Tilbage til arbejde/uddannelse efter en traumatisk rygmarvsskade

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tilbage til arbejde/uddannelse efter en traumatisk rygmarvsskade"

Transkript

1 Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen Master i Rehabilitering , Syddansk Universitet Tilbage til arbejde/uddannelse efter en traumatisk rygmarvsskade En follow-up undersøgelse af 160 personer, der pådrog sig en rygmarvsskade i perioden Vejleder: Lektor Bernard Jeune, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU Medvejleder: Konsulent Mette Kjøller, Statens Institut for Folkesundhed, SDU anslag/82 sider Afleveret d

2 Indhold Forord og tak... 4 Resumé... 5 Abstract... 7 Anvendte forkortelser... 9 Anvendte definitioner... 9 Ordforklaringer Indledning Introduktion Baggrund Epidemiologi Konsekvenser af en rygmarvsskade Klassifikation af rygmarvsskader Den initiale rygmarvsskadebehandling og rehabilitering i Danmark Tilknytning til arbejdsmarkedet Beskæftigelse i Danmark Indsatsen for personer med handicap i forhold til beskæftigelse Muligheder for bevilling af hjælp Formål med undersøgelsen Materiale og metode Litteratursøgning Sygdomsdatabaser for rygmarvsskader Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Flowchart Spørgeskemaer Måling af helbredsrelateret livskvalitet Tiltag for at minimere bortfald Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, MR09 Side 2 af 82

3 2.8 Etiske overvejelser Statistiske metoder Resultater Resultater i forhold til formål Resultater i forhold til formål Resultater i forhold formål Diskussion Resumé af resultat Diskussion af metode Diskussion af resultater i forhold til formål Diskussion af resultater i forhold til formål Diskussion af resultater i forhold til formål Afsluttende overvejelser Konklusion Perspektivering Referenceliste Bilag 1 - Spørgeskema Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, MR09 Side 3 af 82

4 Forord og tak Denne undersøgelse er udarbejdet i forbindelse med det afsluttende masterprojekt på masteruddannelsen i Rehabilitering. Vi vil gerne takke ledelserne på vores arbejdspladser, henholdsvis Paraplegifunktionen i Viborg og PTU s RehabiliteringsCenter for, at vi har fået denne mulighed. Tak til vores kolleger der løb hurtigere, og derved gjorde det muligt for os. Til hjælp og støtte undervejs i projektet har vi haft to gode vejledere, som vi skylder stor tak: Mette Kjøller, Konsulent, Statens Institut for Folkesundhed, som med sin store erfaring, har vejledt os under udarbejdelsen af spørgeskemaet. Bernard Jeune, Lektor, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU, som har vejledt os undervejs i hele processen på en måde, så vi hele tiden har følt os trygge og i gode hænder. Vi vil også gerne takke PTU for økonomisk støtte ved udsendelsen af spørgeskemaer, og for at stille sekretærhjælp til rådighed. Centersekretær Hanne Thune har været en uvurderlig hjælp omkring udsendelsen af de mange spørgeskemaer og senere ved indtastning af data. Tak til Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk og Paraplegifunktionen i Viborg for at have stillet hjælp til rådighed ved indsamling af data, og særlig tak til Klinikchef Inger Lauge Johannesen for hendes store interesse og faglige sparring undervejs. Tak til Specialkonsulent Leif Scherrebeck fra Specialfunktionen Job & Handicap for sparring omkring arbejdsmarkedsforhold for handicappede. Tak til Bente Andersen, Lektor ved Professionshøjskolen Metropol, for inspirerende kommentarer og korrekturlæsning. Tak til alle de tidligere og nuværende patienter, der har bidraget med pilotafprøvning, gode ideer undervejs og for at besvare spørgeskemaerne. Tak til vores familier og venner for at I var der, og særlig tak til Mads, Ellens søn, for sparring og hjælp, når statistikken blev for svær. Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, MR09 Side 4 af 82

5 Resumé Forfattere: Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, stud. Master i Rehabilitering, SDU. Titel: Tilbage til arbejde / uddannelse efter en traumatisk rygmarvsskade. Et follow-up studie af 160 personer, der pådrog sig en rygmarvsskade i perioden Emne: Hvert år er der omkring 60 mennesker, der får en rygmarvsskade som følge af en ulykke i Danmark. Det drejer sig ofte om yngre mennesker i den arbejdsdygtige alder. Formålet med denne undersøgelse var at finde ud af, i hvor høj grad mennesker med en rygmarvsskade kommer i arbejde eller uddannelse i Danmark, og hvor lang tid der går. Metode: Undersøgelsen blev gennemført som et historisk follow-up studie med brug af retrospektive data fra sygdomsdatabaser og postomdelte spørgeskemaer. Datamateriale: Personer, der blev inkluderet, var registreret med en traumatisk rygmarvsskade med primærindlæggelse på Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk eller Paraplegifunktionen i Viborg i perioden mellem Alder mellem 18 og 64 år. Resultater: Der var i alt 252 inkluderede, heraf blev 33 ekskluderet (døde, udrejste mm). Der var en besvarelsesprocent på 73. Respondenterne var i gennemsnit 41,8 år, lidt ældre end gruppen af non-respondenter, men ellers var der ingen forskel på de to grupper. Mand/kvinde ratio var 5,4:1. Der var ligelig fordeling mellem skader, der medførte paraplegi og tetraplegi. Hyppigste årsager til ulykken var transport og fald. Der var 70 % af respondenterne, der var i arbejde på ulykkestidspunktet. På undersøgelsestidspunktet var 32 % i arbejde og 8 % under uddannelse. Af dem, der var i arbejde på ulykkestidspunktet, var 42 % i arbejde og 5 % under uddannelse på undersøgelsestidspunktet, og der gik i gennemsnit godt et år, før de påbegyndte arbejde/uddannelse. Der var flest, der kom i arbejde/uddannelse i aldersgrupperne under 50 år, i gruppen af dem med det højeste uddannelsesniveau og af dem med de mindst alvorlige skader. Af dem, der kom i arbejde, vendte 69 % tilbage til tidligere arbejdsplads, og de kom gennemsnitlig næsten dobbelt så hurtigt i arbejde som dem, der begyndte på ny arbejdsplads. Der var en spredning på 3-38 mdr. på hvor lang tid, der gik fra ulykken til påbegyndelse af arbejde/uddannelse, men der var ingen signifikant forskel mht. køn, alder, uddannelsesniveau eller alvorligheds- Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, MR09 Side 5 af 82

6 grad. Der var en klar sammenhæng mellem helbredsrelateret livskvalitet og at være i arbejde/uddannelse. Konklusion Undersøgelsen viser, at der med en opfølgningsperiode på op til 5 år er en beskæftigelsesandel blandt rygmarvsskadede i Danmark, der ligger i underkanten af, hvad den gør i andre vestlige lande. Det understreger vigtigheden af, at spørgsmålet om fremtidig arbejdstilknytning eller uddannelse får en central plads i rehabiliteringen allerede fra starten. Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, MR09 Side 6 af 82

7 Abstract Authors: Dorte Dahl Hoffmann and Ellen Madsen, Master of Rehabilitation, SDU Title: Return to work/education after Traumatic Spinal Cord Injury - A follow-up study of 160 persons, injured in the period Subject: Every year approximately 60 persons in Denmark sustain a spinal cord injury, caused by an accident. Often it is younger persons in the working age. The purpose of this study was to find out, to which degree persons with a spinal cord lesion return to work or education in Denmark, and how long time it takes. Method: The study was carried out as a historic follow-up study, using retrospective data from disease databases and postal questionnaires. Data material: Persons, who were included, were registered as traumatically spinal cord injured with a primary submission to Klinik for Rygmarvsskader in Hornbæk or Paraplegifunktionen in Viborg, (spinal rehabilitation centres) in the period between and Between 18 and 64 of age. Results: A total of 252 persons were included, 33 of these were excluded (dead, emigrated etc.) Response rate was 73 %. Average age of the respondents was 41,8 years, a little older than the group of the non-respondents. Beside that there were no differences between the two groups. Male/female ratio was 5,4:1. There was equality between injuries, leading to paraplegia and to tetraplegia. Most common causes of injuries were transportation and falls. At the time of the accident 70 % of the respondents were working. At the time of our study 32 % were working and 8 % were in training or education. Of those, who were working at the time of the accident, 43 % were working at the time of our study and 5 % were in training or education. In average it took a little more than a year, before initiating work/education. Most of the persons, who returned to work/education, were in the age groups under 50 years, had higher level of education and less severe injuries. Of those, who returned to work, 75 % returned to their pre-injury employer, and this was associated with a much shorter interval to initiation of employment. It took from 3 to 38 months between injury and initiating work/education, but there were no significant difference regarding gender, age, level of Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, MR09 Side 7 af 82

8 education or severity of injury. Findings showed correlation between quality of life and being employed. Conclusion: The findings show that with a follow-up period of 5 years, the employment share among spinal cord injured persons is a little lower than in other western countries. The findings underscore the importance of implementing issues as future employment or education, early in the rehabilitation process. At a study among persons, who had a spinal cord injury within the last 5 years, the results show that employment rate is a little lower than in other western countries. Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, MR09 Side 8 af 82

