PERSPEKTIVER PÅ UDDANNELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PERSPEKTIVER PÅ UDDANNELSE"

Transkript

1 PERSPEKTIVER PÅ UDDANNELSE Fortograf Per Holten Møller PROJEKTET UNGDOMSUDDANNELSE TIL ALLE Udgivet af 5

2 Forord Da 17 kommuner, KL og Undervisningsministeriet gik sammen om projektet Ungdomsuddannelse til alle i 2007 skete det ud fra et fælles ønske om at få flere unge i gang med en ungdomsuddannelse. Statistikken indikerer tydeligt, at uddannelse bør være højt prioriteret. Har du en uddannelse, har du bedre forudsætninger for at klare dig på arbejdsmarkedet. Mere end 40 pct. af personer uden anden uddannelse end folkeskolen befinder sig udenfor arbejdsstyrken. Uddannelse er vejen til selvforsørgelse og et selvstændigt voksenliv. I tider, hvor utilpassede unge sommetider stjæler dagsordenen, er det vigtigt at gøre opmærksom på et alternativ til de unge. Dette alternativ er uddannelse. Målet er, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er ambitiøst, og der er behov for at gå nye veje, hvis det skal realiseres. Erfaringerne fra det første år viser, at udfordringen er blevet et fælles ansvar for de relevante parter. Når Københavns Kommune danner et lokalt partnerskab med uddannelsesinstitutioner og udstationerer egne medarbejdere til at understøtte uddannelsernes egne initiativer, spændes sikkerhedsnettet under de unge længere ud. Når handelsskolen og gymnasiet i Billund Kommune går sammen og udbyder fælles valgfag samt dyrker et fælles studiemiljø, er der både socialt og fagligt flere gode grunde for de unge til at fortsætte. Og når Ungdommens Uddannelsesvejledning i Horsens-Hedensted går i dialog med virksomhederne om at få de ufaglærte unge i uddannelse, for så senere at få en endnu dygtigere arbejdsressource tilbage, tænker de involverede parter langsigtet. Fra centralt hold er der også fokus på dialog. Barrierer i form af regler eller bureaukrati skal ryddes af banen. Det gøres der noget ved i arbejdet med afbureaukratisering af den offentlige sektor. Eksemplerne ovenfor er blot tre gode eksempler. I denne publikation præsenteres i ti artikler en række andre erfaringer og problemstillinger, der knytter sig til at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi håber, den vil inspirere mange, så endnu flere unge vil få og tage en uddannelseschance. Bertel Haarder Undervisningsminister Erik Nielsen Formand for KL s Arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg 3

3 INDHOLD De behøver jo ikke at vide det Uddannelsesvalg - et godt råd til foraeldrene Rejseholdet fra Brøndby En uddannelse skal man jo ha Psykologen fastholder unge i uddannelse Teknisk skole - også for eliten Fra silo til samarbejde Bagstopper og frontløber i det sociale arbejde Almindelig omgang med almindelige mennesker Når unge rødder går til filmen 4

4 Af Marianne Bjerborg De behøver jo ikke at vide det Sådan svarede en ni-årig københavnerdreng da han blev spurgt, om det var pinligt, at han var dygtig i skolen. Måske er det folkeskolens pædagogik, der skal ændres, hvis vi vil forebygge frafald blandt drengene på ungdomsuddannelserne. Vi ser på køn og præstationer. Thomas på 17 år er i gang med automekanikeruddannelsen. Som en del af sit feltarbejde bad ph.d.-stipendiat i pædagogik, Rasmus Præstmand Hansen, Thomas om et bud på den gode automekanikerelev. Thomas: Jamen altså, det ved jeg ikke. Sådan én med humor og som selvfølgelig laver det, man bliver sat til, men stadigvæk sådan én, som ikke er en lille dengse, men stadigvæk så man kan rende rundt og pjatte lidt, men stadig ikke så det bliver for meget. Sådan midt imellem der. Det vil jeg sige, det er en god elev. Thomas definerer drenge som dengser, hvis de ikke honorerer en bestemt humoristisk kode og pjatter på en helt korrekt måde - ikke for meget eller for lidt, forklarer Præstmand. Den snævre ramme Lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Dorthe Staunæs, har forsket i køn og præstationer i folkeskolen, og hun kan genkende billedet fra mekanikeruddannelsen helt ned i de små klasser. Man skal meget tidligt være opmærksom på om man dyrker den raske dreng som den frække dreng, siger Staunæs. Rammerne er ofte snævre for drengene, men vi skal se på hvorfor de er det. Min pointe er, at det ikke er det biologiske køn - dreng, pige - der er interessant, men det køn der bliver til i samspillet med omverdenen. Blikket der ser Hvordan mulighederne er for at være en dreng på andre måder end den frække, urolige type, som egentlig ikke passer ind i folkeskolen, afhænger af mange forskellige faktorer - kammeratskabskultur i klassen, hvilke lærere der er, hvilken undervisningskultur der er, hvilke elever der er og hvilke forældre. Billedet af hvad der er en rigtig dreng skal laves om, og det kan det blandt andet blive ved, at man som voksen ændrer forventninger. Børn vil gerne leve op til voksnes forventninger, og forventningerne går ofte på, at drengene ikke synes det er sjovt at gå i skole. Man får lavet et billede af drenge som nogle, der er i opposition - og det honorerer de så. Staunæs mener ikke, at pigerne i samme grad kommer i klemme i flinkeskolen. Blandt andre den svenske drengeforsker, Marie Nordberg, har ellers fremført, at det er synd for pigerne, fordi de overpræsterer og bliver syge af det. 5

5 Skoleleder på Taulov skole ved Fredericia, Børge Norup, mener, at innovation på skoleskemaet gavner både pigers og drenges læring. Fotograf Lars Lindskov Staunæs: Jeg tror, at piger har et bredere spektrum at være piger indenfor, og man skal ikke have ondt af dem, men man skal gentænke sin pædagogik, så det også gavner dem. Det er usundt hvis man ser på børns kroppe og udfra den biologi planlægger sin pædagogik. Det er simpelthen ikke nuanceret nok. Innovation og robotter Et af de steder, hvor man har eksperimentet med at gentænke sin pædagogik, er Taulov skole ved Fredericia. Her har alle elever i 8. klasse i et semester haft Innovation på skemaet to timer om ugen. I samarbejde med LEGO har de i grupper programmeret og bygget robotter. Vi forventede nok, at når vi lavede noget teknisk og hands on, så ville vi tabe en del af pigerne, fortæller skoleinspektør Børge Norup. Men det gjorde vi ikke. Vi taber ikke pigerne, når vi arbejder sådan her, men vi vinder de vilde drenge. Børge Norup peger på, at lærerengagementet har smittet af på børnene, og at børnenes positive oplevelser er blevet taget med over i andre fag. Rigtige drenge er måske ikke dydsmønstre, men det behøver pigerne heller ikke at være. Det man lærer i gruppearbejde og i et fag som Innovation er jo at arbejde sammen, formulere sin opgave og at løse den. Det er kompetencer alle har brug for, uanset køn. For Dorthe Staunæs viser eksemplet fra Taulov skole, at en ændret pædagogik udvider rammen for, hvordan man kan være barn - dreng eller pige - i folkeskolen. Og det er meget bedre end at tænke i drenge- og pigeklasser. Den slags bygger jo bare videre på en forestilling om, hvordan en rigtig dreng er. 6

6 Af Thomas Bo Christensen Uddannelsesvalg -et godt råd til foraeldrene Forældre vil det bedste for deres børn, når de skal vælge uddannelse. Men gode intentioner kan blive til bjørnetjenester, hvis de unge føler sig presset. Mange unge er forvirrede, når de går ud af folkeskolen og skal vælge en ungdomsuddannelse. Mulighederne er mange, men det hele skal passe sammen med både lyst og evner. Og så er der jo også far og mor Ifølge Bo Ravn, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning i Holstebro, er forældrene næsten altid positive medspillere, når børnene skal vælge uddannelse. Men omvendt er det ikke unormalt, at de unges valg ikke matcher forældrenes forventninger. I nogle tilfælde kan forældrenes ambitioner og bekymringer på de unges vegne endda have den direkte modsatte effekt af hensigten: Det kan godt virke hæmmende på de unge, at der er så meget pres på dem. De vælger fra i stedet for at vælge til, og i sidste ende tør de måske slet ikke vælge, siger Bo Ravn og forklarer, at det giver uddannelsesvejlederne en stor udfordring, som kun kan løses i dialog med både børn og forældre. Lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Noemi Katznelson, har forsket i forældres påvirkning af børns uddannelsesvalg og er enig: "Forældrene spiller en markant rolle i børns valg af ungdomsuddannelse. Den typiske forælder siger, at deres børn skal vælge efter lyst. Men samtidig er der en tendens til, at forældre har en specifik forestilling om, at for eksempel en gymnasieuddannelse er det bedste." Svær balance Ifølge både Bo Ravn og Noemi Katznelson er det helt naturligt, at forældre ønsker indflydelse på deres børns valg, da uddannelse generelt vægtes som nødvendigt for at kunne klare sig i samfundet. Derfor bakker forældrene op om de unge et langt stykke hen ad vejen, så længe de bare tager en uddannelse. Men omvendt gør de det kun hen til det punkt, hvor de unge vil noget skævt eller utraditionelt. Der bliver de unges frie valg udfordret, forklarer Noemi Katznelson: Her står forældrene i et dilemma, fordi de på den ene side synes, at børnene skal vælge efter interesse, men samtidig bliver de bekymrede for de unges fremtid", siger lektoren. 7

7 Foto StockXpert *FACTS Forældre og Vejledning En undersøgelse fra 2004 foretaget af Rambøll for Undervisningsministeriet bekræfter forældrenes engagement i de unges uddannelsesvalg. Resultaterne viser, at forældre ofte taler med deres børn om uddannelsesvalg, men at kun 31 procent af de adspurgte forældre mener, at deres børn i høj grad er i stand til at træffe valg om uddannelse eller arbejde. 35 procent mener, at børnene kun magter det i nogen grad. Undersøgelsen Forældre og Vejledning kan findes på uvm.dk Hun vurderer, at det ofte er forældrenes egne oplevelser, der spiller ind, når de vejleder deres børn: "Forældrenes egne erfaringer spiller en stor rolle i forhold til, hvad der er bedst for børnene. For eksempel har mange mødre, der ikke selv har haft mulighed for at få en studentereksamen, en ambition om, at deres døtre i hvert fald skal have en." Rådet til forældrene fra både Noemi Katznelson og Bo Ravn er ikke at skrue ned for vejledningen af børnene eller at lade være med at stille kritiske spørgsmål til deres valg. Det gælder derimod om at finde en balance for, hvornår man skal skubbe på, og hvornår man skal trække sig ud. For i sidste ende er det de unges eget valg. Det er fint, at forældrene har ambitioner på børnenes vegne. Men de skal lytte til de unge og deres ønsker. Det duer ikke at presse ting igennem, som de ikke vil. Og nogle gange handler det faktisk bare om at trække vejret og se tiden an, siger Bo Ravn. 8

8 Af Pernille Hansen Rejseholdet fra Brøndby Er det ikke hårdt for ryggen at skulle bære rundt på lamme mennesker? Hvad handler jobbet som social- og sundhedsassistent egentlig om? Spørger du elever i 8. og 9. klasse er deres uvilkårlige svar: Det handler om at vaske gamle mennesker i røven. Rejseholdets mission er at fortælle eleverne, at det faktisk er den mindste del af arbejdet i ældreplejen. Dette er historien om Rejseholdet i Brøndby Kommune, der møder de unge i øjenhøjde til en snak om, hvad det vil sige at gøre en forskel for andre mennesker gennem sit arbejde. Vi er på Langbjergskolen i 8. klasse i Brøndby Strand. Nervøsiteten i rejseholdsgruppen har lagt sig, da teknikken endelig virker. På det hvide lærred ruller et diasshow. Billeder af hverdagen fra ældrecenteret Gildhøjhjemmet afløses af billeder med kendte mennesker som Jason Watt og Peter Lundin. Alt imens Natasja drøner ud i kemilokalet med hittet: Op med ho det min ven. Stemmerne fra de urolige og højtråbende elever bagerst i klassen erstattes nu af stille undren. Generte blikke til sidemanden. Derefter på rejseholdet, der hemmelighedsfuldt vugger i takt til musikken. Rejseholdsdeltagerne består denne dag af fire personer: Sosu-assistent elev Christina Pedersen, sosu-assistent Helle Møller Olesen, sygeplejerske Monica Carlsen og udviklingskonsulent Pernille Hansen. De er på skolen for at vise eleverne, at det ikke kun er gamle mennesker, der har brug for hjælp. Kendte mennesker, psykisk syge og unge på stoffer kommer også i kontakt med hjælpere, assistenter og sygeplejersker. Ét ord - én historie Tavlen er dekoreret med forskellige stikord som Søulk, Højt at flyve og Tandfeen. Pernille beder eleverne om at pege på de ord, der gør dem nysgerrige. Der er historier til hver sætning. Eleverne er hurtigt på banen. En af drengene vælger sætningen Højt at flyve. Monica Carlsen træder frem og fortæller, at hun engang passede en ung fyr, der havde brækket ryggen efter en bytur med druk og stoffer. Han troede, han kunne flyve og springe fra tagryg til tagryg. Det kunne han ikke. Han lå på sygehuset på samme tid som Jason Watt, der havde brækket ryggen efter racerstyrtet. De unge lytter. Er det ikke hårdt for ryggen at skulle bære rundt på lamme mennesker?, spørger en fyr. Christina forklarer, at hun under uddannelsen lærer teknikker til at undgå skader på sin egen krop, når hun hjælper andre. 9

9 Foto StockXpert Selv om det var hårdt, var jeg var meget beæret over at få lov til at komme så tæt på ham og hjælpe ham, mens han levede Flere har hænderne i vejret. Søulk, siger en elev højt. Christina er på. Søulk var en ensom sømand, der levede som udstødt Jehova-medlem. Han ville ikke tale med hjælperne, der kom hos ham. Men jeg gav mig tid, og efter næsten to måneder begyndte han at fortælle om sig selv. Da han døde, var familien kun optaget af at arve hans guldring. Der er helt stille. Selv om det var hårdt, var jeg var meget beæret over at få lov til at komme så tæt på ham og hjælpe ham, mens han levede, siger Christina. Hvor kan I meget Efter godt time slutter rejseholdets foredrag og de spørger, om eleverne har fået noget ud af det. Der kommer kommentarer som: Vi var slet ikke klar over, at I gjorde så meget og Det er sjovt, at I fortæller historier. Det forstår og husker man bedre. Rejseholdet pakker sammen. Fire piger kredser om rejseholdet. De skal lige høre, hvordan man kommer i praktik, og hvornår man kan søge ind på sosu-skolen. Det lyder rigtig spændende, siger én af pigerne, der er overrasket over alt det, man kan bruge uddannelsen til. 10

10 Af Marianne Bjerborg En uddannelse skal man jo ha Det er en udbredt opfattelse i Danmark, at uddannelse er adgangsbillet til det gode liv. Opfattelsen deles af unge med indvandrerbaggrund, og flere af dem går i gang med en ungdomsuddannelse. Men der er malurt i bægeret. Fra 2000 til 2005 er andelen af indvandrere og efterkommere på ungdomsuddannelserne steget støt. Men hvor det skønnes, at 81 procent af en årgang i 2005 vil gennemføre en ungdomsuddannelse, er andelen af unge indvandrere og efterkommere der gennemfører kun 64 procent. Ifølge uddannelsesforsker på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), Peter Koudahl, skal man være forsigtig med at generalisere ud fra tal alene. Der er markant større frafald, men inden for gruppen er der store forskelle. Pakistanske piger på de merkantile uddannelser har fx ligeså stor gennemførelsesprocent som etnisk danske unge, forklarer han. Men unge mænd med tyrkisk baggrund falder ofte fra og starter ikke på anden uddannelse. Ligesom for etnisk danske unge er det især erhvervsuddannelserne, som de unge med anden etnisk baggrund springer fra. Erhvervsuddannelsernes grundforløb har i perioden oplevet en stigning i frafaldet på 7800 elever, ifølge en kørsel fra Danmarks Statistik. Selvom optaget er steget i samme periode, så følger det slet ikke frafaldstakten. Problemet er, at måden, man indtil for nylig tilrettelagde erhvervsuddannelserne på, ikke rettede sig mod de elever, der søgte uddannelserne, men mod nogle man gerne ville have, forklarer Peter Koudahl. Hellere gymnasiet Og de elever, man har, er langt mindre boglige end deres jævnaldrende på de gymnasiale uddannelser. For meget få elever har erhvervsuddannelserne som første prioritet. Undersøgelser viser, at langt over halvdelen af de unge, der starter på en erhvervsuddannelse, ville have valgt gymnasiet, hvis de overhovedet havde kunnet klare det, fortæller lektor på DPU, Ulla Højmark Jensen. I nogle lande, fx Tyrkiet, er håndværker ikke noget man uddanner sig til. Så det kan være svært at forklare familien, at man er i gang med en god uddannelse på en erhvervsskole. 11

11 De er jo også danske unge, præget af idéer om selvrealisering gennem uddannelse. Deres forudsætninger for uddannelse følger deres sociale arv, men det gør deres forventninger ikke. Hun påpeger, at nogle etniske minoritetsforældre har urealistiske forventninger til, at deres børn skal kunne klare lange uddannelser til fx læge, jurist eller ingeniør. Mange har svært ved at navigere i vores komplekse uddannelsessystem. Derfor skal man sikre, at der er gode vejledere, som kan hjælpe de unge og deres familier til at navigere, så de får viden om uddannelsesmuligheder, og mulighed for at reflektere over deres evner og lyster, samt bliver sat i stand til at handle. Etnisk i mødet Langt de fleste undervisere på erhvervsskolerne vil genkende billedet af en gruppe af etniske som bogligt og sprogligt svage. De vil også genkende billedet af unge etnere, som samler sig i grupper. Det mener i hvert fald de to forskere. Der sker noget i skiftet fra grundskole til ungdomsuddannelse, siger Ulla Højmark Jensen. For en stor gruppe af etniske minoritetsunge forsvinder deres netværk af danske venner, og de finder sammen med andre etniske minoritetsunge. Fortsættes næste side Foto StockXpert 12

12 En uddannelse skal man jo ha Fortsat Vil man modvirke denne bevægelse mod at blive perker på en ungdomsuddannelse, kræver det, at man som lærer bevæger sig væk fra undervisningsformen med selvvalgte grupper. Når de unge vælger selv, finder de dygtige sammen med de dygtige, og indvandrere søger sammen med indvandrere. Det sidste dominerer over faglighed, mener Koudahl, mens Højmark Jensen peger på, at det også er vigtigt at dele oplevelser med nogen, man føler ligner én, men at det ikke bør stå alene. De etniske minoritetsunge er forskellige, men de har det tilfælles at omverden erkender dem på deres etnicitet. Det er vigtigt, at vi erkender, at det sociale for de fleste unge fylder ligeså meget som det faglige, så venskaber på tværs af etnicitet skal dyrkes, hvis man vil sikre god integration gennem uddannelse, siger hun. Bagtroppen Karin Daugaard Hansen har som led i sit antropologispeciale fulgt bagtroppen på tandklinikuddannelsen i tyve uger. Det var her, de etniske minoritetsunge primært befandt sig. Alligevel er hun ikke enig i den tolkning af gruppering på etnicitet, som Koudahl og Højmark Jensen ser. Etnicitet er én blandt andre sociale fællesnævnere, der skaber et samlingspunkt for pigerne. Ved at gøre sig ens på tværs af alder, etnicitet og uddannelsesønsker opnår de en følelse af anerkendelse, som skolen ikke giver, for kun få ønsker at være klinikassistenter. De unge er på usikker grund. I deres forestillinger gik vejen til det gode liv via gymnasiet. De er jo også danske unge, præget af idéer om selvrealisering gennem uddannelse. Deres forudsætninger for uddannelse følger deres sociale arv, men det gør deres forventninger ikke, siger Daugaard Hansen. Indsats på flere fronter Uanset vægtningen af etnicitet er de tre enige om, at forebyggelse af frafald skal ske bredt. Daugaard Hansen mener, at det kan rykke ved rekrutteringen, hvis de sociale fag opnår en øget respekt og status. Men også måden, erhvervsuddannelserne er struktureret på, skal i fokus. Den motivation, som projektarbejde og ansvar for egen læring kræver og i teorien skaber, er ikke til stede. I stedet opleves undervisningsformen som ligegyldighed og uforberedthed, siger Karin Daugaard Hansen. Reform 2000 gav eleverne ansvar for egen læring. Den seneste lov fra 2007 kan ses som en anerkendelse af, at den pædagogik var forfejlet, men effekten af loven er ikke begyndt at slå igennem endnu. Men uanset grundskoleforløbet har de unge med etnisk minoritetsbaggrund ofte sværere ved at finde lærepladser. Opsvinget inden for byggeriet har givet plads til flere elever med anden etnisk baggrund, og det skal blive spændende at se, om den udvikling holder, når afmatningen i byggeriet tager til, siger Koudahl. 13

13 Foto StockXpert 14

14 Af Marianne Bjerborg Psykologen fastholder unge i uddannelse Indtil sidste år kunne elever på ungdomsuddannelserne se langt efter psykologhjælp. I oktober 2007 blev social, personlig eller psykologisk rådgivning indsat i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, og det indgår nu i skolernes tilbud. En række tekniske skoler landet over har gennemført forsøg med at tilbyde eleverne psykologhjælp. Disse forsøg ligger til grund for tilføjelsen til bekendtgørelsen. Forskningsleder på Center for Ungdomsforskning og forfatter til bogen De måske egnede på erhvervsuddannelserne, Noemi Katznelson, har evalueret et af projekterne, og hendes konklusion er klar. Vi ved, at nogle frafald skyldes, at unge har personlige problemer, som ikke kan klares af underviserne alene. Hun peger på, at psykologhjælpen skal være let tilgængelig. En anden væsentlig faktor er, at psykologen har et fagligt netværk, mens lærerne udgør tredje ben i den gode psykologordning. Underviserne skal være opmærksomme på, at der findes sådan en ordning. De skal simpelthen vide, hvad de skal gøre med deres observationer. Tilgængelighed Kenneth Frej Raaberg er psykoterapeut på Roskilde Tekniske Skole. Han genkender det med tilgængeligheden. De unge bruger mig, fordi jeg er her, siger han. Vi lever i ventetidernes tidsalder, der er ventetid på medmenneskelighed, og det bøder den her ordning lidt på. For Raaberg er det også vigtigt at være tilgængelig for lærerne, så de heller ikke falder fra. Den store udfordring bliver, hvordan vi gearer hele lærerstaben til at håndtere snart sagt hvem som helst. Når alle elever skal i skole, kommer der jo også nogle, der før i tiden ikke kom, fx dem med diagnoser. Jeg er sparringspartner for lærerne, men hvis de skal blive rigtig gode til at tackle de mange forskellige unge, er der brug for mere bistand, end jeg som enmandshær kan give. Både forsker og praktiker ser det, at modarbejde frafald, som dobbeltsidet. På den ene side står man bedre med en uddannelse. På den anden side er mange unge ikke klar. 15

15 Foto StockXpert *FACTS Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser af 23. oktober Stk 2. Skolen skal endvidere sikre, at de elever, der har behov herfor, tilbydes social, personlig eller psykologisk rådgivning. Skolen fastsætter rammerne for denne rådgivning. Katznelson, Noemi, De måske egnede på erhvervsuddannelserne, Erhvervsskolernes Forlag, 2007 Tempoet er stopklods Beskeden politisk er at man skal i gang med det samme. Visionen om at tage en uddannelse er ikke gal, men tempoet det skal ske i lægger for stort pres på nogle unge, siger Katznelson. Kenneth Raaberg møder dagligt pressede unge. Jeg har banale sager om kærestesorger, og jeg har pigen der er blevet voldtaget af fire fyre. Jeg har mobbeofre og jeg har unge i sorg. Det er hele spekteret af problemer, og uanset om det de har brug for, fire gange coaching, et længere terapiforløb, eller en henvisning til en specialist, så kan de snakke, jeg har med dem, være med til at holde dem i uddannelse. Raaberg tolker sin opgave med fastholdelse af unge i uddannelse som en samfundsøkonomisk opgave. Skolerne har råd til ham, fordi de får gennemførelsestakst. Når jeg gør statistikken op til sommer, er jeg sikker på, at jeg har tjent min løn ind. Det kan altid betale sig at investere i et psykisk sundere samfund. 16

16 Af Rene Pedersen Teknisk skole - også for eliten På EUC Midt i Viborg skal eliteforløb gøre op med tekniske skolers image som et sted kun for bogligt svage elever. Tekniske skoler har traditionelt haft et ry som løsningen for bogligt svage elever. Men på EUC Midt i Viborg er man gået nye veje for også at tiltrække de stærke elever. Fremover skal de stærkeste elever samles i eliteklasser. Hvis vi skal sikre, at der fortsat bliver startet nye virksomheder, så skal de tekniske skoler fortsat tiltrække stærke elever, for det er typisk folk med en erhvervsuddannelse i bagagen, der starter nye virksomheder. Men der er ingen af de stærke elever, der vil vælge teknisk skole, hvis imaget er, at det kun er de svagere elever, vi uddanner, siger skolens direktør, Kirsten Holmgaard. Med regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, hviler der et stort pres på landets tekniske skoler. Derfor har EUC Midt i Viborg opfundet Pyramiden. Et sted hvor skolens svagere elever kan få hjælp, hvis de har svært ved at komme op om morgenen, tager stoffer eller har andre problemer. Pyramiden har været med til at nedbringe frafaldet fra 30 procent i 2005 til 18 procent i Det giver glæde - men også nye udfordringer. Vi er voldsomt tilfredse med, at færre falder fra. Men det gør også noget ved vores image. For hvis man før havde den idé, at det kun var de svage elever, der søger teknisk skole, så bliver det jo endnu værre, når vi fastholder flere svage elever. Derfor er vi nødt til at gøre noget for også at tiltrække de stærke elever, Kirsten Holmgaard. To modeller EUC Midt har parallelt med Pyramiden oprettet to typer eliteklasser for skolens stærkeste elever. Den ene har kørt i et år, og her handler det om at give målrettede unge eller voksne med praktisk erfaring en genvej gennem grundforløbet. Normalt varer det 20 uger. På eliteforløbet kan det gøres på otte uger. 17

17 Forto af Kirsten Holmegaard På EUC Midt i Viborg forsøger Kirsten Holmgaard at ændre skolens image via eliteklasser, så teknisk skole også tiltrækker stærke elever. Eliteklasser på EUC Midt: Model 1 blev lanceret for et år siden. Model 2 går i luften i august 2008 *FACTS For hvad stiller vi op med vores image? For når man samler flere af de svagere elever op, bliver de også meget mere synlige. Formålet er at tiltrække flere stærke elever Model 1 er målrettet elever med praktisk erfaring, der gerne vil hurtigt igennem grundforløbet Model 2 henvender sig til ambitiøse elever med planer om at læse videre Begge modeller giver mulighed for fag på A-C niveau, valgfag og øget fokus på innovative fag Pyramiden: Målgruppen er alle elever med særlige behov. Pt. er omkring 300 elever tilknyttet. Eleverne i Pyramiden har typisk problemer med fremmøde, ordblindhed eller misbrug. Blandt de særlige tiltag er blandt andet lektiehjælp, mentor-ordning og supplerende undervisning. Derudover er der i Pyramiden tilknyttet psykologer og socialpædagoger. Til august lancerer EUC Midt så model 2 af eliteklasserne. Her er målgruppen typisk unge, der gerne vil være ingeniører, men først vil have en faglig uddannelse. Til forskel fra model 1 er der med model 2 tale om et fast forløb på 40 uger. Samtidig er niveauet på enkelte fag højere. Model 1 er for de unge, der har evnerne og bare vil hurtigt igennem. Model 2 er derimod målrettet de unge, der vil være de bedste på deres felt. Vores simple ønske med eliteklasserne er at tiltrække de stærkeste elever, så de ikke som førstevalg tager en studentereksamen. Men det er en proces, der tager tid. Med Pyramiden har vi samlet 300 elever op, men den her proces er meget længere. For hvad stiller vi op med vores image? For når man samler flere af de svagere elever op, bliver de også meget mere synlige, siger Kirsten Holmgaard. 18

18 Af Marianne Bjerborg Fra silo til samarbejde Mængden af opgaver, som skal løses af kommunerne, stiger i disse år. Det kan kalde på nye måder at organisere indsatsen på, hvis man skal holde borgerperspektivet for øje. Kommunerne står overfor mange udfordringer i disse år. Ikke mindst hvordan de skal efterleve Opgave- og strukturreformens mantraer; én indgang for alle og borgeren i centrum. Med mængden af opgaver og en stigende specialiseringsgrad er risikoen, at man glemmer det tværgående perspektiv. Skrækscenariet er, at de borgere med størst behov for systemernes hjælp, løber spidsrod mellem tilbudene eller helt falder ud. Der er en generel tendens i kommunerne til at forsøge at gøre tingene mere fleksible, siger lektor ved Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet, Morten Balle Hansen. Der arbejdes med at udvikle et almindeligt beredskab, hvor man sikrer, at alle involverede kender og bruger hinanden. Morten Balle Hansen peger på, at mange kommuner er blevet meget større. Dermed er sandsynligheden, for at alle sagsbehandlere i en kommune kender de relevante parter, dalet. Nye netværk Den udfordring kan man overordnet set tackle på tre forskellige måder, der kan supplere hinanden. Man kan forbedre de uformelle tværgående relationer ved at gøre det naturligt at bruge hinanden på tværs i organisationen. Sådanne netværk kan fremmes gennem almindelig ledelsesmæssig opbakning og mere systematisk netværksudvikling i form af eksempelvis nøglepersonuddannelser og jævnlige informationsudvekslingsmøder, forklarer Balle Hansen om første strategi. Organisationsændring Der, hvor der er specialgrupper, som meget tydeligt går på tværs af flere sektorer og lovgivninger, kan man også vælge at skabe helt nye organisationsstrukturer. Hvis man har en gruppe borgere, der har behov for særlig indsats - fx unge som jo overgår til anden lovgivning når de fylder 18 år - kan man vælge at lægge hele indsatsen i en formaliseret gruppe. Simpelthen skabe en organisering, der går på tværs. 19

19 Vi har fået et samarbejde op at stå med de unge. De unge deltager på lige fod med toperhvervsfolk og politikere. Vi har tiltro til de unge og deres ambitioner. Matrix Sidste tilgang er at vælge en matrix model. Dette er en projektorienteret tilgang, hvor man skaber projektgrupper med relevante parter, som sammen ser på, hvad udfordringen er og hvordan man kan gøre det bedre. Det drejer sig i bund og grund om at komme ud af siloerne, siger Morten Balle Hansen. Fortsættes næste side Foto StockXpert 20

20 Fra silo til samarbejde fortsat Vi prøver at udfordre uhensigtsmæssigheder, både dem der er kommunalt og dem der er i lovgivningen. Vores mål er at udarbejde en model, hvor der er én indgang for den unge. Det kan fx være ved, at alle relevante medarbejdere nogle dage om ugen er samlet ét sted, forklarer Jens Zachariasen, UU-leder på Bornholm: Når man arbejder sammen, får man større fælles forståelse. Aabenraa Kommune En væsentlig forudsætning for at unge får de rigtige tilbud er, at sagsbehandlerne kender tilbudene. Det er præmissen for en ny hjemmeside, der snart går i luften i Aabenraa. Den hedder slet og ret Den primære målgruppe er det netværk af professionelle i skikkelse af vejledere, sagsbehandlere og undervisere, som er i daglig kontakt med gruppen af udsatte unge i Aabenraa Kommune. Alle andre har dog også adgang til hjemmesiden. Portalen er vigtig især fordi vi er en sammenlagt kommune, fortæller UU-vejleder Niels Christian Rasmussen, ingen kender alle tilbuddene, og der kommer hele tiden nye til. Frederikshavn Kommune Ungwelt.dk er et samarbejde mellem unge, erhvervsfolk, uddannelsesinteressenter og politikere. Ungwelt er de initiativer, tiltag og idéer, der opstår mellem mindst to af parterne, hvoraf den ene altid er de unge. Ambitionen er at skabe unge-miljøer, forøge unges muligheder og gøre kommunen til et attraktivt sted for unge. Vi har fået et samarbejde op at stå med de unge. De unge deltager på lige fod med toperhvervsfolk og politikere. Vi har tiltro til de unge og deres ambitioner, forklarer ungeleder Britta Andersen. Med enkelte tilføjelser bliver netværket nu også brugt i forhold til projektet Ungdomsuddannelse til alle. 21

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Side 1 af 6 22.06.15 22:31 Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Kontakt Journalist RASMUS GIESE JAKOBSEN: RAGJ@kl.dk Andelen af kommunalt ansatte med ikkevestlig baggrund er steget

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12

Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Ungdomsuddannelse til alle Samarbejdsaftale 2011-12 Samarbejde om fastholdelse og forebyggelse mod frafald Aftale mellem Skive Handelsskole, Skive Tekniske Skole, Skive Gymnasium/HF, Socialog sundhedsskolen,

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Indholdsfortegnelse over bilag

Indholdsfortegnelse over bilag Indholdsfortegnelse over bilag Bilag 1: Interview med Helge Bjørneboe Fynsk, Tømrerfaglærer, EUC Syd... 1 Bilag 2: Interview af nyuddannet tømrersvend hos Tømrer-snedkermester Juul Valentin, Simon Borch

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

En brændende platform

En brændende platform LÆS KOMMENTAR Torsdag 28/06 2012 Historisk få vil være faglærte AF: GITTE REDDER Gymnasierne og studenterhuen trækker. Kun hver femte ung, der forlader folkeskolen i denne uge, begynder på en erhvervsuddannelse

Læs mere

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE

DEN STORE MOTIVATIONSKRISE DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi de unges lyst til uddannelse og læring? 2012 Foto Penny Mathews, layout Line Krogh KONFERENCE DEN 22. MAJ DEN STORE MOTIVATIONSKRISE Hvordan styrker vi unges

Læs mere

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold

Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Specialundervisning i forbindelse med højskoleophold Lovgivning og eksempler 2011 Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervisning med en takst pr. årselev. Eleven

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur

Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur - Unges tilgange til valg af videregående uddannelse Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet www.cefu.dk Rationalet

Læs mere

ALLE UNGE GODT FRA START

ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START En svær start på livet kan få omfattende konsekvenser for unge i resten af deres liv. Når mere end hver syvende elev forlader folkeskolen uden at kunne

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

TØNDER 10. 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til 2015 / 2016. Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder

TØNDER 10. 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til 2015 / 2016. Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder sæson 2015 / 2016 2014 / 2015 Campus Tønder velkommen til TØNDER 10 Campus Tønder Tønder10 Martin Hammerichsvej 2 dk-6270 Tønder T: 74928399 M: admin@toender10.dk www.toender10.dk M a r t i n H a mm e

Læs mere

Styrket EUD. Pædagogisk Samarbejde. Formål At udvikle danmarks bedste erhvervsuddannelse At skabe større prestige indenfor erhvervsuddannelsesområdet

Styrket EUD. Pædagogisk Samarbejde. Formål At udvikle danmarks bedste erhvervsuddannelse At skabe større prestige indenfor erhvervsuddannelsesområdet Periode: Juni 201 December 2013 Partnere: BornPro, Jobcenter Bornholm, UU Kontaktperson: Lars Vesløv, Uddannelseschef, Campus Bornholm Pædagogisk Samarbejde Styrket EUD Formål At udvikle danmarks bedste

Læs mere

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk

ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Peter Koudahl koudahl@dpu.dk ERHVERVSUDDANNELSER I FREMTIDEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Peter Koudahl koudahl@dpu.dk Gangen i oplægget Nogle udgangspunkter Paradokser Hvis er problemet med unge, der ikke uddanner sig? Unges brug af

Læs mere

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 1. Indledning Gennemførelsesprocenten på heldagsskoleholdene ligger i de fleste tilfælde højere

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter

Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet. Lars Olsen, journalist og forfatter Uddannelse for de mange Ulighed, kultur og magt i uddannelsessystemet Lars Olsen, journalist og forfatter Disposition: En fortælling fra Nordjylland Hvad skal Danmark leve af og hvad skal de unge mestre?

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Ungdomsliv og uddannelse

Ungdomsliv og uddannelse Ungdomsliv og uddannelse Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Udfordringer fremover Hvordan vil de unges stadig mere nytteorienterede tilgang præge deres interessedrevne

Læs mere

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Kørekort til ungdomsuddannelserne UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Kørekort til ungdomsuddannelser: Søg info på www.ug.dk Velkommen til kørekort til ungdomsuddannelser. I skal nu møde

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Grøn omsorg. Hvad gør vi på landbrugsskolerne? Elin Ruby Maagaard Asmildkloster Landbrugsskole

Grøn omsorg. Hvad gør vi på landbrugsskolerne? Elin Ruby Maagaard Asmildkloster Landbrugsskole Grøn omsorg Hvad gør vi på landbrugsskolerne? Elin Ruby Maagaard Asmildkloster Landbrugsskole Uddannelsesmuligheder i grønne sektor Erhvervsuddannelser mulighed for alle unge Gartner, dyrepasser, greenkeeper,

Læs mere

Gør det noget det virker?

Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center 1 Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center Giver udsatte børn og unge et bedre liv 2 Indholdsfortegnelse 3 Allerød indholdsfortegnelse Brøndby Mød FEC Skole Forældre

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011

NGE OG ALKOHOL. fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 NGE OG ALKOHOL fest eller misbrug? onference d. 18. maj 2011 UNGE OG ALKOHOL - fest eller misbrug? På Center for Ungdomsforsknings årlige majkonference, som afholdes d. 18. maj 2011, er fokus denne gang

Læs mere

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer

Social kapital og Uddannelse. v/rådgivende Sociologer Social kapital og Uddannelse v/rådgivende Sociologer Ungdommen nu til dags Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker

Læs mere

Odense Kommune Børn og Unge Slotsgade 5 5000 Odense C. * flere unge i uddannelse *

Odense Kommune Børn og Unge Slotsgade 5 5000 Odense C. * flere unge i uddannelse * Odense Kommune Børn og Unge Slotsgade 5 5000 Odense C * flere unge i uddannelse * Indhold Uddannelse efter grundskolen er på mange måder afgørende for, hvordan man klarer sig senere i livet. Uddannelse

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Munkebjerg Hotel Munkebjergvej 125 7100 Vejle Mandag den 29. april 2013 28 faglærer havde taget imod tilbuddet om en introduktion og et lille kursus i anvendelse

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område

Bilag 5. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 5 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for det akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 De unge

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Social- og sundhedshjælper. er det dig?

Social- og sundhedshjælper. er det dig? Social- og sundhedshjælper er det dig? 2 Uddannelse til social- og sundhedshjælper Er du interesseret i en spændende uddannelse, er Høje-Taastrup Kommune stedet. Du vil være blandt dygtige kolleger og

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Rekrutteringsstrategi

Rekrutteringsstrategi den Rekrutteringsstrategi Vi ved, at vi kommer til at mangle hænder og hjerner i Næstved Kommune i løbet af få år det illustrerer tal over alderssammensætningen i personalet med al tydelighed. Det er derfor

Læs mere

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE

GODE IDÉER. Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE 10 GODE IDÉER Fokus på arbejdskraftudfordringen ORGANISERING REDSKABER FORANKRING SAMARBEJDS PARTNERE Organisering Redskaber Forankring Samarbejdspartnere Fokus på arbejdskraftudfordringen 10 gode idéer

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Uddannelsestal Middelfart Kommune

Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelsestal Middelfart Kommune Uddannelse til alle II Redigeret og publiceret af Ungdommens Uddannelsesvejledning Lillebælt April 2009 Indhold Uddannelsestal Middelfart Kommune... Uddannelse til alle

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere