Lindebladet. Marie-Louise på stranden i Grenå. Nyhedsbrev. Punkter af særlig interesse: I dette nummer kan man bl.a. læse

Transkript

1 Nyhedsbrev Lindebladet Årgang 2, nummer 3 September 2010 Punkter af særlig interesse: Nyt fra de enkelte afdelinger Besøg på Maglemosen Pårørendemøde i Snoezelhuset Team 2A på lejr Ebberød festival Tur til Sverige med toget Zoo tur Neuropædagogisk foredrag Slogan til Lindegården I dette nummer kan man bl.a. læse Pårørendemøde 3 3 i 1 eren 4 Marie-Louise på stranden i Grenå 2A på lejr 6 Efteruddannelse i Marte Meo Besøg på Maglemosen Sikkerhedsgruppen informerer Slogan til Lindegården

2 Leder Da jeg for et par uger siden åbnede min mail, lå der en lille hilsen fra en tidligere ansat på Lindegården. Den var fra en kvinde, jeg aldrig har mødt, og den gjorde mig bare så glad. Tænk at der er nogen derude i den virkelige verden, der lægger mærke til os og er interesseret i hvordan det går. Bonnie Jensen, forstander Hvor er det dejligt at se, at der virkelig er gang i Lindegården trods store økonomiske udfordringer Hej Bonnie! Jeg kom tilfældigt ind på Lindegårdens hjemmeside, og jeg blev helt målløs af begejstring. Jeg blev mødt med en varme, positivitet og virkelyst, så jeg fik en klump i halsen. Hvor er det dejligt at se, at der virkelig er 'gang' i Lindegården trods store økonomiske udfordringer. Og hvor er det et flot nyhedsbrev I har lagt ud på nettet. På mange af billederne genkendte jeg flere af mine kære beboere og kolleger. Lindegården er bestemt et sted du/i kan være stolte af. Kærlig hilsen Helle Aaboe (som var ansat på Lindegården fra i team 2b) Og den venlige skribent har jo ret! Prøv fx at læse Pias artikel om Marte Meo, og Rikkes beskrivelse af de foredrag hun holder, så er det tydeligt for enhver, at Lindegården rykker. Både fagligt, menneskeligt og organisatorisk. Jo, vi har god grund til at være stolte af det, vi laver, at vi evner at se mulighederne og frem for alt, at vi ikke lader den økonomiske virkelighed løbe os over ende og begrænse vores faglighed. Et af mine ynglings udtryk faglig fantasi har jeg lært af personalet på Linden, og det siger meget om ånden på Lindegården. Selvfølgelig fylder de økonomiske udfordringer meget, der er en virkelighed, som vi må forholde os pragmatisk til. Og det gør vi så! Men vi vælger selv, om vi vil bruge tiden på at begræde situationen, eller om vi vil arbejde konstruktivt videre med det, som vi har. Måske er det en kliche, men jeg mener virkelig, at alle os, der arbejder på Lindegåden, har en særlig evne for at se mulighederne frem for begrænsningerne. På bagsiden har vi skudt gang i en slogan konkurrence. Nu har vi jo fået vores flotte logo, og så skal vi da også have et slogan. (Og den med man behøves ikke være tosset for at være her, men det hjælper er for gammel ) God læselyst Side 2 Lindebladet

3 Pårørendemøde med god deltagelse Den 31. august holdte vi et af årets to pårørendemøder. Helt utraditionelt havde vi valgt at låne lokalerne i Snoezelhuset i Helsingør, for på den måde at vise jer lidt af det, som vi laver i hverdagen. Det var en stor succes med 17 pårørende, og jeg har ladet mig fortælle, at det er første gang, vi har været så mange samlet til sådan en aften. Det var rigtigt spændende at få en gennemgang af Snoezel historien, og få lov til at prøve nogle af tingene. Jeg røg da selv i kuglebadet et par gange Det var rigtigt spændende at få en gennemgang af Snoezel historien, og få lov til at prøve nogle af tingene Vi fik også valgt det 5. medlem af pårørenderådet, Ulla Jensen. Ulla er mor til Kenneth fra afdeling 2. Michael meldte sig til at stå for en arbejds-/hyggedag her på Lindegården. Det glæder vi os meget til. Vi holder pårørenderådsmøde igen den 2. november. Hvis I har spørgsmål eller noget I gerne vil have drøftet i dette forum, kan I kontakte medlemmerne eller en fra ledelsen, så skal vi nok tage det med. Med det nyeste medlem ser vores pårørende råd sådan ud; Formand: Kurt Christiansen Lise Radsted Agnete Søgaard Michael Sprang Ulla Jensen Årgang 2, nummer 3 Side 3

4 3 i 1 eren Nyt fra afdeling 1 og Linden Henriette Malmberg, afdelingsleder for afdeling 1 og Linden Ture til Zoologisk Have Hej alle sammen. Hermed får I lidt nyt fra team 1A og team 1B, samt Linden. Jeg er jo så heldig at være daglig leder af dem. I dag er det bare en rigtig efterårsdag, men vi har jo haft mange vidunderlige solskinstimer denne sommer, så glem dem ikke. likombo undersøgelsen. I vil i fremtiden høre meget mere om kvalikombo. Kvalikombo har sin egen hjemmeside til jer, der er ekstra nysgerrige: I team 1B har vi haft VISO inde omkring en beboer/pårørende udfordring. Dette har været meget lærerigt for os alle, og vi takker familien for denne gode proces. Marte Meo bruger. Dette kommer alle brugere og personale på Lindegården til gode. Lena i gruppe 3 går på 1. uddannelsesmodul i specifikke og gennemgribende udviklingsforstyrrelser så der er læring på vores dagsorden. Vores kvalikombo repræsentant på Linden er Rikke Stibolt i gruppe 3. Ellers er Linden jo igen meget synlig i denne udgave af Lindebladet. og Snoezelhuset, nyt gulv på Linden og flere personaler på kursus Tak til Lise Rasted, der blev repræsentant for afdeling 1 i vores pårørenderåd. Vi håber, at I er flere, der stiller op for os næste gang. Men selvfølgelig også tak til jer alle for en god aften i Snoezelhuset. Husk nu at vi kan ses en søndag, når I kommer til Lindegården for pårørenderådets arbejds og hyggedage se vores hjemmeside. Team 1A og 1B I team 1A og team 1B er alt personale ved at være tilbage efter sommerens ferieperiode. Beboerne har haft en god sommer med mindre ture. Både team 1A og team 1B har haft dagsture til Zoologisk Have. Der er også gang i diverse koloniophold. Vores repræsentanter til kvalikombo -projektet er Camilla Reinhardt 1B og Anni Andersen 1A. Endnu en gang tak til Lise Rasted, der deltog i kva- Linden På Linden har vi fået nyt gulv på vores gangarealer. Imens det skete var vi en dag i Zoologisk Have og en dag i Snoezelhuset. Mette Øder, vores nye studerende, har et flot fokus på vores sansehave, så kig forbi, når I kommer på besøg på Lindegården. Som der blev sagt på vores pårørendeaften, skal Linden være et STU-tilbud. Dette er vi ved at klæde os på til, og vores proces i personalegruppen kører med positive handlinger, der gøres gennem møder, studiebesøg og en intro- aften i MOVE-konceptet. MOVEkonceptet vil blive præsenteret for jer i vores næste Lindeblad. Noget skal I jo glæde jer til. Pia Buch i gruppe 2 er godt i gang med at uddanne sig til Selv er jeg i gang med 3. diplommodul i ledelse Ledelse og organisation, så jeg håber, at personalet, som jeg repræsenterer, ser min faglige udvikling positivt. I ønskes alle et vidunderligt efterår, og så ses vi, når I kigger forbi. Side 4 Lindebladet

5 Nyt fra afdeling 2 Så er sommeren ved at være slut og vi kan tage fat på efteråret. Det har været en travl sommer her i afdelingen. Oven i sommerferieafviklingen har vi også været ramt af langtidssygemeldinger. Personalet har på bedste vis løbet hurtigere, for at det ikke skulle gå ud over beboerne. Stor tak for det. I løbet af sommeren har vi sagt farvel til Eva Ølbye og Benthe Scheuer. Her i september har Susanne Hvidt Jensen og Charlotte Olsen deres sidste arbejdsdage på Lindegården. Held og lykke fremover til dem alle. Susan Felsted fra afd. 1 er rykket over i team 2B. Susan har skrevet mere om det andetsteds i bladet. Vi har haft to stillinger slået op, en kommunikationspædagog og en almindelig pædagogstilling. Vi har modtaget fire ansøgninger til kommunikationspædagogen og 20 til den almindelige stilling, så det er jo dejligt. Fadi Jamous er startet i 2A som studerende. Fadi skal være i praktik i ½ år. Velkommen til ham. Team 2B er startet et coach forløb op med Danny Christensen. De skal arbejde med deres fælles værdier, kultur og samarbejde. Dette skal løfte team-ånden og give medarbejderne en bedre arbejdsplads. Kommunen har tilbudt os at være med i Frisk op turen, vi har i ledelsen takket ja og vil gå herfra og til England ;-), dog kun på skridttælleren. For mit vedkommende er sommeren slut i forhold til min diplomuddannelse. Henriette og jeg startede op den 1. September. Dette modul hedder Ledelse og organisation. Det handler om organisationsstruktur, kultur, strategier m. m. Det bliver spændende at se på tingene i hverdagen i et større perspektiv. På gensyn til arbejdsdagene ;-) Hilsen Mette Mette Koudal Nielsen, Afdelingsleder for afdeling 2 Sommerferie, langtidssyge, til og afgange, coach forløb, diplomuddannelse Nyt fra bofællesskaberne Så er efteråret kommet. Efter en skøn og varm sommer og en regnfuld ferie, er jeg klar til at møde efteråret med fornyet energi. Jeg skal i gang med at læse Diplomuddannelsen i ledelse. Det kommer til at foregå i Hillerød, og det vil betyde, at jeg vil have en del fravær til studiet. Uddannelsen er opbygget i moduler med ca. en måneds varighed med skiftende studiedage. I løbet af efteråret skal jeg læse 2 moduler og det samme til foråret. Uddannelsen strækker sig over 2 år. Personalehåndbogen er færdig dog har jeg fundet en del små rettelser stavefejl og lignende, der skal korrigeres, men så skulle den også være klar. Der mangler stadig tillæg til Personalehåndbogen, hvor der er beskrevet særlige retningslinjer for de enkelte hovedafdelinger, det vil sige: Huset Lindegården, Linden og Bofællesskaberne. De er under udarbejdelse, og vi vil bestræbe os på at få dem færdige inden udgangen af Afdelingsleder Henriette og jeg er lige blevet færdige med en folder om Lindegårdens seksualpolitik den udkommer så snart den er godkendt. Hjemmevejledergruppen er ved at se på, hvordan der kan laves et ferieudvalg, hvor beboerne fra bofællesskaberne er repræsenteret. Så er det jo også ved at være tid til at planlægge julefrokost med beboerne. Der er ikke sket ændringer i bofællesskaberne siden sidst. Hav et dejligt efterår! Hilsen Pia A. Pia Appelrod, Afdelingsleder for bofællesskaberne Diplomuddannelse, personalehåndbogen, seksualpolitik, ferieudvalg og julefrokost Årgang 2, nummer 3 Side 5

6 Aftenhygge på broen 2A på lejr Lørdag formiddag d drog vi af sted i to busser mod Dronningens Ferieby i Grenaa. Vi var Gitte og Susanne, Helle og Elizabeth, Marizela og Marianne, Lars P og Marianne F, Marie-Louise og Lars. Efter en lang og varm rejse var det dejligt, at vi havde bestilt aftensmad hver aften så vi kunne gå direkte op til et veldækket bord kl Alienfisk i Kattegatcentret - lidt manipuleret:) Den første dag fik vi rejecocktail, fadkoteletter i flødesovs og kartofler. Mums lige hvad alle havde brug for. Lars og Marie-Louise delte en øl til maden - det var dejligt. De andre dage fik vi også sovs og kartofler med forskelligt kød til og lækre desserter. Lige hvad alle kunne lide. Lars P., Marianne F., Marie-Louise og Lars fik et hus lige bag klinten, så vi kunne høre havet. Husene er lidt små, når man bruger mange hjælpemidler, men når vejret er godt, kan man Besøg i stuen i hus 22 Side 6 Lindebladet

7 Årgang 2, nummer 3 Side 7

8 Glade Marizela og Marie-Louise. Øverst Marianne R., Gitte kigger på hestevogn. The King (Lars). Vi gisper efter luft i varmen og sidst men ikke mindst lækkerier på badebroen. Side 8 Lindebladet

9 jo være meget ude på terrasserne så går det. Det er et dejligt naturskønt område, og for enden af feriebyen lå en stor badebro, som vi gik ned til hver aften. En dag var der en, der så en slange uha uha. Det synes Lars og Marie-Louise var spændende, så de gik på slangejagttur. De kunne ikke finde nogen, men en dag lå der en stålorm i vejkanten og var kørt over. Lars samlede den op for at kigge nærmere på den og Marie-Louise skreg af grin. Vi var også på forskellige ture. Vi var i Kattegatcentret og se på sæler og sjove og farlige fisk, og en dag var vi også en tur i Randers. Vi kørte også en tur ud til et fyrtårn og så nogle flotte klinter. En dag, hvor vi havde købt strandparasoller, gik vi en tur på stranden det var dejligt. Om aftenen gik vi på besøg til aftenhygge hos de andre, eller de kom på besøg hos os. Lørdag den 2. juli om eftermiddagen var vi alle dødtrætte vel hjemme igen. Alt i alt en rigtig dejlig tur. Hilsen Lars & Marie-Louise Marianne F. og Susanne i bølgerne og Marie- Louise i Kirke. Det er Lars der har taget billederne. Årgang 2, nummer 3 Side 9

10 Lena Nielsen, Pædagog på Linden Pia Buch, Pædagog på Linden Der var projektorer og smartboard i alle grupperum, så der var mulighed for at sætte billeder eller film på med musik til Besøg på Maglemosen Maglemosen Den 1. juli 2010 besøgte Pia og Lena Ungdomsuddannelsescenter Maglemosen i Ballerup Torsdag morgen begav Pia og Lena sig af sted med Krakkortet mod Ballerup. Af sted gik det og trods lidt forvirring om, hvilken vej vi skulle vælge, kom vi frem lige til den planlagte tid. Undervejs hørte vi i trafikradioen om en løbsk hest på motorvejen ved Herlev, så det var godt, at vi ikke skulle helt dertil. Den blev heldigvis fanget Maglemosen ligger i et meget idyllisk område med meget grønt, og da det var skolesommerferie, var der ret stille. Maglemosen har forskellige tilbud under STU en (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse). Vi skulle besøge Sansegruppen, som er en del af STU en. Her har Kia og Sema, som startede i gruppe 2 på Linden den 2. august, gået i skole. Kia var der stadig, så vi kunne hilse på hende. Hun sad og smilede til os med sin rasle. Formålet med besøget var at få nogle nyttige informationer om Kia og Sema, og den hverdag, som de har været vant til, så vi kan tage så godt imod dem som muligt. Vi talte med en pædagog, der hed Pernille, som bl.a. viste os Kias mappe med dagsbeskrivelser og billeder. Sansegruppen hører til Helhedslinjen, og eleverne her mindede meget om de borgere, som vi har på Linden. Der var 5-6 elever i gruppen og stort set personale, så de kan være en til en. Der var et stort grupperum, et depotrum og et stort køkken til gruppen, og loftlift, så eleverne kunne komme op og hvile eller i aktiviteter. I det ene grupperum stod der et kuglebad og flere steder var der store spejle på væggene. Vi fik informationer om noget af det, som pigerne godt kan lide og hvordan de kommunikerer. Det foregår med mimik og kropssprog. Begge piger skal være meget tydelige i deres kommunikation. Eleverne fra de andre linjer var samlet i sansegruppen på grund af ferien, så derfor mødte vi undervejs flere, som selv kunne transportere sig rundt, og som havde forskellige kommunikationshjælpemidler. Vi så også nogle af disse kommunikationshjælpemidler, bl.a. en Rolltalk, hvor der kunne skiftes billeder og elevens forældre havde indtalt beskeder om den foregående dag. En anden elev benyttede Blisssystemet til at gøre sig forståelig, samtidig med at hun havde lidt sprog. Vi fik samtidig hilst på flere af eleverne. En sød ung mand fulgte med os på rundvisning i deres nye sanserum, der er computerstyret, og er lavet efter skotsk model. Det har kostet mange hundrede tusind, og kræver en del øvelse, og er afhængig af, at computeren virker. Der var projektorer og smartboard i alle grupperum, så der var mulighed for at sætte billeder eller film på med musik til og dermed give endnu et sanseinput i gruppen. Vi var også en tur i gymnastiksalen, hvor der var en masse forskellige redskaber og god plads. Her foregik af og til også fysioterapien. Der var ikke tilknyttet fysioterapeuter til skolen på nuværende tidspunkt, men der kom nogle ude fra. Uden for grupperne var der en dejlig have, og i dag skulle der grilles, så der var gang i sanseoplevelserne, da grillen blev tændt. Et stykke af haven var overdækket med camouflagenet, hvilket gav en god effekt. Vi fik et rigtig godt indtryk af stedet og de elever og personaler, som har deres daglige gang der. Hilsen Pia og Lena Maglemosen Side 10 Lindebladet

11 Studerende på Linden Jeg hedder Mette, er 27 år og bor i Helsingør. Jeg er nu ude i min 2. praktik 1. lønnet, og skal være på Linden i Fredensborg fra 2/ / Jeg startede mit studie på pædagogseminariet i Gentofte i september Inden da har jeg været pædagogmedhjælper og omsorgsmedhjælper i henholdsvis vuggestuer, børnehaver og på bosteder. Lige op til mit studie arbejdede jeg fuld tid på Gefion i Birkerød, som er et helhedstilbud til voksne autister. Det var rigtig spændende, og da fandt jeg ud af, at specialområdet var noget for mig. Jeg har altid været imponeret over de folk, som har taget sig af den målgruppe, og jeg har erfaret nu, at det bestemt ikke er en loppetjans. Men det jeg godt kan lide ved det, det er, at jeg føler jeg gør noget godt for de mennesker, som ikke kan klare sig selv i hverdagen, samt den udfordring, der ligger i arbejdet. Jeg er blevet taget rigtig godt imod på Linden, og jeg er blevet meget positiv over, hvor højt et fagligt niveau, der er på stedet. Det bliver nu spændende at komme i gang med mine læringsmål, som indebærer Lindens sansehave, et musikprojekt, en dokumentationsform kaldet matrix samt fokus på det tværprofessionelle samarbejde. Med venlig hilsen Mette Ø Mette Øder, studerende på Linden Nyt gulv på Linden Linden har fået nyt gulv på gangarealerne, da det gamle var meget slidt. På gulvet er der lavet grønne cirkler for at stimulere sanseintrykkene. Før: Efter: Årgang 2, nummer 3 Side 11

12 Rikke Stibolt, pædagog på Linden Pædagogerne i Gentofte fik sig lidt af en øjenåbner, og synes, at det havde været utrolig spændende og lærerigt Neuropædagogisk foredrag Jeg har beskæftiget mig med neuropædagogik i 6 år, siden jeg fik min videreuddannelse i neuropædagogik fra Skanderborg i Jeg har altid synes, det var en meget interessant pædagogisk vinkel at arbejde med, ikke mindst fordi den udfordrer fagligheden i det pædagogiske arbejde. Neuropædagogik stammer fra neuropsykologien og bliver brugt som et pædagogisk grundlag, hvor man som pædagog tager udgangspunkt i den enkeltes neurologiske billede. Dvs. at pædagogerne, der arbejder med borgerne i det daglige, kan tage højde for de neurologiske problematikker, som den enkelte borger har, og lave en skræddersyet hverdag, der passer bedst muligt. Dette for at borgeren bliver mødt, der hvor han er, og det kommer til at foregå på hans præmisser. Når man arbejder med neuropædagogik, kræver det kendskab til, hvordan hjernen arbejder, og hvordan de forskellige processer fungerer både psykologisk og kognitivt. Hvorfor reagerer vi, som vi gør i forskellige situationer, og hvorfor er reaktionerne ikke ens fra menneske til menneske? giver en helt anden forståelse af vores arbejde med mennesker med forskellige handicaps. Foredraget er krydret med eksempler fra hverdagen, og er sammenholdt med teorien, og den fakta viden, der giver en grundlæggende forståelse for det neuropædagogiske arbejde. Jeg starter med at fortælle lidt om, hvor neuropædagogikken stammer fra og give en forklaring, på hvordan hjernen er skruet sammen. Derefter forklarer jeg om de forskellige processer i hjernen, og hvordan den udvikles, og jeg sætter billeder på, hvordan en hjerne med forskellige fysiologiske udfordringer opfatter verden. Hvordan opfattes verden fra et andet neurologisk perspektiv end vores eget? Derefter kommer jeg ind på det, der kaldes sanseintegration, som er den måde hjernen udvikler sig på, sammen med den motoriske del via kroppen. Krop og hjerne der samarbejder i udviklingen. Til sidst giver jeg et eksempel fra vores daglige arbejde på, hvordan man kan arbejde med udvikling i forhold til den borgergruppe, jeg selv arbejder med til daglig. Mit sidste foredrag var for et bosted i Gentofte for en gruppe pædagoger og medhjælpere, der ikke havde hørt om neuropædagogik før. Deres faglige vinkel var primært den psykologiske vinkel, og selv om der er en del psykologisk tilgang i neuropædagogik, er der stadig en masse fysiologiske elementer, der spiller ind, som kan ændre forståelsen og tilgangen til borgerne, ud over den psykologiske vinkel. De fik sig lidt af en øjenåbner, og synes, at det havde været utrolig spændende og lærerigt. Jeg håber, at jeg med mine foredrag kan være med til åbne endnu mere op for interessen og forståelsen for neuropædagogik og vigtigheden i at udvikle fagligheden i det pædagogiske fag. Det kan hurtigt forsvinde lidt i, hvor svært det kan være at bruge, fordi det kræver meget læsning, og at man holder sig ajour. Alt det har jeg fået en stor indsigt i igennem de sidste 6 år, og for tre et halvt år siden begyndte jeg at holde foredrag i neuropædagogik for andre pædagogiske bosteder og på Lindegården. Her kommer jeg rundt, om hvad neuropædagogik er for en størrelse, og hvordan den viden Side 12 Lindebladet

13 Ebberød festival Pia Buch, pædagog på Linden Den 11. august var 3 brugere og 3 personaler på Linden på Ebberødfestival. Vi pakkede bussen og havde tøj med til alle vejrforhold. Da vi ankom på pladsen, fandt vi et bord og spiste frokost, inden musikken kom i gang. Da musikken startede, gik nogle af os hen til scenen, så vi rigtig kunne rocke med. Vi mødte mange glade mennesker og nogle fra Bofællesskaberne. Det var hyggeligt at hilse på dem. I pauserne i mellem musikken, var der klovne, der underholdte. De var meget sjove, og der kom mange grin. Vi mødte mange glade mennesker og nogle fra bofællesskaberne Så var der lige regnen. Paraplyerne blev luftet godt. Vi spiste aftensmad i regnvejr. Da kl. blev 18 måtte vi kapitulere og regnen vandt. Vi var da blevet så våde, at selv regntøjet var gennemblødt. Bofællesskaberne derimod havde været forudseende og havde en pavillon med. Det gør vi også næste år. Årgang 2, nummer 3 Side 13

14 En dejlig tur til Sverige! Lena Nielsen, Pædagog på Linden Vi oplevede togpersonalet fra deres bedste side Søde togmænd lagde en sliske ud, så vi kunne komme sikkert ind i toget igen. Billedtekst, som beskriver billede eller grafik. Ud i det blå med det offentlige Tirsdag den 29. juni var nogle fra Linden en tur i Sverige. Simone, Pia, Nicolai, Gitte, Anette, Rikke, Stina og Lena tog med toget fra Fredensborg station ved 10-tiden. Der var godt fyldt op, da vi kom med fire kørestole, og der stod en cykel i forvejen, men det gik alligevel. Vi oplevede togpersonalet fra deres bedste side De kørte ind til en anden perron end sædvanligt i Helsingør, hvilket gjorde det lettere for os at stige af toget, så det var pænt af dem. Så var det næste skridt nemlig opturen til færgeterminalen. Den er ikke helt så handicapvenlig. I hvert fald ikke, når kørestolen er over normal størrelse og fylder hele elevatoren (og næsten lidt mere). Op kom vi dog endelig, og så gik turen mod færgen. Turen over gik fint og der blev snuset til parfumer i stor stil. Vel ankommet til Helsingborg gik turen op i de små gader, hvor vi fandt et dejligt sted under nogle store træer, hvor vi kunne spise frokost. Den blev indkøbt på den hyggelige cafe MEZO, som var indrettet i orientalsk stil. Efter at have nydt frokosten begav vi os ned mod havnen igen. Der skulle lige nås et besøg på PISTASHIA og indkøbes diverse snold og nødder. Det er en helt fantastisk butik med overdådige kager og isanretninger, samt store mængder bland selv slik og nødder. Så var vi klar til at begive os til færgen igen. Her fik vi endnu en elevatoroplevelse, da det kun var den ene elevator, der kørte op til afgangshallen. Vi fik hilst flere gange på de samme mennesker, da vi kørte op og ned i flere omgange Jeg tror, de blev lidt trætte af os, men vi morede os gevaldigt. Endelig kom vi ombord på færgen, og turen gik mod Danmark igen. Tilbage igen mente vi, at vi jo lige kunne nå toget tilbage, men ak og ve endnu en elevatorseance ventede forude. En hel familie på 8 med kufferter skulle ned med elevatoren før os, og det gik også kun enkeltvis, så FARVEL tog!! Det var lige kørt få minutter inden vi nåede perronen, så i stedet måtte vi fordrive ventetiden med en is Da toget endelig ankom, mødte vi igen søde togmænd, som lagde en sliske ud, så vi kunne komme sikkert ind i toget igen. Rigtig dejligt at opleve, at ikke alt er handicap besværligt, selv om vi da havde vores hyr i de brostensbelagte gader og på en del bakker. Kl var vi tilbage på Linden efter en dejlig dag fuld af indtryk, så alle var vidst godt trætte. Side 14 Lindebladet

15 Efteruddannelse i Marte Meo På Lindegården bliver personalet jævnligt tilbudt at komme på efteruddannelse. Det er for at sikre kvaliteten og følge med udviklingen inden for vores område. Jeg vil fortælle lidt om Marte Meo terapeut-uddannelsen, som er den efteruddannelse, som jeg for tiden læser til. Marte Meo er en næsten 25 år gammel metode. Den er lavet af Maria Aarts, som er hollænder. Hun er stadig aktiv i dag. Marte Meo betyder ved egen kraft. Begrebet refererer til og gengiver en tro på, at alle har potentialer i sig til at udvikle kommunikationen i samspil med andre. Marte Meo er en interaktionsanalysemetode. Der anvendes video til at forbedre, etablere eller reetablere samspillet mellem mennesker. Marte Meo kan bruges overalt, og bliver brugt i skoler, børnehaver, plejehjem og med udviklingshæmmede. Samspillet mellem mennesker er meget unikt og vigtigt. Det er vigtigt, når vi arbejder med mennesker, at vi er bevidste om hvad vi gør godt. Når vi bliver bevidste om, hvad det er, vi gør godt, vil vi automatisk arbejde videre med det. Det er det, en videoanalyse kan vise. Kort fortalt går det ud på, at jeg videofilmer en medarbejder sammen med en beboer. Normalt vil medarbejderen have et arbejdsspørgsmål, som medarbejderen vil have belyst. Det kan være: Hvordan får jeg beboeren til at samarbejde eller hvordan kan jeg gøre morgentoiletten mere tryg for beboeren. I det hele taget samspilsrelaterede spørgsmål. Der videofilmes i konkrete situationer, hvor medarbejderen og beboeren er i centrum. Der skelnes mellem struktureret og ustruktureret film. Struktureret er f.eks. ved spisning. Ustruktureret er frit. Her kan det være hygge på værelset, eller en aktivitet, som beboeren kan lide. Ved at analysere filmene kan jeg se, hvor samspillet går godt. Det er de filmsekvenser (mulighedsklip), som vises for medarbejderen, når der tilbagemeldes. Det er kun medarbejderen, der bliver filmet, der ser videoklippene. (Jeg vil dog lige tilføje, at så længe jeg er under uddannelse, vises mulighedsklippene til mine medstuderende og min underviser.) Under forløbet vil der være nogle Marte Meo principper, som der arbejdes med. Det vil altid være noget, som man som medarbejder allerede gør, men godt må gøre noget mere af. Marte Meo principperne er blandt andet se, vente, bekræfte, benævne, tage initiativ m.m. Når vi som medarbejdere arbejder med de principper, vil vi automatisk forbedre og tydeliggøre samspillet imellem beboeren og medarbejderen. Det er meget forskelligt, hvor længe et Marte Meo forløb varer. Grundreglen er dog, at det stopper, når arbejdsspørgsmålet er løst. Når forløbet er færdigt, bliver alle film tilintetgjort. Her er så en lille opfordring. Kunne du tænke dig at blive videofilmet og forbedre dit samspil med en beboer? Jeg ved, at det kan føles lidt mærkeligt lige i starten, men man vænner sig hurtigt til det. Det er et spændende forløb, hvor du bliver bevidst om alle de ting, du gør rigtigt. Kontakt mig, hvis du er interesseret eller vil høre mere. Dette gælder både personaler og pårørende. Pia Buch, Pædagog på Linden Der videofilmes i konkrete situationer, hvor medarbejderen og beboeren er i centrum Årgang 2, nummer 3 Side 15

16 Zoo tur Pia Buch, Pædagog på Linden En af de store oplevelser var tropehuset, hvor man kom helt tæt på dyrene Mandag den 6. september var Linden og Lindegården på fælles tur i Zoologisk have. Der kom en stor bus og hentede os. Da vi kom til Zoologisk have, gik vi rundt og så på dyrene. Nogle så søløverne blive fodret, mens andre så isbjørnene der ligeledes fik mad, hvilket var sjovt og spændende at se. Der var selvfølgelig mange dyr at se på. En af de store oplevelser var tropehuset, hvor man kom helt tæt på dyrene. Vi mødtes alle igen til frokost, hvor vi fik stillet et lokale til rådighed. Menuen var gryderet med kartoffelmos, som alle guffede i sig. Efter frokosten var det atter tid til at udforske dyrene, inden turen igen gik mod Fredensborg. Det var en rigtig god dag, hvor alle hyggede sig på hver sin måde. Der blev hyggesnakket på tværs, og det fremmer jo altid et godt samarbejde. Side 16 Lindebladet

17 Årgang 2, nummer 3 Side 17

18 Sikkerhedsgruppen informerer Netop nu er vi i gang med arbejdsmiljøuddannelsen, og i den forbindelse har vi valgt at arbejde på at gøre sikkerhedsområdet mere synligt og tilgængeligt. Et andet af fokus-punkterne vil blive vores håndhygiejne i huset Lindegården og Linden. Der er strikse regler for, hvordan vores håndhygiejne skal være i arbejdet. Blandt andet er det forbudt at have ringe, ure og lange negle på arbejde. Desuden skal neglene være korte, rene og ulakerede. Embedslægerne i hele landet har i disse år fokus på håndhygiejne, fordi der igennem de senere år er sket spredning af bakterier, der er blevet modstandsdygtige overfor antibiotika. Borgerne kan have disse bakterier eksempelvis i et lille sår. Du kan selv være smittebærer af disse bakterier uden at vide det. Man ved At de fleste infektioner hos borgerne spredes via personalets hænder At personalet kan bringe smitte fra arbejdet til eget hjem At mange mikroorganismer gemmer sig under ringe og ure og lange negle At personalet kan forebygge hudproblemer hos sig selv ved en god håndhygiejne. Personalet kan bringe smitte fra arbejdet til eget hjem Sikkerhedsgruppen består af 5 medlemmer, og forstanderen skal være fast medlem. Den daglige sikkerhedsleder er Camilla Christiansen fra afdeling 2, Gitte Dam er med fra Linden, Gertie Schrøder er repræsentant fra afdeling 1 og Simin Flygenring repræsenterer bofællesskaberne. Sikkerhedsrepræsentanternes opgaver er Arbejde for at løse de sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer, samt at forebygge, at de opstår. Både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, såsom mobning, vold og trusler, løfteskader, nedslidningsskader samt højne personalets sundhed og faglige viden i forhold til arbejdet. Kontrollere at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsforsvarlige, både i forhold til arbejdsprocesser, metoder, støj, kulde/varme påvirkninger, samt at personalet har en dækkende viden og instruktion. Være en af nøglepersonerne i forhold til udarbejdelse af Arbejdspladsvurderinger (APV), hvori arbejdsmiljøforholdene skal kortlægges, dennes indvirkning på sygefraværet, beskrivelse og vurdering af arbejdsmiljøproblemerne, udførelse og opfølgning af handleplan. Være mellemled mellem de ansatte og sikkerhedsgruppen, som beskyttelse af de ansatte, både i forhold det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Derfor er det vigtigt at have jævnlig kontakt, så forebyggelse af skader m.m. kan komme i gang så tidligt som muligt. Side 18 Lindebladet

19 Intern rokade på Lindegården med happy end Nu er der gået en rum tid efter den meget omtalte rokade mellem 1B og 2B her på Gården. Jeg var jo ked af at miste mine fantastiske beboere og kollegaer på 1B og usikker på, hvad der skulle blive af mig på den anden side, med helt nye kollegaer og beboere, som jeg ikke kendte fra andet end vores fælles arrangementer. Men jeg var modig, syntes jeg selv, og heldigvis for det, for jeg er blevet rigtig godt modtaget af alle sammen og føler mig allerede hjemme og glæder mig til hver dag. Så endnu engang tak til alle nye og gamle. Glæder mig over tiden på 1B og ser frem til en ligeså god tid i 2B samt vores fælles arrangementer i huset. Mange hilsener Susan Felsted At leve i nuet er livets teknik -og alle folk gør deres bedste, men halvdelen vælger det nu, som gik, og halvdelen vælger det næste. Og det forrige nu og det kommende nu bli r aldrig i livet presente og alle folks levetid går sågu med bare at mindes og vente. For det nu, som er gået, er altid forbi, og det næste bli r aldrig det rette. Næ, sørg for, at nuet, du lever i, engang for altid er dette. Piet Hein Susan Felsted, Pædagogmedhjælper afdeling 2B Kære beboere, forældre og personale på Lindegården Efter 13 år her på Lindegården har jeg valgt at søge nye udfordringer. Jeg har været så heldig at få en stilling på Vangedehuse i Gentofte hos vores gamle forstander Jane. Jeg siger tak for en dejlig tid på Lindegården, hvor jeg har fået mange gode oplevelser, blandt andet ture rundt i landet, festivaler og ferier, som jeg vil tænke tilbage på med et smil. Kærlig hilsen Charlotte Olsen Charlotte Olsen, Pædagog i team 2B Årgang 2, nummer 3 Side 19

20 Nyhedsbrev Lindegården Lindelyvej Fredensborg Telefon: Fax: lindegaarden@fredensborg.dk Besøg vores hjemmeside! Lindegaarden-fk.dk Slogan til Lindegården Nu, hvor vi har fået vores helt eget logo, skal vi da også have vores helt eget slogan. Sådan noget kan man jo købe sig fra, men jeg er sikker på, at der findes mange gode ideer hos jer, så derfor udskriver vi nu en konkurrence om Lindegårdens nye slogan. Hvorfor er slogans vigtige? Et slogan er et skarpt udtryk i tekst, som kan skabe genkendelighed og understrege betydningen af vores arbejdsplads og vores værdier. Det er ikke kun forretninger, der har slogans. Også mange partier vælger at have et slagkraftigt og betydningsfuldt slogan, kort sagt, fordi det har effekt. Slogans kan være sjove, opfordrende, udfordrende, kritiske, alvorlige, frække og eftertænksomme. Tænk selv over, hvilken effekt du kunne tænke dig, at dit slogan skal have for at repræsentere Lindegården bedst muligt Vi har her fundet nogle af de sjoveste/groveste Firma/ butik Slogan Kloakservice Når lortet driller Flyttefirma Tro kan flytte bjerge Vi flytter resten Skobutik Kan de ikke li høje hæle, kan de få et par flade Bageri Vi bager kager om dagen og boller om natten Stenhugger Vi hugger alt! Frisør Vi klipper byens spidser Festudlejning Alt til festen, undtagen gæsten Blomsterbutik Vi er bindegale Maler (Tage Hansen) Ingen huse uden Tage Nefa (cykellygter) En oplyst cyklist er velset Renseri Altid på pletten Daloon forårsruller Ovn-ud gode Tømmerfirma Selskabs-tømmerne Tagfirma Det bedste tag overhovedet Kalenderfirma Køb vores kalender og dine dage er talte Møbelfirma Skab dem hos os, vi skuffer dem ikke Urmager Kom bare ind, vi har også tid til dig Reklame for hår fjerner Ta skridtet i dag Fiskehandler Kan du ikke li vores laks kan du få en skalle Vognmand Hans Lange, i Lem Hans Lange Lem Dansk meteorologisk institut Os kan du altid regne med Vvs firma (på bil) Undskyld vi overhaler, vandet er gået Og min egen personlige favorit; Ægge firma Vi er skøre i skallen, men vi er friske og så lige nogle af dem, vi med garanti alle sammen kender: Hvem ka? Bilka! Dyp i Dyrups Ekstra Bladet Tør hvor andre tier Køb dansk! Gillette The best a man can get 3F - Sammen er vi stærkest Nike - Just do it Venstre - Tid til forandring L Oreal - Because I m worth it Præmien er oplagt - din egen poesi, som varemærke for din arbejdsplads. Det kan vist ikke blive meget bedre end det, men vi lægger alligevel et par flasker rødvin oven i Du skal aflevere dit forslag til en fra ledergruppen senest den 18. oktober 2010