Manual til elektrofiskeri Vejledning til elektrofiskeri ved bestandsanalyser og opfiskning af moderfisk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Manual til elektrofiskeri Vejledning til elektrofiskeri ved bestandsanalyser og opfiskning af moderfisk"

Transkript

1 Manual til elektrofiskeri Vejledning til elektrofiskeri ved bestandsanalyser og opfiskning af moderfisk DTU Aqua-rapport nr Af Peter Geertz-Hansen, Anders Koed og Finn Sivebæk

2 Manual til elektrofiskeri Vejledning til elektrofiskeri ved bestandsanalyser og opfiskning af moderfisk DTU Aqua-rapport nr Af Peter Geertz-Hansen, Anders Koed og Finn Sivebæk

3 Indhold 1. Forord 5 2. Indledning 7 3. Princippet ved elfiskeri Det elektriske felt Elektroder Fiskenes adfærd i det elektriske felt Overvejelser om apparatvalg Sikkerhed Lovgivning og tilladelse Opfiskning af moderfisk Bestandsanalyse m.v Praktisk fiskeri efter moderfisk Opfiskning af moderfisk Håndtering og bedøvelse af moderfisk Praktisk fiskeri ved bestandsanalyse Håndtering og bedøvelse af fangsten Undersøgelsesmetoder ved bestandsanalyse Stationsvalg og opmåling Beregning af bestandsstørrelser Udtyndingsmetoden Udtynding med to befiskninger Udtynding med tre eller flere befiskninger Kendt effektivitet Den grafiske metode Mærkning/genfangstmetoden Vurdering af resultaterne ved bestandsanalyse Biotopsbedømmelse Bedømmelse af ørredtætheder Litteratur Bilag 45 Pakkeliste 45 Desinfektion 46 Leverandører af CE-mærket elfiskeudstyr: 47 Retningslinjer for kontrol af udstyr til elfiskeri 48 Elfiskeblanket 49

4

5 1. Forord Siden begyndelsen af 80 erne har der i Danmark været afholdt kurser i elektrofiskeri/elfiskeri, herefter kaldet elfiskeri. I dag afholdes to typer kurser, hvor af det ene er særligt rettet mod uddannelse af lystfiskere i forbindelse med deres fiskeri efter moderfisk og det andet er rettet mod uddannelse af ansatte ved kommuner og andre myndigheder, konsulenter m.v. der skal monitere fiskebestande. Kurserne afholdes af DTU Aqua. Hidtil har der eksisteret flere forskellige kursusvejledninger. Den mest omfattende særligt rettet mod myndigheder var fra begyndelsen af 1980 og den anden vejledning, særligt rettet mod sportsfiskerne, var fra starten af Ud fra en vurdering af, at store dele indholdsmæssigt er det samme, f.eks. af teorien bag elfiskeriet, lovstoffet m.m., er de to kursusvejledninger nu skrevet sammen i en fælles vejledning. Afsnittene omkring tilladelser og praktisk fiskeri er opdelt således, at der er afsnit med hovedvægt på opfiskning af moderfisk, der især retter sig mod lystfiskere og afsnit vedrørende bestandsanalyse, der især retter sig mod personalet i kommuner og styrelser m.m. der skal udføre bestandsanalyse. Generel information om fiskeribiologi, udsætninger og fiskepleje samt genetiske aspekter finder man på På fiskepleje.dk vil der også være relevante henvisninger til de nyeste love og bekendtgørelser. Silkeborg, november 2013 Peter Geertz-Hansen, Anders Koed og Finn Sivebæk 5

6 6

7 2. Indledning Kursus i elfiskeri er, efter krav fra Sikkerhedsstyrelsen, en forudsætning for at opnå tilladelse til at udøve elfiskeri. Efter at have gennemført kurset skal deltagerne have erhvervet sig: viden om principperne i elfiskeri. viden om apparaturet. viden om sikkerhedsmæssige risici. viden om forsvarlig håndtering af fangsten, herunder bedøvelse. kendskab til de lovmæssige forudsætninger for elfiskeri. kunnen i gennemførelse af elfiskeri i praksis under fornøden sikkerhed for fiskere og fisk. Deltagere på DTU Aquas elfiskekursus skal endvidere have kendskab til forudsætningerne for bestandsanalyse. Efter gennemførelse af kursus udstedes et kursusbevis. Kursusbeviset er gyldigt i 10 år, hvorefter et genopfriskningskursus er påkrævet. Der skal gøres opmærksom på, at man som deltager i elfiskeri bør have kendskab til førstehjælp i forbindelse med elektricitetsulykker. 7

8 8

9 3. Princippet ved elfiskeri Princippet ved elfiskeri er baseret på det forhold, at vandløbsdyr, dvs. både fisk og smådyr, reagerer på en elektrisk strøm i vandet ved at bevæge sig mod den positive pol (anoden). Årsagen til dette er, at alle dyrs nerve- og muskelceller, helt enkelt forklaret, er baseret på ganske svage elektriske strømme, der opretholder en lille, men konstant forskel i spænding mellem cellernes ydre og indre. Disse potentialforskelle påvirkes, når der elektrofiskes. Elfiskeri kræver en klart defineret anode, dvs. at det skal foregå med jævnstrøm, eller en ensrettet vekselstrøm. Anvendelse af ren vekselstrøm er forbudt, da det slår fiskene ihjel, og er i øvrigt ikke særligt effektivt, da der ikke er nogen klart defineret anode, som kan tiltrække fiskene. Figur 1 viser eksempler på forskellige strømtyper. Vekselstrøm Ensrettet vekselstrøm Spænding Spænding Tid 250 Jævnstrøm Ensrettet 3-faset vekselstrøm Spænding (v) Spænding (v) Tid 0 Tid Fase 1 Fase 2 Fase 3 Figur 1. Skematisk fremstilling af spændingsforløbet, ved vekselstrøm, ensrettet vekselstrøm, jævnstrøm og ensrettet 3-faset vekselstrøm. For at udføre elfiskeri kræves både en vis spænding (Volt) og effekt (Watt). Hvor meget afhænger især af vandets ledningsevne, der igen er afhængig af vandets indhold af ioner og vandets temperatur. I danske vandløb har spændinger mellem 250 og 500 V vist sig effektive. I Norge og Sverige hvor ledningsevnen (siemens) er mindre, kan det være nødvendigt med en højere spænding for at få et effektivt fiskeri, se figur 2. 9

