Royalt besøg i Flensborg

Transkript

1 Dansk Skoleforening for Sydslesvig Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig FOTO: THOMAS J. WILTRUP På kanten af Sydslesvig DÄNISCHENHAGEN. Når eleverne på Jernved Danske Skole skal til svømmeudervisning, foregår det slet ikke i Sydslesvig, men i Kiel, som retteligt ligger i Holsten. Skolen sætter trivsel og sund levevis højt på dagsordenen, og svømning er derfor et af skolens vigtigste fag. Fokus portrætterer denne gang den danske skole i Sydslesvigs aller sydøstligste hjørne. Mere side 8 FLENSBORG AVIS Lørdag 9. maj ARKIVFOTO En plan for Sild FLENSBORG. På det seneste styrelsesmøde præsenterede Skoleforeningens direktion Styrelsen for udkastet til den plan, der er udarbejdet for de fremtidige aktiviteter på Sild. Salg af børnehaven i List og en centralisering af den danske skoledrift på Sild i hovedbyen Vesterland er er en del af planen, som nu skal i høring. Mere side 7 Royalt besøg i Flensborg FOTO: MANFRED BAUCH BEVILLING Ny vuggestue i Flensborg Penge fra Forbundsdagens særlige pulje til oprettelse af vuggestuepladser og fra Flensborg By betyder, at Skoleforeningen nu kan oprette 30 nye vuggestuepladser i Flensborgs nordlige bydel. Vuggestuen ventes at kunne stå klar i løbet af efteråret Mere side 3 KONJUNKTURPAKKE Positive tilbagemeldinger Ni projekter på børnehave- og vuggestueområdet i Slesvig-Flensborg Amt. Det er, hvad Skoleforeningen ser ud til at få tilskud til i forbindelse med»konjunkturpakke 2«. Mere side 3 Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary ved ankomsten til Skovgades Børnehave, hvor børnene blandt andet havde en række spørgsmål klar til parret. VISIT For første gang var det danske kronprinspar i torsdags på officielt besøg i Flensborg. På programmet stod blandt andet besøg på Duborg-Skolen og i Skovgades Børnehave. FLENSBORG. Onsdag den 6. maj vil for mange sikkert være en dag, der vil blive husket længe. Det var dagen, da kronprins Frederik og kronprinsesse Mary for første gang var på officielt besøg hos det danske mindretal i Flensborg. Fem besøg på fem timer Besøget begyndte på rådhuset, hvor kronprinsparret blev modtaget af blandt andre overborgmester Klaus Tscheuschner, bypræsident Christian Dewanger og Slesvig-Holstens ministerpræsident Peter Harry Carstensen. I løbet af de fem timer, besøget varede, nåede parret udover rådhuset at besøge Duborg-Skolen, Skovgades Børnehave, Flensborghus og til sidst Helligåndskirken - tæt fulgt af en masse flensborgere og knap 100 journalister og fotografer fra både Danmark og Tyskland. Spørgsmål og svar På Duborg-Skolen sang skolens lyspiger for kronprinsparret, mens talerne blandt andre blev holdt af rektor Ebbe Rasmussen, Skoleforeningens formand Per Gildberg og elev Lisa Bendixen fra 13. årgang. Herefter gik turen til Skovgades Børnehave, hvor de ældste børn havde forberedt en række spørgsmål, som kronprins Frederik og kronprinsesse Mary svarede på, så godt de kunne. Blandt andet fik børnene svar på, om Mary selv laver mad, om hun har et diadem og om parrets børn går i børnehave. Mere side 4 og 5 Præsentation af projektopgaver i Egernførde PROJEKTOPGAVER Forældre så toppen af isbjerget Det er nyt for skolerne i Sydslesvig, at eleverne skal til eksamen i projektopgaver. For nylig fik en forældrekreds mulighed for at få indblik i, hvad projektopgaver er for noget. Mere side 6 GAVE Sværvægter fik nyt hjem Da et ægtepar fra Augustenborg skulle flytte og ikke længere havde plads til alle deres ejendele, valgte de at forære en af dem til Jes Jessen-Skolen i Flensborg. På skolen er den fornemme gave allerede blevet taget i brug. Mere side 2 DÅB Båden hedder»danmark«i torsdags fik Duborg-Skolens nye folkebåd sit navn ved en ceremoni i den danske sejlklub. FLENSBORG. Den er godt 7,5 meter lang, 2,2 meter bred, vejer godt et ton - og så er den lyseblå. Der er tale om Duborg-Skolens nye folkebåd, som i sidste weekend blev sejlet til Flensborg fra Kerteminde, hvor den er blevet bygget. Folkebåden er en erstatning for skolens gamle båd, som efterhånden er knap 20 år gammel. I torsdags skulle båden døbes, og det foregik i den danske sejlklub»flensborg Yacht Club«ved Fahrensodde i udkanten af Flensborg. - Jeg giver dig navnet»danmark«. Må held og lykke følge dig og din besætning, sagde Jens Lauritzen fra A.P. Møller Fonden og hældte traditionen tro champagne på den nye båd. En gave fra A.P. Møller Fonden At det netop var en repræsentant for A.P. Møller Fonden, der stod for at navngive båden, skyldes, at det er A.P. Møller Fonden, der har finansieret den nye folkebåd. Dåben af Duborg-Skolens nye folkebåd foregik i lystbådhavnen ved Fahrensodde, hvor båden har adresse, når den ikke er på havet. FOTO: LARS SALOMONSEN - Den gamle båd trængte efterhånden til en kærlig hånd, fortæller Duborg-lærer Christian Skov, som i mange år har haft ansvaret for skolens folkebåd. - Da det i sin tid var A.P. Møller Fonden, der forærede os båden, søgte vi fonden om midler til at reparere den. Vi fik svaret, at fonden ikke ønskede at give penge til en reparation. Til gengæld ville den gerne finansiere en helt ny båd, siger Christian Skov. Som sagt, så gjort, og dermed kan den gamle båd, som også hed»danmark«nu gå på pension.

2 FLENSBORG AVIS Lørdag 9. maj FOTO: KLAUS NIELSEN LEDER Royalt besøg Det fornemme besøg af Danmarks kronprinspar i onsdags er godt afsluttet. For de direkte involverede og for hele mindretallet var mødet med kronprins Frederik og kronprinsesse Mary en stor oplevelse. På vegne af Styrelsen i Dansk Skoleforening for Sydslesvig vil jeg takke alle hjælpere fra Skoleforeningen, men også alle fra vore øvrige institutioner og organisationer i mindretallet for en flot indsats. Det var solidaritet over for helheden i mindretallets arbejde! I Skoleforeningens vedtægter 3 står:»foreningens opgave er at drive dansk pædagogisk virksomhed for det danske mindretal i Sydslesvig og for de med mindretallet samarbejdende frisere«. Endvidere:»Foreningens virksomhed er en del af det danske folkeliv i Sydslesvig, og dens børnehaver og skoler tjener den danske befolkningsdel. Skolerne og børnehaverne skal føre eleverne og børnene ind i dansk sprog og kultur, og det er skolens sigte at fremme elevernes bevidsthed om samhørighed med den danske befolkningsdel i Sydslesvig og med det danske folk«. Her ses vigtigheden ved kronprinsparrets besøg! Vi har ingen neutrale sprogbørnehaver eller sprogskoler i det danske mindretal! Nej, tværtimod: Dansk Skoleforening for Sydslesvig står for sindelagsskoler, som tjener den danske befolkningsdel i Sydslesvig. Vi er en del af den danske kulturkreds, uden for rigsgrænsen, men inden for kulturgrænsen! I det øjeblik vi taber den kulturelle, den sproglige eller følelsesmæssige kontakt til Danmark, taber vi retten til en dansk skoleforening. Vi er anderledes, vi lever i en anden kontekst, som gør, at vi udsættes for vidt forskellige påvirkninger. Men vi er i hjertet et dansk mindretal. Og som sådan repræsenteres vi af det danske kongehus. Det kunne tydeligt fornemmes ved kronprinsparrets besøg. Tak for besøget! Redaktionskomite: Per Gildberg Anders Molt Ipsen Redaktion og layout: Tlf.: Thomas J. Wiltrup Tlf.: fokus@skoleforeningen.de PER GILDBERG, formand Regionale møder skal skabe mere åbenhed STYRELSESMØDE FLENSBORG. Et af punkterne på det seneste møde i Skoleforeningens styrelse drejede sig om åbenhed i Skoleforeningen. Baggrunden for dagsordenspunktet var et brev fra Oksevejens Skoles samarbejdsråd stilet til Fællesrådet og Skoleforeningens styrelse En øget grad af åbenhed I brevet skriver samarbejdsrådet blandt andet:»åbenhed er afgørende for tilgængeligheden af information. Tilgængelighed til information er afgørende for en levende debat. En levende debat er afgørende for en vital skoleforening, og da Skoleforeningen spiller en nøglerolle i mindretallet, så mener vi, at det er bydende nødvendigt med en øget grad af åbenhed.«for at opnå denne større åbenhed ønsker samarbejsrådet, at Styrelsens dagsordener lægges ud til Fællesrådets medlemmer, at Styrelsens møder gøres åbne for alle Fællesrådets medlemmer og endelig at Styrelsens protokoller kan læses på Fællesrådets IDAplatform på internettet. Mere kvalitet i dialogen Efter en længere debat om, hvordan man får mest kvalitet ind i en dialog, besluttede Styrelsen, at den i fremtiden vil afholde to årlige regionale møder i hvert af Skoleforeningens seks valgområder for at styrke den direkte dialog mellem fællesrådmedlemmerne og valgområdernes valgte styrelsesmedlemmer. Desuden skal der i fremtiden mere information i Fokus i forbindelse med Styrelsens møder. Den fine gave fra Lisbeth og Magne Schøler er allerede taget i brug. Her er det musiklærer Inger Margrethe Schulz, der benytter den i en musiktime med 10. klasse Musikgave til Jens Jessen-Skolen FLENSBORG.»Min mand har spillet tværfløjte og jeg klaver. Så vi anskaffede os et flygel og har haft megen glæde af samspil i mange år«. Sådan skriver Lisbeth Schøler i det brev, Jens Jessen- Skolen forleden modtog sammen med den gave, Lisbeth Schøler og hendes mand Magne Schøler har skænket skolen i Flensborg. Da ægteparret, som bor i Augustenborg, for nylig skulle flytte, var der ikke længere Afsked med Veronika Eggen VANDERUP. Torsdag, den 2. april holdt Vanderup Danske Skole afskedsmorgenmad for Veronika Eggen, der havde valgt at gå på pension den 1. marts. Cirka 60 skole- og børnehavebørn, venner, familiemedlemmer samt forhenværende og nuværende kollegaer var mødt op for at takke Veronika for, at hun i næsten 31 år har holdt skolen og børnehaven pæn og ren. For Veronika har det altid været en æressag, at skolen på alle måder var pæn og præsentabel. plads til flyglet, der i flere år havde stået i parrets hjem. Derfor tilbød de det til medlemmer af deres familie.men da ingen havde lyst eller plads til at adoptere flyglet, besluttede parret at forære det til en dansk skole i Sydslesvig. Vil blive flittigt brugt Valget faldt på Jens Jessen- Skolen, som forleden - med hjælp fra et flyttefirma - modtog Ed. Seiler-flyglet.I Pyntet rengøringsvogn På dagen fik hun overrakt mange blomster og gaver, og både skole- og børnehavebørnene havde øvet forskellige sange, som de sang for de fremmødte og afsluttede med at overrække deres hjemmelavede gaver til æresgæsten, Veronika. Af kollegerne fik hun skænket den rengøringsvogn, som hendes mand Georg havde bygget til hende for næsten 30 år siden, og som hun har brugt dagligt frem til sin pensionering. I dagens anledning var vognen pyntet med blomster, gaver og billeder og under klapsalver kørte Veronika sin sidste tur rundt i gymnastiksalen med den. Vi ønsker Veronika alt godt fremover, og håber, at vi også fremover ofte får hende at Har du lyst til at støtte Skoleforeningens arbejde? - så kan du donere et beløb til Skoleforeningens Støttefond Union Bank BLZ: Kontonummer: følgebrevet skriver Lisbeth Schøler, at hun håber på, at flyglet må blive til glæde på skolen, og det er skoleinspektør Carsten Jonassen ikke i tvivl om. - Vi er meget beæret over at modtage denne flotte gave, og der er ingen tvivl om, at den vil blive flittigt brugt på her på skolen, siger Carten Jonassen. Veronika Eggen med rengøringsvognen, der i dagens anledning var blevet pyntet med blomster, billeder og gaver. se på skolen sammen med Georg. Peter Sindberg og Karen Hansen, Vanderup Danske Skole.

3 FLENSBORG AVIS Lørdag 9. maj Ny vuggestue i Flensborg BEVILLING Penge fra Forbundsdagens særlige pulje til oprettelse af vuggestuepladser og fra Flensborg Kommune betyder, at Skoleforeningen nu kan oprette 30 nye vuggestuepladser i Flensborgs nordlige bydel. FLENSBORG. Inden udgangen af dette år vil der igen være liv i den tidligere Nystadens Børnehave i Batterigade i Flensborg. Årsagen er, at Skoleforeningen netop har fået svar på ansøgningen om penge til oprettelse af nye vuggestuepladser i den tidligere børnehave. Den ny vuggestue bliver en afdeling af Skovgades Børnehave. Størstedelen af pengene (omkring euro) kommer fra den pulje, Forbundsdagen har oprettet i bestræbelserne på at give alle med behov for en vuggestueplads denne mulighed inden udgangen af 2013 (det såkaldte Bundesinvestitionsprogramm). Flensborg Kommune har bidraget med godt euro, og derudover skal Skoleforeningen selv yde ti procent af det samlede beløb på godt euro. I løbet af efteråret vil den tidligere børnehave i Batterigade være klar til at kunne modtage 30 vuggestuebørn. Et stort skridt videre Pengene skal bruges til at renovere den tidligere børnehave, så den senere i år vil kunne tage imod 30 børn under tre år. Blandt andet skal en lejlighed på bygningens første sal omdannes til et af de i alt tre kommende grupperum, der skal etableres badeværelse til børnene og vægge skal nedrives for at bygningen skal kunne leve op til den ny status som ARKIVFOTO vuggestue. - De kommende 30 pladser betyder, at vi kommer et stort skridt videre i arbejdet med at etablere vuggestuepladser indenfor det danske mindretal siger børne- og skolefritidschef Birgit Messerschmidt, som dog erkender, at de 30 nye pladser langt fra dækker behovet. - Vi kan stadig ikke opfylde alles ønsker, idet der i øjeblikket er omkring 200 børn på ventelisten, siger hun. Bevilling fra Hanved I bestræbelserne på at reducere ventelisten yderligere har børneog skolefritidskontoret længe arbejdet på at oprette flere vuggestuepladser. I Hanved Børnehave er der planlagt en tilbygning med plads til ti mindre børn - en plan, som inden længe vil kunne realiseres. - På nuværende tidspunkt har børnehaven og samarbejdsrådet godkendt tegningerne og Hanved Kommune bevilget penge til byggeriet, siger Birgit Messerschmidt. Flere pladser på vej Også andre steder i Sydslesvig arbejdes der på, at der i fremtiden kan tilbydes vuggestuepladser. I Store Vi-Vanderup Børnehave vil der efter sommerferien kunne optages fem børn under tre år, når børnehaven bliver ændret til en institution for børn mellem nul og seks år. I Slesvig planlægges vuggestuepladser i Ansgar-Børnehaven og i Gottorp Skolens-Børnehave, og det samme gælder for børnehaven i Isted. Derudover arbejdes der hen imod at kunne tilbyde pladser for de helt små børn i Sønder Brarup, Vesterland-List, Jaruplund, Husum, Kiel-Pries, Rendsborg, Læk og Kappel Børnehave. På den måde ønsker Skoleforeningen at imødekomme behovet for optagelse af børn under tre år i hele Sydslesvig. En stor del af de penge Skoleforeningen søger om, skal bruges til tagsanering. KONJUNKTUR-MIDLER I forbindelse med den tyske stats konjunkturpakke nummer to er Skoleforeningen på nuværende tidspunkt klar til at indsende 15 projektbeskrivelser FLENSBORG. Fredag den 15. maj er sidste frist for indsendelse af projekter på skoleområdet, som ønskes støttet af de midler, forbundsregeringen har afsat i Konjunkturpakke 2. Derfor er der i Skoleforeningens tekniske afdeling blevet arbejdet på højtryk i den senere tid for at udarbejde de projekter, Skoleforeningen ønsker at søge om tilskud til. For at kunne komme i betragtning til at modtage penge fra Konjunkturpakke 2 kræver det, at projekterne er nye. Det betyder, at der ikke kan søges penge til projekter, der allerede er søgt om tilladelse til eller som er igangsat. Samtidig er det et krav, at udgifterne til de enkelte projekter skal være mindst euro og at mindst 51 procent af de enkelte projekter skal bestå af energibesparende tiltag. 25 procent egenbetaling På trods af disse begrænsninger har Teknisk Afdeling foreløbigt udfærdiget 15 projekter til en værdi af godt 2,8 millioner euro. ARKIVFOTO Projekter for 2,8 mio. Skoleforeningens projekter drejer sig primært tagsanering, brandsikring, nye vinduer, isolering og el-renovering. Disse bliver nu - ligesom alle de andre projekter fra Slesvig-Holsten - sendt til Undervisningsministeriet i Kiel, hvor det bliver afgjort, hvilke projekter der skal have tilskud. Når Undervisningsministeriet har besluttet, hvilke projekter der skal have del i pengene fra konjunkturpakken, betaler landet Slesvig-Holsten 75 procent af de samlede projektudgifter - de resterende 25 procent betales af ansøgeren. Det er endnu uvist, hvornår Skoleforeningen kan forvente svar fra Undervisningsministeriet i Kiel. Positive tilbagemeldinger KONJUNKTURPAKKE 2 Skoleforeningen har modtaget de første indstillinger til tilskud fra konjunkturpakken til projekter på børnehaveområdet. FLENSBORG. Ni projekter på børnehave- og vuggestueområdet i Slesvig-Flensborg Amt. Det er, hvad Skoleforeningen ser ud til at kunne få tilskud til i forbindelse med»konjunkturpakke 2«. Amtet har netop offentliggjort en liste med de institutioner, amtet har indstillet til at modtage penge til projekter, og her figurerer ni af Skoleforeningens projekter. - Det er dog endnu for tidligt at bestille håndværkere, da amtets indstilling først skal godkendes i Undervisningsministeriet i Kiel. Men vi håber, at projekterne bliver godkendt, siger leder af Teknisk Afdeling, Dirk Clausen. Amterne indstiller Ligesom på skoleområdet har Skoleforeningens tekniske afdeling i forbindelse med»konjunkturpakke 2«også udfærdiget en række projekter for børnehaver til en samlet værdi af godt 1,6 millioner euro. Til forskel fra skoleområdet, hvor projekterne skal sendes direkte til Kiel, har det på børnehaveområdet været de enkelte amter, der skulle have ansøgningerne. Amterne har herefter besluttet, hvilke projekter der skal have del i konjunkturpakken, hvorefter det er op til Undervisningsministeriet at godkende amternes beslutninger. Udover Slesvig-Flensborg Amt har Skoleforeningen også søgt om projektmidler i Nordfrisland Amt, Rendsborg-Egernførde Amt og Flensborg By, og også her ser det ud til, at Skoleforeningen vil opnå tilskud. Flere tilskud - I øjeblikket ser det ud til, at vi fra Nordfrisland Amt kan regne med tilskud til to eller tre projekter og i Flensborg By tre projekter. Samtidig regner vi vi også med at blive tilgodeset i Rendsborg-Egernførde Amt, siger børne- og skolefritidschef, Birgit Messerschmidt. Når Undervisningsministeriet har godkendt amternes indstillinger, betaler staten op til 75 procent af udgifterne. En endelig godkendelse fra Undervisningsministeriet forventes omkring den 20. maj. KN Gør noget for miljøet Skoleforeningens miljøudvalg har igen fået hjælp af miljøeksperten Mugge, der i de kommnede udgaver af Fokus giver børnehaverne og skolerne gode råd om, hvordan de kan bidrage til et bedre miljø ved at tænke økologisk. I denne måned har Mugge følgende opgave til jer: Start en økologisk produktion på skolen - for eksempel i jeres skolehave.

4 FLENSBORG AVIS Lørdag 9. maj Da Mary og Frederik FOTO: SCANPIX Besøg på Duborg Der var blomsteroverrækkelse, korsang og taler, da kronprinsparret onsdag formiddag besøgte Duborg- Skolen. Det var en stolt Christine, der overrakte blomsterbuketten til kronprinsesse Mary, da kronprinsparret ankom til Duborg-Skolen. FLENSBORG. For seks-årige Christine Boel Stiller blev onsdag den 6. maj en ganske særlig dag. Det var nemlig dagen, da hun fik lov til at møde en rigtig prinsesse. Christine går til daglig i Duborg Børnehave, og her var hun blevet udvalgt til at overrække den obligatoriske blomsterbuket, når kronprinsparret ankom til Duborg-Skolen. Så da kortegen med kronprinsparret og de andre prominente gæster drejede ind på Königstraße og gjorde holdt ved indgangen til Duborg-Skolens skolegård, var det Christine der trådte frem og overrakte blomster til kronprinsesse Mary. En uvant årstid Efter at have hilst på blandt andre Duborg-Skolens rektor, Ebbe Rasmussen og Skoleforeningens formand, Per Gildberg, fortsatte kronprinsparret ind skolegården, som var fyldt med elever, lærere og knap 100 journalister fra både Danmark og Tyskland, der alle ville have et glimt af kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. Herefter gik turen til skolens festsal, hvor udvalgte elever, lærere og skolens lyspige-kor ventede på kronprinsparret. Efter rektors velkomst gik lyspige Alexandra Alexandrova frem for at præsentere lyspigerne. - Normalt synger lyspigerne op mod jul. Så denne årstid er noget uvant for os, sagde hun, inden hun sammen med resten af koret sang to sange. Herefter var det tid til taler. Danske sindelagsskoler - Duborg-Skolen er et ikon for mindretallet, sagde rektor Ebbe Rasmussen efter en kort gennemgang af både Duborg-Skolens historie. Herefter var det Skoleforeningens formand Per Gildbergs tur til at gå på talerstolen. I sin tale kom han blandt andet ind på det, der adskiller eleverne på de danske fra eleverne på flertalsskolerne. - Som dansk mindretal i et tysk flertalssamfund lever vi i et område, der er kendetegnet ved store afstande og lange transportveje med mange små og meget forskellige enheder. Vore elever opnår efter afsluttet skolegang at blive udstyret med et afgangsbevis, der gælder i både Danmark og Tyskland. Alt dette gør, at vi på trods af mange ligheder med den omgivende befolkning har vore særlige kendetegn, der også kan indbefatte en særpræget sprogmelodi. Alt sammen forskelle vi er stolte over, og som vi er bevidste om at bevare, sagde Per Gildberg, der sluttede af med at gøre opmærksom på, at Skoleforeningens vigtigste formål i dag såvel som i 1920 er at drive dansk pædagogisk virksomhed for det danske mindretal i Sydslesvig. - Vi er til for dem, der ønsker at tilslutte sig det danske mindretal i Sydslesvig, og dermed er vi ikke neutrale sprogbørnehaver eller sprogskoler; men danske sindelagsskoler, der står til rådighed for dem, der ønsker, at deres børn skal vokse op med dansk sprog og kultur, sagde Per Gildberg. Dobbelt kompetence I sin tale kom formanden for Duborg-Skolens samarbejdsudvalg, Sten Haarløv, ind på de fordele, der er ved at være elev på en dansk skole. - Eleverne på de danske skoler hernede kommer selvsagt også til at beherske det tyske sprog. Faget undervises der i fra 1. klasse, til de forlader skolen, På denne måde får de også et grundigt kendskab til tysk kultur og samfund, sagde Sten Haarløv, som mener, at elevernes dobbelte kompetence gør, at de bliver vigtige brobyggere mellem to lande, som gennem historien har været på fjendtlig fod. - Jeg er ret overbevist om, at at unge sydslesvigere kan være det bedste middel til at modvirke de mange fordomme, man kan møde - desværre ikke mindst blandt unge i Danmark - om tyskere og det tyske samfund. Det er noget, unge sydslesvigere ikke sjældent møder, når de færdes i Danmark. Og det er fordomme og klicheer, som de oven i købet får hæftet på sig selv, fordi de taler dansk med en lidt anderledes accent, sagde Sten Haarløv, som mener, at dette skyldes, at kendskabet til mindretallet og Tyskland er for ringe i Danmark. - Uvidenhed og ukendskab fremmer som bekendt dumhed, sagde Sten Haarløv. Ikke en byrde - Som mange af mine kammerater taler jeg dansk her på skolen, mens jeg derhjemme mest taler tysk. Sådan begyndte den sidste taler på Duborg-Skolen, Lisa Bendixen, sin tale. Lisa Bendixen for går i 3.g og er desuden Duborg-ambassadør. I sin tale fortalte hun blandt andet, hvorfor nogle elever på trods af at have lang vej til skole, alligevel vælger at gå i dansk skole. - Vi tager den lange vej, fordi vi er glade for at færdes på en dansk skole, der giver os mulighed for at indse, at kultur ikke kun er kulturarv, men også er noget, der skabes i nuet og af de mennesker, der er en del af det, sagde Lisa Bendixen. Når hun til sommer får sin studentereksamen og har været en tur ude at rejse, planlægger hun at tage til Danmark for at studere videre, ligesom flertallet af hendes kammerater. - Vi opfatter os ikke som en byrde for Danmark, men som en ressource, som kan være til gavn for Danmark, og mange af os glæder os til at blive en del af det danske samfund - med et stadigt øje tilbage på den landsdel, vi kommer fra, sagde hun. Efter taler og en afsluttende sang, var det tid for kronprinsparret at komme videre i dagens program. Men inden bad rektor Ebbe Rasmussen parret om at skrive sig ind i skolens gæstebog. Herefter gik turen videre til Skovgades Børnehave. FOTO: MANFRED BAUCH FOTO: LARS SALOMONSEN Rigtig mange ville have et glimt af kronprinsparret og havde derfor taget opstilling i Duborg-Skolens skolegård. I skolens festsal gav lyspigerne et par eksempler på deres kunnen, inden det var tid til først taler og senere fællessang.

5 FLENSBORG AVIS Lørdag 9. maj besøgte Flensborg FOTO: MANFRED BAUCH Som man spørger... En kronprins i børnehøjde. Ved ankomsten til Skovgades Børnehave gav kronprins Frederik sig tid til en snak med nogle af børnene. Førskolegruppen i Skovgades Børnehave havde forberedt en række skarpe spørgsmål til kronprinsparret - og de fik svar. FOTO: LARS SALOMONSEN Spørgsmålene var mange, da børnehavens førskolegruppe endelig kunne sætte sig ned sammen med kronprinsparret. FLENSBORG.»Laver du mad selv, eller er det din hofdame, der gør det?«sådan lød et af de spørgsmål, børnene i Skovgades Børnehave gerne ville have svar på, da de mødte Mary og Frederik. Efter besøget på Duborg- Skolen fortsatte kronprinsparret til Skovgades Børnehave, hvor de 50 børn og personalet ventede udenfor børnehaven. Til lejligheden havde børnene øvet sangene»den lille frække Frederik«og»Marie (der i dagens anledning var kommet til at hedde Mary) fyldte fire år«, som de serverede, inden turen gik ind i børnehaven. Nikkede genkendende Her viste børnehaveleder Bodil Meyer og børne- og skolefritidschef Birgit Messerschmidt rundt. De fortalte blandt andet kronprinsparret om de pædagogiske læreplaner, man arbejder ud fra i børnehaverne og viste eksempler på dokumentation. - Hver dag skriver vi i logbogen, så forældrene kan se, hvad vi har lavet i løbet af dagen, fortalte Bodil Meyer til kronprinsparret, som nikkede genkendende. Australske kager Efter rundturen kom det tidspunkt, børnehavens førskolegruppe havde set allermest frem til: Muligheden for at stille spørgsmål til en rigtig prins og prinsesse. Til spørgsmålet om madlaving svarede kronprinsesse Mary, at hun nogle gange laver mad, og at hendes hofdame ikke har noget med madlavningen at gøre. Kronprins Frederik tilføjede, at Mary tit bager australske kager sammen med prins Christian og prinsesse Isabella. En ny slyngveninde Det blev ikke til så mange spørgsmål fra drengene, hvorimod pigerne nærmest virkede, som om de havde fundet sig en ny slyngveninde i kronprinsessen.»har du et diadem?«og»har du guldsko?«lød et par af spørgsmålene til Mary, som svarede, at hun har to diademer og et par guldsko - som dog ikke er af rigtig guld. Derudover fik børnene blandt andet også svar på om, parrets børn går i børnehave. Hertil svarede kronprins Frederik, at det gør de. - De går i samme børnehave, men i hver deres gruppe, da Christian er tre et halvt og Isabella kun er to, sagde kronprinsen. Mange gode spørgsmål - Jeg synes, I havde mange rigtig gode spørgsmål, sagde kronprinsessen, da spørgetiden var ovre. Som tak for de mange svar kvitterede børnene med sangen»jeg er en muldvarp«. - Kan I have en rigtig god dag, lød det fra kronprinsen, inden han og Mary forlod børnehaven for at køre videre til det næste besøg på dagens program. FOTO: MANFRED BAUCH FOTO: MARTINA METZGER FOTO: LARS SALOMONSEN Besøget i børnehaven er slut, og kronprinsparret skal videre til det næste arrangement på turen: Frokost på Flensborghus. Der var ikke plads til alle fotografer inde i børnehaven... Ikke færre end otte motorcykelbetjente eskorterede kronprinsparret under besøget i Flensborg. CMYK

6 FLENSBORG AVIS Lørdag 9. maj FOTOS: THOMAS J. WILTRUP Karla (fra venstre), Solveig og Lysa i Jes Kruse-Skolens 9. klasse havde lavet projekt om venezianske masker. De havde taget afstøbninger af hinanden med papmache, og der var brugt godt med creme inden under, for at tapetklisteret ikke skulle gøre dem til evige maskebærere, kunne de oplyse. Forældre så toppen af isbjerget PROJEKTOPGAVER Det er nyt for skolerne i Sydslesvig, at eleverne skal til eksamen i projektopgaver. Forældrene står på sidelinien og er også novicer på området. For nylig fik forældrekredsen i Egernførde mulighed for at få indblik i, hvad projektopgaven er for noget. EGERNFØRDE. Autisme. Toiletter. Klimakollaps. Solsystemet, fodbold og venezianske masker. Vietnam-krigen, kameraets opbygning og Den kinesiske Mur. Der spændes vidt, når emnerne skal vælges til projektopgaverne for afgangseleverne. Og det er eleverne selv, der vælger under vejledning af de lærere, de vælger at have som deres vejledere ved udformning af projektopgaverne. I løbet af foråret har eleverne på de danske skoler i Sydslesvig været til eksaminer i deres projektopgaver og fået karakterer for dem, og disse indføres i deres eksamensbeviser. På Jes Kruse-Skolen i Egernførde fik skolens samlede forældrekreds for nylig mulighed for at sætte sig ind i, hvad projektopgaven er for noget, og hvordan eksaminationerne foregår. Forskellige grupper fra skolens 9. og 10. klasser præsenterede nemlig deres opgaver ved skolens årlige forældremøde, efter at Samarbejdsrådet havde aflagt deres årlige beretning. Alla (t.v.) og Nadja havde været godt inde i lægevidenskaben, da de lavede projektopgave om autisme. Hvis havet stiger syv meter Man kunne således blive oplyst om, at autisme ikke er en sygdom, men en udviklingsforstyrrelse. Det var Alla og Nadja, der havde sat sig ind i det lægevidenskabelige emne, der blandt andet ligger til grund for filmen»rainman«med Dustin Hoffman i hovedrollen. Af Sven, Jörn Henning og Hendrik kunne man erfare, at såfremt havet stiger syv meter, vil det være ude med Egernførde og mange andre byer. I forbindelse med deres projekt»klimakollaps«havde de nemlig udformet en PowerPoint-præsentation med luftbilleder af byen, som den vil se ud, hvis havet stiger som følge af den globale opvarmning. Gutterne havde dog ikke kun skrækscenarier i posen, men også oplysninger om, hvorledes man kan gå tendensen i møde ved hjælp af alternativ energi. Mange uden toilet At der er mange mennesker rundt om i verden, der ikke dagligt har adgang til toiletter, ved de fleste, men Henrieke, Kaja, Miriam og Finja-Jette kunne chokere med, at det er 2,6 milliarder mennesker i verden, der må»en tur om bag en busk«hver dag. Deres projekt hed kort og godt»toilet«. Det var i faget musik, Marett, Franzisca og Stina havde valgt at lave projektopgave. De havde optaget en lille kortfilm om en pige, der gik en tur nede ved en sø og så noget nede i vandet. Den samme film afspillede de tre gange, men med vidt forskellig musik til, og det var tydeligt for enhver, at filmmusikken kunne få publikum til at få vidt forskellige oplevelser af, hvad det var, pigen så nede i vandet. En øjenåbner Således blev projektopgaven en øjenåbner, ikke kun for eleverne, der havde lavet arbejderne, men også for forældrene på tilskuerpladserne. - I har kun set toppen af isbjerget, sluttede skoleinspektør Peter Olesen Müller aftenen. - Det var nemlig meget spændende at være med til eksaminerne som censor, og det er tydeligt, at projekterne har været en meget spændende arbejdsform for eleverne. Thomas J. Wiltrup Forårskoncerter er vigtige MUSIKUNDERVISNING Når foråret kommer, har musiklærere rundt omkring været i forårsstemning længere end de fleste. SYDSLESVIG. Det ligger i mange planlæggeres lod at være forud for deres tid. Også for læreres vedkommende. Og det kan være lidt svært at planlægge skolernes julefester på lærermøderne lige før sommerferien. På samme måde kan det være lidt pudsigt for musiklærere at være på kursus i oktober måned for at blive inspireret til den kommende forårskoncert. For eleverne er der som regel ikke noget besynderligt i at øve sange, der har med en anden årstid at gøre end den, man har nu. For børn kan altid glæde sig i god tid. Også til foråret. Rundt om i Sydslesvig går det for tiden for alvor løs med forårskoncerter. Vigtigt med en anden dagsorden - Det er vigtigt med den slags forældreaftener, der har en helt anden dagsorden end ved de sædvanlige møder, udtaler afdelingsleder på A.P. Møller Skolen i Slesvig, Klaus Pløen. - Forældrene kan mødes om en hyggestund, hvor de får lejlighed til at se og høre nogle af de ting, eleverne har arbejdet med hele vinteren, siger Klaus Pløen. - Det er vigtigt, at man på de store skoler har arrangementer som disse, der samler forældre og elever og giver dem en fornemmelse for, at en skole er en organisk enhed, der kan samarbejde om konkrete projekter. På A.P. Møller Skolen skal der være forårskoncert den 10. juni klokken 19 til 21, og her vil man ud over musik kunne høre digte, og der vil være fernisering af kunstværker, udført af skolens elever. Duborg-Skolen i Flensborg har afholdt sin forårskoncert den 22. april, hvor en stor forældreskare fik lejlighed til at se, hvad der rører sig i den kreative genre på skolen. Thomas J. Wiltrup Forårskoncerter er et vigtigt samlingspunkt på skolerne. Og de giver forældrene en mulighed for at se, hvad der rører sig udenfor de formelle konsultationer om standpunkter. FOTO: THOMAS J. WILTRUP

7 FLENSBORG AVIS Lørdag 9. maj En plan for Sild STRATEGIPLAN På styrelsesmødet den 27. april præsenterede Skoleforeningens direktion Styrelsen for udkastet til den strategi, der er udarbejdet for de fremtidige aktiviteter på Sild. FLENSBORG. Når List Danske Skole lukker med udgangen af dette skoleår, skal SSF kunne benytte bygningen som forsamlingshus og List Børnehave og boligen ved siden af sælges. Dette er en del af den strategi, Skoleforeningen har udarbejdet for fremtiden for ferieøen i Vadehavet. Planen blev præsenteret for Styrelsen på det seneste styrelsesmøde, og indeholder - udover de nævnte planer for List - en plan om at samle hele den danske skoledrift på øen i hovedbyen Vesterland, hvor der i øjeblikket går 84 elever på Vesterland-Kejtum Danske Skole. Renovering og eventuel udvidelse For at kunne rumme samtlige skolebørn på øen i fremtiden skal der blandt andet være plads til otte klasseværelser, faglokaler, ekstra delrum og et multirum/mødelokale tæt ved gymnastiksalen. Skolen trænger til en gennemgribende modernisering, og i den forbindelse vil Skoleforeningen udarbejde et såkaldt rumprogram for at få afklaret, hvor stor en eventuel udvidelse af skolen skal være. Startkapitalen til en renovering og eventuel udvidelse skal efter planen komme fra salg af nogle af de bygninger, Skoleforeningen i øjeblikket ejer men ikke bruger. Ved siden af skolen er der en stor I fremtiden foreslår Skoleforeningen at samle hele den danske skoledrift på Sild i hovedbyen Vesterland på Vesterland- Kejtum Danske Skole, som i den forbindelse skal remoderniseres og eventuelt udbygges. offentlig sportsplads, som er kommunalt ejet og som kommunen vil sælge til boligbyggeri. Da skolen i øjeblikket kun råder over fire til seks parkeringspladser, vil Skoleforeningen undersøge mulighederne for at købe en stribe af jorden til etablering af flere parkeringspladser. Der skal være plads til nuværende og kommende medarbejdere og deres familie, da det ellers kan blive meget vanskeligt at få medarbejdere ansat ved vore institutioner på øen. Anders Molt Ipsen, direktør FOTOS: KLAUS NIELSEN En udbygning af børnehaven Også i Vesterland-List Børnehave på Hedigenwai i Vesterland skal der i følge planen ske forandringer. Her skal der foretages en mindre udbygning af børnehaven, så der kan etableres vuggestuepladser i børnehaven. Samtidig placeres børnehavens førskolegruppe på skolen - blandt andet for at undgå en større udvidelse af børnehaven. Startkapitalen til denne del af planen skal komme fra salget af børnehaven og lederboligen i List. Ved siden af børnehaven ligger den bygning, der dannede rammen om den allerførste danske skole i Vesterland - Vesterland Danske Skole. Bygningen kaldes i dag»lille-skolen«. Den ene del af bygningen benyttes i dag af børnehavens førskolebørn, til voksenundervisning, af husmoderforeningen og som mødelokale. Den anden del er i dag boliger. Planen er, at de nuværende bygninger rives ned og at der i stedet bygges fem til otte boliger afhængig af boligernes størrelse. Boliger til kommende medarbejdere For at der i fremtiden vil være mulighed for at kunne tilbyde boliger til kommende medarbejdere, er det planen, at der i den nuværende skolebygning i Kejtum indrettes to til tre lejligheder afhængig af lejlighedernes størrelse. - Det samlede antal boliger på Sild er afhængig af antallet af personale i børnehaven - inklusiv vuggestue - og på skolen. Der skal gerne være plads til nuværende og kommende medarbejdere og deres familie, da det ellers kan blive meget vanskeligt at få medarbejdere ansat ved vore institutioner på øen, siger Skoleforeningens direktør, Anders Molt Ipsen. Høringssvar i midten af juni En enig styrelse godkendte på mødet, at udkastet til strategiplanen nu kan sendes videre til de implicerede parter. I første omgang er skoleinspektør på Vesterland-Kejtum Danske Skole, Walter Johannsen og Vesterland- List Børnehaves leder, Karin Horup på et møde hos Skoleforeningen blevet orienteret om planerne. De vil nu orientere de respektive samarbejdsråd samt den konceptgruppe, der er nedsat på Sild, som efterfølgende har en frist til midt i juni til at komme med høringssvar. Herefter skal Skoleforeningens styrelse godkende den endelige strategiplan. Ifølge Skoleforeningens strategiplan for Sild, skal børnehaven i List og den tilhørende lederbolig sælges......skolebygningen i Kejtum foreslås omdannet til boliger for nogle af Skoleforeningens ansatte på Sild......Og den tidligere skolebygning på Hedigenwai i Vesterland rives ned. I stedet opføres der nye medarbejder-boliger på stedet. Fødselsdag i Vesterland JUBILÆUM Der er mange måder at fejre sin 60 års beståen på. Den danske skole i Vesterland havde valgt den helt uformelle måde, der til gengæld var hyggelig og yderst velbesøgt. VESTERLAND. Man havde valgt talerne fra, lige som der heller ikke var hverken højtidelige jakkesæt med slips eller hvide duge på borde i lige rækker. I stedet havde Hans Meng- Skolen i Vesterland valgt en fødselsdagsfest med vægt på fest, da skolens 60-års jubilæum blev fejret med musik, dans, sportsaktiviteter, mad og drikke af forskellig slags og ikke mindst hyggesnak i det strålende vejr lørdag den 25. april - dagen før skolens egentlige fødselsdag. Det var en fest, der talte lige så meget til børnene som til de voksne, og både nuværende og tidligere elever, forældre, ansatte og venner af skolen havde med det alsidige program inde og ude hele tiden noget at lytte til, se på eller tage sig til. Koncert i gymnasiksalen I gymnastiksalen gav skolens elever prøver på, hvad de har lært i den frivillige musikundervisning, og den nydannede lokale musikgruppe»breeze«gav en koncert som tak for, at den må låne den danske skoles musikrum til at øve i. Uden for i skolegården blev der budt på sydlandsk dans og siden square dance med gruppen Island Rebels. Da publikum blev tilbudt at være med, var det dog så som så med interessen - de fleste ville hellere kigge på og hyggesnakke med gamle skolekammerater. Det var en fest, som ingen havde lyst til at gå hjem fra, heller ikke, da det lokale band Mungo Park, der byder på et mix af forskellige musikarter, satte punktum for programmet. Det fantastiske forårsvejr var med til at gøre 60 års-fødselsdagen til en rigtig god dag.

8 FLENSBORG AVIS Lørdag 9. maj De er følsomme i Jernved SKOLEPORTRÆT FOTOS: THOMAS J. WILTRUP Jernved Danske Skole ligger i det sydøstligste yderområde af Sydslesvig. Skoledistriktet er sågar grænseoverskridende, idet der er elever fra Kiel, som retteligt ligger i Holsten. Skolen er en af Skoleforeningens nyeste, og den prioriterer trivsel højt. JERNVED. Der står Dänischenhagen på byskiltet, og det smager jo helt dansk. Ikke desto mindre kalder medlemmerne af mindretallet området for Jernved. Skolen, til gengæld, - den danske skole altså - har slet ikke noget skilt ude ved vejen, og den gør således ikke megen stads af sig. Ikke udadtil i hvert fald. Faktisk er grundstenen den eneste, der ganske diskret og nede mellem nogle buske oplyser, at skolens navn er Jernved Danske Skole. Til gengæld gør skolen stads af sine elever. - Vi sætter trivslen i højsædet, siger skoleinspektør Bente Voß. - Børnene er på lejrskoler cirka hvert andet år; som regel til Vesterled, som børnene er vildt glade for. Og i 6. klasse er det faste lejrskolested Lomborg Efterskole, hvor børnene indkvarteres hos efterskolebørnene på deres værelser, forklarer Bente Voß. - Så lærer de danske børn noget tysk, og til gengæld får vore børn lært en masse springgymnastik. Udover lejrskolerne er eleverne ofte på udflugter, for eksempel korrejser og hytteture. Hopper i bogstaver Det banker på døren hos Bente Voß, og ind kommer Leo og Hannah. De har en aftale om at komme og hoppe i bogstaver på kontoret ind imellem. Leo og Hannah synes, det er en sjov måde at lære at stave på, når det ellers kan være lidt svært i timerne. - Kan du stave til»skvulp«? siger Bente Voß. Og Hannah hopper hen i S og derfra til G. - Nej, der kommer aldrig et G efter et S i samme stavelse, forklarer Bente. Og derefter hopper Hannah korrekt hen i K i stedet. Imens er skolens øvrige 65 børn godt i gang med dagens første modul. For på Jernved Danske Skole starter man dagen med et modul på halvanden time i træk uden pause. Klokken 9.30 er der så en halv times pause. Herefter er der enkeltlektioner med ti-minutters pauser imellem. Der er ingen klokke på den femten år gamle skole, og derfor holder lærerne øje med urene og sender børnene ud til leg. Nymalet boldbane Og de får vitterlig leget, børnene. På legepladsen er der nemlig malet ny boldbane, og årsvikar Theis kommer adskillige gange hen og spørger fotografen, om den nu også er blevet fotograferet. Og det er den, for ungerne i 3. og 4. klasse er i fuld gang med tennisketsjere og bolde. Henne i sandkassen sidder Jesse fra 1. klasse og hygger sig alene, og han er meget optaget af sine sandslotte. Imens er et par af hans klassekammerater sammen med dem fra 2. klasse henne og svinge sig i vildt tempo rundt om et par metalstænger. Andre rutscher på rutschebane, og de lidt større er på vej op ad klatrevæggen, som er etableret op ad en af skolens mure. Jernved Danske Skole har 67 børn, fem lærere (inklusive inspektøren), to vikarer samt en pedel, som også kører skolebussen. Skolen er oprettet 11. september Og så er der selvfølgelig verdens ældste spil: Boldspillet. En større flok er godt i gang med en fodboldkamp. Håndbetjent skoleklokke Lærer Mette Salomo er gårdvagt i dag. Hun ser på sit ur, henter klokken og svinger den i luften et par gange. Dagens tredje lektion skal begynde. 1. klasse ungerne myldrer ind til en tysktime. 2. og 3. klasse skal begge have dansk, mens der står historie på skemaet i 4. klasse, tysk i 5. samt dansk i 6. klasse. - Du skal lige se 6. klasses kunstværker, siger Mette Salomo til Fokus. Hurtigt kalder hun klassen sammen. Det er nu heller ikke så svært, for denne, skolens mindste klasse, består af fire elever, hvoraf én ligger der hjemme med en brækket arm. 6. klasse har lige været på Lomborg Efterskole, og det var under opholdet dér, de lavede deres malerier, som nu udstilles i den centralt beliggende fællessal, som lyses op af nogle store ovenlysvinduer. Ines fortæller begejstret om opholdet: - Vi blev rigtig gode til springgymnastik, og det var rigtig sjovt, siger hun, inden Mette Salomo genner ungerne op i edb-lokalet på 1. sal, hvor der skal løses opgaver. Andre lektioner har den lille 6. klasse sammen med 5. klasse, ligesom 1. og 2. klasse samlæses. Er nogle af klasserne små, er skoledistriktet til gengæld stort, siger Bente Voß, der har været skoleleder i Jernved, siden skolen åbnede i Helt ind i Holsten, for vi har en del elever fra Kiel, smiler hun. Skolen modtager elever fra Kiel-Priess Danske Børnehave, og når de skal videre i systemet, er det til Jes Kruse-Skolen i Egernførde. - Elevgrundlaget er stigende, siger Bente Voß. - I øjeblikket er vi 67, og vi har ikke været under 48. Næste år bliver vi 72, og det er det største nogensinde. Prioriterer musik højt - Vi vil være en musisk skole, siger skoleleder Bente Voß. - Alle børn spiller et instrument. Enten blokfløjte, guitar, keyboard, trompet eller på kroppens eget»instrument«, nemlig som medlemmer af skolekoret. Bente Voß oplyser, at man hos Skoleforeningen havde søgt om syv timer til den frivillige musikundervisning, som ligger efter normal skoletid. Men man må tage til takke med fire. - Vi lægger vægt på de sociale kompetencer, det kreative udtryk, selvstændigheden og den sunde livsførelse. Så musik er et vigtigt fag. På skolen prøver man nye læringsstile, og man har mange aktiviteter på årsplan. - Traditioner er utrolig vigtige for os, og derfor er her fester, lanterneløb, julebal, fastelavnsfest, deltagelse i Årsmødet og Sankt Hans-festen, smiler Bente Voß, mens hun pakker sportstasken, for om lidt skal hun af sted. Skolebussen venter allerede der ude. Ikke, fordi skoledagen er ved at være slut, men fordi 3. og 4. klasse skal til svømmeundervisning i Schilksee ved Kiel. Hun og Theis skal med. Hurtigt er børnene inde i bussen, og en lille halv time senere er børnene i det våde element i gang med at se, hvor langt de kan dykke. Thomas J. Wiltrup Frikvarter. Boldbanen er nyopmalet, og ungerne fra 3. og 4. klasse er de ivrigste til at bruge den. Bente Voß hjælper Leo og Hannah med læseindlæringen. At»hoppe i bogstaver«er en sjov måde at lære de svære ord på. Klatrevæggen er et herligt sted for ungerne at lege, og den bruges lige flittigt af drenge og piger. Alle skoler har sine frække knægte, som alligevel er charmetrolde, man ikke kan stå for. Også 4. klasse på Jernved Danske Skole.