Syntese og NMR spektrokemometrisk strukturanalyse af 5-acyl-3-methylrhodaniner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Syntese og NMR spektrokemometrisk strukturanalyse af 5-acyl-3-methylrhodaniner"

Transkript

1 yntese og MR spektrokemometrisk strukturanalyse af 5-acyl-3-methylrhodaniner peciale i organisk kemi Institut for Biologi og Kemi Roskilde Universitetscenter Udført af: Lars Borch mith Vejleder: Fritz Duus Efterår 2004

2 Institut for Biologi og Kemi, Roskilde Universitetscenter. 2

3 opyright, Lars B. mith, Abstract Dansk version Det primære formål med dette speciale har været at få en bedre forståelse af hydrogenbindingens natur. Jeg har med dette udgangspunkt valgt at undersøge forskellige substituenters påvirkning af den intramolekylære hydrogenbinding i en β-dikarbonyl og har således syntetiseret en række enoliske β-dikarbonyl forbindelser (acyleret 3-methylrhodanin), hvor enol-protonen bliver påvirket i forskellig grad. Efterfølgende er de acylerede 3-methylrhodaniner karakteriseret ved hjælp af 1 - og 13 -MR. I det eksperimentelle arbejde har jeg først syntetiseret 3-methylrhodanin samt fire af reaktanterne i form af orthoestre, der ikke kunne skaffes kommercielt. erefter er det lykkedes at acylere 3-methylrhodanin med ti aromatiske og syv alifatiske substituenter. Til sidst har jeg acetyleret enol-oxygenet i to af forbindelserne, for at påvise at molekylet befandt sig på exo-formen. Det konkluderes, at der er en lineær sammenhæng mellem både de aromatiske og de alifatiske substituenters -værdier og enol-protonernes kemiske skift, selvom tendensen er mest udtalt for de aromatiske substituenters vedkommende. Desuden påviser jeg en tendens til, at enol-protonens exchange mellem de to oxygener, bliver påvirket lineært af substituenternes -værdier. Der skal dog flere undersøgelser til før jeg tør konkludere noget. English version The primary target of this thesis has been to obtain a better understanding of the nature of the hydrogen bond. tarting from here, I have chosen to investigate different substituents influence on the intramolecular hydrogen bond in a β- dicarbonyl, and have thus synthesised a range of enolic β-dicarbonylic compounds (acylated 3-methylrhodanine), where the enolic proton was affected in different extend. ubsequently the acylated 3-methylrhodanine is characterized with the aid of 1 - and 13 -MR. In the experimental work I first synthesised 3-methylrhodanine and four of the reactants in the form of orthoesters, witch could not be obtained commercially. ubsequently I succeeded in acylating 3-methylrhodanine with ten aromatic and seven alifatic substituents. At last, I have acetylated the enolic oxygen in two of the compounds, to show that the molecule was in the exo-form. I conclude that there is a linear connection between the -values of both the aromatic and the alifatic substituents and the chemical shift of the enolic proton, eventhough the tendensy is stronger in case of the aromatic substituents. Furthermore, I show that the exchange of the enolic proton between the two oxygen has a tendency to be affected linearly by the -values of the substituents. More investigations, however, are required before I dare to conclude anything. 3

4 Institut for Biologi og Kemi, Roskilde Universitetscenter. 4

5 opyright, Lars B. mith, Forord Jeg vil her i forordet gerne benytte lejligheden til at takke min vejleder, Fritz Duus, der når jeg troede jeg havde styr på det hele, kom med nye udfordringer og forslag til hvordan specialet kunne udbygges. En kæmpe tak skal også tilfalde laboranterne Rita Buch og Annette hristensen, hvis hjælp ved MR-apparatet og i laboratoriet har været uvurderlig. Jeg har takket være deres engagement opnået at få rigtig mange MR-prøver kørt, samtidig med at jeg blev oplært i brugen af apparatet. Jeg vil naturligvis også gerne takke min familie der har måttet undværet mig meget og lægge øre til mangt en kemisk udredning af, hvorfor en bestemt syntese nu også gik galt 5

6 Institut for Biologi og Kemi, Roskilde Universitetscenter. Abstract... 1 Dansk version... 3 English version... 3 Forord... 5 Indholdsfortegnelse... 6 Indledning... 8 Formål methylrhodanins egenskaber RAB modellen versigt over det eksperimentelle forløb Fremstilling af 3-methylrhodanin Acylering af 3-methylrhodanin med aromatiske syrechlorider Fremstilling af orthoestre Acylering af 3-methylrhodanin med alifatiske orthoestre Acetylering af 5-aroyl-3-methylrhodanin Indledende synteser yntese af udgangsstof yntese af orthoestre Triethyl orthobutanoat Triethyl orthoisobutanoat Triethyl orthovaleroat Triethyl orthoisovaleroat Triethyl orthopivalat; vad gik der galt? Delkonklusion De aromatiske synteser yntese 1, X = yntese 2, X = F yntese 3, X = Br yntese 4, X = l yntese 5, X = F yntese 6, X = yntese 7, X = yntese 8, X = ( 3 ) yntese 9, X = yntese 10, X = ( 3 ) ammenfatning Resultatbehandling Lineær regression Graferne Proton exchange Ladningsfordeling Delkonklusion De alifatiske synteser yntese 11, R = yntese 12, R = yntese 13, R = yntese 14, R = yntese 15, R = ( 3 ) yntese 16, R = yntese 17, R = 2 ( 3 )

7 opyright, Lars B. mith, ammenfatning...76 Resultatbehandling...77 Geometrisk isomerisation...77 Multibel regression...78 Graferne...79 Proton exchange...80 Ladningsfordeling...81 Delkonklusion...82 Exo vs. endo...83 Konklusion...89 Figuroversigt...91 Litteraturliste

8 Institut for Biologi og Kemi, Roskilde Universitetscenter. Indledning En hydrogenbinding kan opstå når et hydrogenatom er bundet til et meget elektronegativt atom såsom nitrogen, oxygen eller fluor. Fordi dette meget elektronegative atom trækker elektronerne væk fra hydrogenatomet får det en delvis positiv ladning og kan herved interagere med et andet elektronegativt atom i samme molekyle (intramolekylær hydrogenbinding), eller i et andet molekyle (intermolekylær hydrogenbinding). Dette resulterer i en stabiliserende interaktion der svagt binder eksempelvis to molekyler sammen [17]. Det at kunne danne hydrogenbindinger er en meget vigtig egenskab i naturen; Det giver vand dets unikke egenskaber, bl.a. det brede temperaturområde hvor det er flydende, relativt til dets lave molekylære masse. Det menes at DA s dobbelte helix stort set skyldes hydrogenbindinger mellem basepar, ligesom hydrogenbindinger har en stor andel i foldning af proteiner. Dette er bare nogle af årsagerne til at det er interessant og vigtigt at lære hydrogenbindingens natur at kende. Dette speciales formål er til dels at bidrage til denne forståelsen af hydrogenbindingen og dens egenskaber ved forskellig påvirkning. 8

9 opyright, Lars B. mith, Formål Jeg ønsker at undersøge hvordan det kemiske skift for enol-protonen, involveret i den intramolekylære hydrogenbinding i en β-dikarbonyl, bliver påvirket af forskellige substituenter. Til dette formål fremstilles 3-methyl-2-thioxo-1,3-thiazolan-4-on (3-methyl-rhodanin), Figur 1, efter en forskrift af F. Duus [1], som acyleres i 5. position med ti aromatiske og otte alifatiske grupper (se side 13). 3 Figur 1: 3-methylrhodanin Til de ti aromatiske acyleringer benyttes der forskellige aromatiske syrechlorider i henhold til forskriften af VI et al. [2], hvorved der opnås en para-substitueret 5-(1-hydroxybenzyliden)-3-methylrhodanin, Figur 2, og til de otte alifatiske acyleringer benyttes der forskellige orthoestre, Figur 3, i henhold til en modificering X 3 Figur 2: para-substitueret (E)-5-(1-hydroxybenzyliden)-3-methylrhodanin af forskriften af A. Magnani [3], hvorved der opnås 5-(1-hydroxyalkyliden)-3- methylrhodanin (Figur 4). 2 3 R Figur 3: rtho-ester Fem af de otte orthoestre kunne ikke købes, så derfor syntetiserede jeg dem selv efter forskriften af. M. McElvain & J. Walter elson [4]. I tilfældet med den ottende orthoester, triethyl-orthopivalat, lykkedes syntesen dog ikke trods adskillige forsøg, 9

10 Institut for Biologi og Kemi, Roskilde Universitetscenter. hvilket derfor resulterede i kun syv acyleringer. Mere herom i afsnittet Triethyl orthopivalat; vad gik der galt? på side 24. R 3 Figur 4: 5-(1-hydroxyalkyliden)-3-methylrhodanin De forskellige aromatiske (X acyleringen, var: Aromater ) og alifatiske (R-) grupper, der blev påsat ved Alifater X p R * E s - 2 0,78-0,49 1,24 - F 3 0,54-3 0,00 0,00 - Br 0, ,10-0,07 - l 0, ,115-0,36 - F 0,06 - ( 3 ) 2-0,19-0,47-0,00-2 ( 2 ) 2 3-0,13-0, ,17-2 ( 3 ) 2-0,125-0,93 - ( 3 ) 3-0,20 - ( 3 ) 3 * ) - 0,30-1, ,27 - ( 3 ) 2-0,83 Tabel 1: Aromatiske og alifatiske grupper der er blevet acyleret. * ) Lykkedes ikke. De aromatiske substituenter påvirker elektronfordelingen i molekylet ved en elektrontiltrækkende eller elektrondonerende kraft angivet ved henholdsvis en positiv og en negativ σ p -værdi (Tabel 1) [10]. De positive p -værdier angiver altså, at elektroner bliver trukket væk fra molekylet mens de negative p -værdier angiver at elektroner bliver tilført molekylet. For de alifatiske substituenters vedkommende er der to parametre, der kan have indflydelse på elektronfordelingen i molekylet, σ* og Es [11], hvor den første er den polære substituent konstant og den anden den steriske substituent konstant. Den polære substituent konstant henviser til det bidrag der er polært, idet den dog ikke klargør hvorvidt bidraget er fra en induktiv eller field effekt. ogle hælder til den teori, at field effekten er den vigtigste [11], mens andre mener, at det er den mere håndgribelige induktive effekt, der er vigtigst [1]. Jeg vil ikke tage del i denne debat her, men blot konstatere at det må være en kombination af begge konstanter, der for de alifatiske substituenters vedkommende må tages i betragtning. 10

11 opyright, Lars B. mith, methylrhodanins egenskaber 3-methylrhodanin kan lave keto-enol-tautomeri mellem 4 og 5 (Figur 5). vilken tautomer der er mest stabil, har Jens panget-larsen beregnet ved en tidligere lejlighed [5]. an fandt, at keto-formen er 23 kcal/mol mere stabil end enol-formen ved at benytte modellen B3LYP/6-31G* i programmet Gaussian 98 [6]. 3 Figur 5: Keto-enol tautomeri af 3-methyl-rhodanin. 3-methylrhodanin kan også beskrives som et potentielt resonansstabiliseret molekyle idet, at lonepair elektronerne fra nitrogen kan indgå i en dobbeltbinding mellem 2 og 3, således at thiocarbonylgruppen omdannes til en enthiolation (Figur 6B). Tilsvarende kan elektronerne fra nitrogen også indgå i en dobbeltbinding mellem 3 og 4, hvilket så ville give en enolation (Figur 6). Endnu en mulighed kunne være, at lonepair elektronerne på 1 samtidig indgik i en dobbeltbinding mellem 1 og 2 (Figur 6D) A B D Figur 6: Resonansstrukturer af 3-methyl-rhodanin 3-methylrhodanins pk A -værdi er ved hjælp af programmet Advance hemistry Development (AD) [18], beregnet til at være 8.28±0.20 [5]. Denne pk A -værdi virker umiddelbar lav for en methylenproton i en femleddet ring, men det kunne eventuelt forklares med, at tabet af en proton ville resultere i den meget stabile meso-ioniske struktur i Figur 7F D E F Figur 7: Meso-ionisk struktur af 3-methyl-rhodanin Argumentet for at den femledede ring skulle have en meso-ionisk struktur og dermed være særlig stabil, kan findes i definitionen givet af llis og Ramsden [9]: a compound may be appropiately called a meso-ionic if it is a fivemembered heterocucle witch cannot be represented satisfactorily by any one covalent or polar structure and possesses a sextet of electrons in association with the five atoms comprising the ring 11

12 Institut for Biologi og Kemi, Roskilde Universitetscenter. RAB modellen Den intramolekylære hydrogenbinding der optræder i β-diketoner skyldes en delokalisering af -elektronerne som skaber en pseudoaromatisk struktur og bevirker at protonen ultimativt bliver symmetrisk centreret mellem de to oxygener (Figur 8). R 1 Figur 8: β-diketon med pseudoaromatisk struktur, grundet -elektron delokalisering Graden af denne elektron delokalisering menes at være substituentafhængig og medfører en styrkelse af hydrogenbindingen [20]. Med udgangspunkt i denne hypotese blev RAB-modellen (Resonance Assisted ydrogen Bonding) i 1989 fremsat af G. Gilli et al. [21]. Modellen forudsiger at der forekommer resonans i cis-enol strukturen af β-diketoner, hvilket vil føre til et skift i partialladningerne omkring enol- og keton-oxygenerne (Figur 9). Dette ladningsskift skyldes netop elektrondelokaliseringen af det -konjugerede ringsystem og fører til en længere afstand mellem enol-oxygenet og protonen mens der bliver kortere afstand mellem enol- og keton-oxygenerne, med en styrkelse af hydrogenbindingen til følge [15]. π R 2 R 1 R 2 R 1 R 2 Figur 9: Resonansstruktur i β-diketon, repræsenteret ved RAB-modellen RAB-effekten fører også til en ændring i de spektroskopiske data for enol-protonen. I og med afstanden mellem enol- og keton-oxygenerne bliver kortere, bliver protonen nemlig mere deshielded og dens kemiske skift derved højere. Jeg forventer at se den samme effekt i de acylerede 3-methylrhodaniner og vil således undersøge, om sammenhængen mellem de forskellige substituenters påvirkning af elektrondelokaliseringen, vil resultere i forskellige kemiske skift for enolprotonen, således som RAB-modellen forudsiger. 12

13 opyright, Lars B. mith, versigt over det eksperimentelle forløb I det efterfølgende er de grundlæggende synteseforskrifter samt reaktionsmekanismer fremlagt. Det drejer sig om følgende synteser: - fremstilling af 3-methyl-rhodanin - acylering af 3-methyl-rhodanin med aromatiske syrechlorider - fremstilling af alifatiske orthoestre - acylering af 3-methyl-rhodanin med alifatiske orthoestre - acetylering af 3-methyl-5-aroyl-rhodanin Fremstilling af 3-methylrhodanin F. Duus[1]. I en 250 ml kolbe anbringes 0,5 mol (60,1 g) ethyl mercaptoacetat sammen med 0,5 mol (36,5 g) methyl isothiocyanat. Reagenserne blandes effektivt ved magnetomrøring, hvorefter der under fortsat magnetomrøring tildryppes ca. 10 dråber piperidin (azan). Reaktionsblandingen omrøres herefter i 2 timer ved stuetemperatur og henstilles tilproppet i køleskabet i >24 timer. vis ikke der er udfældet krystaller, tilsættes en blanding af 25 ml 2 og 25 ml ethanol (og evt. mere ethanol, hvis der dannes et to-fasesystem). Blanding refluxes i ca. 1 time, hvorved der observeres et farveskift fra gul til orangerød. pløsningen afkøles, og de derved udfældede krystaller isoleres ved sugefiltrering, vaskes med frysekold ethanol og omkrystalliseres i ethanol. Forslag til reaktionsmekanisme: 1) 2 2 _ ) _ Et Figur 10: Formodet reaktionsmekanisme for 3-methylrhodanin syntesen 13

14 Institut for Biologi og Kemi, Roskilde Universitetscenter. Acylering af 3-methylrhodanin med aromatiske syrechlorider Frit efter vi et al.[2]. Til en opløsning af 0,05 mol (7,36 g) 3-methylrhodanin i 50 ml dioxan, tilsættes en opløsning af 0,1 mol (7,41 g) fint pulveriseret a() 2 i 50 ml dioxan. Under omrøring tilsættes 0,05 mol af den ønskede syrechlorid, se Tabel 2, opløst i 40 ml dioxan. Dette blandes under langsom opvarmning på vandbad til og holdes på denne temperatur i 1½ time hvorved der sker et farveskift fra mælkehvid til rød. Reaktionsblandingen hældes herefter over i 125 ml 2M vandig l. Enten vil der her separere en rødbrun olie fra som senere vil udkrystallisere eller også dannes der krystaller med det samme. Krystallerne sugefiltreres, skylles med frysekold ethanol og omkrystalliseres i ml 2-methoxy-ethanol. versigt over synteserne: yrechlorid X = Produkt (E)-5-[hydroxy-(4-nitrophenyl)methylen]- p-nitrobenzoyl chlorid methylrhodanin (E)-5-[(4-(trifluormethyl)phenyl)-hydroxymethylen]- p-trifluormethylbenzoyl chlorid -F 3 3-methylrhodanin p-brombenzoyl chlorid -Br (E)-5-[(4-bromphenyl)-hydroxymethylen]- 3-methylrhodanin p-chlorbenzoyl chlorid -l (E)-5-[(4-chlorphenyl)-hydroxymethylen]- 3-methylrhodanin p-fluorbenzoyl chlorid -F (E)-5-[(4-fluorphenyl)-hydroxymethylen]- benzoyl chlorid - 3-methylrhodanin (E)-5-[hydroxy(phenyl)methylen]- 3-methylrhodanin p-toloyl chlorid - 3 (E)-5-[hydroxy-(4-methylphenyl)methylen]- 3-methylrhodanin p-tert-butylbenzoyl chlorid -( 3 ) 3 (E)-5-[(4-tert-butylphenyl)-hydroxymethylen]- 3-methylrhodanin p-methoxybenzoyl chlorid - 3 (E)-5-[hydroxy-(4-methoxyphenyl)methylen]- 3-methylrhodanin p-dimethylaminobenzoyl chlorid -( 3 ) 2 (E)-5-[hydroxy-(4-dimethylaminophenyl)methylen]- 3-methylrhodanin Tabel 2: versigt over de aromatiske acyleringers udgangsstoffer og produkter Forslag til reaktionsmekanisme: 1) a() 2 + a() X X 2) 3 + l X -l 3 A 3 B 14

15 opyright, Lars B. mith, X B l 2 3 Figur 11: Formodet reaktionsmekanisme for aromatisk acylering af 3-methylrhodanin Fremstilling af orthoestre Frit efter. M. McElvain, & J. Walter elson [4]. Trin 1: Iminoester hydrochlorid Til en på isbad afkølet opløsning af 1 mol passende nitril (R ) i 1,1 mol 99,9 % alkohol gennembobles med tør l (g) til 1,1 mol er opløst i blandingen (mættet). Den resulterende opløsning stilles i køleskab i henhold til Tabel 3, hvorefter tør ether tilsættes i forholdet ligeledes beskrevet i Tabel 3. pløsningen stilles i køleskab natten over, hvorefter den nedkøles vha. kulsyreis til -30. Den derved udfældede iminoester hydrochlorid sugefiltreres hurtigt og tørres i eksikator. Trin 2: Alkoholyse En blanding af iminoester hydrochlorid og 99,9% alkohol i forholdet 1:15, omrøres i en tohalset kolbe, påmonteret en svaler og et termometer og godt beskyttet mod fugt, til saltet er helt opløst. erefter tilsættes der tør ether i forholdet indikeret i Tabel 3 og reaktionsblandingen refluxes i tidsrummet ligeledes indikeret i Tabel 3. Efter endt reaktionstid nedkøles blandingen til 0 og det udfældede ammonium chlorid frafiltreres i en glasfiltertragt. Ether opløsningen vaskes i en skilletragt med først et tilsvarende volume 10 % natrium carbonat og herefter 50 ml mættet natrium carbonat opløsning. erefter tørres reaktionsblandingen under omrøring med vandfrit kalium carbonat. Reaktionsblandingen rotationsfordampes ved 40 og den resterende opløsning destilleres. R- Reaktionstid (Et R-)/Ether Reaktionstid for Et/Ether i køleskab forhold 1) alkoholysen Forhold 1) døgn 1 : 4 18 timer 1 : 3 (3)2 4 døgn 1 : 4 24 timer 1 : 5 3(2)3 5 døgn 1 : 4 12 timer 1 : 3 (3)2 2 6 døgn 1 : 6 28 timer 1 : 5 (3)3 2) 7 døgn 1 : 7 48 timer 1 : 6 Tabel 3: 1) Volumen forhold, 2) For denne syntese lykkedes alkoholysen ikke. Læs mere i afsnittet: Triethyl orthopivalat; hvad gik der galt? på side

16 Institut for Biologi og Kemi, Roskilde Universitetscenter. Forslag til reaktionsmekanisme: Figur 12: Formodet reaktionsmekanisme for syntesen af orthoestre Acylering af 3-methylrhodanin med alifatiske orthoestre Frit efter A. Magnani [3]. Trin 1: En blanding af 0,033 mol (4,86 g) 3-methylrhodanin og 12 ml passende ortho ester, se Tabel 4, opløses i 35 ml eddikesyre anhydrid og refluxes i 18 timer. Reaktionsblandingen rotationsfordampes, afkøles og det faste stof filtreres fra og opløses i diethylether. Ether opløsningen vaskes med vand, tørres med natrium carbonat og rotationfordampes. ermed har man det i Tabel 4 angivne mellemprodukt. Trin 2: Mellemproduktet opløses i 15 ml Dioxan, 15 ml vand og 15 ml 10% natriumhydroxidopløsning. Dette omrøres i 4 timer ved stuetemperatur, hvorefter reaktionsblandingen rotationfordampes ved 40. den resterende opløsning vaskes med diethylether (hvorved den affarves) og gøres sur med fortyndet saltsyre. erved udfældes det færdige produkt, se Tabel 4, som filtreres fra og omkrystalliseres i et passende solvent. 16

17 opyright, Lars B. mith, rtho ester Mellemprodukt Produkt Triethyl 5-(1-ethoxymethylen)-3-methylrhodanin 5-(1-hydroxymethylen)-3-methyl orthoformat rhodanin Triethyl 5-(1-ethoxyethyliden)-3-methyl rhodanin 5-(1-hydroxyethyliden)-3-methyl orthoacetat rhodanin Triethyl 5-(1-ethoxypropyliden)-3-methyl 5-(1-hydroxypropyliden)-3- orthopropionat rhodanin methylrhodanin Triethyl 5-(1-ethoxybutyliden)-3-methyl rhodanin 5-(1-hydroxybutyliden)-3-methyl orthobutanoat rhodanin Triethyl 5-(1-ethoxy-2-methyl-propyliden)-3-5-(1-hydroxy-2-methyl-propyliden)-3- orthoisobutanoat methylrhodanin methylrhodanin Triethyl 5-(1-ethoxypenthyliden)-3-methyl 5-(1-hydroxypentyliden)-3-methyl orthovaleroat rhodanin rhodanin Triethyl 5-(1-ethoxy-3-methyl-butyliden)-3-5-(1-hydroxy-3-methyl-butyliden)-3- orthoisovaleroat methylrhodanin methylrhodanin Tabel 4: De syv alifatiske acyleringers udgangsstof, mellemprodukt og færdige produkt. Forslag til reaktionsmekanisme: Figur 13: Formodet reaktionsmekanisme for den alifatiske acylering af 3-methylrhodanin 17

18 Institut for Biologi og Kemi, Roskilde Universitetscenter. Acetylering af 5-aroyl-3-methylrhodanin Frit efter F. Duus[1]. En blanding af 0,01 mol passende 5-aroyl-3-methylrhodanin og 0,05 mol eddikesyreanhydrid i 200 ml dichlormethan, tilsættes 5 dråber svovlsyre, omrøres ved stuetemperatur natten over, hvorefter reaktionsblandingen vaskes hurtigt med vand, tørres med natriumsulfat og rotationfordampes. De resulterende krystaller omkrystalliseres i cyclohexan og tørres i exicator. Forslag til reaktionsmekanisme: R R R 3 R Figur 14: Formodet reaktionsmekanisme for acetyleringen af 5-aroyl-3-methylrhodanin 18

19 opyright, Lars B. mith, Indledende synteser I det følgende vil jeg præsentere resultaterne af de indledende synteser; yntesen af udgangsstoffet 3-methylrhodanin, samt syntesen af fem af orthoestrene. yntese af udgangsstof Fremstilling af 3-methylrhodanin tofmængder 1,0 mol (120,20 g) Ethyl mercaptoacetat 1,0 mol (75,20 g) Methyl isothiocyanat 25 dråber piperidin Udbytte Forsøg 1: m = 113,68 g ; forsøg 2: m = 119,84 g M = 147,22 g / mol Forsøg 1: n = 0,772 mol ~ 77,2 % ; forsøg 2: n = 0,814 mol ~ 81,4 % Produkt Det færdige produkt identificeres som: 3-methyl-2-thioxo-1,3-thiazolan-4-on (3-methylrhodanin) meltepunkt: 69,5 69,7 1-MR - 3 (s): 3,39 ppm 13-MR 2 (s): 4,01 ppm 2: 201,30 ; 3*: 31,29 ; 4: 173,76 ; 5: 35,65 Produkt Mol. Wt.: 147,22 Teoretisk elementar analyse: : 32,63 : 3,42 : 9,51 : 10,87 : 43,56 Tabel 5: versigt over 3-methylrhodanin syntesen. Figur 15: 1 -MR spektrum af 3-methylrhodanin 19

20 Institut for Biologi og Kemi, Roskilde Universitetscenter. Figur 16: 13 -MR spektrum af 3-methylrhodanin yntese af orthoestre rthoestrene som var udgangsstof i de alifatiske acyleringer var ikke alle mulige at købe, så derfor har det været nødvendigt selv at syntetisere fem af dem. Det drejer sig om - Triethyl orthobutanoat - Triethyl orthoisobutanoat - Triethyl orthovaleroat - Triethyl orthoisovaleroat - Triethyl orthopivalat Da disse fem produkter kun var udgangsstoffer til de egentlige synteser, valgte jeg ikke at lave en 2. destillation for at få stofferne helt rene. Der kan derfor i spektrene forekomme signaler fra både de tilsvarende ethylestre og fra solventet. Jeg gør af samme grund heller ikke det store ud af at beskrive orthoestrene, men nøjes med at identificeret dem vha. 1 -MR. En enkelt undtagelse er dog triethyl orthopivalat, der fordi det ikke lykkedes at fremstille den, får en grundigere gennemgang samt mulige forslag til, hvad der gik galt. 20

21 opyright, Lars B. mith, Triethyl orthobutanoat Figur 17: 1 -MR spektrum af triethyl orthobutanoat (1) Tripletten ved 0,891 ppm, er signalet fra methyl gruppen i butan-kæden. (2) Tripletten ved 1,117 ppm, er signalet fra methyl grupperne i triethyl. (3) Multipletten ved ~1,35 ppm, er signalet fra methylen gruppen i butan-kæden. (4) Tripletten ved 1,682 ppm, er signalet fra methylen gruppen i butan-kæden. (5) Kvartetten ved ~3,48 ppm, er signalet fra methyl gruppen i triethyl. Triethyl orthoisobutanoat Figur 18: 1 -MR spektrum af triethyl orthoisobutanoat 21

22 Institut for Biologi og Kemi, Roskilde Universitetscenter. (1) Dubletten ved ~0,96 ppm, er signalet fra de to methyl grupper i isobutankæden (2) Tripletten ved 1,179 ppm, er signalet fra methyl grupperne i triethyl. (3) Multipletten ved 1,243 ppm, er signalet fra methin gruppen i isobutan-kæden. (4) Kvartetten ved ~3,58 ppm, er signalet fra methyl gruppen i triethyl. Triethyl orthovaleroat Figur 19: 1 -MR spektrum af triethyl orthovaleroat (1) Tripletten ved 0,895 ppm, er signalet fra methyl gruppen i pentan-kæden. (2) Tripletten ved 1,120 ppm, er signalet fra methyl grupperne i triethyl. (3) Multipletten ved 1,321 ppm, er signalet fra den venstre af methylen grupperne i pentan-kæden. (4) Multipletten ved 1,708 ppm, er signalet fra den midterste af methylen grupperne i pentan-kæden. (5) Tripletten ved 2,269 ppm, er signalet fra den højre af methylen grupperne i pentan-kæden. (6) Kvartetten ved ~3,48 ppm, er signalet fra methyl gruppen i triethyl. 22

23 opyright, Lars B. mith, Triethyl orthoisovaleroat Figur 20: 1 -MR spektrum af triethyl orthoisovaleroat (1) Dubletten ved ~0,94 ppm, er signalet fra de to methyl grupper i isopentankæden. (2) Tripletten ved 1,121 ppm, er signalet fra methyl grupperne i triethyl. (3) Dubletten ved ~1,62 ppm, er signalet fra methylen gruppen i isopentankæden. (4) Multipletten ved 1,807 ppm, er signalet fra methin gruppen i isopentankæden. (5) Kvartetten ved ~3,49 ppm, er signalet fra methyl gruppen i triethyl. 23

24 Institut for Biologi og Kemi, Roskilde Universitetscenter. Triethyl orthopivalat; vad gik der galt? Jeg havde på forhånd undersøgt litteraturen, men ikke fundet eksempler på at triethyl orthopivalat før var syntetiseret. Jeg forsøgte i første omgang at benytte den samme forskrift som for de andre orthoester synteser og første trin af syntesen forløb da også som forventet med >80% udbytte af mellemproduktet; hydrochloridet af ethyl iminopivalat (Figur 21) Figur 21: 1 -MR spektrum af hydrochloridet af ethyl iminopivalat. Trin 2, alkoholysen, blev også I første omgang forsøgt fremstillet ifølge synteseforskriften, men der blev ikke dannet triethyl orthopivalat som forventet, men derimod primært en blanding af udgangsstof (hydrochloridet af ethyl iminopivalat), pivalinsyre og ethanol. Dette kunne tyde på at reaktionsblandingen havde været udsat for vand hvilket ville give følgende reaktionsmekanisme: l 2 l 3 R Et 2, R Et 2, 4, l R Et - R Et R Et - Et, R Figur 22: Forslag til reaktionsmekanisme for iminoesterens reaktion med vand. 24

25 opyright, Lars B. mith, Jeg prøvede derfor I andet forsøg at være ekstra påpasselig med hensyn til fjernelse af vand; pstillingen var lufttæt bortset fra et tørrerør påmonteret svaleren og et par skefulde a 2 4 blev tilsat reaktionsblandingen for at spise den sidste rest af vand. Desuden blev iminoesteren taget direkte fra exikatoren og der blev brugt ether der var tørret flere uger over a. Denne alkoholyse lykkedes heller ikke, og igen var resultatet en blanding af udgangsstof, pivalinsyre og ethanol. Jeg kunne altså konkludere at det ikke var på grund af vandet der ikke blev dannet triethyl orthopivalat. Det kunne så eventuelt være de steriske forhold der gjorde at reaktionen ikke forløb. Jeg prøvede derfor i det tredje forsøg at bruge tetrahydrofuran som solvent i stedet for ether, for at opnå en højere reflux temperatur (65 ) og derved måske komme over den energibarriere der krævedes for at få reaktionen til at forløbe. Desuden blev reaktionsblandingen her heller ikke vasket med natrium carbonat opløsningerne, da der stadig var chance for at vandet kunne hydrolysere orthoesteren til den tilsvarende ethyl pivalat. Produktet var i dette tilfælde krystallinsk og blev derfor i stedet omkrystalliseret i l 4, men det viste sig igen hovedsagligt at være en blanding af meget udgangsstof og en smule pivalinsyre, ethanol og ethyl pivalat. Figur 23: 1 -MR spektrum af hydrochloridet af iminopivalat, pivalin syre, ethyl pivalat og ethanol. Umiddelbart virker spektret, Figur 23, en smule rodet, men hvis man spreder der lidt ud finder man, at det er en blanding af signaler fra hydrochloridet af ethyl iminopivalat, ethyl pivalat, pivalin syre og ethanol. 25

26 Institut for Biologi og Kemi, Roskilde Universitetscenter Figur 24: 1 -MR spektrum af hydrochloridet af ethyl iminopivalat, pivalin syre, ethyl pivalat og ethanol (1,10 1,50 ppm). mrådet 1,10 1,50 afslører signaler fra tre forskellige tærtiære butyl grupper; 1. 1,175 ppm, singlet, Bu t fra ethyl pivalat. 2. 1,209 ppm, singlet, Bu t fra pivalin syre. 3. 1,371 ppm, singlet, Bu t fra hydrochloridet af ethyl iminopivalat. Derudover er der yderligere signalerne fra de tre methyl grupper 4. 1,217 ppm, triplet, 3 fra ethanol. 5. 1,228 ppm, triplet, 3 fra ethyl pivalat. 6. 1,471 ppm, triplet, 3 fra hydrochloridet af ethyl iminopivalat. vis vi så hopper videre til det næste område, 2,30 5,00 ppm, ses på Figur 25 tydeligt signalet fra enol-protonen i ethanol, samt signalerne fra ethyl grupperne 7. 2,546 ppm, bred singlet, - fra ethanol. 8. ~3,71 ppm, kvartet, 2 fra ethanol. 9. ~4,11 ppm, kvartet, 2 fra ethyl pivalat. 10. ~4,67 ppm, kvartet, 2 fra hydrochloridet af ethyl iminopivalat. 26

27 opyright, Lars B. mith, De sidste signaler der mangler at gøres rede for er signalerne fra imino gruppen i hydrochloridet af ethyl iminopivalat og den sure proton i pivalin syre. Disse signaler ses i Figur 26 sammen med solvent signalet fra Dl 3 ved ~7,3 ppm ,374 ppm, bred singlet, - fra pivalin syre ~11,48 ppm, bred dublet, 2 fra hydrochloridet af ethyl iminopivalat Figur 25: 1 -MR spektrum af hydrochloridet af ethyl iminopivalat, pivalin syre, ethyl pivalat og ethanol (2,30 5,00 ppm). Grundet tidsmæssige aspekter valgte jeg her at stoppe laboratoriearbejdet til fordel for rapportskrivning, selvom min stædighed stadig ønskede at finde en anden måde at syntetisere triethyl orthopivalat. 1 Egentligt burde signalet ligge ved ~11,50 ppm, med grundet interaktion med den smule vand der kan være i prøven falder signalet ved ca. det halve. 27

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Syntese af 3,3-dimethyl-2,4,9- trioxabicyclo[4.3.0]non- 1(6)-en-5,7-dion

Syntese af 3,3-dimethyl-2,4,9- trioxabicyclo[4.3.0]non- 1(6)-en-5,7-dion Syntese af 3,3-dimethyl-2,4,9- trioxabicyclo[4.3.0]non- 1(6)-en-5,7-dion Synthesis of 3,3-dimethyl-2,4,9- trioxabicyclo[4.3.0]non-1(6)-ene-5,7-dione Bachelorprojekt i kemi Udarbejdet af Hanna Louise Hansen

Læs mere

k Annette Nyvad Kolding Gymnasium

k Annette Nyvad Kolding Gymnasium 1 NMR spektroskopi k Annette Nyvad Kolding Gymnasium 1 kerner har et eget-spin og opfører sig som små stangmagneter Radiobølger Bo Bo Retningen af 1 kerners magnetisk moment uden påvirkning fra ydre magnetfelt

Læs mere

Oxidationstal og elektronparbindinger December 2015

Oxidationstal og elektronparbindinger December 2015 idationstal og elektronparbindinger December 2015 idationstal og elektronparbindinger I redokemi findes en række simple regler, som gør det muligt at bestemme oidationstal for et atom i en kemisk forbindelse,

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Angiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch.

Angiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch. Opgave 1 Angiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch. Carbon og hydrogenatomer er angivet i følgende struktur

Læs mere

KEMISK IN STITUT ENHAVNS UNIVERS ITET KØB. estere. samt. ved GC

KEMISK IN STITUT ENHAVNS UNIVERS ITET KØB. estere. samt. ved GC H..C.ØRSTEDS UNGDMSLABRATRIUM KEMISK IN STITUT KØB ENHAVNS UNIVERS ITET Syntese og ekstraktion af naturlige estere samt identifikation ved GC Af Marc Cedenius Indhold Gran... 2 Syntese af Eddikesyre( )bornylester...

Læs mere

Appendiks 1. I=1/2 kerner. -1/2 (højere energi) E = h ν = k B. 1/2 (lav energi)

Appendiks 1. I=1/2 kerner. -1/2 (højere energi) E = h ν = k B. 1/2 (lav energi) Appendiks NMR-teknikken NMR-teknikken baserer sig på en grundlæggende kvanteegenskab i mange atomkerner, nemlig det såkaldte spin som kun nogle kerner besidder. I eksemplerne her benyttes H og 3 C, som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 15/16 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi C Hasse Bonde Rasmussen 2t ke Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 Københavns Tekniske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 11 Københavns tekniske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1b Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1b Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1b Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 12/13 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1bKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Alkohol Ingrid Jespersens Gymnasieskole 007 Ethanols fysiske egenskaber Kogepunkt 78,5 o C På side 8 i Alkohol også vises Frysepunkt -114, o C opskriften på et forsøg til bestemmelse af Massefylde 0,789

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 Københavns

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca.

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca. Reaktionsmekanisme: 5Br - + BrO 3 - + 6H + 3Br 2 + 3H 2 O Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig ca. 10 23 partikler Reaktionen foregår i flere trin Eksperimentel erfaring: Max.

Læs mere

Juni 2010. a) Prioriter alle substituenter på dobbeltbindingen og bestem på den baggrund E/Z konfigurationen.

Juni 2010. a) Prioriter alle substituenter på dobbeltbindingen og bestem på den baggrund E/Z konfigurationen. Opgave 1 (25 point) Juni 2010 a) Prioriter alle substituenter på dobbeltbindingen og bestem på den baggrund E/Z konfigurationen. C-3: CH 3 CO>HOCH 2, C-4: CH 2 Br > CH 2 CH 2 Cl betyder at dette er en

Læs mere

6. Regression. Hayati Balo,AAMS. 1. Nils Victor-Jensen, Matematik for adgangskursus, B-niveau 1

6. Regression. Hayati Balo,AAMS. 1. Nils Victor-Jensen, Matematik for adgangskursus, B-niveau 1 6. Regression Hayati Balo,AAMS Følgende fremstilling er baseret på 1. Nils Victor-Jensen, Matematik for adgangskursus, B-niveau 1 6.0 Indledning til funktioner eller matematiske modeller Mange gange kan

Læs mere

KEMI C. Videooversigt

KEMI C. Videooversigt KEMI C Videooversigt Afstemning og mængdeberegning... 2 Atomer og det periodiske system... 2 Forsøgsfilm... 2 Ioner og salte... 3 Molekyler... 3 Opløsninger og tilstandsformer... 3 Organisk kemi... 3 Redoxreaktioner...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 13 - juni 15 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Nis Bærentsen

Læs mere

Selvsamlende enkeltlag elevvejledning

Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Nano ScienceCenter,KøbenhavnsUniversitet Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette forsøg skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 Københavns

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 2,5 Kemi Jonas Kalmark, Daniel Blankenstejner & Ticho Nielsen. Organisk kemi for dummies

Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 2,5 Kemi Jonas Kalmark, Daniel Blankenstejner & Ticho Nielsen. Organisk kemi for dummies Organisk kemi for dummies 1 Indholdsfortegnelse Projektets formål:... 2 Målgruppe:... 4 Resume af interviewet:... 5 Teori:... 6 forsøg:... 6 Indledning:... 6 Materialer... 7 kalier:... 8 Fremgangs måde:...

Læs mere

Intro5uktion: I'" Acetylsalicylsyre. Salicylsyre

Intro5uktion: I' Acetylsalicylsyre. Salicylsyre Intro5uktion: H'11t frem til omkring 1850 var alle tilgængelige smertestillende midler "naturstoffer", dvs oftest ekstrakter fra planter eller dyr. Det første syntetisk fremstillede smertestillende stof

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Fredericia HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi C Thomas Nielsen

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

Undersøgelser af polyethylenglykol (PEG)

Undersøgelser af polyethylenglykol (PEG) Undersøgelser af polyethylenglykol (PEG) HOECHST AKTIENGESELLSCHAFT, FRANKFURT (MAIN), 1976 Moesgård Museum Jesper Frederiksen og Inge Gry Hyldkrog KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSK ABELIG AFDELING Nr. 12

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger.

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014-maj 2015 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 Københavns

Læs mere

Teori. Size does matter. Nano-Science Center, Københavns Universitet, Formål

Teori. Size does matter. Nano-Science Center, Københavns Universitet, Formål Formål Vi skal i dette forsøg fokusere på at syntetisere guld-nanopartikler. Dette bliver gjort ved at reducere guld(iii) til neutrale guldatomer med natrium citrat. Efterfølgende skal vi se hvordan guld-nanopartikel

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

Skriftlig eksamen i Almen Kemi I

Skriftlig eksamen i Almen Kemi I Skriftlig eksamen i Almen Kemi I Molekylær Biomedicin November 2005 Hjælpemidler tilladt: Lærebøger, undervisningsmateriale, opgavebesvarelser, noter, molekylbyggesæt, lommeregner og sædvanlige skrive-

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin SOM 2014 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF/HFe Kemi B Niels Johansson NkeB114

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Spørgsmål 1 Carbonhydrider Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Carbonhydrider Der ønskes en gennemgang af udvalgte carbonhydriders opbygning og kemiske egenskaber. Du skal inddrage øvelsen:

Læs mere

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:

Læs mere

Øvelse: Ligevægt. Aflever de udfyldte journalark på Fronter individuelt

Øvelse: Ligevægt. Aflever de udfyldte journalark på Fronter individuelt KEMI kl.2.1 Øvelse Oprettet 2007-05-20 hjsn@rts.dk videreforarbejdet af 2008-09 bos@rts.dk Øvelse: Ligevægt Læremål at kunne anvende Le Chateliers princip til bestemmelse af forskydningen af en ligevægt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kemi C Thomas Nielsen 1kec13e

Læs mere

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen)

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) STUDENTEREKSAMEN MAJ 2004 2004-10-1 MATEMATISK LINJE KEMI ØJT NIVEAU Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00 (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) pgavesættet består af 3 opgaver og

Læs mere

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus 1. Kemisk Binding Gør rede for øvelsen Kovalent- eller Ionbinding? Beskriv ionbinding og kovalent binding og forklar hvordan forskellene på de to typer af kemisk binding udnyttes i for66søget. Stikord

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Københavns

Læs mere

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 2 C2.1 Buffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj/juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX

Læs mere

Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt

Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt Spørgsmål 1 Kemisk ligevægt Du skal redegøre for den teori der ligger op til forståelsen af eksperimentet Indgreb i et ligevægtssystem. Du skal som minimum inddrage begreberne: Reversibel og irreversibel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin VIN 2014 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF/HFe Kemi B Niels Johansson NkeB114V

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi-C Gunnsteinn Agnar

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Spørgsmål 1 Struktur og egenskaber

Spørgsmål 1 Struktur og egenskaber Spørgsmål 1 Struktur og egenskaber Der ønskes en gennemgang af de forskellige former for intermolekylære bindinger, samt deres betydning for stoffernes fysiske og kemiske egenskaber. Inddrag øvelsen Carbonhydrider

Læs mere

praktiskegrunde Regression og geometrisk data analyse (2. del) Ulf Brinkkjær

praktiskegrunde Regression og geometrisk data analyse (2. del) Ulf Brinkkjær praktiskegrunde Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab Nr. 3 / 2010. ISSN 1902-2271. www.hexis.dk Regression og geometrisk data analyse (2. del) Ulf Brinkkjær Introduktion

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse Hfe Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Stefan Vangsøe 1keC02

Læs mere

Atomers elektronstruktur I

Atomers elektronstruktur I Noget om: Kvalitativ beskrivelse af molekylære bindinger Hans Jørgen Aagaard Jensen Kemisk Institut, Syddansk Universitet E-mail: hjj@chem.sdu.dk 8. februar 2000 Orbitaler Kvalitativ beskrivelse af molekylære

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/ Juni 2016 Institution HF & VUC Nordsjælland Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi enkeltfag

Læs mere

Organisk Kemi for Biologer

Organisk Kemi for Biologer rganisk Kemi for Biologer Supplerende noter Kemisk Institut Aarhus Universitet Forår 2010 Steen Uttrup Pedersen Indholdsfortegnelse Bindingsforhold.3 eduktion med NaB 4 og LiAl 4.3 versigt over Grignard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleår 2015-2016, eksamen maj-juni 2016 Institution Kolding Hf & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013- Juni 2014 Institution Københavns Tekniske Skole - Vibenhus HTX Uddannelse Fag og niveau Lærere

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

ANALYSE AF FEDTINDHOLD I MADOLIE

ANALYSE AF FEDTINDHOLD I MADOLIE ANALYSE AF FEDTINDOLD I MADOLIE Ved denne øvelse bestemmes det gennemsnitlige antal dobbeltbindinger pr. fedtsyre og fedtstoffets middelmolmasse for en madolie. Supplerende baggrundsinformation om lipider

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013-maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Skole - Vibenhus

Læs mere

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen?

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen? Klasse 9. b Side 1 af 9 Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

E 10: Fremstilling af PEC-solceller E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin vinter 2014/15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx kemi B Jan Pedersen

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN KemiF1 laboratorieøvelser 2008 ØvelseF1-2 PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN Indledning I en binær blanding vil blandingens masse være summen af komponenternes masse; men blandingens volumen vil ikke være summen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj.juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Skole, HTX Vibenhus htx

Læs mere

Øvelse 2 Mest mættede olier

Øvelse 2 Mest mættede olier Øvelse 2 Mest mættede olier Formål Formålet med denne øvelse er at foretage en kvalitativ undersøgelse af mængden af dobbeltbindinger i forskellige olier for at undersøge hvilke der er mest mættede. Teori

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 10/11 Institution Herning Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Kemi C Flemming Madsen

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Gastro-science

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2017 Hansenberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Molekyler & Mere Godt Kemi

Molekyler & Mere Godt Kemi Molekyler & Mere Godt Kemi Elektronparbindinger Molekylgeometri Elektronegativitet Ethanol Buchminster Fulleren Carbondioid Asbest influenza vaccine Diamant Indhold. 1. Molekyler og Kovalente Bindinger....

Læs mere

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013 Side 1 af 7 Teknologisk singularitet 24. oktober 2013 Side 2 af 7 Begreberne teknologisk singularitet og accelereret udvikling dukker ofte op i transhumanistiske sammenhænge, idet de beskriver en udvikling,

Læs mere

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Kemi A. Højere teknisk eksamen Kemi A Højere teknisk eksamen htx101-kem/a-31052010 Mandag den 31. maj 2010 kl. 9.40-14.40 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at løse opgaverne korrekt begrunde løsningerne

Læs mere

Gør rede for begrebet reaktionshastighed. Kom herunder ind på de faktorer, der påvirker reaktionshastigheden.

Gør rede for begrebet reaktionshastighed. Kom herunder ind på de faktorer, der påvirker reaktionshastigheden. 1 Reaktionshastighed Gør rede for begrebet reaktionshastighed. Kom herunder ind på de faktorer, der påvirker reaktionshastigheden. Bilaget samt eksperimentet Reaktionshastighed skal inddrages i din gennemgang.

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner

Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner Kemiske bindinger Niveau: 8. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Kemiske bindinger omhandler ionbindinger, kovalente bindinger, metalbindinger, polære kovalente bindinger, hydrogenbindinger

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Ethanol kan brænde... 2 Gæringsprocessen på molekyle- niveau... 3 Fremstilling af alkohol vha. gæring... 4 Destillering... 5 Bestemmelse af alkoholprocent...

Læs mere

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER Navn: Dato:.. MÅL: - Lær om eksistensen af naturlige nanomaterialer - Lysets interaktion med kolloider - Gelatine og mælk som eksempler

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014 HTX - Sukkertoppen Htx Kemi niveau

Læs mere

BASISKEMI C. Facit HELGE MYGIND OLE VESTERLUND NIEL SEN VIBEKE A XEL SEN HAASE & SØNS FORLAG

BASISKEMI C. Facit HELGE MYGIND OLE VESTERLUND NIEL SEN VIBEKE A XEL SEN HAASE & SØNS FORLAG BASISKEMI C ELGE MYGIND OLE VESTERLUND NIEL SEN VIBEKE A XEL SEN Facit AASE & SØNS FORLAG elge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C. Facit forfatterne og aase & Søns Forlag as

Læs mere

Spektroskopisk. analyse. - løsning af et strukturelt puslespil

Spektroskopisk. analyse. - løsning af et strukturelt puslespil Spektroskopisk analyse - løsning af et strukturelt puslespil Af civilingeniør Christian Rank, civilingeniør Katrine Eriksen og lektor Charlotte Held Gotfredsen I naturen og i laboratorier verden over findes

Læs mere