10 Ledningsevnens betydning Spænding (v) Afstand (m) Alm ledningsevne Høj ledningsevne Lav ledningsevne Figur 2. Spændingsfaldet i forhold til elektrodeafstanden i vand med forskellig ledningsevne. Det fremgår af figur 2, at ved lav ledningsevne sker hele spændingsfaldet ganske nær elektroden, hvilket besværliggør et effektivt fiskeri. Omvendt sker spændingsfaldet over en større afstand i takt med at ledningsevnen stiger. Til gengæld kræves der her en større effekt for at holde spændingen. Ledningsevnen falder med faldende temperatur. Ved 0 o C er ledningsevnen kun 60 % af ledningsevnen ved 20 o C. I Danmark er der nogen forskel på ledningsevnen mellem øst og vest. I Vestjylland findes vandløbene med den ringeste ledningsevne. Den største ledningsevne findes i sjællandske vandløb. Lokale forhold kan dog udviske dette billede noget, idet f.eks. spildevandsafløb eller markdræn kan øge ledningsevnen væsentligt. Ud over ensrettet vekselstrøm, både 1- og 3-faset, der er baseret på en generator, anvendes også batteridrevne apparater der leverer pulserende jævnstrøm. Pulserende jævnstrøm giver et knap så effektivt fiskeri efter de mindste fisk, men til gengæld holder batteriet længere, da effektforbruget er mindre. Til specialundersøgelser findes apparater hvor både spænding, amplitude og pulsbredde kan varieres med henblik på at optimere fiskeriet efter forskellige fiskearter. Der findes både stationære og rygbårne elfiskeapparater, med enten generator eller batterier som strømkilde. 3.1 Det elektriske felt Det elektriske felt mellem de to poler (anoden og katoden) vil forsøge at fordele sig nogenlunde cirkulært om den positive pol (anoden). Spændingsfaldet fra denne aftager logaritmisk med afstanden. Dvs., at der er et stort spændingsfald omkring den nærmeste meter fra anoden, mens det er 10

11 ubetydeligt 25 m væk, se figur 2. Det er populært sagt spændingsfaldet omkring anoden, der fanger fiskene. Spændingsfaldet nærmest elektroden er meget stort og er derfor farligt for større fisk, idet fiskens længde er afgørende for hvor stort spændingsfaldet over fisken vil være. Når en fisk kommer ind i det elektriske felt, reagerer den på den spændingsforskel, der opstår mellem hoved og hale (kropsspænding). 3.2 Elektroder Anoden skal være ringformet og kan være udført i f.eks. aluminium, kobber, eller rustfrit stål. Ved elfiskeri på lavt vand kan anoden have en udformning (ellipseformet), som sikre at en større del af elektroden kan være under vand. Jo større elektrode, desto mindre bliver det område omkring anoden, der er farligt for fisken, og samtidig forøges arealet omkring anoden hvor fiskene tiltrækkes af strømmen, se figur 3. Figur 3. Størrelsen af henholdsvis tiltræknings- og immobiliseringszone ved to forskellige størrelser på anoden. For at elfiskeriet skal være så effektivt og samtidig så skånsomt som muligt, er det derfor vigtigt at anodens diameter er så stor som muligt. I praksis vil det sige ca. 30 cm ved vadefiskeri hvor elektroden bæres i en hånd, og ca. 60 cm ved bådfiskeri hvor man normalt benytter 2-hånds elektroder. Udformningen af den negative (katoden) er ikke vigtig. I praksis kan den være udformet som en ring, et rør eller en ramme. Derimod er arealet (overfladen) vigtigt, og erfaringen viser at dette skal være minimum 3 gange så stort som anodens, idet det ellers vil være arealet af katoden der bestemmer hvor meget effekt som apparatet leverer. I tilfælde hvor ledningsevnen i vandet er så høj, at anlægget har svært ved at opretholde spændingen, bør man af hensyn til fiskene reducere størrelsen af katoden fremfor anoden (figur 3). 11

12 3.3 Fiskenes adfærd i det elektriske felt Man skelner mellem fem forskellige reaktioner, der afhænger af størrelsen af kropsspændingen: 1. I randen af det elektriske felt skræmmes fisken, som fjerner sig. 2. Når kropsspændingen overskrider en vis grænse, vil fiskens krop begynde at vibrere. 3. Ved øget kropsspænding vil fisken begynde at svømme hen mod anoden (elektrotaksi). 4. Øges kropsspændingen yderligere, bedøves fisken og den vender rundt (elektronarkose). 5. Ved fortsat strømpåvirkning eller endnu højere spændinger dræbes fisken (elektrokution). Figur 4. (fra Muus og Dahlstrøm, 1967: Europas Ferskvandsfisk). Disse reaktioner fremkommer ved bestemte spændingsforskelle mellem fiskens hoved og hale, se i øvrigt figur 4 og 5. I praksis betyder dette, at i den samme afstand fra anoden vil store fisk få en større kropsspænding end små fisk, da deres længde spænder over en større del af spændingsfeltet. Effektiviteten af elfiskeri er således størrelsesselektivt, da små fisk skal tættere på anoden for at opnå et givet spændingsfald fra snude til hale, eller sagt på en anden måde, fangsteffektiviteten stiger med fiskestørrelsen, da store fisk tiltrækkes i større afstand fra elektroden. Dette er illustreret på figur 5. 12

13 Figur 5. Fiskestørrelsens betydning i forhold til afstanden fra elektroden. I værste fald kan elektrisk strøm slå fisk ihjel eller medføre voldsom udmattelse. Generelt afhænger skader og dødelighed, som følge af en elektrisk strøm, af spændingsforskellen, eksponeringstiden, strømformen, art og størrelse af fisken. Skader er primært foranlediget af synaptisk (nerveender) udmattelse og krampe, som kan skade knoglerne. Mørktpigmenterede pletter (bånd) på fiskene er ofte indikatorer på, at der er sket skader på nervebanerne i fiskens rygsøjle. Synaptisk udmattelse opstår, når fisken har været eksponeret for en tetaniserende (krampegivende) strøm. Fisken risikerer herefter at dø ved kvælning, da åndedrætssystemet er lammet. Der er særlig risiko for tetaniserende effekter i forbindelse med elfiskeapparater, der er baseret på 1-faset vekselstrøm hvor kondensatordelen er underdimensioneret eller defekt. De forskellige fiskearters adfærd i det elektriske felt er forskellig. Gedder vil ofte søge at holde sig udenfor strømfeltet og kan vandre flere kilometer foran en elektrode, hvorimod f.eks. skaller meget let bliver bedøvet og flyder passivt med strømmen. Ål graver sig gerne ned i bunden og er generelt vanskelige at fange. Laks og ørred søger normalt i skjul når de mærker strømmen, hvilket gør dem relativt lette at fange med det rette udstyr. 3.4 Overvejelser om apparatvalg En ren jævnstrøm er generelt det mest skånsomme overfor fiskene, og nogle arter, f.eks. ål, fanges bedst med disse apparater. Efter implementeringen af kravene i EU s lavspændingsdirektiv er det imidlertid ikke lovligt længere at anvende ældre jævnstrømsbaserede elfiskeapparater, da de ikke er CE godkendte. De apparater der fås i handelen i dag er typisk baseret på en vekselstrømsgenerator og en ensretterboks (figur 6). 13

14 Figur 6. Elfiskeudstyr bestående af generator, ensretterboks, elektrode med 50 m kabel og gitterformet katode. Moderne ensretterbokse, forsynet med en eller flere kondensatorer, leverer et udgangssignal der tilnærmelsesvis ligner jævnspænding. Kondensatorer har imidlertid den negative egenskab, at de pludselig kan ophøre med at virke. Sker dette vil signalet tilføres en del ripplespænding, dvs. den uensartede spænding der stadig er tilbage efter ensretningen. De mørkt-pigmenterede pletter, der (som tidligere nævnt) i nogle tilfælde kan observeres på elektrofiskede fisk, skyldes ofte nerveskader opstået som følge af utilstrækkelig kondensatorfunktion. Et eksempel på en sådan skade er vist i figur 7, hvor den tetaniserende effekt på fisken har været så kraftig, at der er sket skade på ryghvirvlerne. Figur 7. Røntgenbillede af ryghvirvlerne på en laks skadet under elfiskeri. 14

15 Den spænding, der fremkommer som et resultat af ensretning af en 3-faset strøm-kilde, er meget jævn og derfor relativt skånsom overfor fiskene. Her skal man imidlertid være opmærksom på, at der kan opstå fejl i ensretterne på de enkelte faser, hvilket kan resultere i et spændingsforløb der er meget skadelig for fiskene. Også i apparaterne baseret på en 3-faset strømkilde har det vist sig nødvendigt at indbygge et kondensatortrin i ensretterboksen for at minimere skader på fiskene. Under danske forhold gælder normalt følgende: Ved vadefiskeri vil et apparat med en effekt på op til 2 kw normalt være tilstrækkeligt. Ved bådfiskeri vil et apparat med en effekt på 2-3,5 kw normalt være tilstrækkeligt, såfremt der kun fiskes med 1 elektrode. Ved bådfiskeri i større vandløb hvor der fiskes med to elektroder vil en effekt på 4-6 kw normalt være at foretrække, og erfaringen viser at der her med fordel kan anvendes apparater baseret på en 3-faset strømkilde. Bemærk at alt elfiskeudstyr skal være CE-mærket. 15

16 16

17 4. Sikkerhed Elektricitet er farlig. I USA anvendes det endnu i forbindelse med eksekvering af dødsstraf, og på verdensplan omkommer flere mennesker årligt i forbindelse med kommercielt elfiskeri i ferskvand (primært i Asien). Herhjemme har vi endnu været forskånet for alvorlige uheld. Sikkerhedsstyrelsen, der er den danske myndighed i forhold til apparater omfattet af EU s lavspændingsdirektiv, stiller følgende krav til elfiskeudstyr: Materiel til elfiskeri (elektriske fiskerimaskiner) er omfattet af Lavspændings-direktivet. Direktivet forudsætter at materiellet er CE-mærket og der skal være dokumentation og overensstemmelseserklæring for sikkerheden for det pågældende materiel. For at være i overensstemmelse med Lavspændingsdirektivet, skal materiellet have et sikkerhedsniveau svarende til EN og EN (særlige bestemmelser for elektriske fiskerimaskiner) med tilhørende ændringer/tilføjelser. Eventuelle nationale standarder kan ikke anvendes efter 1. maj Materiel, der ikke har dokumentation for sikkerhed, må ikke anvendes (det vil sige stort set alt udstyr fra før 2008). En af betingelserne for CE-mærkningen er, at udstyret er forsynet med en dødemandskontakt på elektrodeskaftet. Der er al mulig grund til at tage sikkerheden alvorligt, da elektricitet og vand er en særdeles farlig blanding. Elfiskeudstyr er i sagens natur ikke udrustet med fejl-strømsrelæer. Det gælder for enhver pris om at undgå at få strøm gennem kroppen (dvs. over hjertet), som det f.eks. vil ske hvis (1) ens hånd eller arm rører ved noget spændingsførende eller (2) man falder i vandet og elektrofiskes. Risikoen for at få stød kan minimeres ved altid kun at fiske med grej der er helt i orden, dvs. opfylder stærkstrømsreglementet med hensyn til stikforbindelser, kabler m.m., og ved altid at opfatte elektrodeenden (dvs. metallet) som et uisoleret kabelstykke og derfor undgå berøring. Elfiskeri må aldrig udføres alene, dvs. at det kræver minimum to personer. CE-mærket elfiskeudstyr skal endvidere være forsynet med dels en sikkerheds-afbryder ved ensretterboksen og dels en dødemandsknap på elektrodeskaftet. Ved vadefiskeri er det elektrodeføreren, der er udsat. Falder man ned i vandet til elektroden, risikerer man at blive elektrofisket. Her har ledningsføreren en særdeles vigtig funktion, nemlig at rive elektroden væk fra den forulykkede. Ved bådfiskeri er der flere personer, der potentielt kan falde overbord, f.eks. i forbindelse med grundstødning, og på grund af det svære grej der benyttes her er risikoen for at blive elfisket meget stor hvis elektrodeføreren er uopmærksom eller hvis udstyret er defekt (f.eks. ved at dødemandsknappen afbrudt eller blokeret). Der bør derfor være en sikkerhedsansvarlig om bord på båden, hvis eneste opgave det er at betjene nødstop/generator. Udført rigtigt giver dette bådfiskeriet en meget høj grad af sikkerhed. Gummihandsker, som nogle benytter, beskytter én mod dårligt udstyr (overgang) og ved berøring af elektroden. Men de beskytter selvfølgelig ikke hvis man falder i vandet. 17

18 Endelig bør man være opmærksom på, at personer med svagt hjerte og dårlig kondition ikke bør udøve elfiskeri, da det er relativt fysisk krævende. Endvidere er alkohol og elfiskeri en dårlig kombination, dvs. lad være med at indtage alkohol før eller under elfiskeri. Elfiskeri er omgang med farlig elektrisk spænding. Sikkerheden omkring elfiskeri kan summeres i følgende retningslinjer: Brug kun materiel der er beregnet til formålet (CE-mærket). Brug kun materiel som du ved er i orden (årligt eftersyn kræves i elfisketilladelsen!). Der må i almindelighed kun anvendes jævnspænding < 500 V. Der må kun være spænding på elektroderne, når der fiskes. Strømforsyningen til elektroderne må ikke samtidig benyttes til andre apparater. Der skal altid være mindst to personer til stede. Ved bådfiskeri bør der være 1 person til betjening af nødstop. Deltagerne i elfiskeri bør have kendskab til førstehjælp ved el-ulykker. 18

19 5. Lovgivning og tilladelse Den danske fiskerilov indeholder et generelt forbud mod fiskeri ved hjælp af elektricitet. Fiskeriministeren kan ifølge 32 i Fiskerilov, Lov nr. 978 af 26. september 2008 fastsætte regler om tilladte redskaber, og om offentlige myndigheders adgang til at lave undersøgelser ( 109). I Bekendtgørelse om rekreativt fiskeri i salt- og ferskvand samt redskabsfiskeri m.v. i ferskvand, Bekendtgørelse nr af 11. december 2008, betragtes ( 37) anvendelse af elektricitet som ikke tilladt. Undtagelse herfra kræver derfor en skriftlig tilladelse i medfør af Bekendtgørelsens 42. Det er kun NaturErhvervstyrelsen (tidl. Fiskeridirektoratet) der kan give tilladelse til elfiskeri. Tilladelsen bliver altid baseret på en skriftlig ansøgning til NaturErhvervstyrelsen. En tilladelse vil normalt altid indeholde en række krav der skal opfyldes i forbindelse med selve fiskeriet. Tilladelsen bliver udformet forskelligt afhængigt om ansøger er f. eks. en forsker, en myndighedsperson, en fiskeriforening eller en privat konsulent. Fælles for alle tilladelserne er dog, at der, som nævnt i indledningen, stilles krav (af Sikkerhedsstyrelsen) om at den person der udfører fiskeriet (i praksis ham der fører elektroden) har gennemgået et kursus i elfiskeri og hermed er blevet bekendt med metoden, dens praktiske udførelse, håndtering af fangsten m.v. og de særlige sikkerhedsrisici som denne fiskeriform indebærer. I andre vesteuropæiske lande stilles der lignende krav i forbindelse med udøvelsen af elfiskeri. Generelt for tilladelserne gælder endvidere: Tilladelsen (eller kopi heraf) skal altid medbringes under fiskeriet. Der kan ikke opnås dispensation til fiskeri med vekselstrøm. Elfiskeri skal altid anmeldes til Fiskerikontrollen forud for fiskeriet. Der skal gøres opmærksom på, at man i forbindelse med elfiskeri bør sætte sig ind i Veterinærdirektoratets Bekendtgørelse nr. 965 af 18/07/2013 om autorisation og drift af akvakulturbrug samt om markedsføring af akvatiske organismer og produkter heraf, og Bekendtgørelse nr. 968 af 18/07/2013 om overvågning og bekæmpelse af visse smitsomme sygdomme hos akvatiske organismer. 5.1 Opfiskning af moderfisk Når det drejer sig om fiskeriforeningers elfiskeri efter moderfisk gives der altid tilladelse efter Bekendtgørelse nr (Rekreativ-bekendtgørelsen). En tilladelse til elfiskeri efter Bekendtgørelse nr kræver altid lodsejer(nes) tilladelse før fiskeriet kan finde sted. Tilladelsen bliver normalt givet som en rammetilladelse til den enkelte fiskeriforening/ -sammenslutning. 5.2 Bestandsanalyse m.v. Offentlige myndigheder, konsulenter, studerende m.v. der laver fiskeundersøgelser skal have en tilladelse efter 109 i Fiskeriloven. En tilladelse efter 109 giver samtidig statsansatte ret til fri færdsel i nødvendigt omfang. Andre der fisker i medfør af 109 skal sikre sig færdselsret i medfør af den relevante lovgivning. 19

20 Tilladelsen kan være personlig eller være udformet som en rammetilladelse til f.eks. en forvaltning (kommune). 20

21 6. Praktisk fiskeri efter moderfisk I praksis foregår fiskeriet oftest ved brug af en transportabel benzindreven generator som strømkilde (figur 6). På generatoren monteres en ensretter, der forbindes til den positive elektrode (anoden) via et kabel på ca. 50 m hvis der er tale om vadefiskeri, eller kortere ved bådfiskeri. Den negative elektrode (katoden) forbindes med et kortere kabel, da den kan lægges i vandløbet ud for generatoren. Anoden (populært kaldet elektroden) monteres på et isoleret skaft, der bæres af fiskeren. Ved vade-fiskeri afpasses skaftets længde normalt så det kan bæres i én hånd. Ved bådfiskeri anvendes ofte et noget længere skaft. 6.1 Opfiskning af moderfisk Elfiskeri efter moderfisk kræver oftest fiskeri over større afstande. Normalt er det derfor mest hensigtsmæssigt at generator, ensretterboks m.v. anbringes i en båd. Fiskeriet kan herefter foregå som vadefiskeri, hvor båden trækkes efter de fiskende, eller der kan fiskes direkte fra båden. Katoden kan monteres på båden eller slæbes efter denne. Båden kan eventuelt også rumme et opbevaringskar til de fangede fisk. I mindre vandløb hvor fiskeriet udføres ved vadning, foregår fiskeriet normalt som vadefiskeri mod strømmen. Dette fiskeri kræver normalt minimum fire mand: Fiskeren (elektrodeføreren), én netholder og to mand til at slæbe båden og håndtere fangsten. Et eksempel på organisering af vadefiskeri efter moderfisk er vist i figur 8. Fiskeren fører med en jævn bevægelse elektroden ned mod nettet. Så snart der er fisk i nettet løftes dette ud af vandet og overgives til bådfolket. Figur 8. Vadefiskeri over en længere strækning i Geels Å. 21

22 I større vandløb hvor vadning er umulig, fiskes der fra båd. Her organiseres fiskeriet ofte lidt forskelligt, afhængig af vandløbets størrelse. Som regel bruges der sværere (tungere) grej, hvor både net og elektrode kræver to hænder. I modsætning til vadefiskeri vil fiskeriet fra båd oftest foregå mest hensigtsmæssigt medstrøms. Et eksempel på organisering af bådfiskeri efter moderfisk er vist i figur 9. I smalle vandløb kan netmanden i nogle tilfælde gå på bredden, og i store vandløb kan der fiskes med to elektroder med netmanden i midten. Dette afhænger af de lokale forhold. Figur 9. Bådfiskeri efter moderfisk i Liver Å. Ved bådfiskeri kræves desuden én mand til at passe generatoren og slukke den, såfremt en farlig situation skulle opstå. Båden kan, som tidligere nævnt, desuden rumme et opbevaringskar til fiskene, men dette kan også være placeret i sin egen båd efter båden med generator. I vandløb med en bredde på ca. 6 m og derover, organiseres fiskeriet fra båd mest effektivt med en elektrode i hver side og ketcherføreren i midten. Elektroderne føres da fra højre- respektive venstre bred i en kvartcirkel frem mod midten af vandløbet til ketcherføreren. I båden kan som nævnt med- 22

23 bringes et opbevaringskar, men registrering og opmåling af fangsten vil oftest foregå mest hensigtsmæssigt i et medfølgende fartøj eller på land. Ved bådfiskeri i større vandløb er det oftest mest hensigtsmæssigt at fiske nedstrøms (medstrøms). I 4-5 m brede vandløb, hvor vandløbet kan dækkes med en positiv elektrode, anbefales det at have hjælpere på hver bred, som styrer båden med tove. Hvis der er mange træer langs vandløbet, eller hvor vandløbets bredde forudsætter anvendelse af flere både af hensyn til fiskeriets effektivitet, kan båden(e) styres ved hjælp af en påhængsmotor eller lange padler (årer). 6.2 Håndtering og bedøvelse af moderfisk Fiskene bør løftes ud af vandet, så snart de er i nettet for at undgå yderligere strøm-påvirkning. Nettet bør være så stort (og let) som muligt og være lavet med knudeløse masker, af hensyn til bevaring af fiskens slimlag. Af hensyn til fiskernes sikkerhed skal ketcher-skaftet være udført i ikke ledende materiale. Der skal forefindes opbevaringskar af tilstrækkelig størrelse og med bløde kanter, så fiskene ikke skraber sig unødigt, da skader i slimlaget gør fisken meget sårbar overfor infektion. Undgå enhver unødig håndtering af fiskene - husk det er vilde dyr, der udsættes for hård stress. Stress nedsætter generelt modstandskraften mod infektion, og normalt er formålet med elfiskeriet at fangsten skal genudsættes i levedygtig stand på et senere tidspunkt. I stedet for et kar kan fiskene også opbevares i et hyttefad. Dette skal i givet fald enten være så langt bag båden at fiskene er helt ude af det elektriske felt, eller være konstrueret som et såkaldt Faraday-bur. Efter fangst håndteres den enkelte fisk meget hensigtsmæssigt i en vugge (figur 10) lavet af rundstok og svær plastic. Større fisk kan skades i rygsøjlen og indre organer ved at blive løftet i halen. Figur 10. Vugge til skånsom håndtering af større fisk. 23

24 Man skal være opmærksom på at skifte vandet i opbevaringskarret så ofte, at der ikke opstår iltmangel. Om nødvendigt må der beluftes med ilt. Ved fiskeri efter moderfisk er det en fordel, at dette sker så langt henne på året som muligt, dvs. november-december, idet temperaturen her er lav og alle erfaringer viser, at det er meget svært at holde de indfangede moderfisk i live i længere tid når vandet er varmt. Elfiskeri i frostvejr bør undgås, idet de tynde vandhinder på hornhinder og gæller let kan fryse, med den konsekvens at fisken bliver blind eller får gælleskader. Inden håndtering af fiskene (registrering af længde, vægt, evt. afstrygning etc.), bør disse bedøves således at håndteringen kan ske så skånsom som muligt. Der er i tidens løb brugt en del forskellige stoffer til dette, men mange er i dag vurderet som farlige i lighed med de fleste andre giftstoffer. På DTU Aqua i Silkeborg bruges der i dag alene benzokain til bedøvelse af fisk. Benzokain er receptpligtigt og skal indkøbes via en dyrlæge. Af en stamopløsning bestående af 20 g benzokain opløst i 1 l finsprit (96 % ethanol), skal der bruges 8 ml til 5 l vand. Når fisk har været bedøvet, er det af største vigtighed i forhold til overlevelses-chancerne, at de får lov til at vågne helt af bedøvelsen inden genudsætning. 24

25 7. Praktisk fiskeri ved bestandsanalyse Hvis man vil lave bestandsanalyse i mindre vandløb hvor man kan vade, har man normalt generator og ensretterboks stående på land med et 50 m kabel forbundet til elektroden. Fiskeriet sker normalt ved vadning mod strømmen, dels for at undgå opmudring af vandet, hvilket nedsætter sigtbarheden og dermed fangsteffektiviteten og dels fordi de bedøvede fisk driver ned mod fiskeren, som derved lettere kan ketche dem (se figur 11). Fiskeriet sker oftest på en strækning over 50 eller 100 m, svarende til én eller to gange kabellængden. Figur 11. Elfiskeri ved modstrøms vadning i et mindre vandløb. Elfiskeri i små vandløb foregår oftest ved, at fiskeren går i vandløbet med den positive elektrode (anoden) i den ene hånd og ketcheren i den anden (figur 11). Med hyppige mellemrum rækker fiskeren ketcheren med fangsten til en person på land. Denne opbevarer fangsten i spande, som regelmæssigt tømmes i større baljer. Hjælperen på land eller en evt. 3. person sørger samtidigt for at holde orden på ledningen. Hvis fiskeriet skal foregå over længere strækninger, kan det være en fordel at placere generatoren og baljerne i en mindre båd, der trækkes efter de fiskende (se afsnittet Opfiskning af moderfisk ). I større og dybere vandløb (mere end 1 m dybe) er det ofte mest hensigtsmæssigt at fiske fra båd (figur 8). (Se afsnittet Opfiskning af moderfisk ). Som strømkilde bør anvendes en eller flere kraftige vekselstrømsgeneratorer og tilhørende ensretterbokse. Evt. benyttes en 3-faset generator (se afsnittet Overvejelser om apparatvalg ). I modsætning til hvad der gælder ved vadefiskeri i mindre vandløb, vil det ofte være vanskeligt at udføre fiskeriet fra båd med en effektivitet på mere end 50 %. Effektiviteten er afhængig af vandløbets bredde og dybde, men kan forøges ved brug af flere positive elektroder, således at vandløbet dækkes bedst muligt. 25

26 7.1 Håndtering og bedøvelse af fangsten Ved fiskeri på strækninger på m er det normalt nemmest at opbevare fangsten i baljer på land, idet man holder fangsten fra de enkelte befiskninger over samme strækning adskilt. Samtidig holdes store og små fisk adskilt, da små fisk (specielt laksefisk) kan blive stressede af at opholde sig sammen med store fisk og senere dø som følge heraf. Det er desuden nødvendigt at holde ål adskilt fra de øvrige arter, idet deres slim kan afsætte sig på de andre fisks gæller og hæmme iltoptagelsen. Desuden kan ål nemt flygte fra baljer med meget vand i. Fiskene skal være i baljerne i så kort tid som muligt. På varme dage placeres baljerne om muligt i skygge for at undgå opvarmning af vandet, hvorved vandets iltindhold falder. Det kan være nødvendigt at nedkøle baljevandet med is eller at ilte vandet med luft/ilt fra trykflaske eller pumpe. Det er ofte en fordel at lægge et stykke flamingo eller andet i baljen, så fiskene kan stå i skjul. Efter afslutningen af fiskeriet skal fangsten registreres (måles/vejes/tælles). For at minimere stresspåvirkningen af fiskene er det vigtigt, at de bedøves inden håndtering. Fiskene bedøves i mindre portioner ad gangen. Som bedøvelsesmiddel benyttes benzokain (se afsnittet Håndtering og bedøvelse af moderfisk ). Figur 12. Målebakke med bedøvede fisk klar til at blive målt. De bedøvede fisk måles fra snude til halespids (totallængde) på et målebræt til nærmeste lavere halve centimeter og registreres på et fangstskema. Ved måling af mindre fisk kan der med fordel anvendes en "målebakke", hvor de bedøvede fisk ligger i vand (figur 12), mens der til større fisk normalt anvendes et "målebræt" på cm. Et eksempel på et fangstskema er vist i figur

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Plan for fiskepleje i Binderup Å

Plan for fiskepleje i Binderup Å Plan for fiskepleje i Binderup Å Distrikt 18, vandsystem 09 Plan nr. 24-2013 Af Michael Kaczor Holm Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden OVERORDNET VISION & MÅLSÆTNING FOR Det er Køge Sportsfiskerforenings overordnede VISION & MÅLSÆTNING at: For at kunne opfylde den overordnede VISION & MÅLSÆTNING vil Køge

Læs mere

DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV)

DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV) DANSK FISKEINDEKS FOR VANDLØB (DFFV) Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 95 214 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANSK FISKEINDEKS

Læs mere

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Til udsætningsforeninger Dato: 12.03.2015 Ref.: J.nr.: Meddelelse om udsætning af ørred, laks og helt i 2015 finansieret af Fiskeplejeordningen Handlingsplanen

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen

ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen 2. Formandens beretning: 2013 er forløbet vel. De enkelte udvalg har arbejdet godt, under suveræn ledelse af de respektive udvalgsformænd. Desværre er det

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Plan for fiskepleje i Århus Å

Plan for fiskepleje i Århus Å Plan for fiskepleje i Århus Å Distrikt 13, vandsystem 20 Plan nr. 19-2012 Af Jørgen Skole Mikkelsen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut for Akvatiske Ressourcer, Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Omegnens All-Round Klub

Omegnens All-Round Klub Indledning Regler for fiskeri Kort over fiskevand Foreningen samler lystfiskere i alle aldre, og arrangerer fisketure, familieture, udflugter og klubfester. Desuden stiller klubben ca. 6 km. fiskevand

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet 2000 Indledning Denne brochure indeholder oplysninger som enhver lystfisker og fritidsfisker kan have gavn af. Den fortæller om det store

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Alt om galvanisk tæring

Alt om galvanisk tæring Alt om galvanisk tæring For de fleste har galvanisk tæring været et begreb forbundet med noget totalt uforståeligt. Vi forklarer hvorfor og hvordan galvanisk korrosion sker, hvordan du kan måle det, og

Læs mere

Indsatser ved solcelleanlæg. Erfaringer

Indsatser ved solcelleanlæg. Erfaringer Indsatser ved solcelleanlæg Erfaringer Nordsjællands Brandvæsen 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 3 Solcelleanlæg generelt... 3 Definitioner... 4 Virkninger af spændinger ved direkte kontakt / berøring...

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og Funktioner Lærervejledning 12-02-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Indhold Introduktion... 3

Læs mere

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Regel- og lovgrundlag Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Lovgivning, baggrund EU-Forordning fra 2005 I Artikel 1 står der at reglerne gælder alle levende hvirveldyr. EU-Kommissionen fastslog i 2006

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig

Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Plan for fiskepleje i vandløb omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig Distrikt 11, vandsystem 59 Plan nr. 22-2012 Af Hans-Jørn Aggerholm Christensen Datablad Faglig rapport fra DTU Aqua, Institut

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Arbejde på elektriske installationer 1

Arbejde på elektriske installationer 1 Arbejde på elektriske installationer Af Steffen Nielsen, Sikkerhedsstyrelsen Marts 2010 I 2008 registrerede Sikkerhedsstyrelsen 41 elulykker, hvor elfagfolk kom til skade i forbindelse med deres arbejde.

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere

Lyst- og fritidsfiskere. Fiskepleje og fiskeriregler

Lyst- og fritidsfiskere. Fiskepleje og fiskeriregler Lyst- og fritidsfiskere Fiskepleje og fiskeriregler 2009 1 Indhold Indledning...3 1. Fisketegn...4 Lystfiskertegn...4 Fritidsfiskertegn...4 2. Fiskeren og omgivelserne...5 3. Fiskeplejemidlerne...6 4.

Læs mere

Installationsvejledning til T8/T10 LED-rør 3. Generation

Installationsvejledning til T8/T10 LED-rør 3. Generation Vejledningen dækker følgende LED-rør fra : Type Længde Watt SPL-T8 60 cm til 150 cm SMD - rør 9 til 22 [W] LED-rørets opbygning og tilslutning: LED-lysrøret kan monteres på to forskellige måder. Første

Læs mere

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008.

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008. dansk ørredrekord i Gudenåen Begejstrede biologer og erfarne vandløbsingeniører oplevede et af karrierens højdepunkter, da det i september 2009 væltede frem med ørredyngel i Gudenåen syd for Mossø. Teknikerne

Læs mere

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage

Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage Plan for fiskepleje i mindre vandsystemer mellem Limfjorden (Hals), Skagen og Svinkløv Klitplantage Distrikt 16, vandsystem 23-29 Distrikt 17, vandsystem 02-42 Distrikt 19, vandsystem 52-53 Plan nr. 21-2012

Læs mere

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning Graftegning på regneark. Ved hjælp af Excel regneark kan man nemt tegne grafer. Man åbner for regnearket ligger under Microsoft Office. Så indtaster man tallene fra tabellen i regnearkets celler i en vandret

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Kapitel 3 Lineære sammenhænge

Kapitel 3 Lineære sammenhænge Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Lineære sammenhænge Det sker tit, at man har flere variable, der beskriver en situation, og at der en sammenhæng mellem de variable. Enhver formel er faktisk

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

LÆGTE/METAL/STRØM DETEKTOR

LÆGTE/METAL/STRØM DETEKTOR LÆGTE/METAL/STRØM DETEKTOR Brugsanvisning Læs denne brugsanvisning grundigt før brug INTRODUKTION Dette er en avanceret detektor med multifunktion. Den kan finde og lokalisere metal, strøm og lægter. Figur

Læs mere

Laksefiskeneog fiskeriet i vadehavsområdet -Teknisk rapport

Laksefiskeneog fiskeriet i vadehavsområdet -Teknisk rapport Laksefiskeneog fiskeriet i vadehavsområdet.. -Teknisk rapport... '. Samarbej dsprojekt mellem Danmarks Fiskeriundersøgelser, Ribe.Amt og Sønderjyllands Amt Kapitel 1: Hans Thiil Nielsen l ) Kapitel 2:

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der

Læs mere

Installationsvejledning til T8/T5 LED-rør

Installationsvejledning til T8/T5 LED-rør Installationsvejledningen skal bruges til at hjælpe med at udskifte eksisterende lysstofrør ud med LED-rør fra samt modificering af eksisterende armatur til benyttelse af LED-rør for at få optimal effekt

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Brugervejledning Kopelevator SK5 SK12

Brugervejledning Kopelevator SK5 SK12 Brugervejledning Kopelevator SK5 SK12 1 Montage- og betjeningsvejledning til kopelevatorer Indholdsfortegnelse Generelle henvisninger... 2 Udførelse og anvendelsesformål... 3 Sikkerhedshenvisninger...

Læs mere

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014 Manual til regneark anvendt i bogen René Vitting 2014 Introduktion. Dette er en manual til de regneark, som du har downloadet sammen med bogen Ind i Gambling. Manualen beskriver, hvordan hvert regneark

Læs mere

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks Sejlads på Tommerup Efterskole Generelt & Sikkerhedsinstruks Generelt Søfart/sejlads med TE Regler, retningslinjer og vejledning i forbindelse med sejlads på Tommerup Efterskole Efteråret 2013 Generelle

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

Brugervejledning til Nokia Trådløs Opladerholder DT-910

Brugervejledning til Nokia Trådløs Opladerholder DT-910 Brugervejledning til Nokia Trådløs Opladerholder DT-910 1.1. udgave 2 Om den trådløse oplader Med Nokia Trådløs Opladerholder DT-910 kan du oplade telefonen trådløst. Du skal blot placere telefonen på

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

Vejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg

Vejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg Vejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg 5. udgave, februar 2005 Indhold Forord... 4 1 Vedrørende beskyttelse af generatoranlæg mod indirekte berøring... 5 1.2 Generatoranlæg som kun kan

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansøgningsskema

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Ansøgningsskema Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Miljøministeriet Naturstyrelsen Marts 2013 Ansøgningsskema om tilskud til forundersøgelser af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Vedrørende: Høring angående revision af bekendtgørelsen om fredningsbælter

Læs mere

Måleopstillinger. Lkaa 2012

Måleopstillinger. Lkaa 2012 Måleopstillinger Lkaa 2012 Fysiologiske reaktioner Strømstimulerer muskler og nerver Fra svag kilden til voldsom krampe Hjertekammerflimmer Lammelse af åndedrætsfunktionen Forbrænding af forskellige grader

Læs mere

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL BRUGSANVISNING BY0011 CAL H610 FUNKTIONSOVERSIGT Gang reserve indikation Overopladning sikkerheds funktion Utilstrækkelig opladnings advarsels funktion (to-sekunders interval bevægelse) Energibesparende

Læs mere

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten

Randers Kommune. Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Randers Kommune Orientering til ejere af private enkeltboringer og brønde om kommunens tilsyn med drikkevandskvaliteten Teknisk forvaltning vand og virksomheder Oktober 2001 Tilsyn Randers Kommune fører

Læs mere

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 1386 Udenbys Vester Kvarter Side 1 Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 Tilbudet skal indeholde.: o Stillads o Udfræsning af fuger (og bortskaffelse)

Læs mere

Brandindsats i solcelleanlæg

Brandindsats i solcelleanlæg Brandindsats i solcelleanlæg - Hvad man skal være opmærksom på. En vejledning til beredskabet. Maj 2012, 2 udgave Solcellepaneler Solceller er en teknologi, som kan konvertere solenergi til elektrisk energi.

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

MONTERINGSVEJLEDNING P-WATCH FS03

MONTERINGSVEJLEDNING P-WATCH FS03 MONTERINGSVEJLEDNING P-WATCH FS03 P-WATCH FS03 Bør kun monteres af et autoriseret værksted. Vær opmærksom på at garantien på din bil kan bortfalde såfremt udstyr monteres på din bil af andre end de af

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Kollektor. Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999. Emitter

Kollektor. Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999. Emitter Kollektor Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999 Basis Emitter 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering 3 Transistorens opbygning 4 Transistoren DC forhold

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

SENSSILAGE. Temperatur, Manuel konfigurering. SENSSILAGE. Brugervejledning. Anvendelse. SENSSILAGE må kun anvendes til græs- og majsensilage i stak.

SENSSILAGE. Temperatur, Manuel konfigurering. SENSSILAGE. Brugervejledning. Anvendelse. SENSSILAGE må kun anvendes til græs- og majsensilage i stak. SENSSILAGE Temperatur, manuel konfigurering Anvendelse SENSSILAGE må kun anvendes til græs- og majsensilage i stak. 1 Temperatur, Manuel konfigurering. SENSSILAGE Udstyr 1 basestation udstyret med SIM-kort

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Referat af møde i 7-udvalget den 24. juni 2009. Institution: Fiskeridirektoratet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Referat af møde i 7-udvalget den 24. juni 2009. Institution: Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fiskeridirektoratet Initialer: LEJ Sagsnr.: 2009-02554 Juli 2009 Referat af møde i 7-udvalget den 24. juni 2009 Deltagere: Jan Steinbring Jensen

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

H Å N D B O G M A T E M A T I K 2. U D G A V E

H Å N D B O G M A T E M A T I K 2. U D G A V E H Å N D B O G M A T E M A T I K C 2. U D G A V E ÁÒ ÓÐ Indhold 1 1 Procentregning 3 1.1 Delingsprocent.............................. 3 1.2 Vækstprocent.............................. 4 1.3 Renteformlen..............................

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE

BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE BETJENINGSVEJLEDNING FOR PERCOSTAR KAFFEMASKINE Dette apparat er i overensstemmelse med følgende direktiver: Fabrikanten forbeholder sig ret til ændring af maskinen eller indholdet af manualen, uden forudgående

Læs mere

Tillykke, du er nu ejer af en Gloworm X2. Forbered dig på at opleve revolutionen inden for LED lys

Tillykke, du er nu ejer af en Gloworm X2. Forbered dig på at opleve revolutionen inden for LED lys Tillykke, du er nu ejer af en Gloworm X2 Forbered dig på at opleve revolutionen inden for LED lys Sikkerhedsanvisning: Et alternativ lys skal bæres til hver en tid. Varme: Aluminiumshovedet er designet

Læs mere

Denne montagevejledning er gældende for 12 volt anlæg.

Denne montagevejledning er gældende for 12 volt anlæg. Denne montagevejledning er gældende for 12 volt anlæg. Tilykke med din nye vedvarende energikilde. Før montage af anlægget bør denne vejledning grundig læses igennem. For optimal ydelse placeres solpanelerne

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet

Læs mere

Så har jeg boret huller i aluminiumsprofilen, og boret den fast i den nederste MDF-plade.

Så har jeg boret huller i aluminiumsprofilen, og boret den fast i den nederste MDF-plade. Jeg har altid bøjet en del i akryl, og altid brugt en varmluftblæser til formålet. Det var hvad jeg havde til rådighed og fungerede fint når man først har fået lidt erfaring med det. Man kan så købe en

Læs mere

Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan

Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan Salling, Mors, Thyholm og tilløb til sydvestlige del af Limfjorden Udsætningsplan Distrikt 19, vandsystem 18-42 Distrikt 21, vandsystem 1-18, 23-25 og 34-43 Distrikt 23, vandsystem 1-9 Udsætningsplan 9-2010

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Pelvac Manual. Version 1.000001

Pelvac Manual. Version 1.000001 Version 1.000001 1. Beskrivelse 1.1 Modul opbygget 1.2 Træpille tanken 1.3 Storsække 1.4 Smuld 1.5 Støj 1.6 Træpiller 1.7 Strømforbrug 1.8 Sugespids 2. Tekniske data 2.1 Tekniske data 2.2 Print diagram

Læs mere

Brugervejledning til NOVAFON DK 1

Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Forord De har gjort et godt valg ved køb af Novafon apparatet. Vi håber, De vil få stor glæde af det brug det flittigt, gerne 2-3 gange om dagen. Det er selvfølgelig ingen

Læs mere

De tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet:

De tekniske hjælpemidler og maskiner, hvor der er krav til lovpligtige eftersyn eller særlige krav til eftersyn er overordnet: Lovpligtige eftersyn og lovpligtige uddannelser I-bar, som er Metal- og Maskinindustriens branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet en vejledning, som samler alle de krav, der gælder i forhold til lovpligtige

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere?

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere? Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Direktiverne og reglerne henvender sig primært til arbejdsgivere for personer, der som led i deres arbejde skal holde og betjene værktøj eller udstyr, der overfører

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6 Elektriske installationer

Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6 Elektriske installationer Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6 Elektriske installationer KAPITEL 709 MARINAER Note Dette kapitel er baseret på et CENELEC-forslag, som kun omhandler marinaer i modsætning til IEC standarden, som

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Solcellelaboratoriet

Solcellelaboratoriet Solcellelaboratoriet Jorden rammes hele tiden af flere tusind gange mere energi fra Solen, end vi omsætter fra fossile brændstoffer. Selvom kun en lille del af denne solenergi når helt ned til jordoverfladen,

Læs mere

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse. Elektricitet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk

Læs mere

Det forudsættes, at hovedvirkningen ikke opnås ad farmakologisk, metabolisk eller immunologisk vej (lægemiddelvirkninger).

Det forudsættes, at hovedvirkningen ikke opnås ad farmakologisk, metabolisk eller immunologisk vej (lægemiddelvirkninger). Medicoteknisk udstyr Medicoteknisk udstyr er en undergruppe af medicinsk udstyr og dets tilbehør. Medicoteknisk udstyr omfatter alene aktivt medicinsk udstyr og dets tilbehør. Medicoteknisk udstyr omfatter

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 45. årgang - nr.2 April 2015 Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 12 Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup 9600 Aars Næstformand Niels-Christian Rask

Læs mere

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser Fiskesteder Herning Kommunes fiskepladser = ÅStrækning = Søbred = Her er særlig regler 1.... Haderis Å 2.... Vegen Å 3.... Præstbjerg Sø 4.... Herningsholm Å 5.... Fuglsang Sø 6.... Holing Sø 7.... Gødstrup

Læs mere

Indhold Indhold Ibrugtagning Udpacing af apparatet Emballagen Apparatet Battterierne Tekniske data

Indhold Indhold Ibrugtagning Udpacing af apparatet Emballagen Apparatet Battterierne Tekniske data Indhold Indhold...1 Sikkerhedshanvisninger...2 Rengøring af apparatet...4 Håndtering af genopladelige batterier...5 Om dette apparat...6 Ibrugtagning...12 Udpacing af apparatet...12 Opladning af 9V blokbatterier...15

Læs mere

Lange kabler i elsystemet

Lange kabler i elsystemet Lange kabler i elsystemet De teknologiske udfordringer 1 Elsystemet - status Vekselstrøm i luftledninger som hovedparten af verdens elsystemer Teknisk relativt enkel og billig teknologi Modsat jævnstrøm

Læs mere

Krav til Trykluftanlæg

Krav til Trykluftanlæg Krav til Trykluftanlæg Der stilles fra myndighedernes side krav til sikkerheden af produktionsudstyr og beskyttelse af medarbejdere Dette gælder også Trykluftanlæg, hvor Arbejdstilsynet (AT) er den vigtigste

Læs mere

d f f f a1 a2 i j g m k

d f f f a1 a2 i j g m k DA b f d f c f e f a1 a2 a h l i j g m k n o n3 o4 n2 o3 R o2 n1 R Q o1 p Q 1 2 3 4 1 2 5 6 2 3 1 Q Q 7 8 2 4 3 Q 1 9 10 Q DA SIKKERHEDSANVISNINGER Læs disse sikkerhedsanvisninger grundigt, inden apparatet

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser

Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Hvad er meningen? Et forløb om opinionsundersøgelser Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg til elproduktion Energiløsning Solcelleanlæg til elproduktion SEPTEMBER 2011 Solcelleanlæg til elproduktion Det anbefales at overveje installation af solcelleanlæg mod syd. Især hvis de ikke er udsat for nævneværdig skygge

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

POWER GRID SPILLEREGLER

POWER GRID SPILLEREGLER POWER GRID SPILLEREGLER FORMÅL Hver spiller repræsenterer et energiselskab som leverer elektricitet til et antal byer. I løbet af spillet køber hver spiller et antal kraftværker i konkurrence med andre

Læs mere

EL-SIKKERHED I LABORATORIET

EL-SIKKERHED I LABORATORIET EL-SIKKERHED I LABORATORIET Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet Februar 2015 / Claus Grosen 1 Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Definitioner... 3 Svagstrøm... 3 Stærkstrøm... 3 Højspænding...

Læs mere