Ny undersøgelse: Gyllevogne øger vejsliddet med 34%

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny undersøgelse: Gyllevogne øger vejsliddet med 34%"

Transkript

1 Trafikplanlægning i ét blik Ny undersøgelse: Gyllevogne øger vejsliddet med 34% Motorvejskryds Vejle - Planlægning og udførelse Letbanen er blot et led i mobilitetskæden

2 INDHOLD N KOLOFON ISSN Nummer årgang 91 Udgivet af TRAFIK & VEJE ApS, reg. nr (Dansk Vejtidsskrift) Produktion, regnskab, administration og annoncesalg: Grafisk Design (ISO 14001) Nørregade Farsø Telf Fax Regnskab/abonnement/annoncer: Inge Rasmussen Kontortid: Mandag - torsdag kl Abonnementspris: Kr. 700,- + moms pr. år Kr. 975,- udland, inkl. porto Løssalg: Kr. 90,- + moms og porto Medlem af: Oplag: eksemplarer if. Fagpressens Medie Kontrol for året Redaktion: Civ. ing. Svend Tøfting (ansv. redaktør) Wibroesvej Aalborg Mobil: Civ. ing. Tim Larsen (redaktør) Parkvej Virum Telf Fax Mobil: Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Fagpanel: Akademiingeniør, Carl Johan Hansen Ole Grann Andersson Chefkonsulent Hans Jørgen Larsen, Vejdirektoratet Cand.jur., René Aggersbjerg, LE34 Direktør Lene Herrstedt, Trafitec ApS Projektleder Søren Brønchenburg, Vejdirektoratet Lektor Lars Bolet, Aalborg Universitet Seniorforsker Mette Møller, DTU Transport Sekretariatschef Jens E. Pedersen, VEJ-EU Ingeniør Bente Rands Mortensen, Silkeborg Kommune Ingeniør Gustav Friis, Aalborg kommune Afdelingsleder Helle Huse, Rambøll Civilingeniør Søren Underlien Jensen, Trafitec Månedens synspunkt 3 Mobilitet er blevet det nye sort. Hvorfor? kan man så spørge Større anlæg Søren Andersen 4 Trafikafvikling i forbindelse med udbygning af en motorvej. Motorvejsudbygningen Skærup - Vejle Nord 24 Ny organisering af trafikafviklingsarbejdet. Motorvejsudbygningen Nørre Aaby-Middelfart 35 Motorvejskryds Vejle - Planlægning og udførelse 50 Trafikafvikling af lokalveje ved motorvejsbyggeri. Motorvejen Funder-Låsby Mobilitet Troels Andersen 8 Pilotprojekt om Mobilitetsplaner for Rådhuse 12 Trafikplanlægning i ét blik 14 Mobilitetsplanlægning - effektfuldt samarbejde om transportadfærd 20 Kollektiv trafik og delebiler - en samlet løsning 30 Smart mobilitet 32 Nordstjerneskolen - en skole i bevægelse 38 Bikeability - input til fremtidens cykelplanlægning 40 Nye veje til samkørsel 43 ECOMM Letbanen er blot et led i mobilitetskæden 52 Bæredygtig mobilitetsplanlægning Diverse 10 Energibesparelse i logostikkæder - muligheder og barrierer 18 Lokaltrafik tænkes ind fra begyndelsen i Femern-projektet 22 Evaluering af projekt Bad boys Biker 26 Ny undersøgelse: Gyllevogne øger vejsliddet med 34% 47 Femern tunnel står færdig i Nyt fra Vejreglerne 54 Kalenderen 55 Leverandørregister Kopiering af tekst og billeder til erhvervsmæssig benyttelse må kun ske med Trafik & Veje's tilladelse. TRAFIK & VEJE er på internettet: 2 TRAFIK & VEJE 2014 MAJ

3 Månedens synspunkt Af Troels Andersen, Trafik & Anlæg, Odense Kommune Mobilitet er blevet det nye sort. Hvorfor? kan man så spørge Det handler om at fokusere på danskernes behov for at transportere sig, hvor man forsøger at anvise andre transportformer end de nuværende. Typisk er anbefalingen mindre bil og mere af de andre transportformer gang, cykling, kollektiv trafik og kombinationstransport. Der kan også være tale om andre ruter og tidspunkter som del af en ændret mobilitet. Biler er helt okay, men de er bedst, når turen går ud af byen. Det handler om, at din mobilitet ikke må begrænse andres mobilitet, da vi alle skal være her. Danmark er bestemt ikke førende inden for mobilitetsområdet, her er flere europæiske byer foran os. Men det skyldes nok, at vi altid har været rigtig gode på et område cykeltrafik. Desuden har de danske bilafgifter holdt bilejerskabet ret lavt indtil nu. Afgiftsnedsættelsen på mikrobilerne og ret begrænsede trængselsproblemer på motorvejene betyder, at især de større byer i de kommende år vil stå over for store trængselsproblemer. Der er hverken politisk vilje eller økonomi til at bygge sig ud af problemerne. Derfor har de 4 største byer nu lavet mobilitetsplaner og projekter, der skal sikre, at alle kommer rundt på en smartere måde. Samtidig har de hvert deres letbaneprojekt, der vil løfte den kollektive trafik op på niveau med andre europæiske storbyer. Letbanerne løser ikke alle problemerne. Derfor arbejdes der også for, at specielt cyklen skal fungere som tilbringersystem til letbanen. Cykelparkering på stationerne er vigtigt, således at kunderne ikke kun kommer fra et smalt bånd omkring skinnetraceet men reelt kan hentes flere kilometre derfra. Et andet eksempel på ny mobilitet er kombinationen af bil og cykel. Kør ind mod byen, parker i kanten og tag cyklen til jobbet. Parkering er gratis, og cyklen står aflåst nemt og enkelt. "Mobil i Odense" er et eksempel på, at man også kan skabe bedre mobilitet igennem organisering. Her samles hele kommunens visiterede kørsel til næsten 100 millioner kr. årligt i en ny enhed, der vil benytte nye muligheder som f.eks. elcykler og gåbusser til løsning af borgernes mobilitet, så sundheden forbedres og udgifterne reduceres. Kigger vi mod Tyskland, er tendensen allerede klar de unge taber interessen for at eje en bil. Adgang til informationer, kommunikation og mobilitet er vigtigere end selve det at eje sin egen bil. Privat udlejning af sin egen bil er allerede kommet til Danmark via to firmaer. Smart mobilitet er billigere for den enkelte og for samfundet. Flere får mere motion, og bykvaliteten stiger til gavn for beboere og erhvervsliv. Nok var vi ikke de første, men vi har chancen for at blive de bedste! < TRAFIK & VEJE 2014 MAJ 3

4 STØRRE ANLÆG Trafikafvikling i forbindelse med udbygning af en motorvej Motorvejsudbygningen Skærup Vejle Nord Hvordan skulle vi håndtere trafikanterne på en af de mest befærdede motorveje i Jylland? Det var den store udfordring på et af de første store udbygningsprojekter vest for Storebælt udbygningen af motorvejen mellem Skærup og Vejle. Af projektleder Robin Højen Madsen. Vejdirektoratet Succeskriteriet var fremkommelighed og trafiksikkerhed. Trafikken skulle afvikles med skiltet hastighed på 80 km/t, og overledninger skulle etableres i henhold til denne hastighed. Mellem TSA 61 Vejle Syd og TSA 60 Vejle nord ville vi gerne kunne opretholde 3 kørespor i hver retning længst muligt i anlægsperioden. Med en årsdøgnstrafik i 2010 på hhv. ca Ådt og Ådt over Vejlefjordbroen og mellem Skærup og Vejlefjordbroen var det vigtigt med en veltilrettelagt plan. Ambitionen var derudover fra starten af at korte anlægsperioden markant ned hvilket jo lykkedes! Vi kunne hente en del erfaringer med trafikafvikling øst for Storebælt i forbindelse med udbygning af M3, men vi skelede også til vores naboland mod syd, Tyskland, som i mange år har gennemført trafikafvikling i forbindelse udbygning af motorveje. Vi er nogle, der ikke flyver på ferie, men kører på ferie, så vi har i adskillige år i vores naboland mod syd oplevet vejarbejde på blandt andet A1 mellem Hamburg og Bremen (suk 70 km vejarbejdet), A5 Kassel- Freiburg, A7 Flensburg-Ulm. Overledning over i modsatte kørebane, smalle spor over en strækning på 6 til 10 km, trafikværn mellem kørselsretningerne, ingen eller få nødlommer, en hvilestrækning på 6-10 km, hvor der var mulighed for at rase af inden en ny overledning 6-10 km vejarbejde. Trafikafviklingen ved vejarbejdet i Tyskland er kendetegnet ved ensartethed. Man flytter ikke rundt med trafikken i anlægssæsonen, som er mellem marts og november, og der er en fornuftig adskillelse mellem trafikken og anlægsarbejdet. M3 omkring København bærer præg af at være en bymotorvej med korte afstande mellem til- og frakørsler og en udveksling af trafik mellem tilslutningsanlæggene, hvorimod vores naboland har gennemført mange udbygninger af motorveje, som har mere præg af åbenland-motorveje med store afstande mellem til- og frakørsler. Netop udbygningen af motorvejen mellem Skærup og Vejle kunne deles op i de erfaringer fra M3 på strækningen henover Vejlefjordbroen, hvorimod strækningen mellem Skærup og Vejlefjordbroen bar mere præg af det, man udfører i Tyskland. Motorvejen mellem Vejle Syd og Vejle Nord blev i 2009, mens man ventede på den endelige bevilling til projektet med udvidelse af hele strækningen, ombygget, så der var 3 spor over Vejlefjordbroen. Nødsporene blev forstærket og inddraget som parallelspor mellem ramperne og ingen nødspor, men et par nødlommer henholdsvis syd og nord for broen. Figur 1. Motorvejsombygningen blev færdiggjort en del før planlagt til gælde for trafikanterne.. Fra Skærup til Vejlefjordbroen Trafikafviklingen blev allerede lagt fast for Skærup til Vejle Syd i foråret Motorvejen led i vinteren 2009/2010 en hård skæbne med asfalt, der faldt af i flager. Det medførte, at strækningen fra Skærup-Vejle syd skulle forstærkes i foråret I den forbindelse besluttede vi samtidigt at forstærke nødsporet i nordgående retning, så der kunne afvikles trafik her i forbindelse med den kommende udbygning af motorvejen. Arbejdet blev udført som aften- og natarbejde over en periode på godt en måned. Her tog vi den første beslutning om, at trafikken skulle afvikles som i vores nabo land mod syd, i hvilken side af motorvejen 4 TRAFIK & VEJE 2014 MAJ

5 SALG OG UDLEJNING AF ALLE FORMER FOR AFSPÆRRING Traffics A/S er et danskejet selskab, der leverer alle former for afspærring i forbindelse med vejarbejde, byggeri eller trafikuheld. Traffics A/S leverer både samlede løsninger og sælger og udlejer materiel til afspærring. Virksomheden har hovedsæde i Gadstrup på Sjælland, hvor 7 medarbejdere tager sig af salg/udlejning og projektledelse. I Vojens i Jylland sidder 5 medarbejdere som tager sig af salg/udlejning samt projektledelse på Fyn og i Jylland. Med medarbejderne i marken er der i dag over 30 medarbejdere tilknyttet Traffics A/S. Vores referencer omfatter levering af afspærringsmateriel og afspærringer til alle former for entreprenører, heriblandt: Asfaltfirmaer Anlægsentreprenører Kommuner Statslige anlægsprojekter Kranfirmaer SJÆLLAND: Traffics A/S, Finervej 7, 4621 Gadstrup JYLLAND: Stilladsfirmaer Kloakmestre Containerfirmaer Flyttefirmaer Film- og produktionsselskaber Traffics A/S, Lysbjergvej 12, 6500 Vojens Telefon SIKKER PROJEKT- HÅNDTERING Traffics A/S tilbyder at håndtere alle dele af jeres projekt fra planlægning til udførelse. Vi kan levere en samlet løsning eller de dele af løsningen I ønsker til jeres projekt. Omdrejningspunktet er vores velafprøvede og veldokumenterede udstyr til afspærring og regulering af trafik. Pris- og kvalitetsgaranti er under alle omstændigheder i centrum. Klarhed om sammenhæng mellem prisen og det leverede giver både kunden og os som leverandør den bedste garanti for et godt samarbejde. Vi tilbyder: Samlede løsninger Trafikplaner Myndighedshåndtering Tilsyn Hos Traffics kan du desuden også vælge at købe eller leje materiel til dit projekt.

6 trafikken skulle køre i, og i hvilken side der skulle være arbejdsområde. Dog kunne vi ikke som på Vestfyn (udbygningen af E20 mellem Nørre Aaby og Middelfart) lægge al trafik over i den ene side af motorvejen, da motorvejen mellem Skærup og Vejle er en lidt mere skrabet motorvej fra sidst i 1970erne, hvad angår smallere køresporsbredder og smallere midterrabat. Det blev til 3 spor på den ene side af midten og 1 spor på den anden side af midten. Trafikken blev afviklet over en strækning på ca. 9 km i perioden fra primo marts til ultimo november. I modsætning til vores naboland mod syd blev der ikke anvendt trafikværn imellem de to kørselsretninger, men let afmærkning af faner pålimet kørebanen. Fordelen ved let afmærkning mellem kørselsretning er muligheden for beredskabets fremkommelighed i forbindelse hændelser eller uheld, samt at påkørsel af trafikværn kunne medføre en udbøjning og dermed lukning af kørespor. Ulempen ved ikke at have trafikværn er, at billisterne kan lave U-vendinger, frontale sammenstød samt at faner af og til fløj af og dermed skulle repareres. I den periode blev de ca. 9 km af motorvejen i sydgående retning, et halvt tilslutningsanlæg ved det nye 61b Vejle syd samt en ny bro over motorvejen udført. I vinterperioden november til februar ønskede vi, at trafikken forløb normalt, hvad angik sporantal og placering. Det valgte vi af hensyn til vintertjenesten samt herunder opretholdelse af effektiv og logisk skiltning igennem vintermånederne. Vi valgte at udføre anlægsarbejdet i midterrabatten i vinterperioden og dermed fastholde en hastighed på 80 km/t igennem anlægsområdet. Det medførte, at vi i marts kunne lægge al trafik over på den ene side af midten og fastholde den der frem til åbningen i november Der var nu så meget plads, at der i sydgående retning blev plads til 2 spor og et smalt nødspor, og i nordgående retning blev der plads til 2 spor og nødlommer i midterrabatten for hver 500 meter. Igen brugte vi ikke trafikværn mellem de to kørselsretninger, og i stedet for faner - som krævede en del vedligehold valgte vi at bruge ø 80 mm pullert som var 800 mm høje som adskillelse imellem kørselsretningerne. I den periode på ca. 9 måneder blev motorvejen i nordgående retning gjort færdig. Figur 2. Kørselsafvikling i anlægsperioden på strækningen Vejle Fjord Vejle Nord. Over Vejlefjordbroen På denne del af projektet brugte vi mere principperne og erfaringerne øst for Storebælt med at fastholde trafikken og arbejdsområde på samme side af midten. Det gjorde vi dels på grund af broen samt afstanden mellem til- og frakørselsramperne, hvor der er stor udveksling af trafik. Det resulterede i, at der blev flere sporspærringer aften og nat. Pladsmangel til anlægsaktiviteterne medførte, at vi ikke helt kunne undgå en del trafikomlægninger. Desuden var vi i en periode på ca. 2 måneder nødt til lukke tilkørselsramperne, da der skulle udføres en overledning af trafikken på en strækning af ca. 500 meter lige nord for Vejlefjordbroen i forbindelse med omisolering af en eksisterende bro. Såfremt vi ikke havde lukket ramperne, kunne der i perioder komme op til 10 km kø på motorvejen. I den periode var konsekvenserne størst for de lokale trafikanter, som brugte Vejlefjordbroen til at komme fra den ene side af fjorden til den anden. I perioden, hvor ramperne var lukket for lokaltrafik, forløb den gennemgående trafik uden problemer på motorvejen. Udbygning af eksisterende broer I forbindelse med udbygning af eksisterende broer, etablering af ny bro og opsætning af trafikledelsessystem blev hastigheden lokalt sat ned forbi arbejdspladserne. Arbejdet blev igangsat et år inden og færdiggjort lige før, selve udbygningen af motorvejen blev igangsat. 6 TRAFIK & VEJE 2014 MAJ

7 (Vejle brandvæsen, Fredericia brandvæsen og Falck). Figur 3. Kørselsafvikling i anlægsperioden på strækningen Skærup Vejle Nord. Brugen af ITS Fra planlægningen i VVM-fasen var der indtænkt og afsat midler til ITS-systemer på anlægsstrækningen. Da anlægslogistikken og trafikafviklingen, som nævnt, blev lagt fast meget tidligt i forløbet, gav det god mulighed for at planlægge, hvilke konkrete ITS-tiltag vi ville anvende for at understøtte den valgte anlægslogistik og trafikafvikling. Variable hastighedstavler før man kommer til udbygningsområdet samt i udbygningsområdet Informationstavler før man kommer til udbygningsområdet samt i udbygningsområdet Måling af hastighed i arbejdsområde Kameradækning. Planlægningen blev gennemført sammen med politi, Vejle Kommune og beredskabet Erfaring fra Skærup-Vejle Hvilke erfaringer tager vi så med os her efter åbningen af projektet: At løsningen med at lægge trafikken over i den ene side af motorvejen og arbejdet i den modsatte side, hvor der er en længere afstand mellem tilslutningsanlæggene, medfører, at man på én sæson kan udbygge én side af motorvejen på en strækning af 10 km med en ensartet trafikafvikling og fortsat have en fornuftig fremkommelighed for trafikken At løsningen med 3 spor på den ene side af midten og 1 spor på den anden side medfører en ensartet trafikafvikling, men giver knap så god en kapacitet, som hvis alle 4 spor lå på den samme side At pullerterne er bedre end faner ved adskillelse mellem kørselsretningerne At der må forventes en mere uensartet trafikafvikling, hvor der er ikke er mulighed for overledninger med flere trafikomlægninger og mere aften/natarbejde At valg af trafikafvikling og anlægslogistik er afhængig af den eksisterende motorvejs delelementer som eksempelvis afstand mellem tilslutningsanlæg, og om udbygning er symmetrisk eller asymmetrisk m.m. At fastlægge anlægslogistikken og den ønskede trafikafvikling og derefter tilvælge, hvilke ITS-elementer der kan understøtte dette. < Figur 3. VMS anvendt til hastighedsregulering. TRAFIK & VEJE 2014 MAJ 7

