PERSPEKTIVER PÅ UDDANNELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PERSPEKTIVER PÅ UDDANNELSE"

Transkript

1 PERSPEKTIVER PÅ UDDANNELSE Fortograf Per Holten Møller PROJEKTET UNGDOMSUDDANNELSE TIL ALLE Udgivet af 5

2 Forord Da 17 kommuner, KL og Undervisningsministeriet gik sammen om projektet Ungdomsuddannelse til alle i 2007 skete det ud fra et fælles ønske om at få flere unge i gang med en ungdomsuddannelse. Statistikken indikerer tydeligt, at uddannelse bør være højt prioriteret. Har du en uddannelse, har du bedre forudsætninger for at klare dig på arbejdsmarkedet. Mere end 40 pct. af personer uden anden uddannelse end folkeskolen befinder sig udenfor arbejdsstyrken. Uddannelse er vejen til selvforsørgelse og et selvstændigt voksenliv. I tider, hvor utilpassede unge sommetider stjæler dagsordenen, er det vigtigt at gøre opmærksom på et alternativ til de unge. Dette alternativ er uddannelse. Målet er, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er ambitiøst, og der er behov for at gå nye veje, hvis det skal realiseres. Erfaringerne fra det første år viser, at udfordringen er blevet et fælles ansvar for de relevante parter. Når Københavns Kommune danner et lokalt partnerskab med uddannelsesinstitutioner og udstationerer egne medarbejdere til at understøtte uddannelsernes egne initiativer, spændes sikkerhedsnettet under de unge længere ud. Når handelsskolen og gymnasiet i Billund Kommune går sammen og udbyder fælles valgfag samt dyrker et fælles studiemiljø, er der både socialt og fagligt flere gode grunde for de unge til at fortsætte. Og når Ungdommens Uddannelsesvejledning i Horsens-Hedensted går i dialog med virksomhederne om at få de ufaglærte unge i uddannelse, for så senere at få en endnu dygtigere arbejdsressource tilbage, tænker de involverede parter langsigtet. Fra centralt hold er der også fokus på dialog. Barrierer i form af regler eller bureaukrati skal ryddes af banen. Det gøres der noget ved i arbejdet med afbureaukratisering af den offentlige sektor. Eksemplerne ovenfor er blot tre gode eksempler. I denne publikation præsenteres i ti artikler en række andre erfaringer og problemstillinger, der knytter sig til at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi håber, den vil inspirere mange, så endnu flere unge vil få og tage en uddannelseschance. Bertel Haarder Undervisningsminister Erik Nielsen Formand for KL s Arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg 3

3 INDHOLD De behøver jo ikke at vide det Uddannelsesvalg - et godt råd til foraeldrene Rejseholdet fra Brøndby En uddannelse skal man jo ha Psykologen fastholder unge i uddannelse Teknisk skole - også for eliten Fra silo til samarbejde Bagstopper og frontløber i det sociale arbejde Almindelig omgang med almindelige mennesker Når unge rødder går til filmen 4

4 Af Marianne Bjerborg De behøver jo ikke at vide det Sådan svarede en ni-årig københavnerdreng da han blev spurgt, om det var pinligt, at han var dygtig i skolen. Måske er det folkeskolens pædagogik, der skal ændres, hvis vi vil forebygge frafald blandt drengene på ungdomsuddannelserne. Vi ser på køn og præstationer. Thomas på 17 år er i gang med automekanikeruddannelsen. Som en del af sit feltarbejde bad ph.d.-stipendiat i pædagogik, Rasmus Præstmand Hansen, Thomas om et bud på den gode automekanikerelev. Thomas: Jamen altså, det ved jeg ikke. Sådan én med humor og som selvfølgelig laver det, man bliver sat til, men stadigvæk sådan én, som ikke er en lille dengse, men stadigvæk så man kan rende rundt og pjatte lidt, men stadig ikke så det bliver for meget. Sådan midt imellem der. Det vil jeg sige, det er en god elev. Thomas definerer drenge som dengser, hvis de ikke honorerer en bestemt humoristisk kode og pjatter på en helt korrekt måde - ikke for meget eller for lidt, forklarer Præstmand. Den snævre ramme Lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Dorthe Staunæs, har forsket i køn og præstationer i folkeskolen, og hun kan genkende billedet fra mekanikeruddannelsen helt ned i de små klasser. Man skal meget tidligt være opmærksom på om man dyrker den raske dreng som den frække dreng, siger Staunæs. Rammerne er ofte snævre for drengene, men vi skal se på hvorfor de er det. Min pointe er, at det ikke er det biologiske køn - dreng, pige - der er interessant, men det køn der bliver til i samspillet med omverdenen. Blikket der ser Hvordan mulighederne er for at være en dreng på andre måder end den frække, urolige type, som egentlig ikke passer ind i folkeskolen, afhænger af mange forskellige faktorer - kammeratskabskultur i klassen, hvilke lærere der er, hvilken undervisningskultur der er, hvilke elever der er og hvilke forældre. Billedet af hvad der er en rigtig dreng skal laves om, og det kan det blandt andet blive ved, at man som voksen ændrer forventninger. Børn vil gerne leve op til voksnes forventninger, og forventningerne går ofte på, at drengene ikke synes det er sjovt at gå i skole. Man får lavet et billede af drenge som nogle, der er i opposition - og det honorerer de så. Staunæs mener ikke, at pigerne i samme grad kommer i klemme i flinkeskolen. Blandt andre den svenske drengeforsker, Marie Nordberg, har ellers fremført, at det er synd for pigerne, fordi de overpræsterer og bliver syge af det. 5

5 Skoleleder på Taulov skole ved Fredericia, Børge Norup, mener, at innovation på skoleskemaet gavner både pigers og drenges læring. Fotograf Lars Lindskov Staunæs: Jeg tror, at piger har et bredere spektrum at være piger indenfor, og man skal ikke have ondt af dem, men man skal gentænke sin pædagogik, så det også gavner dem. Det er usundt hvis man ser på børns kroppe og udfra den biologi planlægger sin pædagogik. Det er simpelthen ikke nuanceret nok. Innovation og robotter Et af de steder, hvor man har eksperimentet med at gentænke sin pædagogik, er Taulov skole ved Fredericia. Her har alle elever i 8. klasse i et semester haft Innovation på skemaet to timer om ugen. I samarbejde med LEGO har de i grupper programmeret og bygget robotter. Vi forventede nok, at når vi lavede noget teknisk og hands on, så ville vi tabe en del af pigerne, fortæller skoleinspektør Børge Norup. Men det gjorde vi ikke. Vi taber ikke pigerne, når vi arbejder sådan her, men vi vinder de vilde drenge. Børge Norup peger på, at lærerengagementet har smittet af på børnene, og at børnenes positive oplevelser er blevet taget med over i andre fag. Rigtige drenge er måske ikke dydsmønstre, men det behøver pigerne heller ikke at være. Det man lærer i gruppearbejde og i et fag som Innovation er jo at arbejde sammen, formulere sin opgave og at løse den. Det er kompetencer alle har brug for, uanset køn. For Dorthe Staunæs viser eksemplet fra Taulov skole, at en ændret pædagogik udvider rammen for, hvordan man kan være barn - dreng eller pige - i folkeskolen. Og det er meget bedre end at tænke i drenge- og pigeklasser. Den slags bygger jo bare videre på en forestilling om, hvordan en rigtig dreng er. 6

6 Af Thomas Bo Christensen Uddannelsesvalg -et godt råd til foraeldrene Forældre vil det bedste for deres børn, når de skal vælge uddannelse. Men gode intentioner kan blive til bjørnetjenester, hvis de unge føler sig presset. Mange unge er forvirrede, når de går ud af folkeskolen og skal vælge en ungdomsuddannelse. Mulighederne er mange, men det hele skal passe sammen med både lyst og evner. Og så er der jo også far og mor Ifølge Bo Ravn, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning i Holstebro, er forældrene næsten altid positive medspillere, når børnene skal vælge uddannelse. Men omvendt er det ikke unormalt, at de unges valg ikke matcher forældrenes forventninger. I nogle tilfælde kan forældrenes ambitioner og bekymringer på de unges vegne endda have den direkte modsatte effekt af hensigten: Det kan godt virke hæmmende på de unge, at der er så meget pres på dem. De vælger fra i stedet for at vælge til, og i sidste ende tør de måske slet ikke vælge, siger Bo Ravn og forklarer, at det giver uddannelsesvejlederne en stor udfordring, som kun kan løses i dialog med både børn og forældre. Lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Noemi Katznelson, har forsket i forældres påvirkning af børns uddannelsesvalg og er enig: "Forældrene spiller en markant rolle i børns valg af ungdomsuddannelse. Den typiske forælder siger, at deres børn skal vælge efter lyst. Men samtidig er der en tendens til, at forældre har en specifik forestilling om, at for eksempel en gymnasieuddannelse er det bedste." Svær balance Ifølge både Bo Ravn og Noemi Katznelson er det helt naturligt, at forældre ønsker indflydelse på deres børns valg, da uddannelse generelt vægtes som nødvendigt for at kunne klare sig i samfundet. Derfor bakker forældrene op om de unge et langt stykke hen ad vejen, så længe de bare tager en uddannelse. Men omvendt gør de det kun hen til det punkt, hvor de unge vil noget skævt eller utraditionelt. Der bliver de unges frie valg udfordret, forklarer Noemi Katznelson: Her står forældrene i et dilemma, fordi de på den ene side synes, at børnene skal vælge efter interesse, men samtidig bliver de bekymrede for de unges fremtid", siger lektoren. 7

