Syntese og NMR spektrokemometrisk strukturanalyse af 5-acyl-3-methylrhodaniner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Syntese og NMR spektrokemometrisk strukturanalyse af 5-acyl-3-methylrhodaniner"

Transkript

1 yntese og MR spektrokemometrisk strukturanalyse af 5-acyl-3-methylrhodaniner peciale i organisk kemi Institut for Biologi og Kemi Roskilde Universitetscenter Udført af: Lars Borch mith Vejleder: Fritz Duus Efterår 2004

2 Institut for Biologi og Kemi, Roskilde Universitetscenter. 2

3 opyright, Lars B. mith, Abstract Dansk version Det primære formål med dette speciale har været at få en bedre forståelse af hydrogenbindingens natur. Jeg har med dette udgangspunkt valgt at undersøge forskellige substituenters påvirkning af den intramolekylære hydrogenbinding i en β-dikarbonyl og har således syntetiseret en række enoliske β-dikarbonyl forbindelser (acyleret 3-methylrhodanin), hvor enol-protonen bliver påvirket i forskellig grad. Efterfølgende er de acylerede 3-methylrhodaniner karakteriseret ved hjælp af 1 - og 13 -MR. I det eksperimentelle arbejde har jeg først syntetiseret 3-methylrhodanin samt fire af reaktanterne i form af orthoestre, der ikke kunne skaffes kommercielt. erefter er det lykkedes at acylere 3-methylrhodanin med ti aromatiske og syv alifatiske substituenter. Til sidst har jeg acetyleret enol-oxygenet i to af forbindelserne, for at påvise at molekylet befandt sig på exo-formen. Det konkluderes, at der er en lineær sammenhæng mellem både de aromatiske og de alifatiske substituenters -værdier og enol-protonernes kemiske skift, selvom tendensen er mest udtalt for de aromatiske substituenters vedkommende. Desuden påviser jeg en tendens til, at enol-protonens exchange mellem de to oxygener, bliver påvirket lineært af substituenternes -værdier. Der skal dog flere undersøgelser til før jeg tør konkludere noget. English version The primary target of this thesis has been to obtain a better understanding of the nature of the hydrogen bond. tarting from here, I have chosen to investigate different substituents influence on the intramolecular hydrogen bond in a β- dicarbonyl, and have thus synthesised a range of enolic β-dicarbonylic compounds (acylated 3-methylrhodanine), where the enolic proton was affected in different extend. ubsequently the acylated 3-methylrhodanine is characterized with the aid of 1 - and 13 -MR. In the experimental work I first synthesised 3-methylrhodanine and four of the reactants in the form of orthoesters, witch could not be obtained commercially. ubsequently I succeeded in acylating 3-methylrhodanine with ten aromatic and seven alifatic substituents. At last, I have acetylated the enolic oxygen in two of the compounds, to show that the molecule was in the exo-form. I conclude that there is a linear connection between the -values of both the aromatic and the alifatic substituents and the chemical shift of the enolic proton, eventhough the tendensy is stronger in case of the aromatic substituents. Furthermore, I show that the exchange of the enolic proton between the two oxygen has a tendency to be affected linearly by the -values of the substituents. More investigations, however, are required before I dare to conclude anything. 3

4 Institut for Biologi og Kemi, Roskilde Universitetscenter. 4

5 opyright, Lars B. mith, Forord Jeg vil her i forordet gerne benytte lejligheden til at takke min vejleder, Fritz Duus, der når jeg troede jeg havde styr på det hele, kom med nye udfordringer og forslag til hvordan specialet kunne udbygges. En kæmpe tak skal også tilfalde laboranterne Rita Buch og Annette hristensen, hvis hjælp ved MR-apparatet og i laboratoriet har været uvurderlig. Jeg har takket være deres engagement opnået at få rigtig mange MR-prøver kørt, samtidig med at jeg blev oplært i brugen af apparatet. Jeg vil naturligvis også gerne takke min familie der har måttet undværet mig meget og lægge øre til mangt en kemisk udredning af, hvorfor en bestemt syntese nu også gik galt 5

6 Institut for Biologi og Kemi, Roskilde Universitetscenter. Abstract... 1 Dansk version... 3 English version... 3 Forord... 5 Indholdsfortegnelse... 6 Indledning... 8 Formål methylrhodanins egenskaber RAB modellen versigt over det eksperimentelle forløb Fremstilling af 3-methylrhodanin Acylering af 3-methylrhodanin med aromatiske syrechlorider Fremstilling af orthoestre Acylering af 3-methylrhodanin med alifatiske orthoestre Acetylering af 5-aroyl-3-methylrhodanin Indledende synteser yntese af udgangsstof yntese af orthoestre Triethyl orthobutanoat Triethyl orthoisobutanoat Triethyl orthovaleroat Triethyl orthoisovaleroat Triethyl orthopivalat; vad gik der galt? Delkonklusion De aromatiske synteser yntese 1, X = yntese 2, X = F yntese 3, X = Br yntese 4, X = l yntese 5, X = F yntese 6, X = yntese 7, X = yntese 8, X = ( 3 ) yntese 9, X = yntese 10, X = ( 3 ) ammenfatning Resultatbehandling Lineær regression Graferne Proton exchange Ladningsfordeling Delkonklusion De alifatiske synteser yntese 11, R = yntese 12, R = yntese 13, R = yntese 14, R = yntese 15, R = ( 3 ) yntese 16, R = yntese 17, R = 2 ( 3 )

7 opyright, Lars B. mith, ammenfatning...76 Resultatbehandling...77 Geometrisk isomerisation...77 Multibel regression...78 Graferne...79 Proton exchange...80 Ladningsfordeling...81 Delkonklusion...82 Exo vs. endo...83 Konklusion...89 Figuroversigt...91 Litteraturliste

