ISSN: årgang. Udvikling for udviklingshæmmede. Nr. 5. sept råstof. Danmarks. Tema om STU, arbejde og lidt KLAP

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ISSN: 1903-7937. 59. årgang. Udvikling for udviklingshæmmede. Nr. 5. sept. 2010. råstof. Danmarks. Tema om STU, arbejde og lidt KLAP"

Transkript

1 ISSN: Udvikling for udviklingshæmmede. Nr. 5. sept årgang Danmarks råstof Tema om STU, arbejde og lidt KLAP

2 Annonce

3 Kort nyt 5 Leder Besparelsen ingen tager 6 Danmarks råstof tema om STU, arbejde og lidt KLAP 6 Er vi klar? 8 STU en længe ventet løftestang 10 For firmaets skyld 15 Arkitekten slipper aldrig STU-loven 16 Ungdomsuddannelse er også for dem med det største hjælpebehov 20 Karriereplaner for udviklingshæmmede 22 Succeshistorie I Chef for lobbyen 27 Færdig med skolen og hvad så? 28 Succeshistorie II Det hammerfedt, mand 32 Cecilie, Adam og David møder ministeren 34 Undervisningsministeren er stolt over STU-loven 35 KL: STU koster for meget 36 LEVs næstformand Kampen for ungdomsuddannelse er ikke slut 40 Det starter i folkeskolen 43 Succeshistorie III Han holder busserne pæne 49 LEV nyt 50 Kort nyt LEV september 2010 n 3

4 Forebyggelse af seksuelle overgreb Servicestyrelsen har i iværksat et metodeudviklingsprojekt med deltagelse af fem projektkommuner. Projektet har udviklet og afprøvet konkrete metoder og redskaber til forebyggelse og behandling af seksuelle overgreb mod mennesker med handicap. Metoderne omhandler: n Seksualpolitik n Beredskabsplan n Faglige netværk n Afdækning af borgerens behov n Kompetenceudvikling n Oplysning og rådgivning til borgeren Der er nu udgivet et idékatalog, der kort præsenterer de udviklede metoder og baggrunden for metodeudviklingsprojektet. Derudover er der udviklet en elektronisk redskabskasse, der uddyber de enkelte metoder. Redskabskassen giver desuden konkrete råd og vejledninger til implementering af metoderne i kommuner og bo- og dagtilbud. Læs mere på Der er håndtag i døren Glad Tegnestue og kokken Søren Gericke har i fællesskab udgivet en kogebog eller en hybrid af madopskrifter, ord og illustrationer, som bogens undertitel fortæller. I bogen finder man opskrifter på en lang række velkendte retter som makrelsalat, æggekage, frugtsalat. Men med et twist! Om projektet siger Søren Gericke: Hundertwasser kan godt lægge sig hjem og sove. Det er vildt og smukt! Gericke har selv ladet sig inspirere af et udpluk af Glad Tegnestues værker, som man også finder i bogen. Der er håndtag i døren en hybrid af madopskrifter, ord og illustrationer GLAD Forlag ISBN: To dage om sprog, læsning og skrivning til børn med funktionsnedsættelser Hvordan kan man gribe arbejdet med sprog, læsning og skrivning an, når det gælder børn med omfattende funktionsnedsættelser, som bruger alternativ og supplerende kommunikation? Det har Dr. Caroline Musselwhite fra USA en masse gode og praktiske ideer til. Den 2. november 2010 kommer hun til Hellerup og holder temadag om emnet i et samarbejde mellem VIKOM og Hjælpemiddelinstituttet. Dagen efter kan du lave dine egne materialer inspireret af Caroline Musselwhite. Du får mulighed for at omsætte nogle af Carolines ideer til konkrete materialer. Her kan du fordybe dig i mulighederne og udforme egne materialer til din pædagogiske praksis, som du kan tage med hjem. Dagen arrangeres af ISAAC Danmark i samarbejde med VIKOM og Kommunika tionscentret Region Hovedstaden. Tilsvarende arrangementer vil blive afholdt i Aalborg 3. og 4. november Læs mere på 4 n LEV september 2010

5 Besparelsen ingen tager Jeg har sammen med Kirsten Nissen, formand for Socialpædagogernes Landsforbund, i løbet af september haft en dialog med Kommunernes Landsforening i Politiken. Vi anfægtede den mere og mere rå tone mennesker med udviklingshæmning og deres familier oplever i takt med at pengene i kommu nerne bliver færre og færre. KL s mest sigende reaktion har været, at en organisation som LEV altid siger nej. Men det er ganske simpelt ikke rigtigt. LEV har ikke nej-hatten på. Vi har som organisation stor forståelse for, at samfundsøkonomien er under pres det lægger et pres på alle landets borgere for at være med til at finde løsninger. Det er altid lettere at blive enige, om hvordan man skal bruge penge, hvis budgetterne år for år øges, men LEV påtager sig det samme samfundsansvar som alle andre, og vil gerne være med til at drøfte besparelser, så der kan komme orden i den danske husholdning. For eksempel kunne jeg sagtens se, at der ville være penge at spare med en mere effektiv sagsbehandling. Eller hvad med at spare penge på at uddanne og målrette unge mennesker med udviklingshæmning til et liv på arbejdsmarkedet? Vi har med dette nummer af LEV-bladet valgt at sætte fokus på uddannelse, fra folkeskole, over ungdomsuddannelse til voksenlivet. LEV har med KLAP projektet, der nu har fungeret i 1½ år, vist, hvorledes kommuner landet over kan være med til at spare penge samtidig med, at livskvaliteten for den enkelte borger øges. LEVs beregninger viser, at udnyttes ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov optimalt i forhold til den velfungerende gruppe af unge udviklingshæmmede, kan uddannelsen bruges til et sikkert afsæt til et job med løntilskud. Dermed er der en øget skattebetaling og mindre træk på beskyttede værksteder: Alt i alt betyder det en samfundsmæssig gevinst på cirka en million kroner igennem et helt liv det kalder jeg bevidst samfundssind. God læselyst. Webkey vedlagt Som en lille gave har vi vedlagt en såkaldt webkey i dette blad. Med den finder du PDF-udgaver af alle LEVs pjecer samt et par små videoer fra interviewet med undervisningsministeren, som du også kan læse her i bladet. Af Sytter Kristensen, LEVs landsformand LEV september 2010 n 5

