Theresienstadt og de danske jøder Hans Sode-Madsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Theresienstadt og de danske jøder Hans Sode-Madsen"

Transkript

1 Theresienstadt og de danske jøder Hans Sode-Madsen Den 12. oktober 1941 holdt Reinhard Heydrich sin første officielle tale for en række højtstående embedsmænd samlet på slottet i Prag. Heydrich havde gjort en strålende karriere op gennem SS systemet, senest som chef for Sikkerhedstjenesten inden for det kæmpestore sikkerhedsapparat under navn af Reichsicherheitshauptamt (RSHA), og var nu placeret som stedfortrædende rigsprotektor over Böhmen og Mähren, den vestlige halvdel af det tidligere Tjekkoslovakiet. Han var kendt som en ambitiøs, dygtig og skrupelløs administrator, og som indædt jødehader. Sine civile og militære embedsmænd forklarede han nu, at Protektoratet skulle renses for jøder i løbet af et par måneder. Blandt tilhørerne var Heydrichs nærmeste medarbejder, jødereferent i Gestapo, SS Obersturmbannführer Adolf Eichmann, den enkeltperson, der besad den største organisatoriske viden om gennemførelsen af Endlösung projektet. Han havde imponeret sine foresatte ved at etablere et højeffektivt bureaukratisk system, Zentralstelle für jüdische Auswanderung, i Wien, hvorfra der først arrangeredes udvandring, efter Ruslandsfelttoget deportationer til ghettoer og KZ lejre. Zentralstelle havde yderligere en egen filial i Prag, og det var herfra Eichmann og hans embedsmænd skulle føre Heydrichs jødeudrensning ud i livet. Eichmann fandt dog planen for ambitiøs og forhastet. En måde at redde chefens ansigt på var at få samlet Protektoratets jøder, i alt omkring , midlertidigt inden for et enkelt, snævert geografisk område. Blandt flere muligheder kom garnisonsbyen Theresienstadt på tale. Eichmann kendte ikke stedet, tog på besøg og fandt byen uegnet. Den var for lille til formålet, inden for voldene blot 500x700 meter. På den anden side havde byen nogle indlysende fordele. Kasernebygningerne var velegnede til massebeboelse, by- og fæstningsmurene afskar på en nem måde kontakten til omverdenen, og bevogtningsarbejdet kunne udføres med et ganske lille mandskab. Desuden lå der en jernbaneforbindelse i nærheden. Tæt ved lå Gestapofængslet Kleine Festung med eneceller, galger og henrettelsespladser. Theresienstadt drømmen om et lille Palæstina? På samme tid fandt et uafhængigt, parallelt initiativ sted. Den jødiske menighed i Prag overvejede i al hemmelighed planer til oprettelse af ghettoer og arbejdslejre i Protektoratet, de sidste i tilknytning til store industrivirksomheder som fx Skoda værkerne. Menighedens leder, Jakob Edelstein, senere den første "jødeældste" i Theresienstadt, havde ved selvsyn i sommeren 1940 oplevet forholdene i ghettoen i Lodz, hvor de umenneskelige tilstande blev søgt imødegået med netop bidrag til rustningsindustrien, og det var herfra Edelstein havde sin inspiration. Sat på spidsen var argumentet, at det var dårlig økonomi at sende Protektoratets jøder til Polen. De to initiativer forenedes i oktober 1941, hvor SS Sturmbannführer Hans Günther fra Zentralstelle i Prag bad menigheden der om at udfinde egnede steder med under indbyggere til indretning af en ghetto. Blandt to forslag var Theresienstadt. Og hermed blev det. Ghettoen blev underlagt Zentralstelle og styredes af en SS kommandant, en lille SS administration og en jødisk selvforvaltning bestående af en Jødeældste og et Ældsteråd, titler hentet ud af det berygtede antisemitiske propagandaskrift, Zions vises protokoller. En inferiør race som den jødiske kunne jo ikke ledes af noget så arisk som en direktør i spidsen for en direktion. Prag menigheden tog nu fat på i mindste detalje at udforme konstruktionen af en jødisk by, en mønsterby skabt af jødiske arbejdere i samtlige funktioner og drevet af jøder på alle administrative poster. En slags skaberglæde greb planlæggerne, en følelse af

2 mission. De var i færd med at bygge et himmerige, der skulle frelse alle Protektoratets jøder, skriver Ruth Bondy i sin biografi over Jakob Edelstein. I Edelsteins bevidsthed indgik drømmen om at kunne redde de unge igennem ghettotilværelsen, sørge for, at de i Theresienstadt blev fagligt uddannet, holdt i god fysisk og psykisk form, så de "til sin tid" kunne opfylde den zionistiske drøm om et eget hjemland, Palæstina. Selv om der i det ydre var en fælles stræben efter mønsterghettoen Theresienstadt, hvilede den zionistiske drøm på en stor illusion. For Heydrich og hans efterfølger Kaltenbrunner blev målet Endlösung aldrig tabt af syne. Om ikke før stod det klart, da de første transporter mod Øst tog deres begyndelse kort ind i Ældsterådet kendte sandheden, men valgte at holde den for sig selv, og da de første transporter mod Øst tog deres begyndelse kort ind i 1942, anede også ghettobeboerne, hvor det bar hen. Alle valgte dog at leve på illusionen, så længe den varede dvs. sjældent mere end et halvt år. Alternativet havde været psykisk kollaps for den enkelte og for ghettoen som helhed. Et bedrag tager form. Udviklingen efter Wannsee-konferencen januar 1942 Den 19. januar 1942 aflagde Eichmann lynvisit i Theresienstadt. Han fandt, at forholdene var i orden og godkendte konstruktionen af køjesenge i to etager og af standardfraserne på de postkort, fangerne skulle sende hjem til beroligelse for familie og venner intet var for småt for Eichmann. Men han havde travlt. Dagen efter havde Heydrich sammenkaldt til møde i den smukke Berlinerforstad Wannsee. På dagsordenen stod det tyske civile og militære administrative apparats koordinering af udryddelsen af Europas 11 millioner jøder. Fra begyndelsen havde SS blot tænkt sig Theresienstadt som opsamlings og gennemgangslejr for Protektoratets jøder, men efter Wannsee konferencen ændrede projektet karakter, både hvad angik omfang, den praktiske funktion og den bedrageriske konstruktion. Af mødereferatet fremgår, at jøder over 65 år ikke skulle evakueres, men overføres til en Ældreghetto, nemlig Theresienstadt. I Altreich (Tyskland og Østrig), Ostmark (de baltiske lande og Hviderusland) og Protektoratet fandtes på dette tidspunkt omkring i denne alderskategori. Overføres skulle ligeledes invalider over 55 år, krigsinvalider og soldater, der havde modtaget jernkorset af 1. grad, alle med deres koner. Tillige ægtefæller fra ikke mere bestående, blandede tysk jødiske ægteskaber samt enkelte brøkjøder. Med tiden udvidedes feltet af jøder til denne Lejr for Priviligerede (Vorzugslager) til også at gælde såkaldt prominente jøder, altså højtstående politikere og embedsmænd, kulturpersonligheder, videnskabsmænd og kunstnere, foruden særligt udvalgte jøder fra Holland og danske jøder. Heydrich var så tilfreds med sin konstruktion, at han forudså, at med denne "hensigtsmæssige løsning" ville de mange forsøg på indblanding fra højtstående embedsmænd med familiær eller arbejdsmæssig tilknytning til jødiske kredse med ét slag være elimineret. Afgørende for Theresienstadts oprettelse og eksistens var fra dette tidspunkt dens funktion som iscenesat bedrag garneret bag sproglig kamuflage. Et par eksempler: Betegnelsen Ældreghetto gav mening, når alle yngre og arbejdsduelige jøder var sendt til Arbeitseinsatz i østområderne, og kun de gamle, ikke arbejdsduelige var ladt tilbage. Enhver kunne forstå, at der måtte tages et vist hensyn til de gamle selv om de var jøder. Ligeledes var det endnu på denne tid ubekvemt for regimet, hvis det slap ud til offentligheden, at rigstyskere, der under Første Verdenskrig havde sat liv og lemmer ind for fædrelandet, eller at kunstens og videnskabens koryfæer, indtil for nylig nationens stolthed, uden videre blev slået ihjel. En oplagt

3 sproglig forklædning var derfor bopælsskift (Wohnsitzverlegung). Senere blev absurditeten drevet så vidt, at ældreghetto blev lanceret som synonym med alderdomshjem og rekreationshjem. Det sproglige blændværk blev fulgt op af et administrativt bedrageri af eksempelløs, pragmatisk kynisme. Nøgleordet var selvforvaltning. I løbet af 1940 iværksattes en ghettoisering i Polen med de store ghettoer i Warszawa, Lodtz og Lublin blandt de mest berygtede. For ikke at binde for mange ressourcer til administrationen af opholdsindskrænkningen atter en kunstfærdig omskrivning indførtes overalt et ghetto-selvstyre. Som nævnt blev også Theresienstadt underlagt en jødisk selvforvaltning med en jødeældste som eneansvarlig for alt, hvad der foregik i byen. Det var kun med ham, tyskerne forhandlede. Til at rådgive sig havde han to stedfortrædende jødeældste og et ældsteråd på omkring 20 personer, alle udnævnt af Zentralstelle i Prag. Forvaltningen var efter bedste østrig ungarske forbillede bureaukratisk monstrøs og altomfattende. Såvel for den centrale jødiske forvaltning som for den enkelte ansatte var den tillige et led i overlevelsesstrategien. Adskillige tusind ghettobeboerne var beskæftiget som embedsmænd og i hjælpefunktioner på alle niveauer. Alt reguleredes gennem tildeling af attester, købe og rationeringsmærker. Under den jødeældste sorterede et Centralsekretariat, politi (Ghettowache), detektivafdeling, brand- og luftværn, bedriftskontrol, folkeregister og bankvæsen (Bank der jüdischen Selbstverwaltung). I Centralsekretariatet samledes alle tråde, og herfra udgik bl.a. dagsbefalinger og meddelelser om deportation. Folkeregistret var et kompliceret personalarkiv, der foruden at registrere den stadige strøm af nytilkomne, administrerede liv og død ved at frasortere de grupper af indbyggere, der af Centralsekretariatets transportafdeling var udset til transport mod øst. Registreringssystemet var fintmasket og honorerede til fulde tyskernes ønsker om udsortering efter nationalitet, alder, erhverv, fysisk tilstand eller straffeattest. Folkeregistret førte tillige minituøs statistik over alt, hvad der passerede i ghettoen. En Arbejdscentral mestrede den nærmest uløselige opgave at skabe og organisere tilstrækkeligt med arbejde til, at arbejdspligten for alle arbejdsduelige mellem kunne overholdes i mellem timer om ugen. Hvervet løstes normalt på den måde, at flere end nødvendigt beskæftigedes ved pågældende funktion, eller at arbejdstiden var stærkt reduceret i forhold til normen. En særlig gren af Arbejdscentralen var Arbejderforsorgen (Arbeiterbetreuung), der administrerede en række eftertragtede goder, som fx tildelingen af ekstra madportioner som præmie for særlig indsats, reparationsmærker til tøj og sko, anvisning af bedre boliger og hyppigere tøjvask. Afdelingen for den indre forvaltning, et slags indenrigsministerium, tog sig af retsvæsenet, boligforhold, personregistrering og postbesørgelse. Især voldte reguleringen af de overfyldte boliger et besvær, der lokalt var overladt hus- og rum-ældste. Ud fra ideen om selvforsyning og bidrag til rustningsindustrien var Økonomiafdelingen vigtigst og størst. Den omfattede store, selvstændige afdelinger for proviantering, håndværk og produktion, landbrug, lagerstyring og spedition, alt pindet ud til mindste enhed, så man havde fuldt overblik over produktionen til krigsindustrien og til egne fornødenheder. Den tekniske afdeling administrerede bygningsvedligeholdelse, vand, gas og elektricitet, samt vej og jernbaneanlæg. Finansafdelingen fungerede som en art revisionsvirksomhed for Økonomiafdelingen og banken. Sundhedsvæsen og forsorg var endnu et gigantisk administrativt apparat, der overvågede ambulatorier, hospitaler og klinikker, og tilså forsorgen for spædbørn, gamle, blinde, døve, invalider m.fl. Arbejdet her var særligt frustrerende, fordi de kategorier af ghettobeboere, afdelingen tog sig af, ikke var produktive, i SS' øjne nærmest til

4 overs, og derfor tilførtes Sundhedsvæsen og forsorg langt fra de ressourcer, som byens skæve alderssammensætning og beboernes sundhedstilstand krævede. Som nævnt var det efter Wannsee-konferencen fastlagt, at Theresienstadt var en ældreghetto, og at jøder over 65 længst muligt skulle friholdes for transporter mod Øst. De lægemidler, der fra bl.a. Røde Kors blev sendt til Theresienstadt, blev konsekvent inddraget som "kontrabande" og afsenderen fik et venligt brev om, at forsendelsen var unødvendig, for i Theresienstadt herskede ingen mangel, heller ikke på medicin. Ungdomsforsorgen, tog sig af beskæftigelses- og fritidsforanstaltninger. Virksomheden omfattede derimod ikke skole og undervisning, af den simple grund, at det her som i alle andre ghettoer var forbudt. Og endelig var der Fritidsforvaltningen (Freizeitgestaltung), der dækkede alt indenfor kunst, kultur, musik og sport. Ikke blot på grund af sin status som Lejr for Priviligerede og Ældreghetto var Theresienstadt i sin tre et halvt år lange eksistens et af det nazistiske Endlösung programs mærkeligste fænomener. Den lige skitserede administration var enestående og byggede dels på en indgroet respekt for lov og orden i et hierakisk system med Ældsterådet øverst og rum ældste nederst, dels på ghettoledelsens iver efter at bevise, at selv under de givne betingelser var det muligt at opretholde normale livsbetingelser med en basal standard for hygiejne, kultur og menneskelig adfærd. Intet tyder på andet, end at alle involverede gjorde deres bedste for at etablere en modelghetto og var stolte af deres arbejde. Takket være den massive koncentration af veluddannede, højt specialiserede tjekkiske, tyske og østrigske jøder, lykkedes det at komme ganske tæt på målet. Et af de bedste eksempler var den gennemgribende renovering af vand- og elektricitetsforsyning, som byen nyder godt af den dag i dag. Man deltog herved i det bedrag, som SS ønskede at fremme, ja, ligefrem havde kalkuleret med, og i det selvbedrag, som var en del af overlevelsesprocessen. Selvforvaltningen og lovlydigheden i forening betød, at SS-administrationen kunne indskrænkes til kun at omfatte personer. Bevogtningsopgaverne var lagt i hænderne på et lille tjekkisk gendarmerikorps hjulpet af omkring 150 jøder i den særdeles nidkære Ghettowache. Flugtforsøg hørte til sjældenhederne. I alt forsøgte 37 at flygte, heraf blev de 12 ført tilbage. Det var ellers ikke specielt vanskeligt at undslippe, men loyaliteten overfor ghettoledelsens anstrengelser for at etablere en tålelig tilværelse var så vidt vide stærkere end frygten for kollektiv afstraffelse fra SS' side. Et tilsvarende mønster gentager sig, når det drejer sig om en helt anden form for flugt: selvmordet. Theresienstadt historikeren par excellence, H.G. Adler, der selv sad i ghettoadministrationen, har påpeget, at selvforvaltning havde nogle meget ubehagelige konsekvenser. Først og fremmest blev transporterne mod Øst hverken forhindret eller udskudt. Men dernæst udvikledes et vidtspundent system af korruption omkring Ældsterådet og dets leder, øjentjeneri over for såvel Selvforvaltningen som over for SS administrationen. I kampen for at redde menneskeliv blev grænsen mellem servilitet og kollaboration udvisket. Det var fx praksis, at Ældsterådet fik besked på, at der den og den dato skulle udsøges til en transport på Ældsterådets medlemmer havde ret til hver at fravælge op til 30. At dette gav anledning til overtalelsesforsøg på alle niveauer, kan ingen undre sig over. Problemet var blot, at korruptionen meget hurtigt bredte sig til alle områder af administrationen, stærkt befordret af det hierakisk-bureaukratiske system. Det er i denne sammenhæng en ringe trøst, at således var forholdene i alle ghettoerne.

5 Tilfangetagelsen Den 1. oktober 1943 ved halvtitiden om aftenen blev dansk politi over fjernskriverne underrettet om, at de tyske myndigheder i nattens løb agtede at foretage anholdelse af, hvad man kaldte rigsfjendske elementer. Umiddelbart efter blev telefonerne afbrudt, og Udenrigsministeriets direktør, Nils Svenningsen, havde derfor besvær med at komme i kontakt med sin modpart, den rigsbefuldmægtigede Werner Best, og få sine værste anelser af- eller bekræftet. Var de månedlange rygter om en forestående aktion mod de danske jøder nu blevet til virkelighed? Kort før midnat ankom han til Dagmarhus, hvor dr. Best bekræftede, at aktionen gjaldt jøderne. Straks næste morgen ville de blive ført til Tyskland. Helt efter bogstaven i Wannsee konferencen meddelte han, at de arbejdsdygtige ville blive sat til forskelligt arbejde, og de ældre og ikke arbejdsdygtige ville blive ført til Theresienstadt, en by i Böhmen, hvor jøderne havde selvstyre og levede under ordentlige forhold. Derfra ville de godt kunne korrespondere med omverdenen, fx også med deres pårørende i Danmark. De kom ikke til at lide nød, og de ville ikke blive sendt til Polen. Hvad angik aktionens omfang oplyste Best, at den gik ud på anholdelse og deportation af heljøder, altså ikke kvart- eller halvjøder (Mischlinge eller brøkjøder). Han kunne ligeledes berolige med, at den ikke omfattede en jøde eller jødinde i et ægteskab, hvor den anden part var arier, smagfuldt kaldt Mischehe. Endelig forelå der ikke noget om konfiskation af jødernes ejendom. I betragtning af, at Svenningsen i den forløbne måned var blevet holdt hen med tom snak, var redegørelsen usædvanlig klar. Blandt de mere ubehagelige elementer noterede han sig, at de arbejdsdygtige skulle arbejde i Tyskland. I Udenrigsministeriet vidste man godt, at begrebet Arbeitseinsatz dækkede over slavearbejde til man segnede. Positivt var på den anden side løftet om ikke at blive sendt til Polen hvad dette indebar havde man tillige en klar forestilling om hvis man da ellers kunne stole på tilsagnet. Theresienstadt havde man derimod ikke noget tydeligt billede af. Ethvert forsøg på at ændre eller udskyde aktionen var frugtesløst. Heller ikke en omgående efterprøvning af løftet om undtagelse for brøkjøder og jøder i blandede ægteskaber var mulig. Svenningsen fik besked om, at der ville blive foretaget en efterkontrol inden afrejsen fandt sted, hvilket senere viste sig at holde stik. Men at den ikke kunne udsættes, blev meddelt i utvetydige vendinger den følgende formiddag. Til Københavns frihavn havde Sonderkommando Eichmann rekvireret transportskibet Wartheland til jøder, og på Ålborg rangerterræn stod 40 godsvogne rede til at modtage sin last på jøder. I Theresienstadt var man i fuld gang med at gøre plads til danskerne. Blandt danske jøder og i det danske udenrigsministerium havde man kun et marginalt kendskab til Theresienstadts eksistens. "Vi ville helst til Theresienstadt. Vi vidste ganske vist intet, hverken om lejrene i Østeuropa eller om Theresienstadt. Men det var, som om navnet lød mere sympatisk. Desuden havde vi af og til haft nogen forbindelse med Theresienstadt. Vi havde sendt enkelte pakker derned, og deres modtagelse var blevet bekræftet" skrev overrabbiner Max Friediger i sine erindringer. I København, hvor de fleste jøder boede, lykkedes det imidlertid Gestapo at pågribe 202, der den 2. oktober sendtes direkte fra Københavns frihavn til Theresienstadt om bord på Wartheland. Som rejsefæller havde de 150 kommunister, der var blevet bragt ind fra Horserødlejren, og for hvem rejsen gjaldt

6 KZ lejrene Stutthof og Ravensbrück. På Fyn og i Jylland arresteredes yderliger 82 jøder. Fra opsamlingsstederne i Ålborg, Randers, Vejle og Kolding gik togrejsen ned gennem Jylland i aflåste godsvogne, der hverken var udstyret med bænke eller halm. Efterfølgende opsamlingstransporter fra Horserødlejren over Helsingør til Gedser foregik dog i almindelige, aflåste passagervogne, mest for ikke at tiltrække sig unødig opmærksomhed. Gik vejen over Horserød eller andre opsamlingssteder, skete der forinden en udsortering af kategorierne Mischlinge og Mischehe. Den 5. og 6. oktober ankom de første to transporter med henholdvis 83 og 198 danskere til Theresienstadt. Under vejs ved Roskilde var det lykkedes tre af fangerne at springe ud af et vindue. I de efterfølgende uger indfangede Gestapo yderligere 190 jøder under deres flugt til Sverige, hvorved det samlede antal tilfangetagne, flygtende nåede op på i alt 197. Også disse sendtes ved transporter den 13. oktober og 23. november 1943 sydover. Og så sent som 13. januar og 20. april 1944 ankom hhv. 8 og 2 danskere til lejren, eftersendt fra Sachsenhausen og Ravensbrück. Således nåede antallet af danske jøder i Theresienstadt op på 481, heri inkluderet de jøder, der siden 1933 var flygtet fra Tyskland, Østrig og Tjekkoslovakiet. Sammen med de såkaldte Ligabørn og landvæsenseleverne, omtalt i Lone Rünitz bidrag ovenfor, udgjorde denne gruppe 110 personer. Når der i tidernes løb har cirkuleret ret forskellige talangivelser på "danske jøder i Theresienstadt", har det flere årsager. Bortset fra definitionsspørgsmålet jøde/ikke-jøde og dansker/ikke-dansker, der ikke er helt så enkelt, som det ser ud, var der faktisk store problemer for myndighederne med at få sammenflikket nøjagtige fortegnelser. Befolkningsregistreringen i form af folkeregistre og folketællinger var ikke pinligt pålidelig og indeholdt ikke altid oplysninger om trosretning, og det tyske RSHA-bureaukrati viste ingen større velvilje hvad angik lister over deporterede. På utallige rykkere oplystes det i januar 1944, at allierede bombninger af Berlin havde ødelagt arkiverne og dermed listerne. Om ønsket ville Theresienstadts fintmaskede folkeregister nemt have kunnet klare denne sag. Fra Udenrigsministeriets side opererede man imidlertid med en endelig navneliste på 481 personer. Selv om Gestapo formelt kun accepterede 295 som "ægte" danske jøder, nød alle 481 reelt de samme privilegier, herunder beskyttelsen mod transport til Auschwitz-Birkenau. Så snart den dansk-tyske grænse var passeret, foregik rejsen i usle, snavsede kreaturvogne, personer i hver vogn. Fra skibet lagde til i Swinemünde, til vognlugerne blev åbnet to et halvt døgn efter, fik fangerne et par gange under vejs lov til at stige ud og forrette deres nødtørft midt på den åbne mark. Forplejningen bestod af et halvt kilo brød og en skefuld marmelade. Marmeladen måtte spises på stedet, fordi beholderen om dagen skulle bruges til drikkevand, om natten fungere som latrinspand. Ser man nærmere på listerne over de danske Theresienstadt fanger falder det i øjnene, at Ligabørn, landvæsenselever og Østjøder udgjorde over 80% af de tilfangetagne. En fortegnelse over "Emigranter fra Danmark", altså bl.a. Ligabørn og landvæsenselever, udarbejdet i Theresienstadt i juli 1944, viser at alene disse omfattede 127 personer. Dårligt fungerende netværk og kommunikation spillede ind, men også troen på, at det danske samfund og Gud holdt hånden over én tæller med. Ser vi bort fra de 110, der den 5.-7 oktober blev fanget i Gilleleje, er det slående, at de fleste blev taget i deres hjem. Således Ligabørnene og landvæsenseleverne, der boede på landet, og de ofte fattige og religiøse Pogromjøder, indvandret fra Østeuropa omkring århundredskiftet. Medlemmer af de assimilierede gamle jødiske slægter, de velhavende og dem med gode forbindelser ud i det danske samfund havde størst held med flugten til Sverige. Med få nuancer bekræftes indtrykket af

7 svensk diplomatisk materiale, Werner Best s indberetninger til Berlin oktober og af referaterne fra departementschefsmøderne. Byen og ankomsten På landevejen fra Dresden til Prag ligger garnisonsbyen Theresienstadt, tjekkisk Terezin. En marmorplade på fæstningsmuren fortæller, at den østrig ungarske kejser Josef II. i oktober 1780 anlagde byen og opkaldte den efter sin mor, Maria Theresia. Ironisk nok var samme kejserinde kendt for at have taget initiativ til masseuddrivelse af landets jøder. Efter tidens forsvarsteoretiske principper var byplanen helt geometrisk med snorlige gader i op til 700 meters længde. Indenfor murene på et areal af blot 400 hektar lå 13 store kaserner bygget i tung, næsten knugende østrigsk senbarok, og omkring 200 små beboelseshuse. Kaserner og huse var med få undtagelser dårligt vedligeholdt og rummede få eller ingen sanitære installationer. Vandforsyningen var elendig og vandet sundhedsfarligt, elektricitet og gas var kun indlagt i de sidst renoverede kaserner. Fra december 1941 og frem til sommeren 1942 rummede byen dels et arisk kvarter, dels et ghetto-område, adskilt ved en bræddevæg, men herefter var byen rent jødisk. Gadenavnene blev erstattet af bogstaver, Q for Querstrasse, L for Langestrasse, mens kaserner og huse identificeredes ved en kombination af romer- og arabertal, fx C III og L 408. Centrum domineredes af en stor markedsplads og en kirke, foruden af to små parkanlæg. Men på trods af disse forsøg på oplivende indslag var det samlede indtryk en misligholdt og usund lille by. Bortset fra et bryggeri og en mølle fandtes ingen industri i Theresienstadt. Befolkningen på omkring levede af garnisonen, dvs. ernærede sig hovedsagelig som værtshusholdere og bordelværter. I november 1941 rykkede som nævnt det første arbejdshold Prag jøder ind i byen og påbegyndte omdannelsen fra militær forlægning til jødisk ghetto. Hurtigt efter rullede godsvognene afsted med deres tusindtallige last af tjekkiske jøder. Da danskerne kom til Theresienstadt var jøder klumpet sammen på et areal, der i det højeste var beregnet for indbyggere. I sommeren 1943 var der anlagt jernbanespor direkte ind i ghettoen, ikke for at gøre jødernes ankomst mere bekvem, men af hensyn til transporten af varer ind og ud og af mennesker Østpå. Danskerne slap altså for at gå de 3 km fra den nærliggende jernbanestation, Bauschowitz, en kærkommen gestus efter næsten 3 dage i kreaturvogne! Overrabbiner Max Friediger huskede ankomsten således: "Kl. 9 om aftenen tirsdag den 5. oktober standsede toget. Vi var i Theresienstadt. Vore vogne åbnedes. Toget holdt foran en stor bygning en kaserne. Ved hver vogn stod en tjekkisk gendarm. Lidt længere borte stod nogle SS-officerer, der med skarpt blik mønstrede hver eneste af os, der af jødiske fanger blev hjulpet ud af vognen. Den døde mand, vi havde med os, blev lagt på en trillebør og kørt bort, den sindssyge kvinde blev af fire håndfaste mænd løftet ud af vognen, og mens hendes skrig skar gennem luften, og uhyggestemningen nåede højdepunktet, forsvandt man med hende bag kasernens mure. Den døende kvinde blev lagt på en båre, og vi andre blev "udvagoneret" og på lastvogne kørt gennem den mørklagte by til "Aussigerkasernen"." "Vi ville helst til Theresienstadt" skrev Max Friediger i sine erindringer. Nu var han nået frem, og hans forestilling om, at navnet lød sympatisk kom hurtigt på en prøve. Det første møde med ghettoens umådelige bureaukrati var "Slusen"(Schleusse). Her blev de indskrevet som nytilkomne borgere og skulle besvare en endeløs række af spørgsmål om deres formueforhold. Hvor mange stykker sølvbestik, tæpper, ure, sengetøj de havde derhjemme. Og havde de penge i banken, på hvilke kontonumre osv. Dernæst gik turen til den særprægede modtagelse ved lejrkommandanten,

8 Obersturmführer Anton Burger, og Ældsterådets leder, Paul Epstein, der i sin indstuderede tale i floromvundne vendinger fortalte om tilværelsen i ghettoen. En sådan velkomst var endnu ikke set i ghettoens levetid og varslede for de undrende medfanger, at danskerne var noget særligt. "Efter hans tale at dømme var det et helt slarafenland. Man kunne købe ind, bo sammen med familien, og vi tænkte, så er det ikke så slemt. Men vi fik noget andet at mærke. Efter at have afgivet alt, hvad vi ejede, så var det jo ikke sådan at købe", skrev Salomon Katz i sin dagbog. Velkomstens efterfølgende akt var kort sagt mere realistisk end Epsteins velkomstord. Alle måtte aflevere alt af værdi, penge, fyldepenne, slipsenåle, manchetkanpper, ja også vielsesringe. Det hele blev nøje vurderet efter sin guldværdi. "Schöne Ernte", noterede lejrkommendanten sig med fornøjelse. Det eneste, de fik lov at beholde, var det tøj, de stod og gik i. Seancen sluttede med to absurditeter. Hver enkelt fik udleveret den gule jødestjerne i to eksemplarer, den ene til overtøjet, ghetto-tilværelsens meningsløshed printet med sorte, "hebraiske" bogstaver på gul bund. Og dernæst skulle man skrive et postkort på tysk til de venner og bekendte hjemme i Danmark, der levede i bekymret uvished. Med ført hånd kom postkortene til at lyde temmelig ens. SS forestillede sig åbenbart ikke, at modtagerne talte sammen og undrede sig over den skematiske udformning: "Vi er ankommet hertil for omtrent en time siden, og efter omstændighederne går det os godt. Frk. Bomholt har lovet mig at tage sig af mine ting. Foreløbig kan de blive hos jer, da jeg endnu ikke ved, hvor jeg skal bo, arbejde, og hvad jeg får brug for. Vi er i en by med kun jødiske beboere og jødisk selvforvaltning. Vi må kun skrive tysk, men jeg håber, at far eller Erik kan læse det. Kunne I engang sende mig nogle levnedsmidler? Skriv endelig snart." Det her kursiverede var beordrede fraser. Til standardfraserne hørte også, "vi er alle raske og sunde", "vi arbejder og har det godt"og ligende optimistiske signaler til omverdenen. Den efterfølgende hverdag havde ingen af danskerne haft tilstrækkelig fantasi til at forestille sig. Uforberedt mødte de elendige boligforhold på overfyldte, uopvarmede lofter, lus, lopper og væggelus, uhumske hygiejniske forhold og en daglig angst for fremtiden. Man behøvede ikke at have opholdt sig lang tid i Theresienstadt for at blive vidne til transporterne østpå og den knugende håbløshed, der omgav disse ufrivillige afrejser. En konkret viden om gaskamrene i Auschwitz var dog kun Ældsterådet i besiddelse af, og den beholdt de for sig selv. Heller ikke overrabbiner Max Friediger, der sad i Ældsterådet, røbede noget. Mange af danskerne reagerede da også den første tid med apati og depression. Den menneskeligt afstumpede virkelighed var til mindste detalje sat i system og reguleret. Den psykiske nedbrydning af individet startede med, at ægtepar adskiltes. Kvinder og børn kom til at bo i Hamburger kasernen og mændene skråt overfor i Hannover kasernens hestestald. Beboelsesrummene var stuvende fulde af køjesenge i op til fire-fem etager, og mellem sengene var der udspændt snore til vasketøj. Om vinteren var der isnende koldt, om sommeren ulideligt varmt. Foruden angreb fra især væggelus i tusindtal spoleredes nattesøvnen af det idelige renderi til latrinerne den tynde suppe forlod hurtigt kroppen. Privatliv kunne der ikke blive tale om. Et system af hus-ældste og rum-ældste var det lagt i hænderne at holde "ro, orden og renlighed". Til ro og orden hørte bl.a., at lyset skulle slukkes kl. 22 (mørklægning), at holde nattevagt og se efter, at der ikke blev brugt for meget vand og elektricitet. Men den husældste var ikke mindst ansvarlig for, at centralforvaltningens ordrer blev efterlevet, således også at sikre "leverancen"af det rette antal ulykkelige, der var udsorteret til østtransport. Efter et kort ophold i den obligatoriske karantæne kom danskerne i arbejde. Alle

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Svarark til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Tyske flygtninge indkvarteret på en skole i Gentofte.

Tyske flygtninge indkvarteret på en skole i Gentofte. Forholdene i flygtningelejrene: Danmark anbragte flygtningene i beslaglagte skoler, hoteller og haller landet over. Det vakte i foråret 1945 stor vrede i befolkningen. Også en lang række københavnske skoler

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu...

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu... Meirrion, galaksens hovedstad og handelscentrum, er nu overtaget af Trebanden bestående af førende handelsfyrster... Herfra kontrolleres tilværelsen for milliarder af intelligensvæsner... Den mest ambitiøse

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3...

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv ENMARK Marcos von Ring Kære Peter! Jeg har

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 75/02. afsagt den ****************************** I alt kr. 9.510,- inkl. sovebustransport, liftkort, skileje samt rabat

K E N D E L S E. i sag nr. 75/02. afsagt den ****************************** I alt kr. 9.510,- inkl. sovebustransport, liftkort, skileje samt rabat 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 75/02 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Saalbach, Østrig, 8.2. 17.2.2002 PRIS: KLAGEN ANGÅR: KRAV: I alt kr. 9.510,- inkl. sovebustransport,

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

28. Afhøring af Paul Ernst Kannstein i april 1947. 1947 29/4. Rapport fra Københavns opdagelsespoliti. 1

28. Afhøring af Paul Ernst Kannstein i april 1947. 1947 29/4. Rapport fra Københavns opdagelsespoliti. 1 28. Afhøring af Paul Ernst Kannstein i april 1947 1947 29/4. Rapport fra Københavns opdagelsespoliti. 1 Den 27/8 1943 kom Best tilbage fra førerhovedkvarteret, hvortil han havde været kaldt. Kpt. 2 hentede

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

På børnehjem i Uganda

På børnehjem i Uganda På børnehjem i Uganda For Hanne Eriksen gik en gammel drøm i opfyldelse, da hun i september i år rejste til Uganda for at være frivillig på et børnehjem. Her er lidt om det, hun fortalte en grå novemberdag

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

Sommerferie 2007. Sarau

Sommerferie 2007. Sarau Sommerferie 2007 22.7.2007 kørte vi fra Harlev i regnvejr, ned over Rødby med færgen til Puttgarten, for senere at ende i Østrig som var vores mål. Vores første overnatning var Naturcampingplatz Sarau

Læs mere

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET Det er mandag den 19. februar 2015 på Præstemoseskolen i Hvidovre. Klokken er 8.30, og det klare vinterlys falder ind gennem vinduerne i den gamle aula. Her

Læs mere

Arbejdsgiverens ledelsesret

Arbejdsgiverens ledelsesret Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske er du selv skyld i det. Men det kan også skyldes forhold, du ikke er herre over. Det gælder f.eks. når du har et stort

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et voldsomt jordskælv med enorme ødelæggelser til følge. I løbet af få uger efter katastrofen besluttede FrikirkeNets

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv

Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Justitsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om afståelse af arv Tre familiemedlemmer søgte Justitsministeriet om arven efter en tante. Ansøgningen blev indsendt af en advokat. Arven stod til at tilfalde

Læs mere

Deltagerbrev for Sommerlejr på Sletten 2014

Deltagerbrev for Sommerlejr på Sletten 2014 Deltagerbrev for Sommerlejr på Sletten 2014 Dette lille hæfte indeholder alle de informationer, der er nødvendige for forberedelserne til at tage på sommerlejr. Skulle der stadig være nogle spørgsmål i

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie Navn på universitet i udlandet: University of Kent at Canterbury Land: Storbritannien Periode: Fra:

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

På bar med Blond Anett

På bar med Blond Anett Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 På bar med Blond Anett Møde med en prostitueret, der gerne tager imod kunder med handicap uden at tage ekstra for det Af Carsten Tolbøll Pludselig står hun i døren.

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Vi er nu i gang med at forberede os til forårets studietur til Tjekkiet. Turen starter fra Nysted Efterskole fredag d. 20/4 2013 med afgang fra skolen kl. 7:45, vi

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Research exchange Lissabon juli 2014

Research exchange Lissabon juli 2014 Research exchange Lissabon juli 2014 Placering: Maria Mota Lab, Malaria Unit, Instituto de Medicina Molecular, Universidade de Lisboa, Lissabon, Portugal Ansøgningsprocessen: Jeg var så heldig at få min

Læs mere