MATPLANTER BIOLOGISK MANGFOLD I LANDBRUKETS TJENESTE

Transkript

1 MATPLANTER BIOLOGISK MANGFOLD I LANDBRUKETS TJENESTE Morten Rasmussen SEMINAR: TIRSDAG 1. SEPTEMBER KL , LITTERATURHUSET I OSLO Arrangør: Oikos Økologisk Norge, med støtte av Landbruksdirektoratet og forskningsprosjektet COBRA

2 MATPLANTER BEVARING OG BRUG AF PLANTEGENETISKE RESSOURCER Morten Rasmussen Seniorrådgiver, Norsk genressurssenter

3 HVAD VIL JEG TALE OM? Hvad er en plantegenetisk ressource og hvorfor er den vigtig? Bevaring i Klonarkiver og Frø-genbank Hvad er bærekraftig brug? Hvorfor skal vi bruge mangfolden? Hvilke udfordringer står vi overfor?

4 PLANTEGENETISK RESSOURCE Al biologisk mangfold, som har noget med vores nytteplanter at gøre; al forskellighed, der udspringer af forskelle i generne. Og som potentielt kan bruges til at tilpasse og forbedre vores kulturplanter: Tid: Nye sorter, ældre sorter udgået af markedet, gamle sorter, sorter fra det tidlige industrialiserede jordbrug, gamle landracer af kulturplanter, arternes oprindelige stamformer, vilde slægtninge Teknik: Velbeskrevet forskningsmateriale, mutanter, «genetic stocks», DH-populationer, NIL s, markørpopulationer, etc Tilasning: Eksotisk materiale, ikke klimatilpasset, men indeholdende vigtige gener!

5 ENGENE «NORGES REGNSKOVE» DE VILDE SLÆGTNINGE

6 Feed the 9 11 billions!

7 HVORFOR VIGTIG? Al bærekraftig fødevare-produktion er baseret på adgang til tilpassede plantesorter. Tilpassede, sorter der spirer, vokser, blomstrer og modner på ret tidspunkt. Som tåler lange dage om sommeren, kort vækstsæson og lave temperaturer her Robuste sorter, som giver stabilt, sundt / frisk og godt udbytte af høj kvalitet. Med færrest mulige indsatsmidler. Sorter skifter over tid - nye sorter er vigtig for at opretholde produktivitet. Landbrug arbejder med liv!

8

9

10 KLONARKIVER OG FRØGENBANKER

11 BEVARINGS METODE ~ GENETIK Nogle arter reproduceres med frø. Da giver frøet en planter, der er identisk med moderplanten. = bevares som frø Frø-genbank Nogle planter reproduceres ved stiklinger, podekviste, knolde eller rod/udløbere. Frø vil give en «ny/anden» sort. = bevares som klon Klonarkiv / mark-genbank

12 Frø-genbank - NordGen Aktiv samling Alnarp Sverige Basissamling - Årslev Danmark Sikkerhedslager Svalbard Norge

13 KLONARKIVERNE 21 i Norge Frugt æble, pære, blomme, kirsebær Bær ribs, solbær, stikkelsbær, bringebær Grønsager rabarber, løg, potet Specielle arter f.eks. humle Prydplanter stauder, roser, buske, træer 2 x 2 individer, 2 lokaliteter Placeret ved universiteter, forskningsinstitutter, museer, botaniske haver, bygdetun, og private.

14

15 BÆREKRAFTIGT BRUG HVORFOR SKAL VI BRUGE MANGFOLDEN?

16 GENETISKE LØSNINGER PÅ Klimaforandringer Varmere, mere regn, tørkeperioder, mere ustadigt Miljø-skånsomt jordbrug Færre bekæmpelsesmidler, mindre gødskning Udnytte økosystem-tjenesterne bedre Udnytte den levende jord bedre Resistens mod (nye) sygdomme og skadevoldere Bedre næringsstof-udnyttelse Markedstilpasning - kvalitet

17 EKS.: ENKELTE GENER - MUTATIONER Løsningslag for frø Dværg-gener i korn Meldug-resistens i byg

18 Frø-kæden - Værdikæden for frø & formeringsmateriale

19 Generic genetic - knowledge Plant biotechnology methods Værdi-kæden for frø & formeringsmateriale Society Consumer Plant genetic resourcdes - variation Food industry - processing Plant breeding research Comodity trade Pre-breeding - adaptation Plant breeding - variety production Testing /registr ation Seed production Marketing Grower

20 Generic genetic - knowledge Society Plant biotechnology methods Consumer Plant genetic resourcdes - variation Food industry - processing Plant breeding research Pre-breeding - adaptation Plant breeding - variety production Testing /registr ation Seed production Marketing Grower Comodity trade

21 ? Plant Pre-breeding Generic Plant genetic Plant - Plant Testing genetic biotechnology resourcdes breeding adaptation breeding /registr - - variation - variety knowledge research ation methods production Grower Comodity Food trade industry - Society Seed Marketingprocessing Consumer production

22 UDFORDRINGER!

23 HVOR STÅR VI NU? Øget behov for klimatilpasning!! Grøn omstilling/miljømål/bærekraftig intensificering bærekraftig madproduktion Ressourcekrævende, - bioenergi? Forædling i færre afgrøder, på færre lokaliteter Begrænset afprøvning af sorter Snæver frøproduktion få sorter til større markeder «Forældreløse afgrøder» - ingen forædling, ingen frøproduktion Behov for at fastholde og udvikle kernekompetancer Mister biodiversitet! Arter og biotoper forsvinder Behov for en fordoblet madproduktion i 2050 globalt

24 HVAD HAR VI? Nye præcisionsmetoder til forædling Voksende samarbejde om brug af genressourcer Har en begrænset men vigtig & dygtig Norsk planteforædling Nye netværk med ambitioner for de «forælderløse arter» Deltagerbaseret forædling i gang? Begyndende «In Situ bevaring» af vilde slægtninge Færder Øget interesse og øget bevidsthed! Madspild Bio-mangfold Klima og miljøhensyn Politisk bevågenhed Ingen andre gør arbejdet for os, vi må selv i gang!

25 Tak til Oikos Åsmund Asdal NordGen Nina, Kjersti og Anna på NGRS

26 TAKK FOR OPPMERKSOMHETEN! - og for at klare min «danske dialekt».