er signifikant mindre e. Grøn søjle angiver, at der ikke er forskel at spørgsmålet ikke er stillet på landsplan (markeret med *). Generelt er brugerne i Odense, ligesom på landsplan, mest e med hjemmehjælperens personlige indsats, mens brugerne er mere kritiske over for rammerne for hjemmehjælpen, fx antallet af forskellige medarbejdere, mulighederne for leverandørvalg og kommunens information, samt enkelte kvalitetsmål såsom stabiliteten i hjælpen. Der er altså den højeste hed med de ting medarbejderen har direkte indflydelse på. Denne tendens følger landstendensen, hvor der også gives bedst karakterer til de områder der er knyttet til medarbejderens personlige indsats. I Odense er der blandt brugerne overvejende hed med hjemmehjælpens optræden, idet hjemmehjælpens væremåde og humør, respekt og personlig kontakt opnår de højeste gennemsnitsscore blandt alle hedsindikatorer (se figur 3.3 og 3.4.) Resultater over tid Da Odense tidligere har gennemført brugerundersøgelser blandt hjemmehjælpsmodtagere, de seneste 2 overordnede er fra hhv og 2006, er det muligt at sammenholde heden i den seneste undersøgelse, for at se en udvikling i hedstendensen. 15

16 Det er dog i denne sammenhæng vigtigt at understrege de metodiske skift, der er sket med KL-Kompasset siden da. Det drejer sig primært om hvilke spørgsmål der stilles. I de ældre undersøgelser er der oftest spurgt ind til hed under et, mens der i senere KL-Kompas undersøgelser spørges specifikt til hhv. personlig pleje og den praktiske hjælp. Se det indledende afsnit 2.5 om metode, for detaljer herom. I figur 3.5 er samlet gennemsnitscorer for hhv. 2008, 2006 og 2004, for de spørgsmål omkring den praktiske hjælp, som det var muligt at sammenligne over tid. madservice imødekommenhed over for indv. ønsker medarbejderens væremåde, humør m.v. den respekt medarbejderen udviser over for Dem medarbejderens overholdelse af de aftalte tidspunkter antallet af forskellige Figur 3.5: hed over tid - praktisk hjælp sammenligning mellem de seneste undersøgelser i Odense ,92 3,98 3,80 3,72 3,96 3,82 4,07 4,18 4,09 4,26 4,43 4,26 4,22 4,35 4,22 3,42 Den medarbejdere målte hed i 2008 er generelt lavere end 3,14 tidligere. Således er samtlige hedsindikatorers gennemsnitsscorer, med undtagelse 3,53 af heden 3,25 3,41 med madservice, signifikant lavere i 2008 end i Sammenlignet med ,70 4,11 er forskellene leverandør dog mindre markante, og i de fleste tilfælde ikke længere signifikante. Madservice får en bedre score i 2008 end 2004, en 3,82 forskel der dog er lige på kanten af det 4,02 3,88 signifikante. kommunens information mulighederne for at vælge den praktiske hjælp alt i alt For spørgsmål omkring personlig pleje er billedet meget tilsvarende. I figur 3.6 er samlet de spørgsmål, som har været sammenlignelige over tid. 3, Figur 3.6: hed over tid - personlig pleje sammenligning mellem de seneste undersøgelser i Odense imødekommenhed over for indv. ønsker 4,05 4,18 4,09 medarbejderens væ remåde, humør m.v. 4,22 4,43 4,26 den respekt medarbejderen udviser over for Dem 4,19 4,35 4,22 medarbejderens overholdelse af de aftalte tidspunkter antallet af forskellige medarbejdere 2,99 3,14 3,62 3,96 3,82 3, kommunens information mulighederne for at vælge leverandør 3,30 3,53 3,41 3,45 4,11 den personlige pleje alt i alt 3,91 4,06 4,03 16

17 For disse spørgsmål omkring den personlige pleje gælder at samtlige scorer fra 2008 er signifikant lavere end i Sammenlignet med 2004 er forskellene mindre markante, og ikke alle forskelle er signifikante. For både spørgsmål omkring den praktiske hjælp og den personlige pleje gælder at de spørgsmål, som ser ud til at have haft størst fald i heden er medarbejderens overholdelse af aftalte tider, kommunens information, antallet af forskellige medarbejdere og mulighederne for at vælge leverandører. For den personlige pleje har især de to sidstnævnte haft en kraftigt faldende hed. Spørgsmålene omkring væremåde og respekt har haft et mindre fald, og sammenlignet med 2004 er der ikke grundlag for at påstå nogen forskel i den målte hed på disse områder. Det ser altså ud til at heden nåede et midlertidigt højdepunkt i 2006, hvorefter heden i 2008 er dalet tilbage til niveau omkring lige under niveauet for Resultater opdelt på områdeniveau Den knap så høje på kommunalt niveau i Odense kan også aflæses på de enkelte områder, som følger tendensen herfra. Der er naturligvis udsving fra område til område, men overordnet set er Odense kommunes områder meget ensartede. Kun få områder skiller sig signifikant ud fra kommunegennemsnittet. På områdeniveau er den statistiske usikkerhed en hel del højere end ved sammenligningen på samlet niveau, så derfor er det vigtigt at huske at alle værdier er behæftet med en vis statistisk usikkerhed. Ligesom på det overordnede niveau vil sammenligningen foregå i to hovedkategorier: Den praktiske hjælp og den personlige pleje. I figur 3.7 og 3.8 er samlet de angivne områders hed med den praktiske hjælp alt i alt: 5 Figur 3.7: hed på områdeniveau - praktisk hjælp i alt 5,00 4 3,91 3,89 3,84 3,93 3,85 3,90 3,72 3,88 4,04 3,99 3,84 3,83 3,84 3,89 3,87 3,75 3,65 3,713,72 3,78 3,88 3,78 3,67 3, Bellingegruppen Bøgedal Dalumgruppen Døgngruppen Filosoffen Fjordgruppen Havebækgruppen Havnegruppen Hjallesegruppen Hollufgårdgruppe Hyldestenten Højstrupgruppen Kalørgruppe Kanalgruppe Korsløkkepark Møllemarksgruppen Papirgården Pomosagruppen Ridehushaven Risinghaven Rosengruppen Sanderumvang Specialgruppen Åsumgruppen Pr LC Rosengaard 17

18 5 Figur 3.8: hed på områdeniveau i alt (områder, der kun har praktisk hjælp) 4 3,92 3,61 3,83 3,98 3,90 3,76 4,06 3,77 3,64 3,25 3 2, FH Rengøring Fyens Rengøring A/S God Service dag Elitemiljø Dag Danren Flenco Reng. Centrum Reng. Dalumvej Reng. Nordvest Reng. Tagtækker vej RRS Anm.: En blå søjle angiver, at brugerne i området er signifikant mere e end brugere i kommunen samlet. En rød søjle angiver at brugere er signifikant mindre e. Grøn søjle angiver, at der ikke er statistisk grundlag for en forskel. Figurerne er adskilt for at illustrere at figur 3.8 omhandler områder/virksomheder, der alene leverer praktiske ydelser. Som det ses af figurerne, afviger områderne ikke voldsomt fra kommunegennemsnittet på 3,82. Der er dog enkelte undtagelser, dels i områder med (meget) få besvarelser, som fx Døgngruppen og FH Rengøring, og dels i de 3 områder med signifikant forskel. Af disse er et enkelt signifikant lavere, mens 2 områder er signifikant bedre end kommunegennemsnittet. I bilag 1 er en tabel B.1, hvor svarfordelingen for de enkelte områder i forskellige hedsgrader kan aflæses. Alt i alt synes variationen ikke at være specielt stor, områderne imellem. Det bemærkes, at der for de områder (virksomheder) i figur 3.8, er tale om grupperinger der udelukkende dækker praktisk hjælp. Ældre der modtager praktisk hjælp fra disse udbydere, kan altså således godt modtage den resterende (personlig) pleje fra et andet område. Det er ikke KLs vurdering, at dette har en effekt på mulighederne for sammenligning. På området for personlig pleje er tendensen nogenlunde som for den praktiske hjælp. Der er få områder, der skiller sig signifikant ud. For det gennemsnitlige område er det altså relativt beskedne udsving, ift. Kommunegennemsnittet på 3,91. Områdernes gennemsnitsscorer i alt i alt heden med den personlige hjælp fremgår af figur

19 5 4 3,86 3,62 3,67 Figur 3.9: hed fordelt på områder - personlig pleje i alt 4,00 3,80 4,36 4,11 3,95 3,89 4,04 4,05 4,13 4,00 3,83 3,89 4,07 4,12 4,10 4,02 4,00 4,00 3,81 3,68 3,79 3, Bellingegruppen Bøgedal Dalumgruppen Døgngruppen Filosoffen Fjordgruppen Havebækgruppen Havnegruppen Hjallesegruppen Hollufgårdgruppe Hyldestenten Højstrupgruppen Kalørgruppe Kanalgruppe Korsløkkepark Møllemarksgruppen Papirgården Pomosagruppen Ridehushaven Risinghaven Rosengruppen Sanderumvang Specialgruppen Åsumgruppen Pr LC Rosengaard Anm.: En blå søjle angiver, at brugerne i området er signifikant mere e end brugere i kommunen samlet. En rød søjle angiver at brugere er signifikant mindre e. Grøn søjle angiver, at der ikke er statistisk grundlag for en forskel. Af figuren fremgår, at 3 områder har en signifikant afvigelse ift. kommunegennemsnittet. Heraf er 2 signifikant under, mens 1 er signifikant over gennemsnittet for Odense Kommune. Det bemærkes, at det blot er dette ene område, der har en gennemsnitsscore højere end på landsplan, hvilket er helt i tråd med resultatet for Odense kommune under et. For at se hele fordelingen på forskellige grader af hed, henvises til bilag 2 tabel B.2. hedsindikatorer på områdeniveau De enkelte områders gennemsnitsscorer for hver enkelt af de underspørgsmål, der ligger bag ved disse overordnede resultater, illustreres i en krydstabel mellem områdernes gennemsnitsscore på de enkelte spørgsmål, frem for at illustrere hvert enkelt af de 30 spørgsmål grafisk. Figurerne deles op på de to hovedområder, praktisk hjælp og personlig pleje. På grund af tabnes omfang er disse placeret i bilagene. I bilag 3 findes tabellen B.3, som viser områdernes fordeling for den praktisk hjælp. Der er ikke overraskende en sammenhæng mellem de resultater området har opnået i alt i alt heden, og på de detaljerede spørgsmål. Således er det især de 2 områder, der var signifikant bedre alt i alt, der har signifikant bedre resultater på de enkelte spørgsmål. De områder, som har enkelte spørgsmål der er signifikant bedre, har typisk også en høj (men ikke nødvendigvis signifikant) alt i alt gennemsnitsscore. For de områder, der har lavere alt i alt scorer, gælder at det er her man skal finde de signifikant lavere scorer på enkeltspørgsmålene i særdeleshed for det område, der scorer signifikant dårligere alt i alt. 19

