Dansk Voksen Diabetes Database

Transkript

1 Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) National årsrapport marts februar 2012 Version august 2012

2 2 Henvendelse vedr. rapporten til: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest c/o Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, DK-8200 Aarhus N Telefon: (+45) Fagligkvalitet@rm.dk Web-adresse:

3 3 Indholdsfortegnelse FORORD 4 STYREGRUPPENS MEDLEMMER 8 INDLEDNING 9 OVERSIGT OVER INDIKATORER 10 KORT OM DATAGRUNDLAGET 11 RESULTATER 13 Resultatoversigt 14 Indikator 1a. Andelen af diabetespatienter, som mindst én gang om året har fået målt HbA 1c 15 Indikator 1b. Andelen af patienter med type 2 diabetes med HbA1c 7 %, som ikke er sat i antidiabetisk behandling 23 Indikator 2a. Andel af diabetespatienter, som mindst én gang om året har fået målt blodtryk 32 Indikator 2b. Andelen af patienter med diabetes med blodtryk > 140/90, som ikke er sat i antihypertensiv behandling 40 Indikator 3a. Andel af patienter over 30 år, som mindst hvert 2. år har fået målt LDLkolesterol 54 Indikator 3b. Andelen af type 2 diabetikere over 40 år med LDL-kolesterol over 2,5 som ikke er sat i lipidsænkende behandling 62 Indikator 4a: Andel af diabetespatienter, som mindst hvert 2. år er blevet undersøgt for albuminuri 72 Indikator 4b. Andelen af patienter med diabetes med mikro- eller makroalbuminuri som ikke er sat i behandling med ACE-hæmmer/ATII-receptor antagonist 80 Indikator 5a: Andel af diabetespatienter, som mindst hvert 2. år har fået foretaget øjenundersøgelse 89 Indikator 5b: Andel af diabetespatienter, som mindst hvert 4. år har fået foretaget øjenundersøgelse 97 Indikator 6: Andel af diabetespatienter, som mindst hvert 2. år har fået foretaget fodundersøgelse 106 All-or-None indikator 115 BILAG 1: DATAGRUNDLAG OG INDIKATORBEREGNING 119 Databasekomplethed 119 Patientgrundlag for de enkelte indikatorer 124 BILAG 2. VEJLEDNING I FORTOLKNING AF RESULTATER. 127 BILAG 3. PROGNOSTISKE FAKTORER 129 BILAG 4: SUPPLERENDE ANALYSER OG RESULTATER 142 Supplerende analyse 1x og 1y 143 Supplerende oplysning - diabetesvarighed 155 Supplerende oplysninger om aktuel behandling 158 Supplerende oplysninger omkring fordelingen af målte værdier 172

4 4 Formålet med den nationale årsrapport er at belyse: Om kvaliteten af den danske diabetesbehandling opfylder de fastlagte standarder Om der er betydende variation i behandlingen mellem regioner og intraregionalt, i den forbindelse findes der i årsrapporten sammenlignelige indikatorsæt for de foregående to år. Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) er nu nedlagt og NIP-diabetesdatabasen er overgået til at blive en klinisk database under Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), og navnet på databasen er ændret til Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) pr. 1. januar Databasen har dog fået en bevilling, som sikrer at samarbejdet med det tidligere NIP-sekretariat, nu Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest (KCKS-Vest), fortsætter nogenlunde som tidligere. Der er tidligere udgivet både en version af rapporten for sundhedsfaglige og en borgerrettet version. Det skønnes at den borgerrettede version ikke bidrager med væsentlig information i forhold til den sundhedsfaglige version, hvorfor styregruppen har besluttet kun at offentliggøre nærværende sundhedsfaglige årsrapport. Indberetninger For perioden er der modtaget indberetninger fra landets diabetesambulatorier hvilket er nogenlunde det samme som sidste år. Renset for nyhenvisninger og en lille gruppe dobbeltregistreringer svarer dette til patientforløb hvilket er svarende til sidste år. Indberetningerne er desuden i stigende omfang automatiserede således at under 20% indberettes ved indtastning i Klinisk Måle System (KMS). Det er essentielt for databasen at indberetningerne til denne giver et retvisende billede af den kliniske virkelighed. I dette års rapport har brugerne af indberetningssystemet DiabetesRask i Region Hovedstaden ydet en stor indsats for at fjerne afsluttede patienter i indberetningssystemet med en klar forbedring af indikatoropfyldelsen til følge, hvor man i foregående år havde set en forurening af de enkelte afdelingers resultater pga. afsluttede patienter. En henvendelse fra Køge Sygehus indikerer at en lignende problematik gør sig gældende for denne afdeling i denne årsrapports resultater. Det må derfor på det kraftigste anbefales, at hver enkelt afdeling, der gør brug af automatiseret indberetning, undersøger om den indberettede patientpopulation er den rette og eventuelt kontakter systemleverandøren for yderligere oplysninger omkring afslutningen af patienter indberettet til databasen. I almen praksis er der en stor stigning i antallet af indberetninger efter at den nye overenskomst er indført. Der er således indberettet mod sidste år godt indberettede patienter fra primærsektoren. Da der skal mindst 2 indberetninger til før patienten indgår i opgørelserne i DVDD indgår der i år patienter. Dette tal vil dog stige kraftigt de følgende år. Det skal ses i forhold til at 80% af alle patienter med type 2 diabetes formodes behandlet i almen praksis. Der er således fortsat kun et relativt lille antal patienter fra praksis, der indgår i årets opgørelse. Det forventes med den ny overenskomst, at alle praksis er tilknyttet datafangst fra april 2013 og at alle patienter dermed indberettes fra Da patienter fra praksis skal have to årsstatusindberetninger for at indgå i afrapporteringen fra DVDD, kan vi forvente at praksispatienter fuldt kan medgå i rapportens opgørelser senest fra Dermed vil der være skabt et solidt grundlag for at vurdere den samlede kvalitet af diabetesbehandlingen i Danmark. Databasekompletheden Databasekompletheden er generelt god for diabetesambulatorierne og er i Region Hovedstaden, Sjælland, og Midtjylland henholdsvis 90, 93, og 95%. Mange regioner har gjort et stort arbejde med at validere databasekomplethedsopgørelserne samt kontrollere data og dermed hjulpet til at øge både database- og datakomplethed og dermed kvaliteten. Af tekniske grunde kan databasekomplethed ikke opgøres for hele Region Syddanmark, men ligger på 93% hvor den kan opgøres. I Region Nordjylland har der været tekniske

5 5 problemer med indberetningerne og her er databasekompletheden 76%, hvilket er klart under landsgennemsnittet, men dog velforklaret på grund af implementering af nyt lokalt IT-system. Det forventes derfor, at databasekompletheden vil forbedres betydeligt for Region Nordjylland næste år. Samlet for hele landet vurderes dækningsgraden så høj, at resultaterne giver et retvisende billede af den samlede behandling i diabetesambulatorierne På denne baggrund kan det konkluderes at: Diabetesambulatorierne indrapporterer til DVDD og de fleste enkeltafdelinger har en komplethed over 90%. Der er dog stadig enkeltafdelinger i alle regioner, som ikke lever op til regionens øvrige niveau. Der indberettes nu systematisk fra alle regioner til DVDD. Rigshospitalets Medicinsk Endokrinologiske Klinik arbejder på snarest at blive tilsluttet med en datafangstløsning, og er eneste afdeling der ikke indberetter. Antallet af registrerede diabetespatienter vil de kommende år stige betragteligt. Behandlingskvaliteten Behandlingskvaliteten belyses primært på basis af de seks procesindikatorer, der relaterer sig til undersøgelse af patienter med diabetes (a-indikatorerne). Der afrapporteres dog også, som supplerende opgørelser, f.eks. detaljerede informationer om fordelingen af blodtryk, lipider og blodglukose. Endelig er behandlingskvaliteten belyst gennem behandlingsintensitet overfor udvalgte undergrupper med begyndende sendiabetiske komplikationer eller med dårligt reguleret diabetes (b-indikatorerne). Der er i år påbegyndt registrering af alvorlige insulintilfælde, som mulig fremadrettet procesindikator. Fra næste år vil denne registrering i stedet omfatte alvorlige hypoglykæmitilfælde (både insulin og tablet induceret). Dette vel vidende, at indførelsen af strammere kørekortsregler ved episoder med alvorlige hypoglykæmi, kan medføre en underrapportering. For de fleste af indikatorerne er der ikke konstateret klinisk betydningsfulde forskelle i behandlingskvaliteten, når man sammenligner regionerne. Indenfor den enkelte region er der dog fortsat betydelige forskelle i andelen af patienter, hvor de enkelte indikatorer er opfyldt. For nogle regioner ses tendens til faldende opfyldelse af visse indikatorer. Dette kan enten skyldes faldende kvalitet i behandlingen, eller måske snarere være et resultat af den stigende datakomplethed og dermed et mere retvisende billede af den aktuelle kvalitet, hvilket bør forsøges afklaret i forbindelse med de regionale audits. Fraset indikatorerne vedrørende medicinsk behandling relaterer procesindikatorerne sig alle til undersøgelser, der udgør en del af den såkaldte årskontrol. Af samme grund opgøres en all-or-none indikator. Denne angiver andelen af patienter, hvor alle procesindikatorer er opfyldt. Det er stadig et betydeligt problem med manglende oplysninger om øjenundersøgelser fra praktiserende øjenlæger, hvorfor man har valgt, at der ses bort fra denne indikatorkomponent ved all-or-none opgørelserne. Der er hos de praktiserende øjenlæger startet et projekt med datafangst og deling af data med den nationale øjendatabase. Alle praktiserende øjenlæger regner med at være på datafangst i løbet af 2012, hvorefter problemet med manglende indrapporteringer forventes at være løst. Ligeledes er der stadig problemer omkring indberetningen af medicinsk behandling, hvorfor også indikatorer vedr. dette er ekskluderet i beregningen af all-or-none. For diabetesambulatorierne samlet er denne indikator forbedret og opfyldt for 85% af patienterne mod 73% sidste år, men der er nogen variation mellem regionerne og meget betydelig variation indenfor de enkelte regioner.

6 6 For almen praksis har den meget lave dækningsgrad gjort det vanskeligt at tolke resultatet. Dette er som anført fortsat et problem, hvorfor tallene skal tages med stort forbehold, men for de indberettede patienter fra almen praksis er all-or-none opfyldt for 47%. Samlet for regionerne kan det konstateres at: Måling af HbA1c, og kolesterol udføres tilfredsstillende i forhold til standarden i alle regioner. Blodtryk undersøges helt eller nogenlunde tilfredsstillende. Der er dog for alle indikatorerne betydelig variation indenfor regionen. Andelen af patienter, der undersøges for diabetisk nyresygdom og diabetesrelaterede fodproblemer, opfylder endnu ikke de nationale standarder. Generelt er der også her betydelig variation indenfor de respektive regioner. som langt overstiger variationen mellem regionerne. Udviklingen er dog generelt positiv. Andelen af patienter, der får udført øjenundersøgelser er nogenlunde tilfredsstillende i alle regioner og i god udvikling. Forskellen mellem regionerne er beskeden, men indenfor regionerne er der fortsat betydelig variation. For de indikatorer der knytter sig til den medicinske behandling afrapporteres data, men der er endnu ikke fastlagt standarder for alle, idet indikatorerne dels er meget afhængige af, hvorledes patientpopulationen i det enkelte ambulatorium er sammensat, dels er vanskelige at fastsætte overhovedet. Der er ikke internationale standarder for indikatorerne, kun behandlingsmål, der repræsenterer ideelle behandlingsmål og ikke resultater, der vil være opnåelige for den samlede patientpopulation. De seneste kliniske retningslinjer for behandling af type 2 diabetes i Danmark har som følge heraf defineret forskellige mål for forskellige patientgrupper. Foreløbig er der fastsat standard for behandling af forhøjet blodtryk, som dog skal tages med det forbehold, at man indberetter ét blodtryk men ofte bruger gentagne målinger før behandling startes. Det er også vedtaget at sætte standard fremadrettet for andelen af patienter med for højt blodglukose (dårlig kontrol) som skal være i behandling. Yderligere standarder for hvor mange der skal være i kolesterolsænkende behandling eller nyrebeskyttende behandling afventer dels forbedret indberetning af nyredata, og dels muligheden for at samkøre oplysninger med for eksempel receptdatabasen. Der skal desuden tages hensyn til patientens ret til at afslå tilbud om behandling, der vil medføre at det ikke kan forventes, at alle kommer i behandling med blandt andet kolesterolsænkende medicin. Der er dog med afrapporteringen et godt grundlag for inter- og intraregional sammenligning, og resultaterne bør indgå ligeværdigt i den lokale/ regionale auditeringsproces. Sammenfattende kan det konstateres at: Der ikke er betydende regional variation i fordelingen af indikatorerne der knytter sig til den medicinske behandling Der er betydelig intraregional variation Regionale audits Der opfordres til, at resultaterne, præsenteret i denne rapport, nu gennemgås ved regionale audits, hvor både ambulatorier og almen praksis deltager. Fokus for audit må være på de intraregionale forskelle i behandlingskvaliteten. I auditprocessen bør der fokuseres på de mulige organisatoriske, strukturelle og bemandingsmæssige forklaringer på såvel intraregional variation som ændringer i målopfyldelse over tid. Der bør også fokuseres på hvorledes der indenfor regionen kan skabes rum og kultur, der sikrer at der drages læring af variationen i behandlingsresultaterne. Regionen bør i den sammenhæng overveje, hvad der kan gøres for at bringe alle ambulatorier og almen praksis op på samme høje niveau som de bedst placerede enheder i regionen. I alle regioner er der gode eksempler at lære fra. Med udsigt til snart at have alle praksis tilsluttet datafangst og dermed indberetning til databasen, er en landsdækkende samlet beskrivelse af kvaliteten af diabetesbehandlingen i både primær og sekundærsektoren

7 7 inden for rækkevidde. Det giver mulighed for, at der regionalt arbejdes med at optimere afdækningen af, hvilket diabetesambulatorium den enkelte almen praksis primært har tilhørsforhold til, således at data kan benyttes aktivt til kvalitetsudvikling og læring såvel på regionsplan, i de relevante lokale fora, diabetesudvalg, tværsektorielle udvalg mv., som i klyngerne bestående af diabetesambulatorier og praksis. Tidligere har rapporten indeholdt opgørelse over andelen af patienter med delt behandlingsansvar. Det anses nu mere hensigtsmæssigt at ansvaret placeres ét sted. Arbejdet med klynger kan være med til at sætte fokus på placeringen af behandlingsansvar. I nærværende årsrapport er der anført resultater for praksis i forhold til formodet tilknyttet sekundær ambulatorium. En undersøgelse iværksat af formandskabet skal afklare tilhørsforholdet mere præcist og fremkomme med idékatalog til forbedringer. Tilsvarende kan data anvendes i forbindelse med kvalitetsudvikling i relation til forløbsprogrammerne. Der er således, med tilslutning til datafangst af alle praktiserende læger, og den tilsvarende tilslutning til datafangst af praktiserende øjenlæger mulighed for at nogle af de mangler, der tidligere har forhindret dækkende opgørelser, nærmer sig en løsning. Desuden er det på den organisatoriske side aftalt, at man i samarbejde med Dansk Børnediabetesdatabase og den nationale øjendatabase, fremover vil udarbejde en fælles årsrapport, som skal indeholde relevant tilbagemelding til de indberettende afdelinger, men også give et samlet overblik over diabetesbehandlingens kvalitet. Peter Rossing Forskningsleder, professor, dr.med. Helle Adolphsen Sygeplejedirektør, MBA, cand.cur. Søren Friborg Tidligere chef for DAK-E Speciallæge i almen medicin og samfundsmedicin

8 8 Styregruppens medlemmer Formandskab Øvrige medlemmer Forskningsleder, professor, overlæge dr. med. Peter Rossing, Steno Diabetes Center, Gentofte Sygeplejefaglig direktør, cand.cur., MBA Helle Adolfsen, Sygehus Lillebælt Speciallæge i almen medicin og samfundsmedicin, Søren Friborg, tidligere chef for DAK-E Professor, ledende overlæge, dr.med. HD(O), Toke Bek, Aarhus Universitetshospital Almen praktiserende læge, konsulent i DAK-E Berit Lassen, Korsør Overlæge, dr.med. Ole Hother-Nielsen, Odense Universitetshospital Almen praktiserende læge, praksiskonsulent Peter Schultz-Larsen, Virum Ledende overlæge, dr.med. Lene Heickendorff, Aarhus Universitetshospital Professor overlæge, dr.med. Bo Feldt-Rasmussen, Rigshospitalet Sygeplejerske Dorrit Dylmer, Regionshospitalet Holstebro Sundhedsfaglig konsulsent Mikala Dømgaard, Diabetesforeningen Ledende overlæge, klinisk lektor, ph.d. Hans-Henrik Lervang, Aalborg Sygehus Lektor, praktiserende læge, ph.d. Jette Kolding Kristensen, Afdeling for Almen Medicin, Aarhus Ledende overlæge, klinisk lektor, ph.d. Jan Erik Henriksen, Odense Universitetshospital Dokumentalist Klinisk epidemiolog IT-teknisk support Kontaktperson Overlæge, ph.d. Marit Eika Jørgensen, Steno Diabetes Center Konst. kompetencecenterleder, læge, ph.d. Charlotte Cerqueira, Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik Øst, Glostrup Chef for DAK-E, speciallæge i almen medicin, ph.d. Henrik Schroll Ledende datamanager, Carsten Agger, Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik Øst, Glostrup Chefkonsulent Lasse Nørgaard, Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Øst Kvalitetskonsulent, cand.scient.san, Susanne Stenkær/kvalitetskonsulent, cand.scient.san. Anette Bunk, Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Dataansvarlig myndighed Kontorchef Elin Kallestrup, Kvalitet og Sundhedsdata, Region Midtjylland

9 9 Indledning Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) registrerer kvaliteten i behandling og pleje af voksne diabetespatienter. Dette er den 7. årsrapport fra Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) tidligere NIPdiabetes og diabetespatienter fra almen praksis indgår for 5. gang i rapporten. Rapporten vedrører perioden: 1. marts februar Rapporten dækker ambulante patienter ( 17 år) i sygehusregi, som har statusdato i perioden, og som er indberettet til databasen inden den 20. april Statusdato er defineret som den dato, hvor der årligt i relation til databasen gøres status over, hvornår patienten senest har fået foretaget de relevante undersøgelser. Indberetning fra almen praksis har tidligere været en frivillig ordning. I forbindelse med den nye overenskomst mellem PLO og RTLN, der trådte i kraft 1. april 2011, skal alle praktiserende læger hurtigst muligt og senest i april 2013 tage DAK-E s (Dansk Almenmedicinsk Kvalitetsenhed) datafangstmodul i anvendelse og indberette bl.a. diabetesdata til DVDD. I denne opgørelsesperiode indgår der patienter fra diabetesambulatorierne ( sidste periode). For denne periode er indkommet indberetninger fra 626 praksis fordelt på hele landet. Dette antal er steget fra 226 praksis i sidste periode og henholdsvis 162, 149 og 112 i de tre tidligere perioder. Dette skal ses i forhold til at der i hele landet findes omkring 2100 praksis. For almen praksis indgår patienter i denne rapport (5.077 i sidste periode). Denne rapport søger på basis af et afgrænset antal indikatorer at belyse følgende: Om kvaliteten af den danske behandling af patienter med diabetes opfylder de fastlagte standarder. Om der er klinisk betydningsfuld variation i behandlingen mellem regioner og intraregionalt. Udvikling af målopfyldelsen for behandlingen over tid. Rapporten indeholder indikatorværdier for de enkelte dataindberettende enheder, de enkelte regioner samt for hele landet for den aktuelle periode. Indikatorværdierne sammenlignes med resultater fra de to forrige opgørelsesperioder (1. marts februar 2011 og 1. marts februar 2010). Rapporten er auditeret og kommenteret af styregruppen på den nationale kliniske audit den 31. maj Styregruppen er ansvarlig for kommentarer, konklusioner og anbefalinger i forhold til indikatorresultaterne. Den kliniske epidemiologiske enhed ved Kompetencecenter for Epidemiologi og Biostatistik Øst er ansvarlig for databearbejdning og analyser. Desuden har Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest, som en del af auditprocessen, foretaget kontrol af konsistens af årsrapporten. For en uddybende beskrivelse af diabetes samt evidensgrundlaget for databasens indikatorer henvises til dokumentalistrapport om diabetes:

10 10 Indikatorområde Indikator Standard Metabolisk eller glykæmisk regulering Hypertension Lipider Albuminuri Komplikationsscreening: Øjenundersøgelse Komplikationsscreening: Fodundersøgelse 1.a Andelen af patienter, som mindst én gang om året har fået målt HbA1c 1.b Andelen af patienter med type 2 diabetes med HbA1c 7 %, som ikke er sat i antidiabetisk behandling 2.a Andelen af diabetespatienter, som mindst én gang om året har fået målt blodtryk 2.b Andelen af patienter med diabetes med blodtryk > 140/90, som ikke er sat i antihypertensiv behandling 3.a Andelen af patienter med diabetes over 30 år, som mindst hvert 2. år har fået målt LDL-kolesterol 3.b Andelen af type 2 diabetikere over 40 år med LDL-kolesterol > 2,5, som ikke er sat i lipidsænkende behandling 4.a Andelen af diabetespatienter, som mindst hvert 2. år er blevet undersøgt for albuminuri 4.b Andelen af patienter med diabetes med mikro- eller makroalbuminuri som ikke er sat i behandling med ACE-hæmmer/ ATII-receptor antagonist 5.a Andelen af diabetespatienter, som mindst hvert 2. år har fået foretaget øjenundersøgelse 5.b Andelen af diabetespatienter, som mindst hvert 4. år har fået foretaget øjenundersøgelse 6. Andelen af diabetespatienter, der mindst hvert 2. år har fået foretaget fodundersøgelse Mindst 95% Ikke fastlagt Mindst 95% Højst 20% Ikke fastlagt Ikke fastlagt Mindst 95% Ikke fastlagt Mindst 90% Mindst 95% Mindst 95%

11 11 Kort om datagrundlaget Rapporten dækker ambulante patienter ( 17 år) i sygehusregi, som har statusdato i perioden, og som er indberettet til databasen inden den 20. april Statusdato er defineret som den dato, hvor der årligt i relation til databasen gøres status over, hvornår patienten senest har fået foretaget de relevante undersøgelser. I forbindelse med status noteres dato for seneste gennemførte undersøgelse. Undersøgelsesdatoen skal være inden eller på statusdatoen. Alle indikatorerne opgøres ud fra, om den pågældende undersøgelse er foretaget indenfor den afsatte tidsramme i forhold til statusdatoen. DVDD benytter dataintegration fra fem forskellige IT-systemer: KMS, DiabetesRask, Dialog, Steno EPJ og Region Midtjyllands Datafangstmodul. Data samles i Analyseportalen i Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Øst. Patientindberetninger fra almen praksis sendes automatisk med datafangst fra de enkelte praksis til DAMD (Dansk AlmenMedicinsk Database) og DM data overføres derfra automatisk til DVDD. Frasortering af nydiagnosticerede patienter Patienter, hvor der er mindre end et år mellem diagnosetidspunkt og statusdato, indgår ikke i beregningen af indikatorerne, da de bliver betragtet som nydiagnosticerede patienter. For en del patienter sker der en ændring/forværring i sygdomsforløbet og patienter får eventuelt en ny diagnose. I de tilfælde, hvor patienten har en tidligere diagnosedato eller statusdato, frafalder betegnelsen nydiagnosticeret for denne patient og patienten indgår i beregningen. For mange patienter er der kun angivet diagnoseår og altså ikke diagnosemåned. I de tilfælde, hvor diagnoseåret ikke er tilstrækkeligt til at afgøre, om patienterne er nydiagnosticeret, er patienterne ikke taget med i indikatorberegningerne. Patienter som er nyhenviste indgår ikke i beregningerne af indikatorerne. For praksis gælder det, at kun patienter, hvor der er udfyldt 2 statusskemaer, indgår i beregningen af indikatorerne. Dette for med sikkerhed ikke at medtage nydiagnosticerede patienter, eller patienter, som netop er flyttet til praksis. Blandt indberettede patientforløb fra diabetesambulatorier, er 471 dobbeltindberetninger fra samme afdeling, er nyhenviste i henhold til markering på registreringsskemaet og 374 er nydiagnosticerede i henhold til diagnosedato. I alt indgår patientforløb fra diabetesambulatorier i denne årsrapport. Af indberettede patienter fra almen praksis har ikke mindst 2 indberetninger. I alt indgår patientforløb i beregningen af indikatorerne i indeværende årsrapport. Komplethed af patientregistrering Data er behæftet med visse begrænsninger, som det er vigtigt at være opmærksom på ved tolkning af resultaterne. I det følgende gives en overordnet vurdering af kompletheden af patientregistreringen samt kompletheden af data anvendt til opgørelsen af de enkelte indikatorer. For detaljer henvises til bilag 1. Databasekomplethed for diabetesambulatorierne i Dansk Voksen Diabetes Database defineres som: antallet af patienter med diabetes indberettet til databasen antallet af patienter med diabetes med sygehuskontakt (udtrukket fra LPR) og søges anvendt til at besvare spørgsmålet: Hvor stor en andel af alle patienter med diabetes med sygehuskontakt findes reelt i databasen? Målet for Dansk Voksen Diabetes Database er, at alle patienter med diabetes (i henhold til de opstillede in- og eksklusionskriterier) inkluderes med henblik på at sikre, at databasen giver et retvisende billede af kvaliteten af behandling og pleje til diabetespatienter i Danmark. Såfremt det er tilfældigt, hvilke patienter der ikke registreres, vil selv en relativ lav komplethedsgrad ikke nødvendigvis være en hindring for, at databasen

12 12 afspejler kvaliteten. Hvis der derimod er tale om, at særlige grupper af patienter er mindre tilbøjelige til at blive registreret i databasen, vil der være introduceret en systematisk fejlkilde i registreringen (selektions bias), og tolkning af resultater fra databasen vanskeliggøres. Ofte er det i praksis vanskeligt at afgøre, i hvilket omfang manglende komplethed medfører bias. I denne årsrapport er databasekompletheden på landsplan opgjort til 90 %. Styregruppens kommentarer til databasekompletheden Den opgjorte databasekomplethed er generelt høj, og er blandt andet forhøjet ved en stor lokal indsats for at sikre, at de rigtige patienter indgår i opgørelserne. Den regionale tilbagemelding har således styrket opgørelsen. Der er fortsat problemer med opgørelsen i Region Syddanmark, da problemet ved at benytte den centrale LPR-opgørelse, til at vurdere deres databasekomplethed, bevirker at der ikke kan filtreres på underambulatorier, endvidere er der på Svendborg OUH og Aalborg ikke mulighed for at frasortere nyhenviste patienter. Der arbejdes på om disse problemer kan løses. Det er vigtigt at være opmærksom på at den centrale opgørelse kan være behæftet med visse usikkerheder, da man i udtrækket fra LPR ikke kan tage højde for evt. patienter, der er i kontakt med et ambulatorium i anden anledning (f.eks. patienter, der alene er i kontakt med diætist, patienter hvor egen læge har behandlingsansvaret, eller patienter, der går i diabetesskole) og som derfor ikke bør indberettes. En databasekomplethed på 100% kan derfor ikke forventes. Rigshospitalet indberetter fortsat ikke, men der arbejdes på en løsning med datafangst. Endelig bemærkes at der i Region Midtjylland er ret stor variation, og at der i Region Nordjylland er en komplethed på 76%. Dette skyldes at man i Aalborg er ved at optimere deres IT-system og det forventes derfor at det forbedres til næste år.

13 13 Resultater

14 14 ) 0() *123!0 )) ' 4 5 ) 0 : 9 0!& ; ) '. <=.5 /! / B 0 > & >+ -6.!./ 3 35 ) 0() *123!0 )) ' A /.. 5) ) & 0 "?';&& ## * 48.!"# Resultatoversigt ) 0) 150 ') ' $ % & ' & ) ) 0) 150 ') ' $ % & ' & () * + 48,-,6.!/ / / Diabetesambulatorier $ '9 ' 5 $ '9 ) 9 > ) &! $ '9 ' >+ > 5) ) & 0 "?';&& ## * 7. 5/ 3.!! /.! /!.. 3!)$ '9 5' >+ > /$ '9 ' >! + +,6,@!/.3.!"# $ '9 ' $ % & ' & ) ) 0) 150 ') ' $ % & ' & () * 7 + 8@,C 5 5!/ /!3./ Praksissektoren 5 $ '9 ) 9 > ) &! $ '9 ' >+ >!)$ '9 5' >+ > ) 0 : 9 0!& ; ) '! +. <8 <6 6C, !!! !/ ! / /$ '9 ' > B 0 > & >+! +,8 <A 5! Ovenstående oversigter viser indikatoropfyldelsen på landsplan for indikatorer i Dansk Voksen Diabetes Database, samt om den tilknyttede standard for indikatoropfyldelsen er opfyldt eller ej. Resultatet for de to seneste perioder er ligeledes vist. Til indikatoropfyldelsen for den aktuelle periode er angivet 95 %- sikkerhedsintervallet for værdien.

15 15 Indikator 1a. Andelen af diabetespatienter, som mindst én gang om året har fået målt HbA 1c Beregning af denne proces indikator: Irrelevante patientforløb (ekskluderet fra beregningerne): Nydiagnosticerede og nyhenviste patienter. # Antal patientforløb som opfylder kravet (tæller):! alle patientforløb, hvor der er foretaget måling af HbA 1c og hvor Tidspunkt for senest udførte måling højst ligger ;9 ; et år før statusdato.!"# Antal patientforløb (nævner): alle patientforløb. VWNPRUTTEFN JKLMNOPENMF.35/,-.. 5 Diabetesambulatorier JKLMNOPENMF.35/ /3./3 8==,-.. Z ) ( [ (!5/5!.. 5 [ ( : ) " 0\( ' 55/5!/ 55.,,,-3,A ( > ( ( >( /3/!,6 3 / Z (! 5353 / 8==,- / 3. ]^?0\ +; ' 9; (^ /! 3.35/ / 3 5 ] B?0\ +; ' 9; 0\ +; ' 9;.5/!./! 53!,A,-,,. /. / ^ 9 ' ' 9 )^(0 ' Z BZ0\ +; ' 9; 5355!/!,C. 53. / ' > + 0> ) 55 /3/5,, /.. ' > + 0( 9 ' > + 0> ' > + 0 ) 9 + ' 0?)+ 9 + ' 0[ + 5!.!.! ==.,,.,- 3 /. 3.! 5 DEFGEHI QRSTTEFN QUNNEFGEHI + /33!/3 53!. 5!5,-,A,,. 3.! 3 Y )+ ( XKHNRUTTEFN!5,-. (9 9 ( & ( !./5,, /. 33 /.. ( 9( Y ' &( /!3//! 5/,,, QRSTTEFN + 5!5,A 3..! / QUNNEFGEHI + 53!.,, 3 / ] ' +.,- /../

16 _ + ' \ '( ) Z * ' \ '( VWNPRUTTEFN /3./3!././ 3 8==,, \ '( 55. \ '\ >) \ ' ) `' 9 ' 0$? 0BY[ `' 9 ' 0$? 0([!!. 5/5/!5.!5 8==.,, \ '\ [ \ ' 9 _)! /5./! XKHNRUTTEFN!5 8==,-. ' '$ ) ' ' _ 0Z ' 9 ' _ 0(+> ' (&& 0Z >!! 55!5.!!5!3!!. 3. 8==. 8==3,A,,. /.!.!. / ' (&& 0() + 8==. # DEFGEHI!!3/// ;9 ;!"#!/ QRSTTEFN JKLMNOPENMF QUNNEFGEHI 55!.! 3!3,6,C 5/ 53 / b Y )+ ( VWNPRUTTEFN XKHNRUTTEFN 33!3/,4,A! /. 3. b [ ( JKLMNOPENMF + a + 55!.! 3 A=,6,8 /3. 5/./!!. 5 b [ ( b ( >( b ( 9( b ( > ( 3. 5 ///!! 8==.,C,A 5. / 3 5 b ]> ' b (9 9 ( \ \ (9 QRSTTEFN.!.!5 //,-!,6 3 /..3 / 3 / b ' \ \ +; QUNNEFGEHI ); 33!!./! 3!3 333,-,A,C /!! /. b ^ 9 ' b 9 ) ' 3 5,<,,/ / 5 b '\ [ b '( \ \ & VWNPRUTTEFN + a 33 5,@,A.3/ /. / 3 b ' _ // 33!,-!. 3! b '_) b `' ' + 55 // 5//3 8==. -A,A.! b ) ' \ \ B + \ \ $ + XKHNRUTTEFN + a + 5!.5!3/ 5!.!,@,4,,!,-.5! 3...! Almen praksis 16

17 17 Kontroldiagram regioner: Diabetesambulatorier Ovenstående figur viser denne periodes resultat afbildet sammen med de seneste to perioders resultater på landsplan og for de enkelte regioner. For hver region er samtidigt, med krydser, anført indikatorværdien for de 3 lavestliggende og de 3 højstliggende enheder i regionen, hvis disse afrapporterer for minimum 10 patienter. Da den intraregionale variation for netop denne indiakator er lav, er det svært i ovenstående figur at skelne de enkelte krydser.

18 18 Kontroldiagram regioner: Praksis Ovenstående figur viser denne periodes resultat afbildet sammen med de seneste to perioders resultater på landsplan og for de enkelte regioner. For hver region er samtidigt, med krydser, anført indikatorværdien for de 3 lavestliggende og de 3 højstliggende enheder i regionen, hvis disse afrapporterer for minimum 10 patienter.

19 19 Kontroldiagram enheder: Diabetes ambulatorier

20 20

21 21 Kontroldiagram enheder: Praksis

22 22

23 23 Indikator 1b. Andelen af patienter med type 2 diabetes med HbA1c 7 %, som ikke er sat i antidiabetisk behandling Irrelevante patientforløb (ekskluderet fra beregningerne): alle patientforløb der ikke opfylder kravet (indgår i # ) tælleren) i beregningen af indikator 1a. ;9 ;!"# Antal patientforløb som opfylder kravet (tæller): alle patientforløb, der ikke er sat i antidiabetisk behandling. Antal patientforløb (nævner): alle patientforløb med HbA1c 7 % (53 mmol/mol). VWNPRUTTEFN JKLMNOPENMF QRSTTEFN QUNNEFGEHI 5/ /53!.3!3 5, 6. 5/ 5 Diabetesambulatorier (9 9 ( Y )+ ( JKLMNOPENMF.3!3. 53! 5 [ ( & ( Z ) ( /. / /5!! / 3 [ ( : ) " 0\( ' ( 9( ( > ( ( >(!5!5 5!! 3/ 4 // 3!. 5 ]^?0\ +; ' 9; Z ( Y ' &( QRSTTEFN /53! /5 =,..! B?0\ +; ' 9; BZ0\ +; ' 9;!55 55!! <A 8 5!5 ' 9 )^(0 ' Z QUNNEFGEHI 5/./! / 9 + ' 0?)+ ' > + 0 ) ' > + 0> ) ' > + 0> 5! 5/ / / 5 / 9 + ' 0[ _ + ' / 55 5 = \ '( VWNPRUTTEFN. 5! 8 DEFGEHI!35/.! / XKHNRUTTEFN ] (^ 0\ +; ' 9; 35 / <!. /.! 5 ' > + 0( 9 ^ 9 ' 333./ / /! 8= =..! ] ' Z * ' / < 5! 5 5

24 \ '( \ '( ) \ '\ >) \ ' ) `' 9 ' 0$? 0BY[ `' 9 ' 0$? 0([ 3/!! \ '\ [ 3./! \ ' 9 _)! / ' '$ ) ' ' _ 0Z ' 9 ' _ 0(+> ' (&& 0Z > XKHNRUTTEFN 3/ !! ' (&& 0() 4@ = / / # ) DEFGEHI.55 ;9 ;!"# /. QRSTTEFN QUNNEFGEHI JKLMNOPENMF 5!./! 355 C b Y )+ ( VWNPRUTTEFN XKHNRUTTEFN 5/ 3 A 5 b [ ( JKLMNOPENMF!./! ! b [ ( 53 3/. 88! 5 / b ( >( b ( 9( b ( > ( b (9 9 ( 3/ /. 55!5 84 8=, < 3!5 3 b ]> ' \ \ (9 QRSTTEFN b ' \ \ +; QUNNEFGEHI );!3 355 / 6C, ! 5 / b '( b ^ 9 ' b 9 ) ' \ \ & VWNPRUTTEFN 5/.!! /3 8= / b '\ [./. 8@! / 3 b ' _ b '_) b `' ' C84A. 5 3!! b ) ' \ \ B + \ \ $ + XKHNRUTTEFN ! 3.. / Almen praksis 24

25 25 Kontroldiagram regioner: Diabetesambulatorier

26 26 Kontroldiagram regioner: Praksis

27 27 Kontroldiagram enheder: Diabetes ambulatorier

28 28

29 29 Kontroldiagram enheder: Praksis

30 30

31 31 Klinisk-epidemiologisk kommentarer til indikator 1 1a. Andelen af patienter, som mindst én gang om året har fået målt HbA1 For diabetesambulatorierne er standard i år opfyldt på landsplan og i alle regioner. Der er sket en betydelig forbedring i indikatoropfyldelsen i Region Hovedstaden, hvilket kan skyldes at man har fundet og korrigeret en fejl i IT-systemet DiabetesRask, hvor der sidste år optrådte afsluttede patienter, som fejlagtigt blev overført til DVDD og dermed var en del af skylden for deres dårlige indikatorresultater. I praksissektoren er standard ligeledes opfyldt på landsplan og i alle regioner Region Nordjylland dog med Ja*, hvilket betyder at standard indeholdes i sikkerhedsintervallet for estimatet for indikatoropfyldelsen i regionen. I Region Nordjylland er der sket et betydeligt fald i indikatoropfyldelsen for klyngen af praksis knyttet til Aalborg Sygehus og det samme ses i Region Hovedstaden for praksis knyttet til Bispebjerg Hospital. 1b. Andelen af patienter med type 2 diabetes med HbA1c 7 %, som ikke er sat i antidiabetisk behandling For diabetesambulatorierne er indikatorværdien på landsplan stort set uændret med en stigning i indikatorværdien (som skal være lav) for Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark. Uændret værdi i Region Midtjylland og et fald i Region Nordjylland. Inden for regionerne ses betydelig variation i værdierne med værdier op til 47 %. I praksissektoren er indikatorværdien faldet på landsplan og i alle regioner undtagen Region Midtjylland, hvor den er uændret fra sidste år. Styregruppens kommentarer og anbefalinger til indikator 1 1a. Som anført i den klinisk-epidemiologiske kommentar er standarden opfyldt og der er forbedring i resultatet efter korrekt fjernelse af afsluttede patienter fra opgørelserne. Man har sikret sig at faldet i praksis ikke skyldes datatab Det fald der ses inden for praksis, for eksempel i Region Nordjylland for denne og flere af de følgende indikatorer, skyldes formentlig at der er kommet mange nye praksis. Dette er positivt, men der må forventes en læringsperiode for disse inden optimal anvendelse af kvalitetsdata er sikret. Det forventes at den betydelige øgning i praksistilslutning, der vil ses de kommende år, initialt kan medføre lignende fald. 1b. Der har ikke været fastsat en standard tidligere for dette område. Nye behandlingsvejledninger har lagt op til individuel behandlingsmål, dog var der enighed om at der fastsættes en standard på 5 % for indikator 1b for både diabetesambulatorierne og almen praksis. Dette implementeres efter offentliggørelse af aktuelle årsrapport. Selvom dette ikke på det foreliggende, er opfyldt for alle i dag, var der enighed om, at man i fremtiden vil genoverveje standarden med henblik på om den skal nedsættes yderligere i forhold til retningslinierne på området. Der vil desuden blive taget kontakt til de relevante faglige selskaber for at afklare udfasningen af enheden % for HbA1c.

32 32 Indikator 2a. Andel af diabetespatienter, som mindst én gang om året har fået målt blodtryk Beregning af denne proces indikator: Irrelevante patientforløb (ekskluderet fra beregningerne): Nydiagnosticerede og nyhenviste patienter. # Antal patientforløb som opfylder kravet (tæller):! alle patientforløb hvor der er foretaget måling af blodtrykket og hvor Tidspunkt for senest udførte måling højst ligger ;9 ; et år før statusdato.!"# Antal patientforløb (nævner): alle patientforløb. VWNPRUTTEFN DEFGEHI JKLMNOPENMF QRSTTEFN +!.53!/3.5/!5,6,A,<!/ /3! 5 Diabetesambulatorier XKHNRUTTEFN (9 9 ( JKLMNOPENMF +.5/ ///3 3 8==,4 5. Z ) ( 33.!3/5,A /3 /... 5 [ ( [ ( : ) " 0\( ' ( 9( + a /./! ==.,-,< /!! ( > ( ( >( Z (!! /!3//! 5/!53!/ 8==.,, ]^?0\ +; ' 9; (^ ] B?0\ +; ' 9; QRSTTEFN 0\ +; ' 9; +!5 /3/! /3!35/.//!//!!! 8==.,@,=,6,,,< 5.. / 3! ^ 9 ' ' 9 )^(0 ' Z ' > + 0> ) BZ0\ +; ' 9; + a.55 5!5/5 5!,-,4,6, /! / 3! 33.. / ' > + 0( ' 0?)+ ' > + 0> ' > + 0 ) 9 + ' 0[!!.!5! AC -C -8,C !3 3 //! Z * ' + +!/!..3,=,,./. 5 Y )+ ( QUNNEFGEHI +.5.!. 5,4,C!3 33./ & ( + 5/5,- 3 /3./ : ) " + 555!/,C!/!. / Y ' &( +.5/ A, 3.3 /. QUNNEFGEHI +.5.!.,4./ ] ' _ + ' + + /.! AC,C 33!3 3/ 3../

33 \ '( \ '( ) \ '( \ '\ >) \ ' ) VWNPRUTTEFN /// /5/,,. `' 9 ' 0$? 0BY[ 8==. `' 9 ' 0$? 0([!!.!5.!5,,,,. ' '$ \ '\ [ \ ' 9 _) XKHNRUTTEFN 3 3 /!/!,4 5. ) ' ' _ 0Z ' 9 ' (&& 0Z > ' _ 0(+> +!! 55!!!!5!.!. /. 8== -4..! 35 3 ' (&& 0() +,,3 # DEFGEHI JKLMNOPENMF!!// ;9 ;!"#,4 5 QRSTTEFN QUNNEFGEHI 35! 55! 33,@,8 -,../...3./ 3. b Y )+ ( VWNPRUTTEFN XKHNRUTTEFN JKLMNOPENMF 35!./ /!/,-,,,@ 3!. 3! b [ ( b [ (!. -A.../.. b ( >( b ( 9( + 3. /5 -= 5. 3!.. b ( > ( b (9 9 ( /5/!!!!/,C, \ \ +; b ]> ' \ \ (9 QRSTTEFN + a 55! /!5! -8,6,8 33.! 3.. /.. / 5 3 b ' QUNNEFGEHI ); 33!! 33 33,C -= 53./ 3!.! b '( b ^ 9 ' b 9 ) ' \ \ & VWNPRUTTEFN + a +./ 3!5 5 -,,<.!.. 3.!. b '\ [ /,,/! /! 3 b ' _ b '_) b `' ' 5 // 33! /5/3 8==.,A,-!,C. /.! 3! b ) ' \ \ B + \ \ $ + XKHNRUTTEFN + 55 /!/ 5!.!,,3,-5, ! Almen praksis 33

34 34 Kontroldiagram regioner: Diabetes ambulatorier

35 35 Kontroldiagram regioner: Praksis

36 36 Kontroldiagram enheder: Diabetes ambulatorier

37 37

38 38 Kontroldiagram enheder: Praksis

39 39

40 40 Indikator 2b. Andelen af patienter med diabetes med blodtryk > 140/90, som ikke er sat i antihypertensiv behandling Beregning af denne proces indikator: Irrelevante patientforløb (ekskluderet fra beregningerne): alle patientforløb der ikke opfylder kravet (indgår i tælleren) i beregningen af indikator 2a. # ) Antal patientforløb som opfylder kravet (tæller): 7 alle patientforløb, der ikke er sat i antihypertensiv behandling. ;9 ;!"# Antal patientforløb (nævner): alle patientforløb hvor patienten har blodtryk > 140/90. VWNPRUTTEFN DEFGEHI QUNNEFGEHI /55 3! / /! 5 Diabetesambulatorier type 1 Y )+ ( XKHNRUTTEFN (9 9 (!5 5 4@ 48 4-! 3/!/ 5 & ( + 5 4C! 3 [ ( [ ( + a 35 / 5 ( > ( : ) " 0\( ' ( 9( + 5! 5!5!3 A8 <8 4@ /!5/!5.!5 5 5! 3 ]^?0\ +; ' 9; (^ ] Y ' &( + 5! /5 8-= / 3!.5 /. 5. B?0\ +; ' 9; BZ0\ +; ' 9; QUNNEFGEHI 0\ +; ' 9; + a 3!. 3 /. 55 8, 44! /./ /!!! ' > + 0> ) ^ 9 ' ' 9 )^(0 ' Z ' > + 0( 9 ' > + 0> +!!5!3 5 4, A /!!5/ /5!/ !. / 5 ' > + 0 ) 9 + ' 0?)+ 9 + ' 0[ + a 5/3!! ! JKLMNOPENMF QRSTTEFN + a + 53/5.!./ 5./ 5 55 JKLMNOPENMF 53/5 5 5!5 Z ) ( // 4@ : ) " + 5 5/ 53 / ( >( Z ( QRSTTEFN + a +.!./ 5!5 <- /3 /!./! 53 5! 55!5

41 Z * ' _ + ' ] ' \ '(!./ // 8A /!5 /!.! \ '( ) 4@ 3!! 5 \ '( / 35! 8C <8! /. 3 / 3 \ '\ >) \ ' ) `' 9 ' 0$? 0BY[ `' 9 ' 0$? 0([ \ '\ [ + a /. 5 4A /55 55!5!5! // 3.! / 5 ) ' \ ' 9 _) XKHNRUTTEFN!5!5! 4< / 5! ' _ 0Z ' 9 ' '$ +.5! /3 4= ' _ 0(+> ' (&& 0Z /3 5! 5 3 ' (&& 0() + a 5!5 <= 4C 35 /! 41

42 42 Kontroldiagram regioner: Diabetesambulatorier

43 43 Kontroldiagram enheder: Diabetesambulatorier

44 44

45 # ) 7 ;9 ;!"# VWNPRUTTEFN DEFGEHI + + //! /! 3 Diabetesambulatorier type 2 (9 9 ( [ ( /. 8C A! 5. : ) " 0\( ' ( > ( ( 9( ( >( + / // /.! 86 CA 8A 48 / !.!. ]^?0\ +; ' 9; Z ( Y ' &( 555 / 5/ 3 (^ / 8@ ] /5 4=.!! B?0\ +; ' 9; 0\ +; ' 9; 3! /,!5 5 ' 9 )^(0 ' Z ^ 9 ' BZ0\ +; ' 9; + a 5 5 ' > + 0> ) ! / ' > + 0( 9 ' > + 0> ' > + 0 ) 9 + ' 0?)+ 9 + ' 0[ + a..!3 // /! / 3/ 5. Z * ' 5 8=!.! 3 \ '( _ + ' VWNPRUTTEFN /5 88 C \ '( / A 5. 5 \ '\ >) \ ' )!!3, =.! `' 9 ' 0$? 0BY[ 3/ 8@! `' 9 ' 0$? 0([ \ '\ [ /3 3 8A 88C 5 3/ ' '$ ) ' \ ' 9 _) !3 / 5 ' _ 0Z ' 9 ' _ 0(+> ' (&& 0() / <..!3 3 XKHNRUTTEFN JKLMNOPENMF QRSTTEFN QUNNEFGEHI 53/!!/ //53!33/ 8-8C /!!. & ( Y )+ ( JKLMNOPENMF 53/ / / Z ) ( [ ( / C 5 3. : ) " + 5!3 8CA 5!.! / 3 QRSTTEFN +!33/ - /! QUNNEFGEHI +!!/ 8C 5.! / ] ' + 5 8A!. \ '( ) + 53 <!. ' (&& 0Z > XKHNRUTTEFN + + //53 5 8C A 5!! / 45

46 # ) 7 ;9 ;!"# Almen praksis b Y )+ ( b [ ( b [ ( b ( >( b ( 9( b ( > (!3 5./. 5 / 8, 8@ 8- C- /. 3/ 3! 3 335!. 5 / / / b ]> ' b (9 9 ( \ \ ( < 5! / 3 \ \ +; 3 /. 8, 33 /!5!!!! b ' b ^ 9 ' );. /! b '( b 9 ) ' \ \ & /! 8A6 35 /! b '\ [ + a / / 5 b ' _ /5/.. 4!/ / 5!5 b ) ' b '_) b `' ' \ \ $ + /3 3!/ 8C 84 /!5 35 \ \ B + +, =!/! 3!3 /3 3 VWNPRUTTEFN DEFGEHI QRSTTEFN JKLMNOPENMF!/! 5 /5// !3 XKHNRUTTEFN QUNNEFGEHI. // 8@ !!. JKLMNOPENMF + /5// !! QUNNEFGEHI QRSTTEFN + 5 // 8@ !. VWNPRUTTEFN !! XKHNRUTTEFN ! 46

47 47 Kontroldiagram regioner: Diabetesambulatorier

48 48 Kontroldiagram regioner: Praksis

49 49 Kontroldiagram enheder: Diabetesambulatorier

50 50

51 51 Kontroldiagram enheder: Praksis

52 52

53 53 Klinisk-epidemiologisk kommentarer til indikator 2 2a. Andelen af diabetespatienter, som mindst én gang om året har fået målt blodtryk For diabetesambulatorierne er standard i år opfyldt på landsplan og i 2 af 5 regioner. Der er sket en betydelig forbedring i indikatoropfyldelsen i Region Hovedstaden, hvilket igen kan skyldes at man har fundet og korrigeret en fejl i IT-systemet DiabetesRask, hvor der sidste år optrådte afsluttede patienter, som fejlagtigt blev overført til DVDD og dermed var en del af skylden for deres dårlige indikatorresultater. Herudover er der sket en forbedring i Region Nordjylland. I praksissektoren er standard ikke opfyldt på landsplan, men indikatoropfyldelsen er høj, henholdsvis 98 og 99%, i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Der er dog sket en forbedring i indikatoropfyldelsen i de øvrige regioner, hvor der resterer betydelig variation mellem praksisklyngerne. 2b. Andelen af patienter med diabetes med blodtryk > 140/90, som ikke er sat i antihypertensiv behandling Standard for denne indikator blev ved sidste audit sat til højst 20 %. Type 1: For diabetesambulatorierne er standard ikke opfyldt på landsplan og kun med Ja* for en enkelt region. Indikatorværdierne er dog faldende. Type 2: For diabetesambulatorierne er standard opfyldt på landsplan og i alle 5 regioner. For praksissektoren er standard ligeledes opfyldt på landsplan og i alle 5 regioner. Styregruppens kommentarer og anbefalinger til indikator 2 2a. Der gælder her de samme forhold som for 1a., dog er indikatoropfyldelsen dårligere her end for 1a, og det bør der arbejdes på at forbedre. 2b. Det bemærkes at standarden baseres på et enkelt blodtryk, mens klinikeren som regel vil basere en beslutning om at starte behandling på gentagne målinger over flere besøg. Af samme grund er standarden sat til 20%. Selvom dette forhold er ens for type 1 og type 2 diabetes patienter bemærkes det, at indikatorværdierne er væsentligt lavere for type 2 end for type 1 diabetes patienter, hvilket tyder på at der er en tendens til at være mindre aktiv med blodtryksbehandling ved type 1 end ved type 2 diabetes, og det bør være et fokusområde at få forbedret indikatorværdierne. På sigt vil man i styregruppen diskutere en eventuel ændring af standarden fra 20 til 15%.

54 54 Indikator 3a. Andel af patienter over 30 år, som mindst hvert 2. år har fået målt LDL-kolesterol Beregning af denne proces indikator: Irrelevante patientforløb (ekskluderet fra beregningerne): Nydiagnosticerede og nyhenviste patienter samt patienter som er under 30 år. # Antal patientforløb som opfylder kravet (tæller): alle patientforløb, hvor der er foretaget måling af lipidstatus og hvor Tidspunkt for senest udførte måling højst ligger to år før statusdato. DEFGEHI! ;9 ;!"# Antal patientforløb (nævner): alle patientforløb. QUNNEFGEHI + 5!! 5/,-,, 3. Diabetesambulatorier XKHNRUTTEFN + /!.,-.. 3 [ ( [ ( : ) " 0\( ' ( > ( +.55.!!! 5.5 8==,,3,@ -A.5 3 Z ( + a.!,<! 33 Y ' &(! 8==/,,3.!. 5 ]^?0\ +; ' 9; (^ ] / !,,! ^ 9 ' B?0\ +; ' 9; BZ0\ +; ' 9; 0\ +; ' 9;.!.!!33!3.!! 8==,- 3 ' 9 )^(0 ' Z QUNNEFGEHI 5/,, 3 ' > + 0> )!3 // 8==. / 3 ' > + 0( 9 ' > + 0> ' > + 0 ) 9 + ' 0?)+ 9 + ' 0[!./!!/.!3 555 // 8==.,,.,,. Z * ' ==,,3 3 5 / VWNPRUTTEFN JKLMNOPENMF QRSTTEFN !!3!!/3,6,,,-!/...3.! Y )+ ( (9 9 ( JKLMNOPENMF 55.//,6!/... & ( Z ) ( !/!. 5,,.,-. / 3. / ( 9( /!///5,,.. ( >( 5/5/! 8==.. QRSTTEFN + 555,,. /.! ] ' +../.. 8== 5 /

55 \ '( ) _ + ' \ '( \ '( VWNPRUTTEFN!!3!!/3 /3./.3,-.. \ '\ >) \ ' )!/!3 5!5/ 8==.. `' 9 ' 0$? 0BY[!3!3 8==. 8== `' 9 ' 0$? 0([ !5,4,,! ' '$ \ '\ [ \ ' 9 _)!!!,,. ) ' XKHNRUTTEFN /! ' _ 0Z ' 9 ' _ 0(+> ' (&& 0Z > 3/!/!!!/!/!. 8==,A,-/ /. 3 / 3 ' (&& 0() +.!.! # DEFGEHI JKLMNOPENMF!!!.3/ ;9 ;!"#,4 5 QRSTTEFN QUNNEFGEHI!55 5!5 333,C,8! / / b Y )+ ( VWNPRUTTEFN XKHNRUTTEFN + a + 5!/,< -C /..! 3 b [ ( JKLMNOPENMF!55!3! b [ ( 53!,,!,A. 5 b ( >( b ( 9( + a /...5. b ( > ( //!! 8==. 3 3 / / 3 b ]> ' b (9 9 ( \ \ (9 QRSTTEFN + 5!5 3!5!//,C,6. 3!.. b ' \ \ +; QUNNEFGEHI ); /..3!5!3! 333 5/33,= -,, ! 5 3 / b '( b ^ 9 ' b 9 ) ' \ \ & VWNPRUTTEFN + 5! 5 5,4,6 -C,<./. 3 /..3.!!. b '\ [ / / b ' _ b '_) b `' ' + a // /3!!/3,,3,4,@../ /./! /.! 3.!! b ) ' \ \ B + \ \ $ + XKHNRUTTEFN !/ 5!/!. -<,C,A.. -C..3..!. 5 Almen praksis 55

56 56 Kontroldiagram regioner: Diabetesambulatorier

57 57 Kontroldiagram regioner: Praksis

58 58 Kontroldiagram enheder: Diabetesambulatorier

59 59

60 60 Kontroldiagram enheder: Praksis

61 61

62 62 Indikator 3b. Andelen af type 2 diabetikere over 40 år med LDLkolesterol over 2,5 som ikke er sat i lipidsænkende behandling Beregning af denne proces indikator: Irrelevante patientforløb (ekskluderet fra beregningerne): alle patientforløb der ikke opfylder kravet (indgår i tælleren) i beregningen af indikator 3a samt patienter under eller lig 40 år. # ) Antal patientforløb som opfylder kravet (tæller): alle patientforløb, der ikke er sat i lipidsænkende behandling. ;9 ;!"# Antal patientforløb (nævner): alle patientforløb for type-2-diabetespatienter på 40 år eller derover med LDLkolesterol over 2,5. VWNPRUTTEFN JKLMNOPENMF QUNNEFGEHI /3! !.. <4 <= Diabetesambulatorier Y )+ ( XKHNRUTTEFN JKLMNOPENMF /3!.53.5!!. /./!! 44 <, <4 3 5!! 53 5! & (!.. 5! 3 [ ( : ) " 0\( ' Z ) (! 35/3!! 8== 4-8A 8<.5 3! / B?0\ +; ' 9; BZ0\ +; ' 9; ^ 9 ' QUNNEFGEHI 33.!.. 5/! 3 <= <C 355 5! ' > + 0 ) ' > + 0> ' > + 0( 9 ' > + 0> ) ' 9 )^(0 ' Z /...!. /5 <A 5!5 5 5! ' 0[ Z * '!.3 /.5! 5 DEFGEHI QRSTTEFN 35/!. 3! 5 /!!5 [ ( (9 9 (!! / /.! / ( 9( ( > ( ( >( Z ( Y ' &(.3!/ 3..!5!!5. CC <C 6= 44!.3 3!/./ / 5! ]^?0\ +; ' 9; QRSTTEFN 3! 3!!5/ 5 = 5 / 55!!!!5 55 (^ ] 0\ +; ' 9; 5!.!/ 55 / 9 + ' 0?)+ ] ' 3!3! 5!!!5

63 _ + ' \ '( \ '( ) \ '( VWNPRUTTEFN!!. 3 35!.!!.! 4-4@ 3 5!!!5 / /.! 5 5. \ '\ >) \ ' ) `' 9 ' 0$? 0BY[ `' 9 ' 0$? 0([ \ '\ [!.3 / 4= 44 4< 46!5 555!53.!! ) ' ' '$ \ ' 9 _) XKHNRUTTEFN /./!! 3.! 4C <, 35/ 5!!! 5 ' (&& 0Z > ' _ 0Z ' 9 ' _ 0(+> / 3/!! / / 4- C8 <4!!!3!/ ' (&& 0() 5/ / 6A <= 53.!!. 5 # )c DEFGEHI.55!.! ;9 ; 5!"# 4@ VWNPRUTTEFN JKLMNOPENMF QRSTTEFN QUNNEFGEHI //!/! /. 5 4= 3 3 3!! 5. / 5 (9 9 ( XKHNRUTTEFN JKLMNOPENMF //!/ /!5 3 /5/ & ( Y )+ ( 5 /.! Z ) ( [ ( /. 8, 86!.5 [ ( : ) " 0\( ' 5.!! / ( 9( @ C< 5.! ( > ( ( >(.5 5! 4- <8 5!! 5/ 3 ]^?0\ +; ' 9; Z ( Y 3!/.!! (^ QRSTTEFN 335 4= 3 5 ] 3 53!!!!/ B?0\ +; ' 9; 3. 35! 4-4, 5! 5/ 5 5! 5 / ^ 9 ' BZ0\ +; ' 9; QUNNEFGEHI 0\ +; ' 9;!.535!/! 3 3/ 5 4< 353 3! ' 9 )^(0 ' Z ' > + 0> ) ' > + 0( 9 3!!. / <@!.!! 5/! Supplerende for diabetesambulatorier: Indikator 3b opgjort ud fra andelen type-2- diabetespatienter over 40 år med totalkolesterol 4,5 som ikke er sat i lipidsænkende behandling 63

64 ' > + 0> ' > + 0 ) 9 + ' 0?)+ 9 + ' 0[ ] ' /!/ 5. /!! /! 8< <= /5.5!3 5 3! / \ '( Z * ' _ + ' 5! \ '( ) VWNPRUTTEFN /5!. \ '\ >) \ ' ) \ '(.55 /3! /!3 3 5!5! 5 5 `' 9 ' 0$? ' '$ `' 9 ' 0$? 0([ \ '\ [ \ ' 9 _) XKHNRUTTEFN /!5! 4< 4@ <8!!!!5! 55 /5/ / 5! 3 3 ' _ 0Z ' 9 ) ' ' _ 0(+> ' (&& 0Z > ' (&& 0() /3 /5..5 5/ 5 3 / # ) ;9 ;!"# VWNPRUTTEFN DEFGEHI /35.!. < XKHNRUTTEFN JKLMNOPENMF QRSTTEFN QUNNEFGEHI /! !.5 3 / <8 6@ <C 35! 5/!3! 5! ! 55 Almen praksis b Y )+ ( b [ ( JKLMNOPENMF b [ ( /!. 55 /3 3 //! / <8 <4 4= 35! 3/! /5!5 / b ( >( b ( 9( b ( > ( /5 3/ ! 5 /! 5 5! 5 b ]> ' b (9 9 ( \ \ (9 QRSTTEFN 353.3/ 5!3 55 /!. <@ 6= 6@!/./ 5/!3 5/ b ' \ \ +; QUNNEFGEHI ); 5..5! 33!/!5 6< <C 64 /!/ 5./! 5/! ! 5! 5. 5 b '( b ^ 9 ' b 9 ) ' \ \ & VWNPRUTTEFN 5! 55. / / / 44 6= <C <- 5/!/! 5! // /! 55 5 b '\ [ 55/5 C,!/.!5! 3 b ' _ b '_) b `' '!3.5 /5 5! <4 4-.! 553 5!5 / 5! 55 \ \ $ + XKHNRUTTEFN!3 55 3!3 // <, 46 <4 3/!!! 5!! 5!! 55! 64

65 b ) ' \ \ B +!.!!/. <4 <@!5!3 5 5 Kontroldiagram regioner: Diabetesambulatorier 65

66 66 Kontroldiagram regioner: Praksis

67 67 Kontroldiagram enheder: Diabetesambulatorier