NR 03 / 2015 KAN DET IKKE-MÅLBARE MÅLES? NYE LED-RØR I GAMLE ARMATURER SKYLAB PÅ DTU

Transkript

1 NR 03 / 2015 KAN DET IKKE-MÅLBARE MÅLES? NYE LED-RØR I GAMLE ARMATURER SKYLAB PÅ DTU

2 LYS / 3 Lysets Dag en institution Indhold Når Dansk Center for Lys den 30. september byder velkommen i de storslåede og rå omgivelser i Lokomotivværkstedet, bliver det 8. gang, Lysets Dag løber af stablen. Vi er ikke i tvivl: Lysets Dag er blevet den institution, som medlemmerne og DCL s bestyrelse ønskede sig, og dagen har slået sig fast som årets største og mest velbesøgte begivenhed i den danske lysverden. Her i sekretariatet er vi glade for (og ikke så lidt stolte af) medlemmernes store opbakning og det gælder både interessen for konferencen og udstillingsmulighederne. I år er temaet blevet Human Centric Lighting og det er et område, som også optager DCL s tid, når Lysets Dag er slut: I standardiseringssammenhæng, i vores politiske arbejde og ikke mindst i mange af de forskningsprojekter, som DCL deltager i. Og det gælder både inden for dagslys og kunstlys, og kombinationer af samme! Nu i efteråret vil vi for eksempel løfte den meget presserende debat med Energistyrelsen omkring dagslyset i vores bygninger: Alt tegner til, at bygningsreglement fra 2020 vil forlange endnu mere dagslys i bygninger, og det lyder jo som rar og dejlig belysning. Men i praksis er det næppe så enkelt. Med dagslys følger passiv opvarmning, blændingsgener og store kontraster, som kan være meget generende i arbejdsmiljøet. DCL følger de fælleseuropæiske bestræbelser på at balancere energiforhold og dagslysbelysning, og er medlemmernes stemme i relation til de danske lovgivere. Det er der masser af Human Centric Lighting i. 4 Kan det ikke-målbare måles? 8 Sky Lab: Nyt lys i renoverede rammer 11 Lys, søvn og døgnrytmer 12 Lamper inspireret af arkitekturens rum og ornamentik 14 CIE Nyt Idéudveksling mellem 500 lysspecialister 16 Kan Human Centric Lighting bygges ind i et armatur? 18 3D-simuleringer til evaluering af blænding 20 Täby Torg er en oplevelse 22 Lysglimt 24 Nye LED-rør i gamle armaturer 26 Hvordan tjener man penge på måleusikkerhed? 28 Giver LED-pærer det samme lys i Kina? 30 Psykiatrisk Sygehus tænder for de nyeste lysteknologier 32 Iværksætter får stor lysordre til Saudi-Arabien 34 Spørgsmål om lys 35 DCL-Nyt 36 Ungt Lys 38 Produktnyt 40 Leverandøroversigt 42 Navnenyt + kalender Anne Bay, direktør, Dansk Center for Lys FORSIDEFOTO Sky Lab på DTU i Lyngby. Foto: Christina Hauschildt. UDGIVER Dansk Center for Lys. Nr. 3 september Om LYS LYS er medlemsblad for Dansk Center for Lys. Det er Danmarks eneste uafhængige blad om dagslys, kunstlys og ny lysviden. LYS udkommer 4 gange om året. Læs mere om LYS og medlemskab af Dansk Center for Lys på REDAKTION Anne Bay (ansvarshavende redaktør), Dorte Gram (redaktør), Maiken Lindberg (redaktionssekretær), Gunver Hansen, Joachim Stormly Hansen, Anne Marie Lund, Asta Logadottir, Nanet Mathiasen og Jesper Wolff. ANNONCER Maiken Lindberg, ml@centerforlys.dk. PRIS DKK 95,00 pr. nr. Abonnement: DKK 350,00 inkl. forsendelse leveret i Danmark ekskl. moms Forfatterne alene er ansvarlige for artiklernes indhold, der ikke nødvendigvis udtrykker udgivernes anskuelse. Eftertryk af artikler og illustrationer må kun ske efter aftale med redaktionen. ISSN: LYS, Dansk Center for Lys, Engholmvej 19, Postboks 28, 3660 Stenløse Telefon: , Fax: information@centerforlys.dk, Web: LAYOUT OG TRYK Layout: Ziggy Fugmann, Tryk: Zeuner Grafisk A/S

3 4 / LYS / Måling Kan det ikke-målbare måles? Delta vil udvide sit forretningsområde, så det udover traditionelle lysmålinger også kommer til at omfatte sensoriske test. Ved at supplere det eksakte og målbare med objektive og følelsesmæssige analyser vil belysningsvirksomhederne kunne øge deres konkurrenceevne Af Dorte Gram, arkitekt m.a.a. og Mette Hvass, arkitekt m.a.a. Dansk Center for Lys Lydhjulet viser de attributter, som lydprodukterne vurderes ud fra. Vinbranchen har i mange år benyttet et tilsvarende hjul til at vurdere kvaliteten af vin. Illustration: Delta De fleste kender Delta som Danmarks eneste akkrediterede målelaboratorium inden for lys. Men Delta vil mere end det. Nu skal de måletekniske resultater kombineres med sensoriske analyser. Det er en analysemetode, der anvender de menneskelige sanser som måleredskab. Metoden anvendes bl.a. i udstrakt grad af fødevareindustrien, hvor metoden involverer syns-, føle-, lugte- og smagssansen. Delta har inden for de senere år haft stor succes med at overføre den sensoriske metode fra fødevareindustrien til lydområdet. Et af redskaberne er et lydhjul med nøje udvalgte ord/attributter, som testpaneler vurderer f.eks. en højtaler eller et høreapparat ud fra. Drømmen er nu at overføre metoden til belysningsområdet i håbet om, at det vil kunne føre til nye innovative løsninger, som bygger videre på den designtradition og den kvalitet, som danske produkter er kendt for. Den danske lysindustri rummer en række små- og mellemstore virksomheder, som er både meget vidende og innovative. Ikke mindst de senere års revolution inden for LED-lys og styring og regulering giver basis for en række nye produkter og produktidéer, som virkelig revitaliserer lysindustrien. Mange af områderne omfatter nicheprodukter, som de store virksomheder ikke har interesse i, men som SMV erne i kraft af deres viden og omstillingsevne kan komme langt med, siger vice president Birger Schneider, Delta. Kan det sansede være objektivt? For at undersøge og udvikle, hvordan perceptuelle analyser kan bruges til at vurdere lyskilder og armaturer, er Delta gået sammen med Dansk Center for Lys og AAU-CPH Institut for Planlægning m.fl. om forskningsprojektet: Perceptuel test af lystekniske produkter. Dette forprojekt et støttet af midler fra Innovationsnetværket Dansk Lys. I belysningsverdenen har fysiske målinger af et produkts lystekniske egenskaber sammen med produktets udseende typisk

4 Måling / LYS / 5 været det eneste, som forbrugerne havde at forholde sig til. De fysiske målinger betragtes ofte som den objektive sandhed om et produkt. Det kan undre en, at det oplevede lys hidtil ikke har spillet en større rolle i vurderingen og markedsføringen af belysningsprodukter. For det er en kendt sag, at det fysiske og målbare lys skal igennem øjet og behandles af hjernen, før vi kan opfatte det, og hjernens/øjets opfattelse af det registrerede lys og lysindtryk er ikke-lineær. Den eneste måde at finde ud af, hvordan lyset opfattes på, er ved at spørge brugerne, hvordan de opfatter det. Et vigtigt redskab i denne proces er udviklingen af et fælles sprog, som gør deltagerne i testpanelet i stand til at vurdere og opfatte produktet ud fra præcist de samme kriterier. Et relevant spørgsmål er dog: Kan sensoriske analyser være objektive? Eller kan det ikke målbare måles trods alt? Svaret er ja. Delta har i flere år arbejdet med sensoriske test og trænede paneldeltagere inden for lydområdet. De bliver ikke spurgt om, hvordan de synes om lyden, men hvordan de opfatter den. Ved hjælp af velvalgte attributter/ord kan et trænet testpanel bekrive et produkts ikke-målbare egenskaber meget præcist. Det er vigtigt, at personerne i testpanelet bliver udvalgt ud fra nogle kriterier, som bl.a. sikrer, at de har evnen til at høre eller se det samme over tid med kun små variationer fra gang til gang. Hvis en sådan test bygges metodisk op, og den bygger på et stort nok antal deltagere, vil resultatet fra den kunne betragtes som objektivt, forklarer Birger Schneider. En bedre produktbeskrivelse I forbindelse med lys vil det være relevant at dele analysen op i en perceptiv og en affektiv del. Den perceptuelle del rummer objektive analyser, mens det affektive også rummer følelsesmæssige vurderinger. Det nævnte forprojekt beskæftiger sig udelukkende med den perceptive del. Målet med forprojektet er, at vi får formuleret og kvantificeret lysoplevelsen på samme måde, som man gør det med andre sanser som lyd og smag. Ved at udvikle en struktureret metodik, som virksomhederne kan benytte til at karakterisere deres produkter, vil de kunne øge deres konkurrenceevne. Flere virksomheder har længe efterspurgt et redskab, som kunne hjælpe med at beskrive produkterne bedre, siger Birger Schneider. Perceptuelle test fjerner ikke behovet for brug af de traditionelle parametre til beskrivelse af belysningsenheder som f.eks. farvetemperatur, farvegengivelse, lysfordeling, lumen, watt, IPklasse etc. De perceptuelle test er et godt supplement til de traditionelle målinger og kan bruges til at beskrive belysningens kvalitetsparametre bedre, siger Birger Schneider. Forprojektet har en række partnere fra industrien, som ser gode muligheder i den nye metode. Således fortæller Peter Olivarius fra Focus Lighting følgende historie, som viser, hvor stort behovet for en ny metode er: I forbindelse med produktudviklingen af et armatur, skulle vi vælge mellem to optikvarianter. Begge varianter defineres i lysberegningerne til at have samme blændingstal. Armatur et havde en langt bedre lysfordeling end armatur to men blændede meget mere. Trods definitionen om at armaturerne blændede lige meget valgtes armatur to, idet det opfattedes som et mere behageligt armatur. Hvis armaturerne havde været igennem en perceptuel test havde de gode egenskaber i armatur to kunne beskrives, og resultaterne derfra kunne have været brugt til at markedsføre produktet. Synet ændres med alderen Også på andre måder kan sensoriske test få en afgørende betydning. Det er en kendt sag, at det menneskelige øje svækkes med alderen. Med alderen reduceres pupillens størrelse væsentligt og muskulaturen i øjet svækkes, så det bliver vanskeligere at udvide pupillen tilstrækkeligt ved svagt lys. Samtidigt gulnes øjenvæsken, hvorved farveopfattelsen falmer og klarheden reduceres. Dertil kommer en række aldersbetingede øjensygdomme som f.eks. grå stær, grøn stær, øjenforkalkning o.a. som gør, at synsoplevelsen ændres væsentligt med alderen. Der er lidt uenighed om, hvor meget mere lys en 60-årig behøver i forhold til en 20-årig, da det jo afhænger af den enkeltes øjne. Nogle kilder siger fem gange så meget lys, mens andre taler om otte gange så meget lys. I dag er mange virksomheder afhængige af en lysmester i produktudviklingsafdelingen, som er god til at vurdere produktet og lyset. Hvis denne persons synsopfattelse ændres, uden at nogen opdager det, kan det få katastrofale følger for virksomheden. Ved at lade en sådan person gennemgå de samme test, som personerne i et sensorisk testpanel gennemgår, vil virksomhederne kunne certificere deres kernepersonale på dette felt, siger Birger Schneider. # Ordklasser i elicitering Ord for elicitering af mulige attributter 1 Direkte lysdeskriptorer f.eks. blænding, flimmer, kromaticitet, overdreven kontrast, utilstrækkelig belysning, farvevarians, brightness, god, dårlig 2 Ord der relaterer til perception fra andre sanser end synet f.eks. balanceret, overvældende, skarp, søvnig, helhedsindtryk, levende, varm, kold 3 Referencer til hændelser og lyskilder f.eks. inspirerende, komfortabelt, ukomfortabelt, kvalitetslys, kedelig 4 Ændringer eller differencer i perception f.eks. arkitektoniske indtryk, koncentreret, fokuseret, sfærisk karakteristik, farvemix, punktformet lyskilde 5 Affektive reaktioner på lys f.eks. behageligt, ubehageligt, irriterende, kvalmende, generende, dynamisk, tiltalende, utiltalende 6 Konnotative associationer f.eks. afslappende, luksuriøst, kraftfuld, utiltalende, hensigtsmæssig Eksempel på mulige ord for elicitering af mulige attributter til vurdering af lys.

5 6 / LYS / Måling Filter Modellen Filter Modellen Fysisk domæne Fysisk domæne Perceptuelt domæne Affektivt domæne Perceptuelt domæne Affektivt domæne Filter 1, Synet Filter 1, Synet Filter 2, Ikke- lys faktorer Filter 2, Ikke- lys faktorer Fysisk stimulus M1 M1 Opfattet Opfattet stimulus stimulus M2 +/- Præference Præference kan kan lide/ikke lide/ikke lide M3 M3 +/- M2 Sensorisk følsomhed Humør Sensorisk følsomhed Kontekst Humør og selektivitet Kontekst og selektivitet Følelser Baggrund Følelser Forventninger Baggrund Repeterbart Forventninger Objektivt pseudo-objektivt Repeterbart Subjektivt Instrumentel Objektivt pseudo-objektivt Sensorisk Subjektivt Instrumentel Sensorisk Test af et produkt kan deles op i tre domæner: 1. Det fysiske domæne (traditionelle lysmålinger), 2. Det perceptive, som omfatter i princippet objektive kriterier for vurdering af et produkt, og hvor man oftest bruger trænede paneldeltagere, normalt mellem personer, 3. Det affektive område, hvor det er følelser, smag mv. som er dominerende. Her skal man normalt have større paneler for at imødekomme statistisk usikkerhed, og paneldeltagerne er her folk fra gaden, altså ikke trænede folk. Her vil man gerne have den almindelige brugers opfattelse. Denne type test kræver normalt paneler på 50 personer eller mere for at give et retvisende billede. Der er her, man får forbrugerpræferencer ind i billedet. Kan man ramme noget, som bestemte brugergrupper synes særlig godt om, er man ofte langt på vej mod succes. Her spiller mange forhold ind, også kulturelle, emotionelle, øjebliksstemninger med mere. Netop øjets aldring bør spille en større rolle, når der planlægges lys, mener Birger Schneider: 200 lux + arbejdslamper er måske nok til en 45-årig, men derefter er det utilstrækkeligt. 50+ medarbejdere bør have indstilleligt arbejdslys på op til 1000 lux på samme måde, som man har indstillelige arbejdsborde. Deltas rolle Det har været oplagt for Delta at kaste sig ud i udviklingen af de sensoriske test, fordi metoden i forvejen er afprøvet på andre af virksomhedens arbejdsområder. Samtidig råder Delta over et SenseLab, som har stor erfaring i at gennemføre paneltest og udlede konklusioner deraf. Vi skal blive bedre til at udnytte viden på tværs af afdelinger. Med udviklingen inden for LED-lys og det stigende behov for kvalitetsvurderinger og målinger, håber jeg, at vi kan udvide medarbejderstaben i lyslaboratoriet. I løbet af efteråret vil vi også blive akkrediteret til at udføre mekaniske test med henblik på fastlæggelse af IP-klasser. Dertil kommer levetidstest og termiske test, som er et stort emne, når det gælder LED, siger Birger Schneider. For mere information om de traditionelle målinger som Delta udfører se Fakta Perceptuel test af lystekniske produkter Mål: Projektet sigter mod at skabe en struktureret metodik som kan beskrive og kvantificere lys ud fra den perceptuelle lysoplevelse. En metodik som kan beskrive andre værdier end dem, vi kender i dag fra lysberegninger og lysmålinger. PROJEKT: Konsortiepartnere i projektet: DELTA, Dansk Center for Elektronik, Lys og Akustik, Dansk Center for Lys, AAU-CPH, Institut for Planlægning Partnere (private virksomheder): Fagerhult A/S, Focus Lighting A/S, ÅF Lighting, Martin Professional ApS, Brother, Brother & sons, SGM A/S Støttet af: Innovationsnetværket Dansk Lys Forventes afsluttet: 2016

6 8 / LYS / Lysdesign Nyt lys i renoverede rammer DTU Skylab er et nyt laboratorium for eksperimenter. Ved at koble dagslys med et dynamisk og varierende LED-lys inviterer Skylab til innovation og nytænkning hele døgnet Af Lone Nyhuus, journalist og Iben Winther Orton, lysdesigner, Lightscapes Arkitektonisk set er Skylab baseret på transparens. Selvom belysningen og inventaret tilsyneladende er kaos, er det tilrettelagt sådan, at brugeren altid kan finde ro for øjet. Foto: Stamers Kontor. Dynamisk, fleksibelt og nytænkende. Det var nogle af kravene, da DTU skulle indrette et levende værksted for idéer og eksperimenter i en nedlagt 1600 m 2 stor forskningshal i et ellers stille hjørne på DTU campus-området i Lyngby. DTU Skylab skal være et tværfagligt innovationsmiljø, hvor DTU s studerende, uafhængig af institut, kan prøve deres iværksætter-idéer af, mødes med hinanden og blive inspireret. De vil også kunne bruge de nye rammer til at mødes med det eksisterende erhvervs- og produktionsliv for at præsentere deres udviklingsdrømme. Intentionen har været at skabe en levende organisme, der kan ændre sig afhængigt af brugen. Der skal ikke være pænt og poleret, men råt, så man tør tage fat, og der skal være plads til at fejle. Det kræver noget af sit lys. LED-lys og nye dagslysindfald Den opgave har lysdesigneren Iben Winther Orton fra Lightscapes løst i tæt samarbejde med DTU CAS og arkitekterne Juul&Frost. Alectia har haft hovedansvaret for projektet. Opgaven er løst ved kombinationen af dynamisk og varierende LEDlys med et nyt designet dagslysindfald. Tre af den gamle, lukkede forskningshals fire facader er nu udstyret med nye vinduesåbninger. Der er indsat vinduer i forskellige størrelser, som giver et varierende dagslysindfald over døgn og årstid. Placeringen af vinduerne er tænkt indefra, og dernæst er der arbejdet med facadekompositionerne. Kunstlyset varierer spektralt og i forskellige kompositioner i henhold til dagslyset. Vinduerne er blændingsfri og åbner op for spændende kig. Både ud og ind i bygningen. Uanset hvor brugeren står, sidder eller slænger sig i huset, er der kig ud gennem tre facader. Man kan se både landskab og himmel. Åben og inkluderende proces I en workshop sammen med byggeriets arkitekt, ingeniør og lysdesigner blev de første tanker og ønsker født. Ønsket var at lave en forventningsafstemning af, hvad bygningen skal kunne, og hvad den skal leve op til. Det specielle ved bygningens formål er, at den skal invitere innovationen og erhvervslivet ind. Det stod derfor hurtigt klart, at lyset skal opfylde meget mere end blot de præcise arbejdsmiljøtekniske krav. Et andet aspekt, som blev draget ind i projekteringen var bevidstheden om, at bygningens brugere skal have adgang til deres igangværende projekter døgnet rundt. Det stiller krav om, at lyset skal være interessant og variere over hele døgnet. Næste skridt var at indgå i en samtale med en række af brugerne. Igennem to workshops blev det undersøgt, hvad de forskellige scenarier workshop, værksted, forelæsning, udvikling af prototyper, undervisning, fest og refleksion skal indeholde og tilbyde sine brugere. I workshoppen kom det tydeligt frem, at ud over de gængse krav til arbejdsmiljø, var der en lang række andre funktioner, der skal opfyldes for at imødekomme en ung og ultra-dynamisk gruppe af brugere. Der er blandt andet et stort behov for transparens på tværs af funktioner og aktiviteter.

7 Lysdesign / LYS / 9 I auditoriet er belysningen tilpasset en meget fleksibel indretning. Lyset kan ændres fra minut til minut alt efter, hvad der foregår, og hvordan møblerne er placeret. Foto: Christina Hauschildt. Skybox er et skriggult og nærmest frithængende mødelokale, hvorfra der er frit udsyn til de øvrige områder i Skylab. Foto: Stamers Kontor.

8 10 / LYS / LYSDESIGN LED-lyset i værkstederne har en høj Ra-værdi og er placeret således, at de studerende kan arbejde ved maskinerne uden at skygge for sig selv. Foto: Stamers Kontor. Variation og afveksling Den bygningsmæssige ramme er moderne, enkel og visuel rolig, mens udtrykket stadig fremstår dynamisk, råt og kontrastfuldt. Uanset, hvornår man besøger Skylab, mødes man af et nyt lys. Det varierende, vekslende og forunderlige lys er endnu vigtigere, når man som mange iværksættere, gør det bruger hele sin vågne tid på at arbejde med sit projekt. Variation skabes også via de forskellige farvetemperaturer, der er brugt på tværs af lokalerne. De ophængte prismer og farvede lysnedslag er også med til at variere lyset; det samme er lyskeglerne, der lyser på tværs af hinanden. Det farvede lys er ikke ment som en tivolisering. Men det giver en stimulans, som er med til at sikre, at brugeren oplever varieret lys over et døgn. Måske i periferien af oplevelsen. Mange transparente niveauer DTU Skylab er født med tre niveauer, og så alle dem midt i mellem. DTU Skylab er tiltænkt mange funktioner, og ønsket er særligt fra brugerne at både niveauer og funktioner skal blande sig ind over hinanden. Dette ønske understøttes af lyset, hvor der arbejdes med transparens via de allestedsnærværende glasvægge samt zoner, som kan forstørres og formindskes efter brugernes behov. Ligesom på en teaterscene er der placeret lamper, der skaber og understøtter enkelte scenarier. Via AV-styringen kan brugeren tænde, dæmpe og slukke den enkelte lampe og det enkelte scenarie enten via teaterkonsollen eller sin ipad. Og hvis der er en større workshop i gang, og den strækker sig over hele rummet, så tænder man lyset i hele rummet. Via spots ophængt på en egentlig teaterbom kan brugeren skabe sine egne rum i de større rum. Selvom rummene i udgangspunktet er sammenhængende og åbne, bruges lyset til at skabe mere intime og tætte rum. Det faktum, at alle hele tiden kan se, hvad alle laver; at der er kig både ind i og ud af de fleksible arbejdsscenarier, understøtter yderligere det åbne, fleksible miljø samt den uformelle vidensdeling og læring ved fejl. Den slags er med til at skabe nye tanker. Brugerantallet har været langt over forventet. Den før lukkede forskningshal er blevet til et åbent hus med højt til loftet på flere måder. Alsidigt komponentvalg Alt almenbelysningen er LED, mens effektbelysningen poetiske nedslag er lysstofrør. For at skabe et mere råt udtryk er der opsat en blanding af mange forskellige lyskilder og armaturer på lysbommene, der strækker sig i hele bygningens længde. Armaturerne er en blanding af teknikspots, teaterspots og lystof- Som et supplement til værkstedernes funktionsbelysning, er der nogle steder opsat lysstofrør med farvede kondomer. Det farvede lys giver en stimulans, der skal sikre, at brugerne oplever et varieret lys over et døgn. Foto: Christina Hauschildt. rørsarmaturer. Der er anvendt mange forskelligartede armaturtyper med hver deres optik, farve og størrelse. Tilsyneladende er det et kaos af lamper, men så alligevel ikke. Ophængt på denne facon har hvert armatur sin eksistensberettigelse i forhold til brugerne og rummet. Der er valgt velafskærmede armaturer, således at blænding undgås, trods de mange indfaldsvinkler fra det store åbne rum. Til det hvide lys er der valgt lyskilder med et farvegengivelsesindeks > 90, og farvetemperaturen ligger på mellem K. Rummenes bevægelsesmeldere tænder lyset til et bestemt niveau. Vil brugerne have mere lys eller et andet lys, skal de bevidst gå ind og tilvælge det. Lyset kan styres fra brugernes ipads, så det tænder eller slukker i enkelte zoner, ligesom der kan vælges egentlige scenarier af lys. Fakta Renoveringsprojektet kostede 25 mio. kr. Derudover har Rambøll Fonden bidraget med 1.8 mio. kr. Bygherre: DTU CAS Ingeniør: Alectia Arkitekt: JUUL FROST Arkitekter Møblering: Mtre Lysdesign: Iben Winther Orton/Lightscapes Belysningsleverandører: Erco, Gobo&Highlight, BB&S, Fagerhult, Thorn, Glamox Luxo og Lost Design Styring: AVC