ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST. - Fokus på et værdigt liv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST. - Fokus på et værdigt liv"

Transkript

1 ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST - Fokus på et værdigt liv Udarbejdet 2013

2 Indholdsfortegnelse En kort introduktion... 2 Opbygning af den etiske profil... 2 Hvorfor en etisk profil? Kerneydelse Den Etiske Metode Hvad er Den Etiske Metode? De tre etiske teorier De fire etiske principper Etiske retningslinjer Relationen mellem medarbejdere og beboere Anvendelse af de etiske retningslinjer i hverdagen Samarbejdsværdierne Samarbejdsværdierne på Specialcenter Vest Lederværdier på Specialcenter Vest Hvad er en god leder Lederværdier Anvendelse af værdisætning på et konkret dilemma Forslag til anvendelse af værdisætningerne i hverdagen Skabelon til ledersparring på ledermøderne Redskaber til at anvende lederværdierne i hverdagen

3 En kort introduktion Den etiske profil for Specialcenter Vest beskriver den fælles etiske- og værdimæssige- ramme for organisationen, hvorved profilen italesætte organisationens implicitte kultur til en tydelig fælles organisatorisk identitet. Den etiske profil er udarbejdet på baggrund af temadage, som blev afholdt i hele Specialcenter Vest i Den etiske profil giver indledningsvis en beskrivelse af sit formål og anvendelse i organisationen. Dernæst præsenteres Den Etiske Metode, der er fundamentet for det fælles arbejde med etik på Specialcenter Vest. Præsentationen og arbejdet med denne tager udgangspunkt i netop Specialcenter Vests etiske retningslinjer, daglige praksis og konkrete dilemmaer. I sidste halvdel er fokusset på implementering af de etiske retningslinjer, og hvordan disse kan anvendes i hverdagen. Disse er udarbejdet i fællesskab med ledere og medarbejdere på Specialcenter Vest. Afslutningsvis præsenteres samarbejds- og lederværdierne, og hvordan disse kan anvendes konkret i hverdagen. Opbygning af den etiske profil Den etiske profil på Specialcenter Vest har til formål at definere en etisk og værdimæssig ramme for centeret. Denne ramme består både af en kerneydelse, etiske retningslinjer samt samarbejds- og lederværdier. Formålet med den etiske profil er at understøtte alle ansatte i at arbejde med etisk refleksion som redskab i dagligdagen. Derfor er den etiske profil bygget op omkring Den Etiske Metode, der er grundlaget for både de etiske retningslinjer samt definitionen af både samarbejds- og lederværdier De etiske retningslinjer er udarbejdet på baggrund af temadage i hele Specialcenter Vest afholdt i Hvorfor en etisk profil? K. E. Løgstrup formulerede i nedenstående citat det etiske grundvilkår, man som pædagogisk medarbejder står i: Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd (K.E. Løgstrup, Den etiske fordring, Gyldendal 1956) Formålet med den etiske profil er for det første at anerkende, at medarbejdernes ansvarstagen i relationen til beboerne skaber paradokser og dilemmaer i deres arbejdsliv, som er en central del af deres arbejdsopgave at løse. Derfor er formålet med den etiske profil og implementeringen af den at gøre Den Etiske Metode til et redskab, der støtter medarbejderne i Specialcenter Vest til at kunne løfte dette ansvar. 2

4 Gennem etisk refleksion og dialog over de fire principper, kan medarbejderne kontinuerligt reflektere over og være i dialog om de dilemmaer og den kompleksitet, som de møder i deres daglige praksis. På den måde kvalificeres den pædagogiske tilgang til beboerne, hvilket understøtter beboerens udvikling og livskvalitet. 1. Kerneydelse Kerneydelsen på Specialcenter Vest er at sørge for, at borgeren har mulighed for at træffe egne valg, hvorved der skabes rum for både selvbestemmelse, integritet, sårbarhed og værdighed. Dermed er medarbejdernes kerneydelse, at de i samarbejde med borgerne bidrager til at italesætte og tydeliggøre, hvad det værdige liv er for den enkelte. Det betyder, at man på Specialcenter Vest er i dialog med borgerne om, hvad det gode liv er, således at man ikke definerer det gode liv ud fra samfundets normer. Slogan (et slogan rummer essensen af kerneydelsen) Specialcenter Vest Fokus på et værdigt liv 2. Den Etiske Metode Det vil være et vilkår for det pædagogiske arbejde på Specialcenter Vest, at man som medarbejder står i dilemmaer, hvor det ikke er muligt at handle rigtigt. Når man er nødt til at handle, selvom der ikke findes et entydigt rigtigt valg, ender det med, at man står i et dilemma. Når man handler, vælger man til - og fra, og den etiske refleksion gør det tydeligere, at alle valg har fravalg. Den Etiske Metode sikrer, at medarbejderne reflekterer over denne kompleksitet - inden de handler, således at handlingerne, så vidt det er muligt, foregår på et etisk kvalificeret grundlag. 2.1 Hvad er Den Etiske Metode? Den Etiske Metode er en konkret måde at finde handlemuligheder på, når man står i et etisk dilemma. Man bliver som medarbejder bevidst om, at man ofte har flere handlemuligheder, end man umiddelbart tror. Den Etiske Metode er med til at vise, at de forskellige handlemuligheder tilgodeser forskellige hensyn i forhold til beboeren. Metoden tager udgangspunkt i tre etiske teorier; nærhedsetik, pligtetik og konsekvensetik, og den etiske analyse af handlemuligheder bruger de fire etiske principper. Både de etiske teorier og de etiske principper er en del af den samlede refleksionsramme, der kvalificerer beslutninger og handlinger. 3

5 2.2 De tre etiske teorier De tre teorier opsummerer tre forskellige etiske standpunkter, man som menneske kan have. Når man taler om, at en handling eller adfærd er etisk forsvarlig eller ej, taler man ofte ud fra en af de tre etiske teorier. Med den viden i hånden kan man analysere sine egne og kollegers holdninger og handlinger i forbindelse med etiske dilemmaer. Nærhedsetik I nærhedsetikken er det den andens behov, der påkalder en handling hos os. En påkaldelse, som vi reagerer på med udgangspunkt i vores egne følelser og empati. Vi handler for at imødekomme behovet hos den anden. Man tager ofte udgangspunkt i intuition, mavefornemmelse og følelser - "Jeg føler". Pligtetik I pligtetikken er det handlingen i sig selv, der kvalificerer, om man handler etisk rigtigt. Man bruger alene sin fornuft til at vurdere om den handling man skal gennemføre, kan gøres til en almengyldig lov. Pligtetikken hæver sig over det subjektive og inddrager love, regler og aftaler i vurderingen. Handlingen skal fornuftsmæssigt, objektivt og uafhængigt af situationen kunne forsvares "Jeg skal". Konsekvensetik I konsekvensetikken handler man rigtigt, hvis man tager udgangspunkt i handlingens konsekvenser. Her bruger man igen sin fornuft, men formålet er at skabe størst mulig nytte og gavn for flest mennesker "Jeg handler frit i forhold til flertallets interesse". 2.3 De fire etiske principper De fire etiske principper handler om de hensyn, som man tager i relationen til andre mennesker. Man handler forskelligt, alt efter om man tager hensyn til en beboers selvbestemmelse eller sårbarhed. Når man som medarbejder på Specialcenter Vest står med et stort ansvar i forhold til den enkelte beboer, er det særligt vigtigt at være bevidst om, at man vælger til og fra, når man arbejder med beboerne. De fire etiske principper og Den Etiske Metode kan være med til at brede paletten af holdninger, handlemuligheder, til- og fravalg ud, så man som medarbejdergruppe kan træffe etisk kvalificerede beslutninger. 3. Etiske retningslinjer De etiske retningslinjer beskriver, hvordan medarbejderne på Specialcenter Vest skal støtte og guide beboerne i hverdagen. Retningslinjerne konkretiserer, hvordan Den Etiske Metode i praksis kan bruges til at skabe øget re- 4

6 fleksion i arbejdet med beboerne 1. Derudover er der efter retningslinjerne redskaber, som kan anvendes i hverdagens etiske refleksion. 3.1 Relationen mellem medarbejdere og beboere 1. Selvbestemmelse betyder, at mennesket har en grundlæggende frihed og ret til at træffe beslutninger på egne vegne. Det enkelte menneske har ret til indflydelse på eget liv og på de beslutninger, der påvirker pågældendes liv og hverdag. Dette betyder, at vi som medarbejdere skal gøre følgende: a. Vi skal understøtte, at den enkelte bliver forstået gennem totalkommunikation samt skabe individuelle kommunikationsmuligheder 2 b. For at sikre borgerens rettigheder, ønsker og behov skal vi arbejde kreativt, nytænkende og anerkendende c. Igennem dialog og åbenhed skal vi arbejde for, at borgeren inddrages som aktør i eget liv og som en ligeværdig medborger ud fra de til enhver tid gældende rammer d. Vi har fokus på det enkelte individs livskvalitet og vi arbejder målrettet med at imødekomme de ønsker, som borgeren har 2. Integritet kommer af det latinske ord integer, der betyder uberørt eller hel. Hensynet til integritet handler om, at der er noget i ethvert menneske, som vi ikke må røre ved med mindre vi får lov. Den personlige integritet er en betegnelse for de fysiske og psykiske grænser, som vi alle har. Dette betyder, at vi som medarbejdere skal gøre følgende: a. Vi møder mennesket ved, at vi i respekt for den enkelte anerkender individets forskellige livsopfattelser, eksempelvis religion b. Vi ser borgerens potentiale og kompetencer c. Vi forsøger at sætte os ind i borgerens livshistorie og livsvilkår for at kunne forstå borgeren på borgerens egne præmisser d. Vi skal støtte op og vejlede på borgerens initiativer 3. Værdighed betyder, at alle mennesker er uendelig værdifulde, unikke og uerstattelige. Ethvert menneske rummer således en værdi, der kommer til syne, når individets værdsættes Dette betyder, at vi som medarbejdere skal gøre følgende: a. Huske på at ethvert menneske er unikt og skal behandles individuelt 1 De etiske retningslinjer er skabt på baggrund af temadagene i efteråret , etiknetværket samt drøftelserne i værdiudvalget 2 Vi skal i vores kommunikation anvende mange forskellige metoder såsom Marte Meo, tegn til tale og visuelle støttesystemer 5

7 b. Observere, hvad der er et værdigt liv for borgeren og agere ud fra borgerens værdier samtidig med, at vi rådgiver borgeren om samfundets normer og regler c. Gribe ind når borgerens værdighed er truet og bekræfte borgerens værdighed d. Se, høre og anerkende den enkelte borger 4. Sårbarhed er både en fysiologisk og en psykisk størrelse, der begge kræver beskyttelse. Vi rummer alle begge former for sårbarhed og har derfor alle brug for beskyttelse af vores sårbarhed i større eller mindre grad. Dette betyder, at vi som medarbejdere skal gøre følgende: a. Sætte ord på sårbarheden uden at vi lader vores egen værdier styre i forhold til borgerens sårbarhed b. Være bevidste om, at vi kompenserer, der hvor borgeren ikke selv kan. c. Være bevidst om, at vores sårbarhed ikke nødvendigvis er borgerens sårbarhed d. Som udgangspunkt have tillid til, at den enkelte borger selv kan sige til og fra e. Observere behov for støtte og respektere samt acceptere, hvis borgerne ikke giver udtryk for at behovet er tilstede. 4. Anvendelse af de etiske retningslinjer i hverdagen De etiske retningslinjer kan anvendes overalt i hverdagen, når medarbejdere befinder sig i etiske dilemmaer. Men for at de etiske retningslinjer bliver en del af hverdagen er det vigtigt at inddrage dem struktureret i dilemmadrøftelser ved for eksempel personalemøder, kvartalsdilemmaer og daglige refleksioner. Nedenfor er forslag til, hvordan man kan anvende dem på disse måder. A) Personalemøder: Et fast punkt på møderne med en fastsat tid Sørg for at punktet kommer tideligt på, da det sikrer, at der er tid til punktet samt farver resten af mødet efter etikken Personalet skiftes til at fremlægge en case til dialog, eller der bringes en case frem fra en fælles case-kasse Husk at hold fokus på en faglig dialog og refleksion og ikke løsninger 6

8 B) Kvartalsdilemma Etikambassadørerne sender dilemmaer til de pædagogiske konsulenter, som hver 3. måned samler op til et fælles dilemmakatalog Etikambassadørerne mødes i deres faglige netværk hver 3. måned Hver 3. måned udvælges et dilemma til netværksportalen til fælles diskussion, således at det bliver et aktivt forum Etikambassadørerne udvælger et dilemma til lederne, som ledergruppen drøfter, således at de også øver sig og træner anvendelsen af Den Etiske Metode. C) Daglig refleksion Der skabes refleksionstid til at anvende principperne, når der er tid Refleksion over den daglige dokumentation både i forhold til internt og ekstern anvendelse. De store dilemmaer lægges i case-kassen og drøftes af hele gruppen på P-møder 5. Samarbejdsværdierne Specialcenter Vest er en værdibaseret organisation, hvor der er plads til selvledelse på de enkelte afdelinger. Samtidig er Specialcenter Vest et center, der har en fælles kultur og identitet, hvor der er grænser for, hvor langt man kan gå i sin selvledelse. Disse grænser er på Specialcenter Vest, ud over den generelle lovgivning på området, defineret gennem de etiske retningslinjer og gennem samarbejdsværdierne Modig, Tydelig, Kompetent og Med Glæde. Samarbejdsværdierne er Slagelse kommunes værdier, som i forhold til Specialcenter Vest er defineret af værdiudvalget ud fra strukturen - samarbejdet med borgerne, med kollegaerne og med organisationen. 5.1 Samarbejdsværdierne på Specialcenter Vest MODIG: Vi tør at give slip og lade borgeren selv bestemme. Vi tør tale direkte og åbent til og med hinanden. Vi tør tage ansvar for vores handlinger og vi har mod til at handle. Vi tør tage nye udfordringer op og gå imod strømmen. Vi tør udfordre eksisterende vaner og holdninger. Vi tør udfordre organisationen og Slagelse kommune. TYDELIG: Vi er tydelig i vores dokumentation i respekt for borgerens integritet og livshistorie. Vi er tydelige i vores arbejde med medborgerskab. 7

9 Vi er som kollegaer tydelige på vores grænser, samtidig med at vi er villige til at udvikle dem. Vi er tydelige på, hvorfor vi gør, som vi gør, og vi kommunikerer direkte til vores kollegaer Som organisation har vi en tydelig profil, vision og mission, og vi er transparente i vores informationsniveau KOMPETENTE: Vi er kompetente til at varetage en given opgave, samtidig med at vi ikke er eksperter i andres liv. Vi har ikke kun fokus på målet, men også på vejen mod målet gennem etisk refleksion. Vi er bevidste om egne kompetencer og har respekt for vores kollegaers kompetencer, således at vi tværfagligt kan skabe den bedste kvalitet for borgerne. Vi er bevidste om vores egne begrænsninger og søger så vidt muligt sparring og læring fra vores kollegaer. Som organisation er vi bevidste om, hvilke kompetencer vi har brug for i organisationen som helhed og arbejder målrettet efter at opnå de rette kompetencer MED GLÆDE: Vi er bevidste om, at vores humør påvirker borgernes humør og at vi i vores overlap ikke skal tage defintionsmagten i forhold til borgerne Vi løfter som kollegaer i flok, og gør hver især hvad vi kan for det gode arbejdsmiljø. Vi viser hinanden gensidig respekt, så der er rummelighed og plads til den gode tone. Som organisation italesætter vi de små og store glæder, og deler dem til fælles gavn. 6. Lederværdier på Specialcenter Vest På Specialcenter Vest er der to værdisæt. Det ene værdisæt handler om samarbejde på alle niveauer, og det sidste handler om et særlig værdisæt for ledelsen. Lederværdierne er ikke for at hæve lederne over andre arbejdsfunktioner i organisationer, men som en forventningsafstemning til medarbejderne i forhold til, hvad de kan forvente af deres ledelse. Det at være en moderne leder er en kompleks opgave både i forhold til at indgå i relation med andre, men også til at bidrage til en fælles kultur. Lederen skal både være rollemodel for kulturen og samtidig sætte rammer for kulturen med de muligheder der er gældende i en værdibaseret organisation. For ligesom det kendte citat siger, at ingen kæde er stærkere end det svageste led, så er etikken i en organisation heller ikke stærkere end de handlinger, der bliver udført i organisation. Lederen har således både et ansvar for hvilken etik, han selv udlever, men også ansvar for den etik hans/hendes medarbejdere udøver. En moderne leder skal således stadigvæk gå foran, men lederen bliver også nød til at se sig tilbage og sikre sig, at der er nogle, der følger efter. Som det siges: Den som tror, at han er en god leder, uden at der er nogen som følger ham, er bare ude at gå en tur. I forhold til at skabe rammer for ledelsen på Specialcenter Vest har lederne selv defineret en værdimæssig ramme, som de leder inden for, der er med til at sikre deres egen etik samt medarbejdernes følgeskab. Den værdimæssige ramme be- 8

10 står af tre værdisætninger, som anvendes på et konkret dilemma for at vise, hvordan værdisætningerne skal bruges i praksis. Afslutningsvis har lederne på Specialcenter Vest udviklet redskaber, der kan sikre ledersparringen på tværs af organisationen. Værdierne tages op til evaluering både i deres definition og deres praktiske anvendelse til ledermødet i april. 6.1 Hvad er en god leder For at være en god leder ud fra et etisk perspektiv skal man kunne skifte mellem nærhedsetik, pligtetik og konsekvensetik alt efter, hvad situationen kalder på. De tre etiske teorier har forskelligt fokus på, hvad en god leder er. Nedenfor har vi defineret de forskellige kompetencer, som en leder skal rumme, for at kunne lede medarbejderne mod et fælles mål (kerneydelsen) i forhold til de tre etiske teorier. Etik En nærhedsetisk god leder En pligtetisk god leder En god konsekvensetisk leder Definition af god leder Er nærværende, relationel, anerkendende og forstående. Bevarer jordforbindelsen, situationsbestemt leder, og en leder der vil sine medarbejdere. En leder der kan give en undskyldning troværdig på det, som man kan være troværdig om, ærlig og bevidst om den gensidige afhængighed. Er tilgængelig, et godt forbillede og giver god sparring. Er vedholdende, handler som man siger, tænker på udvikling, skærer igennem og er handlekraftig. Er handlingsorienteret og kan definere visionen og missionen Har et godt overblik og kan bevare det. Tro over for de politiske beslutninger uden at være ukritisk loyal. Er god til at administrere og styre økonomien. Er god til at skabe forandring, når det er nødvendigt, og kan agere i kaos. 9

11 6.2 Lederværdier Som ledere på Specialcenter Vest er der plads til, at der er forskellige lederstile. Samtidig er der en fælles identitet, der gør at alle ledere anvender nedenstående værdisætninger i deres praktiske virke (sætningerne er ikke endelig besluttet): A. DIALOG og RESPEKT: Med udgangspunkt i dialog og gensidig respekt vil der opstå mulighed for nye handlinger, der skaber ressourcer for kerneydelsen. B. RUMMELIGHED og UDVIKLING: Vi respekterer, at vi har forskellige kompetencer og ansvarsområder, samtidig med at vi kontinuerligt har fokus på at øge og udvikle kompetencerne i forhold til kerneydelsen. C. TILLID og ANSVARLIGHED: Vi har tillid til, at vi har ansvarlige medarbejdere, der skaber kompetente løsninger, som stemmer overens med kerneydelsen 6.3 Anvendelse af værdisætning på et konkret dilemma Værdisætningerne for lederne har til formål at danne retning for lederne, således at der både er plads til forskellige lederstile, samtidig med at en fælles identitet bevares. Nedenfor er en fiktiv case, hvor værdisætningerne er anvendt til at angive en retning for lederens handlemuligheder. Nogle medarbejdere henvendte sig til mig for at vise mig, hvad en langtidssygemeldt kollega skriver på Facebook om, hvad hun går og laver. De synes bare lige jeg skulle vide det, inden jeg skulle have omsorgssamtale med hende. De sagde også, at de følte sig til grin, når hun sådan går der og hygger sig, mens vi knokler. Skal jeg se, hvad de vil vise mig? Skal jeg tage stilling til det, hun skriver? Skal jeg bruge det i den efterfølgende omsorgssamtale? I forhold til værdisætning C så har vi tillid til, at der på Specialcenter Vest er ansvarlige medarbejdere. Derfor spørger lederen medarbejderen, hvorvidt de har tillid til deres kollega, og hvordan de selv ville have det, hvis det var dem, der var sygemeldt. Når lederen spørger medarbejderne er han/hun reelt nysgerrig på medarbejdernes tanker, fordi lederen har tillid til, at medarbejderne er ansvarlige og kompetente. Derudover kan lederen være nysgerrig på, hvorvidt den Etiske Profil er godt nok implementeret i afdelingen. I forhold til værdisætning A går lederen efterfølgende i dialog med medarbejderne for i gensidig respekt at finde ud af, hvad henvendel- 10

12 sen egentlig handler om. Oplever de, at der ikke er medarbejdere nok og er der noget, som de har brug for. Hvis lederen gennem dialogen oplever, at der er nogle særlige udfordringer medarbejderne står med, så inddrages værdisætning B i forhold til, hvem der har de bedste kompetencer i denne henseende. 6.4 Forslag til anvendelse af værdisætningerne i hverdagen For at værdisætningerne ikke bare bliver et dødt dokument i skrivebordsskuffen, er det vigtigt, at værdisætningerne bliver italesat i lederteamet og blandt medarbejderne. Lederne skal således altid være i stand til at forklare, hvordan de i givne situationer har anvendt værdisætningerne i deres refleksion over, hvad de skulle gøre. Nedenfor har I selv udarbejdet nogle redskaber til, hvordan værdisætningerne kan anvendes i hverdagen: 1. Skabelon til ledersparring på ledermøder 2. Anvende lederværdierne i hverdagen evt. MU-samtaler 3. Ledersparring uden for ledermøderne 6.5 Skabelon til ledersparring på ledermøderne For at lederværdierne kan blive et levende redskab på Specialcenter Vest, er det nødvendigt, at lederne øver sig på at anvende lederværdierne på ledermøderne. Anvendelsen af lederværdierne skal ske på ledermøderne, hvor lederne skiftes til at have en case/dilemma med. Der skal således til næste gang udvikles en liste over ledergruppen, hvor man skiftes til at tage cases med. Casene skal sendes til ledergruppen en uge før ledermødet, så alle har mulighed for at forholde sig til det. Casen skal drøftes ved hjælp af værdierne, hvilket kan gøres ved at sætte værdierne ind i et skema. Lederne skiftes til at være tovholder på drøftelsen af den indsendte case. Vigtigt at lederne aftaler en fælles kontrakt, hvor det bliver tillladt: a) At stoppe op og tjekke om vi anvender værdierne b) At tovholderen fastholder refleksionen, så det ikke bliver løsningsforslag Interessenter Dialog og respekt Rummelighed og udvikling Tillid og ansvarlighed 11

13 Målet med sparringen: Øge professionalismen Sikre sig at man anvender værdierne og kommer hele vejen rundt Øger den faglige kvalitet ved at inddrage hinandens refleksioner 6.6 Redskaber til at anvende lederværdierne i hverdagen Nedenfor er redskaber, hvor lederværdierne og etikken kan inddrages i hverdagens arbejde. A) MU-samtaler Inddragelse af etikken og lederværdierne i MU-samtaler tages op i en arbejdsgruppe. I denne arbejdsgruppe skal man overveje følgende: - Hvad formålet med MU-samtalen er: er det udvikling af medarbejderen, eller er det trivsel, eller begge dele - At spørgsmålene er konkrete og tager udgangspunkt i medarbejdernes hverdag - Hvilken udvikling er der tale om? Er der både tale om udvikling af den etiske bevidsthed og samtidig specifikke kompetencer? B) Ledersparring uden for ledermøderne: Nedenfor er en skabelon til, hvordan man kan lave ledersparring uden for ledermøderne, således at ledersparring kan fungere på flere måder og tidspunkter på Specialcenter Vest. Målet er, at lederne gennem sparringen skal lære af hinanden, bidrage til at skabe en fælles kultur og på sigt gøre ledersparring til en naturlig del af ledelsesopgaverne på Specialcenter Vest. Nederst i dette dokument er en skabelon, som man kan printe ud inden ledersparringen. Vejledning til skabelon: Rammen 1. Man fortæller lidt om sig selv og hvilke behov, man har i forhold til sparring 2. Man kommer med uddybende spørgsmål, så man forstår casens indhold og bagvedliggende tanker Refleksion: 1. Man spørger ind til, hvilke etiske principper der er i spil i casen? 2. Man spørger, hvilke principper der er vigtige for den anden og hvorfor de er vigtige? Ny handlemuligheder Opsummering af, hvordan man kommer videre Kan man ved hjælp af refleksionen nå frem til en best practice i forhold til værdierne på Specialcenter Vest? Tager man det fra refleksionen, som man kan bruge? Skal man mødes igen og drøfte mere? 12

14 C) Dilemmakatalog: Dilemmakataloget er en samling af klassiske dilemmaer, som man ved lejlighed kan drøfte på ledermøderne for at lave forslag til mulige handlinger i forhold til dilemmaerne, som vil passe til lederværdierne på Specialcenter Vest. Medarbejderdilemmaer: Er det i orden, at der kun er nogle, der kan udføre visse opgaver. Hvor mange kan melde pas på en opgave? Er det i orden, at medarbejderne giver mere fokus til de borgere med højere funktionsniveau end til de borgere med lavere funktionsniveau? Hvordan skal vi, som ledere, forholde os til de politiske beslutninger, der træffes i forvaltningen. Hvor loyale skal vi være? Faglige dilemmaer: Hvordan arbejder vi videre med en medarbejdergruppe, der ofte siger - Det har vi prøvet før. Lederdilemmaer: At skabe rum for ledersparring når vi endnu ikke har kendskab og tryghed til hinanden. Sikre os at ledersparring foregår på en måde, der skaber tryghed og tillid. Forslag til spørgsmål: Hvad fungerer godt i dit team i forhold til borgerne? Hvad fungerer godt for dig? Hvad vil du gerne blive lidt bedre til? Hvad kunne du tænke dig, at I blev bedre til i dit team? Praktisk: Ledersparringer skal ske hver tredje måned af tre timers varighed (halvanden time til hver case). Lederne skiftes til at komme til sparring hos hinanden. Lederne sender en case til hinanden minimum en uge i forvejen 13

15 Skabelon til ledersparring mellem to ledere Målet med ledersparringen er at udvikle sin ledelsespraksis og få nye handlemuligheder. Der er halvanden time til hvert lederdilemma Ramme: 1. Fortæller lidt om dig selv og hvilke behov, du har, i forhold til sparring 2. Kom med uddybende spørgsmål til at forstå casens indhold og bagvedliggende tanker Refleksionsrum: 3. Hvilke etiske principper ser du er i spil i denne case? 4. Hvilke principper er vigtige for dig og hvorfor? Produktionsrum Her er nogle overvejelser man kan gøre sig, inden man går kommer til løsningsforslagene. Opsummering om hvordan man kommer videre Kan man ved hjælp af refleksionen nå frem til en best practice i forhold til værdierne i Specialcentervest? Tager man det fra refleksionen, som man kan bruge? Skal man mødes igen og drøfte mere? A. DIALOG og RESPEKT: Med udgangspunkt i dialog og gensidig respekt vil der opstå mulighed for nye handlinger, der skaber ressourcer for kerneydelsen. B. RUMMELIGHED og UDVIKLING: Vi respekterer, at vi har forskellige kompetencer og ansvarsområder, samtidig med at vi kontinuerligt har fokus på at øge og udvikle kompetencerne i forhold til kerneydelsen. C. TILLID OG ANSVARLIGHED: Vi har tillid til, at vi har ansvarlige medarbejdere, der skaber kompetente løsninger, som stemmer overens med kerneydelsen 14

Københavns kommune, Socialforvaltningen. Fagligt etikgrundlag. CenterCampo

Københavns kommune, Socialforvaltningen. Fagligt etikgrundlag. CenterCampo Københavns kommune, Socialforvaltningen Fagligt etikgrundlag CenterCampo CenterCampo 20-08-2013 Fagligt etikgrundlag i CenterCampo Opbygning af det faglige etikgrundlag Det faglige etikgrundlag skal ruste

Læs mere

FORMÅL MED PROCESSEN

FORMÅL MED PROCESSEN FORMÅL MED PROCESSEN * At få fokus på de etiske dimensioner i forbindelse med udviklingen af inkluderende fællesskaber * At bestyrelsesmedlemmer og ledere får et fælles etisk sprog at kommunikere om inklusion

Læs mere

Den fri Hestehaveskole

Den fri Hestehaveskole Den fri Hestehaveskole Anerkendende refleksion - ET GODT PÆDAGOGISK VÆRKTØJ I MANGE SAMMENHÆNGE Pædagogiske grundantagelser ü Trivsel og selvværd er forudsætninger for læring. ü Det er vigtigt at gå med

Læs mere

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Kommunikere tydeligt Være rollemodel Være fagligt stærk Resultatansvar Sikre samskabelse Arbejde strategisk Være innovativ Samarbejde på tværs Ledelses- og medarbejdergrundlag Nyt Ledelses- og medarbejdergrundlag

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Værdighedspolitik Indholdsfortegnelse

Værdighedspolitik Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord...2 Derfor en værdighedspolitik... 2 Hvorfor værdighed... 2 Værdighed i Gribskov Kommune er:...2 Formål...4 Visioner og hvordan de opnås...5 Livskvalitet...5 Selvbestemmelse...

Læs mere

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud

Pædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling

Læs mere

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er

Læs mere

VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER

VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER BOFORMEN SKOVVÆNGET VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER 1.1 1.1.1 GRUNDELEMENTER LOGO Region Nordjyllands logo Logoet er Region Nordjyllands visuelle ankerpunkt og det primære identitetsbærende designelement.

Læs mere

Kulturen på Åse Marie

Kulturen på Åse Marie Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem

Læs mere

Hvordan skaber man arbejdsglæde og øget nærvær?

Hvordan skaber man arbejdsglæde og øget nærvær? Kontaktperson: Arbejdsmiljøkonsulent Bente Fjordside Administrativt Center Hospitalsenheden Vest tlf. 9912 5014 e-mail: abfj@ringamt.dk Referencer: Værdigrundlaget for Ringkjøbing Amt: www.ringamt.dk publikationer

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene

Læs mere

Personalepolitisk grundlag

Personalepolitisk grundlag Personalepolitisk grundlag Baggrund Køge Kommune er rammen om en mangfoldighed af opgaver og fagligheder, som ledes af ét byråd valgt af kommunens borgere. Vi er én arbejdsplads med meget forskellige arbejdsvilkår

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune Tirsdag den 1.november 2011 fra kl. 13.30 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg på Ortved Plejecenter.

Læs mere

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK

DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Værdier. Plejehjemmet Falkenberg. et godt sted at være! www.falkenberg.helsingor.dk 12. Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Falkenberg

Værdier. Plejehjemmet Falkenberg. et godt sted at være! www.falkenberg.helsingor.dk 12. Center for Omsorg og Ældre. Plejehjemmet Falkenberg Center for Omsorg og Ældre Plejehjemmet Falkenberg Værdier på Plejehjemmet Falkenberg Center for omsorg og ældre Plejehjemmet Falkenberg Falkenbergvej 30 A 3140 Ålsgårde tlf.: 4928 1501 - fax: 4928 1512

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

Børnehaven Stribonitten - 1 -

Børnehaven Stribonitten - 1 - Børnehaven Stribonitten - 1 - Profil Børnehaven Stribonitten her har hjertet plads. Børnehaven Stribonitten har til huse i to dejlige afdelinger, afdeling Münstervej med 22 børn og afdeling Øster Allé

Læs mere

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011

Pædagogiske udviklingsplaner i Dagplejen 2009-2011 Indholdsfortegnelse: Forord og indledning: Periode for arbejdet med Pædagogiske udviklingsplaner side 2 Hvem har udarbejdet PUP side 2 Hvor, af hvem og med hvilket formål arbejdes med PUP side 2 Arbejdet

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

Håndbog i Praktikuddannelsen

Håndbog i Praktikuddannelsen Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse Februar 2016 revideres Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 3 Den assistents fagprofil... 4 Læring i uddannelsen... 4 Talentspor og fag

Læs mere

Velfærdspolitik. Voksen- og ældreområdet. Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141

Velfærdspolitik. Voksen- og ældreområdet. Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141 Velfærdspolitik Voksen- og ældreområdet Revideret den 23. februar 2016 Dokument nr. 480-2016-140791 Sags nr. 480-2015-107141 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 Vision og fokusområder... 4 VÆRDIER... 5

Læs mere

Velkommen til bostedet Welschsvej

Velkommen til bostedet Welschsvej Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan ] 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

SAMTALE OM KOST & MOTION

SAMTALE OM KOST & MOTION SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige

Læs mere

NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING

NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD. Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING NY VIRKELIGHED NY VELFÆRD Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Medarbejdergrundlag SAMMEN OM UDVIKLING Kære medarbejder i Odense Kommune Du sidder nu med Odense Kommunes medarbejdergrundlag Sammen om

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER Etisk Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER ETISK VÆRDIGRUNDLAG FOR SOCIALPÆDAGOGER SOCIALPÆDAGOGERNE 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen i 2004 Etisk Værdigrundlag for Socialpædagoger.

Læs mere

PROGRAM. Hvordan kan vi understøtte inklusionsarbejde med etisk kvalitet?

PROGRAM. Hvordan kan vi understøtte inklusionsarbejde med etisk kvalitet? PROGRAM * 17.00-17.45: Oplæg om etik og inklusion * 17.45-18.10: Pause og mad på bordene * 18.10-18.50: Dilemmaspil * 18.50-19.15: Fælles dialog ud fra dilemmaspillet * 19.15-19.30: Film om inklusion fra

Læs mere

Sådan skaber du dialog

Sådan skaber du dialog Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Etisk forventningskatalog

Etisk forventningskatalog LOS De private sociale tilbud Etisk forventningskatalog Gældende for samtlige af LOS medlemmer LOS 24-02-2015 Indhold Indledning... 3 Formål med LOS etiske forventningskatalog... 3 Værdigrundlag... 3 Professionalisme...

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4 Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5

Læs mere

Klatretræets værdier som SMTTE

Klatretræets værdier som SMTTE Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.

Læs mere

Sammen om det gode liv

Sammen om det gode liv Sammen om det gode liv Silkeborg Kommune Værdighedspolitik 2016-2017 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse...

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Lokal udviklingsplan for

Lokal udviklingsplan for Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 Indledning Vi har på vegne af Næstved Kommune aflagt tilsynsbesøg på Symfonien. Generelt er formålet

Læs mere

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

HR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk

Læs mere

God ledelse. i Sorø Kommune

God ledelse. i Sorø Kommune God ledelse i Sorø Kommune God ledelse i Sorø Kommune Sorø Kommune er en værdibaseret organisation. De fælles værdier skal gennemsyre det daglige samspil mellem ledere, medarbejdere, brugere og borgere.

Læs mere

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes

Læs mere

Bocenter Sydvest Virksomhedsplan 2015-2016. Version 20150603

Bocenter Sydvest Virksomhedsplan 2015-2016. Version 20150603 Bocenter Sydvest Virksomhedsplan 2015-2016 Version 20150603 1 Om Bocenter Sydvest INDLEDNING Bocenter Sydvest dækker en bred vifte af botilbud til borgere med udviklingshæmning og med betydeligt og varigt

Læs mere

Ledelse, der gør en forskel. Anette Kureer

Ledelse, der gør en forskel. Anette Kureer April, 2016 , Cand. psych. Har arbejdet i den offentlige forvaltning i 25 år - Heraf de seneste 15 som leder og forvaltningschef Things work out best for those who make the best of how things work out

Læs mere

Frivillighedsguide - UDKAST. En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune

Frivillighedsguide - UDKAST. En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune Frivillighedsguide - UDKAST En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune En guide for frivillige og medarbejdere Sæt gang i det gode samarbejde Har du evt. sammen med andre en idé

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO. Værdigrundlag. Idræts SFO Universet Tilst Skole Vores værdigrundlag er et dynamisk stykke arbejdspapir Værdierne er grundlaget,visioner er der hvor vi vil hen, og kan opfattes som vejledninger i den retning

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence

Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence Udvikling- og Uddannelsesprogram Second Sight System Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence Indholdsfortegnelse Baggrund side 3 Mål med uddannelsesforløbet side 3 Vision Styrker Mål Procesforløb side

Læs mere

Ledelsesprofil. Gribskov Bo og Støttecenter. Formålet med lederværdierne: Indholdet i dette dokument

Ledelsesprofil. Gribskov Bo og Støttecenter. Formålet med lederværdierne: Indholdet i dette dokument Ledelsesprofil Gribskov Bo og Støttecenter Formålet med lederværdierne: Gribskov Bo og Støttecenter er en værdibaseret organisation, hvor der er plads til at hvert team udvikler en individuel kultur. Denne

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Stine Clasen, Konsulent, Århus Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Udgangspunkt På det helt store lærred er der på en lang række områder brug for nye paradigmer og nye handlinger. På sundhedsområdet,

Læs mere

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? DIALOG # 13 Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper. Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august

Læs mere

Børnehuset Skovtroldenes Værdigrundlag

Børnehuset Skovtroldenes Værdigrundlag Børnehuset Skovtroldenes Værdigrundlag Med udgangspunkt i Skanderborg kommunes 6 værdier Engagement: Vi er nærværende og skaber tryghed for det enkelte barn Vi er omsorgsfulde og imødekommende overfor

Læs mere

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.

Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode liv i Holmegårdsparken.

Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode liv i Holmegårdsparken. HOLMEGÅRDSPARKEN MÅL & VÆRDIER Holmegårdsparkens værdier er indlejret i vores målsætning for Det gode liv i Holmegårdsparken. Forudsætningen for Det gode liv i Holmegårdsparken er, at alle arbejder for

Læs mere

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til

En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Gødvad Plejecenter, Silkeborg Kommune. Tirsdag den 6. december 2011 fra kl. 10.00

Uanmeldt tilsyn på Gødvad Plejecenter, Silkeborg Kommune. Tirsdag den 6. december 2011 fra kl. 10.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Gødvad Plejecenter, Silkeborg Kommune Tirsdag den 6. december 2011 fra kl. 10.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Gødvad Plejecenter.

Læs mere

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021 Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Hold 1, 2014. LOGBOG. 2. Samling. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014. LOGBOG. 2. Samling. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG. 2. Samling Denne

Læs mere

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

Børn med særlige behov: Hvad har vi gjort for at inkludere dem i fællesskabet.

Børn med særlige behov: Hvad har vi gjort for at inkludere dem i fællesskabet. Evaluering læreplaner Spirerne 2009 2011. Udarbejdet marts 2012. Temaerne: Barnets alsidige personlige udvikling, sprog og natur og naturfænomener. Læringstema: Fri for mobberi. Status: Tiltag. Intern

Læs mere

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.

Læs mere

Kompetenceprofiler for

Kompetenceprofiler for Kompetenceprofiler for medarbejder, teams, afdelingsleder og direktør Vi spiller hinanden gode på vores forskellige niveauer 13. januar 2015 1 MEDARBEJDER PRIORITET Som medarbejder skal jeg levere løsninger

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

I forbindelse med projektet den attraktive arbejdsplads DAP har teamet gennemført 4 uddannelsesdage med fokus på

I forbindelse med projektet den attraktive arbejdsplads DAP har teamet gennemført 4 uddannelsesdage med fokus på Institution: Trye Team: Trye Observationsdato: Den attraktive arbejdsplads 2. DAP rapport I forbindelse med projektet den attraktive arbejdsplads DAP har teamet gennemført 4 uddannelsesdage med fokus på

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Dagplejen i Aalborg Kommune som pilotinstitution i Ny Nordisk Skole Præsentation af dagplejen i Aalborg Kommune 767 dagplejere opdelt i 4 områder Ca. 2500 børn 33 dagplejepædagoger 11 ledere Film om Ny

Læs mere

15-10-2012. Socialforvaltningen CenterCampo. Når forandringernes vinde blæser, må mulighedsrummet ommøbleres. Hovedpointer:

15-10-2012. Socialforvaltningen CenterCampo. Når forandringernes vinde blæser, må mulighedsrummet ommøbleres. Hovedpointer: Socialforvaltningen CenterCampo Når forandringernes vinde blæser, må mulighedsrummet ommøbleres. Hovedpointer: Alle forandringer påvirker det handlerum /mulighedsrum, vi som ledere agerer i. Der genereres

Læs mere