20 Der er overraskende få signifikante resultater på områdeniveau, for de enkelte spørgsmål. Det er typisk kun en 2-4 ud af de 36 områder, som har et signifikant resultat, til trods for der i de fleste tilfælde er tilpas mange svar. Tolkningen af dette er i tråd med tolkningen på alt i alt heden, altså at variationen i hed på områdeniveau er relativ lille i Odense kommune. I bilag 4 er tabel B.4, som viser fordelingen for den personlige pleje. Den holder helt tendensen fra figur B.3: Desto bedre værre alt i alt scoren var, desto flere signifikante resultater. Generelt er meget få områder signifikante Fleksibel hjemmehjælp Brugerne i Odense kommune er, ligesom brugerne på landsplan, blevet stillet nogle spørgsmål omkring ordningen med fleksibel hjemmehjælp. Dette er gjort for at belyse dels brugernes kendskab til ordningen, samt i hvilken grad det er vigtigt for dem, at ordningen eksisterer. I tabel 3.1 er afbildet svarfordeling på spørgsmålet om hvorvidt brugeren kender til muligheden for at de kan benytte sig af fleksibel hjemmehjælp på hhv. landsplan og for Odense. Tabel 3.1: Kendskab til ordningen med fleksibel hjemmehjælp Fordeling i pct. ja nej Landet 42,1 57,9 Odense kommune 35,7 64,3 Som det ses af figuren, har brugerne i Odense et lavere kendskab end brugere på landsplan. Forskellen er meget statistisk signifikant, og det kan altså med stor sikkerhed siges at afspejle et reelt lavere kendskab. Blandt de kilder, som brugerne angiver som årsag til deres kendskab, er den helt dominerende medarbejderen, som udfører hjælpen. Mere end 47 % af de som har angivet kendskab til ordningen, angiver denne årsag. Også information fra kommunens visitator er angivet som årsag, mere end 30 % af brugere med kendskab angiver dette som årsag. Mindre væsentlige kilder er skriftlig information direkte fra kommunen, og pårørende, naboer mv., som angives af hhv. 16 % og 13 %. Endelig angives pressen af 7 %, mens 8 % angiver andre kilder. (Bemærk at brugerne har kunne sætte flere kryds, så summen er ikke 100 %). Sammenholdt med fordelingen på landsplan er den eneste væsentlige forskel, at flere brugere i Odense angiver medarbejderen som kilde, mens færre angiver skriftlig information fra kommunen som kilde. Vigtigheden af ordningens eksistens var den anden parameter, som undersøgelserne spørger ind til. Også her sammenlignes svarene fra Odenses brugere med resten af landet. I tabel 3.2 er angivet fordelingen af brugernes svar på de 5 kategorier, varierende fra slet ikke vigtigt til meget vigtigt. 20

