Skyldner sad frihedsberavet i Danmark og havde bevisbyrden for, at han havde oprindelig bop&l og dermed v&rneting i Sverige.

Transkript

1 Den 26. maj 2014 Nyhedsbrev Insolvens og rekonstruktion Nedenfor f0lger referat af nyere trykt og utrykt retspraksis om insolvensretlige problemstillinger. s afdeling for Insolvens og Rekonstruktion kan kontaktes, safremt dette nyhedsbrev giver anledning til bemsrkninger eller uddybende sp0rgsmal. Kontaktoplysninger findes sidst i nyhedsbrevet. V^rneting Skyldner havde bevisbyrden for, at han ikke pa tidspunktet for konkursbeg&ringens havde v&rneting i Danmark. indgivelse, Skyldner havde pa tidspunktet for konkursbegsringens indgivelse fast ejendom i Danmark og var direkt0r i et dansk selskab ejet af ham. Skyldner skulle l0fte bevisbyrden for, at han ikke lsngere havde hjemting i Danmark. Trods fremlagt dokumentation for forbrugsudgifter vedrerende bolig i Spanien og kvitteringer fra flyttefirmaet, fandt Landsretten ikke godtgjort, at skyldner ikke havde hjemting i Danmark, hvorfor konkursbegsringen blev fremmet. (0stre Landsret, 29. august 2013) Skyldner sad frihedsberavet i Danmark og havde bevisbyrden for, at han havde oprindelig bop&l og dermed v&rneting i Sverige. Skyldner mente at have haft bopsl i Sverige, men idet skyldner sad frihedsberavet i Danmark pa tidspunktet for konkursbegsringens indgivelse i januar 2011, var der usikkerhed omkring skyldners vsrneting. Skyldner skulle derfor godtg0re at have vsrneting i Sverige. Skyldner hsvdede at have bopsl i Sverige og oplyste to adresser til retten. Der forela ikke lejekontrakt vedr0rende den f0rst angivne bopslsadresse, mens der for den anden bopslsadresse forela lejekontrakt uden oplysning om tilmelding til folkeregisteret. Det var derfor ikke tilstrskkelig dokumenteret, at skyldner havde bopsl i Sverige. Landsretten fandt pa den baggrund, at skyldners vsrneting var i Danmark, hvor han opholdt sig pa tidspunktet for konkursbegsringens indgivelse. (0stre Landsret 16. august 2013)

2 Side 2 Konkursregulering Uopsigelig fodboldspillerkontrakt kunne konkursreguleres, da foruds&tningerne for uopsigelighed var bortfaldet. En fodboldklub gik konkurs og herefter opstod sp0rgsmalet om, hvorvidt konkursboet kunne konkursregulere en af fodboldsspillernes uopsigelige spillerkontrakter, og dermed dennes tenkrav, saledes at resttebetiden blev nedsat fra to ar og tre maneder til tre maneder i overensstemmelse med minimumsvarslet i funktionsrloven. H0jesteret fandt ligesom landsretten, at det ikke er ussdvanligt, at spillekontrakter indeholder vilkar om uopsigelighed. Men retten fandt samtidig, at nar en fodboldklub gar konkurs, og spillerne fritstilles, sa bortfalder forudsstningerne for uopsigelighed, hvorfor der - ogsa under hensyntagen til det konkursretlige ligelighedsprincip - godt kunne ske konkursregulering til et opsigelsesvarsel pa tre maneder, der matte anses for ssdvanligt og rimeligt. (H0jesteret, den 2. maj 2014) Omst0delse Aftale om kob af fast ejendom indeholdt en overpris pa kr., som blev anset for at v&re en gave og derefter omstodt. Konkursboet skulle dog anerkende et kravpa kr. i boet, hvoraf kr. havde separatiststatus Investeringschefen for et selskab solgte i august 2008 sammen med sin hustru deres private ejendom til et koncernforbundet selskab, fordi manden havde indgaet en udstationeringsaftale i juli 2008 med et koncernforbundet tysk selskab. K0besummen var aftalt til kr., hvilket svarede til den pris, som sgteparret selv havde erhvervet ejendommen til ca. 2 ar tidligere, og der var ikke indhentet en msglervurdering, forinden aftalens indgaelse. Manden pastod, at udstationeringsaftalen var betinget af, at selskabet k0bte sgteparrets ejendom til den pris, som sgteparret selv havde erhvervet ejendommen til. Som led i k0bsaftalen deponerede k0berselskabet kr. kontant til opfyldelse af handlen, og restk0besummen skulle finansieres ved gsldsovertagelse. K0berselskabet blev imidlertid taget under konkursbehandling, inden gsldsovertagelse havde fundet sted. Konkursboet 0nskede ikke at indtrsde i k0bsaftalen, hvorfor den blev ophsvet af sgteparret, der krsvede erstatning som f0lge af misligholdelsen pa kr., og af det bel0b pastod sgteparret separatiststatus til de deponerede kontante midler pa kr. og et simpelt krav i boet for restbel0bet, kr. Konkursboet afviste kravet, herunder separatiststatussen, fordi boet mente, at k0besummen for ejendommen var over markedspris, og dermed indebar et betydeligt gavemoment, som skulle omst0des. Der blev under sagen udmeldt en sk0nsmand, der vurderede, at ejendommen kun havde haft en vsrdi pa kr pa overdragelsestidspunktet. Landsretten fastslog pa baggrund heraf, at overdragelsesaftalen indebar en overpris pa kr Flertallet i landsretten fandt, modsat skifteretten og mindretallet, ikke, at udstationeringsaftalen var betinget af, at selskabet k0bte sgteparrets ejendom, og landsretten fandt derfor, at kontantde-

3 Side 3 poneringen, der var sket mindre end 6 maneder f0r fristdagen, kunne omst0des som en gave for sa vidt angik overprisen pa kr., og at betingelserne for omst0delse i 0vrigt var opfyldt. ^gteparret havde derfor ikke krav pa denne del af deponeringskontoen. Det var ubestridt, at konkursboet havde misligholdt k0bsaftalen, og sk0nsmanden havde vurderet, at ejendommens vsrdi i december 2008 var faldet til 3,9 mio. kr., hvorfor sgteparret havde lidt et tab som f0lge af den manglende opfyldelse af k0bsaftalen pa kr for differencen i ejendommens vsrdi pa overdragelsestidspunktet (4,4 mio. kr. i august 2008) og ejendommens vsrdi pa tidspunktet for boets meddelelse om, at det ikke ville indtrsde i handlen (udgangen af november 2008). Konkursboet blev derfor tilpligtet at anerkende sgteparrets krav pa kr. som fordring i boet, hvoraf kr. havde separatiststatus i indestaendet pa deponeringskontoen, mens det resterende krav pa kr. var et simpelt krav i boet. (0stre Landsret 21. november 2013) Flere betalinger til samme kreditor kan sammenl&gges, hvorimod sammenl&gning ved betalinger til flere forskellige kreditorer, som udgangspunkt ikke kan finde sted. Artiklen omhandler, hvorvidt man i tilfslde af omst0delse kan foretage sammenlsgning af betalinger til samme eller flere kreditorer ved vurderingen af, om skyldners betalingsevne afg0rende er forringet. Ved flere betalinger foretaget til samme kreditor, kan der ske sammenlsgning af betalingerne. Betalinger skal dog have en nsr tidsmsssig sammenhsng samt vedrere samme gsldsforhold. Baggrunden herfor er omgaelsessynspunktet, hvorefter det ikke skal vsre muligt for skyldner at skjule forringende betalinger ved at dele dem op i mindre betalinger. Ved betalinger til flere forskellige kreditorer er det klare udgangspunkt, at der ikke kan ske sammenlsgning. Dog kan der i ssrlige tilfslde ske sammenlsgning, safremt betalingerne sker til en flerhed af kreditorer, der er forbundet via et 0konomisk interessefsllesskab som nsrtstaende. Det skal ikke vsre muligt for skyldner at undga omst0delse ved at flytte midler til nsrtstaende koncernforbundne selskaber, men adgangen til sammenlsgning af betalinger til flere kreditorer ma anses vsre meget snsver. Overdragelse af beboelsesejendom fra selskabet til selskabets direkt0r til en v&rdi betydeligt under markedsv&rdien blev anset for omst0delig. Et selskab blev erklsret konkurs i november 2010 og var forinden tradt i betalingsstandsning i december Selskabet havde i 2002 opf0rt en st0rre beboelsesejendom, som var lejet ud til selskabets direkt0r. Ejendommen blev i februar 2008 overdraget for 4,9 mio. kr. til direkt0ren, mens ejendommens bogf0rte vsrdi var sat til kr. Konkursboet lagde efterfolgende sag mod direkt0ren med krav om tilbagebetaling af 2 mio. kr., idet overdragelsen af ejendommen var sket til en betydelig lavere pris, end hvad ejendommen egentlig var vsrd. Konkursboet gjorde derfor gsl-

4 Side 4 dende, at der var ydet en gave pa 2 mio. kr., som var omst0delig efter konkurslovens regler, da den var fuldbyrdet senere end et ar f0r fristdagen. Til brug for retssagen var ejendommen blevet vurderet til 1,9 kr. mere end k0besummen pa overtagelsesdagen. Selskabets arsregnskab for 2006/2007 havde vist overskud, mens arsregnskabet for 2007/2008 viste underskud og revisorforbehold, og yderligere fremgik det af ledelsesberetningen, at selskabet havde likviditetsproblemer. Direkt0ren gjorde gsldende, at der ikke var tale om en gave, idet han ikke var klar over, at ejendommens vsrdi la over k0besummen, og at selskabet pa overdragelsestidspunktet hverken var eller blev insolvent pa grund af overdragelsen. Byretten frifandt herefter direkt0ren under henvisning til, at denne havde l0ftet bevisbyrden for selskabets solvens, hvorfor gavedispositionen ikke var omst0- delig. Sagen blev anket til Landsretten, som modsat byretten ikke fandt, at direkt0ren havde godtgjort, at selskabet hverken var eller blev insolvent ved fuldbyrdelsen af gaven i februar 2008, hvorfor gaven pa 1,9 mio. kr. var omst0delig. Landsretten lagde ssrlig vsgt pa selskabet og koncernens alvorlige likviditetsproblemer. Salget fandt sted i anden halvdel af regnskabsaret 2007/2008, hvor det fremgik af arsrapporten, at selskabet havde negativt resultat pa kr., og hvor revisor endvidere havde taget forbehold for, at arsrapporten var aflagt under forudsstning af forsat drift i selskabet. Landsretten mente derfor, at det matte antages, at der var sammenhsng mellem selskabets 0konomiske situation i arsrapporten og den senere betalingsstandsning og efterfolgende konkurs. (Vestre Landsret den 23. oktober 2013) Nedbringelse af kassekredit blev omst0dt efter reglerne om pant for gammel g&ld En bank fik den 15. juni 2009 tinglyst et fordringspant pa kr. 2 mio., som sikkerhed for et selskabs gsld, herunder kassekredit. Selskabets kassekredit var pa tidspunktet for tinglysningen negativ med kr ,68. Selskabet blev efterfolgende taget under konkursbehandling den 14. september 2009, hvor kassekredittens negative saldo var reduceret til kr ,95. Nedbringelsen af kassekreditten fra tidspunktet for tinglysningen af fordringspantet og frem til konkursdekretets afsigelse var saledes pa kr ,73 + et afdrag pa selskabets valutalan pa kr ,13, altsa i alt kr ,86, som konkursboet pastod omst0dt. Der var blandt parterne enighed om, at der var tale om pant for gammel gsld. Sp0rgsmalet var herefter, om indbetalinger pa kassekreditten sikret ved fordringspant blev grebet af omst0delse af fordringspantet efter reglen vedrerende omst0delse af pant for gammel gsld, eller safremt de ikke blev anset for grebet heraf, om de alligevel kunne omst0des efter generalklausulen, saledes at banken skulle betalte kr ,86 tilbage til konkursboet. H0jesterets flertal fandt, at det bedst stemte overens med omst0delsesreglens formal at anse guldens nedbringelse for en fordel, som gribes af omst0delse af pantet og dermed fordres omst0dt efter reglerne om pant for gammel gsld. H0jesteret mente, at lovgiver havde tilsigtet en ordning, hvor

5 Side 5 fordringspant sidestilles med traditionel fakturabelaning, hvor man ved pant i form af traditionel fakturabelaning anser nedbringelse af den pantsikrede gsld for omfattet af omst0delsesreglen for pant for gammel gsld. Nedbringelsen af kassekreditten kunne dermed omst0des i overensstemmelse med reglen om pant for gammel gsld, og banken blev tilpligtet at tilbagebetale kr ,86 til konkursboet. (H0jesteret den 21. marts 2014) Kuratorvalg Forkastelse af valg af kurator blev oph&vet Skifteretten valgte en advokat, som kurator i et selskabs konkursbo, hvori advokaten havde anmeldt krav for sin klient. Skifteretten fandt ikke, at advokaten opfyldte kravene om habilitet, da denne i sit arbejde som kurator ville skulle preve samt foretage omst0delsesunders0gelser og eventuelt rejse erstatningskrav mod sin egen klient, hvorfor valget af advokaten som kurator blev forkastet. Landsretten fandt derimod ikke, at de nsvnte forhold kunne lsgges til grund for en forkastelse af valget, hvorfor skifterettens kendelse blev ophsvet, og sagen herefter hjemvist til fornyet valg af advokaten som kurator. (0stre Landsret, den 10. december 2013) Tidligere kurator kunne ikke k&re valg af ny kurator. I et konkursbo ksrede en tidligere valgt kurator, valget af en ny kurator. Landsretten fandt ikke, at den tidligere kurator kunne ksre valget heraf, da denne ikke kan anses at have en personlig, retlig interesse heri, da det er kreditorerne, der vslger kuratoren. Landsretten afviste herefter den tidligere kurators ksremal. (Vestre Landsret, den 10. oktober 2013) Skifterettens valg af yderligere en kurator stadf&stet. Ved kuratorvalg stemte 96,67 % af de stemmeberettigede fordringshavere i et konkursbo for, at der blev valgt to kuratorer. De resterende stemmeberettigede pa 4,33 % stemte for, at der blev valgt tre kuratorer. Skifteretten valgte herefter to kuratorer og en medkurator. Medkuratoren blev valgt pa baggrund af dennes reprssentation af mindretallet og 0nsket om at mindretallets interesser skulle varetages. En anden advokat, som de to kuratorer havde peget pa som medkurator, blev ikke valgt, hvorefter denne ksrede skifterettens valg. Landsretten fandt, at der var udtrykkelig hjemmel til at skifteretten af egen drift kunne vslge yderligere kuratorer, ssrligt under hensyntagen til at et flertal ikke skal kunne majorisere et mindretal. Landsretten fandt derfor ikke grundlag for at tilsidesstte skifterettens afg0relse, hvorfor skifterettens valg af medkurator blev stadfsstet. (0stre Landsret, den 28. november 2013)

6 Side 6 Boopg0relse Kreditor kunne ikke k^re boregnskab med s&rskilt henvisning til, at kuratorsateret var sat for h0jt, efter skifteretten havde stadftestet regnskab. En kreditor i et konkursbo ankede stadfsstelse af konkursboets boregnskab. Kreditor pastod ophsvelse, og at boregnskabet skulle hjemvises til fornyet behandling, da kreditor mente, at kuratorsalsret var for h0jt, og at der ikke var sket korrekt annoncering af boets afslutning. Landsretten fandt, at den omstsndighed, at der efter udssttelse af sagen ikke var blevet annonceret ny afsluttende skiftesamling med en dividende, der faktisk la h0jere end den tidligere annoncerede, ikke kunne medf0- rer hjemvisning af boregnskabet. Endvidere fandt Landsretten det heller ikke godtgjort, at der var tilstrskkelig grundlag for at tilsidesstte skifterettens sk0n over kuratorsalsrets st0rrelse, hvorfor skifterettens afg0relse blev stadfsstet. (0stre Landsret den 21. november 2013) G^ldssanering Banks udlteg i depositum blev ikke anset for at vtere bortfaldet trods anmeldelse i gteldssaneringssag, hvorfor banken fik udbetalt et restdepositum med fradrag af dividenden af den del af bankens fordring, som var dtekket af udltegget. En bank tog den 7. februar 2011 udlsg i et depositum vedrerende skyldners lejemal for en fordring pa kr ,40. Skyldner s0gte efterfolgende om gsldssanering. I den anledning anmeldte banken sit krav med tillsg af procesrenter til skifteretten og oplyste, at der var taget udlsg for fordringen. Den 23. marts 2012 blev der afsagt kendelse om gsldssanering. Herefter blev et restdepositum udbetalt fra skyldners udlejer, og der opstod hermed tvist om, hvem der skulle modtage bel0bet. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at banken havde givet afkald pa udlsgget ved anmeldelse af det fulde bel0b under gsldssaneringen. Endvidere fandt Landsretten, i henhold til lovens udgangspunkt om at kendelse om gsldssanering ikke omfatter udlsg i det omfang udlsgget strskker til, at bankens fordring ikke var omfattet af gsldssaneringskendelsen, for sa vidt fordringen kunne dskkes af udlsgget i depositummet. Bel0bet skulle herefter udbetales til banken med fradrag af dividenden af den del af bankens fordring, som var dskket af udlsgget. (0stre Landsret, den 20. december 2013) Skyldners anerkendelse af forpligtigelse til at betale kreditors krav pa underholdsbidrag medf0rte ikke, at skyldner havde givet afkald pa at g0re forteldelsesindsigelser gteldende. Den 15. februar 2011 traf skifteretten afg0relsen om indledning af gsldssanering for skyldner. Kreditor anmeldte krav pa kr vedrerende underholdsbidrag, men skyldner anf0rte at en del af kravet var forsldet. Skifteretten nsgtede efterfolgende gsldssanering, da forslaget alene byggede pa skyldners indtsgter og ikke dennes samlever. Fogedretten fastslog, at den omstsndighed, at kreditors krav var optaget i skyldners gsldssaneringsforslag, ikke medf0rte, at skyldner skulle betale ogsa de forsldede dele af kreditors krav, og det medf0rte heller ikke et afkald pa at g0re forsldelse gsldende, hvis gsldssaneringssagen blev optaget. Landsretten stadfsstede fogedrettens afg0rel-

7 Side 7 se med bemsrkning om, at selvom skyldner havde anerkendt sin forpligtigelse til at betale underholdsbidrag, medf0rte det ikke, at skyldner havde givet afkald pa at g0re forsldelsesindsigelser gsldende. (Vestre Landsret, den 4. oktober 2013) Finansiering af ejerlejlighedsopk0b gennem kreditforeningslan og valutalan i schweizerfranc kunne ikke anses for at v&re en sadan finansiel risiko, at det kunne med/0re n&gtelse af g&ldssanering. Skyldner havde gennem et anpartsselskab opk0bt ejerlejligheder finansieret ved kreditforeningslan og valutalan i schweizerfranc. Skyldners Bank afviklede efterfolgende valutalanene, og selskabet gik konkurs, idet de ikke kunne betale de 0gede renteudgifter. Skyldneren hsftede personligt for selskabets gsld, hvorfor denne efterfolgende s0gte om gsldssanering. Landsretten fandt, at det som udgangspunkt var til hinder for gsldsanering, at den ikke uvssentlige gsld var opstaet som f0lge af, at skyldneren har pataget sig en finansiel risiko, der stod i misforhold til skyldnerens 0konomiske situation, men det forhold at ejendomsk0bene var finansieret gennem kreditforeningslan og valutalan i schweizerfranc kunne ikke i sig selv medf0re nsgtelse af gsldssanering. (0stre Landsret, den 15. januar 2014) Pr0velse af fordringer og andre krav Anmeldt fordring i et konkursbo, som senere blev frafaldet og som kurator afviste vedfordringspr0velse, var tilstr&kkelig til at bryde konkurslovens 4 ugers s0gsmalsfrist og sagen vedrarende mangler, blev derfor hjemvist til Byretten. Et byggefirma indgik en entreprisekontrakt med en bygherre om opf0relse af parcelhuse. Sparekassen stillede entrepren0rgaranti pa kr for byggefirmaet og indestod for et bel0b pa kr Da byggefirmaet gik konkurs, anmeldte bygherren et krav i boet, hvilket blev afvist ved fordringspr0velsen. Der blev efterfolgende indgaet en suspensionsaftale, som konkursboet imidlertid opsagde den 10. marts 2011, hvorfor s0gsmalsfristen udl0b 10. juni Bygherren fik udbetalt garantibel0bet pa kr fra sparekassen den 23. marts 2011 og frafaldt pa baggrund heraf den 10. maj 2011 sit krav mod konkursboet. Sp0rgsmalet om, hvorvidt konkursboets afvisning af bygherrens krav ved fordringsprevelsen var endelig, blev udskilt til ssrskilt behandling, og sagen angik herefter alene sp0rgsmalet om, hvorvidt bygherren havde mistet muligheden for at fa fastslaet, om der forela mangler ved byggeriet og dermed havde krav pa garantibel0bet. Landsretten fastslog at bygherren havde frafaldet sit krav mod konkursboet, efter at have faet udbetalt garantibel0b fra sparekassen, hvorfor sagen alene nu angik konkursboets krav mod bygherren, om at det udbetalte garantibel0b skulle betales til boet. Landsretten fandt at dette ikke var omfattet af konkurslovens regler om anmeldelse af fordringer mod konkursboet, hvorfor kurators indstilling er endelig, hvis der ikke bliver anlagt sag rettidigt ved skifteretten.

8 Side 8 Idet bygherren oprindelig havde anmeldt en fordring i boet og senere frafaldt denne, ansa retten ikke bygherrens krav for at vsre bortfaldet som f0lge af kurators afvisning ved fordringsprevelsen. Sagen vedrerende bygherrens ret til garantibel0bet som f0lge af mangler ved byggeriet, blev derfor hjemvist til byretten. (Vestre Landsret, den 23. oktober 2013) Retssager ved de almindelige domstole Fordringshaver fik afslag pa anl&ggelse af sag mod konkursboets skyldnere pa grund af fristoverskridelse. Efter konkursloven har enhver fordringshaver ret til pa egen hand at anlsgge sag, indenfor en af skifteretten fastsat frist, safremt konkursboet opgiver et muligt krav og uden at der sluttes forlig. En kreditor i konkursboet 0nskede at anlsgge sag mod et konkursbos skyldner og indgav stsvning dagen efter udl0bet af s0gsmalsfristen, som var blevet fastsat af skifteretten. Konkursboet var indforstaet med, at kreditoren f0rte sagen, og sp0rgsmalet var derfor, hvorvidt s0gsmalsfristen ligeledes gjaldt, hvor kreditoren f0rte en sag, som konkursboet var indforstaet med. Efter ordlyden af konkurslovens bestemmelse, hvorefter kreditoren kan anmode skifteretten om at fastsstte frist for sagsanlsg, gslder det efter ordlyden, uanset hvordan boet forholder sig til s0gsmalet. I forarbejderne er der ligeledes ikke noget der taler for, at fristen kun skulle gslde nar boet var uenig med eller forholdt sig neutralt til kreditors anlsggelse af sag vedrerende boets mulige krav. H0jesteret fastslog derfor, at den af skifteretten fastsatte frist for kreditors anlsggelse af sag, ligeledes gslder hvor boet er indforstaet med fordringshaverens s0gsmal. H0jesteret stadfsster dermed landsrettens dom om afvisning af s0gsmal pa baggrund af den for sent indleverede stsvning fra en kreditor i konkursboet. (H0jesteret 13. marts 2014, tidligere afsagt ved Retten i Hillered 12. januar 2001 og 0stre Landsret 5. oktober 2012) Bogf0ring og revision Direktor og eneanpartshaver i et anpartsselskab blev demt for groft at have tilsidesat lovgivningens krav om betryggende opbevaring af anpartsselskabets bogforing. Direkt0ren i et anpartsselskab blev id0mt 14 dages betinget fsngsel ved groft at have overtradt lovgivningens krav om betryggende opbevaring af bogf0ringsmateriale samt at have det forn0dne forsst hertil, da han ved en oprydning ikke havde vsret opmsrksom pa, at selskabets fulde bogf0ring var blevet k0rt til en genbrugsstation og brsndt. Endvidere blev der lagt vsgt pa, at tilsidessttelsen var egnet til at medf0re et tab, herunder et tab for det offentlige. (0stre Landsret, den 11. december 2013)

9 Side 9 Konkursbo rejste erstatningskrav mod dets revisorer, for at have foretaget misvisende revision af drsregnskaberne i strid med god revisionsskik. Et selskab gik konkurs, og konkursboet og dets bank rettede efterfolgende erstatningskrav mod selskabet/konkursboets revisorer for at have foretaget misvisende revision af arsregnskaberne i strid med god revisorskik. Banken gjorde gsldende, at de havde ydet kredit samt kreditudvidelse til selskabet i tillid til arsregnskaberne. Ligeledes gjorde konkursboet gsldende, at de mangelfulde regnskaber var arsag til, at selskabets bestyrelse havde forsat driften, hvilket havde medf0rt et yderligere tab for selskabet og dets kreditorer. Landsretten frifandt revisorerne. H0jesteret vurderede pa baggrund af det foretagne syn og sk0n, at selskabets revisorer havde begaet fejl og tilsidesat god revisionsskik, men at disse dog ikke kunne anses for at vsre grove fejl. Endvidere fandt H0jesteret ikke, at det var godtgjort, at overholdelse af god revisionsskik ville have haft sa afg0rende betydning for arsregnskabernes udtryk/udvisende, at banken og konkursboets bestyrelse ville have handlet anderledes. H0jesteret stadfsstede under henvisning til den manglende arsagssammenhsng mellem revisorernes fejl og de pastaede tab. (H0jesteret, den 5. februar 2014) Anne Birgitte Gammeljord D M abg@gorrissenfederspiel.com Lars Gr0ngaard D M lg@gorrissenfederspiel.com John Sommer Schmidt D M jss@gorrissenfederspiel.com * r igft Denne orientering er ikke og kan ikke erstatte juridisk radgivning. patager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan henf0res til brugen af orienteringen.