STILLADSINFORMATION NR. 108 SEPTEMBER 2013

Transkript

1 STILLADSINFORMATION NR. 108 SEPTEMBER 2013 Læs artiklen om stilladser og tordenvejr på side Læs i dette nummer bl.a. om: - Side 9-manden Ymme fra Aarhus side Certificering af stilladsfirma side Nye svende i København side Masser af faglige sager 1 side 48-54

2 StilladsInformation er en intern informationsskrivelse, der udsendes af Stilladsarbejdernes Landsklub Stof til bladet sendes til: Arne Iversen, Egemosevej 5, Lille Tvede, 4700 Næstved Sidste frist for indlevering af artikler, kommentarer, tegninger, billeder m.m. til nr er onsdag d. 16. november Bladet udkommer dec Indhold 3-5: Leder v/ Jacob Jespersen 6-7: Ladetårne v/ John E. Jakobsen 8: AT og de nye regler v/ John E. Jakobsen 9-18: Side 9-manden Ymme, Aarhus Interview 19-21: Certificering af stilladsfirma v/ John E. Jakobsen 22-23: Nyt fra Aarhus v/ Jeppe W. Mikkelsen 24-25: Fodbold i Aarhus v/ Ymme 26-27: Brev fra Bilfinger og landsklubbens svar v/ John, Jeppe og Martin 28: Servicemeddelelse v/ John E. Jakobsen 29: Om artikel og læserbrev i Information v/ Arne Iversen 30-33: Stilladser og tordenvejr v/ Steen Larsen 34-35: Ny arbejdsmiljøhåndbog v/ Olaf Schroeder-Løndorf 36-37: Konsoller for hver 4. meter v/ John E. Jakobsen 38-41: Sudoku og krydsord v/ Lars Emanuel Nye svende i København v/ Bjarne Holm 44-45: Nyt fra Vestsjælland v/ Claus Jensen 46-47: Nyt fra Guldborgsund v/ Andy Andresen 48-54: Faglige sager v/ John E. Jakobsen 55: Er alle medlemmer? v/ John E. Jakobsen 56-57: Den kommende 3F kongres v/ Jacob Jespersen 58: Nyt fra Fyn v/ Per Højeng-Carlson 59-61: Landsklubbernes årsmøde v/ Olaf Schroeder-Løndorf 62: Nyt om uddannelse v/ John E. Jakobsen 63: Nyt fra landsklubben v/ Jacob Jespersen 64: Nyt fra Esbjerg v/ Gunnar Eg 65-67: Nyt fra København v/ John E. Jakobsen 68-69: Nyt fra værkudvalget v/ Gunnar Eg 70-71: Fra Europas metropoler v/ StilladsInformation 72: Nyt fra Sydøstjylland v/ Henrik Ommen 73: Nyt fra Nordjylland v/ Henrik Nielsen 74-76: Læserbrevkasse v/ John E. Jakobsen 77-79: Skoleadresser og landsklubadresser 2

3 LEDER Af: Jacob Jespersen, landsklubformand Byrådsvalget i november nærmer sig, og du skal bruge din stemme i kampen mod løndumpning. Det er ikke hver dag, at stilladsarbejderne blander sig i, hvem der skal sidde i byrådene rundt omkring i landet. Men hvorfor egentlig ikke? Vi har al mulig grund til at blande os, da de danske kommuner - samlet set - er den største bygherre i Danmark. Tænk på alle de gamle nedslidte skoler som skal renoveres, og tænk på hvor meget nybyggeri kommunerne er involveret i. Tænk på de mange kraft-varmeværker, der er helt eller delvist kommunalt ejet, og hvor mange af dem er i gang med større renoveringer eller står over for det. Disse steder og flere ligesom dem skal meget gerne blive vores fremtidige arbejdspladser. Her skal bruges rigtigt meget stillads, så hvis vi kender vores besøgstid, kommer arbejdet også der. 3

4 Selvom vi måske har en forestilling om, at så snart arbejdet foregår for kommunen, så skal det nok være i orden, så har det vist sig ikke at være sådan. Under renoveringen af forbrændingen i Roskilde fandt der voldsom løndumpning sted. For eksempel arbejdede tyske cer-tifikatsmede til den sølle sum af 55 kr. i timen, og det er desværre ikke første gang, at det er sket i en - i en eller anden grad - offentlig selvejende institution eller i en dansk kommune. Men hvad gør vi så ved det? De fleste kender historien, om hvordan det går i byggeriet på Århus Havn, og andre lignende byggepladser i landet. Her kæmpes der dagligt for at afsløre løndumpning, og sørge for at få bragt orden i tingene, men lige nu ser det ud til, at det er en kamp som ikke bliver vundet lige her og nu. Der kører et hav af mæglingsmøder, 48-timers møder, og tit uden den store effekt. Det gamle skrækscenarie om at de stolte danske bygningsarbejdere skulle gå baglæns, gå ned i løn og helt miste jobbet, er desværre blevet virkelighed rigtig mange steder. Hvordan sikrer vi så, at dette i hvert fald ikke sker, når der arbejdes for kommunen? En del kommuner har i dag indført klausuler, som beskriver nogle krav til f. eks den entreprenør, som har vundet et stykke arbejde. 4

5 Her kan blandt andet kræves, at der skal ansættes lærlinge på byggeri over en hvis størrelse, eller der kan stå at arbejdet skal udføres efter lokale lønaftaler. Dette er rigtige gode ting at have stående - ingen tvivl om det - men mange steder har det ikke været nok. Der mangler noget. Hvem skal have retten til at kontrollere, at den rigtige betaling faktisk finder sted? Det skal de lokale bygningsfagforeninger selvfølgelig. Og hvem skal trække i nødbremsen hvis det konstateres at aftalerne ikke bliver overholdt? Det skal kommunerne. De har muligheden for sanktioner over for en entreprenør, hvis han ikke overholder de gældende aftaler. I Stilladsarbejdernes Landsklub mener vi, at pladserne i de nye byråd skal besættes af folk, som er klar til at kæmpe for, at de lokale kommunale byggerier kommer til at foregå ordentligt. Flere fagforeninger mener, at kommunerne skal kræve, at arbejdet skal udføres på danske overenskomster, og det krav støtter vi. Vi vil bare gerne gå lidt videre end det. Arbejde som kun lige bliver udført for mindstelønnen, er nemlig også løndumpning i vores verden, så derfor skal det udføres efter akkord, lokale lønaftaler eller det lokale lønniveau i området, hvor byggeriet foregår. Dette er ikke en skjult opfordring til at stemme på arbejderpartierne, men på de personer som vil tage arbejdsmarkedet seriøst. Brug din stemme. Spørg de lokale politikere om de vil arbejde for, at jeres kommune indfører klausuler og efterfølgende sørge for, at de bliver overholdt. Det er ikke så svært: Går politikeren ind for kædeansvar, danske lønninger og ordnede forhold? Ja eller nej? Hvis ja, syntes jeg I skal stemme på dem. På den måde kan vi være med til at sikre, at der også findes en dansk byggebranche i fremtiden. 5

6 SIKKERHED VED MONTAGE AF LADETÅRNE Af: John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 1920-klubben, København I maj havde vi desværre en voldsom faldulykke i København- igen! Sagen er tidligere på sommeren beskrevet i et brev til borgerstuerne og på hjemmesiden, så her følger en kort beskrivelse. Under opbygning af et ladetårn falder montøren ned. Han monterer i fire meters højde, og er i gang med at lægge dækkene om fra fire meter til seks meter. Der er ikke dæk i to meters højde. Han har sele på, men er ikke klikket ind. Han falder fire meter ned på et betonunderlag og bliver ydermere ramt af to stilladsdæk, som ryger med ned. Han får kraniebrud, indre blødninger i hjernen, to brud på rygsøjlen, en punkteret lunge og et brækket håndled. De alvorlige skader taget i betragtning, så har han været utrolig heldig. Han lå i kunstig koma i 10 timer. Da han bliver vækket, konstaterer man, at han sikkert ikke får varige mén, men skal regne med en lang genoptræning. Han skal gå med krave om ryg og nakke i 12 uger. Her tre måneder efter er der fortsat fremskridt efter planen. Han kan ikke selv huske, hvad der gik galt, og makkeren var ved at fylde grej i elevatoren og så ikke selve ulykken. Den 3. faldulykke fra ladetårne på to år Vi kender ikke de nærmere procedurer i det pågældende firma, men da det er den tredje alvorlige ulykke i forbindelse med opbygning af ladetårne indenfor to år, så er der nogen principper, som Landsklubben vil fremhæve. 6

7 Der er ingen tvivl om, at den gamle metode (fra før 2009), med omlægning af 2,5 meter eller 3,0 meter lange dæk, er forbundet med stor risiko. Arbejdsprocessen med omlægning af de lange dæk må betegnes som uforsvarlig! Man løfter et 3-meter langt dæk på ca. 20 kilo fra gulvhøjde og op til to meter, samtidig med, at der bliver et åbent hul, når dækket bliver fjernet. I dette hul kan der være fra fire meter og op til atten meter frit fald alt efter ladetårnets højde. Denne situation er ikke acceptabel og skal undgås. Den optimale løsning er derfor dæk for hver to meter. Skulle et dæk have en defekt, så det vipper eller ryger ned sammen med montøren, så vil der aldrig være mere end to meter ned. Det betyder også, at der er dæklag på alle højder, når der skal eftermonteres skakt og lignende. Mange firmaer er begyndt at montere ladetårne på denne måde. 7

8 NYE REGLER, OPSKYDELIGT RÆKVÆRK OG 1. JANUAR Af: John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 1920klubben, København Den 1. januar nærmer sig med hastige skridt og så siger reglerne jo, at vi skal være fuldt sikret. Det er vist ikke nogen hemmelighed for nogen... Alligevel kan vi høre mestre sige, at opskydeligt rækværk skal vi i gang med at bruge i opgangsfeltet efter den 1. januar det er trist at folk ikke tager de nye regler alvorligt! Det er nemlig alvor efter 1. januar. Arbejdstilsynet forventer, at vi har fundet en løsning, så vi er fuldt sikret, når vi monterer stilladser. Det betyder, at vi skal være klikket ind hele tiden, eller at der skal være opskydeligt rækværk i alle felter, når vi bygger ramme-hegn eller at der skal være 1-meter løft ved alle søjlestilladser. Ingen løsninger rundt hjørnet Problemet er bare, at producenterne ikke har nogen løsning på, hvor vi skal klikke os ind, når vi skal tre meter ud med rammen. Selvom flere mestre prøver med opskydelige rækværker, så er der kun enkelte mestre, der er kommet med et brugbart opskydeligt rækværk, og det bliver ikke for alvor prøvet af. Vi står derfor med et kæmpeproblem, hvis ikke nogen har fundet brugbare løsninger inden 1. januar. Det bliver et travlt efterår!! 8

9 StilladsInformation nr sept SIDE 9 MANDEN Navn: Peter Ymer Henrich Brink Nielsen Kælenavn: Bopæl: Ymer eller Ymme Højbjerg, Aarhus Alder: 39 Firma: City Stilladser, Aarhus Start i branchen: Maj måned 1999 Stilladsudd: Tillidshverv: Mangler kun den koordinerede praktik Kasserer i Aarhus Stilladsarbejderklub Landsklubbens oplysningsudvalg StilladsInformation: - Allerførst må vi lige have styr på, hvad vi skal kalde dig. Er det Peter, Ymer eller Ymme? Ymme: -Bare I ikke kalder mig tidligt op om morgenen, så kan I kalde mig, hvad I vil... Det er Ymer eller Ymme; det er jeg sådan set blevet kaldt siden 7. klasse - ja, selv min mor kalder mig ikke andet end Ymme. 9

10 Jeg må faktisk indrømme, at jeg ikke reagerer på Peter sådan længere, da der ikke er nogen, der bruger det mere, og hvis der endelig er, så tænker jeg Hvad har jeg nu gjort? - kender I ikke det? I dag står der også Peter Ymer på dåbsattesten, og min søn er også døbt Ymer, så nu er det ligesom blevet et familienavn. StilladsInformation: - Hvor og hvordan kom du ind i branchen? Ymme: -Jeg er uddannet maskinarbejder og kørte dengang rundt som servicemontør og skiftede dæk på containertrucks og dumpere og alt andet stort i hele landet. Det var i noget, der hed Åbyhøj Vulkanisering, og jeg havde altid min hund Lucky med på job, Jeg havde det egentlig oki dér, men nogle af de andre pev lidt omkring løn og behandling, så jeg sammlede tropperne, vi satte fagforeningen på sagen og en overenskomst blev til. Men skæbnen ville, at jeg dengang var medlem af Dansk Metal og de andre var i SID (3F), men Dansk Metal kørte overenskomsten, så mester regnede hurtigt ud, at det nok var den tykke her, der stod bag dette stunt, så en morgen jeg mødte ind, kom han og sagde, at jeg ikke kunne ha Lucky med på job!!! Jeg sagde, så lader jeg være med at tage ham med i morgen, men blev bedt om at køre hjem med ham nu og her. Det gjorde jeg så, og da jeg kom tilbage til firmaet fortalte jeg så mester, at han nu skulle huske, at der var noget, der hed en 11-timers reglen, og at den fremover ville blive overholdt til punkt og prikke. Samtidig havde jeg på denne køretur tilmeldt mig et stilladskursus, så jeg bestilte tre ugers ferie med det samme og startede på kursus et par uger efter ude ved Choko (stilladsfaglærer i Aarhus). Derefter gik det stærkt, og jeg fik job ved Randers Stilladser, hvor jeg kom til at køre med Steen Adolfsen - en super fyr og klasse makker. 10

11 StilladsInformation: - Hvilke firmaer har du været i? Ymme: En hel del, efterhånden. Som sagt startede jeg i Randers Stilladser. Jeg boede i Stavtrup ved Aarhus og da Randers Stilladser var ejet af John Udengaard, som også havde Århus Stilladser, endte det med, at jeg kunne blive flytte ned til Århus Stilladser, da der blev plads. Jeg kan huske, at jeg et par måneder cyklede på job til Randers, da min bil var blevet smadret. I Århus Stilladser var jeg en del år under Skyttes dejlige vinger - og en masse andre fantastiske kollegaer. Jeg startede med at køre med Lasse Johansen, som jeg kaldte for den græske olivensælger. Herefterer lidt skiftende makkere og sluttede af med at køre med Niller en klasse-makker. Niller havde altid en ny kage med eller en karamel eller noget andet, som han lige havde leget med aftenen forinden og som jeg lige skulle smage. Det skal siges, at han i dag er udlært konditor, nok til manges glæde sku jeg mene. Efter en af vores strejker blev jeg truet med fyring og bål og brand, da jeg ifølge Arne Pedersen ikke var firmaets mand. Thomas Gammelnok og Jan Skytte fik ændret fyringen til hjemsendelse, og en stor tak til de to kæmpe koryfæer af et par tillidsfolk. Jeg mente, at vi skulle følge anccintetslisten, men det var borgerstuen ikke stærk nok til lige efter en strejke. Dette satte nok gang i lidt tanker om firmaskifte, men jeg var der nu nok over et års tid alligevel, da min såkaldte straf var udtjent og gav dem også en ekstra uges opsigelse, da tiltrængt luftforandring bragte Niller og mig til MC Stilladser. MC Stilladser var også et fedt sted med nogle gode kollegaer, og det var gode tider dér, indtil firmaet blev købt af John Udengaard fra Århus Stilladser, som åbenbart ikke ville ha mig med over... 11

12 Siden har jeg så været ved FS-gruppen i Aahus; hos Mars, som jeg forlod efter at have oplevet en mester fra hans værste side. Derefter blev det Scaffco, så Byens Stilladser og så Q Stilladser. Og nu er jeg så ved City Stilladser, et klasse sted som ligger kun meter fra vores hjem, så det kan ikke være bedre. Og jeg sku mene, at jeg igen endnu engang har fået super gode kollegaer og et dejligt firma at være i, så der er stadig håb forude. Jeg er blevet makker med Faryad, den syngende kurder, som er en fantatisk bundmand og en utrolig lækker makker med et altid godt humør, med en god trang til at arbejde og så kan han også li kage... StilladsInformation: - Hvordan ser du på det at være stilladsarbejder er det bare et job og en måde at skaffe til dagen og vejen eller er det noget mere? Ymme: - At være stilladsarbejder er en livstil, og jeg skal love for, at jeg er blevet bidt af den. Jeg har altid ment, at hvis man var træt af det man lavede, så skulle man finde noget andet at lave, men jeg elsker mit job og alle mine kollegaer i hele landet, jeg elsker vores sammenhold og alle de dygtige og kompentente folk, der har hjulpet mig fra første dag i denne her branche. Vi har verdens bedste job, og også derfor skal vi aldrig stoppe med at kæmpe for det, så branchen ikke bliver ødelagt. 12

13 StilladsInformation: - Du har jo efterhånden været kasserer i Aarhusklubben i mange år og er også på i masser af andre sammenhænge fodboldarrangementer, klubfester, trøjer og hvad ved jeg. Det faglige arbejde og klublivet er vigtigt for dig? Ymme: - Ja, Jeg synes det er mega vigtigt, at vi har en velfungerende klub med et kanon sammenhold. Det vil gavne os alle på langt sigt, især hvis vi skal overleve i fremtiden og ikke blive skubbet ud af uorganiserede og underbetalte østarbejdere, som er et af vores samfunds allerestørste problemer lige nu. Så jeg kan kun opfordre alle til at kæmpe side ved side - både for branchen og for velfærdssamfundets skyld. Min entre til klubarbejdet skete, da jeg var taget til min først generalforsamling i Aarhusklubben, hvor jeg så blev småpresset lidt til at springe til som suppleant - det er bare fiktivt, der er ikke noget arbejde i det og det er kun hvis der er een, der trækker sig blev der sagt, så jeg sagde ja. Bum-bum...lidt efter trak næstformanden sig, og Ymer fik sin debut som næstformand under Thorkils regime i Aarhusbestyrelsen, og siden har jeg siddet der med hud og hår og hvad der følger med...and I love it!! Siden er næstformandsposten byttet ud med kassererposten, da Jan Skytte valgte at trække sig fra posten. Skytte lærte mig op i denne genre, og vi har brugt rigtig mange timer sammen. Han er en klasse fyr, og jeg håber en dag at kunne nå ham til sokkeholderne. Han har min dybeste respekt for sin måde at være på. Og ja, - jeg sidder der endnu i Aarhusbestyrelsen med nogle gode folk - ingen nævnt, ingen glemt... 13

14 StilladsInformation: - Du er også flittig på de sociale medier - hver dag, hører jeg? Ymme: - Hver dag er nok så meget sagt, men ja, hvis jeg da husker det, kommer der da et lille kvad engang imellem til alle de fantatiske mennesker derude. StilladsInformation: - Gemmer der sig en særlig historie bag dette billede af dig, som vist er taget for et par år siden? Ymme: - Faktisk har jeg altid drømt om at få øjne på ballerne. Syntes det kunne være sjovt - tænk... man er ude i byen, og de er lidt højrøstede ved bordet bag ved, og så tropper Ymer op ved bordet, trækker bukserne ned og råber Nu slapper I af herovre, jeg holder øje med jer! Fra tanke til handling er der jo ofte ikke så langt, når man er lidt småskør og gerne går sine egne veje... jo, så de kom skam frem de øjne. 14

15 StilladsInformation: - Din bedste stilladsoplevelse? Ymme: - Der er sgu mange af den slags, så det er svært at vælge en ud, men jeg må nok sige, at en af de bedste var en gang i tiden i Aarhus Stilladser, hvor vi improviseret lavede en kombineret borgerstue-bokse-hygge aften - med dyreryg på menuen. Det var en fantatisk aften, nat og morgen, hvor vi sang fællessang og skrålede hele natten, og min farmor fulgte Skytte og Jes (Skyttes makker ) hjem i en taxa, så vi kunne være sikre på, at de kom ordentligt hjem. Ellers har jeg de bedste oplevelser hver dag i stilladsen på grund af mine kollegaer. StilladsInformation: - Din sjoveste stilladsoplevelse? Ymme: - Puha, der er mange, men en sætter sig jo altid fast på nethinden. Det drejer sig om en vis mester, der kommer ud til sjakket, som er i gang med at sætte stillads op. Mesteren vil spille lidt smart, så da der kommer en ældre dame gående med sin meget lille hund, siger mester højlydt - Nå, rotterne er nok store i år!!! Hvortil den ældre dame stopper op foran mester, kigger op og ned af ham sådan et par gange, hvorefter hun så siger højlydt - Ja, det er aberne også, kan jeg se!!!! Så sku man nok ha set mester flyve ind i sin bil uden at sige et ord og køre væk fra stedet, mens der var folk der var tæt på at falde ned af grin. Jeg har på grund af dette tit haft lyst til at købe en lille hund bare for at kunne fyre denne sætning af...total respekt for damen! 15

16 StilladsInformation: - Din værste stilladsoplevelse? Ymme: - Det var, da jeg var i Q Stilladser. Et dæk tippede, og jeg ryger ned, og på vejen ned griber jeg fat i en konsol og rykker lillefingeren næsten af. Ja, tænk hvis den fede her havde kunnet holde snitterne i lommen, så havde jeg bare ligget i busken i stedet for. Men nu endte jeg med at ryge af sted direkte fra Grenå til Aarhus i ambulance, da de ikke turde gøre noget ved fingeren i Grenå. Stor tak til min mester, Thomas Udengaard, som jeg arbejdede med den dag; han viste kæmpe format og handlekraft som mester og menneske - respekt til ham herfra. Værste oplevelse, hvis det altså skulle være mig selv, det gik ud over. Men ellers vil jeg sige, at oplevelsen med Piben i mine øjne er den værste. At opleve en medarbejder, som har knoklet i mange år for firmaet, blive pisset op og ned af ryggen, det har sat sig spor. Det var i tiden ved Mars Stilladser, og der skete følgende: Piben - med det borgerlige navn Jørn - havde en faldulykke ned på Tangkrogen i et moster blæsevejr, hvor stilladset bukkede under for blæsten, og Piben røg 10 meter ned - heldigvis på græs. Hans makker Jørgen, kunne ikke få ham til at tage på skadestuen, så han ringede til sikkerhedsmand Ymme. Jeg pakkede bilen og kom flyvende og fik overtalt Piben til at tage på skadestuen. Og nu kommer vi til det værste, jeg nogensinde har oplevet fra en mester. Mens vi var på vej til Kommunehospitalet, Piben og jeg, ringede vores mester. Jeg satte telefonen på medhør og dette er, hvad vi fik at høre: Vi skulle sateme ikke forlade vores arbejdsplads eller noget ude at have fået lov af ham. Jeg prøvede at forklare ham, at vi altså havde en mand, der var faldet ned og sådan, men det ville han - refereret ordret - skide på! Alle de grimme ord hørte Piben også. Heldigvis havde vi en borgerstue, som kunne vise nosser og få røven op i fagforeningen på grund af hans opførsel - en opførsel som han den dag i dag stadig mener var ok!! 16

17 StilladsInformation: - Hvordan synes du, at branchen har udviklet sig / ændret sig i den tid, du har været stilladsarbejder? Ymme: - Vi er blevet bedre til at passe på vores helbred og bedre til at bruge de hjælpemiddler, der nu findes, selvom der nok stadig findes nogle få levende el-hejs der ude i branchen, som stadig kører som vi gjorde i gamle dage. Jeg elsker især branchen, fordi der er plads til alle - tykke som tynde, unge som gamle; bare du kan arbejde så er du ikke udelukket ved vores branche. Det er positivt, at vi ikke bliver slidt så meget ned som før i tiden. Husk - vi skal gerne holde rigtig mange år endnu. Som jeg engang sagde til Finn Steffens, da vi kørte sammen: - ja, jeg kan gå på efterløn som 73-årig, så du kan altså først stoppe, når du er 93, så er det da heldigt, at stilladserne bliver bredere, så du kan få din rollator med op. På den negative side kunne man nævne, at det på grund af krisen desværre nogle gange bliver lidt for meget hver mand for sig selv, og det koster lidt på sammenholdet rundt omkring. Lige der har jeg sgu svært ved at følge med, da jeg er opdraget til at man hjælper hinanden - det er jo præcis derfor det er vigtigt, at vi skaber stærke borgerstuer. StilladsInformation: - Hvilke udfordringer er efter din mening de største, som branchen står overfor i de kommende år? Ymme: - Vi skal arbejde videre med at forbedre vores arbejdsvilkår og mindske nedslidningen, og vi skal blive ved med at uddanne vores folk, så de bliver dygtigere på alle parametre, sikkerhedsog arbejdsmæssigt. Alt dette skal vi selvfølgelig gøre i sammerarbejde med vores mestre ude i firmaerne og gerne i sammerarbejde med AT. 17

18 Men der savner jeg sgu lidt fairplay fra AT. Når de kommer ud til os, sker det nogen gange, at de stopper arbejdet. Men er det polakker eller andre østarbejdere får de fand me en dispensation til at forsætte. Der skal sgu være lige regler for alle, uanset hvor vi kommer fra - om det er fra Polen eller Danmark. Østarbejderne udgør et meget større problem på landsplan, end vi ser. Vi ser kun toppen af isbjerget, og dette gælder i mange andre brancher og i større omfang end i vores stilladsbranche. Vi skal fortsætte kampen og være med til at stoppe de bagmænd - danske som udenlandske, der udnytter disse mennesker ud over alle grænser. Noget af det dejlige ved vores branche er nemlig, at uanset om du er polak eller dansker eller andet er der plads til dig, hvis du følger spillereglerne. Det er højere oppe i systemet, det er galt, og hvis vi ikke vågner op er der ikke noget til os, når vi bliver gamle eller til vores børn, når de vokser op. Endnu en vigtig sag kunne være at få smeltet priskuranterne sammen - altså svært stål og let facade - så vi kun behøver een akkordseddel, så priserne på dæk og andet rammer hinanden. Jeg ved godt, at det er et lidt større cirkus, end man lige tror, men jeg ved også, at vi har dygtige folk til at varetage disse ting i branchen. Vores udfordring er, at vi skal forsætte med at udvikle os som branche og gerne på den gode måde, som vi til stadighed gør på grund af vores landsklub og alle de sindsygt dygtige folk, der laver et kæmpe stykke arbejde på vores alle sammens vegne. Dette gælder også bladet her. Det betyder virkelig noget og bladet bliver slugt råt i Ymer-hytten - af såvel store som små. Og så lige til slut: Fortsat lækker sommer til jer alle! Hygge fra den tykke! StilladsInformation: - Tak for interviewet Ymme! 18

19 STILLADSSEKTIONENS CERTIFICERINGSORDNING Af: John Ekebjærg-Jakobsen, formand for 1920-klubben, København Fra 1. januar 2013 startede Stilladssektionen en ny og frivillig certificeringsordning for stilladsbranchen. Certificeringen er udtryk for et ønske om at højne standarden på tværs af branchen og herigennem styrke stilladsbranchens generelle omdømme - i offentligheden og ikke mindst i hele kæden af professionelle samarbejdspartnere inden for byggeriet. Stilladssektionens certificeringsordning skal forbedre kvaliteten, styrke arbejdsmiljøet og ikke mindst hjælpe virksomhederne til at strømline de interne arbejdsprocesser. For den enkelte virksomhed vil en certificering føre til effektivisering af arbejdsprocesserne og dermed også en bedre bundlinje. Certificeringen bliver givet af DS Certificering, og de holder løbende kontrol med de firmaer, som opnår certificeringen. Det lyder flot, og Landsklubben har været spændt på, om firmaerne har lyst og vilje til at deltage i certificeringsordningen. Vi synes at det er godt, at Stilladssektionen har lyst til at sætte overliggeren lidt højere og gøre branchen endnu mere professionel. Set med Landsklubbens øjne så vil det sikre, at vores handleplaner og uddannelsesaftaler bliver overholdt, og at vores arbejdsmiljø bliver bedre. 19

20 Første firma er certificeret Nu er FA Stilladsudlejning i Lynge på Sjælland, som de første, blevet certificeret efter Stilladsektionens ordning. Der skal lyde et stort tillykke fra Landsklubben. Vi ved, at sektionen har brugt mange midler på certificeringen og at den enkelte stilladsvirksomhed ligeledes skal bruge mange penge på ordningen. Vi har derfor spurgt Stefan, direktør for FA Stillads, hvorfor de har brugt energi og resourcer på det. Stefan fortæller: Det kræver en lang forklaring. Vi har udviklet og indført et helt nyt ledelsessystem. Vi har udvidet ledelsesgruppen, så vi er fem ud af en medarbejdergruppe på 16. En certificeringsmedarbejder, tre mellemledere og mig. Samtidig er alle arbejdsprocesser lavet om eller strammet op. Når vi får en opgave sker der følgende; - Tilbud - Ordrebekræftelse - Planlægning - med tilladelser, afspærringer osv. - Montage - Tilsyn med medarbejderne og sagen. Alle sager besøges en gang om dagen - Sikkerhedsgodkendelse senest 24 timer efter at sagen er stillet op. Montørene sætter grønt skilt på, og ledelsen laver en sikkerhedsgodkendelse. Herunder billeddokumentation af, at stilladset er i orden. Så man kan dokumentere, hvis håndværkerne roder med stilladset - Certificeringskontrol måske hver anden uge, men ofte hver uge. Igen en god kontrol med at ingen andre ændrer på stilladset - Aktion, ved fejl, mangler defekter før det bliver alvorligt - Afmelding dokumentation af manglende oprydning, rengøring og defekt stillads - Nedtagning med løbende tilsyn - Afslutning drivgods og oprydning, men også dokumentation af, at montørerne er færdige med deres arbejde - Certificering og afmelding. 20

21 Stefan kunne fortælle meget mere. En del af det ovennævnte gør mange af firmaerne i forvejen, men de fleste mangler systematikken og ingen gør det hele. Han erkender, at det har været en stor investering, men allerede nu vurderer firmaet, at det har givet bonus. Medarbejderne bliver løbende uddannet, fejl bliver rettet hurtigt og koster mindre. Firmaet er blevet mere effektivt. Vi spørger, hvad montørerne siger til, at en fra ledelsen er ude at kontrollere hver dag? Holdningen til de fire fra ledelsen og certificeringsmedarbejderen (som ikke er fra stilladsbranchen) har været følgende: I går var han ansat for at holde øje med mig I dag hjælper han mig I morgen kan jeg ikke undvære ham. FA Stillads med deres certifikat: - Anne Husted fra DS Certificering - Dennis, konduktør - Frank, certificeringsmedarbejder Landsklubben ser derfor frem til den videre udvikling og håber, at flere firmaer vil lægge kræfter i at blive certificeret. Vi ved, at det tager tid og vi ved, at det kræver tålmodighed. Men det er fremadrettet og vi tror, at certificeringsordningen sammen med vores handleplaner og uddannelsesaftalen vil sikre, at den professionelle stilladsbranche i Danmark fortsat vil være blandt de bedste. 21

22 NYT FRA AARHUS Af: Jeppe Weng Mikkelsen, klubformand Der er stadig travlt i de fleste Aarhusfirmaer. Kun Mars Stilladser ligger af uforklarlige årsager nærmest død. Som tillidsmanden - Jens Flap - siger: Det bliver nok vores tur næste sommer. Det er godt at have evnen til at se tingene i stort perspektiv, når nabofirmaet render med arbejdet. Flere mestre kunne lære noget af Flap på det punkt. Jeg tænker især på vores handleplaner, der for længst burde være fuldt implementeret i alle danske stilladsfirmaer. Mange af de udenbys firmaer, der kommer til Aarhus og bygger stillads har i de senere år mødt klubbens krav om at følge branchens (læs Stilladsklubben/Stilladssektionen) handleplaner om tekniske hjælpemidler og faldsikringsudstyr. Det er næsten flovt at skulle indrømme det, men flere udenbys firmaer er meget længere fremme med handleplan1 end Aarhusfirmaerne, når det drejer sig om tekniske hjælpemidler som kran på bilen, motoriserede hunde, indhejsning i baggårde, truck på montagestedet osv. Når det kommer til faldsikringsudstyr, har vi nogenlunde styr på det, men det kan snart få ende, da handleplanen omkring faldsikringsudstyr udløber 1. januar Med andre ord så skal vi til at tage os lidt sammen i Aarhus. Og det gælder både stilladsarbejdere og arbejdsgivere. Der har været mange søforklaringer om finanskrisen, når det skulle forklares, hvorfor der ikke kunne investeres i en kranbil eller et Herlevhejs, og derfor er vi bagud med tekniske hjælpemidler i Aarhus. Det skal der gøres noget ved. 22

23 Der har været lidt flere firmaskift end normalt blandt byens stilladsarbejdere. Som nævnt er Flap nu tillidsmand i Mars, da den tidligere tillidsmand, Helbo, har skiftet firma, og det har Landsklubformanden i øvrigt også. Flere af Scaffcos montører har også fundet ny mester, og i vores timelønsfirma - Per Berg Stilladser - står de også foran nyvalg af tillidsmand, da deres gamle tillidsmand har skiftet til Scaffco. Det er fint, at der bliver rørt lidt rundt i gryden (så brænder retten ikke på). Desuden har Per Berg Stilladser også skiftet plads. Så vidt jeg er orienteret, har de fået en større plads tættere på byen, så det kan være, at det nu kan betale sig for dem at skifte til akkord. Det skal vi i hvert fald have en snak om, når vi samler klubben næste gang. Nye folk i branchen har vi også fået nogle stykker af, så der skal vi have klubmedlemskaberne op og stå, så stilladsbranchens stolte traditioner kan videreføres til de nye generationer. Dette prægtige stykke mandfolk hedder Ole Olga Glerup og er ny tillidsmand hos Q Stilladser... 23