21 Tabel 3.2: Kendskab til ordningen med fleksibel hjemmehjælp Fordeling i pct. Slet ikke Ikke / vigtigt Vigtigt vigtigt vigtigt Landet 4,3 13,4 10,1 44,7 27,5 Odense kommune 4,5 9,3 15,5 40,4 30,4 Som det ses af tabellen, svarer brugerne generelt at ordningens eksistens er vigtig for dem, på landsplan svarer godt 72 % at den er vigtig meget vigtig, for Odense er dette tal knap 71 %. I Odense svarer flere brugere at den er meget vigtig, mens der er færre der svarer vigtigt. Ser man på antallet af brugere, der ikke synes ordningen er vigtig i varierende grad, ligger Odense med knap 14 % noget under landet med knap 18 %. De resterende brugere angiver, at det hverken er vigtigt ikke vigtigt, hvilket er 10 % på landsplan og godt 15 % i Odense. Alt i alt fordeler svarende omkring vigtighed sig ikke voldsomt forskelligt, forskellene er dog store nok til at kunne erklæres signifikante. Det er først og fremmest Odenses mindre andel i gruppen af brugere, der ikke synes ordningen er vigtig, som er interessant i denne sammenhæng, samt at der er nogenlunde lige mange som erklærer ordningens eksistens for vigtig, i højere grad angiver den som meget vigtig. Alt i alt synes brugerne i Odense at mene, at ordningen er en anelse mere vigtig, end på landsplan Overvejelser om skift af leverandør Hjemmehjælpsmodtagerne i Odense kommune er blevet spurgt om de overvejer at skifte leverandør, og om i hvor høj grad de har overvejet dette. Lige knap 20 % af brugerne i Odense kommune har i et andet omfang overvejet at skifte leverandør. Dette er en vækst ift. tidligere undersøgelser for Odense kommune, hvor der i 2006 var 16 %, og 10 % i 2004-undersøgelsen. Der er altså en fortsat stigende andel af hjemmehjælpsmodtagerne, der overvejer at skifte leverandør. Dette skal dog ikke nødvendigvis ses som et tegn på lavere hed, i det der generelt har været mere fokus på mulighederne for frit leverandørvalg og kvaliteten i de offentlige ydelser som helhed. Der er dog ikke overraskende en ret klar sammenhæng mellem heden med den praktiske hjælp, og overvejelser omkring skift af leverandør. Brugere, der i et andet omfang overvejer at skifte leverandør, er klart mindre e, end brugere der ikke overvejer at skifte leverandør. For at illustrere dette, er opstillet figur 3.10, som viser den gennemsnitlige hed på de forskellige indikatorer, for hhv. brugere der overvejer skift, og brugere der ikke overvejer skift: 21

22 Figur 3.10: Overvejelser om leverandørskift og hed rengøringen indkøb tøjvask madservice medarbejderens imødekommenhed over for indv. ønsker medarbejderens væremåde, humør m.v. * den respekt medarbejderen udviser over for Dem * medarbejderens personlige kontakt medarbejderens overholdelse af de aftalte tidspunkter antallet af forskellige medarbejdere hvor meget medarbejderen når kommunens information mulighederne for at vælge leverandør medarbejderens information, ved forsinkelse ny dag stabiliteten i hjælpen den praktiske hjælp alt i alt 4,06 3,11 3,79 2,83 4,04 3,23 4,05 3,45 4,20 3,58 4,38 3,84 4,33 3,83 4,27 3,66 3,87 3,06 3,46 2,44 3,96 3,18 3,42 2,63 3,82 3,29 3,78 2,89 3,50 2,66 4,01 3,13 Overvejer skift Overvejer ikke skift 5 På samtlige indikatorer ligger brugere, der ikke overvejer skift, klart signifikant bedre end brugere, der overvejer skift. Forskellen er størst på områder som hed med rengøringen, indkøb og antallet af forskellige medarbejdere i hjælpen. Mindre forskel er der på de indikatorer, der vedrører medarbejderens direkte personlige kontakt, herunder medarbejderens væremåde (humør), og respekten som udvises af medarbejderen. Det kan tolkes således, at overvejelser omkring et leverandørskift primært skyldes de førstnævnte mere strukturelle omstændigheder, mens medarbejderens direkte kontakt ikke har samme betydning for om brugerne overvejer et skift ej. Dette kan også aflæses af de årsager, som brugerne angiver til at de overvejer et skift. Næsten 40 % angiver at de håber at få en mere effektivt hjælp ved et evt. skifte, mens 27 % angiver muligheden for at få mere indflydelse på den hjælp de modtager. Godt 20 % angiver at de håber at få bedre personlig kontakt med medarbejderen. Knap 15 % angiver muligheden for at kunne købe ekstra hjælp, som en årsag til at de overvejer skifte, og 5 % har fået et andet firma anbefalet (bemærk at brugerne har kunne sætte flere krydser, så summen er ikke 100 %). Endelig angiver 18 % andre årsager til at de overvejer et skift. Status er fortsat, at relativt få skifter leverandører. Således svarer knap 7 % af de adspurgte, at de inden for det sidste år har skiftet leverandør. Godt halvdelen af disse skift har været fra privat leverandør til kommunen, mens resten enten skifter mellem private firmaer fra kommunen til private firmaer. Årsagerne der angives til det gennemførte skifte, fordeler sig omtrent som fordelingen blandt dem der overvejer et skifte. 22

23 4. Visitation 4.1. Overordnet vurdering Det udsendte spørgeskema indeholder også et afsnit omkring heden med visitationen. De seneste 2 undersøgelser af heden med hjemmeplejen i Odense kommune fra 2006 og 2004 har indeholdt et lignende afsnit. Det er dog ikke et afsnit, som har været indeholdt i det KL-Kompas spørgeskema, der har været brugt på landsplan. heden vil altså ikke være geografisk sammenlignelig, men det vil være muligt at sammenligne med de tidligere brugerhedsundersøgelser. Figur 4.1 viser den overordnede hedsfordeling på de 5 svarkategorier, for brugerne i Odense. Lige knap 83 % af brugerne angiver, at de er enten e meget e med visitationen. Knap 6 % angiver varierende grad af med visitationen, mens 11,5 % betegner deres hed som hverken. I alt har brugere afgivet et svar på dette spørgsmål. Figur 4.1 : "alt i alt" tilfr edshed med visitationen frekvensfordeling i procent M eget 29,2% U 2,7% 3,0% 11,5% 53,6% Gennemsnit 4,04 Da der foreligger tal for 2 tidligere undersøgelser i Odense kommune, vælger vi at sammenholde denne fordeling med de 2 tidligere alt i alt heder, som er afbildet i figur 4.2: Figur 4.2. Alt i alt hed med visitationen Frekvensfordelinger i pct. Odense 2006 Odense ,9% 4,5% U 4,2% 10,9% 19,5% 4,7% U 6,8% 17,3% 52,5% 51,7% Gennemsnit: 3,95 Gennemsnit: 3,75 23

24 Som det fremgår af ovenstående figurer er heden med visitation stigende i Odense Kommune. Stigningen i forhold til 2004 undersøgelsen er klart signifikant, mens stigningen i forhold til 2006 undersøgelsen lige præcis er stor nok til at blive kategoriseret som signifikant Vurdering af hedsindikatorer Foruden den overordnede vurdering af visitationen, er brugerne blevet bedt om at bedømme visitationen på 8 hedsindikatorer. Resultaterne for de enkelte indikatorer er baseret på mellem og besvarelser, og er illustreret i tabel 4.1 nedenfor. Brugerne er mest e med visitators evne til at vurdere samlet situation, der opnår en gennemsnitsscore på 4,10. Gennemsnitsscoren dækker over, at knap 86 % af brugerne er e med visitators evne på dette område. Også for en anden indikator direkte relateret til visitators besøg visitators evne til at optræde respektfuldt er brugerne gennemgående særligt e, idet ca. 85 % giver en positiv bedømmelse, mens kun omkring 6,5 % har en negativ vurdering. For spørgsmålet overensstemmelse mellem modtaget hjælp og aftalt, som er et nyt spørgsmål ift. tidligere, scores også en høj gennemsnitsscore på 4,06, hvilket dækker over en lignende svarfordeling. Tabel 4.1: hed med visitationen - hedsindikatorer Hvor er du med: U Gennemsnitsscore - Procentfordeling - muligheden for at redegøre for ønsker og behov 3,24 5,45 11,77 50,40 29,14 3,97 informationen om kommunens tilbud 3,15 4,57 15,04 54,57 22,68 3,89 informationen om det frie leverandørvalg 5,92 7,71 17,95 48,87 19,55 3,68 informationen om begrundelsen for afgørelsen forståeligheden af den skriftlige bevilling visitators evne til at optræde respektfuldt visitators evne til at vurdere samlet situation overensstemmelsen mellem modtaget hjælp og aftalt * 2,93 4,22 13,09 57,45 22,31 3,92 2,64 4,00 12,01 58,52 22,83 3,95 2,22 2,38 9,82 55,90 29,69 4,08 2,62 3,81 8,82 50,68 34,07 4,10 2,92 3,94 8,83 53,08 31,23 4,06 Når det gælder informationsindsatsen scorer kommunen højest på information om begrundelse for afgørelse og kommunens tilbud, mens brugerne er mest kritiske over for information om det frie leverandørvalg. Her er næsten 14 % e i varierende grad, hvilket er noget højere end på de andre områder. 24

25 Ellers er der gennemgående forholdsvis små forskelle mellem brugernes vurdering af de forskellige aspekter/parametre af visitationen, og generelt vurderer brugerne ikke i større omfang et aspekt negativt Resultater over tid Undersøgelserne i 2004 og 2006 inkluderede også visitation, og det er derfor muligt at sammenholde udviklingen i heden de seneste år. De 3 års undersøgelsers gennemsnitsscorer er afbildet i figur 4.3 nedenfor. Figur 4.3: hed over tid - visitationen sammenligning mellem de seneste undersøgelser i Odense muligheden for at redegøre for ønsker og behov informationen om kommunens tilbud informationen om det frie leverandørvalg informationen om begrundelsen for afgørelsen forståeligheden af den skriftlige bevilling visitators evne til at optræde respektfuldt visitators evne til at vurdere samlet situation 3,97 3,90 3,79 3,89 3,93 3,77 3,68 3,95 3,82 3,92 3,75 3,67 3,95 3,86 3,75 4,08 4,16 4,00 4,10 4,02 3, Vi så en generelt stigende hed alt i alt over tid, i figur 4.1 og 4.2. Denne tendens er også til at genfinde for de fleste enkeltindikatorer. Sammenlignet med 2004, er den målte hed på samtlige indikatorer i 2008, med undtagelse af én, over niveauet. Forskellen er signifikant i alle tilfælde med undtagelse visitators evne til at optræde respektfuldt, som i 2004 var den indikator der scorede højest. Ift er gennemsnitsscoren på dette område faldet lidt, men h ikke her er der signifikans. Faktisk er der kun 2 områder hvor 2008 skiller sig signifikant ud ift. 2006, selvom de fleste scorer ligger en anelse højere. På den positive side er brugerne blevet væsentligt mere e med information om begrundelsen for afgørelsen, som er gået fra at være den informationsindikator, der scorede lavest i 2004 og 2006 til at være den som scorer højest i 2008 altså en klar forbedring. Til gengæld er gennemsnitsscoren for information om det frie leverandørvalg gået mærkbart nedad, 3,68 i 2008 ift. 3,95 i 2006 og 3,82 i Sammenlignet med 2006 er signifikansen klokkeklar, mens den ift kun lige præcis er indenfor det accepterede felt. Det er den eneste score for hvilket det gælder, at den er signifikant dårligere end tidligere. 25

26 Samlet set vurderes heden med visitationen fortsat at være svagt stigende i Odense kommune Resultaterne opdelt på områdeniveau Som det fremgår af nedenstående figur er der ingen signifikant forskel på heden med visitationen på tværs af områderne i Odense Kommune. Resultaterne er således alle meget tæt på kommunens gennemsnitlige hed på 4.04 og de små udsving der ligger omkring denne hed er altså ikke signifikante. Figur 4.4: hed om områdeniveau - visitationen Bellingegruppen Bøgedal Dalumgruppen Døgngruppen Filosoffen Fjordgruppen Havebækgruppen Havnegruppen Hjallesegruppen Hollufgårdgruppe Hyldestenten Højstrupgruppen Kalørgruppe Kanalgruppe Korsløkkepark Møllemarksgruppen Papirgården Pomosagruppen Ridehushaven Risinghaven Rosengruppen Sanderumvang Specialgruppen Åsumgruppen Pr LC Rosengaard Der er således ingen signifikante forskelle på heden alt i alt på visitationen. På de resterende spørgsmål vedrørende visitationen er der jf. tabel 5b i bilaget enkelte signifikante forskelle områderne i mellem. Der er dog tale om ganske få områder hvor der er forskelle områderne i mellem. Tolkningen af dette er i tråd med tolkningen på alt i alt heden, altså at variationen i hed på områdeniveau er relativ lille i Odense kommune. 26

27 5. Plejehjem/boliger 5.1. Overordnede resultater Undersøgelsens anden del var personlige interviews blandt beboerne på plejehjem/boliger. I disse interview svarede beboerne på spørgsmål omkring deres hed med den praktiske hjælp, som de får i boligen, den personlige pleje, og med boligen og dens omgivelser. Til hver kategori er der stillet et spørgsmål til heden med området generelt. I nedenstående figur 5.1 ses en sammenligning af svarfordelingen for Odense kommune, sammenholdt med svarfordeling for den seneste landsundersøgelse, for 6-by kommunerne og for Region Syddanmark. Figur 5.1. Alt i alt hed med praktisk hjælp for beboerne Frekvensfordelinger i pct. Odense 2008 Region S yddanmark 56,0% 0,0% U 1,2% 7,7% 35,1% 47,6% 0,0% U 7,1% 7,1% 38,1% Gennemsnit: 4,46 Gennemsnit: 4,26 6-by kommunerne Hele landet 53,6% 1,8% U 5,4% 3,6% 35,7% 47,3% 1,0% U 3,9% 6,8% 41,1% Gennemsnit: 4,34 Gennemsnit: 4,30 Blandt de adspurgte beboere i Odense kommune, erklærer 91 % at de er e meget e med den praktiske hjælp i alt, imens blot godt 1 % erklærer sig e, og knap 8 % svarer hverken. Der er ingen af de adspurgte der har angivet, at de er meget e med den praktiske hjælp alt i alt. 27

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Center for Sundhed og Velfærd Tilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Efteråret 2014 Indhold SAMMENFATNING... 3 TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN...

Læs mere

Hovedrapport. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 2014

Hovedrapport. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 2014 Hovedrapport Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 1 Om rapporten Dette er hovedrapporten til undersøgelsen. Heri vil resultaterne fra Esbjerg Kommune blive sammenlignet med resultaterne fra den tidligere

Læs mere

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015. Analyse, HR og Udvikling Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen 2015 Analyse, HR og Udvikling Baggrund og metode...2 Svarprocent...2 Hvem har svaret?...2 Personlig hjælp...3 Praktisk hjælp...3 Madservice...4 Praktiske forhold omkring

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp. til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem. US-nr 7119

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp. til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem. US-nr 7119 Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem US-nr 7119 maj juli 2007 1 Hvad er Deres alder? år 2 Hvad er Deres køn? Mand 1 Kvinde 2 3 Modtager De enten praktisk

Læs mere

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 1.2 Undersøgelsens fokusområder og opbygning... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 5 2.1 Hvad betyder tallene i tabellerne?...

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. december 2014. Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugertilfredshedsundersøgelse. december 2014. Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse december 2014 Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune FORORD... 3 EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE... 4 RESULTATER TILFREDSHED... 5 SAMLET TILFREDSHED... 5 TILFREDSHED MED DEN

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 64% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 4 PATIENTOPLEVETKVALITET 13 Svarprocent: 3% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Kommunal træning 2014

Kommunal træning 2014 Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Ældreundersøgelsen i Greve Kommune

Ældreundersøgelsen i Greve Kommune Ældreundersøgelsen i Greve Kommune Interviewperiode: November - december 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 2 2. OPSUMMERING... 3 3. UNDERSØGELSESMETODE... 4 4. RESULTATER FOR HJEMMEPLEJEN I GREVE

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Brugertilfredshedsundersøgelse beboere i plejebolig 2015 Totalundersøgelse Antal beelser: 471 Svarprocent: 51,64% Frederiksberg 2015 Side 1 ud af 15 sider Introduktion Frederiksberg

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 1 1. Forord... 1 2.

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 November 2013 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2013

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center 1 Indhold Samlet opsummering...4 Indledning...6 Undersøgelsesmetode...6 Læsevejledning...8 Del-rapport

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune

National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune Indhold 1. Resultatet af den nationale trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune... 1 1.1. Kommunalt og nationalt trivselsmål... 2 1.2.

Læs mere

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland Spørgeskemaundersøgelse med svar fra 15.285 patienter 2014 LUP Patienters oplevelser i Region Nordjylland Indeholder også hovedresultater fra LUP Fødende 2014 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje

Læs mere

Inklusionsundersøgelsen

Inklusionsundersøgelsen Inklusionsundersøgelsen 2015 Randers Lærerforening har i perioden fra den 6. november 2015 til den 20. november 2015 gennemført den årlige inklusionsundersøgelse. Der er udsendt mail til kredsens medlemmer

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN XXXX KOMMUNE 13. marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2. Hovedresultater 3. Læsevejledning 4. Undersøgelsens resultater 5. Prioriteringskort 6. Baggrundsoplysninger

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Ærø 2016 Modtagere af hjemmepleje Antal beelser: 160 Svarprocent: 70,48% Ærø 2016 Side 1 ud af 21 sider Introduktion Ærø Kommune har i 2016 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

LUP : Den landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser. Offentliggøres 16.marts 2016

LUP : Den landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser. Offentliggøres 16.marts 2016 LUP : Den landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser 2015 Offentliggøres 16.marts 2016 Om LUP 2015 Undersøgelser i LUP 2015 Planlagt ambulante patienter Planlagt indlagte patienter Akut indlagte patienter

Læs mere

Bygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012

Bygholm Dyrehospital. Kundetilfredshed 2012 Bygholm Dyrehospital Kundetilfredshed 2012 HOVEDKONKLUSIONER 114 gennemførte besvarelser giver umiddelbart et validt billede af tilfredsheden på Bygholm Dyrehospital, men antallet er relativt lavt dataindsamlingsperiodens

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Kommunal træning af ældre 2013

Kommunal træning af ældre 2013 Kommunal træning af ældre 2013 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen September 2013 Projektnummer:

Læs mere

Kommunal træning af ældre 2012

Kommunal træning af ældre 2012 Kommunal træning af ældre 2012 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Oktober

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune

Hovedrapport - daginstitutioner Forældretilfredshed 2010. Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Brugerundersøgelse af dagtilbud i Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Introduktion til undersøgelsen...3 Sammenfatning...4 Samlet tilfredshed...5 Samlet tilfredshed på tværs af institutionerne...6 Barnets

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed på ældreområdet 2015

Undersøgelse af brugertilfredshed på ældreområdet 2015 December 2015 Undersøgelse af brugertilfredshed på ældreområdet 2015 Baggrund Med afsæt i kommuneøkonomiaftalen fra 2006 er der for sjette gang gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt ældre

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Brugen af bleer i ældreplejen

Brugen af bleer i ældreplejen 11. december 2015 Brugen af bleer i ældreplejen 31 procent af FOAs medlemmer på plejecentre oplever én gang om ugen eller oftere, at en beboer må bruge bleen, fordi der ikke er tid til at hjælpe vedkommende

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Haderslev Kommune Antal beelser: 321 Svarprocent: 67,58% Haderslev 2013 Side 1 ud af 16 sider Introduktion Haderslev kommune har i 2013 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE Udarbejdet af: EPO-staben, FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland, 2007-08 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Lejre 2016 Modtagere af hjemmepleje Antal beelser: 451 Svarprocent: 82,30% Lejre 2016 Side 1 ud af 20 sider LÆSEVEJLEDNING I rapporten vises fordelingen på de enkelte kategorier,

Læs mere

Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser

Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser 30. oktober 2006 Analysesektionen i FOA Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser Et af hovedelementerne i økonomiaftalen mellem KL og regeringen fra i sommer er konkurrence mellem det

Læs mere

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Forældretilfredshed 2015

Forældretilfredshed 2015 Antal svar: 23, svarprocent: 77% INFORMATION OM UNDERSØGELSEN Forældretilfredshed 2015 er et samarbejde mellem Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) og konsulentvirksomheden SURVIO. Formålet er

Læs mere

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn. Februar 2003

Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn. Februar 2003 Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn Februar 2003 Forbundet af Offentligt Ansatte Medlemsundersøgelse om Ny Løn Februar 2003 Indhold Side Resumé... 1 1. Indledning... 5 1.1.

Læs mere

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013

Byliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013 Byliv En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune December 2013 ISBN 978-87-92689-83-2 December 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 89% (7 besvarelser ud af 79 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Resultatrapport 4/2012

Resultatrapport 4/2012 Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 1 Landsdækkende spørgsmål

Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 1 Landsdækkende spørgsmål Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 1 Landsdækkende spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato: 23.01.15

Læs mere

Nukissiorfiit Kundeundersøgelse 2015. Nukissiorfiit Svarprocent: 24% (1454/5977)

Nukissiorfiit Kundeundersøgelse 2015. Nukissiorfiit Svarprocent: 24% (1454/5977) Kundeundersøgelse 215 Svarprocent: 24% (1454/5977) Indhold Indhold Introduktion Indledning og konklusion 3 Resultatparametre Tilfredshed, Loyalitet 6 Strategiske indsatsparametre Hvor skal der sættes ind

Læs mere

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del

Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Kønsmainstreaming af HK-KL-overenskomst kvantitativ del Mona Larsen, SFI September 2015 1 1. Indledning I henhold til ligestillingslovgivningen skal kommunerne indarbejde ligestilling i al planlægning

Læs mere

Supplerende notat om kommunale kontrakter

Supplerende notat om kommunale kontrakter Supplerende notat om kommunale kontrakter En sammenligning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter og institutionskontrakter KREVI Dette notat indeholder en kortlægning af kommunernes brug af forvaltningskontrakter

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005

Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005 Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005 Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på 4.226 besvarelser ud af 5.510 mulige. Svarprocenten er %. MarkedsConsult A/S Side 1 Indledning Medarbejdertilfredshed spiller

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 3.712 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 52% FORORD 01 I denne rapport modtager regionen afrapportering på undersøgelse af den patientoplevede kvalitet

Læs mere

Flextrafik - brugerundersøgelse Patientbefordring Region Hovedstaden Tekstrapport Maj 2013

Flextrafik - brugerundersøgelse Patientbefordring Region Hovedstaden Tekstrapport Maj 2013 Flextrafik - brugerundersøgelse Patientbefordring Region Hovedstaden Tekstrapport Maj 2013 13-06-2013 Tekstrapport, Movia Flextrafik Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen... 3 2. Resumé / Konklusion...

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Kommunal genoptræning - 2015

Kommunal genoptræning - 2015 Kommunal genoptræning - 2015 Danske Fysioterapeuter/Danske Handicaporganisationer/Ældre Sagen November 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen. 3 Lovgivning 4 Hovedkonklusioner.... 5 Genoptræningsplaner

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. 1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne

Læs mere

Velfærdsministeriet og Kommunernes Landsforening. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem

Velfærdsministeriet og Kommunernes Landsforening. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 394 Offentligt Velfærdsministeriet og Kommunernes Landsforening Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 78,6%

ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 78,6% Gribskov Kommune Antal besvarelser: 220 ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 78,6% OM RAPPORTEN 01 Gribskov Kommune har i januar februar 2015 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt 7.-10. klasses elever

Læs mere

Ensomhed i ældreplejen

Ensomhed i ældreplejen 17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel

Læs mere

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public

Penge- og Pensionspanelet. Unges lån og opsparing. Public Penge- og Pensionspanelet Resultaterne og spørgsmålene i undersøgelsen om unges lån og opsparing, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet. 2 Om undersøgelsen Undersøgelsen

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse

Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse På området for voksne med sindslidelse og udsatte voksne - efteråret 2011 Bostøtte, bofællesskaber og boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15

Læs mere

ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 91,2%

ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 91,2% Gribskov Kommune Antal besvarelser: 135 ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 91,2% OM RAPPORTEN 01 Gribskov Kommune har i januar februar 2015 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt 7.-10. klasses elever

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11

Læs mere

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014

Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...

Læs mere

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r Oktober 2011 1 Indhold Løn til fædre under orlov... 3 Øremærkning af barsel til fædre... 3 Mænd vil gerne holde længere orlov... 4 Mænd og

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 78% (7 besvarelser ud af 9 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Hjemmeplejen Undersøgelse af brugertilfredsheden med hjemmeplejen. April 2013

Hjemmeplejen Undersøgelse af brugertilfredsheden med hjemmeplejen. April 2013 Hjemmeplejen Undersøgelse af brugertilfredsheden med hjemmeplejen April 2013 Baggrund og beskrivelse af undersøgelsen - Hjemmeplejens primære opgave er i samarbejde med borgere, at levere personlig pleje

Læs mere

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse Holbæk Regionens Erhvervsråd Tilfredshedsundersøgelse September 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30. august 9. september 2010 Målgruppe: 413 virksomheder

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Resumé Dette notat viser resultater fra den nationale trivselsmåling fra foråret 2017 for eleverne i 4.-9. klasse i folkeskolen. Elevernes trivsel præsenteres i

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere