Nationalregnskab og offentlige finanser

Transkript

1 Nationalregnskab og offentlige finanser Dansk økonomi 2003 til 2013 Finansielle fordringer Inflationen BNP i international sammenligning Den offentlige sektor Offentlig forvaltning og service Skatter og afgifter Opgave- og byrdefordelingen Offentlige udgifter i EU-28

2 Nationalregnskab og betalingsbalance Dansk økonomi 2003 til 2013 Figur 1 Årlig realvækst i BNP Pct Svag økonomisk udvikling Bruttonationalproduktet steg med 0,4 pct. i Efter fire år med høje vækstrater i , økonomisk nedgang i 2008 og den historiske tilbagegang på 5,7 pct. i 2009 genvandt dansk økonomi noget af det tabte i 2010 og 2011 inden den økonomiske stagnation i 2012 og Det reale BNP voksede med gennemsnitligt 2,5 pct. årligt fra 2003 til 2007, mens den gennemsnitlige vækstrate i 2008 og 2009 var -3,3 pct. Efter den økonomiske krise har den gennemsnitlige vækstrate været 0,6 pct. pr. år i perioden Fremgang i beskæftigelsen Efter 4 år med tilbagegang i beskæftigelsen vendte udviklingen i Beskæftigelsen steg med personer i 2013, svarende til 0,3 procent. Det gennemsnitlige antal beskæftigede i 2013 var Heraf var på orlov. Ændringer i beskæftigelsen optræder ofte med nogen forsinkelse i forhold til væksten i BNP. Det sås tydeligt i 2004, hvor konjunkturerne vendte, og efter finanskrisen i Figur 2 Årlig vækst i beskæftigelsen Tusinde personer Anm.: Inklusive orlov. De vareproducerende erhverv (landbrug mv., industri, energi- og byggevirksomhed) beskæftiger en stadig faldende andel af arbejdsstyrken. I 2003 var 24,1 pct. beskæftiget i de vareproducerende erhverv, mens andelen var 20,0 pct. i I løbet af perioden øgedes beskæftigelsen især i de private serviceerhverv (fra 40,6 pct. i 2003 til 43,9 pct. i 2013). Andelen af ansatte inden for offentlige og personlige tjenesteydelser var 35,3 pct. i 2003, mens den i 2013 var 36,1 pct. 254 Statistisk Årbog 2014

3 Fremgang i efterspørgslen Den samlede efterspørgsel steg med 0,8 pct. i Fremgangen var sammensat af små stigninger i eksportefterspørgslen og efterspørgslen fra hjemmemarkedet. Den forøgede efterspørgsel blev dækket via stigning i importen og en lidt mindre stigning i bidraget fra BNP til den samlede forsyning. Den samlede efterspørgsel og den samlede forsyning vil pr. definition være identiske, og de vil derfor stige med samme rate. En fremgang i efterspørgslen kan komme fra øget eksport eller hjemlig efterspørgsel. En stigning i forsyningen kan dækkes vha. fremgang i importen eller den hjemlige værdiskabelse målt ved BNP. Perioder med kraftig vækst i efterspørgslen medfører ofte tilsvarende vækst i importen, da fremgang i BNP på kort sigt ikke kan dække den påkrævede stigning i forsyningen. Denne tendens ses f.eks. i perioden , hvor bidragene fra importen til den samlede vækst i forsyningen var store og stigende. I 2008, hvor nedgangen i BNP satte ind, var der en lille stigning i den samlede efterspørgsel, som var sammensat af en stigning i eksporten og en faldende hjemlig efterspørgsel. Forsyningen viste samme billede importen steg, mens BNP faldt. Store fald i efterspørgslen fra både eksport- og hjemmemarkedet i 2009 bidrog til en kraftig tilbagegang i den samlede efterspørgsel. Dette medførte en markant tilbagegang i forsyningen fra både importen og BNP. Figur 3 Bidrag til årlig realvækst i efterspørgsel og forsyning Vækstbidrag i pct. Efterspørgsel Eksport Hjemlig efterspørgsel Samlet Efterspørgsel Vækstbidrag i pct. Forsyning Import BNP Samlet forsyning Svag vækst i samhandelen med udlandet Efter et markant fald i samhandlen med udlandet i 2009, vendte udviklingen i 2010 og 2011, hvor både eksporten og importen steg. Udviklingen stagnerede dog i 2012 og 2013 hvor der kun var begrænset fremgang i samhandlen med udlandet. Statistisk Årbog

4 Nationalregnskab og betalingsbalance Figur 4 Import og eksport i pct. af BNP. Årets priser Pct Eksport af varer og tjenester Import af varer og tjenester Set over en længere årrække er udenrigshandelen vokset markant og udgør i dag en langt større andel af værditilvæksten end tidligere. Som andele af BNP er importen og eksporten vokset fra at udgøre under 40 pct. i 1997 til over 50 pct. i For importens vedkommende var udviklingen særlig kraftig under højkonjunkturen fra 2004 til 2007, mens eksporten udgjorde over 45 pct. af BNP allerede ved højkonjunkturens start. Det er især udenrigshandlen med tjenester, der er vokset. Således er tjenestetransaktionerne tredoblet siden 1993, mens varetransaktionerne er fordoblet i samme periode. På trods af denne udvikling udgør varetransaktioner stadig hovedparten af den samlede udenrigshandel. Kapitalapparatet stort set uændret i 2012 Den del af nationalformuen, der er placeret i faste aktiver (nettobeholdningen af fast realkapital) var stort set uændret fra 2011 til Der var fra 2000 til 2009 en realvækst på 12,4 pct. I 2010, 2011 og 2012 har kapitalapparatet (nettobeholdningen af fast realkapital) været stort set uændret. Ændringen i kapitalapparatet mellem to opgørelsestidspunkter i årets priser afspejler nettoinvesteringerne (de faste bruttoinvesteringer fratrukket forbruget af fast realkapital) og de nominelle omvurderinger i perioden. Figur 5 Nettobeholdningen af fast realkapital Mia. kr ,50 2,25 2,00 1,75 1,50 1,25 1,00 0,75 0,50 0,25 0,00-0,25-0,50 Realvækst i pct Anm.: 2005-priser, kædede værdier. Uændret produktivitet På grundlag af nationalregnskabets tal for præsterede arbejdstimer kan timeproduktiviteten beregnes som den markedsmæssige bruttoværditilvækst pr. arbejdstime. I 2011 og 2012 var timeproduktiviteten uændret og er dermed på niveau med 2010 hvor produktiviteten steg 6,5 pct. efter nedgang i 2008 og 2009 på henholdsvis 2,3 og 1,0 pct. Den gennemsnitlige årlige vækstrate i perioden 2000 til 2012 var 1,1 pct. 256 Statistisk Årbog 2014

5 Figur 6 Markedsmæssig bruttoværditilvækst i kædede 2005-priser pr. time, årlig vækstrate Pct Fortsat fald i lønkvoten De samlede indkomster fra produktionen består af løn og overskud i virksomhederne (bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst). Lønnens andel af de samlede indkomster faldt betydeligt i 2010 til under 2007 niveau og dalede yderligere i 2011, 2012 og Fra 1995 til 2006 havde lønkvoten en svagt stigende tendens, dog med fald i 2000 og Fra 2006 til 2009 steg lønkvoten markant og nåede i 2009 sit hidtil højeste niveau med 68,1 pct. inden den begyndte at falde igen. Lønkvoten er blevet reduceret 4 år i træk og nåede ned på 63,9 i Det laveste niveau siden Figur 7 Lønkvote 69 Pct Statistisk Årbog

6 Nationalregnskab og betalingsbalance Øget opsparingskvote Samfundets opsparingskvote (dvs. opsparingen i pct. af den disponible bruttonationalindkomst) har været jævnt stigende fra 20 pct. i 1994 til over 25 pct. i I 2009 faldt opsparingskvoten til 20,4 pct. og har været støt stigende siden og nåede 24,3 pct. i Siden 1999 har der været overskud på betalingsbalancens løbende poster og dermed, når også kapitaloverførsler indregnes, også positiv nettofordringserhvervelse. Nettofordringserhvervelsen steg markant i 2010 og er for 2013 opgjort til 136,0 mia. kr. Figur 8 Opsparingskvote, årets priser 28 Pct Finansielle fordringer Stigning i husholdningernes finansielle nettoformue I 2012 fortsatte husholdningernes finansielle nettoformue med at stige efter ellers at være faldet i 2007 og Forklaringen skal findes i udviklingen af andre ændringer i status, netto, hvor positive kursreguleringer i har givet kursgevinster til husholdningerne, hvorimod negative kursreguleringer i 2007 og 2008 har givet husholdningerne markante kurstab. Det er især kursreguleringer på aktier, som har påvirket husholdningernes finansielle nettoformue både direkte og indirekte gennem deres pensionsopsparinger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Udover husholdningssektoren opstilles der i nationalregnskabet finansielle regnskaber for yderligere tre hovedsektorer: Selskabssektoren, sektoren for offentlig forvaltning og service samt udland. 258 Statistisk Årbog 2014

7 Sektorernes finansielle fordringer udgøres af en række finansielle aktiver og passiver, som omfatter bl.a. aktier, obligationer og lån. Forskellen mellem de samlede finansielle aktiver og de samlede finansielle passiver udgør den finansielle nettoformue. Figur 9 Udviklingen i husholdningssektorens finansielle nettoformue 600 Mia. kr. Fordringserhvervelse, netto Andre ændringer i status, netto Ændring i finansiel nettoformue Inflationen Lav inflation i 2013 Inflationen, målt ved den årlige stigning i prisindekset på BNP (BNPdeflatoren), var i ,4 pct. De senere år har budt på relativt store udsving i inflationsudviklingen med markante stigninger i 2008 og 2010 og små stigninger i 2009 og I perioden forinden, fra , var inflationen i forhold til tidligere både lav og meget stabil. Den gennemsnitlige årlige prisstigning i den periode var 2,0 pct., og kun i 2000 og 2005 nåede inflationen op omkring 3 pct. Den gennemsnitlige inflation siden 2000 er 2,1 pct. Figur 10 Inflation målt ved årlig stigning i BNP-deflatoren 4,5 Pct. 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, og nat02 Statistisk Årbog

8 Nationalregnskab og betalingsbalance BNP i international sammenligning I 2009 var den økonomiske nedgang blevet global, med massiv økonomisk tilbagegang i de fleste lande. Også Danmark var ramt af et usædvanligt kraftigt tilbageslag. I 2010 vendte den økonomiske udvikling med stigninger i BNP til følge. Således nåede Sverige allerede i 2010 op på niveauet fra før krisen, mens Tysklands og USA's BNP i 2011 lå over niveauet fra før krisen. I 2013 havde EU som helhed uændret BNP, mens der i Danmark var en svag vækst. Der var moderat økonomisk vækst i Storbritannien, Sverige, Japan og USA med en økonomisk fremgang på cirka 1,5 pct. Tyskland havde en mere afdæmpet økonomisk udvikling på niveau med Danmark. Danmark er, ligesom EU som helhed, endnu ikke nået niveauet fra før krisen. Figur 11 BNP i udvalgte lande, faste priser Danmark USA Sverige Storbritannien EU-28 Tyskland Japan Indeks, 2000= Kilde: Eurostat, New Cronos. Den offentlige sektor Sammensætningen af den offentlige sektor Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt offentlige selskaber og selskabslignende virksomheder (selskabssektoren). Offentlig forvaltning og service producerer ikke-markedsmæssige tjenester, der hovedsageligt finansieres via skatter. Tjenesterne stilles således helt eller delvist gratis til rådighed for husholdningerne og virksomhederne (fx daginstitutioner, uddannelse og sygehuse). Selskabssektoren består af institutioner, der drives på markedsvilkår. Forskellen mellem offentlige selskaber og de offentlige selskabslignende virksomheder er, at de selskabslignende virksomheder er offentlige institutioner, hvis regnskaber er en del af stats- og kommuneregnskaberne (fx kommunale forsyningsvirksomheder). 260 Statistisk Årbog 2014

9 Offentlige selskaber er derimod privatretligt organiserede selskaber, der ejes eller domineres af offentlige myndigheder (fx DONG Energy A/S og DSB S- -tog A/S). Dvs. at det offentlige har altid 100 pct. kontrol med de selskabslignende virksomheder, hvorimod kontrollen med selskaberne er mindre vidtgående. I det følgende anvendes en række forskellige betegnelser til beskrivelse af det offentlige område. Hvis beskrivelsen også omfatter den offentlige selskabssektor vil dette være nævnt eksplicit, men ellers er der kun tale om tal for offentlige forvaltning og service. Figur 12 Den offentlige sektor fordelt efter område DEN OFFENTLIGE SEKTOR Offentlig forvaltning og service Selskabssektoren Den statslige sektor Politi Dronningen Forsvar Folketinget Overordnet vejnet Videregående uddannelser De sociale kasser og fonde Arbejdsløsheds-kasser Lønmodtagernes Garantifond Den kommunale sektor Folkeskole Ældrepleje Daginstitutioner Rådhuse Lokalt vejnet Genoptræning Den regionale sektor Sygehuse Offentlige selskabslignende virksomheder Statens Serum Institut Finanstilsynet Statens Luftfartsvæsen Offentlige selskaber Danmarks Radio Danske Spil A/S DONG Energy A/S TV2 Post Danmark A/S DSB Kommunalreformen 2007 Kommunalreformen trådte i kraft 1. januar 2007 og medførte store forandringer i den offentlige sektor. Reformen består af tre hovedelementer: Et nyt kommu- nalt danmarkskort, en ny opgavefordeling samt en finansierings- og udligningsreform. Ændringerne i den kommunale struktur medførte, at antallet af kommuner blev reduceret fra 271 til 98. Derudover blev amtskommunerne nedlagt, og der blev oprettet fem regioner. I samme omgang skete der en ændring i opgavefordelingen mellem stat, region og kommune. Fx overtog kommunerne de fleste natur- og miljøopgaver fra am- terne, mens staten bl.a. overtog de videregående uddannelser fra amterne. Statistisk Årbog

10 Nationalregnskab og betalingsbalance Omfordelingen af opgaverne mellem sektorerne har tilsvarende medført en tilpasning af det kommunale udligningssystem, så det afspejler fordelingen af de nye opgaver. Kommunerne kom samtidig til at medfinansiere sygehusvæsenet. Størrelsen af den offentlige sektor konstant siden 1993 I forhold til den samlede danske økonomi har størrelsen af den offentlige sektor ligget konstant mellem 27 og 30 pct. af bruttofaktorindkomsten (BFI) siden Aflønning af ansatte i den offentlige sektor udgør omkring en tredjedel af den samlede aflønning af ansatte i dansk økonomi, mens investeringerne siden 1999 har ligget på omkring pct. af de samlede investeringer i dansk økonomi. I 2012 udgjorde investeringerne dog 24 pct. Institutioner under offentlig forvaltning og service står for omkring 90 pct. af udgifterne til løn i den offentlige sektor, mens de siden 2006 har stået for ca. to tredjedele af investeringerne. Tidligere har investeringerne været mere jævnt fordelt mellem markedsmæssige enheder og offentlig forvaltning og service. Figur 13 Bruttofaktorindkomst for den offentlige sektor i procent af samlet dansk BFI Pct. Offentlige selskaber Offentlige selskabslignende selskaber Offentlig forvaltning og service og off14 Over de senere år er der gennemført en række privatiseringer i den offentlige selskabssektor. Dette har reduceret størrelsen af den offentlige sektor. TDC A/S er et eksempel på et selskab, der har skiftet status fra offentligt selskab til privat virksomhed, hvormed selskabet ikke længere er en del af den offentlige sektor. En sjettedel af den offentlige sektors BFI skabt i offentlige selskaber I 2012 skabte de offentlige selskaber 16 pct. af den offentlige sektors BFI. Men kun 9 pct. af lønsummen bliver udbetalt i de offentlige selskaber. Samtidig finder 40 pct. af den offentlige sektors bruttoinvesteringer sted i de offentlige selskaber. 262 Statistisk Årbog 2014

11 Figur 14 Offentlig sektor opdelt efter off. forvaltning og service og off. selskaber Bruttofaktorindkomst Aflønning af ansatte Aflønning af ansatte Offentlig forvaltning og service De offentlige selskaber Figur 15 Det offentlige overskud i pct. af BNP Pct off3 og 16 Figur 16 Underskud på de offentlige finanser siden 2009 Årene siden 2009 har vist et underskud på de offentlige finanser. Der var overskud på de offentlige finanser i de foregående ti år fra 1999 og 2008 bortset fra et mindre underskud i Årene mellem 1975 og 1998 var primært præget af underskud på de offentlige finanser. Dog var der overskud på de offentlige finanser i 1986 og 1987 som følge af en kortvarig højkonjunktur. Konjunkturudviklingen har stor indflydelse på de offentlige finanser. Højkonjunktur betyder bl.a., at dagpengeudgifterne falder, samtidig med at provenuet fra skatter og afgifter vokser. Det modsatte er tilfældet ved lavkonjunktur. Den offentlige nettoformue vendt til nettogæld i 2011 Over- eller underskud på de offentlige finanser påvirker den offentlige gæld. Gældens størrelse er af betydning for den fremtidige økonomiske udvikling ved bl.a. at påvirke det fremtidige finanspolitiske råderum. I 2011 vendte den offentlige nettoformue og blev til en nettogæld på 3,5 pct. af BNP. I 2013 er den offentlige nettogæld på 6 pct. af BNP. I årene mellem 1995, hvor opgørelsen af nettogælden blev introduceret, og 2006 havde offentlig forvaltning og service en nettogæld, der toppede i 1998 med 35,1 pct. af BNP. Nettogælden var derefter faldende frem til 2007, hvor den vendte og blev til en nettoformue, der yderligere voksede frem til 2008, hvor den toppede med 6,1 pct. af BNP. Herefter har nettoformuen været faldende, hvilket medførte at nettoformuen igen blev vendt til nettogæld i Den offentlige nettoformue i pct. af BNP Pct og off13 Statistisk Årbog

12 Nationalregnskab og betalingsbalance Offentlig forvaltning og service Figur 17 Drifts- og kapitaludgifter i pct. af BNP Pct off3 og off16 Offentlige udgifters andel af BNP konstant siden 2009 Størrelsen af offentlige forvaltning og service er politisk bestemt og er afhængig af økonomiske og samfundsstrukturelle forhold. Udbygningen af bl.a. undervisning, sociale forhold og sygehuse i 1970 erne førte til en kraftig vækst i offentlige forvaltning og service. Endvidere førte kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet til øget efterspørgsel efter børnepasning. Væksten i drifts- og kapitaludgifternes andel af BNP toppede i I årende mellem 1993 og 2008 har der været tendens til et fald i drifts- og kapitaludgifternes andel af BNP. I 2009 steg andelen af drifts- og kapitaludgifterne og udgjorde således 57,9 pct. af BNP. Niveauet er næsten uændret i både 2010 og 2011, hvor andelen af drifts- og kapitaludgifterne udgjorde hhv. 57,6 og 57,7 pct. af BNP. I 2013 udgjorde drifts- og kapitaludgifterne 56,9 pct. af BNP. Stagnation af antallet af offentlige ansatte siden 1993 I den offentlige produktion er den væsentligste produktionsfaktor arbejdskraft (fx lærere, læger og ansatte i administrationen). Ca. to tredjedele af de offentlige forbrugsudgifter går til aflønning af ansatte. I 1970 udgjorde ansatte i offentlig forvaltning og service 21,2 pct. af den samlede beskæftigelse. Denne andel var i 1989 steget til 33,2 pct. Siden faldt andelen til 30,8 pct. i 1993, hvorefter den stort set har været konstant. Figur 18 Ansatte i offentlig forvaltning og service i pct. af samlet beskæftigelse Pct nat18 og nat18x Den realøkonomiske fordeling af udgifterne I den realøkonomiske fordeling fordeles udgifterne mellem forbrug, løbende overførsler og kapitaludgifter. Den realøkonomiske fordeling viser således, om der er tale om forbrug i produktionen, omfordeling eller investeringer. Det offentlige forbrug består hovedsageligt af løn til ansatte og varekøb i forbindelse med produktionen af tjenester, som stilles til rådighed for borgerne. De løbende overførsler består primært af overførsler til husholdningerne, herunder pension og arbejdsløshedsdagpenge. Kapitaludgifterne dækker bl.a. over investeringer i skoler, hospitaler og veje. Fra 1975 og frem til midten af 1990 erne udgjorde det offentlige forbrug en stadig mindre andel af de samlede offentlige udgifter, mens løbende overførsler udgjorde en stadig større andel. I perioden fra midten af 1990 erne og frem til 2009 skete der en svag stigning i andelen af det offentlige forbrug, mens de løbende overførsler faldt svagt. I 2012 faldt andelen af det offentlige forbrug og de løbende overførsler svagt, hvilket blev modsvaret af en stigning i kapitaludgifterne. Andelen af kapitaludgifterne var faldende frem til midten af 1980 erne, hvorefter de har været nogenlunde konstant, men med tendens til en stigning i de senere år. 264 Statistisk Årbog 2014

13 Figur 19 Offentlige udgifter 1 fordelt efter realøkonomisk kategori Pct. 100 Kapitaludgifter Løbende overførsler Offentligt forbrug Offentlige drifts- og kapitaludgifter inkl. forbrug af fast realkapital samt salg af varer og tjenester. og off3 Offentlige udgifter fordelt efter formål I den funktionelle fordeling adskilles de offentlige udgifter efter formål. Den funktionelle fordeling giver et overblik over det indbyrdes størrelsesforhold mellem de enkelte udgiftsområder som fx sundhed, forsvar, undervisning mv. Den funktionelle fordeling af udgifterne har været nogenlunde stabil i perioden fra 1985 og frem til i dag. Der har dog været en stigning i udgifterne til samfundsmæssige og sociale forhold på bekostning af udgifterne til overordnede offentlige tjenester og erhvervsøkonomiske forhold. Figur 20 Funktionel fordeling af drifts- og kapitaludgifter Generelle offentlige tjenester, 13 pct. Forsvar, 2 pct. Offentlig orden og sikkerhed, 2 pct. Økonomiske anliggender, 6 pct. Miljøbeskyttelse, 1 pct. Boliger og offentlige faciliteter, 1 pct. Sundhedsvæsen, 15 pct. Fritid, kultur og religion, 3 pct. Undervisning, 14 pct. Social beskyttelse, 44 pct. Udgifter til generelle offentlige tjenester sammen med forsvar og offentlig orden og sikkerhed er de udgiftsområder, som historisk set er udgangspunktet for offentlig forvaltning og service. Udgifter til generelle offentlige tjenester udgør 13 pct. af de samlede udgifter og består bl.a. af udgifter til offentlig administration. Forsvar og offentlig orden og sikkerhed lægger hver især beslag på 2 pct. af ressourcerne. Statistisk Årbog

14 Nationalregnskab og betalingsbalance Undervisning, sundhedsvæsen og social beskyttelse er områder, der bliver betragtet som kerneydelser i en moderne velfærdsstat. 72,5 pct. af udgifterne i 2013 blev anvendt til disse tre store områder. Social beskyttelse er den udgiftspost, der lægger beslag på de fleste ressourcer (44,1 pct.). Her er tale om bl.a. udgifter til folkepension, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp. Udgifter i forbindelse med undervisning og sundhedsvæsen udgør hhv. 13,6 pct. og 14,7 pct. af de samlede udgifter. 6 pct. af udgifterne anvendes til anliggender inden for økonomi, handel og arbejdsmarked samt transport, kommunikation og andre erhverv. Til boliger og offentlige faciliteter samt til fritid, kultur og religion anvendes hhv. 0,6 pct. og 2,9 pct. Figur 21 Skatter og afgifter i pct. af BNP Pct og off12 Skatter og afgifter Skatterne har siden 1988 udgjort en relativt konstant andel af BNP Udgifter i offentlig forvaltning og service medfører et tilsvarende finansieringsbehov, hvor især skatter og afgifter spiller en afgørende rolle. Mellem 1975 og 1988 steg andelen af skatter og afgifter af BNP fra 38,4 pct. til 49,4 pct. Siden 1988 har denne andel været nogenlunde konstant og lå således i 2012 på 48,4 pct. Skattestrukturen uændret i 40 år Den samlede beskatning kan fordeles på fire hovedarter: Indkomst- og formueskatter, produktions- og importskatter, kapitalskatter samt obligatoriske bidrag til sociale ordninger. Indkomst- og formueskatterne udgør den største del af de samlede skatter. Indkomst- og formueskatterne består af skat af indkomst optjent af personer og virksomheder (fx personskatter, selskabsskat og realrenteafgift) samt skatter knyttet til besiddelse af formuegoder (fx vægtafgift). Figur 22 Nationalregnskabsfordeling af samlede skatter og afgifter Pct. Obligatoriske bidrag til sociale ordninger 100 Kapitalskatter Løbende indkomst- og formueskatter Produktions- og importskatter Statistisk Årbog 2014

15 Produktions- og importskatter er en anden stor post. Denne består hovedsageligt af moms og forskellige punktafgifter. Nogle produktions- og importskatter bruges til at påvirke adfærden hos borgere og virksomheder (fx "grønne" skatter og afgifter). De sidste to poster, kapitalskatter og obligatoriske bidrag til sociale ordninger, har provenumæssigt ikke den store betydning. Sidstnævnte spiller en stor rolle i andre lande, hvor mange velfærdsydelser finansieres via obligatoriske bidrag, og hvor tildelingen af sociale ydelser sker i sammenhæng med borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet. Opgave- og byrdefordelingen Arbejdsdeling mellem delsektorerne Offentlig forvaltning og service kan underopdeles i delsektorerne stat, kommuner og regioner samt de sociale kasser og fonde. I Danmark sker der en høj grad af arbejdsdeling mellem de enkelte delsektorer. Denne arbejdsdeling kan beskrives ved at udgifterne fordeles efter opgave og byrde. Opgavefordelingen viser udgifterne fordelt efter den sektor, der varetager opgaverne i forhold til borgerne. Byrdefordelingen viser den sektor, der finansierer udgifterne. Staten dækker flere af udgifterne, end arbejdsdelingen tilsiger. Regionerne (fra 2007), sociale kasser og fonde og især kommunerne dækker færre udgifter, end arbejdsdelingen tilsiger. Dette dækker over, at staten refunderer de øvrige delsektorer for en række udgifter specielt de lovbundne udgifter på det sociale område. Figur 23 Opgave- og byrdefordeling mellem delsektorer Opgavefordeling Byrdefordeling Statslige sektor Sociale kasser og fonde Regioner Kommunale sektor Offentlige udgifter i EU-28 EU blev senest udvidet med Kroatien 1. juli Sidste gang EU blev udvidet var 1. januar i 2007 med de to øst- og centraleuropæiske lande: Bulgarien og Rumænien. EU blev grundlagt med det Europæiske Kul- og Stålfællesskab i 1952 af landene: Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Luxembourg og Nederlandene. EU er siden blevet udvidet i 1973, hvor Danmark tiltrådte, 1981, 1986, 1995, 2004 og senest Den største udvidelse skete i 2004, hvor EU blev udvidet med ti øst- og centraleuropæiske lande. Statistisk Årbog

16 Nationalregnskab og betalingsbalance Den offentlige sektors størrelse Den offentlige sektors størrelse, målt som de offentlige udgifter i pct. af BNP, varierer kraftigt i EU fra 35,9 pct. i Bulgarien til 59,4 pct. i Danmark. Variationen kan være udtryk for enten et politisk valg eller for landets udviklingsstadie. Der er en tendens til, at den offentlige sektors størrelse vokser i takt med, at et land udvikles. Fx har i-lande en større offentlig sektor end u-lande. Figur 24 De offentlige udgifter i procent af BNP i EU Pct. af BNP Danmark Frankrig Finland Belgien Grækenland Sverige Østrig Italien Nederlandene EU-28 Ungarn Slovenien Storbritannien Spanien Portugal Kroatien Cypern Tyskland Tjekkiet Luxembourg Malta Irland Polen Estland Slovakiet Romænien Letland Litauen Bulgarien Kilde: Eurostat, tabel tec00023 Skattesammenligning Skattetrykket (skatter og afgifter i pct. af BNP) varierer kraftigt i EU, fra 27,2 pct. i Litauen til 48,2 pct. i Danmark. Sammenligninger mellem lande skal foretages med varsomhed, da skattetrykket bl.a. afhænger af, om indkomstoverførsler (folkepension m.m.) foretages som nettooverførsler, bruttooverførsler eller fradrag. Ved nettooverførsler forstås overførsler, som er skattefrie for modtageren, hvorimod der ved bruttooverførsler skal betales skat af det overførte beløb. I Danmark er bruttooverførsler dominerende, hvilket alt andet lige betyder, at skatteindtægterne er større. Figur 25 Skatter og afgifter i procent af BNP i EU Pct. af BNP Danmark Belgien Frankrig Sverige Finland Italien Østrig EU-28 Tyskland Luxembourg Ungarn Nederlandene Slovenien Storbritannien Kroatien Cypern Tjekkiet Grækenland Malta Estland Spanien Polen Portugal Irland Romænien Slovakiet Letland Bulgarien Litauen Kilde: Eurostat, tabel gov_a_tax_ag 268 Statistisk Årbog 2014

17 Offentlig ØMU-saldo og ØMU-gæld i EU I den europæiske Økonomiske og Monetære Union (ØMU) tillægges sunde offentlige finanser betydelig vægt. ØMU-kriterierne bliver brugt som finanspolitisk rettesnor i EU og dækker over den offentlige ØMU-saldo og ØMU-gæld. ØMUkriterierne foreskriver, at EU-landene ikke må have større underskud end 3 pct. af BNP og ikke en større ØMU-gæld end 60 pct. af BNP. EU-landene havde samlet et ØMU-underskud på 3,9 pct. af BNP i Det offentlige ØMU-underskud var i Danmark på 4,1 pct. af BNP. 16 lande har underskud og ligger over grænsen på 3 pct. Det gælder bl.a. Spanien og Grækenland, som har et ØMU-underskud på hhv. 10,6 pct. og 9 pct. EU-landene under ét havde en ØMU-gæld på 85,1 pct. af BNP i Gennemsnit for EU ligger med andre ord over den fastsatte grænse på 60 pct. Bl.a. Italien og Grækenland havde en høj ØMU-gæld på hhv. 127 og 156,9 pct. af BNP, mens bl.a. Estland og Bulgarien havde en lav ØMU-gæld med hhv. 9,8 pct. og 18,5 pct. af BNP. Danmarks ØMU-gæld lå i 2012 på 45,4 pct. af BNP. Figur 26 ØMU-saldo og ØMU-gæld i procent af BNP i EU ØMU-saldo i pct. af BNP Estland Bulgarien Luxembourg Rumænien Sverige Letland Litauen Danmark Tjekkiet Finland Slovenien Polen Slovakiet Kroatien Østrig Malta Nederlandene Tyskland Cypern Ungarn Spanien EU28 Belgien Frankrig Storbritannien Irland Italien Portugal Grækenland ØMU-gæld i pct. af BNP Kilde: Eurostat, tabel tec00127 og tsdde410 Statistisk Årbog

18 Tabel 249 Forsyningsbalance Bruttonationalprodukt i markedspriser Import af varer og tjenester Forsyning i alt Privat forbrug Offentligt forbrug Bruttoinvestering Eksport af varer og tjenester årets priser, * * * priser kædede værdier 1, * * * årlig realvækst i pct ,4 13,4 6,5 3,6 2,8 11,9 9, ,6 4,3 2,5 3,0 1,3 1,9 2, ,8 3,3 0,6-0,3 1,9-5,1 3, ,7-12,3-7,9-3,6 2,1-25,2-9, ,4 3,5 2,0 1,3 0,2 4,5 3,0 2011* 1,1 5,9 2,6-0,7-1,4 5,7 7,0 2012* -0,4 0,9 0,1-0,1 0,4-1,1 0,4 2013* 0,4 1,7 0,8 0,0 0,8 1,9 1,2 1 Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total. Størrelsen af differensen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed. Nye tal offentliggøres februar nat02 og nat Statistisk Årbog 2014

19 Tabel 250 Indkomstbegreber og indkomstanvendelse 2011* 2012* 2013* årets priser Aflønning af ansatte (residente producenters udgifter) Bruttooverskud af produktionen og bl. indkomst Bruttofaktorindkomst, BFI Andre produktionsskatter minus -subsidier Bruttoværditilvækst Produktskatter Produktsubsidier Bruttonationalprodukt, BNP Aflønning af ansatte fra udlandet Aflønning af ansatte til udlandet Subsidier fra udlandet Produktion- og importskatter til udlandet Formueindkomst fra udlandet Formueindkomst til udlandet Bruttonationalindkomst, BNI Løb. indkomst- og formueskatter mv. fra udlandet Andre løbende overførsler mv. fra udlandet Løb. indkomst- og formueskatter mv. til udlandet Andre løbende overførsler mv. til udlandet Disponibel bruttonationalindkomst Privat forbrug Offentligt forbrug Bruttoopsparing Selskaber og husholdningernes bruttoinvesteringer Offentlige bruttoinvesteringer Løbende saldo overfor udlandet Modtagne kapitaloverførsler fra udlandet Betalte kapitaloverførsler til udlandet Anskaf. af ikke-finansielle ikke-producerende aktiver, netto Fordringserhvervelse, netto Inkl. lagerændringer. Nye tal offentliggøres marts og nat03 Statistisk Årbog

20 Tabel 251 Nettoværditilvækst, forbrug og bruttoinvestering Nettoværditilvækst Samlet forbrug 1 Faste bruttoinvesteringer Faste Årlig stigning Faste Faste priser Årlig stigning i faste priser i faste priser priser pr. indbygger i faste priser priser pr. indbygger 1980=100 pct. 1980=100 pct. 1980= gns. 31 2, , gns. 31 0, , gns. 39 4, , gns. 44 1, , gns. 57 4, , gns. 79 3, , gns. 88-1, , gns. 95 3, , gns , , gns , , gns , , gns , , gns , , gns , , gns , , * gns , , Inkl. lagerforøgelser. Nye tal offentliggøres marts Tabel 252 Danmark og udlandet 2011* 2012* 2013* årets priser i Eksport af varer Turistindtægter Eksport af øvrige tjenester Aflønning af ansatte fra udlandet Subsidier fra udlandet Formueindkomst fra udlandet Løbende indkomst- og formueskatter mv. fra udlandet Andre løbende overførsler mv. fra udlandet Løbende indtægter fra udlandet i alt Modtagne kapitaloverførsler mv. fra udlandet Afhænd. af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver Indtægter fra udlandet i alt Import af varer Turistudgifter mv Import af øvrige tjenester Aflønning af ansatte til udlandet Produktions- og importskatter til udlandet Formueindkomst til udlandet Løbende indkomst- og formueskatter mv. til udlandet Andre løbende overførsler mv. til udlandet Løbende udgifter til udlandet i alt Betalte kapitaloverførsler mv. til udlandet Anskaffelse af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver Udgifter til udlandet i alt Varebalance (handelsbalance) Tjenestebalance Vare- og tjenestebalancen Saldo på de løbende poster Fordringserhvervelse, netto Anm.: Tallene er ekskl. Grønland og Færøerne. Nye tal offentliggøres marts Statistisk Årbog 2014

21 Statistisk Årbog

22 Tabel 251 Nettoværditilvækst, forbrug og bruttoinvestering Nettoværditilvækst Samlet forbrug 1 Faste bruttoinvesteringer Faste Årlig stigning Faste Faste priser Årlig stigning i faste priser i faste priser priser pr. indbygger i faste priser priser pr. indbygger 1980=100 pct. 1980=100 pct. 1980= gns. 31 2, , gns. 31 0, , gns. 39 4, , gns. 44 1, , gns. 57 4, , gns. 79 3, , gns. 88-1, , gns. 95 3, , gns , , gns , , gns , , gns , , gns , , gns , , gns , , * gns , , Inkl. lagerforøgelser. Nye tal offentliggøres marts Tabel 252 Danmark og udlandet 2011* 2012* 2013* årets priser i Eksport af varer Turistindtægter Eksport af øvrige tjenester Aflønning af ansatte fra udlandet Subsidier fra udlandet Formueindkomst fra udlandet Løbende indkomst- og formueskatter mv. fra udlandet Andre løbende overførsler mv. fra udlandet Løbende indtægter fra udlandet i alt Modtagne kapitaloverførsler mv. fra udlandet Afhænd. af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver Indtægter fra udlandet i alt Import af varer Turistudgifter mv Import af øvrige tjenester Aflønning af ansatte til udlandet Produktions- og importskatter til udlandet Formueindkomst til udlandet Løbende indkomst- og formueskatter mv. til udlandet Andre løbende overførsler mv. til udlandet Løbende udgifter til udlandet i alt Betalte kapitaloverførsler mv. til udlandet Anskaffelse af ikke-finansielle ikke-producerede aktiver Udgifter til udlandet i alt Varebalance (handelsbalance) Tjenestebalance Vare- og tjenestebalancen Saldo på de løbende poster Fordringserhvervelse, netto Anm.: Tallene er ekskl. Grønland og Færøerne. Nye tal offentliggøres marts Statistisk Årbog 2014

23 Statistisk Årbog

24 Tabel 253 Offentlig forvaltning og service 2011* 2012* 2013* årets priser i Produktion Forbrug i produktionen Bruttoværditilvækst, BVT Forbrug af fast realkapital Nettoværditilvækst Bruttoværditilvækst, BVT Andre produktionsskatter minus -subsidier Bruttofaktorindkomst, BFI Aflønning af ansatte (indenlandske producenters udgifter) Bruttooverskud af produktionen Produktions-og importskatter Subsidier Formueindkomst, netto Primær bruttoindkomst Løbende indkomst-og formueskatter mv Bidrag til sociale ordninger Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier + Andre Løbende overførsler I alt bruttoindtægter Løbende indkomst-og formueskatter mv. + Bidrag til sociale ordninger + Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier Andre løbende overførsler I alt bruttoudgifter Disponibel bruttoindkomst Sociale overførsler i naturalier Korrigeret disponibel bruttoindkomst Disponibel bruttoindkomst Samlet forbrug Bruttoopsparing Korrigeret disponibel bruttoindkomst Faktisk kollektivt konsum Bruttoopsparing Kapitaloverførsler, netto Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler Faste bruttoinvesteringer mv Lagerændringer Anskaffelse af ikke-finans. ikke-producerede aktiver, netto Fordringserhvervelse, netto Nye tal offentliggøres marts Statistisk Årbog

25 Tabel 254 Selskabssektor 2011* 2012* 2013* årets priser i Produktion Forbrug i produktionen Bruttoværditilvækst, BVT Forbrug af fast realkapital Nettoværditilvækst Bruttoværditilvækst, BVT Andre produktionsskatter minus -subsidier Bruttofaktorindkomst, BFI Aflønning af ansatte (indenlandske producenters udgifter) Bruttooverskud af produktionen Formueindkomst, netto Primær bruttoindkomst Løbende indkomst-og formueskatter mv. + Bidrag til sociale ordninger Sociale ydelser undt. sociale overførsler i naturalier + Andre løbende overførsler I alt bruttoindtægter Løbende indkomst-og formueskatter mv Bidrag til sociale ordninger + Sociale ydelser undt. sociale overførsler i naturalier Andre løbende overførsler I alt bruttoudgifter Disponibel bruttoindkomst Korr. for ændr. i hushold. nettoformue i pensionskass Bruttoopsparing Kapitaloverførsler, netto Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler Faste bruttoinvesteringer mv Lagerændringer Anskaf. af ikke-finan. ikke-producerede aktiver, netto Fordringserhvervelse, netto Anm.: Enkeltmandsvirksomheder er med i husholdningssektoren. Nye tal offentliggøres marts Statistisk Årbog 2014

26 Tabel 255 Husholdningssektor 2011* 2012* 2013* årets priser i Produktion Forbrug i produktionen Bruttoværditilvækst, BVT Forbrug af fast realkapital Nettoværditilvækst Bruttoværditilvækst, BVT Andre produktionsskatter minus -subsidier Bruttofaktorindkomst, BFI Aflønning af ansatte (indenlandske producenters udgifter) Bruttooverskud af produktionen og blandet indkomst Aflønning af ansatte (modtaget af indenlandske lønmodtagere) Produktions-og importskatter + Subsidier + Formueindkomst, netto Primær bruttoindkomst Løbende indkomst-og formueskatter mv. + Bidrag til sociale ordninger + Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier Andre løbende overførsler I alt bruttoindtægter Løbende indkomst-og formueskatter mv Bidrag til sociale ordninger Sociale ydelser undtagen sociale overførsler i naturalier + Andre løbende overførsler I alt bruttoudgifter Disponibel bruttoindkomst Sociale overførsler i naturalier Korrigeret disponibel bruttoindkomst Disponibel bruttoindkomst Korr. for ændr. i hushold. nettoformue i pensionskasser Individuel forbrug Bruttoopsparing Korrigeret disponibel bruttoindkomst Korr. for ændr. i hushold. nettoformue i pensionskasser Faktisk individuelt forbrug Bruttoopsparing Kapitaloverførsler, netto Ændringer i nettoformue forårsaget af opsparing og kapitaloverførsler Faste bruttoinvesteringer mv Lagerændringer Anskaffelser af ikke-finan. ikke-producerede aktiver, netto Fordringserhvervelse, netto Anm. 1: Enkeltmandsvirksomheder er med i husholdningssektoren. Anm. 2: Husholdninger samt non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH). Nye tal offentliggøres marts Statistisk Årbog

27 Tabel 256 Produktion Årets priser 2005-priser, kædede værdier * 2012* 2013* 2011* 2012* 2013* I alt Heraf: Offentlig forvaltning A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri D-E Forsyningsvirksomhed D Energiforsyning E Vandforsyning og renovation F Bygge og anlæg G-I Handel og transport mv G Handel H Transport I Hoteller og restauranter J Information og kommunikation K Finansiering og forsikring LA Ejend.hand.,udl. af erhv.ejend LB Boliger M-N Erhvervsservice M Videnservice N Rejsebureauer, rengøring mv O-Q Off. adm., undervisn., sundhed O Off. adm., forsvar og politi P Undervisning Q Sundhed og socialvæsen R-S Kultur, fritid og anden service R Kultur og fritid SA Andre serviceydelser SB Private husholdning. med ansatte Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total. Størrelsen af differensen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed. Nye tal offentliggøres marts Statistisk Årbog 2014

28 Tabel 257 Bruttoværditilvækst Årets priser 2005-priser, kædede værdier * 2012* 2013* 2011* 2012* 2013* Produktion i alt Heraf: Offentlig forvaltning A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri D-E Forsyningsvirksomhed D Energiforsyning E Vandforsyning og renovation F Bygge og anlæg G-I Handel og transport mv G Handel H Transport I Hoteller og restauranter J Information og kommunikation K Finansiering og forsikring LA Ejend.hand.,udl. af erhv.ejend LB Boliger M-N Erhvervsservice M Videnservice N Rejsebureauer, rengøring mv O-Q Off. adm., undervisn., sundhed O Off. adm., forsvar og politi P Undervisning Q Sundhed og socialvæsen R-S Kultur, fritid og anden service R Kultur og fritid SA Andre serviceydelser SB Private husholdning. med ansatte Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total. Størrelsen af differensen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed. Nye tal offentliggøres marts Statistisk Årbog