6 Danmarks råstof Er vi parate? er samfundet?

7 Af Dan R. Schimmell, konsulent i LEV n I dette tema om uddannelse og arbejde for mennesker med udviklingshæmning kan du læse om, hvilke muligheder der er fra folkeskole over ungdomsuddannelse og arbejdsmarked samt møde udviklings hæmmede, politikere og arbejdsgivere. Og måske også få lidt stof til eftertanke om, hvilke krav du som forælder til et barn med udviklingshæmning kan stille til dit barns skole. Danmarks råstof er viden. Unge mennesker bliver dygtigere og dygtigere gennem ud dannelse, men skal mennesker med udvik lingshæmning med på bølgen? Danmark har de seneste 30 år gennemgået en kraftig forandring en forandring der er slået igen nem på mange områder. I 70 erne og 80 erne var det et gennemgående mantra i den danske poli ti ske selvforståelse at hjælpe de borgere, der havde vanskeligheder. Denne holdning kommer måske tydeligst til udtryk i den gamle bistandslov. Ny-konservatismen i 80 erne og den senere liberalisering af Danmark har betydet, at det er blevet mere og mere legitimt at stille krav til de borgere, der modtager hjælp. Om denne proces er gået for langt, er et holdningsmæssigt spørgsmål, men det ligger fast, at der i dag er en lang række områder, hvor man som borger skal levere modydelser til det offentlige for at kunne modtage sin støtte. Skal vi i LEV forfølge, at denne tankegang også i endnu højere grad kommer til at gælde for mennesker med udviklingshæmning? En folkeskole hvor de bare har det godt Den samfundsmæssige udvikling kan også spores i den danske folkeskole og inden for special under visningen. I 70 erne og 80 erne handlede undervisningen meget om tillæring af almindelige dagligdags færdigheder. Der var et tydeligt fokus på ADL (Almindelig Daglig Levevis) og meget mindre på fag bestem mel serne. Betragtet sådant lidt sort/hvidt handlede det om, at eleven med udviklingshæmning skulle have det godt, og at det var fint, hvis man også fik lært nogle ADL-færdigheder. Det samfunds mæssige værdisyn må have været noget i retning af, at de aldrig bliver en ressource for vores samfund, hvorfor der ikke er grund til at gøre det helt store ud af skole gangen, når bare vi ved, de har det godt og er glade. Tiderne skifter Tiderne er skiftet, og hvor det tidligere var næsten utænkeligt, at forældre stillede krav om skole skema og uddannelsesplaner, er det i dag en normal forventning hos forældre, at sådanne elementer kommer i spil. Der er nok flere årsager til denne forandring. Unge forældre i dag er opvokset under 70 ernes kultur, hvor det var naturligt at opdrage børn anti-autoritativt. Det var rimeligt og forvente ligt, at der kunne stilles spørgsmål til alt, og alt var til debat. Det er disse forældre, der i dag møder lærerkræfterne i specialundervisningen. Det er også disse forældre, der i langt højere grad tror på og forventer, at omgivelserne tror på og giver muligheder til netop deres børn. Landsforeningen LEV kan kun bifalde et sådant tankesæt, da det understreger, at vi alle er en del af et samfund, og vi alle har en rolle at udfylde. Hvis man ikke giver elever med udviklingshæmning mulighed for at øge deres viden og evner, vokser forskellene mellem barnet uden og barnet med udviklingshæmning. Det er måske ikke det bedste udgangspunkt for den fortsatte udvik ling af et samfund, hvor aktivt medborgerskab også er en del af bevidstheden hos mennesker med udviklings hæmning. Puste og have mel i munden Når vi som organisation taler om inklusion, aktiv medborgerskab og deltagelse i samfundslivet, bliver vi også nødt til at foretage nogle valg, eller fravalg om man vil. For eksempel: Hvis eleven med udviklingshæmning har mulighed for at tilegne sig boglige og faglige kompetencer, skal man så forfølge muligheden, selv om det giver en potentiel risiko for et nederlag? Hvis det unge mennesker med udviklings hæm ning har mulighed for at ar bej de i et job med løntilskud på det ordinære arbejdsmarked, og dermed være samfunds mæssigt mere produktiv end på et beskyttet værksted, men ikke ønsker det, for di det er hyggeligere på det beskyttede værksted, skal vedkommende så presses ud i et job med løn tilskud? Hvis ikke, skal der så foretages en reduktion i førtidspensionsgrundlaget? Ingen simple svar det handler om holdninger Det er ikke muligt at formulere et simpelt svar med den rigtige løsning i forhold til ham, der kan arbejde, men som mere har lyst til at være på et beskyttet værksted. Det er heller ikke sikkert, at der skal formuleres et svar. Måske handler det mere om at igangsætte en værdidiskussion om, hvordan fremtidens Danmark skal se ud. Et bud kunne være, at vi ønsker, at også mennesker med udviklingshæmning og deres familier skal deltage i samfundet på så normale vilkår som muligt, også selvom det betyder, at de kan blive mødt af noget-for-noget krav. LEV september 2010 n 7

8 Af Dan R. Schimmell, konsulent i LEV n STU en længe ventet løftestang Den snart ikke så nye ungdomsuddannelse for unge med udviklings hæmning kan være en løfte stang til at få en mere udfordrende voksentilværelse. Hvis man altså vil det handler om at fange drømmen 8 n LEV september 2010

9 ungdomsuddannelse Hvor tit har vi ikke hørt, at lille femårige Mads gerne vil være brandmand eller pilot, og at Lotte, der lige har smidt de første mælketænder, gerne vil være frisør. Om det skal være brandmand, pilot eller frisør er ikke afgørende afgørende er at have drømme for fremtiden. Det har unge mennesker med udviklingshæmning også, nogle gange skal de dog have en hjælpende hånd for at få sat ord på drømmene. For det kan godt være, at man ikke kan blive pilot, men måske kan man blive uddannet til at kunne arbejde i lufthavnen. Før ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov (STU) blev etableret, var det svært næsten umuligt at finde drømmen. Men i dag kan man designe en ungdomsuddannelse, så man får netop de kompetencer, der gør, at man kan være med til at laste et fly, gøre rent eller noget helt tredje. Ungdomsuddannelse en ret, men ikke en pligt Ungdomsuddannelse i Danmark er en ret, men ikke en pligt. Sådan er det for alle unge, og sådan er det også for unge udviklingshæmmede. Igennem mange år har det ikke været en reel mulighed for udviklingshæmmede at tage en ungdomsuddannelse, der kunne hjælpe en videre i tilværelsen, men med indførelsen af ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, er der ændret på dette forhold. Som i så mange andre forhold i livet er det altid godt at tænke sig om, men nogle gange kan det være svært at vælge, fordi man ikke ved, hvilke muligheder der findes. På findes en oversigt over forskellige jobmuligheder og en beskrivelse af, hvordan man kan bruge den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse til at nå frem imod drømmejobbet. Hvis man stadig ikke helt ved, hvad man godt kunne tænke sig, indeholder den særlige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov en mulighed for op til 12 ugers afklaringspraktik, hvor man så har mulighed for at smage på de forskellige muligheder, der findes. Det er ikke så svært Det er ikke så svært at benytte STU'en. I løbet af de sidste år i folkeskolen, vil eleven løbende have kontakt til en vejleder fra Ungdommens Uddannelsesvej ledning. Alle unge under 25 år, der ikke er i arbejde eller under uddannelse, bliver automatisk og løbende kon taktet af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Dette gælder også for unge med udviklingshæm ning, hvis de er færdige med folkeskolen og endnu ikke har truffet et valg. Det er meget vigtigt, at den unge med udviklingshæmning og forældrene forbereder sig til møder med UU-vejlederen. Hvis man efter endt folkeskole ønsker at komme i gang med en ungdomsuddannelse, skal man sammen med den lokale ungdomsuddannelsesvejleder udarbejde et udkast til en uddannelsesplan. Uddannelsesplanen er en aftale mellem den unge og kommunen om, hvilke ting der skal satses på, hvordan uddannelsen skal tilrettelægges, og hvorledes de enkelte elementer skal vægtes i forhold til hinanden. Det er derfor super vigtigt, at den unge og forældrene lægger rigtig meget energi i at få udarbejdet en så præcis plan som overhovedet muligt. Når planen foreligger, udarbejder UUvej lederen en indstilling til kommunen, hvorefter kommunen tager stilling til planen og økonomien. Når det hele er godkendt, og man er kommet i gang med uddannelsen, kan det godt være, at man bliver klogere og ser, at der er elementer i uddannelsesplanen, der ikke er godt nok beskrevet. Det er derfor, at man mindst én gang om året skal vurdere og eventuelt revidere uddannelsesplanen. På hjemmesiden kan man se forskellige eksempler på uddannelsesplaner. Hvad er STU Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er for unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke med specialpædagogisk støtte kan gennemføre andre ungdoms uddannelser efter undervisningspligtens ophør. Formålet med STU Formålet med STU er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selv stændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt - og eventuelt til videre uddannelse og be skæf tigelse. Uddannelsen skal fremme: Personlig udvikling og mulighed for at deltage selvstændigt og aktivt i samfundslivet At indgå i sociale sammenhænge og få et selvstændigt og aktivt fritidsliv Udvikling af kompetencer til brug i uddannelses- og/eller beskæftigelsessituationer Om STU STU er et fuldtidsstudie, hvilket betyder: Et årligt timetal på mindst 840 timer á 60 minutter i tre år. I uddannelsen kan der indlægges pauser, så man kan stoppe uddannelsen i et semester, en måned eller noget helt tredje, dog skal uddannelsen være gennemført fem år efter, man påbegyndte den.. LEV september 2010 n 9

