12 principper for økonomisk styring af de specialiser e- de sociale tilbud på voksenområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "12 principper for økonomisk styring af de specialiser e- de sociale tilbud på voksenområdet"

Transkript

1 12 principper for økonomisk styring af de specialiser e- de sociale tilbud på voksenområdet I umiddelbar forlængelse af økonomiaftalen for 2010 offentliggjorde KL 8 gyldne regler for udgiftsstyring af udsatte børn og unge. Papiret stiller skarpt på hvilke grundliggende forudsætninger, der skal være på plads, hvis man skal have styr på udgifterne til området. Herudover udgav KL sammen med Indenrigs- og Socialministeriet samt Finansministeriet en redskabspjece med 25 anbefalinger vedrørende styring af udgifterne på det specialiserede socialområde. En række kommunale politikere har efterfølgende opfordret KL til at udarbejde et tilsvarende inspirationskatalog med principper for økonomisk styring af voksehandicapområdet. Det skyldes, at der også på området for handicappede og sindslidende (her handicapområdet) er betydelig forskel på kommunernes udgiftsvækst. Nogle kommuner oplever en stor vækst, mens det for andre kommuner er lykkedes at få styr på udgiftsvæksten. KL har i december 2009 gennemført en undersøgelse af kommunernes styringsudfordringer på voksenhandicapområdet. Undersøgelsen viser, at tre ud af fire kommunalbestyrelser opfa t- ter udgifterne som enten i høj grad styrbare eller styrbare i nogen grad. Resten opfatter udgifterne som mindre styrbare. Notatet fremhæver nogle af de væsentlige overvejelser, som har været gjort i de kommuner, hvor man har fået styr eller er ved at få bedre styr på udgifterne. Notatet peger på 12 punkter, som den politiske ledelse bør være opmærksom på. Der er i forhold til de 12 punkter formuleret nogle grundlæggende principper, som økonomiudvalgene bør have for øje, når man skal gennemføre en økonomisk styring af området.

2 Princip nr. 1: Formulér serviceniveauet så præcist, at forvaltninger og sagsbehandlere kan støtte sig til det i konkrete beslutninger Den politiske prioritering starter ved fastlæggelse af et operationelt serviceniveau. Det er nemmere sagt end gjort. Men et præcist formuleret serviceniveau har både en beskrivende og en økonomisk del. For forvaltningen giver både det beskrevne serviceniveau samt det økonomisk definerede serviceniveau nemlig budgettet retningen for de daglige dispositioner. Den politiske prioritering sker gennem fastlæggelse af et klart serviceniveau, som organisati o- nen kan styre efter. Det kan ikke overlades til sidste led i visitationen at beslutte, hvilket niveau for støtte og indsats kommunen tilbyder målgruppen. Et velbeskrevet serviceniveau udstikker de overordnede retningslinjer for hvilke foranstal t- ningstyper, der generelt prioriteres frem for andre. Det sker i kommunens handicappolitik. Men standarder alene udgør ikke et økonomisk styringsinstrument. Der skal ske en nærmere præcisering af de ydelser, som passer til borgernes behov samt udgifterne hertil. Den økonomiske del af serviceniveauet handler om at sætte præcise mængde- og prisforudsætninger på de enkelte tilbud, og sikre at udgifterne holder sig inden for den budgetmæssige ramme. Det er vigtigt at understrege, at Serviceloven ikke præcist definerer, hvilken hjælp borgeren skal have. Serviceloven er en rammelovgivning, som giver kommunalbestyrelsen vide muligheder for at fastlægge kriterier for, hvornår en borger kan komme i betragtning til hjælp, samt hvilken hjælp den pågældende i givet fald skal have. Kommunalbestyrelsen kan fx have nogle overordnede målsætninger om, at der generelt sigtes mod den mindst indgribende indsats. Eller at indsatsen kun gælder en afgrænset periode med efterfølgende revurdering. I nogle kommuner anvendes afgørelser i konkrete sager på voksenhandicapområdet som udgangspunkt for fastlæggelsen af serviceniveauet. Erfaringen er samtidig, at kvalitetsstandarderne er fagligt retningsgivende, men ikke tilstrækkelige i forhold til økonomistyringen. Derfor bør kvalitetsstandarderne suppleres med et ydelseskatalog, der kan relateres til borgernes behov og dermed de forbundne udgifter. I Skanderborg Kommune arbejder man helt systematisk med at koble kommunalbestyrelsens overordnede politik sammen med kvalitetsstandarderne, der herefter er konkretiseret med ydelsesbeskrivelser. Kommunalbestyrelsen kan bruge kvalitetsstandarderne som et redskab til at skabe sammenhæng mellem mål og midler og forholdet mellem det politisk vedtagne serviceniveau og de ydelser, der leveres til borgerne. Særligt for så vidt angår bostøtte-området ( 85) er der udarbejdet detaljerede ydelsesbeskrivelser i tilknytning til kvalitetsstandarderne. Med ydelsesbeskrivelserne har sagsbehandlerne på voksenhandicapområdet fået et nyttigt værktøj, når de skal vurdere konkrete sager. Herudover er det blevet nemmere for kommunen at forklare eventuelle afvigelser mellem budget og regnskab til glæde for både politikere og medarbejdere. 2

3 Princip nr. 2: Stil krav om, at tillægsbevillingsansøgninger ledsages af forslag til kompenserende handlinger Kommunalbestyrelsen bør ikke behandle tillægsbevillingsansøgninger anderledes på vokse n- handicapområdet end på kommunens øvrige serviceområder. Kommunalbestyrelsen bør derfor sende et klart signal til administrationen om, at ansøgninger om tillægsbevillinger på voksenhandicapområdet ikke imødekommes, hvis det skyldes ikke vedtagne stigninger i serviceniveauet. Nogle kommuner oplever en vis berøringsangst overfor budgetopfølgningen på voksenha n- dicapområdet. Budgetopfølgningen har i høj grad karakter af udgiftsovervågning, og et eventuelt merforbrug lægges ukritisk op som forslag til tillægsbevillinger. Det efterlader ingen andre handlemuligheder for kommunalbestyrelsen end at acceptere tillægsbevillingen. Resultatet er desværre i alt for mange tilfælde, at pengene må findes på andre serviceområder. I andre kommuner kræver kommunalbestyrelsen, at budgetopfølgningen ikke blot skal være en kontrolopgave, men at den i stedet skal være handlingsorienteret. Det betyder fx, at der ved et evt. merforbrug stilles krav om forslag til kompenserende tiltag inden for egen ramme. I KL s undersøgelse af praksis for budgetopfølgning på handicapområdet har kommune r- ne svaret på, hvorvidt kommunalpolitikerne præsenteres for alternative handlemuligheder (til tillægsbevillinger), når der konstateres et skred i udgifterne. Det fremgår, at i knap en tredjedel af kommunerne stilles der ikke krav om, at der skal anvises alternative handlemuligheder i tillægsbevillingssager. Ja, altid 22% Ja, over halvdelen af gangene 23% Ja, mindre end halvdelen af gangene 19% Nej, aldrig 30% Ved ikke 6% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 3

4 Princip nr. 3: Faglighed og økonomi skal gå hånd i hånd, når der visiteres til tilbud Det bør være en generel retningslinje for medarbejderne på handicapområdet, at faglighed og økonomi skal integreres, når borgeren tilbydes hjælp og støtte. Det er lettere sagt end gjort, men det bør præciseres, at kommunens myndighedsfunktion også har et økonomisk ansvar. Det handler om at finde det optimale tilbud, ikke om at finde det maksimale tilbud. Det optimale tilbud findes inden for de udstukne økonomiske rammer og det serviceniveau, der er fastsat af kommunalbestyrelsen. Det kræver, at der ledelsesmæssigt er fokus på integration af økonomi og faglighed. Visitatorerne skal anspores til at søge alle alternativer og tilgængelige løsninger. Kommunalbestyrelsen skal med rimelighed kunne få svar på følgende: Findes der inden for lovgivningen økonomisk billigere alternativer? Og stilles der krav om opstilling af alternative tilbud i forskellige prisniveauer? Er andre tilbud medtaget i vurderingen, fx ud fra princippet om den mindst indgribende indsats? Vurderes den forventede effekt af tilbuddet i forhold til, om der fx er tale om kompenserende, fastholdende eller udviklende hjælp? Skal de økonomiske konsekvenser af valg af tilbud vurderes på kort og lang sigt i visitationen, fx ved at inddrage overvejelser om investeringer på kort sigt i genoptræning, der skaber større selvhjulpenhed og mindre behov for støtte på lang sigt? Løbende opmærksomhed og dialog på området gør det lettere for de bevilgende medarbejdere at belyse alternativerne og dæmme op for udgiftspresset. Hver tredje kommune har ikke formuleret krav til, at økonomiske hensyn skal indgå i visitationen på handicapområdet, jf. figur 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Økonomiske hensyn skal indgå i vurderingen af ydelser 0% Ja Nej Ved ikke 4

5 Der er meget stor forskel på styringsevnen mellem de kommuner, hvor man på den ene side anvender den økonomiske ramme som en del af beslutningsgrundlaget i visitationen, og på den anden side de kommuner, hvor den økonomiske ramme og visitationen er to helt adskilte størrelser. I den sidstnævnte gruppe er det ofte meget vanskeligt at lave budgetopfølgning og følge med i, hvordan udgifterne udvikler sig. I Billund kommune stilles der krav om, at alle bevillinger skal begrundes som billigste, tilstrækkelige alternativ. Der er sat fokus på, hvorfor der vælges de foranstaltninger der vælges, om der er økonomisk billigere alternativer, og om det valgte tilbud kan udfordres. Dette indgår som en forudsætning for visitatorernes arbejdes med valg af indsatser. Det er medvirkende til at sikre, at der i visitationen hele tiden er fokus på alternative muligheder, når der visiteres. Samtidig er der iværksat en analyse af arbejdsgange og det tværgående samarbejde i kommunen for at udnytte de styrker og muligheder, der ligger i kommunens tilbudsvifte. Det er kommunens erfaring, at opmærksomhed og dialog om området giver de bevilligende medarbejdere et langt bedre grundlag for at træffe de ofte svære beslutninger. 5

6 Princip nr. 4: Gør budgettet til et aktivt styringsværktøj anvend konkrete forudsætninger om pris og mængde Kommuner med utilstrækkelige informationer om mængde og pris er ofte udsat for ubehag e- lige budgetoverraskelser. I de kommuner, hvor styring af handicapudgifterne er sat højt på den politiske dagsorden, har man gjort meget ud af at få skabt et retvisende budget, hvor der er sat priser og mængder på alle væsentlige tilbudstyper. Budgettet er i disse kommuner en central del af kommunalbestyrelsens fastlagte serviceniveau. Samtidig er det afgørende, at budgettet er et realistisk udtryk for det serviceniveau, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. En hel del kommuner har gennem de seneste år oplevet ganske store budgetoverskridelser på voksenhandicapområdet. Problemet for en del af disse kommuners vedkommende er, at man år efter år begår den samme fejl og lægger et budget, der er så urealistisk i forhold til det aktuelle aktivitetsniveau, at det ikke er muligt at styre e f- ter budgettet. Et realistisk grundlag med klare forudsætninger skaber langt større tillid og opbakning i hele organisationen. Opfattes budgettet i stedet som urealistisk, er det vanskeligt for organisationen at tage prioriteringen til sig og styre efter budgettet efterfølgende. Det betyder bestemt ikke, at budgettet blot bør rettes til i forhold til det aktuelle udgiftsniveau eller sidste års udgiftsniveau. Kommunalbestyrelsen kan gennemføre en tilpasning i serviceniveauet, i lyset af de senere års stigninger. Det afgørende er, at reduktionen ledsages af konkrete anvisninger på, hvordan budgettet rent faktisk udmøntes. Det handler om klare mål for, hvilke handlinger og indsatser det kræver at realisere forudsætningerne i budgettet og udmønte det serviceniveau, politikerne har besluttet. I Københavns Kommune anvender man systematisk pris- og mængdeforudsætninger til brug for budgetlægningen på handicapområdet. Forudsætningerne indgår i et samlet yde l- seskatalog, der fungerer som en hjælp for politikerne til at prioritere budgettet mellem ydelser. Af kataloget fremgår det, hvor meget de forskellige ydelser koster (gennemsnit s- pris), og hvor mange borgere, der forventes at modtage dem. I vurderingen af antal modtagere indgår bl.a. en vurdering af konsekvenserne af politiske prioriteringer (eksempelvis afvikling af sagspukler eller besparelser). Forudsætningerne ligger samtidig til grund for budgetopfølgningen. 6

7 KL har analyseret kommunernes netop vedtagne budgetter for 2010 på voksenområdet og sammenlignet dem med det aflagte regnskab for Figuren nedenfor viser, at 58 kommuner i budget 2010 har budgetteret med et lavere udgiftsniveau (ekskl. refusion) på voksenhandicapområdet end i regnskab En lang række kommuner har overfor KL tilkendegivet, at udgifterne på voksenhandicapområdet også er vokset markant i Det bliver derfor en særlig udfordring for de 58 kommuner, der har budgetteret med lavere udgifter i budget 2010 sammenlignet med regnskab 2008 at overholde budgettet. Det tyder på, at kommunerne allerede fra starten af 2010 vil have stor opmærksomhed på styring af udgifterne i

8 Princip nr. 5: Kræv overblik over aktivitetsudvikling og økonomi i tide Overblik, overblik, overblik. Styring af handicapområdet kræver overblik over udgiftsudviklingen. Nogle kommuner oplever at få viden om behov for en tillægsbevilling meget sent på året, mens de løbende budgetkontroller ikke har fået advarselslamperne til at lyse. Det er ikke godt nok. Den manglende information i tide reducerer politikernes mulighed for at prioritere indsatsen. En del kommunalpolitikere har givet udtryk for, at der trods en tilsyneladende tæt budgetopfølgning i løbet af året alligevel dukker uforudsete merudgifter op i november og december måned. Det hænger ofte sammen med, at budgetopfølgningen fokuserer på de bogførte u d- gifter og ikke tager højde for den faktiske aktivitetsudvikling, fx for antallet af handicappede i andre kommuner, hvor der ikke nødvendigvis er fremsendt regninger endnu. Det er nødvendigt, at der ved hver eneste tildeling af ydelser til den enkelte borger skabes overblik over de økonomiske konsekvenser heraf. På den måde tydeliggøres det, hvad den aktuelle visitationspraksis har for årets endelige resultat. Dette kan klares ved at lave dispositionsregnskaber. Herved sikres det, at der i samme øjeblik, der fx træffes beslutning om at tilbyde en borger et botilbud, også disponeres midler i økonomisystemet. Der er imidlertid en del kommuner, hvor der ikke på nuværende tidspunkt laves dispositionsregnskaber. Disse kommuner står med en væsentlig risiko for at opleve budgetoverraskelser sidst på året. I I nogle KL s af undersøgelse kommuner, har hvor 88 pct. man af har kommunerne fået styr på angivet, området, at er de der løbende lavet anvender klar kobling disposmel- lem tionsregnskaber fagsystemet (aktiviteten) på voksenhandicapområdet. og økonomisystemet (økonomien). På den måde er det muligt i- løbende at få et overblik over det aktuelle forbrug samt forventningerne til forbruget i resten af I året. Nyborg Kommune har man oplevet betydelig merforbrug på voksenhandicapområdet gennem de seneste år. Derfor har kommunen nu haft en komplet sagsgennemgang, hvor der er knyttet priser på samtlige modtagere. Kommunen udarbejder nu systematisk (hver måned) dispositionsregnskab på samtlige paragrafområder på voksenhandicapområdet. Særligt for så vidt angår betalinger mellem forskellige myndighedsniveauer har kommunen sat ind, således at man nu har overblik over, hvem man betaler for, hvorfor man betaler og hvor meget man betaler. Det har ført til, at kommunen nu retter fokus mod 60 meget dyre enkeltsager. Dermed har kommunen fået skabt et værktøj til at forudsige eventuelle budgetoverskridelser i god tid samt til at forklare årsagerne hertil. Det giver en langt bedre basis for at agere i tide. 8

9 Princip nr. 6: Vurdér kommunens serviceniveau i forhold til sammenlignelige kommuner Et vigtigt afsæt for den politiske prioritering er at kende kommunens serviceniveau. Derfor bør det beskrives, hvordan kommunens udgifts- og serviceniveau ligger i forhold til sammenlignelige kommuner. Det bør stå helt klart, om kommunen generelt tilbyder et højt eller lavt serviceniveau i forhold til sammenlignelige kommuner. Det kvalificerer den politiske drøftelse af serviceniveauet og den faglige prioritering. En sammenligning kan synliggøre kommunernes forskellige prioritering af ressourcerne. Det kan fx være, at kommunen anvender andre (dyrere/billigere) tilbud til de samme målgrupper sammenlignet med andre kommuner. Eller det kan være, at kommunen vurderer, at en langt større andel af målgruppen har behov for hjælp (serviceadgang). En sammenligning af antallet af modtagere og enhedspriser kan give en indikation af disse forskelle. Der kan også være tale om forskellige faglige prioriteringer i forhold til, om der gives meget hjælp til få (skrappere adgangskriterier for at få hjælp), eller om der gives lidt hjælp til mange (fx på grund af fokus på forebyggende indsats). En sammenligning giver en basis for at drøfte, om der kunne prioriteres anderledes end i dag. Udgifterne til voksenhandicappede er meget forskellige også for kommuner med den samme socioøkonomiske struktur. Der er altså plads til, at den enkelte kommune selv fastlægger et serviceniveau inden for rammerne af Serviceloven. I tabellen nedenfor er vist tre kommuner, som på helt overordnet niveau vurderes at have ens socioøkonomiske vilkår, men som tabellen viser, har kommunerne et meget forskelligt udgiftsniveau. Fo r- skelle i udgiftsniveauer kan give en indikation af forskellige serviceniveauer. Tabel: Udgifter til voksenhandicappede pr årig, budget 2010 i udvalgte kommuner Kommune Udgifter ex refusion pr årig, budget 2010 Socio-økonomisk udgangspunkt, 2009 Greve ,91 Køge ,91 Vesthimmerlands ,91 Netop udfordringerne med at fastlægge serviceniveauet på dette område har ført til, at nogle kommuner har besluttet helt systematisk at sammenligne deres serviceniveau med 4-5 sammenlignelige kommuner. På denne måde kan der også tages højde for forskelle i de forskellige kommuners rammebetingelser. I samarbejdet udvælges en række centrale nøgletal, som kan give en indikator for kommunernes udgifts- og serviceniveau. 9

10 En række kommuner i region Midtjylland (Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg, Skive, Viborg) har valgt at indgå i et nøgletalssamarbejde) på det specialiserede soc i- alområde, herunder handicapområdet. De syv kommuner oplever en fælles styringsudfordring på handicapområdet, og mener der er behov for at stille skarpt på forskelle i serviceniveau og styring. Målet er at skabe et bedre afsæt for kommunalbestyrelsernes drøftelser af serviceniveau og prioritering på området. Kommunerne har besluttet at sammenligne sig på få udvalgte indikatorer for økonomi og antal modtagere i målgruppen. Nøgletalssamarbejdet vil på den måde udvikle sammenlignelig information kommunerne imellem og skabe grobund for læring af hinandens gode eksempler. Som en del af samarbejdet skal der udarbejdes rapporter til kommunalbestyrelserne, som kan understøtte den politiske styring og de mål, som politikerne ønsker efterlevet. 10

11 Princip nr. 7: Stil krav om aktiv ledelsesinformation udvælg få men relevante nøgletal, der følges op på Ledelsesinformation er alfa og omega, når man som politiker skal følge udviklingen på området. Det er nødvendigt for politisk at kunne reagere i tide. Og med de rigtige handlinger. KL s undersøgelse viser, at 30 pct. af kommunerne endnu ikke har udarbejdet ledelsesinformation på handicapområdet. Og mere end halvdelen af kommunernes topchefer m e- ner ikke, at kommunens ledelsesinformation er tilfredsstillende. Ledelsesinformation skal give kommunalbestyrelsen et klart billede af, hvordan servicen i- veauet udmøntes i praksis. Og det skal skabe overblik. Der bør derfor udvælges 5-10 centrale nøgletal, som kommunalbestyrelsen får præsenteret løbende. De udvalgte nøgletal bør afhænge af det besluttede serviceniveau og de politiske målsætninger. Men som minimum bør man som politiker kunne følge med i andelen af voksne, der modtager bestemte tilbud samt enhedspriserne for de enkelte tilbud. De 5-10 centrale nøgletal kan foldes ud med flere underliggende forklarende nøgletal til brug for de forskellige administrative ledelsesniveauer i kommunen. Typen af ledelsesinformation bør således tilpasses til de forskellige ledelsesniveauer. I Ballerup Kommune har budgetoverskridelser og vækst på det specialiserede socialområde ført til et større ledelsesinformationsprojekt, der skal sikre langt bedre styring og ove r- blik over udviklingen på området. Det er hensigten, at alle niveauer i kommunen til enhver tid kan få klar information om, hvordan udviklingen på området ser ud. Og systemet skal samtidig modvirke det forhold, at politikerne langt henne på året præsenteres for en budgetoverskridelse, der ikke har været forudset og som ikke kan forklares. Kommunen har udarbejdet en række nøgletal i samarbejde med relevante topchefer og områdeledere, alt efter hvilke informationer, der er relevante for dem. Med et itunderstøttet system bliver de udvalgte nøgletal hele tiden opdateret og er tilgængelige for de relevante medarbejdere og ledere. 11

12 Princip nr. 8: Vurdér hvordan diagnoser skal håndteres - En bestemt diagnose giver ikke automatisk ret til et bestemt tilbud Der er sket en stigning i antallet af diagnosticerede. Det skyldes en langt større viden om de forskellige diagnoser og behandlinger. Og et øget fokus herpå i skolen og i samfundet generelt. Men en diagnose betyder ikke, at borgeren har et retskrav på et bestemt tilbud. To personer med samme diagnose kræver ikke nødvendigvis den samme indsats. Det skal fortsat være sådan, at den enkelte persons ressourcer og vilkår vurderes individuelt. KL s undersøgelse viser, at kommunerne oplever, at udviklingen i diagnoser (både antal og tyngde) er en af de væsentligste forklaringer på udgiftsvæksten på handicapområdet. I nogle kommuner sker der mere eller mindre en automatisk tildeling af ydelser, når specifikke diagnoser stilles. Det er afgørende, at man ikke unuanceret giver alle med en bestemt diagnose de samme tilbud. Diagnosen kan i høj grad give en pejling på, hvad der kan være en virkningsfuld indsats, og være med til at sikre, at der ikke bruges ressourcer på forkerte indsatser. Men det er væsentligt, at kommunen indgår i en kritisk dialog i forhold til hver enkelt diagnosticeret, og selv foretager en vurdering af, hvorvidt den enkelte har et behov for et tilbud og i givet fald hvilket tilbud. 12

13 Princip nr. 9: Etabler en systematisk opfølgning på sagerne, og vurder effekten af indsatsen løbende I Serviceloven er der fastsat regler for opfølgning i sager om personer med funktionsnedsæ t- telser. Men erfaringerne fra de kommuner, der gør det bedst, er, at viften af tilbud på området med jævne mellemrum tages op til fornyet overvejelse. De tilbud, der var optimale i går, er ikke nødvendigvis de rigtige tilbud i morgen. Borgerens situation ændrer sig hele tiden. Borgeren udvikler sig, og indsatsen kan påvirke borgerens ressourcer. Nogle af de kommuner, der har arbejdet med øget opfølgning og fokus på effekten af indsatsen, har stillet krav om mere midlertidige løsninger i den første periode og en revurdering af sagerne efter fx 3 måneder. Da der i mange sager er tale om langvarige og meget dyre tilbud, er det helt centralt at sikre, at borgeren også får den ønskede effekt ud af det. Det kræver fx, at der tages udgangspunkt i borgerens egne ressourcer og mulighed for udvikling. Både fagligt og økonomisk er det den rigtige vej at gå. Nogle kommuner har opnået gode styringsresultater ved at foretage en kritisk gennemgang af alle sager. Det handler fx om et kritisk eftersyn af den samlede økonomi og indsats på tværs af ydelser i den enkelte sag. Er der tale om, at borgeren kompenseres for det samme behov mere end en gang, når man ser på de samlede ydelser? Ligeledes har det vist sig givtigt at rette fokus mod andet end de meget dyre enkeltsager. Der er mange ressourcer at hente ved at kigge på standardtilbuddene. De er relativt billige, men der er til gengæld mange af dem. Hvis alle disse sager ligger i den øvre ende af udgiftsskalaen, har det store økonomiske konsekvenser. Viborg kommune har i efteråret 2009 som et led i forstærket myndighedsudøvelse iværksat en styrket opfølgning på sagerne. Kommunen har etableret en slags rullende indsats, hvor der hver uge trækkes ca. 15 sager (over kr.) ud og screenes i forhold til, om handleplanen bør opdateres og tilbuddet ændres som følge af ændringer i borgerens behov. Hvor dette er vurderingen, iværksættes et særligt udredningsforløb for borgerne. 13

14 Princip nr. 10: Følg de politiske aftaler om prisreduktioner til dørs Stil krav om stærk leverandørstyring i praksis Prisudviklingen er en væsentlig årsag til udgiftsvæksten på handicapområdet. Og størstedelen af de tilbud, kommunerne benytter, drives af kommunerne. Det er derfor en central del af styringen, at den enkelte kommune holder snor i serviceniveauet og priserne på kommunens egne tilbud. Det har betydning for kommunens udgifter. Og det har betydning for de øvrige kommuners udgifter. Signalet fra de politiske rammeaftaler på området er klart: priserne skal falde. I alle fem regioner har kommunerne besluttet, at priserne på tilbuddene i 2010 skal reduceres. Det sker efter store prisstigninger på tværs af handicaptilbuddene de foregående år. Der er dog fortsat en stor del af kommunerne, der forventer prisstigninger det kommende år. Så hvis de politiske aftaler skal føre til reduktioner i praksis, kræver det, at aftalerne følges op med konkrete krav til leverandørerne. KL s undersøgelse viser, at mere end 40 pct. af kommunerne forventer prisstigninger i 2010 på handicapområdet. Politisk kræver det for det første, at der stilles samme krav til økonomistyringen af de tilbud, hvor flertallet af pladserne sælges til andre kommuner. Der bør fx stilles krav om, at udgiftsreduktioner på tilbuddet ikke modsvares af ekstra tillægsydelser, der fordyrer tilbuddet. For det andet kræver det et fokus på og vurdering af serviceniveauet på kommunens tilbudsvifte. Og for det tredje at der ikke politisk gives efter for tillægsbevillinger. Heller ikke på de tilbud, hvor udgiften kun belaster kommunen med en mindre andel, fordi regningen sendes videre til de øvrige betalende kommuner. 14

15 Princip nr. 11: Dyre beslutninger bør træffes i samråd enten i et visitationsteam eller et visitationsudvalg På handicapområdet træffes der ofte afgørelser om sager til langt over 1 mio. kr. Og mange gange er der ikke tale om en engangsudgift, men derimod en udgift der vil være til stede i mange år frem. Afgørelserne har dermed stor udgiftsmæssig betydning for kommunen både på kort og lang sigt. Det er derfor ekstra vigtigt, at alle muligheder er blevet overvejet før afgørelsen træffes. Den enkelte sagsbehandler bør ikke træffe beslutning om de ekstraordinært dyre tilbud alene. Dels kan den enkelte sagsbehandler komme ud for et unødigt pres, og dels kan visitationen i kommunen risikere at blive uensartet. Det er erfaringerne fra nogle kommuner, at etablering af visitationsteams blandt sagsbehandlerne har været en succes. Her træffer man i fællesskab beslutninger i de komplicerede sager. Etableringen af teams har givet et mere oplyst beslutningsgrundlag og en mere ensartet udmøntning af serviceniveauet. Og nok så væsentligt: Teamdrøftelserne munder ofte ud i tild e- ling af billigere ydelser, end hvis den enkelte sagsbehandler træffer afgørelsen alene, fx fordi der kommer flere øjne på de mulige alternative tilbud. KL s undersøgelse viser, at 13 pct. af kommunerne endnu ikke har fastlagt en særlig procedure for dyre enkeltsager. Et alternativ eller supplement til at etablere visitationsteams kan være, at der etableres et visitationsudvalg i kommunen, der skal godkende sager over en vis beløbsgrænse og/eller sager, der har en særlig karakter. Det er en beslutning, som nogle kommuner har truffet som en midlertidig foranstaltning for at sikre overensstemmelse med de politisk fastsatte mål. Andre kommuner er gået så vidt, så alle sager over en vis beløbsgrænse skal godkendes på direktørniveau. 15

16 Princip nr. 12: Tilpas organisationen, så den understøtter de politiske målsætninger Det er nødvendigt, at der er stort ledelsesmæssigt fokus på styringen af handicapområdet. Det kræves for at sikre en udmøntning af den kurs, som er udstukket af kommunalbestyrelsen. Nogle kommuner har taget skridt til at forandre organisationen, herunder ved tilpasning af ledelsesniveauer og samarbejdsrelationer på tværs af forvaltninger med henblik på at indfri kommunalbestyrelsens målsætninger. En del af den organisatoriske understøttelse handler om at sikre samarbejde mellem forvaltninger. Der bør etableres en løbende dialog og et samarbejde forvaltningerne imellem for at undgå kassetænkning på tværs i kommunen. Og for at sikre den bedst mulige faglige indsats og brug af kommunens ressourcer. Det gælder fx samarbejdet mellem jobcenter og handicap- og psykiatriafdelingen, hvor behandling og beskæftigelsesindsats spiller sammen. Derfor skal de ydelser, der gives på tværs af forvaltninger koordineres, og det er afgørende, at indsatsen vurderes samlet. Herudover er der en tilbagevendende problematik i mange kommuner, der vedrører overgangen fra barn til voksen. Nogle kommuner oplever, at sager der er kendt i børne- og unge forvaltningen gennem mange år først bliver kendt på voksenhandicapområdet, når barnet fylder 18 år. Det skaber problemer i forhold til planlægningen, hvor der opstår et behov for en indsats uden varsel. Samtidig kan det lægge et unødigt pres på voksenområdets økonomi, hvis ikke der har været en dialog mellem børneområdet og voksenområdet inden det fyldte 18. år. Det skyldes, at der er stor forskel på, hvilke ydelser man har krav på, når man er under 18 sammenlignet med, når man er blevet myndig. Kommunen skal derfor være meget opmærksom på at gå i dialog med forældrene. De skal vide, at det er nogle andre regler der gælder, når deres barn bliver voksen, og at den unge ikke har krav på de samme ydelser. Fx kan den unge typisk ikke længere opholde sig på en ungdomsinstitution, men skal over i et voksentilbud, og der er det ikke sikkert, at den unge skal have de samme supplerende ydelser, som det var tilfældet inden det fyldte 18. år. Herudover skal forældrene gøres opmærksomme på, at deres rolle og økonomi også ændrer sig. Fx kan de ikke længere modtage kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. I Næstved Kommune har man nedsat et såkaldt konsensusudvalg, hvor der sidder pers o- ner fra både børne- og voksenområdet. Udvalget har bl.a. en dialog om, hvor mange personer, der fylder 18 år, og som derfor skal overgå fra barn til voksen og dermed hvilke behov den enkelte har i den forbindelse. Udvalget tager sagerne op senest, når barnet fylder 16½ år. 16

Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde

Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde Styr ved at fastlægge serviceniveauet på det specialiserede socialområde En central metode til at sikre den politiske styring af det specialiserede socialområde er at fastlægge et klart og operationelt

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan!

Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses. Spørg KLK hvordan! Udfordringerne på det specialiserede socialområde kan løses Spørg KLK hvordan! Mange kommuner har svært ved at holde styr på økonomien på det specialiserede socialområde (børn og unge med særlige behov

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation God ledelsesinformation skal sikre en bedre styring og udvikling af området, og det er derfor nødvendigt indledningsvist at overveje, hvilken

Læs mere

Vejledning til formidling af ledelsesinformation

Vejledning til formidling af ledelsesinformation Vejledning til formidling af ledelsesinformation Formidlingen betyder meget for at opnå en god og hensigtsmæssig anvendelse af ledelsesinformation. Derfor anbefales det, at formidlingen tilrettelægges

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Status på økonomi og handleplan

Status på økonomi og handleplan Status på økonomi og handleplan Børn og familie August 2015 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udvikling i økonomien... 3 Udvikling i niveauet for anbringelser...

Læs mere

SERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1

SERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 SERVICENIVEAU Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. NDLEDNING....3 2. HVORFOR SKAL VI HAVE ET SERVICENIVEAU?.... 3 3. VEJEN MOD ET

Læs mere

Det kommunale budget

Det kommunale budget INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Det kommunale budget Vejledning om budgetlægning på udsatteområdet WWW.BDO.DK 1 BUDGETLÆGNING PÅ UDSATTEOMRÅ- DET 19 kommuner har i dag (2012) lokale udsatteråd. På tværs af

Læs mere

1. Baggrund og sammenfatning Forvaltningen har konstateret, at der må forventes et væsentligt merforbrug på voksensocialområdet i 2016.

1. Baggrund og sammenfatning Forvaltningen har konstateret, at der må forventes et væsentligt merforbrug på voksensocialområdet i 2016. Social - og Arbejdsmarkedssekretariat Sagsnr. 270448 Brevid. 2292006 Ref. HLLA Dir. tlf. 4631 6973 hannell@roskilde.dk NOTAT: Budgetudfordring på voksensocialområdet i 2016 17. marts 2016 1. Baggrund og

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Familieafdelingen Overgang fra barn og ung med særlige behov til voksen med særlige behov Overgangen fra barn til voksen med særlige behov

Læs mere

Bilag D Status Velfærdsrådgivningen pr. august initiativer i Velfærdsrådgivningen

Bilag D Status Velfærdsrådgivningen pr. august initiativer i Velfærdsrådgivningen Bilag D Status Velfærdsrådgivningen pr. august 2016. Task force anbefalinger Politik og strategi Fastsætter konkrete målsætninger for voksenhandicapområdet. Tilretter de nævnte styringsdokumenter i forhold

Læs mere

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder Sundhed & Omsorg Ledelse & Udvikling Dato: 04-06-13-2013 Sagsnr.: 13/10181 Dok.nr.: 75441/ Sagsbehandler: LHH/TGS/JCK Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg

Læs mere

Det specialiserede voksenområde

Det specialiserede voksenområde Det specialiserede voksenområde Velfærds- og Sundhedsstaben 13.5.20145 1 00.30.10-S00-1-15 De store linjer Hovedoversigt Udvalg: Velfærds- og Sundhedsudvalget Hele kroner: budgetårets priser Politikområder

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

- - Nøgletal på socialudvalgets område.

- - Nøgletal på socialudvalgets område. Vedrørende: Nøgletal for 6-by og 7-by samarbejdet. Sagsnavn: 6 -by og 7-by nøgletal Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-13 Skrevet af: Ulrik Løvehjerte E-mail: ulrik.lovehjerte@randers.dk Forvaltning: Social og

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning

Læs mere

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 7. marts 2011

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 7. marts 2011 Referat mandag den 7. marts 2011 Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Connie B. Jensen (A) Thomas Stokholm (V) Indholdsfortegnelse 1. JA - Godkendelse af dagsorden...1 2. JA - Orienteringssager...2 3. JA -

Læs mere

87 Opfølgning økonomivurdering pr. 30. juni 2011 - Udvalget for Sundhed og Omsorg.

87 Opfølgning økonomivurdering pr. 30. juni 2011 - Udvalget for Sundhed og Omsorg. Referat fra mødet i Udvalget for Sundhed og Omsorg den 10. oktober 2011 kl. 15:15 i Mødelokale 3, Hadsund Rådhus Mødet sluttede kl. 17.00 Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 86 Økonomirapport 2011 87 Opfølgning

Læs mere

Aftale for Team Myndighed

Aftale for Team Myndighed Aftale for Team Myndighed Overskrifter for aftalens mål 1 Effektmål 2 Målrettet sagsbehandling 3 Økonomistyring Dato: 16.12.2014 Aftale mellem Susanne Strandkjær Centerchef Henrik Otto Teamchef Underskrift

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Notat Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale CVR: 26 69 63 48

Notat Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale CVR: 26 69 63 48 Notat Bornholms Regionskommune Økonomi og Personale CVR: 26 69 63 48 Dato 6. juli 2015 Afdækning af økonomi til overgang fra barn til voksenområdet I forbindelse med direktionens arbejde med budgetforslag

Læs mere

Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning

Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning Budgetgennemgang af serviceområde Genoptræning Social og Sundhed, Roskilde Kommune, april 2010 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 4 FORMÅL OG MÅL... 4 KONKLUSIONER OG INDSTILLINGER... 4 TRÆNINGSOMRÅDETS

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-

Læs mere

Handleplan og prioriterede indsatsområder på baggrund af BDO s anbefalinger Center for Unge (CFU)

Handleplan og prioriterede indsatsområder på baggrund af BDO s anbefalinger Center for Unge (CFU) Handleplan og prioriterede indsatsområder på baggrund af BDO s anbefalinger Center for Unge (CFU) 1. Indledning På baggrund af budgetstyringsanalysen og de heraf afstedkomne anbefalinger fra BDO, er følgende

Læs mere

KVALITETSSTANDARD STØTTE- OG KONTAKTPERSON ORDNING LOV OM SOCIAL SERVICE 99

KVALITETSSTANDARD STØTTE- OG KONTAKTPERSON ORDNING LOV OM SOCIAL SERVICE 99 KVALITETSSTANDARD STØTTE- OG KONTAKTPERSON ORDNING LOV OM SOCIAL SERVICE 99 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt til tha@sm.dk og sm@sm.dk. 19.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt til tha@sm.dk og sm@sm.dk. 19. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt til tha@sm.dk og sm@sm.dk 19. januar 2015 Forslag til lov om ændring af lov om social service,

Læs mere

Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet

Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet Faglig

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Økonomiudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 21-09-2011 Dato: 29-08-2011 Sag nr.: ØU 199 (SOSU 83) Sagsbehandler: Christian Hjorth Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Task force på handicapområdet Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende forløb i Task forcen på handicapområdet Ansøgningsfrist torsdag

Læs mere

Handicapcenter København

Handicapcenter København KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT Borups Allé 177 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk 3. Opfølgning SOF risikoområder 2010 11-n002 JEAN

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap

Budgetområde 618 Psykiatri og Handicap 2015-2018 område 618 Psykiatri og Handicap Indledning område 618 Psykiatri og Handicap omfatter udgifter til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Området omfatter udgifter til følgende:

Læs mere

Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på?

Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på? Faglig vejledning til benchmarkingværktøjet - Hvad kan værktøjet svare på? KL har udviklet et benchmarkingværktøj på området for udsatte børn og unge. Værktøjet giver kommunerne mulighed for nemt og hurtigt

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Redegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Forebyggelse og Rådgivning i 2014

Redegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Forebyggelse og Rådgivning i 2014 Redegørelse vedrørende klager over afgørelser truffet i Forebyggelse og Rådgivning i 2014 Indhold Indledning... 3 1. Regler vedrørende behandling af klagesager... 3 2. Klager over afgørelser truffet i

Læs mere

Principper for det specialiserede børneområde

Principper for det specialiserede børneområde Principper for det specialiserede børneområde 1. Indledning Med afsæt i tidligere temadrøftelser i Undervisnings- og Børneudvalget vedrørende det specialiserede område, herunder myndighedsområdet for børn

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Næstved Kommunes administration af ordninger med statsrefusion, hjælp til enkeltudgifter. Maj 2015

Næstved Kommunes administration af ordninger med statsrefusion, hjælp til enkeltudgifter. Maj 2015 Næstved Kommunes administration af ordninger med statsrefusion, hjælp til enkeltudgifter og hjælp til flytning Maj 2015 RAPPORT OM REVISIONEN VED NÆSTVED KOMMUNE 1 Næstved kommunes administration af ordninger

Læs mere

N OT AT. Ledelsesinformation: Centrale indikatorer på handicapområdet.

N OT AT. Ledelsesinformation: Centrale indikatorer på handicapområdet. N OT AT Ledelsesinformation: Centrale indikatorer på handicapområdet. Kommunernes udgifter til handicapområdet er steget markant gennem de seneste år, og området er karakteriseret af store styringsmæssige

Læs mere

Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune

Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Indsatser Formål Resultatmål frem til 31. december 2014 Ledelsesinformation Der er etableret en fast kadence for og udvikling af skemaer,

Læs mere

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 16. januar 2012. Kl. 18:30 i Mødelokale 1, Hvalsø

Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 16. januar 2012. Kl. 18:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Referat Udvalget for Social, Sundhed & Ældre mandag den 16. januar 2012 Kl. 18:30 i Mødelokale 1, Hvalsø Indholdsfortegnelse 1. SSÆ - Godkendelse af dagsorden...1 2. SSÆ - Orienteringssager...2 3. SSÆ

Læs mere

Handlingsplan - Familieområdet

Handlingsplan - Familieområdet Notat Handlingsplan - Familieområdet Kommunaldirektørens område og Familieafdelingen Økonomi Ramsherred 5 5700 Svendborg 1. Status. Udvikling i sagstal og udgifter 2007 2009 Baggrunden for de iværksatte

Læs mere

LEDSAGERORDNING JF. SERVICELOVENS 97. Orientering om ledsagerordninger i Guldborgsund kommune.

LEDSAGERORDNING JF. SERVICELOVENS 97. Orientering om ledsagerordninger i Guldborgsund kommune. LEDSAGERORDNING JF. SERVICELOVENS 97. Orientering om ledsagerordninger i Guldborgsund kommune. BETINGELSER FOR AT BLIVE VISITERET TIL EN LEDSAGERORDNING. Kan visiteres til borgere fra det 18 år til folkepensionsalderen.

Læs mere

Notat. Bilagsnotat vedrørende Social og Sundhedsudvalget budgetopfølgning for budgetramme 50.54 tilbud til voksne med særlige behov

Notat. Bilagsnotat vedrørende Social og Sundhedsudvalget budgetopfølgning for budgetramme 50.54 tilbud til voksne med særlige behov ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 17. marts 2015 Tlf. dir.: 4477 3497 E-mail: fci@balk.dk Kontakt: Funda Kitir Notat Bilagsnotat vedrørende Social og Sundhedsudvalget budgetopfølgning for budgetramme 50.54 tilbud

Læs mere

Økonomiaftalen for 2011

Økonomiaftalen for 2011 Økonomiaftalen for 2011 En aftale i en krisetid Naja Warrer Iversen Baggrund: Økonomisk krise og kommunal budgetoverskridelse Stort minus på de offentlige finanser Krisepakker fra regering og opposition

Læs mere

SEL 41 og 42 Merudgifter til børn og tabt arbejdsfortjeneste Det specialiserede børn- og ungeområde

SEL 41 og 42 Merudgifter til børn og tabt arbejdsfortjeneste Det specialiserede børn- og ungeområde Langeland Kommune Fredensvej 1 Rådhuset 5900 Rudkøbing Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Langeland Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Ankestyrelsen modtog ved e-mail af 16. september

Læs mere

2.1. Myndighedsområdet I dette afsnit følger bemærkninger vedr. de ydelser, der bevilges gennem myndighedsområdet.

2.1. Myndighedsområdet I dette afsnit følger bemærkninger vedr. de ydelser, der bevilges gennem myndighedsområdet. Børn og unge med særlige behov (aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo april 2016 1. Sammenfatning Det forventede regnskab for 2016 udviser pr. ultimo april 2016 et merforbrug på 1,2 mio. kr. Heri indgår

Læs mere

Kvalitetsstandard for botilbud til midlertidige ophold (SEL 107) Indhold

Kvalitetsstandard for botilbud til midlertidige ophold (SEL 107) Indhold kesocial og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for botilbud til midlertidige ophold (SEL 107) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

b) Desuden udtrykkes der bekymring for, om borgere, som ikke er i stand til at forbedre deres funktionsniveau vil blive betragtet som B-hold.

b) Desuden udtrykkes der bekymring for, om borgere, som ikke er i stand til at forbedre deres funktionsniveau vil blive betragtet som B-hold. KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Bilag 5. Oversigt over høringssvar samt Socialforvaltningens kommentarer 04-03-2013 Sagsnr. 2013-45453 Dokumentnr.

Læs mere

Notat. Andel skattepligtige 20-64-årige med en årlig indkomst under 150.000 kr. Andel personer mellem 25 og 49 år uden erhvervsuddannelse

Notat. Andel skattepligtige 20-64-årige med en årlig indkomst under 150.000 kr. Andel personer mellem 25 og 49 år uden erhvervsuddannelse Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 5. oktober 2010 Sagsnr.: 201001525-69

Læs mere

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014

Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Regeringen Danske Regioner Uddrag: Aftale om regionernes økonomi for 2014 Nyt kapitel 4. juni 2014 God økonomistyring på sygehusene og opfølgning Som opfølgning på aftalen om regionernes økonomi for 2013

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Kvalitetsstandard. Bostøtte. Handicap og Psykiatri

Kvalitetsstandard. Bostøtte. Handicap og Psykiatri Kvalitetsstandard Bostøtte Handicap og Psykiatri Forord Kvalitetsstandarden for bostøtte inden for handicap og psykiatri indeholder samlet information til borgere i kommunen omkring de tilbud og ydelser,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Kvalitetsstandard for botilbud til længerevarende ophold (SEL 108) Indhold

Kvalitetsstandard for botilbud til længerevarende ophold (SEL 108) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for botilbud til længerevarende ophold (SEL 108) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 108 Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Godkendt i Socialudvalget

Læs mere

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774 N OTAT KL's spørgeskemaundersøgelse vedr. socia l- pædagogisk bistand til deltagelse i aktivit e- ter, ferie og udflugter for borgere på kommunale bosteder mv. 1. Indledning KL har på baggrund af dialog

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Københavns Kommune. Maj 2010

Københavns Kommune. Maj 2010 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Borups Allé 177 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk 10-n001 JEAN DDNA 169100 10007.docx KPMG Statsautoriseret

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Serviceniveau og styring på voksenområdet. - Nogle eksempler

Serviceniveau og styring på voksenområdet. - Nogle eksempler Serviceniveau og styring på voksenområdet - Nogle eksempler De centrale emner i et serviceniveau og styring på voksenområdet: 1. Behov: - Tydelige kriterier for at få adgang til hjælp - Tydelige mål for

Læs mere

NOTAT. Udgiftspres på de specialiserede socialområder

NOTAT. Udgiftspres på de specialiserede socialområder NOTAT 29. august 2016 Udgiftspres på de specialiserede socialområder Dette notat beskriver det forventede udgiftspres, som kan konstateres på de specialiserede socialområder i forhold til budget 2017.

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Status på Erhvervs-PhD projektet

Status på Erhvervs-PhD projektet Status på Erhvervs-PhD projektet Anne Kirstine Svanholt ErhvervsPhD-studerende Randers Kommune, ØDF, KMD, COK og AAU Randers Kommune Forskningsprojekt i økonomistyring ErhvervsPhD projekt i økonomistyring

Læs mere

Dragør Kommunes økonomiske politik

Dragør Kommunes økonomiske politik Dragør Kommunes økonomiske politik 2015-2018 Formålet med nærværende økonomisk politik for Dragør Kommune er at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning og det løbende

Læs mere

NOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning

NOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTERET NOTAT Emne: Til: Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning Byrådet Dato: 2. maj 2014 Sagsbeh.: Vinnie Lundsgaard / Maibritt Kuszon

Læs mere

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen Indhold 3 4 5 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle =

Læs mere

Styring af det specialiserede udsatte område

Styring af det specialiserede udsatte område Styring af det specialiserede udsatte område BKF, 14. juni 2013 v. Familie- og rådgivningschef Mette Andreassen Faglighed og økonomi hånd i hånd 1. At arbejde med en fast budgetramme på et ustyrbart område

Læs mere

Aningaasaqarnermut ataatsiniititaliaq. Finansudvalget Ulloq/Dato: J.nr.:

Aningaasaqarnermut ataatsiniititaliaq. Finansudvalget Ulloq/Dato: J.nr.: Inatsisartut Aningaasaqarnermut ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 20. december 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00089 Orientering

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde. statens overførsler til kommuner og regioner i 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om det specialiserede socialområde statens overførsler til kommuner og regioner i 2012 Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat onsdag den 28. november 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering...2 3. KF - Temadrøftelse...3 4. KF - Kunstudvalg i

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Ekstraordinær dagsorden for Social- og Sundhedsudvalgets møde den kl. 18:00 i Byrådsstue Iver Huitfeldt

Ekstraordinær dagsorden for Social- og Sundhedsudvalgets møde den kl. 18:00 i Byrådsstue Iver Huitfeldt Ekstraordinær dagsorden for Social- og Sundhedsudvalgets møde den 17.03.2015 kl. 18:00 i Byrådsstue Iver Huitfeldt Mødedeltagere: Jeppe H. Lindberg (V) formand Ali Ünsal (V) næstformand Dora Olsen (O)

Læs mere

Serviceniveau og styring børneområdet. - Nogle eksempler

Serviceniveau og styring børneområdet. - Nogle eksempler Serviceniveau og styring børneområdet - Nogle eksempler Sagt om faglighed og økonomi Socialministeren på samråd i april 2010: Men jeg er ikke enig i præmissen om, at jo flere penge vi bruger på området,

Læs mere

Bilag til budgetopfølgningen ultimo december 2013 for børne- og ungdomsudvalget

Bilag til budgetopfølgningen ultimo december 2013 for børne- og ungdomsudvalget Bilag til budgetopfølgningen ultimo december 2013 for børne- og ungdomsudvalget Samlet oversigt Korrigeret Forventet Afvigelse* budget regnskab (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 667,4 663,0-4,4

Læs mere

Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget 1.111 Egentlige tillægsbevillinger 12.000 Finansieret til/fra andre udvalg -10.889

Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget 1.111 Egentlige tillægsbevillinger 12.000 Finansieret til/fra andre udvalg -10.889 Budgetopfølgning pr. 31. marts 2014 Udvalg: Sundhedsudvalget Note Område Beløb i 1.000 kr. Sundhedsudvalget 1.111 Egentlige tillægsbevillinger 12.000 Finansieret til/fra andre udvalg -10.889 10.1 10 Social

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Omlægning på handicapområdet - skærpet målgruppe vurdering og anden støtte: bl.a. etablering af A-team Fokuspunkter Beslutning i BUU den 10. oktober 2013

Læs mere

Bilag til Økonomiregulativ

Bilag til Økonomiregulativ Bilag til Center for Økonomi og Personale Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Telefon: 4477 2000 balkom@balk.dk www.ballerup.dk Godkendt den 20-05-2014 1 Indhold 1.... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Baggrund... 3 1.3.

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 27 Kvalitetsstandard for merudgifter Serviceloven 100 2016 1 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Efter indregning af effekten af handleplanen er der således behov for at området tilføres 5,1 mio. kr. i 2016.

Efter indregning af effekten af handleplanen er der således behov for at området tilføres 5,1 mio. kr. i 2016. Teknisk budget 2016-2019 - Voksenhandicap Aktivitetsområdet for Voksenhandicap omfatter udgifter til borgere i alderen 18-67 år, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, sociale problemer,

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber

Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber Kommunale budgetter og regnskaber sådan! - En guide til lokale udsatteråd om arbejdet med kommunale budgetter og regnskaber Rådet for Socialt Udsatte har lavet denne guide til jer i de lokale udsatteråd

Læs mere

Notat til budgetopfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed

Notat til budgetopfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed 1 of 5 Notat til budgetopfølgning SÆ-udvalget, Social, Ældre og Sundhed 19. august 2015 Budgetopfølgning pr. 31. juli 2015 for voksen- og handicapområdet I det følgende fremlægges budgetopfølgning pr.

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-11-2011 Dato: 05-10-2011 Sag nr.: 94 Sagsbehandler: Christian Hjorth Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Mødedato: 18. august 2016 Mødetid: 15:00 Mødested: Mødelokale 1, Rådhuset. Indholdsfortegnelse:

Mødedato: 18. august 2016 Mødetid: 15:00 Mødested: Mødelokale 1, Rådhuset. Indholdsfortegnelse: Dagsorden Handicapråd Mødedato: 18. august 2016 Mødetid: 15:00 Mødested: Mødelokale 1, Rådhuset Indholdsfortegnelse: 1 Orientering om ændringer i sammensætningen af Handicaprådet - Kl. 15:00-15:05 2 2

Læs mere

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde Social- og Borgerservice Voksenafdelingen, Handicap og Psykiatri Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde for voksne September 2012 INDHOLD

Læs mere

Bilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver

Bilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver Bilag Høringssvar med kommentar til oplæg om serviceniveau for den fysio- og ergoterapeutiske indsats til børn og unge med vidtgående funktionsnedsættelser Høringssvarene fremgår af oversigten med tilhørende

Læs mere

I vores prognose for udgifter til anbringelser på døgninstitutioner har der været en konkret fejlregistrering i regnearket, som vi ikke har opdaget.

I vores prognose for udgifter til anbringelser på døgninstitutioner har der været en konkret fejlregistrering i regnearket, som vi ikke har opdaget. Sagsnr. 00.01.00-P15-2-14 Cpr. Nr. Dato 28-1-2015 Navn Sagsbehandler Thomas Carlsen CBUs økonomiske situation på baggrund af foreløbigt regnskab for 2014 Dette notat er udarbejdet som bilag til sag til

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice 5. januar 2012 Notat: Benchmarking på udgifterne til udsatte og handicappede voksne I en årrække er udgifterne på det specialiserede område steget eksponentielt mere end væksten i bruttonationalproduktet,

Læs mere

Bilag 5 - Styringsaftale 2014

Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Kommissorium for task force vedrørende de mest specialiserede tilbud Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 1 BAGGRUND Som en delmængde af de højt specialiserede

Læs mere

Opgaverne i forhold til målgruppen varetages i samarbejde med Beskæftigelsesafdelingen, Børn og Unge samt Sundhed- og Ældre.

Opgaverne i forhold til målgruppen varetages i samarbejde med Beskæftigelsesafdelingen, Børn og Unge samt Sundhed- og Ældre. Faktabeskrivelse På handicap- og psykiatriområdet varetages kommunens opgaver i forhold til voksne med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det vil siger

Læs mere