8 Institut for Biologi og Kemi, Roskilde Universitetscenter. Indledning En hydrogenbinding kan opstå når et hydrogenatom er bundet til et meget elektronegativt atom såsom nitrogen, oxygen eller fluor. Fordi dette meget elektronegative atom trækker elektronerne væk fra hydrogenatomet får det en delvis positiv ladning og kan herved interagere med et andet elektronegativt atom i samme molekyle (intramolekylær hydrogenbinding), eller i et andet molekyle (intermolekylær hydrogenbinding). Dette resulterer i en stabiliserende interaktion der svagt binder eksempelvis to molekyler sammen [17]. Det at kunne danne hydrogenbindinger er en meget vigtig egenskab i naturen; Det giver vand dets unikke egenskaber, bl.a. det brede temperaturområde hvor det er flydende, relativt til dets lave molekylære masse. Det menes at DA s dobbelte helix stort set skyldes hydrogenbindinger mellem basepar, ligesom hydrogenbindinger har en stor andel i foldning af proteiner. Dette er bare nogle af årsagerne til at det er interessant og vigtigt at lære hydrogenbindingens natur at kende. Dette speciales formål er til dels at bidrage til denne forståelsen af hydrogenbindingen og dens egenskaber ved forskellig påvirkning. 8

9 opyright, Lars B. mith, Formål Jeg ønsker at undersøge hvordan det kemiske skift for enol-protonen, involveret i den intramolekylære hydrogenbinding i en β-dikarbonyl, bliver påvirket af forskellige substituenter. Til dette formål fremstilles 3-methyl-2-thioxo-1,3-thiazolan-4-on (3-methyl-rhodanin), Figur 1, efter en forskrift af F. Duus [1], som acyleres i 5. position med ti aromatiske og otte alifatiske grupper (se side 13). 3 Figur 1: 3-methylrhodanin Til de ti aromatiske acyleringer benyttes der forskellige aromatiske syrechlorider i henhold til forskriften af VI et al. [2], hvorved der opnås en para-substitueret 5-(1-hydroxybenzyliden)-3-methylrhodanin, Figur 2, og til de otte alifatiske acyleringer benyttes der forskellige orthoestre, Figur 3, i henhold til en modificering X 3 Figur 2: para-substitueret (E)-5-(1-hydroxybenzyliden)-3-methylrhodanin af forskriften af A. Magnani [3], hvorved der opnås 5-(1-hydroxyalkyliden)-3- methylrhodanin (Figur 4). 2 3 R Figur 3: rtho-ester Fem af de otte orthoestre kunne ikke købes, så derfor syntetiserede jeg dem selv efter forskriften af. M. McElvain & J. Walter elson [4]. I tilfældet med den ottende orthoester, triethyl-orthopivalat, lykkedes syntesen dog ikke trods adskillige forsøg, 9

10 Institut for Biologi og Kemi, Roskilde Universitetscenter. hvilket derfor resulterede i kun syv acyleringer. Mere herom i afsnittet Triethyl orthopivalat; vad gik der galt? på side 24. R 3 Figur 4: 5-(1-hydroxyalkyliden)-3-methylrhodanin De forskellige aromatiske (X acyleringen, var: Aromater ) og alifatiske (R-) grupper, der blev påsat ved Alifater X p R * E s - 2 0,78-0,49 1,24 - F 3 0,54-3 0,00 0,00 - Br 0, ,10-0,07 - l 0, ,115-0,36 - F 0,06 - ( 3 ) 2-0,19-0,47-0,00-2 ( 2 ) 2 3-0,13-0, ,17-2 ( 3 ) 2-0,125-0,93 - ( 3 ) 3-0,20 - ( 3 ) 3 * ) - 0,30-1, ,27 - ( 3 ) 2-0,83 Tabel 1: Aromatiske og alifatiske grupper der er blevet acyleret. * ) Lykkedes ikke. De aromatiske substituenter påvirker elektronfordelingen i molekylet ved en elektrontiltrækkende eller elektrondonerende kraft angivet ved henholdsvis en positiv og en negativ σ p -værdi (Tabel 1) [10]. De positive p -værdier angiver altså, at elektroner bliver trukket væk fra molekylet mens de negative p -værdier angiver at elektroner bliver tilført molekylet. For de alifatiske substituenters vedkommende er der to parametre, der kan have indflydelse på elektronfordelingen i molekylet, σ* og Es [11], hvor den første er den polære substituent konstant og den anden den steriske substituent konstant. Den polære substituent konstant henviser til det bidrag der er polært, idet den dog ikke klargør hvorvidt bidraget er fra en induktiv eller field effekt. ogle hælder til den teori, at field effekten er den vigtigste [11], mens andre mener, at det er den mere håndgribelige induktive effekt, der er vigtigst [1]. Jeg vil ikke tage del i denne debat her, men blot konstatere at det må være en kombination af begge konstanter, der for de alifatiske substituenters vedkommende må tages i betragtning. 10

11 opyright, Lars B. mith, methylrhodanins egenskaber 3-methylrhodanin kan lave keto-enol-tautomeri mellem 4 og 5 (Figur 5). vilken tautomer der er mest stabil, har Jens panget-larsen beregnet ved en tidligere lejlighed [5]. an fandt, at keto-formen er 23 kcal/mol mere stabil end enol-formen ved at benytte modellen B3LYP/6-31G* i programmet Gaussian 98 [6]. 3 Figur 5: Keto-enol tautomeri af 3-methyl-rhodanin. 3-methylrhodanin kan også beskrives som et potentielt resonansstabiliseret molekyle idet, at lonepair elektronerne fra nitrogen kan indgå i en dobbeltbinding mellem 2 og 3, således at thiocarbonylgruppen omdannes til en enthiolation (Figur 6B). Tilsvarende kan elektronerne fra nitrogen også indgå i en dobbeltbinding mellem 3 og 4, hvilket så ville give en enolation (Figur 6). Endnu en mulighed kunne være, at lonepair elektronerne på 1 samtidig indgik i en dobbeltbinding mellem 1 og 2 (Figur 6D) A B D Figur 6: Resonansstrukturer af 3-methyl-rhodanin 3-methylrhodanins pk A -værdi er ved hjælp af programmet Advance hemistry Development (AD) [18], beregnet til at være 8.28±0.20 [5]. Denne pk A -værdi virker umiddelbar lav for en methylenproton i en femleddet ring, men det kunne eventuelt forklares med, at tabet af en proton ville resultere i den meget stabile meso-ioniske struktur i Figur 7F D E F Figur 7: Meso-ionisk struktur af 3-methyl-rhodanin Argumentet for at den femledede ring skulle have en meso-ionisk struktur og dermed være særlig stabil, kan findes i definitionen givet af llis og Ramsden [9]: a compound may be appropiately called a meso-ionic if it is a fivemembered heterocucle witch cannot be represented satisfactorily by any one covalent or polar structure and possesses a sextet of electrons in association with the five atoms comprising the ring 11

12 Institut for Biologi og Kemi, Roskilde Universitetscenter. RAB modellen Den intramolekylære hydrogenbinding der optræder i β-diketoner skyldes en delokalisering af -elektronerne som skaber en pseudoaromatisk struktur og bevirker at protonen ultimativt bliver symmetrisk centreret mellem de to oxygener (Figur 8). R 1 Figur 8: β-diketon med pseudoaromatisk struktur, grundet -elektron delokalisering Graden af denne elektron delokalisering menes at være substituentafhængig og medfører en styrkelse af hydrogenbindingen [20]. Med udgangspunkt i denne hypotese blev RAB-modellen (Resonance Assisted ydrogen Bonding) i 1989 fremsat af G. Gilli et al. [21]. Modellen forudsiger at der forekommer resonans i cis-enol strukturen af β-diketoner, hvilket vil føre til et skift i partialladningerne omkring enol- og keton-oxygenerne (Figur 9). Dette ladningsskift skyldes netop elektrondelokaliseringen af det -konjugerede ringsystem og fører til en længere afstand mellem enol-oxygenet og protonen mens der bliver kortere afstand mellem enol- og keton-oxygenerne, med en styrkelse af hydrogenbindingen til følge [15]. π R 2 R 1 R 2 R 1 R 2 Figur 9: Resonansstruktur i β-diketon, repræsenteret ved RAB-modellen RAB-effekten fører også til en ændring i de spektroskopiske data for enol-protonen. I og med afstanden mellem enol- og keton-oxygenerne bliver kortere, bliver protonen nemlig mere deshielded og dens kemiske skift derved højere. Jeg forventer at se den samme effekt i de acylerede 3-methylrhodaniner og vil således undersøge, om sammenhængen mellem de forskellige substituenters påvirkning af elektrondelokaliseringen, vil resultere i forskellige kemiske skift for enolprotonen, således som RAB-modellen forudsiger. 12

13 opyright, Lars B. mith, versigt over det eksperimentelle forløb I det efterfølgende er de grundlæggende synteseforskrifter samt reaktionsmekanismer fremlagt. Det drejer sig om følgende synteser: - fremstilling af 3-methyl-rhodanin - acylering af 3-methyl-rhodanin med aromatiske syrechlorider - fremstilling af alifatiske orthoestre - acylering af 3-methyl-rhodanin med alifatiske orthoestre - acetylering af 3-methyl-5-aroyl-rhodanin Fremstilling af 3-methylrhodanin F. Duus[1]. I en 250 ml kolbe anbringes 0,5 mol (60,1 g) ethyl mercaptoacetat sammen med 0,5 mol (36,5 g) methyl isothiocyanat. Reagenserne blandes effektivt ved magnetomrøring, hvorefter der under fortsat magnetomrøring tildryppes ca. 10 dråber piperidin (azan). Reaktionsblandingen omrøres herefter i 2 timer ved stuetemperatur og henstilles tilproppet i køleskabet i >24 timer. vis ikke der er udfældet krystaller, tilsættes en blanding af 25 ml 2 og 25 ml ethanol (og evt. mere ethanol, hvis der dannes et to-fasesystem). Blanding refluxes i ca. 1 time, hvorved der observeres et farveskift fra gul til orangerød. pløsningen afkøles, og de derved udfældede krystaller isoleres ved sugefiltrering, vaskes med frysekold ethanol og omkrystalliseres i ethanol. Forslag til reaktionsmekanisme: 1) 2 2 _ ) _ Et Figur 10: Formodet reaktionsmekanisme for 3-methylrhodanin syntesen 13

14 Institut for Biologi og Kemi, Roskilde Universitetscenter. Acylering af 3-methylrhodanin med aromatiske syrechlorider Frit efter vi et al.[2]. Til en opløsning af 0,05 mol (7,36 g) 3-methylrhodanin i 50 ml dioxan, tilsættes en opløsning af 0,1 mol (7,41 g) fint pulveriseret a() 2 i 50 ml dioxan. Under omrøring tilsættes 0,05 mol af den ønskede syrechlorid, se Tabel 2, opløst i 40 ml dioxan. Dette blandes under langsom opvarmning på vandbad til og holdes på denne temperatur i 1½ time hvorved der sker et farveskift fra mælkehvid til rød. Reaktionsblandingen hældes herefter over i 125 ml 2M vandig l. Enten vil der her separere en rødbrun olie fra som senere vil udkrystallisere eller også dannes der krystaller med det samme. Krystallerne sugefiltreres, skylles med frysekold ethanol og omkrystalliseres i ml 2-methoxy-ethanol. versigt over synteserne: yrechlorid X = Produkt (E)-5-[hydroxy-(4-nitrophenyl)methylen]- p-nitrobenzoyl chlorid methylrhodanin (E)-5-[(4-(trifluormethyl)phenyl)-hydroxymethylen]- p-trifluormethylbenzoyl chlorid -F 3 3-methylrhodanin p-brombenzoyl chlorid -Br (E)-5-[(4-bromphenyl)-hydroxymethylen]- 3-methylrhodanin p-chlorbenzoyl chlorid -l (E)-5-[(4-chlorphenyl)-hydroxymethylen]- 3-methylrhodanin p-fluorbenzoyl chlorid -F (E)-5-[(4-fluorphenyl)-hydroxymethylen]- benzoyl chlorid - 3-methylrhodanin (E)-5-[hydroxy(phenyl)methylen]- 3-methylrhodanin p-toloyl chlorid - 3 (E)-5-[hydroxy-(4-methylphenyl)methylen]- 3-methylrhodanin p-tert-butylbenzoyl chlorid -( 3 ) 3 (E)-5-[(4-tert-butylphenyl)-hydroxymethylen]- 3-methylrhodanin p-methoxybenzoyl chlorid - 3 (E)-5-[hydroxy-(4-methoxyphenyl)methylen]- 3-methylrhodanin p-dimethylaminobenzoyl chlorid -( 3 ) 2 (E)-5-[hydroxy-(4-dimethylaminophenyl)methylen]- 3-methylrhodanin Tabel 2: versigt over de aromatiske acyleringers udgangsstoffer og produkter Forslag til reaktionsmekanisme: 1) a() 2 + a() X X 2) 3 + l X -l 3 A 3 B 14

15 opyright, Lars B. mith, X B l 2 3 Figur 11: Formodet reaktionsmekanisme for aromatisk acylering af 3-methylrhodanin Fremstilling af orthoestre Frit efter. M. McElvain, & J. Walter elson [4]. Trin 1: Iminoester hydrochlorid Til en på isbad afkølet opløsning af 1 mol passende nitril (R ) i 1,1 mol 99,9 % alkohol gennembobles med tør l (g) til 1,1 mol er opløst i blandingen (mættet). Den resulterende opløsning stilles i køleskab i henhold til Tabel 3, hvorefter tør ether tilsættes i forholdet ligeledes beskrevet i Tabel 3. pløsningen stilles i køleskab natten over, hvorefter den nedkøles vha. kulsyreis til -30. Den derved udfældede iminoester hydrochlorid sugefiltreres hurtigt og tørres i eksikator. Trin 2: Alkoholyse En blanding af iminoester hydrochlorid og 99,9% alkohol i forholdet 1:15, omrøres i en tohalset kolbe, påmonteret en svaler og et termometer og godt beskyttet mod fugt, til saltet er helt opløst. erefter tilsættes der tør ether i forholdet indikeret i Tabel 3 og reaktionsblandingen refluxes i tidsrummet ligeledes indikeret i Tabel 3. Efter endt reaktionstid nedkøles blandingen til 0 og det udfældede ammonium chlorid frafiltreres i en glasfiltertragt. Ether opløsningen vaskes i en skilletragt med først et tilsvarende volume 10 % natrium carbonat og herefter 50 ml mættet natrium carbonat opløsning. erefter tørres reaktionsblandingen under omrøring med vandfrit kalium carbonat. Reaktionsblandingen rotationsfordampes ved 40 og den resterende opløsning destilleres. R- Reaktionstid (Et R-)/Ether Reaktionstid for Et/Ether i køleskab forhold 1) alkoholysen Forhold 1) døgn 1 : 4 18 timer 1 : 3 (3)2 4 døgn 1 : 4 24 timer 1 : 5 3(2)3 5 døgn 1 : 4 12 timer 1 : 3 (3)2 2 6 døgn 1 : 6 28 timer 1 : 5 (3)3 2) 7 døgn 1 : 7 48 timer 1 : 6 Tabel 3: 1) Volumen forhold, 2) For denne syntese lykkedes alkoholysen ikke. Læs mere i afsnittet: Triethyl orthopivalat; hvad gik der galt? på side

16 Institut for Biologi og Kemi, Roskilde Universitetscenter. Forslag til reaktionsmekanisme: Figur 12: Formodet reaktionsmekanisme for syntesen af orthoestre Acylering af 3-methylrhodanin med alifatiske orthoestre Frit efter A. Magnani [3]. Trin 1: En blanding af 0,033 mol (4,86 g) 3-methylrhodanin og 12 ml passende ortho ester, se Tabel 4, opløses i 35 ml eddikesyre anhydrid og refluxes i 18 timer. Reaktionsblandingen rotationsfordampes, afkøles og det faste stof filtreres fra og opløses i diethylether. Ether opløsningen vaskes med vand, tørres med natrium carbonat og rotationfordampes. ermed har man det i Tabel 4 angivne mellemprodukt. Trin 2: Mellemproduktet opløses i 15 ml Dioxan, 15 ml vand og 15 ml 10% natriumhydroxidopløsning. Dette omrøres i 4 timer ved stuetemperatur, hvorefter reaktionsblandingen rotationfordampes ved 40. den resterende opløsning vaskes med diethylether (hvorved den affarves) og gøres sur med fortyndet saltsyre. erved udfældes det færdige produkt, se Tabel 4, som filtreres fra og omkrystalliseres i et passende solvent. 16

17 opyright, Lars B. mith, rtho ester Mellemprodukt Produkt Triethyl 5-(1-ethoxymethylen)-3-methylrhodanin 5-(1-hydroxymethylen)-3-methyl orthoformat rhodanin Triethyl 5-(1-ethoxyethyliden)-3-methyl rhodanin 5-(1-hydroxyethyliden)-3-methyl orthoacetat rhodanin Triethyl 5-(1-ethoxypropyliden)-3-methyl 5-(1-hydroxypropyliden)-3- orthopropionat rhodanin methylrhodanin Triethyl 5-(1-ethoxybutyliden)-3-methyl rhodanin 5-(1-hydroxybutyliden)-3-methyl orthobutanoat rhodanin Triethyl 5-(1-ethoxy-2-methyl-propyliden)-3-5-(1-hydroxy-2-methyl-propyliden)-3- orthoisobutanoat methylrhodanin methylrhodanin Triethyl 5-(1-ethoxypenthyliden)-3-methyl 5-(1-hydroxypentyliden)-3-methyl orthovaleroat rhodanin rhodanin Triethyl 5-(1-ethoxy-3-methyl-butyliden)-3-5-(1-hydroxy-3-methyl-butyliden)-3- orthoisovaleroat methylrhodanin methylrhodanin Tabel 4: De syv alifatiske acyleringers udgangsstof, mellemprodukt og færdige produkt. Forslag til reaktionsmekanisme: Figur 13: Formodet reaktionsmekanisme for den alifatiske acylering af 3-methylrhodanin 17

18 Institut for Biologi og Kemi, Roskilde Universitetscenter. Acetylering af 5-aroyl-3-methylrhodanin Frit efter F. Duus[1]. En blanding af 0,01 mol passende 5-aroyl-3-methylrhodanin og 0,05 mol eddikesyreanhydrid i 200 ml dichlormethan, tilsættes 5 dråber svovlsyre, omrøres ved stuetemperatur natten over, hvorefter reaktionsblandingen vaskes hurtigt med vand, tørres med natriumsulfat og rotationfordampes. De resulterende krystaller omkrystalliseres i cyclohexan og tørres i exicator. Forslag til reaktionsmekanisme: R R R 3 R Figur 14: Formodet reaktionsmekanisme for acetyleringen af 5-aroyl-3-methylrhodanin 18

19 opyright, Lars B. mith, Indledende synteser I det følgende vil jeg præsentere resultaterne af de indledende synteser; yntesen af udgangsstoffet 3-methylrhodanin, samt syntesen af fem af orthoestrene. yntese af udgangsstof Fremstilling af 3-methylrhodanin tofmængder 1,0 mol (120,20 g) Ethyl mercaptoacetat 1,0 mol (75,20 g) Methyl isothiocyanat 25 dråber piperidin Udbytte Forsøg 1: m = 113,68 g ; forsøg 2: m = 119,84 g M = 147,22 g / mol Forsøg 1: n = 0,772 mol ~ 77,2 % ; forsøg 2: n = 0,814 mol ~ 81,4 % Produkt Det færdige produkt identificeres som: 3-methyl-2-thioxo-1,3-thiazolan-4-on (3-methylrhodanin) meltepunkt: 69,5 69,7 1-MR - 3 (s): 3,39 ppm 13-MR 2 (s): 4,01 ppm 2: 201,30 ; 3*: 31,29 ; 4: 173,76 ; 5: 35,65 Produkt Mol. Wt.: 147,22 Teoretisk elementar analyse: : 32,63 : 3,42 : 9,51 : 10,87 : 43,56 Tabel 5: versigt over 3-methylrhodanin syntesen. Figur 15: 1 -MR spektrum af 3-methylrhodanin 19

20 Institut for Biologi og Kemi, Roskilde Universitetscenter. Figur 16: 13 -MR spektrum af 3-methylrhodanin yntese af orthoestre rthoestrene som var udgangsstof i de alifatiske acyleringer var ikke alle mulige at købe, så derfor har det været nødvendigt selv at syntetisere fem af dem. Det drejer sig om - Triethyl orthobutanoat - Triethyl orthoisobutanoat - Triethyl orthovaleroat - Triethyl orthoisovaleroat - Triethyl orthopivalat Da disse fem produkter kun var udgangsstoffer til de egentlige synteser, valgte jeg ikke at lave en 2. destillation for at få stofferne helt rene. Der kan derfor i spektrene forekomme signaler fra både de tilsvarende ethylestre og fra solventet. Jeg gør af samme grund heller ikke det store ud af at beskrive orthoestrene, men nøjes med at identificeret dem vha. 1 -MR. En enkelt undtagelse er dog triethyl orthopivalat, der fordi det ikke lykkedes at fremstille den, får en grundigere gennemgang samt mulige forslag til, hvad der gik galt. 20

21 opyright, Lars B. mith, Triethyl orthobutanoat Figur 17: 1 -MR spektrum af triethyl orthobutanoat (1) Tripletten ved 0,891 ppm, er signalet fra methyl gruppen i butan-kæden. (2) Tripletten ved 1,117 ppm, er signalet fra methyl grupperne i triethyl. (3) Multipletten ved ~1,35 ppm, er signalet fra methylen gruppen i butan-kæden. (4) Tripletten ved 1,682 ppm, er signalet fra methylen gruppen i butan-kæden. (5) Kvartetten ved ~3,48 ppm, er signalet fra methyl gruppen i triethyl. Triethyl orthoisobutanoat Figur 18: 1 -MR spektrum af triethyl orthoisobutanoat 21

22 Institut for Biologi og Kemi, Roskilde Universitetscenter. (1) Dubletten ved ~0,96 ppm, er signalet fra de to methyl grupper i isobutankæden (2) Tripletten ved 1,179 ppm, er signalet fra methyl grupperne i triethyl. (3) Multipletten ved 1,243 ppm, er signalet fra methin gruppen i isobutan-kæden. (4) Kvartetten ved ~3,58 ppm, er signalet fra methyl gruppen i triethyl. Triethyl orthovaleroat Figur 19: 1 -MR spektrum af triethyl orthovaleroat (1) Tripletten ved 0,895 ppm, er signalet fra methyl gruppen i pentan-kæden. (2) Tripletten ved 1,120 ppm, er signalet fra methyl grupperne i triethyl. (3) Multipletten ved 1,321 ppm, er signalet fra den venstre af methylen grupperne i pentan-kæden. (4) Multipletten ved 1,708 ppm, er signalet fra den midterste af methylen grupperne i pentan-kæden. (5) Tripletten ved 2,269 ppm, er signalet fra den højre af methylen grupperne i pentan-kæden. (6) Kvartetten ved ~3,48 ppm, er signalet fra methyl gruppen i triethyl. 22

23 opyright, Lars B. mith, Triethyl orthoisovaleroat Figur 20: 1 -MR spektrum af triethyl orthoisovaleroat (1) Dubletten ved ~0,94 ppm, er signalet fra de to methyl grupper i isopentankæden. (2) Tripletten ved 1,121 ppm, er signalet fra methyl grupperne i triethyl. (3) Dubletten ved ~1,62 ppm, er signalet fra methylen gruppen i isopentankæden. (4) Multipletten ved 1,807 ppm, er signalet fra methin gruppen i isopentankæden. (5) Kvartetten ved ~3,49 ppm, er signalet fra methyl gruppen i triethyl. 23

24 Institut for Biologi og Kemi, Roskilde Universitetscenter. Triethyl orthopivalat; vad gik der galt? Jeg havde på forhånd undersøgt litteraturen, men ikke fundet eksempler på at triethyl orthopivalat før var syntetiseret. Jeg forsøgte i første omgang at benytte den samme forskrift som for de andre orthoester synteser og første trin af syntesen forløb da også som forventet med >80% udbytte af mellemproduktet; hydrochloridet af ethyl iminopivalat (Figur 21) Figur 21: 1 -MR spektrum af hydrochloridet af ethyl iminopivalat. Trin 2, alkoholysen, blev også I første omgang forsøgt fremstillet ifølge synteseforskriften, men der blev ikke dannet triethyl orthopivalat som forventet, men derimod primært en blanding af udgangsstof (hydrochloridet af ethyl iminopivalat), pivalinsyre og ethanol. Dette kunne tyde på at reaktionsblandingen havde været udsat for vand hvilket ville give følgende reaktionsmekanisme: l 2 l 3 R Et 2, R Et 2, 4, l R Et - R Et R Et - Et, R Figur 22: Forslag til reaktionsmekanisme for iminoesterens reaktion med vand. 24

25 opyright, Lars B. mith, Jeg prøvede derfor I andet forsøg at være ekstra påpasselig med hensyn til fjernelse af vand; pstillingen var lufttæt bortset fra et tørrerør påmonteret svaleren og et par skefulde a 2 4 blev tilsat reaktionsblandingen for at spise den sidste rest af vand. Desuden blev iminoesteren taget direkte fra exikatoren og der blev brugt ether der var tørret flere uger over a. Denne alkoholyse lykkedes heller ikke, og igen var resultatet en blanding af udgangsstof, pivalinsyre og ethanol. Jeg kunne altså konkludere at det ikke var på grund af vandet der ikke blev dannet triethyl orthopivalat. Det kunne så eventuelt være de steriske forhold der gjorde at reaktionen ikke forløb. Jeg prøvede derfor i det tredje forsøg at bruge tetrahydrofuran som solvent i stedet for ether, for at opnå en højere reflux temperatur (65 ) og derved måske komme over den energibarriere der krævedes for at få reaktionen til at forløbe. Desuden blev reaktionsblandingen her heller ikke vasket med natrium carbonat opløsningerne, da der stadig var chance for at vandet kunne hydrolysere orthoesteren til den tilsvarende ethyl pivalat. Produktet var i dette tilfælde krystallinsk og blev derfor i stedet omkrystalliseret i l 4, men det viste sig igen hovedsagligt at være en blanding af meget udgangsstof og en smule pivalinsyre, ethanol og ethyl pivalat. Figur 23: 1 -MR spektrum af hydrochloridet af iminopivalat, pivalin syre, ethyl pivalat og ethanol. Umiddelbart virker spektret, Figur 23, en smule rodet, men hvis man spreder der lidt ud finder man, at det er en blanding af signaler fra hydrochloridet af ethyl iminopivalat, ethyl pivalat, pivalin syre og ethanol. 25

26 Institut for Biologi og Kemi, Roskilde Universitetscenter Figur 24: 1 -MR spektrum af hydrochloridet af ethyl iminopivalat, pivalin syre, ethyl pivalat og ethanol (1,10 1,50 ppm). mrådet 1,10 1,50 afslører signaler fra tre forskellige tærtiære butyl grupper; 1. 1,175 ppm, singlet, Bu t fra ethyl pivalat. 2. 1,209 ppm, singlet, Bu t fra pivalin syre. 3. 1,371 ppm, singlet, Bu t fra hydrochloridet af ethyl iminopivalat. Derudover er der yderligere signalerne fra de tre methyl grupper 4. 1,217 ppm, triplet, 3 fra ethanol. 5. 1,228 ppm, triplet, 3 fra ethyl pivalat. 6. 1,471 ppm, triplet, 3 fra hydrochloridet af ethyl iminopivalat. vis vi så hopper videre til det næste område, 2,30 5,00 ppm, ses på Figur 25 tydeligt signalet fra enol-protonen i ethanol, samt signalerne fra ethyl grupperne 7. 2,546 ppm, bred singlet, - fra ethanol. 8. ~3,71 ppm, kvartet, 2 fra ethanol. 9. ~4,11 ppm, kvartet, 2 fra ethyl pivalat. 10. ~4,67 ppm, kvartet, 2 fra hydrochloridet af ethyl iminopivalat. 26

27 opyright, Lars B. mith, De sidste signaler der mangler at gøres rede for er signalerne fra imino gruppen i hydrochloridet af ethyl iminopivalat og den sure proton i pivalin syre. Disse signaler ses i Figur 26 sammen med solvent signalet fra Dl 3 ved ~7,3 ppm ,374 ppm, bred singlet, - fra pivalin syre ~11,48 ppm, bred dublet, 2 fra hydrochloridet af ethyl iminopivalat Figur 25: 1 -MR spektrum af hydrochloridet af ethyl iminopivalat, pivalin syre, ethyl pivalat og ethanol (2,30 5,00 ppm). Grundet tidsmæssige aspekter valgte jeg her at stoppe laboratoriearbejdet til fordel for rapportskrivning, selvom min stædighed stadig ønskede at finde en anden måde at syntetisere triethyl orthopivalat. 1 Egentligt burde signalet ligge ved ~11,50 ppm, med grundet interaktion med den smule vand der kan være i prøven falder signalet ved ca. det halve. 27

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

k Annette Nyvad Kolding Gymnasium

k Annette Nyvad Kolding Gymnasium 1 NMR spektroskopi k Annette Nyvad Kolding Gymnasium 1 kerner har et eget-spin og opfører sig som små stangmagneter Radiobølger Bo Bo Retningen af 1 kerners magnetisk moment uden påvirkning fra ydre magnetfelt

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen)

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) STUDENTEREKSAMEN MAJ 2004 2004-10-1 MATEMATISK LINJE KEMI ØJT NIVEAU Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00 (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) pgavesættet består af 3 opgaver og

Læs mere

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN KemiF1 laboratorieøvelser 2008 ØvelseF1-2 PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN Indledning I en binær blanding vil blandingens masse være summen af komponenternes masse; men blandingens volumen vil ikke være summen

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Spørgsmål 1 Carbonhydrider Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Carbonhydrider Der ønskes en gennemgang af udvalgte carbonhydriders opbygning og kemiske egenskaber. Du skal inddrage øvelsen:

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2014- dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Flex-kemi C Kemi C Mohammed

Læs mere

Molekyler & Mere Godt Kemi

Molekyler & Mere Godt Kemi Molekyler & Mere Godt Kemi Elektronparbindinger Molekylgeometri Elektronegativitet Ethanol Buchminster Fulleren Carbondioid Asbest influenza vaccine Diamant Indhold. 1. Molekyler og Kovalente Bindinger....

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi B Anja Skaar Jacobsen

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg HFe Kemi C Maria Ji Sigby-Clausen

Læs mere

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning.

Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning. Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Atomers opbygning. Atomets struktur. Det periodiske system. Betydning af hovedgrupperne. Ædelgassernes elektronstruktur i den yderste skal. Dannelse af ioner og

Læs mere

-9-8 -7-6 -5-4 -3-2 -1 1 2 3 4 5 6 7 8 9. f(x)=2x-1 Serie 1

-9-8 -7-6 -5-4 -3-2 -1 1 2 3 4 5 6 7 8 9. f(x)=2x-1 Serie 1 En funktion beskriver en sammenhæng mellem elementer fra to mængder - en definitionsmængde = Dm(f) består af -værdier og en værdimængde = Vm(f) består af -værdier. Til hvert element i Dm(f) knttes netop

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det.

Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Samarbejde mellem gymnasier og Aarhus Universitet Bioteknologiske eksperimenter Tag dine gener om halsen. Isoler dit eget DNA, og lav et halssmykke ud af det. Denne øvelse er baseret på øvelseskittet:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Marie

Læs mere

Noter til kemi A-niveau

Noter til kemi A-niveau Noter til kemi A-niveau Grundlæggende kemi til opgaveregning 2.0 Af Martin Sparre INDHOLD 2 Indhold 1 Kemiske ligevægte 3 1.1 En simpel kemisk ligevægt.................... 3 1.2 Forskydning af ligevægte.....................

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse HF Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Susanne Brunsgaard Hansen

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning.

Bilag 1: ph. ph er dimensionsløs. Den har en praktisk betydning men ingen fundamental betydning. Bilag 1: Introduktion har afgørende betydning for det kommende afværgeprojekt ved Høfde 4. Det skyldes, at basisk hydrolyse, som er det første trin i den planlagte treatment train, foregår hurtigere, jo

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie

Læs mere

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys)

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys) Innovationsprojekt Gruppen Emma, Frida, Isabella, Martin & Sabine Ideen Vores ide går ud på at nytænke lyskurven. Lyskurven blev opfundet for over 150 år siden og har ikke skiftet design siden, selvom

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 13/14 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi A valgfag Hasse Bonde Rasmussen 3gKE Denne

Læs mere

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer

Læs mere

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT) Oversigt Sp. 1 og 2 Ioner og Ionforbindelser Sp. 3, 4 og 5 Molekylforbindelser Sp. 6 Kemisk mængdeberegning Sp. 7 Koncentration i en opløsning Sp. 8 og 9 Organisk kemi Sp. 10 og 11 Syrer og baser Sp. 12

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Eksamen maj/juni 2015 Institution Kolding VUC Uddannelse Hfe Fag og niveau Kemi C, prøveform a) Lærer(e) Anneke

Læs mere

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller Matematiske vækstmodeller I matematik undersøger man ofte variables afhængighed af hinanden. Her ser man, at samme type af sammenhænge tit forekommer inden for en lang række forskellige områder. I kapitel

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen?

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Fældningsreaktion (som erstatning for titrering af saltvand) Opløs 5 g CuSO 4 i 50 ml vand Opløses saltet? Følger det teorien? Hvilke ioner er der i ionsuppen? Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer

Læs mere

Måling af ph i syrer og baser

Måling af ph i syrer og baser Kemiøvelse 1 1.1 Måling af ph i syrer og baser Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 1 ved bioanalytikeruddannelsen. Øvelsen skal betragtes som en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Kemi C Ole Plam 14kemc2 Oversigt

Læs mere

Eksperimenter: Forsøg med natron (journal) Propan-1-ol og propan-2-ol s kogepunkter (journal)

Eksperimenter: Forsøg med natron (journal) Propan-1-ol og propan-2-ol s kogepunkter (journal) Undervisningsbeskrivelse for 2g (Pia Lassen) Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12/13 Institution Thisted Gymnasium og FH Uddannelse stx Fag og niveau Kemi B

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Syrer, baser og salte Navn: Indholdsfortegnelse: Ion begrebet... 2 Ætsning af Mg bånd med forskellige opløsninger... 5 Elektrolyse af forskellige opløsninger... 7 Påvisning af ioner i forskellige opløsninger

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

SYNTESE AF LÆGEMIDLER PARACETAMOL OG

SYNTESE AF LÆGEMIDLER PARACETAMOL OG 20-12-2011 SRP SYNTESE AF LÆGEMIDLER PARACETAMOL OG PHENACETIN. Frederiksborg Gymnasium Josephine Dalum Clausen Abstract The primary subject in this assignment is paracetamol and phenacetin, also known

Læs mere

1st April 2014 Task A. Alt om olivenolie. - Svarark -

1st April 2014 Task A. Alt om olivenolie. - Svarark - 1st April 2014 Task A Alt om olivenolie - Svarark - Country and Team No. Denmark Team: Name Signature Name Signature Name Signature OPGAVE A1: Undersøgelse af fordampning Biologi - Svarark (TOTAL MARKS

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-5 Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter En rumrakets hovedmotor forsynes ofte med en blanding af hydrogen og oxygen. ESA s store Ariane 5 raket forbrænder således ca. 270 liter oxygen og 40

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. 1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Bemærk: Denne undervisningsbeskrivelse er 2g indholdet. For 2t er det derfor titel 8-14. For

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Kemi C Ruth Bluhm 2s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Grundstoffernes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk/

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C LINEÆR SAMMENHÆNG INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Formelsamling... side 2 2 Grundlæggende færdigheder... side 3 2a Finde konstanterne a og b i en formel... side 3 2b Indsætte x-værdi og

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:...

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:... Lærer: BOS Nicklas Dyrvig og Theis Hansen Roskilde Tekniske Gymnasium 22-10-2007 Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:...

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

SRO. Newtons afkølingslov og differentialligninger. Josephine Dalum Clausen 2.Y Marts 2011 SRO

SRO. Newtons afkølingslov og differentialligninger. Josephine Dalum Clausen 2.Y Marts 2011 SRO SRO Newtons afkølingslov og differentialligninger Josephine Dalum Clausen 2.Y Marts 2011 SRO 0 Abstract In this assignment I want to illuminate mathematic models and its use in the daily movement. By math

Læs mere

ORGANISK SYNTESE Nukleofil og elektrofil aromatisk substitution. Jesper Hostrup - 49789

ORGANISK SYNTESE Nukleofil og elektrofil aromatisk substitution. Jesper Hostrup - 49789 ORGANISK SYNTESE Nukleofil og elektrofil aromatisk substitution Jesper Hostrup - 49789 1. februar 2011 Indhold 1 Forord 3 1.1 Indledning....................................... 4 1.2 Opgavestruktur....................................

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleåret 14/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturfaggruppen

Læs mere

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning Graftegning på regneark. Ved hjælp af Excel regneark kan man nemt tegne grafer. Man åbner for regnearket ligger under Microsoft Office. Så indtaster man tallene fra tabellen i regnearkets celler i en vandret

Læs mere

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.

Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Syrer og baser Niveau: 7. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer og baser ligger i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, og det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Forløbet

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Væskers bevægelse i kapillarrør

Væskers bevægelse i kapillarrør Væskers bevægelse i kapillarrør Morten Christensen & Adam Cohen Simonsen Januar 2011 Indledning Denne øvelsesvejledning beskriver 1 øvelse, der er en del af det tilbud der gives til Gymnasie-, HF- og HTXklasser

Læs mere

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni Spørgsmål: 1. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. Det periodiske system ionforbindelser,

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Kvadratrodsberegning ved hjælp af de fire regningsarter

Kvadratrodsberegning ved hjælp af de fire regningsarter Kvadratrodsberegning ved hjælp af de fire regningsarter Tidligt i historien opstod et behov for at beregne kvadratrødder med stor nøjagtighed. Kvadratrødder optræder i forbindelse med retvinklede trekanter,

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Hvad skal der til for at dokumentere overensstemmelse med migrationsgrænserne?

Hvad skal der til for at dokumentere overensstemmelse med migrationsgrænserne? Hvad skal der til for at dokumentere overensstemmelse med migrationsgrænserne? Jens Højslev Petersen Plastindustriens Temamøde om migration 28. Oktober 2010 jhpe@food.dtu.dk www.food.dtu.dk Om indholdet

Læs mere

Numeriske metoder. Af: Alexander Bergendorff, Frederik Lundby Trebbien Rasmussen og Jonas Degn. Side 1 af 15

Numeriske metoder. Af: Alexander Bergendorff, Frederik Lundby Trebbien Rasmussen og Jonas Degn. Side 1 af 15 Numeriske metoder Af: Alexander Bergendorff, Frederik Lundby Trebbien Rasmussen og Jonas Degn Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse Matematik forklaring... 3 Lineær regression... 3 Numerisk differentiation...

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Når planter skal lave fotosyntese absorberer de lys fra solen. Sollys består af lys med forskellige bølgelængder. Når en plante bruger sollys til fotosyntese absorberer

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) December 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Kapitel 3 Lineære sammenhænge

Kapitel 3 Lineære sammenhænge Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Lineære sammenhænge Det sker tit, at man har flere variable, der beskriver en situation, og at der en sammenhæng mellem de variable. Enhver formel er faktisk

Læs mere

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB

TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMAOVERSIGT OG FORSLAG TIL OPBYGNING AF UNDERVISNINGSFORLØB TEMA / FAG / LEKTIONER ER DIN SUNDHED DIT EGET VALG? Kultur & Samfund s.4 Opgaver s.17 Samfundsfag Sundheds- og seksualundervisning 2 lektioner

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2012 (denne beskrivelse dækker efterår 2011 og forår 2012) Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere