Billeder af cellens molekylære univers
|
|
- Laura Pedersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 8 Billeder af cellens molekylære univers Hver enkelt levende celle består af tusindvis af biologiske makromolekyler. Om du er menneske, mus, svamp eller bakterie, så er mange af de biologiske molekyler fælles og afgørende, for liv. Tredimensionale molekylære strukturmodeller viser vejen til en bedre forståelse af cellens molekyler og deres mange funktioner i cellen. Af Thomas Boesen og Rikke Schmidt Kjærgaard Da banden i The Italian Job skal have guldet tilbage fra deres tidligere, men forræderiske makker, er et centralt led i planen at hacke sig ind på systemet, der styrer al trafikregulering i Los Angeles. For overhovedet at kunne bruge det til noget, må de først kende systemets struktur. Dernæst må de finde ud af, hvordan de enkelte elementer virker. Det gør de ved at tænde og slukke for forskellige stærkt befærdede lyskryds ikke altid lige heldigt for trafikanterne. Da de endelig har et overblik over systemet og kender funktionerne af enkeltdelene, er de klar til at omsætte det i praksis. Du må se filmen for at se om planen virker. Det er lidt det samme, når vi forsøger at forstå cellen og dens tusindvis af biologiske molekyler. Her er vi også nødt til først at kende den overordnede og de enkelte elementers struktur. Herigennem kan vi komme til en forståelse af deres funktion og hvis planen holder, kan vi omsætte det i praksis og forsøge at påvirke cellen i eksempelvis medicinsk øjemed dog uden garanti for en lastbil fuld af guld. Ved hjælp af en metode kaldet makromolekylær krystallografi kan vi lave tredimensionale modeller af disse strukturer på atomart niveau. Afbildning af disse modeller er afgørende for vores forståelse for og kommunikation af, hvad vi ved om sammenhængen mellem struktur og funktion i cellen. Når vi bevæger os på et molekylært og atomart niveau er visualisering derfor mere end blot et spørgsmål om at kommunikere videnskabelig indsigt. Den er en integreret del af selve forskningsprocessen og produktionen af naturvidenskabelig viden. Strukturel biologi hvad er det? Cellen er tæt pakket med makromolekyler som DNA, RNA, protein, kulhydrat og lipid. Lipiderne er primært byggesten i de membraner, der omgiver cellen og dannner forskellige rum inden i cellen. De resterende makromolekyler udøver deres funktion inden i eller mellem disse intracellulære rum, på overfladen af cellen eller direkte i lipidmembranerne. Det er vekselvirkningen mellem makromolekylerne i samspil med mindre molekyler og ioner, som får cellen til at leve. Denne vekselvirkning er afhængig af strukturen af makromolekylerne. Da James Watson og Francis Crick i 1953 publicerede den tredimensionale model af DNAs struktur baseret på Rosalind Franklins data, kunne DNAmolekylets egenskaber forklares ud fra dets antiparallelle dobbeltspiralstruktur og hydrogenbindingerne mellem de fire baser i DNAets byggesten. Strukturen viste også, hvorfor dette molekyle var det genetiske materiale. Det var stabilt, nemt at kopiere og aflæse, og den specifikke rækkefølge (sekvens) af baserne i form af gener i DNAet kunne kode for eksempelvis proteiner. I 1950 erne førte en række gennembrud inden for makromolekylær krystallografi, til den første strukturbestemmelse af et protein, Myoglobin, et arbejde der blev ledet af John C. Kendrew. Disse resultater var startsskuddet til den strukturelle biologi, som de senere år har udviklet sig eksplosivt. Hvert år publiceres tusindvis af nye eksperimentielt baserede strukturmodeller af biologiske makromolekyler.
2 9 A B C D Den atomare struktur af Sortilin. Sortilin består af ca atomer (hydrogen ikke medregnet) og et billede af strukturen hvor alle atomer vises er derfor uoverskuelig (A) selvom man farver atomerne efter type ( Carbon gul, Nitrogen blå og Oxygen rød). For at få et overskueligt billede vælger man derfor ofte kun at vise alle atomer for et lille rumligt udsnit (B) eller forenkler strukturen ved kun at vise peptidkædens forløb (C) og for at forøge overskueligheden, er polymeren vist i et regnbuefarvet spektrum fra den ene ende til den anden. Man kan også vælge at vise overfl aden af proteinet (D) og evt. farve den efter fordelingen af ladninger på overfl aden (negativ ladning rød, positiv blå). Orienteringen af sortilin i A, C og D er den samme. Den danske forskning inden for strukturel biologi har i de senere år i stigende grad fokuseret på de menneskelige proteiner, der findes i cellemembraner og udenfor cellerne. Det har betydet forøget anvendelsesmæssige aspekter og en mere medicinsk orienteret forskning. Makromolekyler i bevægelse Der findes mange forskellige typer af de enkelte makromolekyler. For eksempel er et protein ikke bare et protein. Der er tusindvis af forskellige proteiner i cellen, som har hver sin unikke struktur og funktion. Strukturbestemmelse og karakterisering af simple proteiner kan gøres på blot få uger, men for komplicerede makromolekyler tager det mange år før strukturel og funktionel karakterisering kommer på plads. Selvom tusindvis af strukturer allerede er kendt, ligger der stadig en stor opgave for forskerne forude, før vi kan forstå cellen helt ned i de mindste atomare detaljer. En enkelt struktur giver et statisk billede af makromole- Krystaller af Sortilin set under mikroskop. Protein krystaller er i de fl este tilfælde farveløse. Farverne her skyldes, at der er anvendt polariseret lys.
3 10 Makromolekylær krystallografi Vi kender i dag den tredimensionale molekylære struktur af tusindvis af makromolekyler, særligt af proteiner og såkaldte Trinnene i strukturbestemmelsen Billede a: Protein oprenses fra en proteinblanding som ses i søjle 1 (hver blå, vandret streg indikerer et protein). Proteinet oprenses via en række metoder (søjle 2-5), hvorefter det er meget rent og fri for forurenende proteiner (kan ses ved at en af proteinstregerne bliver tykkere (mere koncentreret) og de andre proteinstreger forsvinder. Når proteinet er oprenset, krystalliseres det (billede b). Datasættet analyseres og ved hjælp af en metode kaldet fourieranalyse beregnes et tredimensionalt elektrontæthedskort (vist med blåt hønsenet i billede d), der afspejler atomernes position i proteinet. Det er elektronerne omkring atomerne, der spreder den indkommende røntgenstråling (jo fl ere elektroner og dermed højere elektrontæthed, jo mere spredning), og derfor er der en kylet, men i den levende celle er det en dynamisk størrelse. For at få den optimale forståelse af et makromolekyles funktion er det derfor bedst at bestemme flere strukturer. Det gør man ved at fange makromolekylet i forskellige tilstande, eller konformationer. Det kan for eksempel være makromolekylet alene, makromolekylet med bundne ioner og småmolekyler, og makromolekylet bundet til andre makromolekyler. Det er primært strukturer af makromolekylet i vekselvirkning med andre molekyler, der giver indsigt i funktionen af makromolekylet. Med strukturer af tilstrækkeligt mange tilstande nukleinsyrer (RNA og DNA). Billederne forsyner os med detaljeret information om makromolekylernes overfl ade og struktur, direkte sammenhæng mellem diffraktionsmønstret og elektrontætheden i krystallen. Elektrontæthedskortet er det eksperimentelle resultat af røntgendiffraktions-eksperimentet, og nu begynder krystallografen at fortolke elektrontætheden ved at bygge en atomar model, der passer med elektrontæthedskortet (vist med røde streger i billede e). Når man har en atomar model kan man sætte dem sammen til en film, der afspejler makromolekylets dynamik. Langt de fleste makromolekyler i cellen binder til eller vekselvirker med andre og flere makromolekyler i cellen. Binding mellem to eller flere molekyler kaldes kompleksdannelse. Makromolekylerne kan ofte aktivitet, hvordan de genkender og binder molekyler, samt hvordan de forandres under en given proces i eller udenfor cellen. Krystallisationen kan anses som en kontrolleret udfældning, hvor eksempelvis ændring af temperatur, ph, saltkoncentration og tilsætning af kemikalier bruges til at styre processen. I krystallerne binder proteinerne til hinanden og danner et meget velordnet tredimensionalt gitter. De dannede krystaller i størrelsesordenen 50 mikrometer til 1 mm beskydes med røntgen stråling og i krystallen bliver røntgenstrålingen spredt (diffraktion). Den spredte stråling danner et diffraktionsmønster (billede c, hver plet svarer til spredte røntgenstråler). Hvert diffraktionsbillede svarer eksempelvis til spredningen opnået ved beskydning med røntgenstråling under en halv grads rotation af krystallen. Et datasæt kan bestå af 200 diffraktionsbilleder svarende til rotation af krystallen over en vinkel på 100 grader i dette eksempel. kan man beregne et teoretisk elektrontæthedskort og den tilsvarende diffraktion. Ved at sammenligne den beregnede elektrontæthed eller diffraktionsmønster med de eksperimentelt opnåede kan man forbedre modellen indtil den passer bedst muligt med det eksperimentelt observerede, og dermed er den endelige model af proteinstrukturen bestemt (billede f). danne forskellige komplekser. Kompleksdannelsen er således en dynamisk proces, hvor komplekser dannes og opløses. Denne dynamik er meget vigtig for cellens mange funktioner. Proteinernes struktur Hvor hurtigt vi kan bestemme en struktur afhænger for eksempel af, hvor tilgængelig det specifikke makromolekyle er. De lettest tilgængelige blev naturligt nok først bestemt. Det drejer sig blandt andet om de ganske få proteiner, der findes i store mængder i cellen. Et eksempel er hæmoglobin, et protein, der transporterer iltmolekyler fra lungerne ud til vævene og samtidig er det protein, der gennem binding af jern gør, at vores blod er rødt. Den molekylære struktur af hæmoglobin blev allerede bestemt af Max Perutz i Det gav ham Nobelprisen i kemi tre år senere. Lysozym er et andet populært eksempel på et protein, der findes i rigelig mængder i for eksempel æggehvide. Som mange andre proteiner, katalyserer lysozym en kemisk reaktion, de fungerer som enzymer. Dets funktion er at hæmme og dræbe bakterier ved at nedbryde kulhydrater i deres cellevægge. Hos mennesket findes lysozym i de hvide blodlegemer, milten, lungerne, nyrerne, plasma, spyt, modermælk, og tårevæsken. Strukturen af Lysozym blev beskrevet i 1965 og er ofte lærebogseksemplet, når man underviser i sammenhængen mellem proteiners struktur og deres evne til at katalysere kemiske reaktioner. For at gennemføre systematiske eksperimenter skal der store mængder protein til. I praksis lader det sig oftest kun gøre, når forskere arbejder sammen på tværs af forskningsområder. Det er også oftest igennem interdisciplinær forskning og samarbejde, at nye og spændende resultater opstår. I strukturbestemmelsen af proteinet sortilin, der findes i centralnervesystemet hos pattedyr, og som blandt andet er i stand til at programmere drab af nerveceller, var samarbejde mellem to grupper
4 11 af forskere i Århus helt afgørende. Den ene gruppe havde brugt 3-4 år på at fremstille sortilin fra celler dyrket i reagensglas, hvilket havde resulteret i ca. 8 milligram protein. Hermed var der nok materiale til, at den anden gruppe kunne prøve at krystallisere proteinet. Udover sortilin s struktur blev det også kortlagt, hvordan sortilin binder signalstoffer kemiske stoffer, der frigøres og overfører et signal fra én celle til en anden via såkaldte receptorer (som for eksempel sortilin). Viden om sortilins struktur kan blandt andet udnyttes i udviklingen af medicin, der kan begrænse tabet af nerveceller efter traumer. Resultatet fører også til mulighed for bedre undersøgelser af, hvordan sortilin binder til andre komponenter, der er med til at signalere celledød. Derved kan forskerne få en bedre ide om, hvordan sådanne komplekser kan hæmmes og nervedød forhindres. Haleløse pumper Receptor-området er relativt nyt inden for strukturel biologi. Receptorerne sidder på overfladen af cellen og er dermed den første kontakt og samtidig en vej ind i cellen. Forskning inden for receptorområdet producerer mange samarbejdsrelationer og er samtidig mål for den farmaceutiske industri. Forskere arbejder i øjeblikket på at opnå mere viden om den molekylære struktur af SorLA en sortilin-relateret receptor, der blandt andet er involveret i Alzheimers. Mængden af SorLA i hjernen hos folk med Alzheimers er væsentlig mindre end ved raske personer, derfor mener man, at der er en sammenhæng, og strukturen af SorLA måske kan hjælpe til udvikling af nye lægemidler. Her kan strukturen af sortilin hjælpe os, fordi de to strukturer antages at være meget ens. I cellemembranen sidder en anden type protein: natriumkalium-pumpen. En såkaldt ionpumpe, som pumper natrium- og kaliumioner henholdsvis ud af og ind i cellen. Natrium-kalium-pumpen blev opdaget i 1957 af Jens Christian Skou, som 40 år senere fik Nobel prisen for opdagelsen. Men selve den molekylære struktur er først for nyligt blevet bestemt af en gruppe forskere fra Århus. Natrium-kaliumpumpen er afgørende for funktionen og overlevelsen af alle vores celler og bruger cirka en fjerdedel af al den energi, vi bruger i hvile. Ingen celler fungerer uden natrium-kalium-pumpen. Hjernen bruger for eksempel pumpen rigtig meget, hvilket er en af de vigtigste grunde til, at hjernen er meget følsom overfor iltmangel. Det skyldes, at den aktive transport af ioner over cellemembranen kræver energi i form af såkaldt ATP (adenosin triphosfat), der er alle cellers vigtigste energikilde. Produktionen af ATP kræver ilt og i hjernen bruges det meste ATP til natrium-kalium-pumpen, så uden ilt, ingen ATP og så fungerer pumpen ikke og hjerneskader opstår. Fordi funktionen af natriumkalium-pumpen er så afgørende for alle celler, har det været højt på forskeres ønskeliste at udvikle medicin rettet mod netop den ionpumpe. Men uden at kende strukturen er det næsten umuligt. Bestemmelsen af den tredimensionale molekylære struktur har blandt andet betydet, at man i Århus har opdaget, at natrium-kalium-pumpen har en lille hale, der er med til at regulere ionpumpens funktion. Ved at klippe halen af har man fundet ud af, at pumpen uden hale har en nedsat evne til at binde natriumioner. Ved at lave molekyler, der efterligner eller hæmmer halens binding er der således opstået en mulighed for at udvikle medicin, der enten skruer op eller ned for ionpumpen. Strukturen af natrium-kalium pumpen vist med atomer som kugler (bortset fra brint ikke vist). Alfa-kæden, som har pumpefunktionen, er vist med blåt. Alfakæden danner et kompleks med en betakæde (orange) og gamma-kæde (rød). Et nyopdaget regulatorisk motiv er vist med grønt. Hele proteinet (inklusive brint) består af ca atomer. Cellemembranen, som pumpen er indlejret i, er vist som en gennemsigtig firkant. Ofte samles de krystallografiske data på internationale partikelaccelereringsanlæg (synkrotroner) som her på Swiss Light Source tæt ved Zürich.
5 12 Den rummelige struktur af komplement proteinet C5. Når immunsystemet genkender sygdomsfremkaldende bakterier, spaltes den røde C5a del fra den langt større C5b del (farvet blå), som derefter sammen med andre proteiner danner et hul i bakterierne og derved dræber disse. C5a delen binder til receptor proteiner på vores egne celler og forstærker herved immunforsvarets angreb på bakterierne. C5 proteinet måler ca. 14 nm på den lodrette led. Center for Strukturel Biologi Center for Strukturel Biologi (CSB) blev grundlagt af lektor Jens Nyborg i 2003 som et forskningscenter fi nancieret af Forskningsrådet for Natur og Univers (se også CSB repræsenterer mere end 30 års erfaring med strukturbestemmelse af makromolekyler og består af 8 uafhængige, men tæt samarbejdende forskergrupper ved Molekylærbiologisk Institut, Aarhus Universitet. Forskergrupperne bruger makromolekylær krystallografi som den primære metode i strukturbestemmelsen af proteiner og RNA. Udover krystallografi anvendes en lang række biofysiske, molekylærbiologiske, biokemiske og genetiske metoder til analyse af de mange forskellige biologiske områder, der forskes i. Til forsvar for cellen En atomar struktur giver en meget detaljeret viden om den molekylære overflade og dens egenskaber. Først og fremmest øger den vores forståelse af makromolekyler, deres funktion og indflydelse i celler. Hermed får vi også en øget forståelse af livet i hvert enkelt celle. Forståelsen af raske celler giver også en bedre forståelse af syge celler og skaber derfor et bedre grundlag for udvikling af specialiseret medicin. Kroppen selv er udstyret naturligt med mange mekanismer, som skal forsvare os mod sygdom. Et af disse forsvarssystemer er komplementsystemet, der findes i blodet som en del af vores immunforsvar. Komplementsystemet består af mere end 30 proteiner, der kan angribe bakterier og fjerne døde celler. En vigtig del af denne forsvarsmekanisme er proteinet kaldet komplement faktor 5, forkortet C5. Strukturen af C5 er for nyligt blevet bestemt ved hjælp af krystallografi og såkaldt småvinkelspredning med røntgenstråler (SAXS, efter small angle X-ray scattering ). SAXSmetoden tillader at måle på proteinet i en opløsning og derfor under betingelser, der er meget lig de fysiologiske. Den visuelle repræsentation af C5 bidrager til en langt bedre forståelse af komplementsystemets funktion. Resultatet har et klart anvendelsesorienteret perspektiv, da regulering af C5 med lægemidler med fordel kan bruges til sygdomsbehandling og ved organtransplantationer. Når C5 er aktiv spaltes det i to dele, C5a og C5b. C5a genkendes af receptorer, binder sig til dem, og giver signal ind i cellen, hvorefter cellerne forsvarer sig mod de indtrængende mikroorganismer. C5b dræber bakterierne ved at lave små huller i dem. Når folk for eksempel dør ved blodforgiftning, er en væsentlig faktor en overreaktion af C5a processen. Den vil man naturligvis gerne kunne forhindre. Når vi kender strukturen af C5, kan vi bedre forstå, hvordan man ved at binde andre molekyler til C5 kan forhindre, at proteinet kløves i to dele. Først når vi forstår de enkelte elementer i cellens liv, kan vi for alvor gå igang med at hjælpe og opretholde det. Cellens liv kan trues af infektioner, genetiske defekter og sygdomme. Gennem den strukturelle biologi lærer vi blandt andet, hvor og hvordan de forskellige angreb bliver sat ind. Det hjælper os til at sætte det rigtige forsvar op eller designe et nødvendigt modangreb. Om forfatterne Thomas Boesen er lektor, ph.d. Center for Kulhydratgenkendelse og -signallering (CARB) Molekylærbiologisk Institut Aarhus Universitet thb@mb.au.dk Tlf.: Rikke Schmidt Kjærgaard er project manager på grundforskningscenteret PUMPKIN og visiting post doctoral fellow på MRC Dunn, Cambridge University. risk@bioxray.au.dk Tlf.: Artiklen er baseret på interviews med professor Poul Nissen, lektor Gregers R. Andersen og lektor Søren S. Thirup, alle tilknyttede Center for Strukturel Biologi ved Aarhus Universitet. Se også Videre læsning Fredslund, F. et al., Den rumlige opbygning af proteiner fra immunforsvaret, i dansk kemi, 89, nr. 9, Proteinfabrikkens hemmeligheder, Aktuel Naturvidenskab nr
HVAD BESTÅR BLODET AF?
i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd
Læs mereEkstrakter - rammebevillinger
Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.
Læs mereBIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU
STUDENTEREKSAMEN 2007 2007-BT-1 BITEKNLGI HØJT NIVEAU Torsdag den 31. maj 2007 kl. 9.00 14.00 Sættet består af 1 stor og 2 små opgaver samt 1 bilag i 2 eksemplarer. Det ene eksemplar af bilaget afleveres
Læs mereDeoxyribonukleinsyre
DNAs Forunderlige struktur Ved Rebecca E.-Sørensen stud.scient i medicinalkemi ved Aarhus Universitet Deoxyribonukleinsyre Strukturen af DNA findes af James D. Watson og Francis H. Crick i 1953 1 Nuklein
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive
Læs mereDet lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.
Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er
Læs mereNy viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller
Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin
Læs mere3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag
3y Bioteknologi A Lærere TK og JM Eksamensspørgsmål uden bilag 1: DNA, proteiner og gensplejsning Med inddragelse af de vedlagte bilag samt øvelsen med pglo skal du diskutere og vurdere brugen af DNA og
Læs mereBiologien bag epidemien
Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om
Læs mereFra mutationer til sygdom
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt antistof afslører farlige dele af huntingtinproteinet Et nyt antistof gør forskere i stand
Læs mereForsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs merePCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA
PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase
Læs mereDER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!
TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG
Læs mere1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?
1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.
Læs mereProteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
Læs mereEr der flere farver i sort?
Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges
Læs mereProteinfoldning og chaperoner
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,
Læs mereStyrk dit immunforsvar. - med kost og træning
Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller
Læs mereANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet
ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle
Læs mereUdnyt dine fordele. Få de afgørende point med HiQ specialgaskoncept
Den rumlige opbygning af proteiner fra immunforsvaret Vores krop er udstyret med mange mekanismer, som skal forsvare os mod sygdom. I blodet f ndes komplementsystemet, en del af vores immunforsvar, som
Læs mereMere energi med dette nye produkt fra Lifewave.
Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Jun 2010 Institution Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack Den
Læs mereBiologiske signaler i graviditeten - Genetisk information
Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 I forbindelse med vores studie af graviditeten ønsker vi at foretage undersøgelser af arvematerialet (DNA og RNA). Disse genetiske undersøgelser
Læs mereMitokondrier og oxidativt stress
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress
Læs mereUdfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?
Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,
Læs merePandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?
Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder
Læs mere10. Mandag Nervesystemet del 1
10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis
Læs mereAf lektor Pernille Harris
Af lektor Pernille Harris 58 59 Forståelse af hvordan biologiske molekyler, som for eksempel proteiner, fungerer og spiller sammen, er en vigtig del af den biokemiske forskning. En betydelig brik i dette
Læs mereBiokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet
det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet Biokemi 1 kemi bioteknologi bioinformatik laboratoriearbejde
Læs mereTitel 1 Celler opbygning og funktion 15. Titel 2 Genetik livets kode 16. Titel 3 Gæring 11. Titel 4 Sundhed og kost 18
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014/2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Bioteknologi A Ditte H.
Læs mereForårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Studienummer: 1/10 Forårseksamen 2014 Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato:
Læs mereSpørgsmål nr. 1. Fedme. Spørgsmål nr.2. Sukker som brændstof. Spørgsmål 3. Søens onde cirkel
Spørgsmål nr. 1 Fedme skal du analysere fordøjelsessystemets form og funktion med fokus på fordøjelse af fedt. Nævnt kort relevante metoder som bruges til undersøgelse af fedme. Endeligt skal du redegøre
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive
Læs mereHurtigt overblik Strækker sig fra biokemi og cellelære til sundhed og økologi.
Bioteknologi BioAktivator 1. udgave, 2014 ISBN 13 9788761635846 Forfatter(e) Troels Wolf, Henrik Falkenberg, Peder K. Gasbjerg, Henning Troelsen, Annette Balle Sørensen, Chris Østergaard, Bodil Junker
Læs mereSelvsamlende enkeltlag elevvejledning
Nano ScienceCenter,KøbenhavnsUniversitet Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette forsøg skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis
Læs mereVISUELLE LØSNINGER FOR BIOVIDEN- SKABERNE - NU OG I FREMTIDEN
34 6 VISUELLE LØSNINGER FOR BIOVIDEN- SKABERNE - NU OG I FREMTIDEN Af RIKKE SCHMIDT KJÆRGAARD POSTDOC, PH.D, INTERDISCIPLINARY NANOSCIENCE CENTER, AARHUS UNIVERSITET Vi kan i dag ikke lave moderne naturvidenskabelig
Læs mereProteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons Sygdom og andre hjernesygdomme
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons
Læs mereIntra- og intermolekylære bindinger.
Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....
Læs merePlanters naturlige forsvar mod forskellige samtidige skadevoldere
Planters naturlige forsvar mod forskellige samtidige skadevoldere Lektor Thure P. Hauser Institut for Jordbrug og Økologi Københavns Universitet tpha@life.ku.dk www.ecogenomics.life.ku.dk Hvad er specielt
Læs mereBrugsvejledning for 7827.10 dialyseslange
Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og
Læs mereSyv transmembrane receptorer
Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion
Læs mereOrganismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:
Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden
Læs mereANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit
ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle kugleformet celle uregelmæssig stjerneformet celle celleform varierer
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'
Læs mereStrålings indvirkning på levende organismers levevilkår
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Strålingens indvirkning på levende organismer arbejdes der med, hvad bestråling
Læs mereMand eller mus. - hvad er forskellen?
20 Mand eller mus - hvad er forskellen? Menneske, zebra, mus. Salmonella, gær, influenzavirus... Hvorfor er der udviklet så mange arter her på vores klode, og hvorfor er de så forskellige? Et nyt forskningsområde,
Læs mereHvad er så vigtigt ved målinger?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein
Læs mereNye vitaminer... ... finder du her! Efter- og videreuddannelse ved. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Efter- og videreuddannelse ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Nye vitaminer...... finder du her! I foråret 2009 udbydes følgende
Læs mereEnergi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme
(gruppeopgaver i databar 152 (og 052)) Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme Tirsdag den 17. september kl 13-14.15 (ca) Auditorium 53, bygning 210 Susanne Jacobsen sja@bio.dtu.dk Enzyme and Protein
Læs mereRedigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding
Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren
Læs mereForsvar mod meldug i byg 8/1-07
Forsvar mod meldug i byg 8/1-07 Meldugsvampens angreb på bygplanten aktiverer en række interessante gener der fungerer i reguleringen af plantens forsvar. Modtagelig David B. Collinge, Michael K. Jensen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereEnzymer og katalysatorer
Enzymer og katalysatorer Reaktionsligningen: viser den kemiske reaktion, der leverer energi til alle stofskifteprocesser i cellerne i kroppen. Kemisk er der tale om en forbrændingsproces, hvori atmosfærisk
Læs mereKlip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' Forskere kan lave præcise ændringer
Læs mereLitteratur: Naturfag Niveau D og C, H. Andersen og O. B. Pedersen, Munksgaard, 2016 Grundlæggende kemi intro (kap 2)
Læringsmål Naturfag C niveau Litteratur: Naturfag Niveau D og C, H. Andersen og O. B. Pedersen, Munksgaard, 2016 Grundlæggende kemi intro (kap 2) Du forklarer, hvad et atoms opbygning er ved hjælp af det
Læs mereEksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015
Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin august juni 2017-2018 Institution HTX, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg Uddannelse Fag og niveau htx
Læs mere1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring
1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens
Læs mereEn spids vinkel på sygdomme og medicin
24 TEMA: TRE TIGERSPRING FOR MATERIALEFORSKNINGEN En spids vinkel på sygdomme og medicin Næsten al medicin virker ved, at et medicinsk molekyle vekselvirker med et molekyle i kroppen, der direkte eller
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Kresten Lindorff-Larsen : Kampen mod proteinklumperne : kroppens forsvar mod Parkinsons sygdom Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk
Læs mereGymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion
Læs mereSommereksamen 2013. Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.
1/10 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Læs mere- en verden af detaljer
18 NOBELPRISEN Nanoskopi - en verden af detaljer Nobelprisen i kemi uddeles i år til tre forskere, der står bag udviklingen af såkaldte super-opløsningsmikroskoper eller nanoskoper. Disse mikroskoper bryder
Læs mereAt skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Calcium og neuroner calcium
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Dantrolene, et muskelafslappende
Læs mereLys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision
Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem
Læs mereKan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer?
Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Det er et åbent spørgsmål, om nogle af de mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kan give sygdomme. Det er derfor nødvendigt at have eksperimentelle
Læs mereLEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket
Bioluminescens Alger der lyser i mørket Alger bruges som sagt allerede i dag til at producere værdifulde stoffer, der indgår i mange af de produkter, vi køber i supermarkeder, på apoteker og tankstationer.
Læs merekatalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.
Fra det øjeblik vi bliver undfanget i livmoderen til vi lukker øjnene for sidste gang, er livet baseret på katalyse. Livets undfangelse sker gennem en række komplicerede kemiske reaktioner og for at disse
Læs mereFedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008
Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag
Læs mereHS er en hjernesygdom, ikke?
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ændringer i leveren hos patienter med Huntingtons Sygdom antyder, at mere forskning i 'hele kroppen'
Læs mereProteiners byggesten er aminosyrer
PTEIE G EZYME Proteiners byggesten er aminosyrer Lad os se på den kemiske opbygning af et protein. Proteiner er store molekyler der er opbygget af mindre molekyler, som man kalder aminosyrer. Der findes
Læs mereSide 1 af 9. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin august juni
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin august juni 2017-2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700
Læs mereHurtigt overblik Strækker sig fra biokemi og cellelære til sundhed og økologi.
Bioteknologi BioAktivator 1. udgave, 2014 ISBN 13 9788761635846 Forfatter(e) Troels Wolf, Henrik Falkenberg, Peder K. Gasbjerg, Henning Troelsen, Annette Balle Sørensen, Chris Østergaard, Bodil Junker
Læs mereElegante modeller til vigtige spørgsmål
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ny forskningsmetode indikerer, at et antioxidant gen beskytter sårbare neuroner Forskere bruger
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 1bib13u 0812 Biologi B, STX
Undervisningsbeskrivelse for: 1bib13u 0812 Biologi B, STX Fag: Biologi B, STX Niveau: B Institution: VUC Fredericia (607247) Hold: Biologi 0-B enkeltfag uniform Termin: Juni 2013 Uddannelse: STX Lærer(e):
Læs mereHVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?
42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på
Læs mereMÅLING AF MELLEMATOMARE AFSTANDE I FASTE STOFFER
MÅLING AF MELLEMATOMARE AFSTANDE I FASTE STOFFER Om diffraktion Teknikken som bruges til at måle precise mellematomare afstande i faste stoffer kaldes Røntgendiffraktion. 1 Diffraktion er fænomenet hvor
Læs mereMadkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2
Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne
Læs mereFagbilag bioteknologi
fagbilag bioteknologi 1 Fagbilag bioteknologi 1. Identitet og formål 1.1 Siden penicillinets opdagelse for ca. 50 år siden, har der været en rivende udvikling indenfor området bioteknologi. Bioteknologi
Læs mereHuntingtinproteinet: lad os komme til sagens kerne
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab På fisketur: nye lægemiddelmål for Huntingtons Sygdom identificeret ved screening af proteinnetværk
Læs mereEksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1
Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin august juni 2017-2018 Institution HTX, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereRen luft med iltning og ioner!
Ren luft med iltning og ioner! Photohydroionisering skaber hydroperoxider der er ioniseret og dermed giver luften sit naturlige forsvar mod lugt, vira, bakterier og svampesporer m.v. Oxidation er teknisk
Læs merePå grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men
På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men skrevet hvorfra de er taget. De tre bøger, hvorfra illustrationerne
Læs mereCellen og dens funktioner
Eksamensopgaver Biologi C, 17bic80 6. og 7. juni 2018 1 Cellen og dens funktioner 1. Redegør for hvordan eukaryote og prokaryote celler i hovedtræk er opbygget, herunder skal du gøre rede for forskelle
Læs mereNordisk Lægemiddelkongres 2002
Nordisk Lægemiddelkongres 2002 Der bliver brug for farmaceuter som aldrig før NR. 13 JUNI 2002 Fra den farmaceutiske grundforsknings frontlinie TEKST: JOURNALIST & LÆGE JAN ANDREASEN, AZYGOS Professor
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive
Læs mereSide 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2013.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Helle Ransborg
Læs mereStofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr
Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs mereTil denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.
Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker
Læs mereIsolering af DNA fra løg
Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.
Læs mereBiologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)
1 Delphine Bonneau Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi 1-6 Pelle har spist en kæmpe stor kage, og efterfølgende stiger hans blodsukker. Derfor sender kroppen besked til de endokrine kirtler i bugspytkirtlen
Læs mereGenbrug af behandlingsformer
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Genbrug af et lægemiddel giver os ny indsigt i HS Et eksisterende lægemiddel kan booste HS-hjernecellerne
Læs mereOpgave 1. EPO og bloddoping
Side 1 af 8 sider Opgave 1. EPO og bloddoping Nogle sportsfolk snyder ved at få tilført hormonet erythropoietin, EPO, eller røde blodceller (bloddoping) før en konkurrence, fordi det øger præstationsevnen.
Læs mereEfterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS
Efterbehandling til Enzymer - Klip dit tis i stykker CIRKUS NATURLIGVIS Enzymer kan godt være svære at forstå, og oplægget indeholder rigtig meget information. Derfor er det en god idé, at lave noget efterbehandling.
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus CB2-aktiverende lægemiddel forbedrer overlevelse og symptomer
Læs mereBiologi B oven på C. Nationalparkens Økologi. Rusmidler. Evolution og Infektionssygdomme. C-niveau forventes kendt
Undervisningsbeskrivelse til 2q3ab BiB1 2012/2013 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 12/13 Institution Uddannelse Fag
Læs mere