8 MOBILITET Pilotprojekt om Mobilitetsplaner for Rådhuse I efteråret 2013 igangsatte Region Hovedstaden et pilotprojekt, der bestod i at udarbejde mobilitetsplaner for 3 rådhuscentre i regionen. På baggrunden af erfaringerne fra de tre rådhuscentre blev der udarbejdet en manual for implementering af mobilitetsplaner for rådhuse i andre kommuner. Projektet viste, at der er et væsentligt potentiale for at reducere medarbejdernes bilkørsel til de enkelte rådhuse. I gennemsnit kører ca. 55% af de ansatte i bil til arbejde. Ved at implementere tiltagene i de enkelte mobilitetsplaner er det vurderet, at andelen kan reduceres til 40% svarende til, at bilkørslen reduceres med op til 25%. Af Ida Hvid, Trafikplanlægger, Via Trafik Troels V. Olsen, Trafikplanlægger, Via Trafik Hvad er mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplanlægning er en metode, der sigter mod at gøre det lettere for den enkelte at træffe et grønt transportvalg. Dette sker bl.a. ved at samtænke og koordinere bløde tiltag f.eks. ændring af trafikanters holdninger og adfærd og mere kontante initiativer rettet mod at styrke de kollektive tilbud, delebilsordninger, cyklisme, privat samkørsel, mv. Mål Målsætningen med projektet er at reducere bilkørslen i hele hovedstadsregionen og derved samtidigt styrke den kollektive trafik. Mobilitetsplanerne skal altså bidrage til at ændre medarbejdernes transportvaner, både af hensyn til trængsel og til miljø. Resultater Høje Taastrup og Helsingør Kommune valgte at deltage i projektet. I samarbejde med en arbejdsgruppe i hver kommune blev der udarbejdet mobilitetsplaner for Høje Taastrup Rådhus (Bygaden) og to rådhuscentre i Helsingør Kommune (Stengade og Prøvestenen). Rådhusene adskiller sig betydeligt fra hinanden med hensyn til bl.a. placering i forhold til kollektiv trafik og udbud af parkeringspladser. Projektet viser, at der er et væsentligt potentiale for at reducere medarbejdernes bilkørsel til de enkelte rådhuse. I gennemsnit kører ca. 55% af de ansatte i bil til arbejde. Ved at implementere tiltagene i mobilitetsplanerne er det vurderet, at andelen kan reduceres til 40% svarende til, at bilkørslen kan reduceres med op til 25%. Figur 1. Vurdering af mulighed for at reducere kørsel i bil til arbejde gennem implementering af de udarbejdede mobilitetsplaner. De grønne søjler (Mobilitetsplan) angiver den beregnede andel af ansatte, der fremover vil tage bilen til arbejde, hvis mobilitetsplanerne bliver implementeret. I gennemsnit kører 55% af de ansatte i bil til arbejde. Det vurderes, at implementering af mobilitetsplanerne kan reducere bilkørslen med op til 25%. Parkeringspladser og stationsnærhed Undersøgelsen indikerer tydeligt, at stationsnærhed og udbuddet af parkeringspladser har stor betydning for transportmiddelvalget. De to rådhuse i hhv. Helsingør og Høje Taastrup ligger begge stationsnært, men har meget forskellige parkeringsforhold. Der ses en væsentlig forskel i andelen af ansatte, der kører i bil til arbejde ved de to rådhuse. Dette indikerer, at udbuddet af p- pladser i nogle tilfælde har større betydning for transportmiddelvalget end stationsnærhed. Cykel Analysen ved de tre rådhuscentre viser, at der blandt bilisterne med mindre end 10 km til arbejde er stor interesse for at skifte bilen ud med en cykel. Cirka en tredjedel af 8 TRAFIK & VEJE 2014 MAJ

9 resse blandt de ansatte for at kunne arbejde hjemme. I alt angav 31% af de ansatte, at de er interesserede i at arbejde hjemme mere end to dage om måneden. Til sammenligning er det i dag kun 5% af de ansatte, der arbejder hjemme mere end to dage om måneden. Figur 2. Rejsetid til Høje Taastrup Rådhus med kollektiv trafik baseret på opslag i rejseplanen. Figuren viser, at hovedparten af de ansatte ville få længere rejsetid, hvis de valgte at bruge kollektiv trafik frem for at køre i egen bil. bilisterne bor mindre end 10 km fra deres arbejdsplads, og heraf angiver 50%, at de er interesserede i at cykle. Det svarer til, at 16% af alle bilister i undersøgelsen potentielt kan overflyttes til en cykel. Kollektiv trafik Generelt er der stor interesse blandt bilisterne for at benytte den kollektive trafik. I alt angiver ca. en tredjedel af bilisterne, at de er interesserede i at bruge den kollektive trafik. Det er primært bilister med mere end 5 km til arbejdspladsen, der er interesserede i at bruge den kollektive trafik. For bilisterne er det dog et krav, at rejsen med den kollektive trafik ikke tager længere tid end turen i bil. Med det nuværende udbud af kollektiv trafik er det kun få bilister, der tidsmæssigt kan have fordel af at bruge kollektiv trafik. Samtidigt viser undersøgelsen, at mange af dem, der bruger den kollektive trafik i dag, er tvangsbrugere. Forstået på den måde, at de ikke har en bil, og der er for langt at cykle til arbejde. Mange af brugerne af den kollektive trafik er utilfredse med den kollektive trafik og ville egentlig hellere benytte bil (hvis de havde muligheden). Der er altså stor risiko for, at de holder op med at bruge den kollektive trafik og i stedet anskaffer sig en bil, med mindre den kollektive trafik forbedres. Generelt er det svært for de enkelte kommuner at forbedre den kollektive trafik for pendlere. Pendlere krydser ofte kommunegrænsen, og bilisterne efterspørger udover kort rejsetid større pålidelighed i den kollektive trafik og billigere billetter. Faktorer som den enkelte kommune kun har begrænset indflydelse på. Samkørsel Analysen viser, at der er stor geografisk spredning blandt de bilister, der er interesserede i samkørsel. For at etablere samkørselsordninger tyder undersøgelsen på, at det er nødvendigt at kigge på større sammenhængende områder og ikke kun på én enkelt arbejdsplads. Hjemmearbejdspladser Med hjemmearbejdspladser bliver behovet for kørsel mellem hjem og rådhus reduceret. Undersøgelsen viser, at der er stor inte- Manual På baggrund af arbejdet med de tre konkrete mobilitetsplaner, er der udarbejdet en manual for implementering af mobilitetsplaner for rådhuse i andre kommuner. Manualen indeholder anbefalinger til processen i form af en trin-for-trin model. Modellen beskriver en rækkefølge for, hvornår de konkrete aktiviteter skal udføres. Desuden beskriver modellen, hvornår interessenter og aktører bør inddrages i processen. Herudover indeholder manualen en vejledning til de konkrete aktiviteter forbundet med udarbejdelsen af en mobilitetsplan. De konkrete aktiviteter består som minimum af en fysisk registrering. Endvidere anbefales det, at der gennemføres en mobilitetsanalyse (spørgeskemaanalyse). Derudover kan der suppleres med fokusgruppeinterview og evt. workshops. På baggrund af den indledende kortlægning og analyse kan kommunerne udarbejde en handlingsplan for mobilitetsarbejdet. Til det formål indeholder manualen et virkemiddelkatalog, som kommuner kan tage udgangspunkt i. Virkemiddelkataloget består af en lang række tiltag, der er inddelt i følgende kategorier: Information og kampagner Fodgængertrafik Cykeltrafik Kollektiv trafik Biltrafik Reduceret transportbehov. Der gives en kort beskrivelse af hvert tiltag, samt en overordnet vurdering af effekt og sværhedsgrad. Manualen kan findes på Viatrafiks hjemmeside: < Vidste du 13 % af læserne finder jævnligt nye produkter blandt Trafik & Vejes annoncer. Kilde: Jysk Analyses læserundersøgelse vedr. Trafik&Veje Februar 2010 TRAFIK & VEJE 2014 MAJ 9