10 socialt ansvar Af Morten Bruun n Foto: Claus Bonnerup For firmaets skyld Som arbejdsgivere er Bilka i Esbjerg og STARK i Århus imponerede over den indsats, som de unge udviklingshæmmede medarbejdere lægger for dagen. I det store supermarked går praktikanterne under navnet flaskefolket og i trælasthandlen er man efter mødet med den første unge STU-elev klar til at indgå nye aftaler Personalechef Henrik Barack Søe var en smule skeptisk, da han for tre år siden blev spurgt, om Henriette Kikkenborg måtte komme i praktik i supermarkedet Bilka i Esbjerg. - Hvordan reagerer kunderne, når de ser en udviklingshæmmet gå igennem butikken i vores uniform, tænkte personalechefen. Driftschef Jan Friis-Hundborg fra trælasthandlen STARK havde ingen betænkeligheder, da han i begyndelsen af 2010 fik en tilsvarende henvendelse. - Det er en del af vores sociale ansvar, tænkte driftschefen og bød 18-årige Christian Lindgaard Hansen velkommen som lagermedarbejder i STARKs forretning i det nordlige Århus. De to situationer er typiske eksempler på arbejdsgivernes reaktioner, når de kontaktes af Landsforeningen LEVs konsulenter, kommunale vejledere og lærere fra uddannelsesinstitutionerne. Flaskefolket i Esbjerg Langt de fleste modtager henvendelsen med samme umiddelbare skepsis, som Henrik Barack Søe gjorde. Men efter at have fået svar på sine mange spørgsmål, bød han Henriette Kikkenborg velkommen. Og i dag er enhver tvivl gjort til skamme. I samarbejde med Esbjerg Kommune har det udviklet sig til et projekt, der beskæftiger udviklingshæmmede fra byens beskyttede værksteder. Der er løbende udskiftning, fordi en del af de unge fortsætter til andre arbejdspladser, hvor de ansættes i job med løntilskud. Men Henriette Kikkenborg er stadig med på holdet og er altså veteranen i det team, der i Bilka går under navnet "flaskefolket." Og det skyldes altså ikke en overvældende tørst, men henviser til, at de udviklingshæmmede har ansvaret for flaskeindleveringen. Det er dem, der sorterer de tomme flasker, som kunderne afleverer. 10 n LEV september 2010

11 Landet over har butikkerne under Dansk Supermarked ansat mindst 50 udviklingshæmmede i forskellige funktioner. Med Lars Pedersen (billedet) og 14 andre medarbejdere udgør flaske folket i Bilka i Esbjerg lokomotivet. Personalechef Henrik Barack Søe har ikke fantasi til at forestille sig, at projektet ophører. Det vil køre lige så længe, som vi består, siger han. - Når de er på job, er flaskeindleveringen aldrig i uorden. De pudser og plejer maskinen, og automaten er aldrig fedtet ind i slatter og den slags. De vedligeholder systemet meget bedre, end vi selv gør, siger Henrik Barack Søe. Kommunal coach Flaskefolket er organiseret med både vagtplan og jobrotation. Ligesom alle andre i butikken bærer de Bilkas personaletøj, de har rabatkort og adgang til kantinen. De deltager også i den årlige julefrokost, og er som Henrik Barack Søe formulerer det "en fuldstændig integreret del af arbejdspladsen". Eneste synlige forskel i forhold til butikkens øvrige afdelinger er, at der er knyttet en kommunalt ansat medarbejder til flaskefolket. Han fungerer som deres daglige coach og er også kontaktperson til blandt andet boformer og beskyttede værksteder. Fortsætter altid - For tre år siden troede jeg ikke, det ville være så nemt at beskæftige de udviklingshæmmede. Og jeg troede slet ikke, at projektet ville udvikle sig, som det har været tilfældet, siger personalechefen. Bag den formulering gemmer sig historien om, at tre af de udviklingshæmmede har vekslet deres praktik blandt flaskefolket til et skånejob i Bilkas bistro. To af butikkens store leverandører KiMs og Tuborg har givet et økonomisk tilskud, som betyder, at det i dag er personer med udviklingshæmning, der hver morgen sætter varerne fra de to firmaer frem på hylderne i butikken. Endelig er de også begyndt at hjælpe til med kundevognene og et helt nyt projekt handler om beskæftigelse af psykisk handicappede på Bilkas lager. - Jeg synes, det er en del af vores sociale ansvar som virksomhed. Og i Dansk Supermarked har vi rammerne til det. Men det er ikke kun os, der hjælper samfundet. Jeg har lært, at de udviklingshæmmede tager deres arbejde enormt seriøst. Jeg er imponeret over deres faglige stolthed, så på den måde er det også super godt for os, siger Henrik Barack Søe og tilføjer: - Vores kontrakt med kommunen kan opsiges med kort varsel. Men jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at det vil ske. Flaskefolket kører videre ligeså længe som vi består. Mere end besvær og bundlinje Hos STARK i Århus har Christian Lindgaard Hansens tre uger lange praktikophold i februar ikke udviklet sig med samme volumen som hos Bilka i Esbjerg. Det er der ikke basis for i trælasthandelen, men driftschef Jan Friis-Hundborg er lige så direkte i sin appel som Henrik Barack Søe, når han opfordrer arbejdsgiverne til at involvere sig i de unge udviklingshæmmede. LEV september 2010 n 11

12 Annonce

13 Driftschef Jan Friis-Hundborg var ikke i tvivl, da han fik mulighed for at ansætte Christian Lindgaard Hansen som praktikant. - Det er ikke kun en del af vores sociale ansvar som virksomhed. Det gavner også firmaet, mener STARK-chefen. - Det har vi en forpligtelse til, siger Jan Friis-Hundborg. Han kan dog godt forstå de firmaer, der i første omgang tænker på "besværet og bundlinjen", når de bliver præsenteret for muligheden for at ansætte en udviklingshæmmet som praktikant eller i skånejob. - Mange er sikkert "bange" for de udviklingshæmmede. I min verden skyldes det fordomme og berøringsangst. Samtidig kan det koste både ressourcer og penge, men det kan altså også gavne arbejdspladsen at kigge ud i verden og tænke i socialt ansvar og fællesskab, siger driftschefen. I tilfældet fra Århus blev Christian Lindgaard Hansen "ansat", da Jan Friis-Hundborg blev kontaktet af Anne og Julie en konsulent fra Landsforeningen LEV. STARK blev blandt andet informeret om Christians evner og om det økonomiske tilskud, der ydes for at stille en medarbejder til rådighed som praktikantens støtteperson. Vi gør det igen Hos STARK blev den opgave overdraget til lagermedarbejder Jørn Schmidt, som gennem hele forløbet vejledte Christian og fortalte, hvordan han skulle fylde pappresseren med tom emballage og køre palleløfteren gennem butikken med de varer, der skulle placeres på hylderne. I pauserne diskuterede de to sport. Og Christian sneg sig også til at smugkigge på de gamle kalendere med knap så påklædte kvinder, der ligesom på mange andre "rigtige" arbejdspladser dekorerede væggene i lagermedarbejdernes kontor. Noget med heste eller børn Anne og Julie er tvillinger. De har kromosomfejl og er både fysisk og psykisk handicappede. Deres mor, Trine Majgaard Kristensen, har spurgt sine to 12-årige piger, hvad de godt kunne tænke sig at lave, når de bliver store: - Vi bestræbte os på, at Christian skulle udføre rigtigt arbejde. Pappresseren skulle fyldes, og varerne skulle på hylden. Det var en vigtig detalje både for os og for Christian, siger Jan Friis-Hundborg om forløbet, der ikke resulterede i et job med løntilskud. - Christian havde muligheden, men ville også gerne prøve andre typer af arbejdspladser. Vil I gøre det igen? - Ja, vi er allerede i gang med at forberede endnu et praktikforløb. Og hvis det udvikler sig til et job med løntilskud, er det helt fint. Arbejdsgivere, der ønsker at involvere sig i arbejdet med STU-elever, kan læse mere på fremtidsudsigt - Anne vil hjælpe med at passe børn, når hun bliver stor, eller allerhelst være læge... - Julie vil passe dyr, hvis ikke hun bare kan blive ved med at gå i skole. - Julie ELSKER dyr, så faktisk er det en rigtig god ide, som jeg aldrig havde tænkt på, Anne ELSKER små børn og fik ideen til at ville passe børn, efter Julie sagde, hun godt kunne tænke sig at passe dyr. Anne sagde også, at hun gerne ville hjælpe med heste, hun går selv til ridning, hvor der er hjælpere, så det var faktisk også en god tanke. LEV september 2010 n 13

14 Annonce

15 ungdomsuddannelse Af Morten Bruun n Arkitekten slipper aldrig STU-loven Tina Petersen kæmpede i årevis for alle unges retskrav på uddannelse. Da loven blev vedtaget, græd hun i Folketinget og tre år senere mener hun, at loven er blevet forvaltet bedre end forventet Ud over at være mor til STU-loven er Dansk Folkepartis Tina Petersen også mor til en multihandicappet datter, som i dag er 21 år. Jeg ved, at handicappede kan udvikle sig. Heldigvis lykkedes det at overbevise de øvrige partier om, at vi måtte støtte de unge og sikre dem retskrav på en uddannelse som alternativ til de beskyttede værksteder, siger hun. - Jeg slipper aldrig den lov Tina Petersen, medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, er i den grad arkitekten bag STU-loven. Det var hendes forarbejde, hendes forslag og ikke mindst hendes fodarbejde, som i april 2007 førte til, at Folketinget stemte for at give alle unge under 25 år ret til en uddannelse. I dag er Tina Petersen ikke længere ordfører inden for området. Men hun følger stadig med i udviklingen, stiller spørgsmål til ministeren og blander sig i debatten. Det er hendes hjertebarn eller som hun gentager: - Jeg slipper aldrig den lov. Tårerne fik frit løb Ingen troede, det ville være muligt at sikre alle unge et retskrav på uddannelse. Tanken havde været drøftet, siden særforsorgen blev nedlagt i 1980 erne, men ideerne blev aldrig realiseret. Ikke før Tina Petersen kom i Folketinget og allerede efter tre måneder på Christiansborg præsenterede det forslag, som hun som amtspolitiker på Fyn havde arbejdet på i fire år. Her havde hun involveret sig i handicappolitikken og undret sig over, at kun fire ud af 14 amter tilbød eksempelvis udviklingshæmmede uddannelse som alternativ til de beskyttede værksteder. - På landsplan så det mildest talt ikke ret godt ud, mindes Tina Petersen, som i sit forarbejde både havde været på studieture i udlandet og allieret sig med pædagoger og skoleledere med viden om handicappede. Hendes veldokumenterede forslag blev fremlagt i 2005 og da det blev vedtaget to år senere, kunne hun ikke holde tårerne tilbage. - Ja, jeg stod nede i folketingssalen og græd. Og det varede et stykke tid, før det for alvor gik op for mig, at det var lykkedes, fortæller Tina Petersen. Tvivlede ikke på de unge Hun har aldrig nogen sinde tvivlet på, at de udviklingshæmmede havde mulighed for at udvikle sig gennem uddannelse og finde en plads på det "rigtige" arbejdsmarked. - Jeg vidste, det kunne lade sig gøre, og der er faktisk ingen af de eksempler, vi hører om i dag, der overrasker mig, siger Tina Petersen. Alligevel var hun en smule bekymret, da loven blev vedtaget: - Jeg var ikke sikker på, om lederne på uddannelsescentrene, lærerne og kommunerne var klar til at forvalte de nye regler og tænke på den enkeltes individuelle behov. Det var en helt ny kultur, en helt ny måde at tænke på, der blev indført nærmest fra den ene dag til den anden. Men selv om der stadig er enkelte kommuner, der har svært ved at se pointerne i loven og tænker mere i beskyttede værksteder end uddannelse, er det faktisk gået bedre, end jeg havde forventet. KLAP over hele landet Samtidig peger Tina Petersen på, at der stadig er huller, der mangler at blive fyldt ud. - Jeg savner stadig den portal, som skulle være oprettet. Der mangler sådan et sted, hvor pårørende, skoler og kommuner indbyrdes kan udveksle erfaringer og hjælpe hinanden. Og så mener jeg, at man i højere grad bør prioritere at tilbyde efteruddannelse til de kommunale ungdoms- og uddannelsesvejledere. De skal klædes bedre på til at forvalte deres del af arbejdet, siger Tina Petersen. Til gengæld roser hun blandt andet Landsforeningen LEV for sit engagement i arbejdet for at udbrede den nye ungdomsuddannelse. Ikke mindst det såkaldte KLAP-projekt, som via midler fra SATS-puljen formidler aftaler mellem kommuner, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser i Jylland og på Fyn. - Det er et kæmpe initiativ. Jeg håber, det bliver muligt at supplere KLAP-projektet. For det skal selvfølgelig dække hele Danmark, siger Tina Petersen. LEV september 2010 n 15

16 STU for multihandicappede Af Morten Bruun n Foto: Claus Bonnerup Gaia går sin egen vej Seks af de unge udviklingshæmmede med det største hjælpebehov har fået designet deres egen uddannelse: De kan sagtens udvikle sig. Det handler bare om at bygge videre på deres kompetencer, siger Dorthe Gjerløv leder af boformen Gaia i Hjallerup og arkitekten bag pilotprojektet Fotodagbogen er med til at fastholde det seneste års mange gyldne og lærerige øjeblikke. Som for eksempel besøget på Danish Crowns svineslagteri i Sæby, turen til kunstskolen Bifrost i Randers og samværet med de tidligere klassekammerater fra Muldbjergskolen i Hjørring. Men der er et billede, som Elisabeth Julie Jensen i særdeleshed dvæler ved. Det er taget den dag, hvor hun tilbragte nogle timer i Børnehaven Himmelblå i Dronninglund. På billedet sidder hun på gulvet og er omringet af ni små unger. - Jeg elsker børn, og jeg vil gerne besøge dem igen, siger Elisabeth om en drøm, som vi vender tilbage til. Første STU for de tunge Elisabeth Julie Jensen er 23 år og bor sammen med ni andre udviklingshæmmede på boformen Gaia i Hjallerup. Indtil sidste år tilbragte hun hverdagene på Gaias dagbeskæftigelse men i august 2009 tog hun sammen med de jævnaldrende Gaia-drenge Kim, Dennis, Hans, Morten og Mads hul på et tre-årigt forløb på STU. Det er der ikke noget usædvanligt i. Det usædvanlige er, at alle seks tilhører gruppen af de dårligst fungerende udviklingshæmmede. Men trods deres besvær med at tale, gå og agere var Gaias forstander Dorthe Gjerløv ikke i tvivl, da hun hørte om principperne bag den særligt tilrettelagte undervisning. - Tilbuddet gælder alle unge under 25 år, så det må også være noget for vores unge beboere, tænkte hun. Den opfattelse fik Dorthe Gjerløv bekræftet, da hun tog kontakt til Brønderslev Kommune. Her blev hun opfordret til at strikke et forløb sammen, og i samarbejde med VUK i Aalborg det står for Voksenskolen for Uddannelse og Kommunikation samt Brønderslevs ungdoms- og uddannelsesvejledning designede hun helt fra bunden indholdet af den første STU for denne gruppe af udviklingshæmmede. Rengøring og regning Resultatet er et skema, som giver eleverne to ugentlige dage i Hjallerup og tre dage, hvor de er på skolebænken hos VUK i Nørresundby. - Helt grundlæggende handler det om at skabe indhold i deres hverdag og forøge deres værdighed og livskvalitet. Og selv om de tilhører denne gruppe af udviklingshæmmede, kan de sagtens udvikle sig. Det handler bare om at kende deres kompetencer og bygge videre derfra, siger Dorthe Gjerløv. I det første år har mandag og fredag fungeret som hjemmedage på Gaia. Mandag er der arbejdet målrettet med at udvikle den enkeltes sociale og praktiske færdigheder som for eksempel rengøring, personlig hygiejne og samvær med andre, mens fredagen har været praktikdag. Her har gruppen i fællesskab arbejdet med temaerne "kunst" og "grisens vej til bordet" og de har både malet billeder og lavet leverpostej fra en nyslagtet gris, som blev parteret lige for øjnene af de seks elever. 16 n LEV september 2010

Info til franchise -tager hos

Info til franchise -tager hos Info til franchise -tager hos Arbejde til unge med udviklings - hæmning hos rbejde til unge ed ud - iklings - æmning hos cdonald s Unge mennesker med udviklingshæmning skal have en reel mulighed for at

Læs mere

Info til franchise -tager hos

Info til franchise -tager hos Info til franchise -tager hos Arbejde til unge med udviklingshæmning og andre med kognitive vanskeligheder hos rbejde til unge ed ud - iklings - æmning hos cdonald s Den udviklingshæmmede og andre med

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) Formålet med uddannelsen Fra 1. august 2007 er der et lovkrav om at alle kommuner skal tilbyde en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Uddannelsen

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Evaluering. Projekt VUK-Gaia. Evaluering af et fælles STU-projekt

Evaluering. Projekt VUK-Gaia. Evaluering af et fælles STU-projekt 1 Evaluering af Projekt VUK-Gaia Evaluering af et fælles STU-projekt Kurt V Vinterhøj Specialpædagogisk konsulent April 2010 2 I Indledning Denne rapport beskriver resultatet af en evaluering af et samarbejde

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Vigtige valg - Guide til unge med handicap

Vigtige valg - Guide til unge med handicap Vigtige valg - Guide til unge med handicap Bolig Uddannelse Arbejde Fritidsaktiviteter Kolofon Vigtige valg Udgiver: Servicestyrelsen 2009 Tekst og redaktion: Janina Gaarde Rasmussen og Stine Grønbæk Jensen,

Læs mere

1.0 Resume...3. 2.0 Erfaringerne fra KLAP I...4

1.0 Resume...3. 2.0 Erfaringerne fra KLAP I...4 Indhold 1.0 Resume...3 2.0 Erfaringerne fra KLAP I...4 3.0 Visionen med Loven i forhold til virkelighedens verden...5 3.1 Intentionerne skal leves ud det skylder vi alle...5 3.2 Billeder fra virkeligheden...6

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Virksomhedsforlagt undervisning samt vejledning i praktikforløb. i henhold til Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Virksomhedsforlagt undervisning samt vejledning i praktikforløb. i henhold til Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Denne folder henvender sig primært til uddannelsesvejledere og uddannelses institutioner Virksomhedsforlagt undervisning samt vejledning i praktikforløb i henhold til Lov om ungdomsuddannelse for unge

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Særligt tilrettelagte Ungdomsuddannelser

Særligt tilrettelagte Ungdomsuddannelser Særligt tilrettelagte Ungdomsuddannelser Forberedelse til arbejde/uddannelse: Sociale kompetencer Praktik STU STU er Struer kommunes årige Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse for unge mellem 6 år og

Læs mere

Kreativ. Langsigtet. et LEV-projekt www.projektklap.dk

Kreativ. Langsigtet. et LEV-projekt www.projektklap.dk Kreativ Langsigtet ArbejdsPlanlægning et LEV-projekt www.projektklap.dk 1 Målgruppen Unge udviklingshæmmede i alderen 16-25 år, som er i gang med et STU- forløb. Som har potentiale til ansættelse med løntilskud

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

d or livet Læring f StudieNor

d or livet Læring f StudieNor i d Stu d r o N e Læ r livet r o f ing Velkommen til StudieNord StudieNord er et uddannelses- og aktivitetstilbud for dig, som er i alderen 15-26 år. Ønsker du: At kvalificere dig til videre uddannelse

Læs mere

Temanummer om arbejde og uddannelse. bladet. McDonald s vil skabe 100 stillinger til mennesker med udviklingshæmning

Temanummer om arbejde og uddannelse. bladet. McDonald s vil skabe 100 stillinger til mennesker med udviklingshæmning ISSN: 1903-7937 Udvikling for udviklingshæmmede. Nr. 5. sept. 2011 60. årgang bladet Temanummer om arbejde og uddannelse McDonald s vil skabe 100 stillinger til mennesker med udviklingshæmning Side 6 Stort

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

NÅR DIT BARN IKKE TALER

NÅR DIT BARN IKKE TALER NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR,

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

I lære hos borgerne. Mere information. Erfaringer fra udviklingsprojekt i Hedensted Kommune.

I lære hos borgerne. Mere information. Erfaringer fra udviklingsprojekt i Hedensted Kommune. I lære hos borgerne Erfaringer fra udviklingsprojekt i Hedensted Kommune. Jeg har fået viden om nogle rettigheder, jeg ikke vidste, jeg havde. Altså mere medbestemmelse, siger Lili fra Hedensted. Hun har

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet lland: FrivilligCenter Lo r dig! Der er brug fo Bliv Frivillig Make A Wish ønskefonden får drømmene til at gå i opfyldelse! Thomas fra VELO Poul fortæller: Jeg gør det for min egen skyld Sådan hjælper

Læs mere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere

Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Tilbudsvifte til unge kontanthjælpsmodtagere Beskrivelse af målgruppen Unge kontanthjælpsmodtagere ; For de unge i alderen 18-29 år, der kommer i kontakt med kontanthjælpssystemet afhænger indsatsen om

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet Dag- og døgnafdelingen Lovgrundlag Kollegiet er opført jf. Lov om almene boliger 5 stk. 3. Det er Frederikssund kommune, der har anvisningsretten til lejlighederne.

Læs mere

Anmeldt tilsyn 2010 Østervang Tematiseret tilsyn fritidsaktiviteter

Anmeldt tilsyn 2010 Østervang Tematiseret tilsyn fritidsaktiviteter Region Hovedstaden - Handicap Anmeldt tilsyn 2010 Østervang Tematiseret tilsyn fritidsaktiviteter Regionsgården Blok E-stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød www.handicap-regionh.dk Dato for tilsyn: 1. november

Læs mere

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ

SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ SØGÅRDSSKOLEN MANDAG D.6.MAJ UU-Nord 48 centre: Ungdommens Uddannelsesvejledning Professionel uvildig vejledning UU Nord s Struktur ( Herlev Gladsaxe Lyngby Gentofte ) HVEM ER JEG? HVAD KAN JEG? HVOR SKAL

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune » Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen«delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune Delpolitik børn og unge med handicap Denne delpolitik er den fælles ramme

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Forældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning

Forældreinformation. om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning. Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Forældreinformation om vejledning i folkeskolen for elever med særlig behov for vejledning UU Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Kære forældre Dit barn skal vælge uddannelse efter grundskolen.

Læs mere

STU. Tag din STU på Harlekin Dagbeskæftigelse. - en forskel, der gør en forskel. - med indhold og perspektiv

STU. Tag din STU på Harlekin Dagbeskæftigelse. - en forskel, der gør en forskel. - med indhold og perspektiv Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse STU - med indhold og perspektiv www.hedehuset.dk - en forskel, der gør en forskel Tag din STU på Harlekin Dagbeskæftigelse Harlekin Dagbeskæftigelse og Bostøtte Botilbuddene

Læs mere

Et af indsatsområderne er Overgang fra barn til voksen og mål for dette område er blandt andre:

Et af indsatsområderne er Overgang fra barn til voksen og mål for dette område er blandt andre: Forord Ballerup Kommune præsenterede i 2007 sin samlede handicappolitik. Politikken er en ramme om kommunens indsats på handicapområdet for de kommende 5 10 år og skal bidrage til, at borgere med handicap

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Projekt katalog Skemaperiode 2 2014-2015

Projekt katalog Skemaperiode 2 2014-2015 Projekt EUC nord Automekaniker, for dig der vil vide mere om autobranchen og dens muligheder I uddannelsesprojektet på EUC-Nord, kommer du til at beskæftige dig med. Teori og praksis i skøn forening -

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

STU betyder Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse for

STU betyder Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse for STU betyder Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Det er en 3-årig uddannelse, der tilrettelægges helt efter den unges behov og ønsker. Hvis man skal have en STU, skal man henvende

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Prøv et gymnasium MED

Prøv et gymnasium MED Prøv et gymnasium MED plads til dine drømme Søvej 6 4900 Nakskov Merkurs Plads 1 4800 Nykøbing F. www.hhxlf.dk Handelsgymnasiet Lolland-Falster er en del af CELF Vi har plads til dine drømme 3 gode grunde

Læs mere

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014.

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014. Igen blev generalforsamlingen afholdt i Uddannelsescenter UIUs lyse og rummelige lokaler. LEV København havde fået tilsagn fra to oplægsholdere til at indlede kredsens generalforsamling: Anna-Belinda Fosdal,

Læs mere

8. klasse - UEA Uddannelsesveje

8. klasse - UEA Uddannelsesveje 8. klasse - UEA Uddannelsesveje Efterskoler Husholdningsskoler EGU EUD Andre Produktionsskoler STU www.ug.dk Efterskoler Der findes over 240 efterskoler, hvor du kan gå i 8., 9.., 10., 11.og 12. klasse.

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde.

I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde. I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde. Anerkendelse/omsorg: I anerkendelsesdimensionen er det vigtigt: At føle sig ok som man er: - Vi

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre

Forslag til folketingsbeslutning om ret til et værdigt liv for alle ældre Beslutningsforslag nr. B 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) Folketinget pålægger regeringen inden

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Aktiv-Bo & beskæftigelse samt STU. Brugerråds bladet. Første udgave 2012 Nr 1.

Aktiv-Bo & beskæftigelse samt STU. Brugerråds bladet. Første udgave 2012 Nr 1. Aktiv-Bo & beskæftigelse samt STU Brugerråds bladet Første udgave 2012 Nr 1. Brugerrådets medlemmer er repræsentanter for alle i Aktiv-Bo & Beskæftigelse samt STU. Brugerrådet I må gerne komme med forslag

Læs mere

Et aktivt liv på sin egen måde

Et aktivt liv på sin egen måde Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 Et aktivt liv på sin egen måde Om et halvt år flytter 29-årige Marc Jørgensen hjemmefra og ind i sit eget hus en opfyldelse af et af hans mål i livet Af Jane W. Schelde

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Overordnet formål med indsatsen: dækker ydelsen? med indgår i 85/83 i Serviceloven Støtte til voksne, som har en varig betydelig nedsat funktionsevne, og

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

Det flasker sig i Føtex

Det flasker sig i Føtex JOBfesten Et år efter at Projekt KLAP blev landsdækkende, er 120 udviklingshæmmede blevet ansat i job med løntilskud på det rigtige arbejdsmarked men der er plads til mange flere... KLAP-artiklerne er

Læs mere

Servicedeklaration for Broskolen April 2014

Servicedeklaration for Broskolen April 2014 Servicedeklaration for Broskolen April 2014 Brogade 2B, 4700 Næstved Tlf. 71 72 69 51 Skoleleder: René Vilsted Hjemmeside: www.broskolen-stu.dk E-mail: kontakt@broskolen-stu.dk Lovgrundlag 3 Vision og

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN 2 PROFIL Bruger - Hjælper Formidlingen blev etableret i 1996, og er i dag Danmarks største leverandør af personlig og praktisk hjælp til mennesker med handicap. Den daglige

Læs mere

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet.

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Den hastige samfundsmæssige udvikling gør det mere og mere nødvendigt, at man har nogle mål og planer for sit liv, at man løbende reviderer

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi

Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Med udgangspunkt i individuelle ønsker, behov og ressourcer skal mennesker med epilepsi tilbydes attraktive, fleksible og differentierede boliger/boformer.

Læs mere

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne

Stine Ravn Harlou. Vejle Bibliotekerne Stine Ravn Harlou Vejle Bibliotekerne 22-02-2013 De IT-svage ældre har de senere år vagt stor opmærksomhed, men hvad med de IT-svage unge? Især på produktionsskolerne findes der en stor gruppe unge mennesker

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere