Vendelboer - Hvem er de?

Transkript

1 Vendelboer - Hvem er de? Vandalerne fra Vendsyssel & Vendel Det Burgundiske folk fra Bornholm delte år 406 e.kr. Genève med Vandalerne der, efter at have været i krig med Goterne medens disse var bosat i Gothiscandza (de skandinaviske landskaber), skriver Jordanes, var udvandret fra Vendsyssel 1. Det synes ligeledes åbenlyst at Vandalerne har haft kontrol med landskabet Vendel i Upland (i dag nordlige Sverige). Heri findes oprindelsen til at Vandalerne i 400 tallet e.kr. har så stærk en flåde i Kartago, Nordafrika som tilfældet var. Se også Plinius den Ældre år 77 e.kr. i Naturalis Historiae (IV:99): Vandili, quorum pars Burgodiones., der viser at den skandinaviske alliance mellem Vandaler og Burgunder allerede fandtes år 77 e.kr. 1 I Valdemars Jordebog fra år 1231 e.kr. skrives det Wændlesysæl. I Vitæ sanctorum 68 fra 1000 tallet e.kr. skrives det Wendele i Nordjylland. Snorre (Ynglinga Saga kap. 27) kalder området for Vendli. I Knytlinga Saga (kap. 32) kaldes det Vendilskagi eller Vandalskagi. I kap. 46 skrives vestr á Vendilskaga þar sem heitir Hjarrandasýsla eller vesten for Vandalskagen der siden hedder Hjørringsyssel. Da Longobardernes delvise udvandring ser ud til at ske gennem hvad må have været et stort set mennesketomt Vendsyssel, og da denne delvise udvandring sker efter vor ankomst år e.kr., må Vandalerne været udvandret før år 77 e.kr. Plinius den Ældre har i år 77 e.kr. Vandalerne syd for Jylland. Tacitus understøtter dette år 98 e.kr. i Germania (Kap. 40). Han forklarer her at der opstår krig mellem Longobarderne og Vandalerne medens Longobarderne var bosatte i Scoringa, der menes at være venstresiden af Elben 40 km sydvest for Hamborg. Det antyder at Vandalerne på et tidspunkt før år 98 e.kr. allerede er på Østersøens sydlige bred. Tacitus nævner år 98 e.kr. Vandalerne i Germania (Kap. 2 ) under betegnelsen Vandilii. Det igen antyder at Vandalernes udvandring har sit ophav i ankomsten af Reid-goterne (Hreð, Hraeda) ca. år 165 f.kr. Her må Vandalerne, som er tilfældet for Kimbrerne, blive klemt, og må foretage deres udvandring fra Skandinavien ca. år 120 f.kr. Vendsyssel's (og Vendel's) kendte grænser må gengive Vandalernes endelige landskaber før udvandringen, og er derfor højdepunktet af disse ætters herredømme. Kan vi sige mere om hvor Vandalernes oprindelige landskab lå, og

2 måske tilmed deres hovedbygd? Det kan vi måske derhen at landskabsnavnet "Vendsyssel" også var et stednavn for en bygd af samme navn. 1 Vi ved ikke hvor bygden "Vendsyssel" lå, men vi ved at den fandtes. Peder Hansen Resen ( ): "Atlas Danicus" (1677) skriver: "Vi har nu behandlet Aalborg, stiftets største by, lad os nu gå videre til de andre, blandt hvilke den første er Vensela, på dansk Vendsyssel, sådan som hele Vensalia, hvor den ligger, hedder, enten fordi den engang har været den førende by eller af en anden grund. I dag er det en lille flække midt inde i Vendsyssel, og der er næsten kun det bemærkelsesværdige ved den at Rye å løber gennem den...". 2 1 Vær her opmærksom på at Torben Nilsson: "Stentinget", Skalk (1992:4, s.3-9) argumenterer for at Adam af Bremen: De Hamburgske Ærkebispers Historie" fra år e.kr. nævner byen Vendsyssel da han beskriver, hvorledes ærkebiskop Adalbert i 1060'erne indsatte 9 biskopper i de danske landskaber, herunder "munken Magnus og Albrich til øen Vendsyssel" (Magnum monachum et Albricum in Wendilam insulam) (Bog 3:LXXVII, s. 237, på latin 3:70). Dette mener jeg ikke er sandt da der netop tilføjes "insulam" (øen) efterfølgende, fordi alt nord for Limfjorden, korrekt, blev regnet for en ø. Det er først i slutningen af 1000 tallet e.kr. at Aggertangen lukker Limfjordens udløb i Vesterhavet. Naturen genåbner Aggertange ved stormfloden 3. februar 1825, og de første skibe begynder at sejle igennem "Aggerkanalen" fra Torben Nilsson: "Stentinget", Skalk (1992:4, s.8)

3 Forskellige uddrag af landskabet Vendsyssel Øverst til venstre: Udsnit fra den flamske kartograf Gerard Mercator ( )'s kort af Vendsyssel fra år 1595 e.kr. Byen "Wensussel" ses ved den sorte pil langs Rye å. Byen er indtegnet nordvest for Hellevad og Klokkerholm. Øverst til højre: Fra samme kort er byen "Wensussel" fremhævet farvelagt. Som byen er aftegnet med bymur og tårne er det klart at Gerard Mercator alene gengiver hvad han har hørt, ikke hvad han har set. Nederst til venstre: Udsnit af egnen omkring landsbyen Klokkerholm og Hellevad (Det hellige Vadested), Hellevad sogn, oprindeligt Jerslev Herred mod nord til det

4 bopladsområde Verner Brath fandt i 1989, og hvor stednavnet "Stentinget" forekommer. Området er ca. ½ km². De mange fund gjort netop her vidner om at stedet har været beboet fra ca. år e.kr. med storhedstiden fra år e.kr. "Stentinghøj" har 5 grave fra tallet e.kr, og dette menes at være et lille udsnit af mange flere grave netop her. Stednavnet "Byrhøj" menes udledt af "*Bygtharhøgh" (Bygdens høj). Spørgsmålet er nu hvilken bygd? Nederst til højre: Faktisk billede fra samme egn fra Google Earth 21. november Her er indtegnet landsbyen Klokkerholms 8-takkede Bol-opdeling. Det er helt konsekvent i de danske landskaber, at alle bygder grundlagt i tidsrummet år e.kr. har en tilsvarende 8-takket bolopdeling (se afsnittet "Forståelsen for tid "). Indtegnet øverst er landsbyerne "Hallund" og "Hellum", begge sogne og oprindeligt en del af Jerslev Herred. Hellevad kirke ligger i landsbyen Klokkerholm. Billedkilder: Torben Nilsson: "Stentinget", Skalk (1992:4, s.3-9), samt Google Earth 21. november Der er gættet på at den oprindelige bygd "Vendsyssel" kan være enten bopladsen ved Lindholm Høje ved Nørresundby eller ovennævnte boplads ved Stentinghøj. Det mener jeg ikke er tilfældet, sidstnævnte ikke mindst fordi de arkæologiske fund ikke kan dateres tidligere end år 0, hvilket tidspunkt Vandalerne allerede er afrejst fra landskabet. Der er ingen tvivl om at stednavnene "Hallund, Hellum og Hellevad" er en del af samme oprindelige forståelse, og at alle forstavelser har betydningen "hellig", som vi samtidig skal opfatte som dyb fortid og de dødes område, set fra nutiden (se "Bilag N: Det hellige tal 9" (underafsnit "Hel er jætteland og fortiden")). Dette er sandt i alle de tilfælde vi ser denne forstavelse benyttet 1. "Hellevad" er derfor "Det hellige Vadested" til og fra det hellige område, intuitivt set i nord-sydlig retning. "Um"- endelsen oprinder altid fra "heim", jvf. også Vium, Tanum og Asum. Derfor er "Hellum" faktisk "*Hel (Helle)heim" - de hellige dødes hjem, som set af os i landnámstiden, der i dette nordlige landskab finder sted år e.kr. Stednavnet "Hallund" er med endestavelsen "-lund" altid landet bagved det foranliggende, her "Hellum" (*Hel (Helle)heim). Hverken "Hellum" eller "Hallund" har en 8-takket bol-opdeling, og er derfor ikke grundlagt af os. Jeg vover derfor pelsen at Vandalernes oprindelige hjemsted er i eller omkring landsbyen "Hellum", og at dette er identisk til bygden "Vendsyssel". Det er formentlig fordi Vandalerne, og folkeslag tilbage til Stenalderen, har haft store gravsteder i og omkring "Hellum", at vi i landnámstiden grundlægger Klokkerholm syd herfra, og Jerslev nord derfra 2.

5 1 f.eks. Hellebæk, Helsingør, Halsted (Lolland), Hellerup (Skåne, Sjælland), Helmingham (Suffolk), Helford (Cornwall), Helleville (Basse-Normandie), Helleland (oprindeligt Rogaland fylke), Heligoland (Helgoland, Slesvig), Saint- Hélier (St Hélyi, Jersey). 2 Torben Nilsson undersøgte i 1989 "Tomt af Høj, sløjfet ca. 1865" i Hellum. Her fandtes oprindeligt en 8 x 17 m stor langdysse, der er dateret til Yngre Stenalder, dvs. år f.kr. (Arkæologiske udgravninger i Danmark, Katalog 1990, 155. Hellum, s. 46, VHM 338/1989). Jeg ville gøre et forsøg på at finde Vandalernes oprindelige hjemsted ved at efterse stednavnet "Vandelsberg", lige syd for Hellum, nærmere. "Kort over en Deel af Aalborghuus og Seiglstrup Amter samt af Vendsyssel under det Kongl. Viidenskabernes Societets Direction ved rigtig Landmaaling optaget og ved trigonometriske samt astronomiske Operationer proved. Reduceret sammensat og Tegnet af P. Harboe. Aar 1791". Billedkilde: Det Kgl. Bibliotek, Kortsamlingen (KBK /13,1-13,8), samt Google Earth 22. november Når vi sammenligner vejføringen fra Hellum til Kølskegård (Kiölske Gd), kan vi se at vejen forgrener sig hvor stednavnet "Vandelsberg" forekommer (vejen deler sig i Hjallerupvej og Engsigvej). Dette punkt er nøjagtigt hvor Hellum kirke fra 1200 tallet e.kr. står, og selvom kirken

6 ligger lavt i egnen, er den sat på en bakketop, der falder brat til alle sider. Dette mener jeg må være Vandalernes oprindelige sæde "Vandelsberg". Der ser ud til at have været to hovedætter blandt Vandalerne: Siling-ætten 1, der på deres vandring fra Skandinavien ca. år 100 e.kr. gør ophold ved Oder-floden og navngiver Slesien (Silesia, Schlesien) i Polen. Det andet navn vi kender til er Hasding-ætten (Asding, Hadding). 1 Hydatii Episcopi Chronicon (XXII): Alanis et Wandalis Silingis, in Lusitania et Baetica sedentibus adversatur....