10 Energibesparelse i logistikkæder muligheder og barrierer Man hører ofte, at godstransporten allerede sparer, hvad man kan på energiforbruget, fordi det gavner bundlinjen. Hvis man ser på litteraturen om emnet, er der imidlertid en lang række barrierer. Det opfattes som dyrt og besværligt at spare energi, og kunderne vil ikke betale mere for en bæredygtig transportløsning. Et lille, men stigende antal virksomheder registrerer energiforbruget, og forskningen viser, at man skal have fokus på energiforbruget i hele værdikæden og ikke kun i transporten, hvis der skal ske større skift. Stud.cand.merc.(pol.) Tobias Johan Sørensen Godstransport på vej udgør ca. 10% af den samlede danske CO 2 udledning og bidrager desuden betydeligt til andre eksternaliteter som vejslid, støj, ulykker og luftforurening. Der er i midlertidig meget få incitamenter til at reducere de negative konsekvenser Civ.ing. Susanne Krawack Figur 1. Hvordan mon det så ud, hvis alle lastbiler kørte med gennemsigtige vogne? Illustration: Lavmanns. Figur 2. Bedre pakning giver besparelse for både bundlinjen og klimaet. Foto: Bogense Plast. 10 TRAFIK & VEJE 2014 MAJ

11 Mulighederne er der Casestudier viser imidlertid, at der er gode muligheder for at lave bæredygtighedsinitiativer, der både gavner bundlinjen og miljøet. Et svensk studie viser, hvordan en bæredygtig strategi kan implementeres hos en svensk mejerivirksomhed. Det viser, at det er muligt for en mindre virksomhed at lave proaktive bæredygtighedstiltag uden særlige krav eller offentlig støtte, men med stor opbakning fra forbrugeren. Det er dog ikke et generaliserbart eksempel, da det i sidste ende er forbrugernes efterspørgsel efter det bæredygtige produkt, der giver strategien værdi. På transportområdet bekræftes dette af et studie af Nordiske multinationale selskaber. Det viser, at firmaer, der fokuserer på at gøre deres transport mere grøn, næsten alle har bæredygtighed integreret i deres virkfra denne del af transporten. Denne artikel gennemgår hovedtrækkene af den del af litteraturen, der beskæftiger sig med effektivisering og bæredygtighed af logistikkæder. Markedet udvikler sig i retning af flere og mere specialiserede produkter med kortere levetid. Globaliseringen har ført til længere transport af både råvare og færdigvare. Væksten i godstransport skyldes derfor i højere grad ændringer af produktions- og distributionsforhold end vækst i efterspørgslen efter varer. Virksomheder: Det skal betale sig at være grøn Der er omfattende udfordringer forbundet med at gøre forsyningskæder mere miljømæssigt bæredygtige. Omkostninger er det altoverskyggende fokus i alle studier, og opfattelsen er, at miljøforbedringer koster penge, og de fleste virksomheder lægger vægt på, at det skal kunne betale sig at gøre noget for miljøet. PostNord har gennemført en undersøgelse, der viser, at 37% oplever en konflikt mellem at være mere miljøvenlig og at levere en bedre service. Desuden er 8% villige til at betale mere for miljøvenlige løsninger, dog kun 4% i Danmark. PostNords undersøgelse viser også, at 46% kræver, at deres leverandører har ISOcertificering, hvilket er en stigning på 18% i forhold til Krav om miljødata på godstransporterne er steget fra 16% i 2010 til 30% i Der bliver altså stillet større krav til leverandører, men de er ikke efterfulgt af vilje til at betale mere for dette. Generelt er det altså en stigende interesse for en mere bæredygtig godstransport, men barriererne er store, og frygten for en forværring af konkurrenceevne er gennemgående. Behov for holdningsskifte Der er frygt for forandring i drift og forsyningskæden, hvilket er en barriere for en bæredygtig optimering. Det er essentielt, at bæredygtighedsprincipper klart defineres og gøres overskuelige og målbare. Det kan nedbryde frygten for nytænkning og forandring. Der peges på, at tankegangen og kulturen igennem hele virksomheden, fra lagermedarbejdere til topledelsen, skal ændres, således at deres engagement inden for bæredygtighed styrkes, og der skabes vilje til at implementere en mere omfattende strategi for hele virksomheden. For at opnå større indsigt i egne processer laver mange virksomheder målinger af effekter på miljøet. Det påpeges dog, at de fleste fokuserer på at måle nutidige effekter af tidligere beslutninger frem for at skabe opbakning til fremtidige ledelsesbeslutninger. Der er behov for målinger på hele forsyningskæden, men der efterlyses mere viden om, hvordan dette kan gøres. Derudover er det også essentielt at kunne kombinere forskellige typer af målinger, herunder finansielle og miljømæssige, så ikke disse altid bliver adskilt. somhedsstrategi. Disse har været i stand til at forbedre deres logistiske ydeevne, herunder bedre økonomisk udnyttelse af ressourcer og højere effektivitet igennem grønnere indkøb af transport. Derimod har der ikke været store effekter af at anvende alternative drivmidler, hverken i et økonomisk eller bæredygtighedsperspektiv. Der er således muligheder for at gøre logistikkæden mere bæredygtig, men det kræver vilje til at implementere en bæredygtighedsstrategi igennem hele virksomheden og overkomme barrierer og frygten for ændringer. I midlertidig er der også et stort behov for at få udbredt de gode eksempler, og klargøre hvilke muligheder, der allerede er derude, så ikke den dybe tallerken skal opfindes hver gang, en virksomhed ønsker at mindske sin miljø og klimabelastning, især i relation til logistikkæden. Denne litteraturgennemgang er en del af en analyse af energibesparelse i godstransportkæder, som Concito gennemfører. Projektet er støttet af Energifonden. < ATKI A/S er specialist i trafikregistrering, regulering og ITS Krydsmålinger med registrering af al trafik udføres over hele landet Med en krydsmåling får I mulighed for at klassificere: Køretøjer Cyklister og/eller Fodgængere Få herved mulighed for optimering af lyssignaler samt venstresvingende bilister. Krydsmåling kan med fordel kombineres med bluetooth for at måle rejsetid gennem krydset. Slangetællinger Radar Spoletællinger Bluetooth/WiFi ANPR Infrarød Kontakt os for en trafikmåling! ATKI A/S Transportbuen 5, 4700 Næstved TRAFIK & VEJE 2014 MAJ 11

12 MOBILITET Trafikplanlægning i ét blik Nu kan trafikplanlæggere, køreplansudviklere, byplanlæggere m.fl. samt deres politiske chefer med ét kig på et kort se, hvor lang tid det tager at komme fra et givet sted til et andet, uanset hvilket transportmiddel der benyttes. Gordon Vahle, Sciencejournalist.dk Det er virksomheden Mapicture ApS, der arbejder med geografisk visualisering, som har udviklet en metode til at udarbejde en grafisk fremstilling af mobiliteten til og fra et givet sted. Analyseværktøjet indsamler data fra flere forskellige kilder og kombinerer disse data med kortoplysninger til et øjebliksbillede af mobilteten på bestemte tidspunkter. Køretiderne beregnes ud fra konkrete GPS-oplysninger og indsamles med 15 minutters intervaller. Det giver et helt realistisk billede af hastigheder og retning for forskellige typer køretøjer og dermed mulighed for at kortlægge fremkommeligheden på alle tidspunkter af døgnet. Figur 2. I bil er det lettere at nå Odense Banegård inden for rimelig tid men hvad med parkeringsmulighederne? Ved at sammenlige forskellige trafikformer kan planlæggerne lettere prioritere opgaverne. Figur 1. Rejsetider fra Odense Banegård kl. 12 (tv) og kl. 24 (th) med offentlige transportmidler. Jo mørkere rødt, jo længere rejsetid. Hvide områder markerer, at der enten er mere end 80 minutters rejsetid eller mere end 2 km at gå til stoppestedet (valgfri parameter). Du kan måske godt nå et eftermiddagsmøde i Kolding, men kan du komme hjem igen? Ved at zoome ind kan man se detaljer og fx planlægge busruter, så rejsetiderne kan forkortes. Befolkningsstatistik kan kobles på, så trafikplanlæggerne kan beregne, hvor mange flere passagerer der vil få kortere rejsetid med de enkelte tiltag. Læg mærke til, at billedet ikke er éntydigt. Der er nogle steder, som er lettere at komme på kl. 24 end kl. 12 og omvendt. Det afhænger af de konkrete køreplaner. Du kan selv kikke på en demoversion af kortet på odense/offentlig/, hvor du med en lille skyder foroven kan skifte mellem kl. 12 og kl. 24 og se forskellen i rejsetider meget tydeligt. Rejsetiderne med kollektive transportmidler beregnes ud fra de aktuelle data i Rejseplanen og trafikselskabers oplysninger om fx stoppesteders placering mv. Desuden kan der indregnes transporttider til fods eller på cykel med forskellige hastigheder. Når alle disse informationer kombineres med kortdata og med data om befolkningsfordeling, arbejdspladsers placering mv., er resultatet en mobilitetsanalyse, der er skræddersyet præcist til brugerens behov. Ud og hjem igen til tiden Mapictures analyser tager udgangspunkt i ét bestemt sted, fx et trafikknudepunkt, en institution eller måske et fremtidigt indkøbscenter, og det er denne egenskab, der gør analyseværktøjet anvendeligt i mange forskellige sammenhænge. Eksempelvis er det oplagt at kigge på rejsetiderne til og fra en station. Hvis det bliver for bøvlet eller tidkrævende at komme frem 12 TRAFIK & VEJE 2014 MAJ

13 Figur 3. Transporttider med offentlige transportmidler til gymnasierne i Vesthimmerlands Kommune. Måske er der basis for et tværkommunalt samarbejde med Rebild eller Mariagerfjord kommuner mod øst? Figur 4. Om få uger er der festival i Roskilde, og festivalgæsterne ville sikkert sætte pris på en station i gåafstand fra festivalpladsen syd for motorvejen. Men vil stationen også kunne anvendes til daglig? Det kan en analyse af gangruter og -tider vise. til en station med offentlige transportmidler, så vælger mange at foretage hele rejsen med bil. En mobilitetsanalyse med udgangspunkt i en togstation kan vise, hvordan fx busruter og køreplaner skal planlægges eller ændres for at gøre det nemmere og hurtigere at komme frem til stationen og hjem igen! med offentlige transportmidler. Figur 1 og 2 viser en sådan analyse for Odense Banegård. Få en bedre fordeling af ressourcer En anden måde at bruge mobilitetsværktøjet på er i forbindelse med benchmarking eller planlægning af nye institutioner, bycentre mv. Ved at sammenligne transporttiderne til forskellige uddannelsesinstitutioner, ældrecentre, biblioteker eller andre offentlige institutioner kan planlæggerne måske få en forklaring på, hvorfor nogle institutioner er overbelagte, mens andre står halvtomme. Transporttiderne betyder meget for valg af institution, og måske kan kommunen opnå en bedre fordeling af ressourcerne ved at regulere lidt på den offentlige transport eller infrastrukturen. Det er muligt at inddrage alle former for transport i en sådan analyse. Ud over transport med bil, lastbil eller offentlige transportmidler kan rejsetiderne for gang, løb eller cykling med forskellige hastigheder beregnes. Input om befolkningens sammensætning gør, at du kan foretage dine analyser for lige præcis dem, der er målgruppen for den institution eller lokalitet, du vil undersøge. Eksempelvis viser figur 3 en analyse af transporttiderne til et par gymnasier i Vesthimmerlands Kommune, og at mere end 60 procent af de mulige elever i kommunen vil bruge mere end en halv time på at nå frem, og at det faktisk er hurtigere at komme til gymnasiet om morgenen fra Aalborg centrum end fra den vestlige del af gymnasiernes egen hjemkommune. Et hurtigt kig på kortet viser også, at der måske er basis for et samarbejde med Rebild og Mariagerfjord kommuner på uddannelsesområdet. Ved at inddrage cykeltider får man måske et helt andet billede af tilgængeligheden. Men det er heller ikke noget problem, da brugerne selv vælger, hvilke parametre der skal inddrages i analysen. Find dine kunder En mobilitetsanalyse kan udføres med udgangspunkt i valgfrie destinationer, og det er derfor muligt at foretage en analyse af transporttiderne på lokaliteter, hvor der endnu ikke er etableret noget fysisk. Hvor skal du placere dit kommende indkøbscenter, dit nye trinbræt eller din nye kulturinstitution, så det bliver lettest muligt for dine kommende brugere eller kunder at komme derhen? Eksemplet i figur 4 viser en analyse af en mulig placering af en ny station tæt ved festivalpladsen og idrætscentret i Roskilde. Men en station skal jo også helst have et kundegrundlag, når der ikke er Roskildefestival eller begivenheder på idrætscentret, og analysen viser, at ca. 700 mennesker bor inden for et kvarters gangafstand fra en eventuel ny station. Sådanne information kan kun fås, fordi Mapicture kobler oplysninger om ganghastighed med kortdata og data fra forskellige registre, som viser helt præcist, hvor folk bor. Det giver et godt beslutningsgrundlag at arbejde videre med. Er 700 mennesker i gåafstand for lidt til, at det kan svare sig? Skal stationen eventuelt flyttes nærmere byen, så flere kan bruge den til daglig? Vil festivalgæsterne i givet fald gå lidt længere? Vil der komme flere rejsende, hvis vi gør stationen bedre tilgængelig for cyklister? Data er altid aktuelle Den slags spørgsmål er det naturligvis op til planlæggerne og i sidste ende politikerne at besvare, men det kræver netop, at beslutningsgrundlaget og fakta om transporttider er validt og ført up to date. I dette tilfælde er det fremskaffet ved at samkøre forskellige data og formidlet ved et enkelt billede. I andre tilfælde kræver det et proaktivt kort at få alle fakta formidlet. En tredje mulighed er, at data leveres som adressefiler sorteret efter rejsetid. Sådanne filer kan bruges til videre analyse og bruges til fx høringer, lokalplaner, bilag til politisk arbejde mv. Under alle omstændigheder bygger analyserne på helt friske data, hvor fx oplysninger om køreplaner og stoppesteder aldrig er mere end 14 dage gamle. GPS-informationer, der bruges til at beregne køretider og hastigheder, indsamles på alle tidspunkter af døgnet, og brugerne kan vælge tidspunkter med ned til et kvarters mellemrum. GPSdata indsamles løbende fra tusindvis af billister og fra forskellige typer køretøjer til person- og godstransport. Billedet af fremkommelighed og mobilitet ændres løbende, og derfor er det helt afgørende, at analyserne foretages på baggrund af helt aktuelle data. < TRAFIK & VEJE 2014 MAJ 13

14 MOBILITET Mobilitetsplanlægning effektfuldt samarbejde om transportadfærd Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større byer. Det viser resultaterne af adfærdsprojektet Formel M, hvor ændrede transportvaner har resulteret i CO 2 -reduktioner på op til 10 procent. En øget satsning på mobility management er nødvendig for at løse hovedstadsregionens fremtidige trafikale behov og ønsket om øget vækst. Af Maria Helledi Streuli, Trafikplanlægger i Københavns Kommune Anna Thormann, Programleder for transport, Gate21 Gennem 25 demonstrationsprojekter er der udviklet og afprøvet værktøjer til mobilitetsplanlægning. Et af demonstrationsprojekterne er Transportnetværk Amager. Case story: Transportnetværk Amager et nyt værktøj til mere grøn mobilitet Transportnetværk Amager blev startet op i 2011 af Københavns Kommune og Miljøpunkt Amager med det formål at sætte grøn mobilitet på dagsordenen i virksomhederne i Ørestad og på Islands Brygge. Med i netværket er 15 primært store virksomheder lokaliseret omkring metrolinjen mod Vestamager Station, se figur 2. En lang proces har givet ejerskab Det tog tid at finde den rigtige indgang i virksomhederne, bl.a. fordi medarbejdernes transport mange steder ikke rigtigt er på dagsordenen. Vi oplevede også en skepsis fra en del virksomheder, og de opfattede netværket som noget, de skulle deltage i for kommunens skyld. Det skyldes muligvis, at der i Ørestaden ikke er en egentlig brændende platform, når vi taler transport, da der er gode adgangsforhold i både bil, med kollektiv transport og cykel. Det er primært prisen på bilparkering og dårlige cykelparkeringsforhold, der konkret har været udfordringer med for virksomhederne. Alt imens der på landsplan arbejdes med langsigtede infrastrukturprojekter i milliardklassen, der skal lette trængslen i og omkring hovedstadsområdet, har 10 kommuner, 70 virksomheder, Region Hovedstaden og fire hospitaler på to et halvt år vist, at arbejdspladser ved at arbejde med de ansattes holdninger og relativt billige initiativer som eksempelvis erhvervskort, stationscykler, cykelværksteder og udlån af elcykler kan ændre transportvalget i pendlingen og i erhvervstransporten. Andelen af pendlerture i bil er faldet fra 55% til 50%, mens andelen af ture med kollektiv transport er steget med 2%, og ture på cykel er steget med 4%. Formålet med Formel M projektet har været At introducere og skabe danske erfaringer med mobility management At opnå CO 2 besparelser på 5-10% med nye metoder i trafikplanlægningen At udvikle guides og værktøjer til påvirkning af transportadfærden. Figur 1. Danmarks største transportundersøgelse på arbejdspladser. Der er gennemført førundersøgelser på 68 arbejdspladser med i alt besvarelser. De er foretaget løbende, som arbejdspladserne kom med i projektet. I efteråret 2013 blev der gennemført opfølgende undersøgelser på 30 arbejdspladser med i alt besvarelser. 14 TRAFIK & VEJE 2014 MAJ

15 Mobilitetsplaner - vejen frem - mere end trafikrådgivning Kom godt i gang med mobilitetsplaner! Læs fx artiklen Pilotprojekt om Mobilitetsplaner for Rådhuse her i bladet. Du kan også downloade vores Manual for Mobilitetsplaner fra vores hjemmeside. Endelig er du meget velkommen til at ringe til os og høre nærmere om mobilitetsplanlægning, fx om vores værktøj til analyse af rejsetider, som er vist på billedet. Udvalgte mobilitetsreferencer Mobilitetsplaner for 3 rådhuscentre i Region Hovedstaden Parker & Rejs i Region Sjælland Trafik- og mobilitetsanalyse i Gladsaxe Ringby Styrkelse af 10 trafikknudepunkter for bedre mobilitet i København

16 Figur 2. Firmaerne i netværket er følgende store virksomheder: Accenture, Atkins, Deloitte, DR, Ferring, HK Hovedstaden, HOFOR, KL, Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, Københavns Universitet Amager, Metroselskabet, Niras, Rambøll, Statens Serum Institut og Steen & Strøm. Men vedvarende proces har betydet, at virksomhederne i dag mødes ca. 4 gange årligt, besøger og hører om hinandens virksomheder, drøfter forskellige problemstillinger, inspirerer hinanden og får inspiration udefra til at gennemføre tiltag for at øge den grønne mobilitet, og med tiden er netværket modnet, så de nu også begynder at samarbejde om tiltag på tværs af virksomhederne. Derudover er de begyndt at diskutere, om netværket skal udvides til flere virksomheder og til at dække andre emner end mobilitet, og om netværket kan få en stærkere funktion ift. at stå sammen i svære spørgsmål, der skal drøftes med andre parter, fx grundejere, kommunen etc. For Københavns Kommune har det været spændende at være i så tæt dialog med virksomhederne. Ud over at vi har haft mulighed for at inspirere virksomhederne til at gennemføre mobilitetstiltag, så har vi fået god indsigt i, hvilke barrierer virksomhederne oplever, og hvad deres behov er. Et skridt i den rigtige retning mod grøn mobilitet Vi har med projektet fået en stor viden om virksomhedernes og deres medarbejderes transport. 9 ud af 15 virksomheder har gennemført to transportvaneundersøgelser, og 2 virksomheder har gennemført nulpunktsundersøgelse. Det betyder, at 3190 medarbejdere koncentreret i Ørestad og på Islands Brygge har besvaret et spørgeskema om deres transport både til og fra arbejde og i arbejdstiden i efteråret 2013 besvarelsesprocent på 49% besvarede førundersøgelsen, som for nogle virksomheders vedkommende var i 2011 for andres i På 6 ud af de 9 virksomheder har der været en positiv udvikling af modal split for pendlerture, se figur 3. Antallet af bilture er faldet med godt 20% for disse 6 virksomheder samlet. I efterundersøgelsen er medarbejderne også blevet spurgt til, om de har kendskab til et eller flere mobilitetstiltag, som deres virksomhed har gennemført. I gennemsnit i netværket svarer 60% ja til dette, 41% af disse har prøvet et eller flere tiltag, og igen 36% af disse siger, at de har ændret transportvaner fremadrettet. I fx Rambøll er det hver tiende medarbejder, der faktisk har ændret transportvaner fremadrettet. Formel M s erfaringer med at skabe adfærdsændringer Hvad er det så, der skaber adfærdsændringer? Det, der først og fremmest har haft stor betydning, er, at man har givet medarbejdernes transport opmærksomhed. På arbejdspladserne er der informeret om de tilbud, der findes og fortalt om, hvorfor arbejdspladsen har fokus på emnet. Og igennem de mange transportundersøgelser har det vist sig, at medarbejderne er glade for at blive spurgt til deres transport. Der har været relativt høje svarprocenter, og medarbejderne kommer med mange relevante forslag og ønsker til forbedringer omkring 16 TRAFIK & VEJE 2014 MAJ

17 de lokale transportforhold, som kan gøre det nemmere for dem at komme til og fra arbejde. Arbejdspladserne har etableret en række forskellige mobilitetsservices, som passer til det konkrete sted og de lokale behov, som medarbejderne har i det område. Derfor er det ikke muligt at komme med en standardpakke af tilbud, som alle arbejdspladser kan bruge. Alligevel er der tiltag, som har vist sig mest populære, og som er mest udbredte på arbejdspladserne. Mest populære mobilitetsservices og tiltag er: Synliggørelse af transportfaciliteter på intranet, ved skiltning eller ved events Badefaciliteter Gode cykelparkeringsfaciliteter Faciliteter til virtuelle møder Cykelservice Firmacykler Kampagner. Figur 3. Resultatet fra før- og efterundersøgelsen. Yderligere har det i samarbejdet mellem arbejdspladser og kommune været populært og relevant at optimere busservice i området, forbedre stoppesteder med cykelparkering og lave bedre skiltning og vejvisning. De arbejdspladser, der har opnået størst ændring i transportvalget, har implementeret omkring 30 tiltag og services, mens de virksomheder, som har færrest tilbud (omkring 5-7 services), heller ikke har oplevet store ændringer i transportvalget. For at medarbejderne ændrer transportadfærd, kræver det, at de har kendskab til de alternative transportmuligheder, der er, og at medarbejderne benytter sig af tilbuddene og prøver, om det kan bruges i hverdagen. I virksomhederne, der har deltaget i Formel M, har 73% af medarbejderne kendskab til arbejdspladsens mobilitetsservices. Af dem har 25% prøvet dem, og af dem har 30% angivet, at det har medført en ændring i deres transportadfærd. 23% af medarbejderne angiver, at de taler mere om transport nu, end de gjorde for et par år siden. Mobility management skaber bedre grøn mobilitet og grundlag for grøn vækst Siden 2011 har Formel M vist, at mobility management ER en ny vej for trafikplanlægningen, som kan skabe bedre grøn transport, moderne løsninger og nye visioner for trafikplanlægningen med mobilisten i centrum. Fra 2010 til 2030 forventes persontransporten til og fra Hovedstaden at stige med 50% (Regionaludviklingsplan 2012), og i en Fokuseret Vækstdagsorden (2013) un- derstreges vigtigheden af at løse barriererne for pendlingstransporten på tværs af regionen. De fleste fremtidsscenarier forudser at flere og flere i fremtiden lever i de større byer. En af de større udfordringer i byerne bliver at sikre en høj mobilitet. Derfor er det nødvendigt at fortsætte arbejdet med mobilitetsplanlægning og herunder udvikling af smarte transportløsninger og borgerinvolvering. På baggrund af Formel M projektet er det blevet tydeligt, at mobility management kræver en kontinuerlig vidensopbygning om adfærdspåvirkning og nye værktøjer i trafikplanlægningen. Og det er oplevelsen, at det også efterspørges af kommuner, regioner, virksomheder og andre trafikaktører. Mobilitetsplanlægning kan ændre transportvalget. < Trafik & Veje har i 90 år været fagblad for det danske vejfolk. Læs mere på: TRAFIK DANSK VEJTIDSSKRIFT & VEJE Skrevet af tekniker til tekniker Fødselsdagsrabat -20% ved bestilling af 4 annoncer i 2014 Annoncetlf TRAFIK & VEJE 2014 MAJ 17

18 Lokaltrafik tænkes ind fra begyndelsen i Femern-projektet Femern A/S er allerede nu i fuld gang med at udvide og forbedre veje i området ved Rødbyhavn for at sikre, at både entreprenører og lokale borgere kan komme nemt og sikkert rundt, når anlægsarbejdet med den 18 kilometer lange Femerntunnel går i gang næste år. Af Henrik Christensen, kontraktdirektør i Femern A/S Cirka 300 lastbiler og 1200 personbiler om dagen. Så meget skønnes trafikken i og omkring Rødbyhavn at blive øget med fra 2015, når anlægsarbejdet med den 18 kilometer lange sænketunnel mellem Rødbyhavn og Puttgarden går i gang. Femern A/S er bygherre på projektet, og derfor er vi allerede nu i gang med at anlægge nye veje, cykel- og gangstier i og omkring Rødbyhavn. Så entreprenører, tunnelmedarbejdere og leverandører får nemt ved at komme til og fra tunnelelementfabrikken, portalarbejdspladsen og campen, og de lokale borgere fortsat kan komme rundt om det område, der bliver berørt af anlægsarbejdet. Forebygger trafikale problemer Selve byggeriet af tunnelelementfabrikken og anlægsarbejdet med tunnel og portal afventer anlægsloven, som forventes vedtaget i Men Folketinget har afsat penge til en række fremrykkede aktiviteter herunder udvidelse og opgradering af veje ved Rødbyhavn - som Femern A/S derfor igangsatte i marken i september sidste år og fortsætter med, indtil det store anlægsarbejde går i gang. Aktiviteterne sikrer, at entreprenørerne på de store anlægskontrak- Figur 1. Barslund i gang på Gl. Badevej. 18 TRAFIK & VEJE 2014 MAJ

19 Figur 2. Aflevering af Færgevej MSE-folk, Femern-folk og Bjarne Hansen fra Lolland Kommune ter kan komme i gang med at arbejde med det samme, anlægsloven vedtages, så vi bl.a. får en mere robust tidsplan. Og samtidig forebygger vi fra begyndelsen trafikale problemer for de lokale borgere. Tæt samarbejde med Lolland Kommune Femern A/S har arbejdet tæt sammen med Lolland Kommune om planlægningen af udvidelse og opgradering af de forskellige veje i området. Kjeld Jensen, Park- og vejchef i Lolland Kommune forklarer, at opgraderingen også er meget vigtig set med kommunens briller både for at sikre fremkommelighed på vejene og af sikkerhedshensyn til borgerne. For vejene i og omkring Rødbyhavn ned mod den kommende tunnelelementfabrik har hidtil hverken været brede eller stærke nok. Kjeld Jensen er derfor som vi meget glad for, at vejene er blevet en del af de fremrykkede aktiviteter, så vi undgår hovsaløsninger og i stedet får planlagt forbedringerne i den lokale infrastruktur grundigt og tænkt dem ind i den store sammenhæng. Vejudvidelser udbydes i bidder Udvi- delsen af den første vej en del af Færgevej er allerede blevet færdig. Vejen er blevet bredere, har fået tilført en cykelsti, og dens bæreevne er blevet markant højere gennem en opbygning helt fra bunden. Lignende forbedringer er vi i gang med på Gl. Badevej, og senere kommer Strandholmsvej, den resterende del af Færgevej og andre veje. Vi har valgt at udbyde opgaverne med at udvide og opgradere vejene i forskellige bidder. Det gør vi, fordi vi er nødt til at respektere de mange forskellige processer, der er i så stort et anlægsprojekt. For eksempel skal der foretages en lang række arkæologiske undersøgelser. Og der skal indgås aftaler med de forskellige lodsejere, der berøres af anlægsarbejdet. Vi spiller derfor ind med udbud af de forskellige vejstykker, efterhånden som det passer med de andre processer. På den måde sikrer vi en hurtig gennemførelse på et korrekt grundlag. Nødrute på tegnebrættet Alle de veje, vi udvider og opgraderer, ender med at stå helt færdige og fører enten rundt om eller bliver klar til tilslutning til tunnel- elementfabrikken og arbejdsområdet ved tunnelportalen, inden en anlægslov vedtages. Vi arbejder også på at få skabt en nødrute, så vi ved tilfælde af for eksempel trafikuheld omkring afkørslen fra motorvejen og ned mod produktionsområdet, kan sikre, at entreprenører har mulighed for at køre fra lidt tidligere på motorvejen på vejen ned mod Rødbyhavn og stadig kunne komme frem til produktions- og arbejdsområdet. Vejene kan bruges bagefter De forskellige veje, Femern A/S udvider og opgraderer, kan selvfølgelig også bruges efter anlægsfasen. Kjeld Jensen forklarer, at Lolland Kommune forventer en øget industri og færdsel i og omkring Rødbyhavn efter indvielsen af Femern tunnelen. Derfor mener han, det er et stort plus, at vejene allerede nu opgraderes til at klare tunge køretøjer. De forbedrede adgangsforhold vil øge mulighederne for vækst i området. < TRAFIK & VEJE 2014 MAJ 19

20 MOBILITET Kollektiv trafik og delebiler en samlet løsning Delebiler tænkt sammen med kollektiv trafik kan give et mere fleksibelt og individuelt mobilitetstilbud til dem, der vælger ikke at have egen bil. Delebil giver mulighed for bil på ture, hvor det er det mest praktiske, mens bussen eller toget kan klare meget af den daglige transport. Al erfaring viser, at medlemmer af delebilordninger øger deres brug af kollektiv trafik. Det giver altså god mening at tænke de to transporttilbud sammen. Derfor er Region Hovedstaden sammen med fem kommuner i gang med en introduktion af et kombi-kort, som giver rabat på delebilmedlemsskab og i den kollektive trafik. Af Annette Kayser, projektleder, Københavns Kommune Trængsel og CO 2 fra bilerne giver store udfordringer Der er trængsel på vejene, især i Hovedstadsregionen, og de mange biler giver problemer med støj, luftforurening, tryghed og sikkerhed, og de giver udfordringer med parkering i bymidterne. Desuden er det mere og mere tydeligt, at transportsektoren er et af de vanskeligste steder at reducere CO 2 - udledningen. Samtidig er det nødvendigt med god mobilitet både i byer, mellem byer og mellem forstæder og bymidter i de større byer. Derfor er der behov for løsninger, der kan begrænse kørte kilometre i bil samtidigt med, at mobiliteten øges gennem andre transporttilbud. Figur 1. Region Hovedstaden arbejder sammen med København, Dragør, Tårnby, Ballerup og Herlev kommuner samt Movia og Delebilfonden LetsGo om et projekt, der kombinerer delebiler med kollektiv trafik. Delebiler Danske og udenlandske erfaringer viser, at én delebil typisk erstatter 4-8 privatbiler. Samtidig peger erfaringerne på, at medlemmer af delebilordninger øger deres brug af kollektiv trafik med omkring 15-20%. Medlemmer af delebilklubber er både tidligere bilejere og folk, der vælger ikke at købe egen bil og altså supplerer deres brug af cykel og kollektiv trafik med muligheden for at bruge bil, når man har behov i stedet for at købe egen bil. På den måde er delebiler med til at fastholde ikke-bilejere som brugere af kollektiv trafik, og de kan samtidigt give de kollektive brugere et mere fleksibelt og individuelt mobilitetstilbud. Erfaringer fra udlandet viser samtidigt, at der sker en stigning i medlemstilgang for delebilklubber, når der indgås samarbejder med de kollektive trafikselskaber. Et succesfuldt virkemiddel har i den sammenhæng været introduktion af et kombi-kort, der giver rabat på både delebilmedlemsskab og på brugen af den kollektive trafik. Formålet med rabatten er at øge incitamentet til at afprøve kombinationen af kollektiv trafik og delebiler. Et regionalt samarbejde om demonstrationsprojekt Samspillet mellem den kollektive trafik og delebiler er grundtanken i et demonstrationsprojekt, som Region Hovedstaden, Movia, Delebilfonden LetsGo, Copenhagen Electric og de fem kommuner Dragør, Tårnby, København, Herlev og Ballerup gennemfører i løbet af de næste par år. Projektet modtager støtte fra Trafikstyrelsen pulje til forsøgsordning med energieffektive transportløsninger. I løbet af projektet opstilles der systematisk delebiler langs en tværkommunal pendlerstrækning samtidigt med, at der gives rabat på den kollektive trafik og indmeldelse i en delebilordning. Målet er at øge antal passagerer, øge brugen af delebiler og reducere kørslen i privatejede biler for herved at reducere CO 2 -udledning og trængsel. Tilbuddet om at kombinere delebiler med kollektiv trafik kan i praksis fx betyde, at brugeren benytter kollektiv trafik til og fra arbejde, mens delebilen bruges til familiebesøg i Jylland eller på weekendturen til Sve- 20 TRAFIK & VEJE 2014 MAJ

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Mobilisten. Tegning: JP

Mobilisten. Tegning: JP 1 Mobilisten 2 Tegning: JP Hvad kan få pendleren til at lade bilen stå Kortere rejsetid + flere afgange Rejsetidsgarenti ved samkørsel Bedre busforbindelse til S-tog station Skattefrit bus- og togkort

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt

Læs mere

Grøn mobilitet i Transportnetværk Amager

Grøn mobilitet i Transportnetværk Amager Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen

Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen ldn@ruc.dk Mobility Management er en ny form for transportplanlægning Der fremmer mobilitet på en miljømæssig

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Kravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen

Kravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden Kontraktbilag 1 Kravspecifikation Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen Region Hovedstaden udbud af mobilitetsplaner i hovedstadsregionen kravspecifikation version 1 - juli

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Morten Agerlin, Rambøll By og Trafik MAP@Ramboll.dk 2010-07-30

Morten Agerlin, Rambøll By og Trafik MAP@Ramboll.dk 2010-07-30 Titel Emneindplacering Indlægsholder: Mobilitetsplaner for virksomheder 2 eksempler Hvordan styrer vi bytrafikken? Morten Agerlin, Rambøll By og Trafik MAP@Ramboll.dk 2010-07-30 Baggrund og formål Den

Læs mere

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN

TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN TRAFIKLEDELSE VED VEJARBEJDER PÅ KØGE BUGT MOTORVEJEN Af civilingeniør Charlotte Vithen, afdelingen for Trafikal Drift, Vejdirektoratet. Artikel bragt i Dansk Vejtidsskrift Oktober 2002. I forbindelse

Læs mere

Grøn mobilitet i Transportnetværk Amager. Baggrund og proces Opnåede resultater Samkørsel i netværket

Grøn mobilitet i Transportnetværk Amager. Baggrund og proces Opnåede resultater Samkørsel i netværket Grøn mobilitet i Transportnetværk Amager Baggrund og proces Opnåede resultater Samkørsel i netværket Københavns kommunes klimamålsætninger Formel M Netværk af virksomheder Forarbejde (hvem, hvad, hvor)

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen

2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser. Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser Den nye bane København Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen 2 STORE ANLÆGSPROJEKTER - De trafikale konsekvenser MANGE BLIVER PÅVIRKET

Læs mere

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER

MOBILITET I DANSKE KOMMUNER MOBILITET I DANSKE KOMMUNER Inspiration og resultater fra Danmarks største mobilitetsprojekt Formel M FORORD Med denne folder bevæger du dig ind i et univers, der handler om at planlægge og udvikle en

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

SUCCESFULDE TILTAG PÅ ARBEJDSPLADSERNE

SUCCESFULDE TILTAG PÅ ARBEJDSPLADSERNE SUCCESFULDE TILTAG PÅ ARBEJDSPLADSERNE RÅDHUSE OG HOSPITALER HAR SPARET 7-10 PROCENT CO 2 Anja Puggaard Grønt Mobilitetskontor, Gate 21 Støttet af 1.3.2011 1.6.2014 10 kommuner Ballerup, Allerød, København,

Læs mere

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune MØDEREFERAT TITEL Workshop om Esbjerg Trafik- og Mobilitetsplan DATO 20. juni 2012 STED Esbjerg Vandrerhjem, Gl. Vardevej 80, 6700 Esbjerg REFERENT Nikolaj Berg Petersen, COWI (nbpt@cowi.dk) 29. juni 2012

Læs mere

BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION. Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune

BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION. Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune BUSINESS REGION AARHUS DANMARKS VÆKSTCENTER NUMMER 2 ET POLITISK INTERESSEFÆLLESSKAB:

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi

Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi Vand & Afløb Københavns Energi deltager i projektet KørSmart for at udvikle bæredygtige transportvaner for medarbejderne. I alt 35 medarbejdere fra Københavns

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis

TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis Aalborg i tidligere internationale projekter The CIVITAS Award for New Mobility Culture Leadership ARCHIMEDES Konsortiet 6

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Vision for banetrafikken i

Vision for banetrafikken i UDKAST Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig.

Læs mere

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger. Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Program. 15 min: Walk & Talk 30 min: Mobilitetsplanlægning. 30 min: Gruppearbejde 15 min: Kage 30 min: Plenum

Program. 15 min: Walk & Talk 30 min: Mobilitetsplanlægning. 30 min: Gruppearbejde 15 min: Kage 30 min: Plenum Program 15 min: Walk & Talk 30 min: Mobilitetsplanlægning 30 min: Gruppearbejde 15 min: Kage 30 min: Plenum Mobilitets- Planlægning også) i din kommune? Anna Thormann Formel M Gate 21 Anna.thormann@gate21.dk

Læs mere

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet

Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark. Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Trafikafvikling på flere niveauer. Trafikanten i fokus - Erfaringer fra Danmark Nvf seminar i Drammen 22. maj 2014, Ulrik Larsen, Vejdirektoratet Fremkommelighed 2. Trafikanten i fokus Trafikanten skal

Læs mere

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet?

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen

Handlingsplan for. Grøn Mobilitet. Annette Kayser. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen Handlingsplan for Grøn Mobilitet Annette Kayser Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen København - kommunen 570.000 indbyggere 360.000 arbejdspladser 67.000 studenter 178.000 pendlere Tilføj

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Mobility Management - påvirkning af transportadfærd i en grøn retning

Mobility Management - påvirkning af transportadfærd i en grøn retning Mobility Management - påvirkning af transportadfærd i en grøn retning Centerchef Per Gellert Lyngby 21. april 2015 1 Movia Trafikselskab for Sjælland og øerne Ejet af kommuner og regioner Ansvar for: Planlægning

Læs mere

Grøn Køreplan. Nordjyllands Trafikselskab

Grøn Køreplan. Nordjyllands Trafikselskab Grøn Køreplan Nordjyllands Trafikselskab Forord Opgørelserne i denne Grønne køreplan viser heldigvis, at vi, i NT, er godt med, når det handler om at transportere os grønt. Som oftest er det også både

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal

Læs mere

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Grøn Køreplan Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Forord Aalborg Kommune har i Bæredygtighedsstrategi 2008-11 en erklæret strategi om, at gennemføre adfærdsregulerende tiltag, der kan flytte

Læs mere

Transportplaner for virksomheder og erhvervsnetværk

Transportplaner for virksomheder og erhvervsnetværk Transportplaner for virksomheder og erhvervsnetværk Intro v. Jakob Svane Dansk Industri, Infrastruktur Transportplan hos Novo Nordisk v. Søren Spielberg-Winther Transportplaner i erhvervsnetværk v. Joy

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

Kampagnevejledning. Transportundersøgelse på arbejdspladser i Loop City. I samarbejde med

Kampagnevejledning. Transportundersøgelse på arbejdspladser i Loop City. I samarbejde med Kampagnevejledning Transportundersøgelse på arbejdspladser i Loop City I samarbejde med Indholdsfortegnelse PRAKTISK VEJLEDNING...3 SUPPORT...4 TIPS TIL AT ØGE BESVARELSESPROCENTEN...4 KAMPAGNEMATERIALER...4

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

CYKLING OG DETAILHANDEL

CYKLING OG DETAILHANDEL ANSØGNING TIL "PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK" 2014 CYKLING OG DETAILHANDEL BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 5 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Overordnet

Læs mere

Naboforum Udvidelse af Helsingørmotorvejen fra Egebækvej til Hørsholm Kongevej Naboforum 4. december 2013

Naboforum Udvidelse af Helsingørmotorvejen fra Egebækvej til Hørsholm Kongevej Naboforum 4. december 2013 Naboforum Udvidelse af Helsingørmotorvejen fra Egebækvej til Hørsholm Kongevej Naboforum 4. december 2013 Helsingørmotorvejen Dagsorden 1. Velkommen 2. Præsentation 3. Mødets formål 4. Kommunikation 5.

Læs mere

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000

Læs mere

Mobility Management i Novo Nordisk. Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012

Mobility Management i Novo Nordisk. Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012 Mobility Management i Novo Nordisk Kasper Dam Mikkelsen, NIRAS På vegne af Søren Spielberg-Winther Transform21, 21. november 2012 Mobility Mgt. i Måløv Mobilitetsnetværksmøde Veksø 8. marts 2012 Slide

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER

aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Ringbysamarbejdets arbejdsprogram

Ringbysamarbejdets arbejdsprogram Ringbysamarbejdets arbejdsprogram Med arbejdsprogrammet igangsætter vi mange nye projekter Som tilsammen skal realisere by- og erhvervsudviklingspotentialet Hovedtemaerne Internationalt demonstrationsprojekt

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Aalborg i bevægelse Mobilitet i Aalborg 2040

Aalborg i bevægelse Mobilitet i Aalborg 2040 Aalborg i bevægelse Mobilitet i Aalborg 2040 Mette Skamris Aalborg Kommune Vejforum 2016 Mobilitetsstrategi vedtaget i 2013 - også en del af Hovedstrukturen Fysisk Vision 2025 Mobilitetsplan 2040 Mobilitetsstrategien

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland

Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion maj 2015 »» Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion dokumenterer, at behovet for udbygning af den østjyske

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE Udviklings- og forsøgsprojekt: SMART MOBILITET Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

Sammenhængende systemer Enkeltstående tavler

Sammenhængende systemer Enkeltstående tavler BILAG 3 VISNINGSBIBLIOTEK FOR VARIABLE TAVLER INDLEDNING Visningsbiblioteket er en liste over godkendte visninger for variable. I nærværende udgave indeholder visningsbiblioteket kun rene tekstvisninger,

Læs mere

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle. N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at

Læs mere

Trafikbestillerrollen

Trafikbestillerrollen Trafikbestillerrollen Hvordan har vi arbejdet med den i Ballerup Tina Wexøe Ertbjerg twe@balk.dk www.ballerup.dk Agenda Præsentation VORES bus Udfordringerne i den lokale trafikbestillerrolle Samarbejde

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune

GOD TRAFIKAFVIKLING VED GRAVEARBEJDER Af Steffen Rasmussen, steras@tmf.kk.dk og Anne Kongsfelt, Københavns Kommune Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor

Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Forbedret fremkommelighed på vejnettet i Hovedstadsområdet? Otto Anker Nielsen, Professor Årsager til og effekter af trængsel Definition af trængsel Trængsel er et udtryk for trafikanternes nedsatte bevægelsesfrihed

Læs mere

et nordjylland i udvikling!

et nordjylland i udvikling! et nordjylland i udvikling! Nordjylland står sammen i samfundets interesse. Køen over Limfjorden bliver i de kommende år længere og længere. Limfjorden bliver snart en barriere for Nordjyllands udvikling.

Læs mere

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde Hvorfor trafikforsøg i Vestergade

Læs mere