7 Foto StockXpert *FACTS Forældre og Vejledning En undersøgelse fra 2004 foretaget af Rambøll for Undervisningsministeriet bekræfter forældrenes engagement i de unges uddannelsesvalg. Resultaterne viser, at forældre ofte taler med deres børn om uddannelsesvalg, men at kun 31 procent af de adspurgte forældre mener, at deres børn i høj grad er i stand til at træffe valg om uddannelse eller arbejde. 35 procent mener, at børnene kun magter det i nogen grad. Undersøgelsen Forældre og Vejledning kan findes på uvm.dk Hun vurderer, at det ofte er forældrenes egne oplevelser, der spiller ind, når de vejleder deres børn: "Forældrenes egne erfaringer spiller en stor rolle i forhold til, hvad der er bedst for børnene. For eksempel har mange mødre, der ikke selv har haft mulighed for at få en studentereksamen, en ambition om, at deres døtre i hvert fald skal have en." Rådet til forældrene fra både Noemi Katznelson og Bo Ravn er ikke at skrue ned for vejledningen af børnene eller at lade være med at stille kritiske spørgsmål til deres valg. Det gælder derimod om at finde en balance for, hvornår man skal skubbe på, og hvornår man skal trække sig ud. For i sidste ende er det de unges eget valg. Det er fint, at forældrene har ambitioner på børnenes vegne. Men de skal lytte til de unge og deres ønsker. Det duer ikke at presse ting igennem, som de ikke vil. Og nogle gange handler det faktisk bare om at trække vejret og se tiden an, siger Bo Ravn. 8

8 Af Pernille Hansen Rejseholdet fra Brøndby Er det ikke hårdt for ryggen at skulle bære rundt på lamme mennesker? Hvad handler jobbet som social- og sundhedsassistent egentlig om? Spørger du elever i 8. og 9. klasse er deres uvilkårlige svar: Det handler om at vaske gamle mennesker i røven. Rejseholdets mission er at fortælle eleverne, at det faktisk er den mindste del af arbejdet i ældreplejen. Dette er historien om Rejseholdet i Brøndby Kommune, der møder de unge i øjenhøjde til en snak om, hvad det vil sige at gøre en forskel for andre mennesker gennem sit arbejde. Vi er på Langbjergskolen i 8. klasse i Brøndby Strand. Nervøsiteten i rejseholdsgruppen har lagt sig, da teknikken endelig virker. På det hvide lærred ruller et diasshow. Billeder af hverdagen fra ældrecenteret Gildhøjhjemmet afløses af billeder med kendte mennesker som Jason Watt og Peter Lundin. Alt imens Natasja drøner ud i kemilokalet med hittet: Op med ho det min ven. Stemmerne fra de urolige og højtråbende elever bagerst i klassen erstattes nu af stille undren. Generte blikke til sidemanden. Derefter på rejseholdet, der hemmelighedsfuldt vugger i takt til musikken. Rejseholdsdeltagerne består denne dag af fire personer: Sosu-assistent elev Christina Pedersen, sosu-assistent Helle Møller Olesen, sygeplejerske Monica Carlsen og udviklingskonsulent Pernille Hansen. De er på skolen for at vise eleverne, at det ikke kun er gamle mennesker, der har brug for hjælp. Kendte mennesker, psykisk syge og unge på stoffer kommer også i kontakt med hjælpere, assistenter og sygeplejersker. Ét ord - én historie Tavlen er dekoreret med forskellige stikord som Søulk, Højt at flyve og Tandfeen. Pernille beder eleverne om at pege på de ord, der gør dem nysgerrige. Der er historier til hver sætning. Eleverne er hurtigt på banen. En af drengene vælger sætningen Højt at flyve. Monica Carlsen træder frem og fortæller, at hun engang passede en ung fyr, der havde brækket ryggen efter en bytur med druk og stoffer. Han troede, han kunne flyve og springe fra tagryg til tagryg. Det kunne han ikke. Han lå på sygehuset på samme tid som Jason Watt, der havde brækket ryggen efter racerstyrtet. De unge lytter. Er det ikke hårdt for ryggen at skulle bære rundt på lamme mennesker?, spørger en fyr. Christina forklarer, at hun under uddannelsen lærer teknikker til at undgå skader på sin egen krop, når hun hjælper andre. 9

9 Foto StockXpert Selv om det var hårdt, var jeg var meget beæret over at få lov til at komme så tæt på ham og hjælpe ham, mens han levede Flere har hænderne i vejret. Søulk, siger en elev højt. Christina er på. Søulk var en ensom sømand, der levede som udstødt Jehova-medlem. Han ville ikke tale med hjælperne, der kom hos ham. Men jeg gav mig tid, og efter næsten to måneder begyndte han at fortælle om sig selv. Da han døde, var familien kun optaget af at arve hans guldring. Der er helt stille. Selv om det var hårdt, var jeg var meget beæret over at få lov til at komme så tæt på ham og hjælpe ham, mens han levede, siger Christina. Hvor kan I meget Efter godt time slutter rejseholdets foredrag og de spørger, om eleverne har fået noget ud af det. Der kommer kommentarer som: Vi var slet ikke klar over, at I gjorde så meget og Det er sjovt, at I fortæller historier. Det forstår og husker man bedre. Rejseholdet pakker sammen. Fire piger kredser om rejseholdet. De skal lige høre, hvordan man kommer i praktik, og hvornår man kan søge ind på sosu-skolen. Det lyder rigtig spændende, siger én af pigerne, der er overrasket over alt det, man kan bruge uddannelsen til. 10

10 Af Marianne Bjerborg En uddannelse skal man jo ha Det er en udbredt opfattelse i Danmark, at uddannelse er adgangsbillet til det gode liv. Opfattelsen deles af unge med indvandrerbaggrund, og flere af dem går i gang med en ungdomsuddannelse. Men der er malurt i bægeret. Fra 2000 til 2005 er andelen af indvandrere og efterkommere på ungdomsuddannelserne steget støt. Men hvor det skønnes, at 81 procent af en årgang i 2005 vil gennemføre en ungdomsuddannelse, er andelen af unge indvandrere og efterkommere der gennemfører kun 64 procent. Ifølge uddannelsesforsker på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), Peter Koudahl, skal man være forsigtig med at generalisere ud fra tal alene. Der er markant større frafald, men inden for gruppen er der store forskelle. Pakistanske piger på de merkantile uddannelser har fx ligeså stor gennemførelsesprocent som etnisk danske unge, forklarer han. Men unge mænd med tyrkisk baggrund falder ofte fra og starter ikke på anden uddannelse. Ligesom for etnisk danske unge er det især erhvervsuddannelserne, som de unge med anden etnisk baggrund springer fra. Erhvervsuddannelsernes grundforløb har i perioden oplevet en stigning i frafaldet på 7800 elever, ifølge en kørsel fra Danmarks Statistik. Selvom optaget er steget i samme periode, så følger det slet ikke frafaldstakten. Problemet er, at måden, man indtil for nylig tilrettelagde erhvervsuddannelserne på, ikke rettede sig mod de elever, der søgte uddannelserne, men mod nogle man gerne ville have, forklarer Peter Koudahl. Hellere gymnasiet Og de elever, man har, er langt mindre boglige end deres jævnaldrende på de gymnasiale uddannelser. For meget få elever har erhvervsuddannelserne som første prioritet. Undersøgelser viser, at langt over halvdelen af de unge, der starter på en erhvervsuddannelse, ville have valgt gymnasiet, hvis de overhovedet havde kunnet klare det, fortæller lektor på DPU, Ulla Højmark Jensen. I nogle lande, fx Tyrkiet, er håndværker ikke noget man uddanner sig til. Så det kan være svært at forklare familien, at man er i gang med en god uddannelse på en erhvervsskole. 11

11 De er jo også danske unge, præget af idéer om selvrealisering gennem uddannelse. Deres forudsætninger for uddannelse følger deres sociale arv, men det gør deres forventninger ikke. Hun påpeger, at nogle etniske minoritetsforældre har urealistiske forventninger til, at deres børn skal kunne klare lange uddannelser til fx læge, jurist eller ingeniør. Mange har svært ved at navigere i vores komplekse uddannelsessystem. Derfor skal man sikre, at der er gode vejledere, som kan hjælpe de unge og deres familier til at navigere, så de får viden om uddannelsesmuligheder, og mulighed for at reflektere over deres evner og lyster, samt bliver sat i stand til at handle. Etnisk i mødet Langt de fleste undervisere på erhvervsskolerne vil genkende billedet af en gruppe af etniske som bogligt og sprogligt svage. De vil også genkende billedet af unge etnere, som samler sig i grupper. Det mener i hvert fald de to forskere. Der sker noget i skiftet fra grundskole til ungdomsuddannelse, siger Ulla Højmark Jensen. For en stor gruppe af etniske minoritetsunge forsvinder deres netværk af danske venner, og de finder sammen med andre etniske minoritetsunge. Fortsættes næste side Foto StockXpert 12

12 En uddannelse skal man jo ha Fortsat Vil man modvirke denne bevægelse mod at blive perker på en ungdomsuddannelse, kræver det, at man som lærer bevæger sig væk fra undervisningsformen med selvvalgte grupper. Når de unge vælger selv, finder de dygtige sammen med de dygtige, og indvandrere søger sammen med indvandrere. Det sidste dominerer over faglighed, mener Koudahl, mens Højmark Jensen peger på, at det også er vigtigt at dele oplevelser med nogen, man føler ligner én, men at det ikke bør stå alene. De etniske minoritetsunge er forskellige, men de har det tilfælles at omverden erkender dem på deres etnicitet. Det er vigtigt, at vi erkender, at det sociale for de fleste unge fylder ligeså meget som det faglige, så venskaber på tværs af etnicitet skal dyrkes, hvis man vil sikre god integration gennem uddannelse, siger hun. Bagtroppen Karin Daugaard Hansen har som led i sit antropologispeciale fulgt bagtroppen på tandklinikuddannelsen i tyve uger. Det var her, de etniske minoritetsunge primært befandt sig. Alligevel er hun ikke enig i den tolkning af gruppering på etnicitet, som Koudahl og Højmark Jensen ser. Etnicitet er én blandt andre sociale fællesnævnere, der skaber et samlingspunkt for pigerne. Ved at gøre sig ens på tværs af alder, etnicitet og uddannelsesønsker opnår de en følelse af anerkendelse, som skolen ikke giver, for kun få ønsker at være klinikassistenter. De unge er på usikker grund. I deres forestillinger gik vejen til det gode liv via gymnasiet. De er jo også danske unge, præget af idéer om selvrealisering gennem uddannelse. Deres forudsætninger for uddannelse følger deres sociale arv, men det gør deres forventninger ikke, siger Daugaard Hansen. Indsats på flere fronter Uanset vægtningen af etnicitet er de tre enige om, at forebyggelse af frafald skal ske bredt. Daugaard Hansen mener, at det kan rykke ved rekrutteringen, hvis de sociale fag opnår en øget respekt og status. Men også måden, erhvervsuddannelserne er struktureret på, skal i fokus. Den motivation, som projektarbejde og ansvar for egen læring kræver og i teorien skaber, er ikke til stede. I stedet opleves undervisningsformen som ligegyldighed og uforberedthed, siger Karin Daugaard Hansen. Reform 2000 gav eleverne ansvar for egen læring. Den seneste lov fra 2007 kan ses som en anerkendelse af, at den pædagogik var forfejlet, men effekten af loven er ikke begyndt at slå igennem endnu. Men uanset grundskoleforløbet har de unge med etnisk minoritetsbaggrund ofte sværere ved at finde lærepladser. Opsvinget inden for byggeriet har givet plads til flere elever med anden etnisk baggrund, og det skal blive spændende at se, om den udvikling holder, når afmatningen i byggeriet tager til, siger Koudahl. 13

13 Foto StockXpert 14

14 Af Marianne Bjerborg Psykologen fastholder unge i uddannelse Indtil sidste år kunne elever på ungdomsuddannelserne se langt efter psykologhjælp. I oktober 2007 blev social, personlig eller psykologisk rådgivning indsat i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, og det indgår nu i skolernes tilbud. En række tekniske skoler landet over har gennemført forsøg med at tilbyde eleverne psykologhjælp. Disse forsøg ligger til grund for tilføjelsen til bekendtgørelsen. Forskningsleder på Center for Ungdomsforskning og forfatter til bogen De måske egnede på erhvervsuddannelserne, Noemi Katznelson, har evalueret et af projekterne, og hendes konklusion er klar. Vi ved, at nogle frafald skyldes, at unge har personlige problemer, som ikke kan klares af underviserne alene. Hun peger på, at psykologhjælpen skal være let tilgængelig. En anden væsentlig faktor er, at psykologen har et fagligt netværk, mens lærerne udgør tredje ben i den gode psykologordning. Underviserne skal være opmærksomme på, at der findes sådan en ordning. De skal simpelthen vide, hvad de skal gøre med deres observationer. Tilgængelighed Kenneth Frej Raaberg er psykoterapeut på Roskilde Tekniske Skole. Han genkender det med tilgængeligheden. De unge bruger mig, fordi jeg er her, siger han. Vi lever i ventetidernes tidsalder, der er ventetid på medmenneskelighed, og det bøder den her ordning lidt på. For Raaberg er det også vigtigt at være tilgængelig for lærerne, så de heller ikke falder fra. Den store udfordring bliver, hvordan vi gearer hele lærerstaben til at håndtere snart sagt hvem som helst. Når alle elever skal i skole, kommer der jo også nogle, der før i tiden ikke kom, fx dem med diagnoser. Jeg er sparringspartner for lærerne, men hvis de skal blive rigtig gode til at tackle de mange forskellige unge, er der brug for mere bistand, end jeg som enmandshær kan give. Både forsker og praktiker ser det, at modarbejde frafald, som dobbeltsidet. På den ene side står man bedre med en uddannelse. På den anden side er mange unge ikke klar. 15

15 Foto StockXpert *FACTS Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser af 23. oktober Stk 2. Skolen skal endvidere sikre, at de elever, der har behov herfor, tilbydes social, personlig eller psykologisk rådgivning. Skolen fastsætter rammerne for denne rådgivning. Katznelson, Noemi, De måske egnede på erhvervsuddannelserne, Erhvervsskolernes Forlag, 2007 Tempoet er stopklods Beskeden politisk er at man skal i gang med det samme. Visionen om at tage en uddannelse er ikke gal, men tempoet det skal ske i lægger for stort pres på nogle unge, siger Katznelson. Kenneth Raaberg møder dagligt pressede unge. Jeg har banale sager om kærestesorger, og jeg har pigen der er blevet voldtaget af fire fyre. Jeg har mobbeofre og jeg har unge i sorg. Det er hele spekteret af problemer, og uanset om det de har brug for, fire gange coaching, et længere terapiforløb, eller en henvisning til en specialist, så kan de snakke, jeg har med dem, være med til at holde dem i uddannelse. Raaberg tolker sin opgave med fastholdelse af unge i uddannelse som en samfundsøkonomisk opgave. Skolerne har råd til ham, fordi de får gennemførelsestakst. Når jeg gør statistikken op til sommer, er jeg sikker på, at jeg har tjent min løn ind. Det kan altid betale sig at investere i et psykisk sundere samfund. 16

16 Af Rene Pedersen Teknisk skole - også for eliten På EUC Midt i Viborg skal eliteforløb gøre op med tekniske skolers image som et sted kun for bogligt svage elever. Tekniske skoler har traditionelt haft et ry som løsningen for bogligt svage elever. Men på EUC Midt i Viborg er man gået nye veje for også at tiltrække de stærke elever. Fremover skal de stærkeste elever samles i eliteklasser. Hvis vi skal sikre, at der fortsat bliver startet nye virksomheder, så skal de tekniske skoler fortsat tiltrække stærke elever, for det er typisk folk med en erhvervsuddannelse i bagagen, der starter nye virksomheder. Men der er ingen af de stærke elever, der vil vælge teknisk skole, hvis imaget er, at det kun er de svagere elever, vi uddanner, siger skolens direktør, Kirsten Holmgaard. Med regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, hviler der et stort pres på landets tekniske skoler. Derfor har EUC Midt i Viborg opfundet Pyramiden. Et sted hvor skolens svagere elever kan få hjælp, hvis de har svært ved at komme op om morgenen, tager stoffer eller har andre problemer. Pyramiden har været med til at nedbringe frafaldet fra 30 procent i 2005 til 18 procent i Det giver glæde - men også nye udfordringer. Vi er voldsomt tilfredse med, at færre falder fra. Men det gør også noget ved vores image. For hvis man før havde den idé, at det kun var de svage elever, der søger teknisk skole, så bliver det jo endnu værre, når vi fastholder flere svage elever. Derfor er vi nødt til at gøre noget for også at tiltrække de stærke elever, Kirsten Holmgaard. To modeller EUC Midt har parallelt med Pyramiden oprettet to typer eliteklasser for skolens stærkeste elever. Den ene har kørt i et år, og her handler det om at give målrettede unge eller voksne med praktisk erfaring en genvej gennem grundforløbet. Normalt varer det 20 uger. På eliteforløbet kan det gøres på otte uger. 17

17 Forto af Kirsten Holmegaard På EUC Midt i Viborg forsøger Kirsten Holmgaard at ændre skolens image via eliteklasser, så teknisk skole også tiltrækker stærke elever. Eliteklasser på EUC Midt: Model 1 blev lanceret for et år siden. Model 2 går i luften i august 2008 *FACTS For hvad stiller vi op med vores image? For når man samler flere af de svagere elever op, bliver de også meget mere synlige. Formålet er at tiltrække flere stærke elever Model 1 er målrettet elever med praktisk erfaring, der gerne vil hurtigt igennem grundforløbet Model 2 henvender sig til ambitiøse elever med planer om at læse videre Begge modeller giver mulighed for fag på A-C niveau, valgfag og øget fokus på innovative fag Pyramiden: Målgruppen er alle elever med særlige behov. Pt. er omkring 300 elever tilknyttet. Eleverne i Pyramiden har typisk problemer med fremmøde, ordblindhed eller misbrug. Blandt de særlige tiltag er blandt andet lektiehjælp, mentor-ordning og supplerende undervisning. Derudover er der i Pyramiden tilknyttet psykologer og socialpædagoger. Til august lancerer EUC Midt så model 2 af eliteklasserne. Her er målgruppen typisk unge, der gerne vil være ingeniører, men først vil have en faglig uddannelse. Til forskel fra model 1 er der med model 2 tale om et fast forløb på 40 uger. Samtidig er niveauet på enkelte fag højere. Model 1 er for de unge, der har evnerne og bare vil hurtigt igennem. Model 2 er derimod målrettet de unge, der vil være de bedste på deres felt. Vores simple ønske med eliteklasserne er at tiltrække de stærkeste elever, så de ikke som førstevalg tager en studentereksamen. Men det er en proces, der tager tid. Med Pyramiden har vi samlet 300 elever op, men den her proces er meget længere. For hvad stiller vi op med vores image? For når man samler flere af de svagere elever op, bliver de også meget mere synlige, siger Kirsten Holmgaard. 18

18 Af Marianne Bjerborg Fra silo til samarbejde Mængden af opgaver, som skal løses af kommunerne, stiger i disse år. Det kan kalde på nye måder at organisere indsatsen på, hvis man skal holde borgerperspektivet for øje. Kommunerne står overfor mange udfordringer i disse år. Ikke mindst hvordan de skal efterleve Opgave- og strukturreformens mantraer; én indgang for alle og borgeren i centrum. Med mængden af opgaver og en stigende specialiseringsgrad er risikoen, at man glemmer det tværgående perspektiv. Skrækscenariet er, at de borgere med størst behov for systemernes hjælp, løber spidsrod mellem tilbudene eller helt falder ud. Der er en generel tendens i kommunerne til at forsøge at gøre tingene mere fleksible, siger lektor ved Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet, Morten Balle Hansen. Der arbejdes med at udvikle et almindeligt beredskab, hvor man sikrer, at alle involverede kender og bruger hinanden. Morten Balle Hansen peger på, at mange kommuner er blevet meget større. Dermed er sandsynligheden, for at alle sagsbehandlere i en kommune kender de relevante parter, dalet. Nye netværk Den udfordring kan man overordnet set tackle på tre forskellige måder, der kan supplere hinanden. Man kan forbedre de uformelle tværgående relationer ved at gøre det naturligt at bruge hinanden på tværs i organisationen. Sådanne netværk kan fremmes gennem almindelig ledelsesmæssig opbakning og mere systematisk netværksudvikling i form af eksempelvis nøglepersonuddannelser og jævnlige informationsudvekslingsmøder, forklarer Balle Hansen om første strategi. Organisationsændring Der, hvor der er specialgrupper, som meget tydeligt går på tværs af flere sektorer og lovgivninger, kan man også vælge at skabe helt nye organisationsstrukturer. Hvis man har en gruppe borgere, der har behov for særlig indsats - fx unge som jo overgår til anden lovgivning når de fylder 18 år - kan man vælge at lægge hele indsatsen i en formaliseret gruppe. Simpelthen skabe en organisering, der går på tværs. 19

19 Vi har fået et samarbejde op at stå med de unge. De unge deltager på lige fod med toperhvervsfolk og politikere. Vi har tiltro til de unge og deres ambitioner. Matrix Sidste tilgang er at vælge en matrix model. Dette er en projektorienteret tilgang, hvor man skaber projektgrupper med relevante parter, som sammen ser på, hvad udfordringen er og hvordan man kan gøre det bedre. Det drejer sig i bund og grund om at komme ud af siloerne, siger Morten Balle Hansen. Fortsættes næste side Foto StockXpert 20

20 Fra silo til samarbejde fortsat Vi prøver at udfordre uhensigtsmæssigheder, både dem der er kommunalt og dem der er i lovgivningen. Vores mål er at udarbejde en model, hvor der er én indgang for den unge. Det kan fx være ved, at alle relevante medarbejdere nogle dage om ugen er samlet ét sted, forklarer Jens Zachariasen, UU-leder på Bornholm: Når man arbejder sammen, får man større fælles forståelse. Aabenraa Kommune En væsentlig forudsætning for at unge får de rigtige tilbud er, at sagsbehandlerne kender tilbudene. Det er præmissen for en ny hjemmeside, der snart går i luften i Aabenraa. Den hedder slet og ret Den primære målgruppe er det netværk af professionelle i skikkelse af vejledere, sagsbehandlere og undervisere, som er i daglig kontakt med gruppen af udsatte unge i Aabenraa Kommune. Alle andre har dog også adgang til hjemmesiden. Portalen er vigtig især fordi vi er en sammenlagt kommune, fortæller UU-vejleder Niels Christian Rasmussen, ingen kender alle tilbuddene, og der kommer hele tiden nye til. Frederikshavn Kommune Ungwelt.dk er et samarbejde mellem unge, erhvervsfolk, uddannelsesinteressenter og politikere. Ungwelt er de initiativer, tiltag og idéer, der opstår mellem mindst to af parterne, hvoraf den ene altid er de unge. Ambitionen er at skabe unge-miljøer, forøge unges muligheder og gøre kommunen til et attraktivt sted for unge. Vi har fået et samarbejde op at stå med de unge. De unge deltager på lige fod med toperhvervsfolk og politikere. Vi har tiltro til de unge og deres ambitioner, forklarer ungeleder Britta Andersen. Med enkelte tilføjelser bliver netværket nu også brugt i forhold til projektet Ungdomsuddannelse til alle. 21

PERSPEKTIVER PÅ UDDANNELSE

PERSPEKTIVER PÅ UDDANNELSE PERSPEKTIVER PÅ UDDANNELSE Fortograf Per Holten Møller PROJEKTET UNGDOMSUDDANNELSE TIL ALLE Udgivet af 5 Forord Da 17 kommuner, KL og Undervisningsministeriet gik sammen om projektet Ungdomsuddannelse

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund

Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Side 1 af 6 22.06.15 22:31 Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Kontakt Journalist RASMUS GIESE JAKOBSEN: RAGJ@kl.dk Andelen af kommunalt ansatte med ikkevestlig baggrund er steget

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Hvis uddannelse er eneste vej frem?

Hvis uddannelse er eneste vej frem? Hvis uddannelse er eneste vej frem? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Generelle udfordringer til unge i dag Stadig større pres på unge til at tage en uddannelse og

Læs mere

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde

Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Unges vej mod ungdomsuddannelserne - om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde Mette Pless og Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning LLD, Danmarks Pædagogiske

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Ordet til de unge. Det er disse ideer og anbefalinger til forældre, vejledere og skoler, som vi bringer et udpluk af her. God læselyst!

Ordet til de unge. Det er disse ideer og anbefalinger til forældre, vejledere og skoler, som vi bringer et udpluk af her. God læselyst! Ordet til de unge Ordet til de unge I dagens Danmark taber vi desværre alt for mange børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund i skolesystemet. Mange taler om, hvad der bør gøres, for at disse unge får

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

Nutidens unge fremtidens sygeplejesker

Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Af Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem:

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem: UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE: SPEAK UP Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv. Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen Den 1. januar 2010 fyldte Center for Ungdomsforskning 10 år. De mange projekter og arrangementer,

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

Indledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog.

Indledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog. Indledning Hej kære læser Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog. Jeg hedder Kirsten og er en 24 årig blogger, som interesserer mig for selvkærlighed og personlig udvikling og det at få det bedste

Læs mere

Ungdomsliv og uddannelse

Ungdomsliv og uddannelse Ungdomsliv og uddannelse Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Udfordringer fremover Hvordan vil de unges stadig mere nytteorienterede tilgang præge deres interessedrevne

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk

Unge, identitet, motivation og valg Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Carsten Hegnsvad, lektor cand psyk Fremtidens folkeskole i Odder: Overbygning og ungdom Hvordan bidrager vi til at 95 pct. af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvad kan vi gøre for, at eleverne

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Studievejlederkonference

Studievejlederkonference Studievejlederkonference Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse

Læs mere

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater

Læs mere

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor

Læs mere

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. 14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! 09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

WORKSHOP 10. HVORDAN HÅNDTERER LÆRERNE PÅ ERHVERVSSKOLERNE KRAVENE OM, AT ALLE SKAL GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE?

WORKSHOP 10. HVORDAN HÅNDTERER LÆRERNE PÅ ERHVERVSSKOLERNE KRAVENE OM, AT ALLE SKAL GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE? WORKSHOP 10. HVORDAN HÅNDTERER LÆRERNE PÅ ERHVERVSSKOLERNE KRAVENE OM, AT ALLE SKAL GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE? Peter Koudahl Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik DPU koudahl@dpu.dk

Læs mere

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater

UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater UTA-projektet, baggrund, forløb og resultater WS 7 på konferencen Jagten på 95 pct. hvad virker? 22. november 2010 v/ Jan Bauditz, Chefkonsulent, KL, Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse Dagsorden

Læs mere

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Motivation og unges lyst til læring

Motivation og unges lyst til læring Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver

Læs mere

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer1: Vil du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Jon: Hvad er det jeg skal fortælle om min baggrund? Interviewer2: Du kan fortælle os lige det du har lyst til, om dig og dit liv. Jon: Jeg

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Udgangspunktet for relationen er:

Udgangspunktet for relationen er: SUF Albertslund er et omfattende støttetilbud til udsatte mennesker i eget hjem, men tilbyder også udredninger og andre løsninger. F.eks. hjemløse, potentielle hjemløse og funktionelle hjemløse. Støtte

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE

FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE FLERE KØBENHAVNERE MED IKKE-VESTLIG BAG- GRUND SKAL I JOB OG UDDANNELSE Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil halvere merledigheden for københavnere med ikke-vestlig baggrund og hjælpe flere i gang

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af

Læs mere

De overordnede mål for BUUs arbejde på ungeområdet er den kommunale

De overordnede mål for BUUs arbejde på ungeområdet er den kommunale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 25. august 2014 Cover til unge-initiativer i Budget 2015 Overordnede mål Unge i København skal have gode rammer for at vokse op, udvikle sig og komme godt

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling. Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen

Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling. Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen Layout & Tegninger: Kenneth Nytoft & Terese Skovhus www.teaterbloom.dk Dette materiale

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere