Billeder af cellens molekylære univers

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Billeder af cellens molekylære univers"

Transkript

1 8 Billeder af cellens molekylære univers Hver enkelt levende celle består af tusindvis af biologiske makromolekyler. Om du er menneske, mus, svamp eller bakterie, så er mange af de biologiske molekyler fælles og afgørende, for liv. Tredimensionale molekylære strukturmodeller viser vejen til en bedre forståelse af cellens molekyler og deres mange funktioner i cellen. Af Thomas Boesen og Rikke Schmidt Kjærgaard Da banden i The Italian Job skal have guldet tilbage fra deres tidligere, men forræderiske makker, er et centralt led i planen at hacke sig ind på systemet, der styrer al trafikregulering i Los Angeles. For overhovedet at kunne bruge det til noget, må de først kende systemets struktur. Dernæst må de finde ud af, hvordan de enkelte elementer virker. Det gør de ved at tænde og slukke for forskellige stærkt befærdede lyskryds ikke altid lige heldigt for trafikanterne. Da de endelig har et overblik over systemet og kender funktionerne af enkeltdelene, er de klar til at omsætte det i praksis. Du må se filmen for at se om planen virker. Det er lidt det samme, når vi forsøger at forstå cellen og dens tusindvis af biologiske molekyler. Her er vi også nødt til først at kende den overordnede og de enkelte elementers struktur. Herigennem kan vi komme til en forståelse af deres funktion og hvis planen holder, kan vi omsætte det i praksis og forsøge at påvirke cellen i eksempelvis medicinsk øjemed dog uden garanti for en lastbil fuld af guld. Ved hjælp af en metode kaldet makromolekylær krystallografi kan vi lave tredimensionale modeller af disse strukturer på atomart niveau. Afbildning af disse modeller er afgørende for vores forståelse for og kommunikation af, hvad vi ved om sammenhængen mellem struktur og funktion i cellen. Når vi bevæger os på et molekylært og atomart niveau er visualisering derfor mere end blot et spørgsmål om at kommunikere videnskabelig indsigt. Den er en integreret del af selve forskningsprocessen og produktionen af naturvidenskabelig viden. Strukturel biologi hvad er det? Cellen er tæt pakket med makromolekyler som DNA, RNA, protein, kulhydrat og lipid. Lipiderne er primært byggesten i de membraner, der omgiver cellen og dannner forskellige rum inden i cellen. De resterende makromolekyler udøver deres funktion inden i eller mellem disse intracellulære rum, på overfladen af cellen eller direkte i lipidmembranerne. Det er vekselvirkningen mellem makromolekylerne i samspil med mindre molekyler og ioner, som får cellen til at leve. Denne vekselvirkning er afhængig af strukturen af makromolekylerne. Da James Watson og Francis Crick i 1953 publicerede den tredimensionale model af DNAs struktur baseret på Rosalind Franklins data, kunne DNAmolekylets egenskaber forklares ud fra dets antiparallelle dobbeltspiralstruktur og hydrogenbindingerne mellem de fire baser i DNAets byggesten. Strukturen viste også, hvorfor dette molekyle var det genetiske materiale. Det var stabilt, nemt at kopiere og aflæse, og den specifikke rækkefølge (sekvens) af baserne i form af gener i DNAet kunne kode for eksempelvis proteiner. I 1950 erne førte en række gennembrud inden for makromolekylær krystallografi, til den første strukturbestemmelse af et protein, Myoglobin, et arbejde der blev ledet af John C. Kendrew. Disse resultater var startsskuddet til den strukturelle biologi, som de senere år har udviklet sig eksplosivt. Hvert år publiceres tusindvis af nye eksperimentielt baserede strukturmodeller af biologiske makromolekyler.

2 9 A B C D Den atomare struktur af Sortilin. Sortilin består af ca atomer (hydrogen ikke medregnet) og et billede af strukturen hvor alle atomer vises er derfor uoverskuelig (A) selvom man farver atomerne efter type ( Carbon gul, Nitrogen blå og Oxygen rød). For at få et overskueligt billede vælger man derfor ofte kun at vise alle atomer for et lille rumligt udsnit (B) eller forenkler strukturen ved kun at vise peptidkædens forløb (C) og for at forøge overskueligheden, er polymeren vist i et regnbuefarvet spektrum fra den ene ende til den anden. Man kan også vælge at vise overfl aden af proteinet (D) og evt. farve den efter fordelingen af ladninger på overfl aden (negativ ladning rød, positiv blå). Orienteringen af sortilin i A, C og D er den samme. Den danske forskning inden for strukturel biologi har i de senere år i stigende grad fokuseret på de menneskelige proteiner, der findes i cellemembraner og udenfor cellerne. Det har betydet forøget anvendelsesmæssige aspekter og en mere medicinsk orienteret forskning. Makromolekyler i bevægelse Der findes mange forskellige typer af de enkelte makromolekyler. For eksempel er et protein ikke bare et protein. Der er tusindvis af forskellige proteiner i cellen, som har hver sin unikke struktur og funktion. Strukturbestemmelse og karakterisering af simple proteiner kan gøres på blot få uger, men for komplicerede makromolekyler tager det mange år før strukturel og funktionel karakterisering kommer på plads. Selvom tusindvis af strukturer allerede er kendt, ligger der stadig en stor opgave for forskerne forude, før vi kan forstå cellen helt ned i de mindste atomare detaljer. En enkelt struktur giver et statisk billede af makromole- Krystaller af Sortilin set under mikroskop. Protein krystaller er i de fl este tilfælde farveløse. Farverne her skyldes, at der er anvendt polariseret lys.

3 10 Makromolekylær krystallografi Vi kender i dag den tredimensionale molekylære struktur af tusindvis af makromolekyler, særligt af proteiner og såkaldte Trinnene i strukturbestemmelsen Billede a: Protein oprenses fra en proteinblanding som ses i søjle 1 (hver blå, vandret streg indikerer et protein). Proteinet oprenses via en række metoder (søjle 2-5), hvorefter det er meget rent og fri for forurenende proteiner (kan ses ved at en af proteinstregerne bliver tykkere (mere koncentreret) og de andre proteinstreger forsvinder. Når proteinet er oprenset, krystalliseres det (billede b). Datasættet analyseres og ved hjælp af en metode kaldet fourieranalyse beregnes et tredimensionalt elektrontæthedskort (vist med blåt hønsenet i billede d), der afspejler atomernes position i proteinet. Det er elektronerne omkring atomerne, der spreder den indkommende røntgenstråling (jo fl ere elektroner og dermed højere elektrontæthed, jo mere spredning), og derfor er der en kylet, men i den levende celle er det en dynamisk størrelse. For at få den optimale forståelse af et makromolekyles funktion er det derfor bedst at bestemme flere strukturer. Det gør man ved at fange makromolekylet i forskellige tilstande, eller konformationer. Det kan for eksempel være makromolekylet alene, makromolekylet med bundne ioner og småmolekyler, og makromolekylet bundet til andre makromolekyler. Det er primært strukturer af makromolekylet i vekselvirkning med andre molekyler, der giver indsigt i funktionen af makromolekylet. Med strukturer af tilstrækkeligt mange tilstande nukleinsyrer (RNA og DNA). Billederne forsyner os med detaljeret information om makromolekylernes overfl ade og struktur, direkte sammenhæng mellem diffraktionsmønstret og elektrontætheden i krystallen. Elektrontæthedskortet er det eksperimentelle resultat af røntgendiffraktions-eksperimentet, og nu begynder krystallografen at fortolke elektrontætheden ved at bygge en atomar model, der passer med elektrontæthedskortet (vist med røde streger i billede e). Når man har en atomar model kan man sætte dem sammen til en film, der afspejler makromolekylets dynamik. Langt de fleste makromolekyler i cellen binder til eller vekselvirker med andre og flere makromolekyler i cellen. Binding mellem to eller flere molekyler kaldes kompleksdannelse. Makromolekylerne kan ofte aktivitet, hvordan de genkender og binder molekyler, samt hvordan de forandres under en given proces i eller udenfor cellen. Krystallisationen kan anses som en kontrolleret udfældning, hvor eksempelvis ændring af temperatur, ph, saltkoncentration og tilsætning af kemikalier bruges til at styre processen. I krystallerne binder proteinerne til hinanden og danner et meget velordnet tredimensionalt gitter. De dannede krystaller i størrelsesordenen 50 mikrometer til 1 mm beskydes med røntgen stråling og i krystallen bliver røntgenstrålingen spredt (diffraktion). Den spredte stråling danner et diffraktionsmønster (billede c, hver plet svarer til spredte røntgenstråler). Hvert diffraktionsbillede svarer eksempelvis til spredningen opnået ved beskydning med røntgenstråling under en halv grads rotation af krystallen. Et datasæt kan bestå af 200 diffraktionsbilleder svarende til rotation af krystallen over en vinkel på 100 grader i dette eksempel. kan man beregne et teoretisk elektrontæthedskort og den tilsvarende diffraktion. Ved at sammenligne den beregnede elektrontæthed eller diffraktionsmønster med de eksperimentelt opnåede kan man forbedre modellen indtil den passer bedst muligt med det eksperimentelt observerede, og dermed er den endelige model af proteinstrukturen bestemt (billede f). danne forskellige komplekser. Kompleksdannelsen er således en dynamisk proces, hvor komplekser dannes og opløses. Denne dynamik er meget vigtig for cellens mange funktioner. Proteinernes struktur Hvor hurtigt vi kan bestemme en struktur afhænger for eksempel af, hvor tilgængelig det specifikke makromolekyle er. De lettest tilgængelige blev naturligt nok først bestemt. Det drejer sig blandt andet om de ganske få proteiner, der findes i store mængder i cellen. Et eksempel er hæmoglobin, et protein, der transporterer iltmolekyler fra lungerne ud til vævene og samtidig er det protein, der gennem binding af jern gør, at vores blod er rødt. Den molekylære struktur af hæmoglobin blev allerede bestemt af Max Perutz i Det gav ham Nobelprisen i kemi tre år senere. Lysozym er et andet populært eksempel på et protein, der findes i rigelig mængder i for eksempel æggehvide. Som mange andre proteiner, katalyserer lysozym en kemisk reaktion, de fungerer som enzymer. Dets funktion er at hæmme og dræbe bakterier ved at nedbryde kulhydrater i deres cellevægge. Hos mennesket findes lysozym i de hvide blodlegemer, milten, lungerne, nyrerne, plasma, spyt, modermælk, og tårevæsken. Strukturen af Lysozym blev beskrevet i 1965 og er ofte lærebogseksemplet, når man underviser i sammenhængen mellem proteiners struktur og deres evne til at katalysere kemiske reaktioner. For at gennemføre systematiske eksperimenter skal der store mængder protein til. I praksis lader det sig oftest kun gøre, når forskere arbejder sammen på tværs af forskningsområder. Det er også oftest igennem interdisciplinær forskning og samarbejde, at nye og spændende resultater opstår. I strukturbestemmelsen af proteinet sortilin, der findes i centralnervesystemet hos pattedyr, og som blandt andet er i stand til at programmere drab af nerveceller, var samarbejde mellem to grupper

4 11 af forskere i Århus helt afgørende. Den ene gruppe havde brugt 3-4 år på at fremstille sortilin fra celler dyrket i reagensglas, hvilket havde resulteret i ca. 8 milligram protein. Hermed var der nok materiale til, at den anden gruppe kunne prøve at krystallisere proteinet. Udover sortilin s struktur blev det også kortlagt, hvordan sortilin binder signalstoffer kemiske stoffer, der frigøres og overfører et signal fra én celle til en anden via såkaldte receptorer (som for eksempel sortilin). Viden om sortilins struktur kan blandt andet udnyttes i udviklingen af medicin, der kan begrænse tabet af nerveceller efter traumer. Resultatet fører også til mulighed for bedre undersøgelser af, hvordan sortilin binder til andre komponenter, der er med til at signalere celledød. Derved kan forskerne få en bedre ide om, hvordan sådanne komplekser kan hæmmes og nervedød forhindres. Haleløse pumper Receptor-området er relativt nyt inden for strukturel biologi. Receptorerne sidder på overfladen af cellen og er dermed den første kontakt og samtidig en vej ind i cellen. Forskning inden for receptorområdet producerer mange samarbejdsrelationer og er samtidig mål for den farmaceutiske industri. Forskere arbejder i øjeblikket på at opnå mere viden om den molekylære struktur af SorLA en sortilin-relateret receptor, der blandt andet er involveret i Alzheimers. Mængden af SorLA i hjernen hos folk med Alzheimers er væsentlig mindre end ved raske personer, derfor mener man, at der er en sammenhæng, og strukturen af SorLA måske kan hjælpe til udvikling af nye lægemidler. Her kan strukturen af sortilin hjælpe os, fordi de to strukturer antages at være meget ens. I cellemembranen sidder en anden type protein: natriumkalium-pumpen. En såkaldt ionpumpe, som pumper natrium- og kaliumioner henholdsvis ud af og ind i cellen. Natrium-kalium-pumpen blev opdaget i 1957 af Jens Christian Skou, som 40 år senere fik Nobel prisen for opdagelsen. Men selve den molekylære struktur er først for nyligt blevet bestemt af en gruppe forskere fra Århus. Natrium-kaliumpumpen er afgørende for funktionen og overlevelsen af alle vores celler og bruger cirka en fjerdedel af al den energi, vi bruger i hvile. Ingen celler fungerer uden natrium-kalium-pumpen. Hjernen bruger for eksempel pumpen rigtig meget, hvilket er en af de vigtigste grunde til, at hjernen er meget følsom overfor iltmangel. Det skyldes, at den aktive transport af ioner over cellemembranen kræver energi i form af såkaldt ATP (adenosin triphosfat), der er alle cellers vigtigste energikilde. Produktionen af ATP kræver ilt og i hjernen bruges det meste ATP til natrium-kalium-pumpen, så uden ilt, ingen ATP og så fungerer pumpen ikke og hjerneskader opstår. Fordi funktionen af natriumkalium-pumpen er så afgørende for alle celler, har det været højt på forskeres ønskeliste at udvikle medicin rettet mod netop den ionpumpe. Men uden at kende strukturen er det næsten umuligt. Bestemmelsen af den tredimensionale molekylære struktur har blandt andet betydet, at man i Århus har opdaget, at natrium-kalium-pumpen har en lille hale, der er med til at regulere ionpumpens funktion. Ved at klippe halen af har man fundet ud af, at pumpen uden hale har en nedsat evne til at binde natriumioner. Ved at lave molekyler, der efterligner eller hæmmer halens binding er der således opstået en mulighed for at udvikle medicin, der enten skruer op eller ned for ionpumpen. Strukturen af natrium-kalium pumpen vist med atomer som kugler (bortset fra brint ikke vist). Alfa-kæden, som har pumpefunktionen, er vist med blåt. Alfakæden danner et kompleks med en betakæde (orange) og gamma-kæde (rød). Et nyopdaget regulatorisk motiv er vist med grønt. Hele proteinet (inklusive brint) består af ca atomer. Cellemembranen, som pumpen er indlejret i, er vist som en gennemsigtig firkant. Ofte samles de krystallografiske data på internationale partikelaccelereringsanlæg (synkrotroner) som her på Swiss Light Source tæt ved Zürich.

5 12 Den rummelige struktur af komplement proteinet C5. Når immunsystemet genkender sygdomsfremkaldende bakterier, spaltes den røde C5a del fra den langt større C5b del (farvet blå), som derefter sammen med andre proteiner danner et hul i bakterierne og derved dræber disse. C5a delen binder til receptor proteiner på vores egne celler og forstærker herved immunforsvarets angreb på bakterierne. C5 proteinet måler ca. 14 nm på den lodrette led. Center for Strukturel Biologi Center for Strukturel Biologi (CSB) blev grundlagt af lektor Jens Nyborg i 2003 som et forskningscenter fi nancieret af Forskningsrådet for Natur og Univers (se også CSB repræsenterer mere end 30 års erfaring med strukturbestemmelse af makromolekyler og består af 8 uafhængige, men tæt samarbejdende forskergrupper ved Molekylærbiologisk Institut, Aarhus Universitet. Forskergrupperne bruger makromolekylær krystallografi som den primære metode i strukturbestemmelsen af proteiner og RNA. Udover krystallografi anvendes en lang række biofysiske, molekylærbiologiske, biokemiske og genetiske metoder til analyse af de mange forskellige biologiske områder, der forskes i. Til forsvar for cellen En atomar struktur giver en meget detaljeret viden om den molekylære overflade og dens egenskaber. Først og fremmest øger den vores forståelse af makromolekyler, deres funktion og indflydelse i celler. Hermed får vi også en øget forståelse af livet i hvert enkelt celle. Forståelsen af raske celler giver også en bedre forståelse af syge celler og skaber derfor et bedre grundlag for udvikling af specialiseret medicin. Kroppen selv er udstyret naturligt med mange mekanismer, som skal forsvare os mod sygdom. Et af disse forsvarssystemer er komplementsystemet, der findes i blodet som en del af vores immunforsvar. Komplementsystemet består af mere end 30 proteiner, der kan angribe bakterier og fjerne døde celler. En vigtig del af denne forsvarsmekanisme er proteinet kaldet komplement faktor 5, forkortet C5. Strukturen af C5 er for nyligt blevet bestemt ved hjælp af krystallografi og såkaldt småvinkelspredning med røntgenstråler (SAXS, efter small angle X-ray scattering ). SAXSmetoden tillader at måle på proteinet i en opløsning og derfor under betingelser, der er meget lig de fysiologiske. Den visuelle repræsentation af C5 bidrager til en langt bedre forståelse af komplementsystemets funktion. Resultatet har et klart anvendelsesorienteret perspektiv, da regulering af C5 med lægemidler med fordel kan bruges til sygdomsbehandling og ved organtransplantationer. Når C5 er aktiv spaltes det i to dele, C5a og C5b. C5a genkendes af receptorer, binder sig til dem, og giver signal ind i cellen, hvorefter cellerne forsvarer sig mod de indtrængende mikroorganismer. C5b dræber bakterierne ved at lave små huller i dem. Når folk for eksempel dør ved blodforgiftning, er en væsentlig faktor en overreaktion af C5a processen. Den vil man naturligvis gerne kunne forhindre. Når vi kender strukturen af C5, kan vi bedre forstå, hvordan man ved at binde andre molekyler til C5 kan forhindre, at proteinet kløves i to dele. Først når vi forstår de enkelte elementer i cellens liv, kan vi for alvor gå igang med at hjælpe og opretholde det. Cellens liv kan trues af infektioner, genetiske defekter og sygdomme. Gennem den strukturelle biologi lærer vi blandt andet, hvor og hvordan de forskellige angreb bliver sat ind. Det hjælper os til at sætte det rigtige forsvar op eller designe et nødvendigt modangreb. Om forfatterne Thomas Boesen er lektor, ph.d. Center for Kulhydratgenkendelse og -signallering (CARB) Molekylærbiologisk Institut Aarhus Universitet Tlf.: Rikke Schmidt Kjærgaard er project manager på grundforskningscenteret PUMPKIN og visiting post doctoral fellow på MRC Dunn, Cambridge University. Tlf.: Artiklen er baseret på interviews med professor Poul Nissen, lektor Gregers R. Andersen og lektor Søren S. Thirup, alle tilknyttede Center for Strukturel Biologi ved Aarhus Universitet. Se også Videre læsning Fredslund, F. et al., Den rumlige opbygning af proteiner fra immunforsvaret, i dansk kemi, 89, nr. 9, Proteinfabrikkens hemmeligheder, Aktuel Naturvidenskab nr

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Udnyt dine fordele. Få de afgørende point med HiQ specialgaskoncept

Udnyt dine fordele. Få de afgørende point med HiQ specialgaskoncept Den rumlige opbygning af proteiner fra immunforsvaret Vores krop er udstyret med mange mekanismer, som skal forsvare os mod sygdom. I blodet f ndes komplementsystemet, en del af vores immunforsvar, som

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

En spids vinkel på sygdomme og medicin

En spids vinkel på sygdomme og medicin 24 TEMA: TRE TIGERSPRING FOR MATERIALEFORSKNINGEN En spids vinkel på sygdomme og medicin Næsten al medicin virker ved, at et medicinsk molekyle vekselvirker med et molekyle i kroppen, der direkte eller

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus CB2-aktiverende lægemiddel forbedrer overlevelse og symptomer

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Membranen sladrer om membranpumpers funktion

Membranen sladrer om membranpumpers funktion Emneord: Biofysik og membranpumper Membranen sladrer om membranpumpers funktion Na + /K + -pumpen findes i alle cellemembraner fra dyr og holder styr på fordelingen af natrium og kalium på hver side af

Læs mere

May the force be with you

May the force be with you May the force be with you Esben Thormann, Department of Chemistry, Surface Chemistry, Royal Institute of Technology, Stockholm. Adam C. Simonsen og Ole G. Mouritsen, MEMPHYS-Center for Biomembran fysik,

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar 1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 12/13 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi B Inger Klit Schierup (IS) 3biB1 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det.

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Samarbejde mellem gymnasier og Aarhus Universitet Bioteknologiske eksperimenter Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Denne øvelse er baseret på øvelseskittet:

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150!

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Velkommen til oplæg om Kost & motion Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Kost & motion Velkommen Spørgsmål Dagens fokus kost & motion Spørgsmål Jamen det er jo sundt! Spørgsmål Hvad så nu?

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål

Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014. Periode Indhold Faglige mål Årsplan for naturfagsundervisning 7. klasse 2013-2014 Hold A: Piet/Henrik Hold B: Marion/Henrik Periode Indhold Faglige mål Uge 33 Hold A: Intro til naturfag, Naturium og laboratorier Uge 34 Hold B: Intro

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang Velkommen til vores workshop Buteyko Program Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program Lad os så komme i gang Hvem var Konstantin Buteyko? Russisk professor i fysiologi, med et dødeligt højt

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar-juni 2015 Institution Vestegnen hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Lene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni, 2014/15 Institution Thy-Mors HF & VUC, Thisted afdelingen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Naturvidenskabelig faggruppe- toårigt hf, niveau C Rene Günter,

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Kemi mellem stjernerne

Kemi mellem stjernerne 28 ASTRONOMI OG KEMI Kemi mellem stjernerne Stjernetåger kan populært sagt opfattes som en tynd suppe af molekyler. En udskældt type molekyle her på Jorden bærer måske en del af svaret på, hvordan den

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Gymnasium. Osteproduktion. Viden

Gymnasium. Osteproduktion. Viden Osteproduktion Faglige begreber og ordforklaringer Anaerob:... 3 Aroma:... 3 Centrifuge:... 3 Colibakterier:... 3 Disakkarider:... 3 Enzym:... 3 Fermentering:... 4 Gensplejsning:... 4 Homogenisering:...

Læs mere

Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk

Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi. Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Komplementsystemets fysiologi og patofysiologi C3 Søren Hansen, Cancer og Inflammationsforskning, WP21-1, SHansen@health.sdu.dk Detaljeret - aktiveringsmekanismer - opbygning - effektorfunktioner (incl.

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Et tidsmikroskop. - oplev verden på et nanosekund. Når man kigger på verden, opdager man noget

Et tidsmikroskop. - oplev verden på et nanosekund. Når man kigger på verden, opdager man noget 14 TEMA: TRE TIGERSPRING FOR MATERIALEFORSKNINGEN Hvis man skal forstå forskellen på en glas og en væske er det ikke nok at vide, hvordan atomerne sidder placeret, man skal også vide hvordan de bevæger

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 13/14 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi A valgfag Hasse Bonde Rasmussen 3gKE Denne

Læs mere

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen Tips til at begrænse strålingen i hverdagen. Flere og flere bliver konstateret allergiske overfor radiobølger og elektrosmog. I dag er vi bogstavelig talt

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel testes snart CHDI og Pfizer annoncerer spændende dyreforskning

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

NYVIDEN. Livet er fedt. Af professor Ole G. Mouritsen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T SÆRNUMMER OKTOBER 2005

NYVIDEN. Livet er fedt. Af professor Ole G. Mouritsen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T SÆRNUMMER OKTOBER 2005 NYVIDEN S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T SÆRNUMMER OKTOBER 2005 Livet er fedt Af professor Ole G. Mouritsen Særnummer af NYVIDEN. Redaktion: Informationschef Bo Kristiansen (ansvh.), Kent Kristensen

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Biologi C Lærer(e) Hold Mark Goldsmith

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Virksomhed 4 pharma september 2015

Virksomhed 4 pharma september 2015 4 pharma september 2015 Pcovery arbejder metodisk og målrettet på at skabe en helt ny klasse af lægemidler til behandling af alvorlige svampeinfektioner hos svækkede patienter. Firmaet blev startet på

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013/2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Stx Biologi A Ditte H. Carlsen

Læs mere

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Kemi C Ole Plam 14kemc2 Oversigt

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Birgit Schiøtt Professor (MSO), PhD Kemisk institut og inano. Bent Deleuran Professor (MSO), overlæge, dr.med. Århus Universitetshospital

Birgit Schiøtt Professor (MSO), PhD Kemisk institut og inano. Bent Deleuran Professor (MSO), overlæge, dr.med. Århus Universitetshospital Uddannelsesstrategier, -planer og -udbud inden for lægemiddelområdet? Bent Deleuran Professor (MSO), overlæge, dr.med. Århus Universitetshospital Birgit Schiøtt Professor (MSO), PhD Kemisk institut og

Læs mere

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret Oplysninger Kvælstof er en gas (luftart). Kvælstof kaldes også nitrogen. Kvælstof er i stand til at danne kemiske forbindelser med andre

Læs mere

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16

Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Studieplan for Naturvidenskabelig Faggruppe, 2015-16 Forløb 1: Intro & Metode Introduktion til Naturvidenskabelig Faggruppe, naturvidenskabelig metode og til fagene. Hvordan arbejder man naturvidenskabeligt?

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning.

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning. Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Atomers opbygning. Atomets struktur. Det periodiske system. Betydning af hovedgrupperne. Ædelgassernes elektronstruktur i den yderste skal. Dannelse af ioner og

Læs mere

NGG Studieretning X: MA-FY-KE

NGG Studieretning X: MA-FY-KE Studieretning NGG Studieretning X: MA-FY-KE Matematik A - Fysik B - Kemi B Disse sider indeholder en række links til uddannelsessteder og bekendtgørelser etc. Derfor ligger de også på skolens hjemmeside.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR)

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 14 Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 3.1 Spin og magnetisk moment Spin er en partikel-egenskab med dimension af angulært moment. For en elektron har spinnets projektion på en akse netop

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni, 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse HF 2-årigt Fag og niveau Naturfag Biologi C Lærer(e)

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

Kemi Lærebog: H. Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1 & 2

Kemi Lærebog: H. Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1 & 2 Molekylær Biomedicin A 1. semester Seneste revision: september 2004 Kemi Lærebog: H. Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1 & 2 1) Genkende det periodiske system og de vigtigste grundstoffer. 2) Angive vigtige salte,

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Biologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet

Biologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biologi-bioteknologi Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder Biologi-bioteknologi 1 2 LÆS BIOLOGI-BIOTEKNOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET

Læs mere

Se nanomaterialer blive til

Se nanomaterialer blive til 26 Se nanomaterialer blive til - in situ krystallografi Med en vifte af teknikker, der anvender røntgen- og neutronstråling, er det muligt reelt at observere, hvordan nanopartikler fødes og vokser på tværs

Læs mere

Redoxprocessernes energiforhold

Redoxprocessernes energiforhold Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de

Læs mere

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi...

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... . 1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... 4 Etiske overvejelser... 4 Dialog med omverdenen... 4

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Mod Infektioner. Foto Aktiveret Terapi

Mod Infektioner. Foto Aktiveret Terapi Mod Infektioner Foto Aktiveret Terapi PACT er et varemærke fra: Hahn Medical Systems Foto Aktiveret Terapi Foto Aktiveret Terapi har været uundværlig i moderne medicin siden 1990 erne, i behandlingen af

Læs mere