9 Anvendte forkortelser AIS: (ASIA Impairment Scale) scoring af rygmarvsskade efter alvorlighedsgrad ASIA: American Spinal Injury Association BPA: Borgerstyret Personlig Assistance, gives efter Servicelovens 95, 96 EQ5D: generisk måleredskab til måling af selvvurderet helbredsrelateret livskvalitet ICF: International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand PTU: Landsforeningen af Polio- Trafik- og Ulykkesskadede SFI: Det nationale Forskningscenter for Velfærd, tidligere Socialforskningsinstituttet SIF: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet SUSY: Dansk sundheds- og sygelighedsundersøgelse, gennemført af SIF Anvendte definitioner Arbejde: en eller anden form for lønnet beskæftigelse Uddannelse: en uddannelse hvor man er berettiget til at modtage revalideringsydelse eller statens uddannelsesstøtte Ordforklaringer C5: Femte cervical hvirvel, dvs. femte halshvirvel Caudal: Vendende nedad, dvs. bort fra hovedet Cervical: Hørende til halsen Ekstremitet: Latinsk betegnelse for det yderste stykke, bruges i forbindelse med overekstremitet = arm og underekstremitet = ben Funktionsevnenedsættelse: Overordnet term for en persons funktionsevnenedsættelse på kropsniveau, aktivitetsbegrænsning og deltagelsesbegrænsning Motorisk: Bevæge- Paraplegi: Lammelse af begge ben Sacral: Vedrørende os sacrum (som er korsbenet, rygsøjle-delen af bækkenet) Sensorisk: (Føle-) sanse-, Tetraplegi: Lammelse af arme og ben Thoracal: Hørende til brystdelen Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, MR09 Side 9 af 82

10 1. Indledning 1.1 Introduktion Dette masterprojekt har sin baggrund i forfatternes arbejde med genoptræning og rehabilitering af personer, der har pådraget sig en rygmarvsskade. Dorte Hoffmann er fysioterapeut på Paraplegifunktionen i Viborg, som er vestdansk center for rygmarvsskadebehandling. Her varetages genoptræningen og rehabiliteringen af de rygmarvsskadede i primærindlæggelsen, umiddelbart efter den intensive medicinske og/eller kirurgiske behandling. Ellen Madsen er fysioterapeut på PTU, Landsforeningen af Polio- Trafik- og Ulykkesskadede i Rødovre. PTU er en forening for personer med varigt bevægelseshandicap, og de rygmarvsskadede har mulighed for at komme her til fortsat rehabilitering og vedligeholdelsestræning, efter at den primære indlæggelse er afsluttet. Det er vores indtryk, at de rygmarvsskadede i løbet af rehabiliteringen blandt mange andre ting er optagede af, hvordan deres fremtidige arbejdsmæssige situation og forsørgelsesgrundlag ser ud. For en del af dem er det et meget stort ønske at komme tilbage til deres job eller uddannelse, mens andre har meget svært ved at forestille sig, hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Politisk og økonomisk er der meget stor bevågenhed omkring beskæftigelsessituationen i Danmark i øjeblikket, og jævnligt hører vi om initiativer og indgreb, der skal sikre flere i arbejde i det danske samfund. Ofte hører vi rygmarvsskadede fortælle, at de støder på utallige forhindringer i deres forsøg på at komme ud på arbejdsmarkedet. Vi er derfor interesserede i at belyse, hvordan det går for de rygmarvsskadede i forhold til arbejde og uddannelse. Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, MR09 Side 10 af 82

11 1.2 Baggrund Epidemiologi Det anslås, at der i Danmark lever ca mennesker med en rygmarvsskade (1). Hvert år kommer ca. 130 nye til, og omkring halvdelen af dem er sygdomsbetingede. De sygdomsbetingede rygmarvsskadede har ofte været igennem en længere proces med tiltagende funktionsnedsættelser og evt. medicinsk udredning. Den anden halvdel rammes pludseligt og uforudsigeligt af et traume, som ændrer deres liv radikalt. I det følgende vil vi koncentrere os om den traumatisk skadede gruppe. I en statusartikel fra 2001 fremgår det, at incidencen af traumatisk betingede rygmarvsskader i Danmark er 10-15/mill/år (1). Hovedparten af de skadede er mænd (4:1) og oftest i aldersgruppen år. Der er en ligelig fordeling mellem skader, der medfører en paraplegi (hel eller delvis lammelse i underkrop og ben) og en tetraplegi (hel eller delvis lammelse i arme, krop og ben). Omkring halvdelen af skaderne skyldes trafikulykker og en fjerdedel er faldulykker (1). Af en udredningsrapport fra Vestdanmark i 2010 fremgår det, at antallet af nytilkomne traumatiske rygmarvsskader pr. år er uændret siden starten af 1990 erne (2). I rapporten bekræftes de før omtalte årsager til traumatiske skader, idet der i perioden er 48 %, som skyldes trafikulykker, mens ca. 29 % skyldes fald Konsekvenser af en rygmarvsskade En rygmarvsskade har store konsekvenser for den, der rammes og for dennes familie. Den skadedes liv er slået itu, og ofte må han omdefinere sig selv og den rolle, han har i sin omgang med andre mennesker. Rygmarvsskadede rapporterer lavere selvværd, højere grad af hjælpeløshed og håbløshed, og højere grad af depressioner, end matchende kontrolgrupper (3-5). Sanne Angel, som er dansk sygeplejerske, har i sin Ph.d-afhandling fra 2008 beskæftiget sig med rygmarvsskadede og deres kamp for et liv, der er værd at leve (3). Hun beskriver, at når et menneskes liv afbrydes af en alvorlig skade, så er der hos den skadede et stort ønske om at få det tabte tilbage. Målet bliver at generhverve det, man har mistet, således at tilværelsen kan blive som før. Ligeledes beskriver hun, at meningen med livet hænger i en tynd tråd efter ulykken, fordi hændelsen afbryder sammenhængen mellem fortiden, nutiden og forestillingen Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, MR09 Side 11 af 82

12 om fremtiden. Hun refererer til Frankl s teori, der siger, at mening skabes ved at genetablere forholdet mellem fortid, nutid og fremtid, men idet tilværelsen aldrig kan blive den samme og nuet er ubærligt, kan det være næsten umuligt at forestille sig en mulig og ønskelig fremtid (3 s.10). Omfanget og alvorligheden af den psykologiske påvirkning efter en rygmarvsskade varierer fra person til person, ligesom de fysiske konsekvenser, som altid er omfattende og i langt de fleste tilfælde har stor betydning for hverdagen og mulighederne for deltagelse i sociale sammenhænge. I en statusartikel fra 2001 beskriver Fin Biering-Sørensen følgende fysiske konsekvenser og komplikationer (1): Lammelser med muskelatrofi, spasticitet, kontrakturer Følesansudfald med risiko for tryksår Vejrtrækningsbesvær ved læsioner i øvre thoracale- og cervicale rygmarv Vandladningsproblemer med risiko for urinvejsinfektioner og nyrepåvirkning Tarmtømningsproblemer med risiko for obstipation Seksualfunktionspåvirkning og for mænd tillige fertilitetsnedsættelse Endokrine og metaboliske ændringer bl.a. som følge af den fysiske inaktivitet Knogleafkalkning med øget frakturtendens Blodkar- og blodtrykspåvirkning hypotension og svær hypertension ved læsioner over 6. thoracalhvirvel (autonom hyperrefleksi), desuden øget risiko for dyb venetrombose Temperaturreguleringen er kompromitteret og hyperhidrose (reflekssved) er hyppig Klassifikation af rygmarvsskader Rygmarvsskadens placering og omfang har betydning for, hvor omfattende de efterfølgende lammelser bliver, og jo højere skaden er placeret i rygmarven, jo større omfang vil lammelserne have, og des mere alvorlige er konsekvenserne af skaden. Rygmarvens overordnede funktion er at skabe forbindelse mellem hjerne og krop. Gennem rygmarven løber de motoriske impulser fra hjernen ud til kroppen, mens de sensoriske informationer løber fra krop til hjerne. Som illustreret nedenfor vil en komplet skade i halsdelen (cervicaldelen) medføre udbredte motoriske og sensoriske lammelser i alle fire ekstremiteter Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, MR09 Side 12 af 82

13 (tetraplegi), mens en komplet skade i brystdelen (thoracal-delen) eller lænden (lumbal-delen) medfører lammelser i underkrop og ben (paraplegi)(6). Figur 1: Omfanget af rygmarvsskaders påvirkning af krop og ekstremiteter. Jo højere skaden er placeret i rygmarven, jo mere omfattende er de motoriske og sensoriske udfald (=lammelser) (6). Rygmarvsskaden benævnes med et neurologisk niveau, dvs. et udtryk for skadens placering. Det neurologiske niveau angiver det mest caudale niveau, hvor der er normal motorisk og sensorisk funktion i både højre og venstre side. Det kan f.eks. være C5, hvilket er udtryk for, at C5- segmentet er intakt, mens der er udfald fra C6 og caudalt. En del rygmarvsskader er ikke komplette, dvs. en del af rygmarven på det skadede sted er intakt, og dermed bevares nogen funktion under læsionsstedet. Skadens omfang klassificeres efter et internationalt vedtaget scoringssystem, ASIA Impairment Scale (AIS), som er udarbejdet af American Spinal Injury Association (7). Rygmarvsskader inddeles i 5 alvorlighedsgrader, AIS A-E, her kort forklaret: AIS A = Komplet skade. Ingen motorisk eller sensorisk funktion bevaret i nederste sacrale segment og dermed ingen konstaterbar forbindelse gennem det skadede område (udtryk for den sværeste grad af alvorlighed). AIS B = Der er bevaret sensorisk, men ingen motorisk funktion under læsionsniveauet. AIS C = Der er bevaret nogen motorisk funktion under læsionsstedet, men muskelstyrken er ikke tilstrækkelig til at kunne overvinde tyngden. Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, MR09 Side 13 af 82

14 AIS D = Der er bevaret nogen motorisk funktion under læsionsstedet, og mindst halvdelen af nærmere udvalgte nøglemuskler kan som minimum overvinde tyngden. AIS E = Normal motorisk og sensorisk funktion. AIS A beskriver således en komplet skade på et givent neurologisk niveau, mens AIS B, C og D er inkomplette skader med stigende grad af funktion. Ved AIS B og C er der bevaret nogen motorisk eller sensorisk funktion under læsionsstedet, men der er ikke tilstrækkelig kraft i muskulaturen til, at den skadede kan stå eller gå. Med en AIS D score kan der være en realistisk mulighed for at opnå en brugbar gangfunktion. AIS E er normal funktion. Det neurologiske niveau og AIS scoringen tilsammen angiver rygmarvsskadens alvorlighed. De alvorligste og mest omfattende skader ses altså hos rygmarvsskadede, der er cervicalt skadede (tetraplegikere) med en AIS A, hvilket betyder, at de har omfattende lammelser i overekstremiteterne, fuldstændige lammelser i krop og underekstremiteter samt lammelser af blære og tarm Den initiale rygmarvsskadebehandling og rehabilitering i Danmark Behandling og rehabilitering af rygmarvsskadede i Danmark foregår jf. Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning på to centre med status som højt specialiserede funktioner (8): Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk. En afdeling under Rigshospitalet, som modtager patienter fra Østdanmark samt Færøerne og Grønland. Paraplegifunktionen ved Regionshospitalet Viborg, som modtager patienter fra Fyn og Jylland. Begge steder foregår rehabiliteringen som en tværfaglig indsats og ud fra de grundtanker, som er beskrevet i Hvidbog om rehabilitering, der udkom i 2004 (9). Iflg. Hvidbogen er formålet med rehabiliteringen for den enkelte borger bl.a. at bevare eller fremme livskvalitet samt at opnå ligestilling i forhold til øvrige borgere med hensyn til personlig frihed i hverdagslivet og deltagelse i samfundslivet (9, s.22). Af Hvidbogens definition af rehabiliteringsbegrebet fremgår desuden, at formålet med rehabiliteringen er at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. (9, s.16) hvilket her skal forstås på den måde, at borgeren får kontrol over sit liv i det omfang, han selv ønsker, Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, MR09 Side 14 af 82

15 og som er praktisk muligt i forhold til borgerens ressourcer. Det meningsfulde liv er det liv, som er vigtigt og meningsfuldt efter borgerens egen vurdering. World Health Organization (WHO) skelner mellem begreberne funktionsevnenedsættelse og handicap (10,11). Der er tale om et handicap, hvis personen har en funktionsbegrænsning, som medfører, at der er ting, personen ikke kan gøre. En funktionsevnenedsættelse giver ikke i sig selv anledning til et handicap; først i mødet med omgivelserne vil omstændighederne være afgørende for, om der er et handicap eller ej. Handicapbegrebet er dermed relationelt. På baggrund af denne forståelse udviklede WHO i 2001 en bio-psyko-social begrebsmodel, International Classification of Functioning, Disability, and Health (ICF). Efter samarbejde med Sundhedsstyrelsen udkom en dansk udgave i 2003 (11). Det overordnede sigte med klassifikationen er at tilbyde et fælles standardiseret sprog og en begrebsramme til beskrivelse af helbred og dermed forbundne tilstande på tværs af fag og sektorer. Den definerer visse aspekter af helbred og visse tilstande af betydning for velbefindende, som f.eks. uddannelse og arbejde, der netop fremgår som vigtige livsområder (11). Klassifikation af menneskelig funktionsevne og funktionsevnenedsættelse er opdelt i komponenter, der har indflydelse på hinanden: Figur 2: Dynamisk model, der viser samspillet mellem komponenterne i ICF (12). Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, MR09 Side 15 af 82

16 Det fælles sprog og den fælles begrebsramme kan være et vigtigt værktøj i rehabiliteringen af mennesker med funktionsevnenedsættelse, idet der oftest vil være behov for et samarbejde, der går på tværs af fag og sektorer Tilknytning til arbejdsmarkedet I de fleste samfund er der en generel forventning om, at mennesker arbejder for deres forsørgelse, og dét at arbejde spiller en vigtig rolle i de fleste voksne menneskers liv (5,13). Janna Sylvestersen, ergoterapeut og master i Køn og Kultur, har i bogen Rehabilitering, Teori og Praksis, refereret bl.a. til filosoffen Axel Honneth og hans teori om anerkendelse (14). I flg. Honneth opnår man en væsentlig form for anseelse gennem de forskellige forpligtende fællesskaber, man indgår i, herunder også arbejdsmæssige sammenhænge. Arbejdspladsen er et eksempel på et socialt fællesskab, hvor man deler bestemte værdier og arbejder mod et fælles mål. Dette medfører i flg. Honneth, at man kan føle sig værdsat som menneske. Sylvestersen beskriver videre, hvordan tilknytning til arbejdsmarkedet ses som et normaliserende element i livet med et handicap, mens dét at stå udenfor arbejdsmarkedet kan opleves destruktivt, når den reelle mulighed for deltagelse er begrænset. Den enkelte kan derved opleve at føle sig mislykket, både som arbejdskraft og som menneske. Der fokuseres ofte på det lægediagnosticerede helbreds betydning for tilknytning til arbejdsmarkedet. Men andre faktorer spiller også ind, f.eks. har man i flere undersøgelser fundet, at en persons egen vurdering af helbred og funktionsevne spiller en meget stor rolle for den fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet (15). At komme tilbage til arbejdsmarkedet efter en ulykke er et fremtrædende mål for den rygmarvsskadede, og flere ser dette outcome som en indikator for rehabiliteringens succes (4, 16). Helt tilbage i 1988 undersøgte Drewes et al. en gruppe af danske rygmarvsskadede, som var indlagt i perioden i Vestdanmark (17). Han inkluderede 58 personer mellem 18 og 65 år. Det fremgår ikke af artiklen, om skaderne var traumatisk eller ikke-traumatisk betinget, så vi formoder, at begge grupper var inkluderet. Gennemsnitsalderen var 20 år, og mand/kvinde-ratioen var 2,6:1. Beskæftigelsesraten inden skaden var 79 %, mens den faldt til Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, MR09 Side 16 af 82

17 28 % efter skaden. Drewes et al. fandt ingen sammenhæng mellem skadens alvorlighed og beskæftigelsesrate, mens der var korrelation mellem uddannelsesniveau og beskæftigelsesrate. Denne undersøgelse er den eneste, der indtil nu er publiceret vedr. danske rygmarvsskadedes beskæftigelsessituation, og artiklens eksterne validitet er begrænset, idet kun et meget lille antal personer indgik i undersøgelsen. Men eftersom den er det eneste undersøgelse på området, som vi har adgang til, så har vi valgt at inddrage resultaterne i vores diskussion. I 2004 gennemførte Hess et al. et stort retrospektivt cross-sektionelt studie i USA (4). En gruppe på personer med traumatiske rygmarvsskader med en gennemsnitsalder på 30,5 år på skadestidspunktet blev fulgt. Der var 79,8 % mænd, og på skadestidspunktet var 85,7 % i en form for beskæftigelse. Kun 29 % af de skadede kom i arbejde efter skaden, heraf arbejdede 76 % fuldtid. Deltids- eller fuldtidsbeskæftigede rapporterede signifikant højere grad af tilfredshed med livet, og de oplevede en signifikant bedre social integration, sammenlignet med ikke-beskæftigede. Samtidig var der lavere incidens af depressioner blandt de beskæftigede (4). I et prospektivt studie af Krause et al. publiceret i 2010, blev en stor population af traumatisk rygmarvsskadede i USA fulgt over en periode på 10 år (16). Her blev 1134 personer med rygmarvsskade inkluderet, minimum ét år efter ulykken og minimum alder 18 år ved studiets start. Gennemsnitsalderen på skadestidspunktet var 30,8 år, og 75 % var mænd. Af de inkluderede havde 90,7 % været i arbejde på et tidspunkt forud for skaden. Den nøjagtige definition af arbejde fremgår ikke af studiet. Næsten 52 % af de inkluderede angav at have været tilknyttet arbejdsmarkedet på et tidspunkt efter skaden. Der gik i gennemsnit 3,9 år, før de rygmarvsskadede genoptog arbejdet, og 77 % af dem, der opnåede tilknytning til arbejdsmarkedet, gjorde det indenfor en periode på 5 år efter deres skade, mens 93 % nåede det indenfor en 10-års periode. Krause et al. viste i undersøgelsen en tendens til, at uddannelse før skaden er af mindre betydning for beskæftigelse efter skaden, sammenholdt med den uddannelse, man opnår efter skaden, der giver bedre outcome, måske fordi den indikerer højere grad af motivation for beskæftigelse (16). En norsk undersøgelse af Lidal et al. fra 2009 inkluderede 165 personer, som havde pådraget sig en traumatisk rygmarvsskade i perioden 1961 til 1982, og som dermed havde haft skaden i Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, MR09 Side 17 af 82

18 mere end 20 år (13). Andelen af mænd udgjorde 82 %, og 53 % af skaderne skyldtes transport, 19 % skyldtes fald, mens 16 % var forårsaget af sport. På skadestidspunktet var gennemsnitsalderen 23 år, og 58 % var i arbejde, 22 % var i uddannelse, 13 % var under 16 år og 4 % var ledige. Undersøgelsen viste, at 65 % af de inkluderede havde haft en tilknytning til arbejdsmarkedet på et eller andet tidspunkt efter skaden, og 35 % havde stadig en tilknytning på undersøgelsestidspunktet. Af de 35 %, der stadig var i arbejde, angav 53 % at de arbejdede fuldtid, mens 43 % arbejdede deltid. Lidal et al. fandt videre, at i forhold til at komme i beskæftigelse er det en fordel, hvis man er ung ved skadens opståen, hvis man er mand frem for kvinde, paraplegiker frem for tetraplegiker, og hvis skaden er klassificeret som Frankel D- E frem for A-C (Frankel scoringen er en tidlig udgave af den tidligere omtalte og nu anvendte ASIA scoring). Der er blevet peget på mange barrierer for rygmarvsskadedes tilknytning til arbejdsmarkedet. Lidal et al. har i et systematisk review fra 2007 fundet, at de mest almindeligt rapporterede barrierer er problemer med transport, helbred og fysiske begrænsninger, mangel på arbejdserfaring og uddannelse, fysiske og arkitektoniske forhindringer, diskrimination fra arbejdsgivere, samt at man mister visse goder (i artiklen benævnt benefits), hvis man arbejder (18) Beskæftigelse i Danmark Beskæftigelsessituationen følges tæt i Danmark og tallene for beskæftigelsen offentliggøres løbende på (19). Tal fra 1.kvartal 2008 viser, at der på det tidspunkt, der ligger midt i vores undersøgelsesperiode, var en beskæftigelsesrate på 75 % i Danmark, beregnet som andelen af beskæftigede blandt befolkningen mellem 15 og 66 år. Det kan være problematisk at få et klart overblik over situationen, fordi begrebet beskæftigelse kan defineres på mange forskellige måder. Endnu mere kompliceret bliver det, når man forsøger at afdække ansættelsesraten for handicappede, idet det kan være svært at måle, om en person har et handicap. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, som tidligere hed Socialforskningsinstituttet, (SFI) har gennemført undersøgelser, der belyser udviklingen i beskæftigelsessituationen for personer med handicap i Danmark mellem 2002 og 2010 (20). I SFI s undersøgelser Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, MR09 Side 18 af 82

19 medregnes under uddannelse ikke som beskæftigelse. I de spørgeskemaundersøgelser, som sammen med registeroplysninger danner baggrund for resultaterne, har man spurgt et udsnit af befolkningen mellem 16 og 64 år, om de har et handicap eller længerevarende helbredsproblem. Hvis de har svaret ja til dette, er de kategoriseret som personer med handicap. I 2010 vurderede 15,9 % af de adspurgte, at de havde et handicap eller længerevarende helbredsproblem, hvilket omregnet svarer til ca personer i Danmark. I flg. SFI er beskæftigelsesandelen for personer med handicap faldet fra 53,7 % i 2005 til 51,2 % i 2008, mens andelen af beskæftigede uden handicap steg fra 80,7 % til 81,9 % i samme periode. Fra 2008 til 2010 faldt beskæftigelsesandelen signifikant for begge grupper. Andelen af beskæftigede uden handicap faldt fra 81,9 % til 77,3 %, mens andelen af beskæftigede med handicap faldt fra 51,2 % til 46,6 %, hvilket ifølge SFI kan være et resultat af den økonomiske afmatning og den generelle udvikling i befolkningens ledighed. Beskæftigelsen for personer med større handicap er ifølge SFI ikke faldet så meget som i de andre grupper i perioden 2008 til 2010, så beskæftigede med større handicap rammes tilsyneladende ikke så hårdt af konjunkturudviklingen. Rygmarvsskadede må i de fleste tilfælde anses som hørende til i gruppen af personer med større handicap. Mellem 2008 og 2010 er andelen af personer med selvvurderet handicap, der er ansat på særlige vilkår, steget signifikant fra 17,9 % til 23,0 % (20) Indsatsen for personer med handicap i forhold til beskæftigelse I 2009 besluttede Folketinget at ratificere FN s konvention om rettigheder til personer med handicap (21, 22). Danmark tilsluttede sig dermed principperne om, at personer med handicap skal have samme rettigheder som andre borgere, så de har mulighed for fuldt ud at deltage i og være en del af samfundet. Samme år lancerede Regeringen en beskæftigelsesstrategi: Handicap og Job det kan lade sig gøre, som bestod af initiativer, der skal gøre det lettere at kombinere et liv med handicap med et liv med arbejde (23). Det overordnede mål er at fortsætte en udvikling mod et stadig mere rummeligt arbejdsmarked. Konkret betyder det bl.a., at man ønsker, at andelen af virksomheder, der har personer med handicap ansat, skal vokse med fem procent frem til Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, MR09 Side 19 af 82

20 udgangen af Desuden skal 15 % af de førtidspensionister, der tager imod et tilbud om at komme til afklaringssamtaler i jobcentrene, komme i beskæftigelse. På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside offentliggjorde beskæftigelsesminister Inger Støjberg sine holdning på området (24): Vi ved, at dét at have et arbejde har stor betydning for de fleste menneskers livskvalitet. Derfor mener jeg grundlæggende, at alle skal have en chance for et liv med arbejde. Blandt mennesker med et handicap er der stadig for mange, som ikke har en plads på arbejdsmarkedet. Regeringen fortsætter derfor ufortrødent bestræbelserne på at få skabt et mere rummeligt arbejdsmarked med plads til flere og med respekt for vores forskelligheder. Regeringen betragter personer med handicap som en værdifuld arbejdskraft på lige fod med alle andre. Nogle kan arbejde mange timer om ugen. Andre færre. Nogle har brug for hjælpemidler. Andre kan klare sig uden. Uanset, hvilken gruppe man tilhører, er det spild af menneskelige ressourcer, når personer med handicap ikke får muligheden for at arbejde. Mange oplever, at et arbejde er tæt forbundet med identiteten og giver et andet indhold i hverdagen.. Inger Støjberg, Beskæftigelsesminister / 14. april 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen, som er en del af Beskæftigelsesministeriet, har som hovedopgave at understøtte et fleksibelt, dynamisk og velfungerende arbejdsmarked. Det primære formål med beskæftigelsesindsatsen er at øge udbuddet af arbejdskraft i Danmark, bl.a. ved at mennesker skal fra offentlig forsørgelse til job, hvilket fremgår af arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside, 1. januar 2007 blev der ved jobcenter Vejle etableret en landsdækkende specialfunktion under Arbejdsmarkedsstyrelsen, Specialfunktionen Job og Handicap (www.bmhandicap.dk), der har til formål at arbejde på at fastholde og integrere flere personer med handicap på arbejdspladserne. Specialfunktionen beskæftiger sig med rådgivning af aktører i Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, MR09 Side 20 af 82

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE 15:20 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015 SFI

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

værd at vide om Rygmarvsskader

værd at vide om Rygmarvsskader værd at vide om Rygmarvsskader 2 værd at vide om rygmarvsskader Hvad er en rygmarvsskade? Rygmarvsskader er en samlet betegnelse for en række forskellige skader på rygmarven, som er den samling af nerver,

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE UDVIKLINGEN MELLEM 2002-2014 15:06 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:06 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE UDVIKLINGEN MELLEM 2002-2014 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter,

Indholdsfortegnelse. En tømrer bliver sygemeldt med rygproblemer. Hans arbejdsgiver tager kontakt til Jobcentrets fastholdelseskonsulenter, Arbejdsfastholdelse Arbejdsfastholdelse handler om at fastholde medarbejdere, der har svært ved at varetage og bevare deres job på grund af fysisk eller psykisk sygdom. Ved at arbejde aktivt med fastholdelse

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 07:20 Brian Larsen Max Mølgaard Miiller Jan Høgelund HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE REGIONALE FORSKELLE 07:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE REGIONALE FORSKELLE Brian

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Kommunale rettigheder Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Dagens program Præsentation Oversigt over generelle rettigheder Arbejdsevne og mulige foranstaltninger

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i

Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv. Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i Kompensationsloven for borgere med et handicap i erhverv Hvad er der af muligheder i loven?: Personlig assistance til handicappede i erhverv Personlig assistance til 3.5 handicappede under for.net Client

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til forsikringsselskaber

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til forsikringsselskaber TVÆRFAGLIG UDREDNING Et tilbud til forsikringsselskaber 2 TITEL Hvad kan PTU tilbyde danske forsikringsselskaber? Tværfaglig vurdering og rehabilitering Igennem livet er det vigtigt med et godt helbred,

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

1.7 Kontaktperson Du vil få tilknyttet en rådgiver i Myndighedsafdelingen i

1.7 Kontaktperson Du vil få tilknyttet en rådgiver i Myndighedsafdelingen i Kvalitetsstandard Beskyttet beskæftigelse (serviceloven 103) 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Beskyttet beskæftigelse 1.1 Lovgrundlag Lov om social service 103 1.2 Politiske målsætninger Det er Haderslev

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Aktiv med kronisk sygdom

Aktiv med kronisk sygdom Aktiv med kronisk sygdom Kære kursist Du har deltaget i workshoppen Aktiv med kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål om dig og din opfattelse af og tilfredshed

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Arbejdsrettet rehabilitering

Arbejdsrettet rehabilitering September 2014 Claus Vinther Nielsen Forskningschef, professor, MD, ph.d. Arbejdsrettet rehabilitering De første erfaringer med Reform af førtidspension og fleksjob tyder på, at der mangler forståelse

Læs mere

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1 Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold

Læs mere

Dansk Epilepsiforening

Dansk Epilepsiforening Dansk Epilepsiforening Fleksjob og epilepsi sådan ser virkeligheden ud Dansk Epilepsiforening, 17. april 2012 Ledige fleksjob-visiterede, som uheldigvis har epilepsi er topmotiverede og flittige med at

Læs mere

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred). 13. APRIL 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED ARTIKEL 25 På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet

Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet Norddjurs kommune 7. juni 2008 Aktuelle nøgletal på arbejdsmarkedsområdet 1. Sygedagpenge Jobcenter Norddjurs har udarbejdet en række aktuelle nøgletal, der belyser forholdene på sygedagpengeområdet i

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken

BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken BRUG FOR HJÆLP? Vi støtter dig i livet efter ulykken 02 BRUG FOR HJÆLP? Læs mere Rekvirer en brochure om ulykkesskader, whiplashskader, rygmarvsskader eller polio på tlf. 36 73 90 21. Hvem er PTU? PTU

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010. mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk

Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010. mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk Sjældne Diagnoser Frederiksholms Kanal 2, 3. 1220 København K tlf. 33140010 mail@sjaeldnediagnoser.dk www.sjaeldnediagnoser.dk Under protektion af H.K.H. Kronprinsesse Mary Den gode vejledning Sammenskrivning

Læs mere

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler.

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler. Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010 Kolofon Om Incentive Partners Kontakt Forfattere: Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- Incentive Partners Mette Bøgelund,

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud

Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud Sport & Fritid Foråret 2008 Side 1 af 10 Brugerundersøgelse vedr. tilfredsheden med aktivitetsstøtte og lokaletilskud Metode I november/december

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere