ISSN: årgang. Udvikling for udviklingshæmmede. Nr. 5. sept råstof. Danmarks. Tema om STU, arbejde og lidt KLAP

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ISSN: 1903-7937. 59. årgang. Udvikling for udviklingshæmmede. Nr. 5. sept. 2010. råstof. Danmarks. Tema om STU, arbejde og lidt KLAP"

Transkript

1 ISSN: Udvikling for udviklingshæmmede. Nr. 5. sept årgang Danmarks råstof Tema om STU, arbejde og lidt KLAP

2 Annonce

3 Kort nyt 5 Leder Besparelsen ingen tager 6 Danmarks råstof tema om STU, arbejde og lidt KLAP 6 Er vi klar? 8 STU en længe ventet løftestang 10 For firmaets skyld 15 Arkitekten slipper aldrig STU-loven 16 Ungdomsuddannelse er også for dem med det største hjælpebehov 20 Karriereplaner for udviklingshæmmede 22 Succeshistorie I Chef for lobbyen 27 Færdig med skolen og hvad så? 28 Succeshistorie II Det hammerfedt, mand 32 Cecilie, Adam og David møder ministeren 34 Undervisningsministeren er stolt over STU-loven 35 KL: STU koster for meget 36 LEVs næstformand Kampen for ungdomsuddannelse er ikke slut 40 Det starter i folkeskolen 43 Succeshistorie III Han holder busserne pæne 49 LEV nyt 50 Kort nyt LEV september 2010 n 3

4 Forebyggelse af seksuelle overgreb Servicestyrelsen har i iværksat et metodeudviklingsprojekt med deltagelse af fem projektkommuner. Projektet har udviklet og afprøvet konkrete metoder og redskaber til forebyggelse og behandling af seksuelle overgreb mod mennesker med handicap. Metoderne omhandler: n Seksualpolitik n Beredskabsplan n Faglige netværk n Afdækning af borgerens behov n Kompetenceudvikling n Oplysning og rådgivning til borgeren Der er nu udgivet et idékatalog, der kort præsenterer de udviklede metoder og baggrunden for metodeudviklingsprojektet. Derudover er der udviklet en elektronisk redskabskasse, der uddyber de enkelte metoder. Redskabskassen giver desuden konkrete råd og vejledninger til implementering af metoderne i kommuner og bo- og dagtilbud. Læs mere på Der er håndtag i døren Glad Tegnestue og kokken Søren Gericke har i fællesskab udgivet en kogebog eller en hybrid af madopskrifter, ord og illustrationer, som bogens undertitel fortæller. I bogen finder man opskrifter på en lang række velkendte retter som makrelsalat, æggekage, frugtsalat. Men med et twist! Om projektet siger Søren Gericke: Hundertwasser kan godt lægge sig hjem og sove. Det er vildt og smukt! Gericke har selv ladet sig inspirere af et udpluk af Glad Tegnestues værker, som man også finder i bogen. Der er håndtag i døren en hybrid af madopskrifter, ord og illustrationer GLAD Forlag ISBN: To dage om sprog, læsning og skrivning til børn med funktionsnedsættelser Hvordan kan man gribe arbejdet med sprog, læsning og skrivning an, når det gælder børn med omfattende funktionsnedsættelser, som bruger alternativ og supplerende kommunikation? Det har Dr. Caroline Musselwhite fra USA en masse gode og praktiske ideer til. Den 2. november 2010 kommer hun til Hellerup og holder temadag om emnet i et samarbejde mellem VIKOM og Hjælpemiddelinstituttet. Dagen efter kan du lave dine egne materialer inspireret af Caroline Musselwhite. Du får mulighed for at omsætte nogle af Carolines ideer til konkrete materialer. Her kan du fordybe dig i mulighederne og udforme egne materialer til din pædagogiske praksis, som du kan tage med hjem. Dagen arrangeres af ISAAC Danmark i samarbejde med VIKOM og Kommunika tionscentret Region Hovedstaden. Tilsvarende arrangementer vil blive afholdt i Aalborg 3. og 4. november Læs mere på 4 n LEV september 2010

5 Besparelsen ingen tager Jeg har sammen med Kirsten Nissen, formand for Socialpædagogernes Landsforbund, i løbet af september haft en dialog med Kommunernes Landsforening i Politiken. Vi anfægtede den mere og mere rå tone mennesker med udviklingshæmning og deres familier oplever i takt med at pengene i kommu nerne bliver færre og færre. KL s mest sigende reaktion har været, at en organisation som LEV altid siger nej. Men det er ganske simpelt ikke rigtigt. LEV har ikke nej-hatten på. Vi har som organisation stor forståelse for, at samfundsøkonomien er under pres det lægger et pres på alle landets borgere for at være med til at finde løsninger. Det er altid lettere at blive enige, om hvordan man skal bruge penge, hvis budgetterne år for år øges, men LEV påtager sig det samme samfundsansvar som alle andre, og vil gerne være med til at drøfte besparelser, så der kan komme orden i den danske husholdning. For eksempel kunne jeg sagtens se, at der ville være penge at spare med en mere effektiv sagsbehandling. Eller hvad med at spare penge på at uddanne og målrette unge mennesker med udviklingshæmning til et liv på arbejdsmarkedet? Vi har med dette nummer af LEV-bladet valgt at sætte fokus på uddannelse, fra folkeskole, over ungdomsuddannelse til voksenlivet. LEV har med KLAP projektet, der nu har fungeret i 1½ år, vist, hvorledes kommuner landet over kan være med til at spare penge samtidig med, at livskvaliteten for den enkelte borger øges. LEVs beregninger viser, at udnyttes ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov optimalt i forhold til den velfungerende gruppe af unge udviklingshæmmede, kan uddannelsen bruges til et sikkert afsæt til et job med løntilskud. Dermed er der en øget skattebetaling og mindre træk på beskyttede værksteder: Alt i alt betyder det en samfundsmæssig gevinst på cirka en million kroner igennem et helt liv det kalder jeg bevidst samfundssind. God læselyst. Webkey vedlagt Som en lille gave har vi vedlagt en såkaldt webkey i dette blad. Med den finder du PDF-udgaver af alle LEVs pjecer samt et par små videoer fra interviewet med undervisningsministeren, som du også kan læse her i bladet. Af Sytter Kristensen, LEVs landsformand LEV september 2010 n 5

6 Danmarks råstof Er vi parate? er samfundet?

7 Af Dan R. Schimmell, konsulent i LEV n I dette tema om uddannelse og arbejde for mennesker med udviklingshæmning kan du læse om, hvilke muligheder der er fra folkeskole over ungdomsuddannelse og arbejdsmarked samt møde udviklings hæmmede, politikere og arbejdsgivere. Og måske også få lidt stof til eftertanke om, hvilke krav du som forælder til et barn med udviklingshæmning kan stille til dit barns skole. Danmarks råstof er viden. Unge mennesker bliver dygtigere og dygtigere gennem ud dannelse, men skal mennesker med udvik lingshæmning med på bølgen? Danmark har de seneste 30 år gennemgået en kraftig forandring en forandring der er slået igen nem på mange områder. I 70 erne og 80 erne var det et gennemgående mantra i den danske poli ti ske selvforståelse at hjælpe de borgere, der havde vanskeligheder. Denne holdning kommer måske tydeligst til udtryk i den gamle bistandslov. Ny-konservatismen i 80 erne og den senere liberalisering af Danmark har betydet, at det er blevet mere og mere legitimt at stille krav til de borgere, der modtager hjælp. Om denne proces er gået for langt, er et holdningsmæssigt spørgsmål, men det ligger fast, at der i dag er en lang række områder, hvor man som borger skal levere modydelser til det offentlige for at kunne modtage sin støtte. Skal vi i LEV forfølge, at denne tankegang også i endnu højere grad kommer til at gælde for mennesker med udviklingshæmning? En folkeskole hvor de bare har det godt Den samfundsmæssige udvikling kan også spores i den danske folkeskole og inden for special under visningen. I 70 erne og 80 erne handlede undervisningen meget om tillæring af almindelige dagligdags færdigheder. Der var et tydeligt fokus på ADL (Almindelig Daglig Levevis) og meget mindre på fag bestem mel serne. Betragtet sådant lidt sort/hvidt handlede det om, at eleven med udviklingshæmning skulle have det godt, og at det var fint, hvis man også fik lært nogle ADL-færdigheder. Det samfunds mæssige værdisyn må have været noget i retning af, at de aldrig bliver en ressource for vores samfund, hvorfor der ikke er grund til at gøre det helt store ud af skole gangen, når bare vi ved, de har det godt og er glade. Tiderne skifter Tiderne er skiftet, og hvor det tidligere var næsten utænkeligt, at forældre stillede krav om skole skema og uddannelsesplaner, er det i dag en normal forventning hos forældre, at sådanne elementer kommer i spil. Der er nok flere årsager til denne forandring. Unge forældre i dag er opvokset under 70 ernes kultur, hvor det var naturligt at opdrage børn anti-autoritativt. Det var rimeligt og forvente ligt, at der kunne stilles spørgsmål til alt, og alt var til debat. Det er disse forældre, der i dag møder lærerkræfterne i specialundervisningen. Det er også disse forældre, der i langt højere grad tror på og forventer, at omgivelserne tror på og giver muligheder til netop deres børn. Landsforeningen LEV kan kun bifalde et sådant tankesæt, da det understreger, at vi alle er en del af et samfund, og vi alle har en rolle at udfylde. Hvis man ikke giver elever med udviklingshæmning mulighed for at øge deres viden og evner, vokser forskellene mellem barnet uden og barnet med udviklingshæmning. Det er måske ikke det bedste udgangspunkt for den fortsatte udvik ling af et samfund, hvor aktivt medborgerskab også er en del af bevidstheden hos mennesker med udviklings hæmning. Puste og have mel i munden Når vi som organisation taler om inklusion, aktiv medborgerskab og deltagelse i samfundslivet, bliver vi også nødt til at foretage nogle valg, eller fravalg om man vil. For eksempel: Hvis eleven med udviklingshæmning har mulighed for at tilegne sig boglige og faglige kompetencer, skal man så forfølge muligheden, selv om det giver en potentiel risiko for et nederlag? Hvis det unge mennesker med udviklings hæm ning har mulighed for at ar bej de i et job med løntilskud på det ordinære arbejdsmarked, og dermed være samfunds mæssigt mere produktiv end på et beskyttet værksted, men ikke ønsker det, for di det er hyggeligere på det beskyttede værksted, skal vedkommende så presses ud i et job med løn tilskud? Hvis ikke, skal der så foretages en reduktion i førtidspensionsgrundlaget? Ingen simple svar det handler om holdninger Det er ikke muligt at formulere et simpelt svar med den rigtige løsning i forhold til ham, der kan arbejde, men som mere har lyst til at være på et beskyttet værksted. Det er heller ikke sikkert, at der skal formuleres et svar. Måske handler det mere om at igangsætte en værdidiskussion om, hvordan fremtidens Danmark skal se ud. Et bud kunne være, at vi ønsker, at også mennesker med udviklingshæmning og deres familier skal deltage i samfundet på så normale vilkår som muligt, også selvom det betyder, at de kan blive mødt af noget-for-noget krav. LEV september 2010 n 7

8 Af Dan R. Schimmell, konsulent i LEV n STU en længe ventet løftestang Den snart ikke så nye ungdomsuddannelse for unge med udviklings hæmning kan være en løfte stang til at få en mere udfordrende voksentilværelse. Hvis man altså vil det handler om at fange drømmen 8 n LEV september 2010

9 ungdomsuddannelse Hvor tit har vi ikke hørt, at lille femårige Mads gerne vil være brandmand eller pilot, og at Lotte, der lige har smidt de første mælketænder, gerne vil være frisør. Om det skal være brandmand, pilot eller frisør er ikke afgørende afgørende er at have drømme for fremtiden. Det har unge mennesker med udviklingshæmning også, nogle gange skal de dog have en hjælpende hånd for at få sat ord på drømmene. For det kan godt være, at man ikke kan blive pilot, men måske kan man blive uddannet til at kunne arbejde i lufthavnen. Før ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov (STU) blev etableret, var det svært næsten umuligt at finde drømmen. Men i dag kan man designe en ungdomsuddannelse, så man får netop de kompetencer, der gør, at man kan være med til at laste et fly, gøre rent eller noget helt tredje. Ungdomsuddannelse en ret, men ikke en pligt Ungdomsuddannelse i Danmark er en ret, men ikke en pligt. Sådan er det for alle unge, og sådan er det også for unge udviklingshæmmede. Igennem mange år har det ikke været en reel mulighed for udviklingshæmmede at tage en ungdomsuddannelse, der kunne hjælpe en videre i tilværelsen, men med indførelsen af ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, er der ændret på dette forhold. Som i så mange andre forhold i livet er det altid godt at tænke sig om, men nogle gange kan det være svært at vælge, fordi man ikke ved, hvilke muligheder der findes. På findes en oversigt over forskellige jobmuligheder og en beskrivelse af, hvordan man kan bruge den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse til at nå frem imod drømmejobbet. Hvis man stadig ikke helt ved, hvad man godt kunne tænke sig, indeholder den særlige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov en mulighed for op til 12 ugers afklaringspraktik, hvor man så har mulighed for at smage på de forskellige muligheder, der findes. Det er ikke så svært Det er ikke så svært at benytte STU'en. I løbet af de sidste år i folkeskolen, vil eleven løbende have kontakt til en vejleder fra Ungdommens Uddannelsesvej ledning. Alle unge under 25 år, der ikke er i arbejde eller under uddannelse, bliver automatisk og løbende kon taktet af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Dette gælder også for unge med udviklingshæm ning, hvis de er færdige med folkeskolen og endnu ikke har truffet et valg. Det er meget vigtigt, at den unge med udviklingshæmning og forældrene forbereder sig til møder med UU-vejlederen. Hvis man efter endt folkeskole ønsker at komme i gang med en ungdomsuddannelse, skal man sammen med den lokale ungdomsuddannelsesvejleder udarbejde et udkast til en uddannelsesplan. Uddannelsesplanen er en aftale mellem den unge og kommunen om, hvilke ting der skal satses på, hvordan uddannelsen skal tilrettelægges, og hvorledes de enkelte elementer skal vægtes i forhold til hinanden. Det er derfor super vigtigt, at den unge og forældrene lægger rigtig meget energi i at få udarbejdet en så præcis plan som overhovedet muligt. Når planen foreligger, udarbejder UUvej lederen en indstilling til kommunen, hvorefter kommunen tager stilling til planen og økonomien. Når det hele er godkendt, og man er kommet i gang med uddannelsen, kan det godt være, at man bliver klogere og ser, at der er elementer i uddannelsesplanen, der ikke er godt nok beskrevet. Det er derfor, at man mindst én gang om året skal vurdere og eventuelt revidere uddannelsesplanen. På hjemmesiden kan man se forskellige eksempler på uddannelsesplaner. Hvad er STU Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er for unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke med specialpædagogisk støtte kan gennemføre andre ungdoms uddannelser efter undervisningspligtens ophør. Formålet med STU Formålet med STU er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selv stændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt - og eventuelt til videre uddannelse og be skæf tigelse. Uddannelsen skal fremme: Personlig udvikling og mulighed for at deltage selvstændigt og aktivt i samfundslivet At indgå i sociale sammenhænge og få et selvstændigt og aktivt fritidsliv Udvikling af kompetencer til brug i uddannelses- og/eller beskæftigelsessituationer Om STU STU er et fuldtidsstudie, hvilket betyder: Et årligt timetal på mindst 840 timer á 60 minutter i tre år. I uddannelsen kan der indlægges pauser, så man kan stoppe uddannelsen i et semester, en måned eller noget helt tredje, dog skal uddannelsen være gennemført fem år efter, man påbegyndte den.. LEV september 2010 n 9

