Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2012

Transkript

1 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2012 Først og fremmest har vi naturligvis interesseret os for besøg over Sundet. Skåningene krydser Sundet mere end sjællænderne ( bruges i dette notat som betegnelse for alle, der bor enten i Region Hovedstaden eller i Region ), jf. figur 1. Figur 1: Hvor mange har du besøgt / indenfor de seneste 12 måneder? Mere end 100 Note: Den røde farve viser de sjællandske besvarelser, de blå de skånske (gælder også de øvrige figurer i dette notat) På begge sider af Sundet rejser mændene mest, og det er tilsvarende især kvinder, der svarer, at de slet ikke har krydset Sundet, jf. figur 2 og 3. Figur 2: Hvor mange har du besøgt indenfor det seneste år? Kvinde Mand Mere end 100 1

2 Figur 3: Hvor mange har du besøgt indenfor det seneste år? Kvinde Mand Mere end 100 Vi har også spurgt om grunden eller grundene til at krydse Sundet (det har været muligt at angive mere end et svar). Den vigtigste grund er shopping, jf. figur 4. Figur 4: Hvad er de vigtigste årsager til, at du har besøgt / indenfor de seneste 12 måneder? Sjællændere Skåninge 2

3 For mange Øresundsborgere er det relativt dyrt at krydse Sundet. Det er dyrest med bil, men også togprisen er væsentligt dyrere end tilsvarende togrejser internt i Danmark eller Sverige. ÖK har derfor spurgt om prisfølsomheden. Resultatet er, som forventet, at der er en vis prisfølsomhed, men at den ikke er høj. Når man først har besluttet sig for at pendle, skal man jo krydse broen to dagligt uanset prisen. Til gengæld er der formentlig en højere prisfølsomhed for fritidsrejsende, jf. figur 5. Figur 5: Hvor mange på et år ville du besøge / mere end hidtil, hvis bro og togpriserne blev halveret i forhold til nu? Sjællændere Skåninge 1 Uændret Lidt flere besøg Væsentligt flere besøg En væsentlig del af kulturforbruget foregår jo i dag via digitale medier. Mest central er formentlig stadig TV. Vi har spurgt om, hvor ofte, øresundsborgerne ser nabolands tv på originalsproget. Dvs. danske spillefilm mv., sendt i svensk tv med svenske undertekster, tæller ikke med og tilsvarende i dansk tv. Svarene viser, at skåningene ser mere dansk tv, end sjællænderne ser svensk tv, jf. figur 6. Figur 6: Hvor ofte ser du svenske/danske tv kanaler? Sjællændere Skåninge 3

4 TV kiggeriet er relativt skævt fordelt på baggrundsvariable. I Danmark er det mest unge, der ikke ser svensk TV og tilsvarende personer over 35 år, der ser mest svensk TV, jf. figur 7. Figur 7: Hvor ofte ser du svenske TV kanaler? år år år Mindst 3 om ugen 1 2 gang om ugen Sjældnere end 1 gang om ugen Aldrig Ville gerne, men har pt ikke svenske kanaler I er aldersforskellene lidt mindre, jf. figur 8. Figur 8: Hvor ofte ser du danske TV kanaler? år år år Mindst 3 om ugen 1 2 gang om ugen Sjældnere end 1 gang om ugen Aldrig Ville gerne, men har pt ikke danske kanaler 4

5 Allermest afgørende for integrationen og samarbejdsmulighederne er måske sprogforståelsen. Også her er skåningene lidt foran sjællænderne, jf. figur 9. Figur 9: I hvilken forstår du svensk/dansk? Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj På dette område er der også interessante kønsforskelle. Tilsyneladende forstår mænd bedre nabosprog end kvinder, i hvert fald efter deres egen vurdering, jf. figur 10. Figur 10. I hvilken forstår du svensk? Kvinde Mand 1 Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj 5

6 På den svenske side af sundet er kønsfordelingen den samme, jf. figur 11. Figur 11: I hvilken forstår du dansk? Kvinde Mand 1 Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj Det er nok mindre overraskende, at der er en relativt klar sammenhæng mellem uddannelse og sprogkendskab, jf. figur 12, således at personer med en lang uddannelse normalt også forstår nabosproget bedre. Figur 12: I hvilken forstår du svensk? Ønsker ikke at oplyse Lang videregående uddannelse/forskeruddannelse Mellemlang videregående uddannelse Kort videregående uddannelse Erhvervsfaglig uddannelse Erhvervgymnasial uddannelse (HH/ HTX/ HHX) I meget høj I høj I nogen I mindre Slet ikke Almen gymnasial uddannelse (studentereksamen/ HF) Grund /folkeskole

7 Uddannelsesfordelingen med hensyn til sprogkundskab er den samme på den svenske side af sundet (ikke vist her). På den svenske side af Sundet er der en klar sammenhæng mellem alder og sprogforståelse. Personer under 35 har et klart mindre kendskab til nabosproget, jf. figur 13. Forskellen mellem aldersgrupperne er formentlig så store, at de næppe vil udviskes med tiden. På den danske side af sundet er de midaldrendes sprogkundskab endvidere bedre end for over 50 årige. Figur 13: I hvilken forstår du svensk? år år år 1 Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj Billedet på den svenske side af sundet er lidt anderledes, idet de ældste er bedst til sprog. Igen skiller de yngste sig markant ud med et ringere sprogkundskab end andre, jf. figur 14. Figur 14: I hvilken forstår du dansk? år år år Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj 7

8 Der er også spurgt ind til arbejdsmarkedsforhold. I dag er det jo godt 90 pct. af pendlerne, der bor i og tager til København eller om morgenen; kun knap 10 pct. pendler den modsatte vej. I denne sammenhæng er det rigtigt interessant, at interessen for at pendle er væsentligt mere ligeligt fordelt. Hele 37 pct. af sjællænderne kunne således godt forestille sig at arbejde i, jf. figur 15. Det er et overraskende stort tal, der muliggør et scenarie, hvor pendlingen over Øresundsbron er væsentligt mere lige eller balanceret end i dag. Figur 15: Ville du søge efter arbejde i /på, hvis du var jobsøgende? Sjællændere Skåninge Spørgsmålet om, hvorvidt folk kunne tænke sig at pendle hænger formentlig sammen med, om man personligt kender nogen, der gør det. Næsten halvdelen af alle kender således folk på den anden side, jf. figur Figur 16: Kender du nogen, der bor i /på? Ja Nej 8

9 Figur 17: Kender du nogen, der arbejder i /på? Ja Nej Figur 18: Kender du nogen, der studerer i /på? Ja Nej 9

10 Lysten (blandt unge) til at studere på den anden side er Sundet er størst på den svenske side, men forskellene er mindre, end man kunne forvente, når man ser på, hvor mange der i praksis krydser Sundet. Lige som på arbejdsmarkedet lægger tallene således op til en mulig udvikling mod et mere balanceret udvekslingsmønster, jf. figur 19. Figur 19: Kunne du forstille dig at studere i /på? Studerer allerede i /på sjælland/har studeret i /på sjælland Nej Ja Til sidst er der spurgt ind til lysten til at flytte bopælen til nabolandet. Her er den andel, som svarer ja, mere begrænset, jf. figur 20. Figur 20: Hvor sandsynligt eller usandsynligt ville det være, at du flyttede til /? Meget sandsynligt Sandsynligt Hverken sandsynligt eller usandsynligt Sjællændere Skåninge Usandsynligt Helt usandsynligt

11 De grunde, som kan få folk til at flytte, er overvejende af økonomisk art, jf. figur 21. (Det har været muligt at anføre op til 3 svar). Figur 21: Hvilke af følgende ville være de vigtigste argumenter for at flytte til /? Andet argument Mindsket trafik Gode muligheder for opstart God integration af borgere Gode skoler og For at flytte sammen med Lav kriminalitet/sikkert og God offentlig transport Stort udvalg af boliger Stort udvalg af restauranter, Mange kulturelle tilbud Attraktive grønne Lavere skat Gode muligheder for at finde Lave boligpriser Lavere leveomkostninger