PERSPEKTIVER PÅ UDDANNELSE

Transkript

1 PERSPEKTIVER PÅ UDDANNELSE Fortograf Per Holten Møller PROJEKTET UNGDOMSUDDANNELSE TIL ALLE Udgivet af 5

2 Forord Da 17 kommuner, KL og Undervisningsministeriet gik sammen om projektet Ungdomsuddannelse til alle i 2007 skete det ud fra et fælles ønske om at få flere unge i gang med en ungdomsuddannelse. Statistikken indikerer tydeligt, at uddannelse bør være højt prioriteret. Har du en uddannelse, har du bedre forudsætninger for at klare dig på arbejdsmarkedet. Mere end 40 pct. af personer uden anden uddannelse end folkeskolen befinder sig udenfor arbejdsstyrken. Uddannelse er vejen til selvforsørgelse og et selvstændigt voksenliv. I tider, hvor utilpassede unge sommetider stjæler dagsordenen, er det vigtigt at gøre opmærksom på et alternativ til de unge. Dette alternativ er uddannelse. Målet er, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er ambitiøst, og der er behov for at gå nye veje, hvis det skal realiseres. Erfaringerne fra det første år viser, at udfordringen er blevet et fælles ansvar for de relevante parter. Når Københavns Kommune danner et lokalt partnerskab med uddannelsesinstitutioner og udstationerer egne medarbejdere til at understøtte uddannelsernes egne initiativer, spændes sikkerhedsnettet under de unge længere ud. Når handelsskolen og gymnasiet i Billund Kommune går sammen og udbyder fælles valgfag samt dyrker et fælles studiemiljø, er der både socialt og fagligt flere gode grunde for de unge til at fortsætte. Og når Ungdommens Uddannelsesvejledning i Horsens-Hedensted går i dialog med virksomhederne om at få de ufaglærte unge i uddannelse, for så senere at få en endnu dygtigere arbejdsressource tilbage, tænker de involverede parter langsigtet. Fra centralt hold er der også fokus på dialog. Barrierer i form af regler eller bureaukrati skal ryddes af banen. Det gøres der noget ved i arbejdet med afbureaukratisering af den offentlige sektor. Eksemplerne ovenfor er blot tre gode eksempler. I denne publikation præsenteres i ti artikler en række andre erfaringer og problemstillinger, der knytter sig til at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi håber, den vil inspirere mange, så endnu flere unge vil få og tage en uddannelseschance. Bertel Haarder Undervisningsminister Erik Nielsen Formand for KL s Arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg 3

3 INDHOLD De behøver jo ikke at vide det Uddannelsesvalg - et godt råd til foraeldrene Rejseholdet fra Brøndby En uddannelse skal man jo ha Psykologen fastholder unge i uddannelse Teknisk skole - også for eliten Fra silo til samarbejde Bagstopper og frontløber i det sociale arbejde Almindelig omgang med almindelige mennesker Når unge rødder går til filmen 4

4 Af Marianne Bjerborg De behøver jo ikke at vide det Sådan svarede en ni-årig københavnerdreng da han blev spurgt, om det var pinligt, at han var dygtig i skolen. Måske er det folkeskolens pædagogik, der skal ændres, hvis vi vil forebygge frafald blandt drengene på ungdomsuddannelserne. Vi ser på køn og præstationer. Thomas på 17 år er i gang med automekanikeruddannelsen. Som en del af sit feltarbejde bad ph.d.-stipendiat i pædagogik, Rasmus Præstmand Hansen, Thomas om et bud på den gode automekanikerelev. Thomas: Jamen altså, det ved jeg ikke. Sådan én med humor og som selvfølgelig laver det, man bliver sat til, men stadigvæk sådan én, som ikke er en lille dengse, men stadigvæk så man kan rende rundt og pjatte lidt, men stadig ikke så det bliver for meget. Sådan midt imellem der. Det vil jeg sige, det er en god elev. Thomas definerer drenge som dengser, hvis de ikke honorerer en bestemt humoristisk kode og pjatter på en helt korrekt måde - ikke for meget eller for lidt, forklarer Præstmand. Den snævre ramme Lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Dorthe Staunæs, har forsket i køn og præstationer i folkeskolen, og hun kan genkende billedet fra mekanikeruddannelsen helt ned i de små klasser. Man skal meget tidligt være opmærksom på om man dyrker den raske dreng som den frække dreng, siger Staunæs. Rammerne er ofte snævre for drengene, men vi skal se på hvorfor de er det. Min pointe er, at det ikke er det biologiske køn - dreng, pige - der er interessant, men det køn der bliver til i samspillet med omverdenen. Blikket der ser Hvordan mulighederne er for at være en dreng på andre måder end den frække, urolige type, som egentlig ikke passer ind i folkeskolen, afhænger af mange forskellige faktorer - kammeratskabskultur i klassen, hvilke lærere der er, hvilken undervisningskultur der er, hvilke elever der er og hvilke forældre. Billedet af hvad der er en rigtig dreng skal laves om, og det kan det blandt andet blive ved, at man som voksen ændrer forventninger. Børn vil gerne leve op til voksnes forventninger, og forventningerne går ofte på, at drengene ikke synes det er sjovt at gå i skole. Man får lavet et billede af drenge som nogle, der er i opposition - og det honorerer de så. Staunæs mener ikke, at pigerne i samme grad kommer i klemme i flinkeskolen. Blandt andre den svenske drengeforsker, Marie Nordberg, har ellers fremført, at det er synd for pigerne, fordi de overpræsterer og bliver syge af det. 5

5 Skoleleder på Taulov skole ved Fredericia, Børge Norup, mener, at innovation på skoleskemaet gavner både pigers og drenges læring. Fotograf Lars Lindskov Staunæs: Jeg tror, at piger har et bredere spektrum at være piger indenfor, og man skal ikke have ondt af dem, men man skal gentænke sin pædagogik, så det også gavner dem. Det er usundt hvis man ser på børns kroppe og udfra den biologi planlægger sin pædagogik. Det er simpelthen ikke nuanceret nok. Innovation og robotter Et af de steder, hvor man har eksperimentet med at gentænke sin pædagogik, er Taulov skole ved Fredericia. Her har alle elever i 8. klasse i et semester haft Innovation på skemaet to timer om ugen. I samarbejde med LEGO har de i grupper programmeret og bygget robotter. Vi forventede nok, at når vi lavede noget teknisk og hands on, så ville vi tabe en del af pigerne, fortæller skoleinspektør Børge Norup. Men det gjorde vi ikke. Vi taber ikke pigerne, når vi arbejder sådan her, men vi vinder de vilde drenge. Børge Norup peger på, at lærerengagementet har smittet af på børnene, og at børnenes positive oplevelser er blevet taget med over i andre fag. Rigtige drenge er måske ikke dydsmønstre, men det behøver pigerne heller ikke at være. Det man lærer i gruppearbejde og i et fag som Innovation er jo at arbejde sammen, formulere sin opgave og at løse den. Det er kompetencer alle har brug for, uanset køn. For Dorthe Staunæs viser eksemplet fra Taulov skole, at en ændret pædagogik udvider rammen for, hvordan man kan være barn - dreng eller pige - i folkeskolen. Og det er meget bedre end at tænke i drenge- og pigeklasser. Den slags bygger jo bare videre på en forestilling om, hvordan en rigtig dreng er. 6

6 Af Thomas Bo Christensen Uddannelsesvalg -et godt råd til foraeldrene Forældre vil det bedste for deres børn, når de skal vælge uddannelse. Men gode intentioner kan blive til bjørnetjenester, hvis de unge føler sig presset. Mange unge er forvirrede, når de går ud af folkeskolen og skal vælge en ungdomsuddannelse. Mulighederne er mange, men det hele skal passe sammen med både lyst og evner. Og så er der jo også far og mor Ifølge Bo Ravn, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning i Holstebro, er forældrene næsten altid positive medspillere, når børnene skal vælge uddannelse. Men omvendt er det ikke unormalt, at de unges valg ikke matcher forældrenes forventninger. I nogle tilfælde kan forældrenes ambitioner og bekymringer på de unges vegne endda have den direkte modsatte effekt af hensigten: Det kan godt virke hæmmende på de unge, at der er så meget pres på dem. De vælger fra i stedet for at vælge til, og i sidste ende tør de måske slet ikke vælge, siger Bo Ravn og forklarer, at det giver uddannelsesvejlederne en stor udfordring, som kun kan løses i dialog med både børn og forældre. Lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Noemi Katznelson, har forsket i forældres påvirkning af børns uddannelsesvalg og er enig: "Forældrene spiller en markant rolle i børns valg af ungdomsuddannelse. Den typiske forælder siger, at deres børn skal vælge efter lyst. Men samtidig er der en tendens til, at forældre har en specifik forestilling om, at for eksempel en gymnasieuddannelse er det bedste." Svær balance Ifølge både Bo Ravn og Noemi Katznelson er det helt naturligt, at forældre ønsker indflydelse på deres børns valg, da uddannelse generelt vægtes som nødvendigt for at kunne klare sig i samfundet. Derfor bakker forældrene op om de unge et langt stykke hen ad vejen, så længe de bare tager en uddannelse. Men omvendt gør de det kun hen til det punkt, hvor de unge vil noget skævt eller utraditionelt. Der bliver de unges frie valg udfordret, forklarer Noemi Katznelson: Her står forældrene i et dilemma, fordi de på den ene side synes, at børnene skal vælge efter interesse, men samtidig bliver de bekymrede for de unges fremtid", siger lektoren. 7

7 Foto StockXpert *FACTS Forældre og Vejledning En undersøgelse fra 2004 foretaget af Rambøll for Undervisningsministeriet bekræfter forældrenes engagement i de unges uddannelsesvalg. Resultaterne viser, at forældre ofte taler med deres børn om uddannelsesvalg, men at kun 31 procent af de adspurgte forældre mener, at deres børn i høj grad er i stand til at træffe valg om uddannelse eller arbejde. 35 procent mener, at børnene kun magter det i nogen grad. Undersøgelsen Forældre og Vejledning kan findes på uvm.dk Hun vurderer, at det ofte er forældrenes egne oplevelser, der spiller ind, når de vejleder deres børn: "Forældrenes egne erfaringer spiller en stor rolle i forhold til, hvad der er bedst for børnene. For eksempel har mange mødre, der ikke selv har haft mulighed for at få en studentereksamen, en ambition om, at deres døtre i hvert fald skal have en." Rådet til forældrene fra både Noemi Katznelson og Bo Ravn er ikke at skrue ned for vejledningen af børnene eller at lade være med at stille kritiske spørgsmål til deres valg. Det gælder derimod om at finde en balance for, hvornår man skal skubbe på, og hvornår man skal trække sig ud. For i sidste ende er det de unges eget valg. Det er fint, at forældrene har ambitioner på børnenes vegne. Men de skal lytte til de unge og deres ønsker. Det duer ikke at presse ting igennem, som de ikke vil. Og nogle gange handler det faktisk bare om at trække vejret og se tiden an, siger Bo Ravn. 8

8 Af Pernille Hansen Rejseholdet fra Brøndby Er det ikke hårdt for ryggen at skulle bære rundt på lamme mennesker? Hvad handler jobbet som social- og sundhedsassistent egentlig om? Spørger du elever i 8. og 9. klasse er deres uvilkårlige svar: Det handler om at vaske gamle mennesker i røven. Rejseholdets mission er at fortælle eleverne, at det faktisk er den mindste del af arbejdet i ældreplejen. Dette er historien om Rejseholdet i Brøndby Kommune, der møder de unge i øjenhøjde til en snak om, hvad det vil sige at gøre en forskel for andre mennesker gennem sit arbejde. Vi er på Langbjergskolen i 8. klasse i Brøndby Strand. Nervøsiteten i rejseholdsgruppen har lagt sig, da teknikken endelig virker. På det hvide lærred ruller et diasshow. Billeder af hverdagen fra ældrecenteret Gildhøjhjemmet afløses af billeder med kendte mennesker som Jason Watt og Peter Lundin. Alt imens Natasja drøner ud i kemilokalet med hittet: Op med ho det min ven. Stemmerne fra de urolige og højtråbende elever bagerst i klassen erstattes nu af stille undren. Generte blikke til sidemanden. Derefter på rejseholdet, der hemmelighedsfuldt vugger i takt til musikken. Rejseholdsdeltagerne består denne dag af fire personer: Sosu-assistent elev Christina Pedersen, sosu-assistent Helle Møller Olesen, sygeplejerske Monica Carlsen og udviklingskonsulent Pernille Hansen. De er på skolen for at vise eleverne, at det ikke kun er gamle mennesker, der har brug for hjælp. Kendte mennesker, psykisk syge og unge på stoffer kommer også i kontakt med hjælpere, assistenter og sygeplejersker. Ét ord - én historie Tavlen er dekoreret med forskellige stikord som Søulk, Højt at flyve og Tandfeen. Pernille beder eleverne om at pege på de ord, der gør dem nysgerrige. Der er historier til hver sætning. Eleverne er hurtigt på banen. En af drengene vælger sætningen Højt at flyve. Monica Carlsen træder frem og fortæller, at hun engang passede en ung fyr, der havde brækket ryggen efter en bytur med druk og stoffer. Han troede, han kunne flyve og springe fra tagryg til tagryg. Det kunne han ikke. Han lå på sygehuset på samme tid som Jason Watt, der havde brækket ryggen efter racerstyrtet. De unge lytter. Er det ikke hårdt for ryggen at skulle bære rundt på lamme mennesker?, spørger en fyr. Christina forklarer, at hun under uddannelsen lærer teknikker til at undgå skader på sin egen krop, når hun hjælper andre. 9

9 Foto StockXpert Selv om det var hårdt, var jeg var meget beæret over at få lov til at komme så tæt på ham og hjælpe ham, mens han levede Flere har hænderne i vejret. Søulk, siger en elev højt. Christina er på. Søulk var en ensom sømand, der levede som udstødt Jehova-medlem. Han ville ikke tale med hjælperne, der kom hos ham. Men jeg gav mig tid, og efter næsten to måneder begyndte han at fortælle om sig selv. Da han døde, var familien kun optaget af at arve hans guldring. Der er helt stille. Selv om det var hårdt, var jeg var meget beæret over at få lov til at komme så tæt på ham og hjælpe ham, mens han levede, siger Christina. Hvor kan I meget Efter godt time slutter rejseholdets foredrag og de spørger, om eleverne har fået noget ud af det. Der kommer kommentarer som: Vi var slet ikke klar over, at I gjorde så meget og Det er sjovt, at I fortæller historier. Det forstår og husker man bedre. Rejseholdet pakker sammen. Fire piger kredser om rejseholdet. De skal lige høre, hvordan man kommer i praktik, og hvornår man kan søge ind på sosu-skolen. Det lyder rigtig spændende, siger én af pigerne, der er overrasket over alt det, man kan bruge uddannelsen til. 10

10 Af Marianne Bjerborg En uddannelse skal man jo ha Det er en udbredt opfattelse i Danmark, at uddannelse er adgangsbillet til det gode liv. Opfattelsen deles af unge med indvandrerbaggrund, og flere af dem går i gang med en ungdomsuddannelse. Men der er malurt i bægeret. Fra 2000 til 2005 er andelen af indvandrere og efterkommere på ungdomsuddannelserne steget støt. Men hvor det skønnes, at 81 procent af en årgang i 2005 vil gennemføre en ungdomsuddannelse, er andelen af unge indvandrere og efterkommere der gennemfører kun 64 procent. Ifølge uddannelsesforsker på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), Peter Koudahl, skal man være forsigtig med at generalisere ud fra tal alene. Der er markant større frafald, men inden for gruppen er der store forskelle. Pakistanske piger på de merkantile uddannelser har fx ligeså stor gennemførelsesprocent som etnisk danske unge, forklarer han. Men unge mænd med tyrkisk baggrund falder ofte fra og starter ikke på anden uddannelse. Ligesom for etnisk danske unge er det især erhvervsuddannelserne, som de unge med anden etnisk baggrund springer fra. Erhvervsuddannelsernes grundforløb har i perioden oplevet en stigning i frafaldet på 7800 elever, ifølge en kørsel fra Danmarks Statistik. Selvom optaget er steget i samme periode, så følger det slet ikke frafaldstakten. Problemet er, at måden, man indtil for nylig tilrettelagde erhvervsuddannelserne på, ikke rettede sig mod de elever, der søgte uddannelserne, men mod nogle man gerne ville have, forklarer Peter Koudahl. Hellere gymnasiet Og de elever, man har, er langt mindre boglige end deres jævnaldrende på de gymnasiale uddannelser. For meget få elever har erhvervsuddannelserne som første prioritet. Undersøgelser viser, at langt over halvdelen af de unge, der starter på en erhvervsuddannelse, ville have valgt gymnasiet, hvis de overhovedet havde kunnet klare det, fortæller lektor på DPU, Ulla Højmark Jensen. I nogle lande, fx Tyrkiet, er håndværker ikke noget man uddanner sig til. Så det kan være svært at forklare familien, at man er i gang med en god uddannelse på en erhvervsskole. 11

11 De er jo også danske unge, præget af idéer om selvrealisering gennem uddannelse. Deres forudsætninger for uddannelse følger deres sociale arv, men det gør deres forventninger ikke. Hun påpeger, at nogle etniske minoritetsforældre har urealistiske forventninger til, at deres børn skal kunne klare lange uddannelser til fx læge, jurist eller ingeniør. Mange har svært ved at navigere i vores komplekse uddannelsessystem. Derfor skal man sikre, at der er gode vejledere, som kan hjælpe de unge og deres familier til at navigere, så de får viden om uddannelsesmuligheder, og mulighed for at reflektere over deres evner og lyster, samt bliver sat i stand til at handle. Etnisk i mødet Langt de fleste undervisere på erhvervsskolerne vil genkende billedet af en gruppe af etniske som bogligt og sprogligt svage. De vil også genkende billedet af unge etnere, som samler sig i grupper. Det mener i hvert fald de to forskere. Der sker noget i skiftet fra grundskole til ungdomsuddannelse, siger Ulla Højmark Jensen. For en stor gruppe af etniske minoritetsunge forsvinder deres netværk af danske venner, og de finder sammen med andre etniske minoritetsunge. Fortsættes næste side Foto StockXpert 12

12 En uddannelse skal man jo ha Fortsat Vil man modvirke denne bevægelse mod at blive perker på en ungdomsuddannelse, kræver det, at man som lærer bevæger sig væk fra undervisningsformen med selvvalgte grupper. Når de unge vælger selv, finder de dygtige sammen med de dygtige, og indvandrere søger sammen med indvandrere. Det sidste dominerer over faglighed, mener Koudahl, mens Højmark Jensen peger på, at det også er vigtigt at dele oplevelser med nogen, man føler ligner én, men at det ikke bør stå alene. De etniske minoritetsunge er forskellige, men de har det tilfælles at omverden erkender dem på deres etnicitet. Det er vigtigt, at vi erkender, at det sociale for de fleste unge fylder ligeså meget som det faglige, så venskaber på tværs af etnicitet skal dyrkes, hvis man vil sikre god integration gennem uddannelse, siger hun. Bagtroppen Karin Daugaard Hansen har som led i sit antropologispeciale fulgt bagtroppen på tandklinikuddannelsen i tyve uger. Det var her, de etniske minoritetsunge primært befandt sig. Alligevel er hun ikke enig i den tolkning af gruppering på etnicitet, som Koudahl og Højmark Jensen ser. Etnicitet er én blandt andre sociale fællesnævnere, der skaber et samlingspunkt for pigerne. Ved at gøre sig ens på tværs af alder, etnicitet og uddannelsesønsker opnår de en følelse af anerkendelse, som skolen ikke giver, for kun få ønsker at være klinikassistenter. De unge er på usikker grund. I deres forestillinger gik vejen til det gode liv via gymnasiet. De er jo også danske unge, præget af idéer om selvrealisering gennem uddannelse. Deres forudsætninger for uddannelse følger deres sociale arv, men det gør deres forventninger ikke, siger Daugaard Hansen. Indsats på flere fronter Uanset vægtningen af etnicitet er de tre enige om, at forebyggelse af frafald skal ske bredt. Daugaard Hansen mener, at det kan rykke ved rekrutteringen, hvis de sociale fag opnår en øget respekt og status. Men også måden, erhvervsuddannelserne er struktureret på, skal i fokus. Den motivation, som projektarbejde og ansvar for egen læring kræver og i teorien skaber, er ikke til stede. I stedet opleves undervisningsformen som ligegyldighed og uforberedthed, siger Karin Daugaard Hansen. Reform 2000 gav eleverne ansvar for egen læring. Den seneste lov fra 2007 kan ses som en anerkendelse af, at den pædagogik var forfejlet, men effekten af loven er ikke begyndt at slå igennem endnu. Men uanset grundskoleforløbet har de unge med etnisk minoritetsbaggrund ofte sværere ved at finde lærepladser. Opsvinget inden for byggeriet har givet plads til flere elever med anden etnisk baggrund, og det skal blive spændende at se, om den udvikling holder, når afmatningen i byggeriet tager til, siger Koudahl. 13

13 Foto StockXpert 14

14 Af Marianne Bjerborg Psykologen fastholder unge i uddannelse Indtil sidste år kunne elever på ungdomsuddannelserne se langt efter psykologhjælp. I oktober 2007 blev social, personlig eller psykologisk rådgivning indsat i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, og det indgår nu i skolernes tilbud. En række tekniske skoler landet over har gennemført forsøg med at tilbyde eleverne psykologhjælp. Disse forsøg ligger til grund for tilføjelsen til bekendtgørelsen. Forskningsleder på Center for Ungdomsforskning og forfatter til bogen De måske egnede på erhvervsuddannelserne, Noemi Katznelson, har evalueret et af projekterne, og hendes konklusion er klar. Vi ved, at nogle frafald skyldes, at unge har personlige problemer, som ikke kan klares af underviserne alene. Hun peger på, at psykologhjælpen skal være let tilgængelig. En anden væsentlig faktor er, at psykologen har et fagligt netværk, mens lærerne udgør tredje ben i den gode psykologordning. Underviserne skal være opmærksomme på, at der findes sådan en ordning. De skal simpelthen vide, hvad de skal gøre med deres observationer. Tilgængelighed Kenneth Frej Raaberg er psykoterapeut på Roskilde Tekniske Skole. Han genkender det med tilgængeligheden. De unge bruger mig, fordi jeg er her, siger han. Vi lever i ventetidernes tidsalder, der er ventetid på medmenneskelighed, og det bøder den her ordning lidt på. For Raaberg er det også vigtigt at være tilgængelig for lærerne, så de heller ikke falder fra. Den store udfordring bliver, hvordan vi gearer hele lærerstaben til at håndtere snart sagt hvem som helst. Når alle elever skal i skole, kommer der jo også nogle, der før i tiden ikke kom, fx dem med diagnoser. Jeg er sparringspartner for lærerne, men hvis de skal blive rigtig gode til at tackle de mange forskellige unge, er der brug for mere bistand, end jeg som enmandshær kan give. Både forsker og praktiker ser det, at modarbejde frafald, som dobbeltsidet. På den ene side står man bedre med en uddannelse. På den anden side er mange unge ikke klar. 15

15 Foto StockXpert *FACTS Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser af 23. oktober Stk 2. Skolen skal endvidere sikre, at de elever, der har behov herfor, tilbydes social, personlig eller psykologisk rådgivning. Skolen fastsætter rammerne for denne rådgivning. Katznelson, Noemi, De måske egnede på erhvervsuddannelserne, Erhvervsskolernes Forlag, 2007 Tempoet er stopklods Beskeden politisk er at man skal i gang med det samme. Visionen om at tage en uddannelse er ikke gal, men tempoet det skal ske i lægger for stort pres på nogle unge, siger Katznelson. Kenneth Raaberg møder dagligt pressede unge. Jeg har banale sager om kærestesorger, og jeg har pigen der er blevet voldtaget af fire fyre. Jeg har mobbeofre og jeg har unge i sorg. Det er hele spekteret af problemer, og uanset om det de har brug for, fire gange coaching, et længere terapiforløb, eller en henvisning til en specialist, så kan de snakke, jeg har med dem, være med til at holde dem i uddannelse. Raaberg tolker sin opgave med fastholdelse af unge i uddannelse som en samfundsøkonomisk opgave. Skolerne har råd til ham, fordi de får gennemførelsestakst. Når jeg gør statistikken op til sommer, er jeg sikker på, at jeg har tjent min løn ind. Det kan altid betale sig at investere i et psykisk sundere samfund. 16

16 Af Rene Pedersen Teknisk skole - også for eliten På EUC Midt i Viborg skal eliteforløb gøre op med tekniske skolers image som et sted kun for bogligt svage elever. Tekniske skoler har traditionelt haft et ry som løsningen for bogligt svage elever. Men på EUC Midt i Viborg er man gået nye veje for også at tiltrække de stærke elever. Fremover skal de stærkeste elever samles i eliteklasser. Hvis vi skal sikre, at der fortsat bliver startet nye virksomheder, så skal de tekniske skoler fortsat tiltrække stærke elever, for det er typisk folk med en erhvervsuddannelse i bagagen, der starter nye virksomheder. Men der er ingen af de stærke elever, der vil vælge teknisk skole, hvis imaget er, at det kun er de svagere elever, vi uddanner, siger skolens direktør, Kirsten Holmgaard. Med regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, hviler der et stort pres på landets tekniske skoler. Derfor har EUC Midt i Viborg opfundet Pyramiden. Et sted hvor skolens svagere elever kan få hjælp, hvis de har svært ved at komme op om morgenen, tager stoffer eller har andre problemer. Pyramiden har været med til at nedbringe frafaldet fra 30 procent i 2005 til 18 procent i Det giver glæde - men også nye udfordringer. Vi er voldsomt tilfredse med, at færre falder fra. Men det gør også noget ved vores image. For hvis man før havde den idé, at det kun var de svage elever, der søger teknisk skole, så bliver det jo endnu værre, når vi fastholder flere svage elever. Derfor er vi nødt til at gøre noget for også at tiltrække de stærke elever, Kirsten Holmgaard. To modeller EUC Midt har parallelt med Pyramiden oprettet to typer eliteklasser for skolens stærkeste elever. Den ene har kørt i et år, og her handler det om at give målrettede unge eller voksne med praktisk erfaring en genvej gennem grundforløbet. Normalt varer det 20 uger. På eliteforløbet kan det gøres på otte uger. 17

17 Forto af Kirsten Holmegaard På EUC Midt i Viborg forsøger Kirsten Holmgaard at ændre skolens image via eliteklasser, så teknisk skole også tiltrækker stærke elever. Eliteklasser på EUC Midt: Model 1 blev lanceret for et år siden. Model 2 går i luften i august 2008 *FACTS For hvad stiller vi op med vores image? For når man samler flere af de svagere elever op, bliver de også meget mere synlige. Formålet er at tiltrække flere stærke elever Model 1 er målrettet elever med praktisk erfaring, der gerne vil hurtigt igennem grundforløbet Model 2 henvender sig til ambitiøse elever med planer om at læse videre Begge modeller giver mulighed for fag på A-C niveau, valgfag og øget fokus på innovative fag Pyramiden: Målgruppen er alle elever med særlige behov. Pt. er omkring 300 elever tilknyttet. Eleverne i Pyramiden har typisk problemer med fremmøde, ordblindhed eller misbrug. Blandt de særlige tiltag er blandt andet lektiehjælp, mentor-ordning og supplerende undervisning. Derudover er der i Pyramiden tilknyttet psykologer og socialpædagoger. Til august lancerer EUC Midt så model 2 af eliteklasserne. Her er målgruppen typisk unge, der gerne vil være ingeniører, men først vil have en faglig uddannelse. Til forskel fra model 1 er der med model 2 tale om et fast forløb på 40 uger. Samtidig er niveauet på enkelte fag højere. Model 1 er for de unge, der har evnerne og bare vil hurtigt igennem. Model 2 er derimod målrettet de unge, der vil være de bedste på deres felt. Vores simple ønske med eliteklasserne er at tiltrække de stærkeste elever, så de ikke som førstevalg tager en studentereksamen. Men det er en proces, der tager tid. Med Pyramiden har vi samlet 300 elever op, men den her proces er meget længere. For hvad stiller vi op med vores image? For når man samler flere af de svagere elever op, bliver de også meget mere synlige, siger Kirsten Holmgaard. 18

18 Af Marianne Bjerborg Fra silo til samarbejde Mængden af opgaver, som skal løses af kommunerne, stiger i disse år. Det kan kalde på nye måder at organisere indsatsen på, hvis man skal holde borgerperspektivet for øje. Kommunerne står overfor mange udfordringer i disse år. Ikke mindst hvordan de skal efterleve Opgave- og strukturreformens mantraer; én indgang for alle og borgeren i centrum. Med mængden af opgaver og en stigende specialiseringsgrad er risikoen, at man glemmer det tværgående perspektiv. Skrækscenariet er, at de borgere med størst behov for systemernes hjælp, løber spidsrod mellem tilbudene eller helt falder ud. Der er en generel tendens i kommunerne til at forsøge at gøre tingene mere fleksible, siger lektor ved Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet, Morten Balle Hansen. Der arbejdes med at udvikle et almindeligt beredskab, hvor man sikrer, at alle involverede kender og bruger hinanden. Morten Balle Hansen peger på, at mange kommuner er blevet meget større. Dermed er sandsynligheden, for at alle sagsbehandlere i en kommune kender de relevante parter, dalet. Nye netværk Den udfordring kan man overordnet set tackle på tre forskellige måder, der kan supplere hinanden. Man kan forbedre de uformelle tværgående relationer ved at gøre det naturligt at bruge hinanden på tværs i organisationen. Sådanne netværk kan fremmes gennem almindelig ledelsesmæssig opbakning og mere systematisk netværksudvikling i form af eksempelvis nøglepersonuddannelser og jævnlige informationsudvekslingsmøder, forklarer Balle Hansen om første strategi. Organisationsændring Der, hvor der er specialgrupper, som meget tydeligt går på tværs af flere sektorer og lovgivninger, kan man også vælge at skabe helt nye organisationsstrukturer. Hvis man har en gruppe borgere, der har behov for særlig indsats - fx unge som jo overgår til anden lovgivning når de fylder 18 år - kan man vælge at lægge hele indsatsen i en formaliseret gruppe. Simpelthen skabe en organisering, der går på tværs. 19

19 Vi har fået et samarbejde op at stå med de unge. De unge deltager på lige fod med toperhvervsfolk og politikere. Vi har tiltro til de unge og deres ambitioner. Matrix Sidste tilgang er at vælge en matrix model. Dette er en projektorienteret tilgang, hvor man skaber projektgrupper med relevante parter, som sammen ser på, hvad udfordringen er og hvordan man kan gøre det bedre. Det drejer sig i bund og grund om at komme ud af siloerne, siger Morten Balle Hansen. Fortsættes næste side Foto StockXpert 20

20 Fra silo til samarbejde fortsat Vi prøver at udfordre uhensigtsmæssigheder, både dem der er kommunalt og dem der er i lovgivningen. Vores mål er at udarbejde en model, hvor der er én indgang for den unge. Det kan fx være ved, at alle relevante medarbejdere nogle dage om ugen er samlet ét sted, forklarer Jens Zachariasen, UU-leder på Bornholm: Når man arbejder sammen, får man større fælles forståelse. Aabenraa Kommune En væsentlig forudsætning for at unge får de rigtige tilbud er, at sagsbehandlerne kender tilbudene. Det er præmissen for en ny hjemmeside, der snart går i luften i Aabenraa. Den hedder slet og ret Den primære målgruppe er det netværk af professionelle i skikkelse af vejledere, sagsbehandlere og undervisere, som er i daglig kontakt med gruppen af udsatte unge i Aabenraa Kommune. Alle andre har dog også adgang til hjemmesiden. Portalen er vigtig især fordi vi er en sammenlagt kommune, fortæller UU-vejleder Niels Christian Rasmussen, ingen kender alle tilbuddene, og der kommer hele tiden nye til. Frederikshavn Kommune Ungwelt.dk er et samarbejde mellem unge, erhvervsfolk, uddannelsesinteressenter og politikere. Ungwelt er de initiativer, tiltag og idéer, der opstår mellem mindst to af parterne, hvoraf den ene altid er de unge. Ambitionen er at skabe unge-miljøer, forøge unges muligheder og gøre kommunen til et attraktivt sted for unge. Vi har fået et samarbejde op at stå med de unge. De unge deltager på lige fod med toperhvervsfolk og politikere. Vi har tiltro til de unge og deres ambitioner, forklarer ungeleder Britta Andersen. Med enkelte tilføjelser bliver netværket nu også brugt i forhold til projektet Ungdomsuddannelse til alle. 21