10 socialt ansvar Af Morten Bruun n Foto: Claus Bonnerup For firmaets skyld Som arbejdsgivere er Bilka i Esbjerg og STARK i Århus imponerede over den indsats, som de unge udviklingshæmmede medarbejdere lægger for dagen. I det store supermarked går praktikanterne under navnet flaskefolket og i trælasthandlen er man efter mødet med den første unge STU-elev klar til at indgå nye aftaler Personalechef Henrik Barack Søe var en smule skeptisk, da han for tre år siden blev spurgt, om Henriette Kikkenborg måtte komme i praktik i supermarkedet Bilka i Esbjerg. - Hvordan reagerer kunderne, når de ser en udviklingshæmmet gå igennem butikken i vores uniform, tænkte personalechefen. Driftschef Jan Friis-Hundborg fra trælasthandlen STARK havde ingen betænkeligheder, da han i begyndelsen af 2010 fik en tilsvarende henvendelse. - Det er en del af vores sociale ansvar, tænkte driftschefen og bød 18-årige Christian Lindgaard Hansen velkommen som lagermedarbejder i STARKs forretning i det nordlige Århus. De to situationer er typiske eksempler på arbejdsgivernes reaktioner, når de kontaktes af Landsforeningen LEVs konsulenter, kommunale vejledere og lærere fra uddannelsesinstitutionerne. Flaskefolket i Esbjerg Langt de fleste modtager henvendelsen med samme umiddelbare skepsis, som Henrik Barack Søe gjorde. Men efter at have fået svar på sine mange spørgsmål, bød han Henriette Kikkenborg velkommen. Og i dag er enhver tvivl gjort til skamme. I samarbejde med Esbjerg Kommune har det udviklet sig til et projekt, der beskæftiger udviklingshæmmede fra byens beskyttede værksteder. Der er løbende udskiftning, fordi en del af de unge fortsætter til andre arbejdspladser, hvor de ansættes i job med løntilskud. Men Henriette Kikkenborg er stadig med på holdet og er altså veteranen i det team, der i Bilka går under navnet "flaskefolket." Og det skyldes altså ikke en overvældende tørst, men henviser til, at de udviklingshæmmede har ansvaret for flaskeindleveringen. Det er dem, der sorterer de tomme flasker, som kunderne afleverer. 10 n LEV september 2010

11 Landet over har butikkerne under Dansk Supermarked ansat mindst 50 udviklingshæmmede i forskellige funktioner. Med Lars Pedersen (billedet) og 14 andre medarbejdere udgør flaske folket i Bilka i Esbjerg lokomotivet. Personalechef Henrik Barack Søe har ikke fantasi til at forestille sig, at projektet ophører. Det vil køre lige så længe, som vi består, siger han. - Når de er på job, er flaskeindleveringen aldrig i uorden. De pudser og plejer maskinen, og automaten er aldrig fedtet ind i slatter og den slags. De vedligeholder systemet meget bedre, end vi selv gør, siger Henrik Barack Søe. Kommunal coach Flaskefolket er organiseret med både vagtplan og jobrotation. Ligesom alle andre i butikken bærer de Bilkas personaletøj, de har rabatkort og adgang til kantinen. De deltager også i den årlige julefrokost, og er som Henrik Barack Søe formulerer det "en fuldstændig integreret del af arbejdspladsen". Eneste synlige forskel i forhold til butikkens øvrige afdelinger er, at der er knyttet en kommunalt ansat medarbejder til flaskefolket. Han fungerer som deres daglige coach og er også kontaktperson til blandt andet boformer og beskyttede værksteder. Fortsætter altid - For tre år siden troede jeg ikke, det ville være så nemt at beskæftige de udviklingshæmmede. Og jeg troede slet ikke, at projektet ville udvikle sig, som det har været tilfældet, siger personalechefen. Bag den formulering gemmer sig historien om, at tre af de udviklingshæmmede har vekslet deres praktik blandt flaskefolket til et skånejob i Bilkas bistro. To af butikkens store leverandører KiMs og Tuborg har givet et økonomisk tilskud, som betyder, at det i dag er personer med udviklingshæmning, der hver morgen sætter varerne fra de to firmaer frem på hylderne i butikken. Endelig er de også begyndt at hjælpe til med kundevognene og et helt nyt projekt handler om beskæftigelse af psykisk handicappede på Bilkas lager. - Jeg synes, det er en del af vores sociale ansvar som virksomhed. Og i Dansk Supermarked har vi rammerne til det. Men det er ikke kun os, der hjælper samfundet. Jeg har lært, at de udviklingshæmmede tager deres arbejde enormt seriøst. Jeg er imponeret over deres faglige stolthed, så på den måde er det også super godt for os, siger Henrik Barack Søe og tilføjer: - Vores kontrakt med kommunen kan opsiges med kort varsel. Men jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at det vil ske. Flaskefolket kører videre ligeså længe som vi består. Mere end besvær og bundlinje Hos STARK i Århus har Christian Lindgaard Hansens tre uger lange praktikophold i februar ikke udviklet sig med samme volumen som hos Bilka i Esbjerg. Det er der ikke basis for i trælasthandelen, men driftschef Jan Friis-Hundborg er lige så direkte i sin appel som Henrik Barack Søe, når han opfordrer arbejdsgiverne til at involvere sig i de unge udviklingshæmmede. LEV september 2010 n 11

12 Annonce

13 Driftschef Jan Friis-Hundborg var ikke i tvivl, da han fik mulighed for at ansætte Christian Lindgaard Hansen som praktikant. - Det er ikke kun en del af vores sociale ansvar som virksomhed. Det gavner også firmaet, mener STARK-chefen. - Det har vi en forpligtelse til, siger Jan Friis-Hundborg. Han kan dog godt forstå de firmaer, der i første omgang tænker på "besværet og bundlinjen", når de bliver præsenteret for muligheden for at ansætte en udviklingshæmmet som praktikant eller i skånejob. - Mange er sikkert "bange" for de udviklingshæmmede. I min verden skyldes det fordomme og berøringsangst. Samtidig kan det koste både ressourcer og penge, men det kan altså også gavne arbejdspladsen at kigge ud i verden og tænke i socialt ansvar og fællesskab, siger driftschefen. I tilfældet fra Århus blev Christian Lindgaard Hansen "ansat", da Jan Friis-Hundborg blev kontaktet af Anne og Julie en konsulent fra Landsforeningen LEV. STARK blev blandt andet informeret om Christians evner og om det økonomiske tilskud, der ydes for at stille en medarbejder til rådighed som praktikantens støtteperson. Vi gør det igen Hos STARK blev den opgave overdraget til lagermedarbejder Jørn Schmidt, som gennem hele forløbet vejledte Christian og fortalte, hvordan han skulle fylde pappresseren med tom emballage og køre palleløfteren gennem butikken med de varer, der skulle placeres på hylderne. I pauserne diskuterede de to sport. Og Christian sneg sig også til at smugkigge på de gamle kalendere med knap så påklædte kvinder, der ligesom på mange andre "rigtige" arbejdspladser dekorerede væggene i lagermedarbejdernes kontor. Noget med heste eller børn Anne og Julie er tvillinger. De har kromosomfejl og er både fysisk og psykisk handicappede. Deres mor, Trine Majgaard Kristensen, har spurgt sine to 12-årige piger, hvad de godt kunne tænke sig at lave, når de bliver store: - Vi bestræbte os på, at Christian skulle udføre rigtigt arbejde. Pappresseren skulle fyldes, og varerne skulle på hylden. Det var en vigtig detalje både for os og for Christian, siger Jan Friis-Hundborg om forløbet, der ikke resulterede i et job med løntilskud. - Christian havde muligheden, men ville også gerne prøve andre typer af arbejdspladser. Vil I gøre det igen? - Ja, vi er allerede i gang med at forberede endnu et praktikforløb. Og hvis det udvikler sig til et job med løntilskud, er det helt fint. Arbejdsgivere, der ønsker at involvere sig i arbejdet med STU-elever, kan læse mere på fremtidsudsigt - Anne vil hjælpe med at passe børn, når hun bliver stor, eller allerhelst være læge... - Julie vil passe dyr, hvis ikke hun bare kan blive ved med at gå i skole. - Julie ELSKER dyr, så faktisk er det en rigtig god ide, som jeg aldrig havde tænkt på, Anne ELSKER små børn og fik ideen til at ville passe børn, efter Julie sagde, hun godt kunne tænke sig at passe dyr. Anne sagde også, at hun gerne ville hjælpe med heste, hun går selv til ridning, hvor der er hjælpere, så det var faktisk også en god tanke. LEV september 2010 n 13

14 Annonce

15 ungdomsuddannelse Af Morten Bruun n Arkitekten slipper aldrig STU-loven Tina Petersen kæmpede i årevis for alle unges retskrav på uddannelse. Da loven blev vedtaget, græd hun i Folketinget og tre år senere mener hun, at loven er blevet forvaltet bedre end forventet Ud over at være mor til STU-loven er Dansk Folkepartis Tina Petersen også mor til en multihandicappet datter, som i dag er 21 år. Jeg ved, at handicappede kan udvikle sig. Heldigvis lykkedes det at overbevise de øvrige partier om, at vi måtte støtte de unge og sikre dem retskrav på en uddannelse som alternativ til de beskyttede værksteder, siger hun. - Jeg slipper aldrig den lov Tina Petersen, medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, er i den grad arkitekten bag STU-loven. Det var hendes forarbejde, hendes forslag og ikke mindst hendes fodarbejde, som i april 2007 førte til, at Folketinget stemte for at give alle unge under 25 år ret til en uddannelse. I dag er Tina Petersen ikke længere ordfører inden for området. Men hun følger stadig med i udviklingen, stiller spørgsmål til ministeren og blander sig i debatten. Det er hendes hjertebarn eller som hun gentager: - Jeg slipper aldrig den lov. Tårerne fik frit løb Ingen troede, det ville være muligt at sikre alle unge et retskrav på uddannelse. Tanken havde været drøftet, siden særforsorgen blev nedlagt i 1980 erne, men ideerne blev aldrig realiseret. Ikke før Tina Petersen kom i Folketinget og allerede efter tre måneder på Christiansborg præsenterede det forslag, som hun som amtspolitiker på Fyn havde arbejdet på i fire år. Her havde hun involveret sig i handicappolitikken og undret sig over, at kun fire ud af 14 amter tilbød eksempelvis udviklingshæmmede uddannelse som alternativ til de beskyttede værksteder. - På landsplan så det mildest talt ikke ret godt ud, mindes Tina Petersen, som i sit forarbejde både havde været på studieture i udlandet og allieret sig med pædagoger og skoleledere med viden om handicappede. Hendes veldokumenterede forslag blev fremlagt i 2005 og da det blev vedtaget to år senere, kunne hun ikke holde tårerne tilbage. - Ja, jeg stod nede i folketingssalen og græd. Og det varede et stykke tid, før det for alvor gik op for mig, at det var lykkedes, fortæller Tina Petersen. Tvivlede ikke på de unge Hun har aldrig nogen sinde tvivlet på, at de udviklingshæmmede havde mulighed for at udvikle sig gennem uddannelse og finde en plads på det "rigtige" arbejdsmarked. - Jeg vidste, det kunne lade sig gøre, og der er faktisk ingen af de eksempler, vi hører om i dag, der overrasker mig, siger Tina Petersen. Alligevel var hun en smule bekymret, da loven blev vedtaget: - Jeg var ikke sikker på, om lederne på uddannelsescentrene, lærerne og kommunerne var klar til at forvalte de nye regler og tænke på den enkeltes individuelle behov. Det var en helt ny kultur, en helt ny måde at tænke på, der blev indført nærmest fra den ene dag til den anden. Men selv om der stadig er enkelte kommuner, der har svært ved at se pointerne i loven og tænker mere i beskyttede værksteder end uddannelse, er det faktisk gået bedre, end jeg havde forventet. KLAP over hele landet Samtidig peger Tina Petersen på, at der stadig er huller, der mangler at blive fyldt ud. - Jeg savner stadig den portal, som skulle være oprettet. Der mangler sådan et sted, hvor pårørende, skoler og kommuner indbyrdes kan udveksle erfaringer og hjælpe hinanden. Og så mener jeg, at man i højere grad bør prioritere at tilbyde efteruddannelse til de kommunale ungdoms- og uddannelsesvejledere. De skal klædes bedre på til at forvalte deres del af arbejdet, siger Tina Petersen. Til gengæld roser hun blandt andet Landsforeningen LEV for sit engagement i arbejdet for at udbrede den nye ungdomsuddannelse. Ikke mindst det såkaldte KLAP-projekt, som via midler fra SATS-puljen formidler aftaler mellem kommuner, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser i Jylland og på Fyn. - Det er et kæmpe initiativ. Jeg håber, det bliver muligt at supplere KLAP-projektet. For det skal selvfølgelig dække hele Danmark, siger Tina Petersen. LEV september 2010 n 15

16 STU for multihandicappede Af Morten Bruun n Foto: Claus Bonnerup Gaia går sin egen vej Seks af de unge udviklingshæmmede med det største hjælpebehov har fået designet deres egen uddannelse: De kan sagtens udvikle sig. Det handler bare om at bygge videre på deres kompetencer, siger Dorthe Gjerløv leder af boformen Gaia i Hjallerup og arkitekten bag pilotprojektet Fotodagbogen er med til at fastholde det seneste års mange gyldne og lærerige øjeblikke. Som for eksempel besøget på Danish Crowns svineslagteri i Sæby, turen til kunstskolen Bifrost i Randers og samværet med de tidligere klassekammerater fra Muldbjergskolen i Hjørring. Men der er et billede, som Elisabeth Julie Jensen i særdeleshed dvæler ved. Det er taget den dag, hvor hun tilbragte nogle timer i Børnehaven Himmelblå i Dronninglund. På billedet sidder hun på gulvet og er omringet af ni små unger. - Jeg elsker børn, og jeg vil gerne besøge dem igen, siger Elisabeth om en drøm, som vi vender tilbage til. Første STU for de tunge Elisabeth Julie Jensen er 23 år og bor sammen med ni andre udviklingshæmmede på boformen Gaia i Hjallerup. Indtil sidste år tilbragte hun hverdagene på Gaias dagbeskæftigelse men i august 2009 tog hun sammen med de jævnaldrende Gaia-drenge Kim, Dennis, Hans, Morten og Mads hul på et tre-årigt forløb på STU. Det er der ikke noget usædvanligt i. Det usædvanlige er, at alle seks tilhører gruppen af de dårligst fungerende udviklingshæmmede. Men trods deres besvær med at tale, gå og agere var Gaias forstander Dorthe Gjerløv ikke i tvivl, da hun hørte om principperne bag den særligt tilrettelagte undervisning. - Tilbuddet gælder alle unge under 25 år, så det må også være noget for vores unge beboere, tænkte hun. Den opfattelse fik Dorthe Gjerløv bekræftet, da hun tog kontakt til Brønderslev Kommune. Her blev hun opfordret til at strikke et forløb sammen, og i samarbejde med VUK i Aalborg det står for Voksenskolen for Uddannelse og Kommunikation samt Brønderslevs ungdoms- og uddannelsesvejledning designede hun helt fra bunden indholdet af den første STU for denne gruppe af udviklingshæmmede. Rengøring og regning Resultatet er et skema, som giver eleverne to ugentlige dage i Hjallerup og tre dage, hvor de er på skolebænken hos VUK i Nørresundby. - Helt grundlæggende handler det om at skabe indhold i deres hverdag og forøge deres værdighed og livskvalitet. Og selv om de tilhører denne gruppe af udviklingshæmmede, kan de sagtens udvikle sig. Det handler bare om at kende deres kompetencer og bygge videre derfra, siger Dorthe Gjerløv. I det første år har mandag og fredag fungeret som hjemmedage på Gaia. Mandag er der arbejdet målrettet med at udvikle den enkeltes sociale og praktiske færdigheder som for eksempel rengøring, personlig hygiejne og samvær med andre, mens fredagen har været praktikdag. Her har gruppen i fællesskab arbejdet med temaerne "kunst" og "grisens vej til bordet" og de har både malet billeder og lavet leverpostej fra en nyslagtet gris, som blev parteret lige for øjnene af de seks elever. 16 n LEV september 2010

Info til franchise -tager hos

Info til franchise -tager hos Info til franchise -tager hos Arbejde til unge med udviklings - hæmning hos rbejde til unge ed ud - iklings - æmning hos cdonald s Unge mennesker med udviklingshæmning skal have en reel mulighed for at

Læs mere

Info til franchise -tager hos

Info til franchise -tager hos Info til franchise -tager hos Arbejde til unge med udviklingshæmning og andre med kognitive vanskeligheder hos rbejde til unge ed ud - iklings - æmning hos cdonald s Den udviklingshæmmede og andre med

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Formålet med uddannelsen Fra 1. august 2007 er der et lovkrav om at alle kommuner skal tilbyde en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Uddannelsen

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune » Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen«delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune Delpolitik børn og unge med handicap Denne delpolitik er den fælles ramme

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

sport.dk Ung handicapidræt

sport.dk Ung handicapidræt sport.dk x- Ung handicapidræt Caroline kan det hele 18-årige Caroline Cecilie Nielsen har været til De Paralymp selv, hendes holdkammerater og hendes familie vandt hun e TEKST: KRISTIAN BANG LARSEN FOTO:

Læs mere

Det er dumt at lade være

Det er dumt at lade være Det er dumt at lade være Job med løntilskud er en god forretning for Peter, hans arbejdsgiver, kommunen og for det danske samfund. Det er dumt at lade være, når der i sandhed er tale om en win-win situation

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Vigtige valg - Guide til unge med handicap

Vigtige valg - Guide til unge med handicap Vigtige valg - Guide til unge med handicap Bolig Uddannelse Arbejde Fritidsaktiviteter Kolofon Vigtige valg Udgiver: Servicestyrelsen 2009 Tekst og redaktion: Janina Gaarde Rasmussen og Stine Grønbæk Jensen,

Læs mere

Projektet KLAP i Danmark

Projektet KLAP i Danmark Projektet KLAP i Danmark Specialkonsulent for beskæftigelse og uddannelse Dan Schimmel, Landsforeningen LEV, Danmark e-post: drs@lev.dk Fra ønsket om tilknytning til arbejdsmarkedet til faktisk beskæftigelse.

Læs mere

Særligt tilrettelagte Ungdomsuddannelser

Særligt tilrettelagte Ungdomsuddannelser Særligt tilrettelagte Ungdomsuddannelser Forberedelse til arbejde/uddannelse: Sociale kompetencer Praktik STU STU er Struer kommunes årige Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse for unge mellem 6 år og

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Kreativ Langsigtet ArbejdsPlanlægning. et LEV-projekt www.projektklap.dk

Kreativ Langsigtet ArbejdsPlanlægning. et LEV-projekt www.projektklap.dk Kreativ Langsigtet ArbejdsPlanlægning et LEV-projekt www.projektklap.dk 1 Målgruppen Unge udviklingshæmmede i alderen 16-25 år, som er i gang med et STUforløb. Som har potentiale til ansættelse med løntilskud

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Forord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen.

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. I forbindelse med oprettelsen af den landsdækkende forening INOOQAT besluttede foreningen at afdække

Læs mere

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer1: Vil du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Jon: Hvad er det jeg skal fortælle om min baggrund? Interviewer2: Du kan fortælle os lige det du har lyst til, om dig og dit liv. Jon: Jeg

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Nye Vinde - nye muligheder. Torben Wiese

Nye Vinde - nye muligheder. Torben Wiese Udover at være kåret til Danmarks anden bedste foredragsholder er Torben Wiese også coach, forfatter og underviser i at ændre dårlige vaner til gode vaner. Torben er et energisk menneske med viljestyrke

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Storskoven STU

Storskoven STU Storskoven 42 13 15 81 STU SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE STU på Storskoven Målet for Storskovens skoles STU forløb er klart: At give den unge en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at indgå aktivt

Læs mere

Kreativ Langsigtet Arbejds- Planlægning KLAP

Kreativ Langsigtet Arbejds- Planlægning KLAP Kreativ Langsigtet Arbejds- Planlægning KLAP Lov 564 1. Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til

Læs mere

Virksomhedsforlagt undervisning samt vejledning i praktikforløb. i henhold til Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Virksomhedsforlagt undervisning samt vejledning i praktikforløb. i henhold til Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Denne folder henvender sig primært til uddannelsesvejledere og uddannelses institutioner Virksomhedsforlagt undervisning samt vejledning i praktikforløb i henhold til Lov om ungdomsuddannelse for unge

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU

Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU Erkende Vælge Handle CSV Odense-Vestfyn-Brangstrup tilbyder den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) til unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at

Læs mere

STU. Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup

STU. Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup STU Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse Ved CSV-Odense-Vestfyn-Brangstrup Hvem er vi? Treårig ungdomsuddannelse Udannelsestilbud for 16-25-årige unge med vidt forskellige vanskeligheder Består

Læs mere

Spring ud i det! - job på almindelige arbejdspladser

Spring ud i det! - job på almindelige arbejdspladser Spring ud i det! - job på almindelige arbejdspladser Indhold Kolofon Spring ud i det 1. Oplag Udgiver: Servicestyrelsen, 2008 Tekst og redaktion: Stine Grønbæk Jensen Handicapenheden Servicestyrelsen Foto:

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15 15. august 2015. 1 INDHOLD OM EVALUERINGEN 3 PROCESBESKRIVELSE AF EVALUERINGEN 4 SAMMENFATNING 5 ER PROJEKT TEAM HERNING 2014/2015 LYKKEDES? 5 HVILKE LANGTIDSVIRKNINGER

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Referat fra dialogmøde med brugere af tilbud i Gentofte Kommune den 07. 29. juni maj 2007

Referat fra dialogmøde med brugere af tilbud i Gentofte Kommune den 07. 29. juni maj 2007 Referat fra dialogmøde med brugere af tilbud i Gentofte Kommune den 07. 29. juni maj 2007 Unge med nedsat funktionsevne Kommentarer: paavej@gentofte.dk Læs mere: www.gentoftehandicappolitik.dk Referat

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Børnehave- og vuggestuehjælperassistent

Børnehave- og vuggestuehjælperassistent Børnehave- og vuggestuehjælperassistent Hvad vil I sige til at kunne yde en endnu bedre service for kommunens yngste borgere og samtidig tage et socialt ansvar ved at ansætte nogle af landets mest pligt

Læs mere

Helhed og sammenhæng

Helhed og sammenhæng Uddannelse Arbejde Handleplan Bolig Vejledning Støtte Ret og pligt Fritid Helhed og sammenhæng afsættet til et godt liv for unge med særlige behov Guide til kommuner om uddannelse, bolig, job og fritid

Læs mere

BEKYMRET FOR DIT BARN?

BEKYMRET FOR DIT BARN? BEKYMRET FOR DIT BARN? PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale i institutioner og skoler, i forhold til børn, hvis udvikling

Læs mere

Varde STU-Center -på vej mod resten af dit liv

Varde STU-Center -på vej mod resten af dit liv Varde STU-Center -på vej mod resten af dit liv En særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge mellem 16-25 år V a r d e S T U C e n t e r S v a n e h ø j v e j 2 7, G å r d e 6 8 7 0 Ø l g o d T l f.

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

S T U S ø h ø j l a n d e t

S T U S ø h ø j l a n d e t S T U S ø h ø j l a n d e t Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse STU Søhøjlandet er et 3 årigt uddannelsestilbud for unge med særlige behov, der ikke kan gennemføre anden ungdomsuddannelse selv ikke med

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. X 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? 23459764 23458764 23459723 2. Hvornår rejser Susanne og Peter

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud.

14. jan. 2015. U-centeret. Fagbrochure for skoleåret 2015/2016. Retninger - Opbygning Fagpakker. Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. 14. jan. 2015 U-centeret Fagbrochure for skoleåret 2015/2016 Retninger - Opbygning Fagpakker Nyborg kommunes 10. klasse tilbud. side 1 2 veje igennem 10. klasse Faglighed - afklaring - oplevelser U-centeret

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Lad mig komme ud og se, hvad der foregår

Lad mig komme ud og se, hvad der foregår Artikel i Muskelkraft nr. 1, 2004 Lad mig komme ud og se, hvad der foregår Job, forpligtelser og sociale relationer for Per Hvass har det været en stor, personlig og positiv omvæltning at få fast arbejde

Læs mere

HER GÅR DET GALT G LAT. Når førtidspension er det soleklare svar

HER GÅR DET GALT G LAT. Når førtidspension er det soleklare svar HER GÅR DET GALT G LAT Når førtidspension er det soleklare svar Det åbenlyse valg HER Folketinget er i gang med at kigge på, hvordan fremtidens førtidspension skal se ud. Regeringen har blandt andet lanceret

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Flere venner - mere tid alene

Flere venner - mere tid alene Foreningsledelse > Artikler > Flere venner - mere tid alene Flere venner - mere tid alene Venner, skole, idræt og fritidsjob er blot nogle af de brikker, der skal pusles sammen for at passe ind i unges

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Livskvalitet via beskæ-igelse - Inklusion på arbejdsmarkedet

Livskvalitet via beskæ-igelse - Inklusion på arbejdsmarkedet Livskvalitet via beskæ-igelse - Inklusion på arbejdsmarkedet KLAP Krea;v Langsigtet Arbejdsplanlægning Projektleder og Virksomhedskonsulent Claus Bergman Hansen Lidt om Landsforeningen LEV S;-et i 1952

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. Bilag 2 T=Thomas A= Anders K= Kristian Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. K: Som sagt så kommer det til at handle om at være ung i Danmark

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

NÅR DIT BARN IKKE TALER

NÅR DIT BARN IKKE TALER NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR,

Læs mere