Tilbage til arbejde/uddannelse efter en traumatisk rygmarvsskade

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tilbage til arbejde/uddannelse efter en traumatisk rygmarvsskade"

Transkript

1 Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen Master i Rehabilitering , Syddansk Universitet Tilbage til arbejde/uddannelse efter en traumatisk rygmarvsskade En follow-up undersøgelse af 160 personer, der pådrog sig en rygmarvsskade i perioden Vejleder: Lektor Bernard Jeune, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU Medvejleder: Konsulent Mette Kjøller, Statens Institut for Folkesundhed, SDU anslag/82 sider Afleveret d

2 Indhold Forord og tak... 4 Resumé... 5 Abstract... 7 Anvendte forkortelser... 9 Anvendte definitioner... 9 Ordforklaringer Indledning Introduktion Baggrund Epidemiologi Konsekvenser af en rygmarvsskade Klassifikation af rygmarvsskader Den initiale rygmarvsskadebehandling og rehabilitering i Danmark Tilknytning til arbejdsmarkedet Beskæftigelse i Danmark Indsatsen for personer med handicap i forhold til beskæftigelse Muligheder for bevilling af hjælp Formål med undersøgelsen Materiale og metode Litteratursøgning Sygdomsdatabaser for rygmarvsskader Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Flowchart Spørgeskemaer Måling af helbredsrelateret livskvalitet Tiltag for at minimere bortfald Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, MR09 Side 2 af 82

3 2.8 Etiske overvejelser Statistiske metoder Resultater Resultater i forhold til formål Resultater i forhold til formål Resultater i forhold formål Diskussion Resumé af resultat Diskussion af metode Diskussion af resultater i forhold til formål Diskussion af resultater i forhold til formål Diskussion af resultater i forhold til formål Afsluttende overvejelser Konklusion Perspektivering Referenceliste Bilag 1 - Spørgeskema Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, MR09 Side 3 af 82

4 Forord og tak Denne undersøgelse er udarbejdet i forbindelse med det afsluttende masterprojekt på masteruddannelsen i Rehabilitering. Vi vil gerne takke ledelserne på vores arbejdspladser, henholdsvis Paraplegifunktionen i Viborg og PTU s RehabiliteringsCenter for, at vi har fået denne mulighed. Tak til vores kolleger der løb hurtigere, og derved gjorde det muligt for os. Til hjælp og støtte undervejs i projektet har vi haft to gode vejledere, som vi skylder stor tak: Mette Kjøller, Konsulent, Statens Institut for Folkesundhed, som med sin store erfaring, har vejledt os under udarbejdelsen af spørgeskemaet. Bernard Jeune, Lektor, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU, som har vejledt os undervejs i hele processen på en måde, så vi hele tiden har følt os trygge og i gode hænder. Vi vil også gerne takke PTU for økonomisk støtte ved udsendelsen af spørgeskemaer, og for at stille sekretærhjælp til rådighed. Centersekretær Hanne Thune har været en uvurderlig hjælp omkring udsendelsen af de mange spørgeskemaer og senere ved indtastning af data. Tak til Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk og Paraplegifunktionen i Viborg for at have stillet hjælp til rådighed ved indsamling af data, og særlig tak til Klinikchef Inger Lauge Johannesen for hendes store interesse og faglige sparring undervejs. Tak til Specialkonsulent Leif Scherrebeck fra Specialfunktionen Job & Handicap for sparring omkring arbejdsmarkedsforhold for handicappede. Tak til Bente Andersen, Lektor ved Professionshøjskolen Metropol, for inspirerende kommentarer og korrekturlæsning. Tak til alle de tidligere og nuværende patienter, der har bidraget med pilotafprøvning, gode ideer undervejs og for at besvare spørgeskemaerne. Tak til vores familier og venner for at I var der, og særlig tak til Mads, Ellens søn, for sparring og hjælp, når statistikken blev for svær. Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, MR09 Side 4 af 82

5 Resumé Forfattere: Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, stud. Master i Rehabilitering, SDU. Titel: Tilbage til arbejde / uddannelse efter en traumatisk rygmarvsskade. Et follow-up studie af 160 personer, der pådrog sig en rygmarvsskade i perioden Emne: Hvert år er der omkring 60 mennesker, der får en rygmarvsskade som følge af en ulykke i Danmark. Det drejer sig ofte om yngre mennesker i den arbejdsdygtige alder. Formålet med denne undersøgelse var at finde ud af, i hvor høj grad mennesker med en rygmarvsskade kommer i arbejde eller uddannelse i Danmark, og hvor lang tid der går. Metode: Undersøgelsen blev gennemført som et historisk follow-up studie med brug af retrospektive data fra sygdomsdatabaser og postomdelte spørgeskemaer. Datamateriale: Personer, der blev inkluderet, var registreret med en traumatisk rygmarvsskade med primærindlæggelse på Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk eller Paraplegifunktionen i Viborg i perioden mellem Alder mellem 18 og 64 år. Resultater: Der var i alt 252 inkluderede, heraf blev 33 ekskluderet (døde, udrejste mm). Der var en besvarelsesprocent på 73. Respondenterne var i gennemsnit 41,8 år, lidt ældre end gruppen af non-respondenter, men ellers var der ingen forskel på de to grupper. Mand/kvinde ratio var 5,4:1. Der var ligelig fordeling mellem skader, der medførte paraplegi og tetraplegi. Hyppigste årsager til ulykken var transport og fald. Der var 70 % af respondenterne, der var i arbejde på ulykkestidspunktet. På undersøgelsestidspunktet var 32 % i arbejde og 8 % under uddannelse. Af dem, der var i arbejde på ulykkestidspunktet, var 42 % i arbejde og 5 % under uddannelse på undersøgelsestidspunktet, og der gik i gennemsnit godt et år, før de påbegyndte arbejde/uddannelse. Der var flest, der kom i arbejde/uddannelse i aldersgrupperne under 50 år, i gruppen af dem med det højeste uddannelsesniveau og af dem med de mindst alvorlige skader. Af dem, der kom i arbejde, vendte 69 % tilbage til tidligere arbejdsplads, og de kom gennemsnitlig næsten dobbelt så hurtigt i arbejde som dem, der begyndte på ny arbejdsplads. Der var en spredning på 3-38 mdr. på hvor lang tid, der gik fra ulykken til påbegyndelse af arbejde/uddannelse, men der var ingen signifikant forskel mht. køn, alder, uddannelsesniveau eller alvorligheds- Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, MR09 Side 5 af 82

6 grad. Der var en klar sammenhæng mellem helbredsrelateret livskvalitet og at være i arbejde/uddannelse. Konklusion Undersøgelsen viser, at der med en opfølgningsperiode på op til 5 år er en beskæftigelsesandel blandt rygmarvsskadede i Danmark, der ligger i underkanten af, hvad den gør i andre vestlige lande. Det understreger vigtigheden af, at spørgsmålet om fremtidig arbejdstilknytning eller uddannelse får en central plads i rehabiliteringen allerede fra starten. Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, MR09 Side 6 af 82

7 Abstract Authors: Dorte Dahl Hoffmann and Ellen Madsen, Master of Rehabilitation, SDU Title: Return to work/education after Traumatic Spinal Cord Injury - A follow-up study of 160 persons, injured in the period Subject: Every year approximately 60 persons in Denmark sustain a spinal cord injury, caused by an accident. Often it is younger persons in the working age. The purpose of this study was to find out, to which degree persons with a spinal cord lesion return to work or education in Denmark, and how long time it takes. Method: The study was carried out as a historic follow-up study, using retrospective data from disease databases and postal questionnaires. Data material: Persons, who were included, were registered as traumatically spinal cord injured with a primary submission to Klinik for Rygmarvsskader in Hornbæk or Paraplegifunktionen in Viborg, (spinal rehabilitation centres) in the period between and Between 18 and 64 of age. Results: A total of 252 persons were included, 33 of these were excluded (dead, emigrated etc.) Response rate was 73 %. Average age of the respondents was 41,8 years, a little older than the group of the non-respondents. Beside that there were no differences between the two groups. Male/female ratio was 5,4:1. There was equality between injuries, leading to paraplegia and to tetraplegia. Most common causes of injuries were transportation and falls. At the time of the accident 70 % of the respondents were working. At the time of our study 32 % were working and 8 % were in training or education. Of those, who were working at the time of the accident, 43 % were working at the time of our study and 5 % were in training or education. In average it took a little more than a year, before initiating work/education. Most of the persons, who returned to work/education, were in the age groups under 50 years, had higher level of education and less severe injuries. Of those, who returned to work, 75 % returned to their pre-injury employer, and this was associated with a much shorter interval to initiation of employment. It took from 3 to 38 months between injury and initiating work/education, but there were no significant difference regarding gender, age, level of Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, MR09 Side 7 af 82

8 education or severity of injury. Findings showed correlation between quality of life and being employed. Conclusion: The findings show that with a follow-up period of 5 years, the employment share among spinal cord injured persons is a little lower than in other western countries. The findings underscore the importance of implementing issues as future employment or education, early in the rehabilitation process. At a study among persons, who had a spinal cord injury within the last 5 years, the results show that employment rate is a little lower than in other western countries. Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, MR09 Side 8 af 82

9 Anvendte forkortelser AIS: (ASIA Impairment Scale) scoring af rygmarvsskade efter alvorlighedsgrad ASIA: American Spinal Injury Association BPA: Borgerstyret Personlig Assistance, gives efter Servicelovens 95, 96 EQ5D: generisk måleredskab til måling af selvvurderet helbredsrelateret livskvalitet ICF: International Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand PTU: Landsforeningen af Polio- Trafik- og Ulykkesskadede SFI: Det nationale Forskningscenter for Velfærd, tidligere Socialforskningsinstituttet SIF: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet SUSY: Dansk sundheds- og sygelighedsundersøgelse, gennemført af SIF Anvendte definitioner Arbejde: en eller anden form for lønnet beskæftigelse Uddannelse: en uddannelse hvor man er berettiget til at modtage revalideringsydelse eller statens uddannelsesstøtte Ordforklaringer C5: Femte cervical hvirvel, dvs. femte halshvirvel Caudal: Vendende nedad, dvs. bort fra hovedet Cervical: Hørende til halsen Ekstremitet: Latinsk betegnelse for det yderste stykke, bruges i forbindelse med overekstremitet = arm og underekstremitet = ben Funktionsevnenedsættelse: Overordnet term for en persons funktionsevnenedsættelse på kropsniveau, aktivitetsbegrænsning og deltagelsesbegrænsning Motorisk: Bevæge- Paraplegi: Lammelse af begge ben Sacral: Vedrørende os sacrum (som er korsbenet, rygsøjle-delen af bækkenet) Sensorisk: (Føle-) sanse-, Tetraplegi: Lammelse af arme og ben Thoracal: Hørende til brystdelen Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, MR09 Side 9 af 82

10 1. Indledning 1.1 Introduktion Dette masterprojekt har sin baggrund i forfatternes arbejde med genoptræning og rehabilitering af personer, der har pådraget sig en rygmarvsskade. Dorte Hoffmann er fysioterapeut på Paraplegifunktionen i Viborg, som er vestdansk center for rygmarvsskadebehandling. Her varetages genoptræningen og rehabiliteringen af de rygmarvsskadede i primærindlæggelsen, umiddelbart efter den intensive medicinske og/eller kirurgiske behandling. Ellen Madsen er fysioterapeut på PTU, Landsforeningen af Polio- Trafik- og Ulykkesskadede i Rødovre. PTU er en forening for personer med varigt bevægelseshandicap, og de rygmarvsskadede har mulighed for at komme her til fortsat rehabilitering og vedligeholdelsestræning, efter at den primære indlæggelse er afsluttet. Det er vores indtryk, at de rygmarvsskadede i løbet af rehabiliteringen blandt mange andre ting er optagede af, hvordan deres fremtidige arbejdsmæssige situation og forsørgelsesgrundlag ser ud. For en del af dem er det et meget stort ønske at komme tilbage til deres job eller uddannelse, mens andre har meget svært ved at forestille sig, hvordan det skulle kunne lade sig gøre. Politisk og økonomisk er der meget stor bevågenhed omkring beskæftigelsessituationen i Danmark i øjeblikket, og jævnligt hører vi om initiativer og indgreb, der skal sikre flere i arbejde i det danske samfund. Ofte hører vi rygmarvsskadede fortælle, at de støder på utallige forhindringer i deres forsøg på at komme ud på arbejdsmarkedet. Vi er derfor interesserede i at belyse, hvordan det går for de rygmarvsskadede i forhold til arbejde og uddannelse. Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, MR09 Side 10 af 82

11 1.2 Baggrund Epidemiologi Det anslås, at der i Danmark lever ca mennesker med en rygmarvsskade (1). Hvert år kommer ca. 130 nye til, og omkring halvdelen af dem er sygdomsbetingede. De sygdomsbetingede rygmarvsskadede har ofte været igennem en længere proces med tiltagende funktionsnedsættelser og evt. medicinsk udredning. Den anden halvdel rammes pludseligt og uforudsigeligt af et traume, som ændrer deres liv radikalt. I det følgende vil vi koncentrere os om den traumatisk skadede gruppe. I en statusartikel fra 2001 fremgår det, at incidencen af traumatisk betingede rygmarvsskader i Danmark er 10-15/mill/år (1). Hovedparten af de skadede er mænd (4:1) og oftest i aldersgruppen år. Der er en ligelig fordeling mellem skader, der medfører en paraplegi (hel eller delvis lammelse i underkrop og ben) og en tetraplegi (hel eller delvis lammelse i arme, krop og ben). Omkring halvdelen af skaderne skyldes trafikulykker og en fjerdedel er faldulykker (1). Af en udredningsrapport fra Vestdanmark i 2010 fremgår det, at antallet af nytilkomne traumatiske rygmarvsskader pr. år er uændret siden starten af 1990 erne (2). I rapporten bekræftes de før omtalte årsager til traumatiske skader, idet der i perioden er 48 %, som skyldes trafikulykker, mens ca. 29 % skyldes fald Konsekvenser af en rygmarvsskade En rygmarvsskade har store konsekvenser for den, der rammes og for dennes familie. Den skadedes liv er slået itu, og ofte må han omdefinere sig selv og den rolle, han har i sin omgang med andre mennesker. Rygmarvsskadede rapporterer lavere selvværd, højere grad af hjælpeløshed og håbløshed, og højere grad af depressioner, end matchende kontrolgrupper (3-5). Sanne Angel, som er dansk sygeplejerske, har i sin Ph.d-afhandling fra 2008 beskæftiget sig med rygmarvsskadede og deres kamp for et liv, der er værd at leve (3). Hun beskriver, at når et menneskes liv afbrydes af en alvorlig skade, så er der hos den skadede et stort ønske om at få det tabte tilbage. Målet bliver at generhverve det, man har mistet, således at tilværelsen kan blive som før. Ligeledes beskriver hun, at meningen med livet hænger i en tynd tråd efter ulykken, fordi hændelsen afbryder sammenhængen mellem fortiden, nutiden og forestillingen Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, MR09 Side 11 af 82

12 om fremtiden. Hun refererer til Frankl s teori, der siger, at mening skabes ved at genetablere forholdet mellem fortid, nutid og fremtid, men idet tilværelsen aldrig kan blive den samme og nuet er ubærligt, kan det være næsten umuligt at forestille sig en mulig og ønskelig fremtid (3 s.10). Omfanget og alvorligheden af den psykologiske påvirkning efter en rygmarvsskade varierer fra person til person, ligesom de fysiske konsekvenser, som altid er omfattende og i langt de fleste tilfælde har stor betydning for hverdagen og mulighederne for deltagelse i sociale sammenhænge. I en statusartikel fra 2001 beskriver Fin Biering-Sørensen følgende fysiske konsekvenser og komplikationer (1): Lammelser med muskelatrofi, spasticitet, kontrakturer Følesansudfald med risiko for tryksår Vejrtrækningsbesvær ved læsioner i øvre thoracale- og cervicale rygmarv Vandladningsproblemer med risiko for urinvejsinfektioner og nyrepåvirkning Tarmtømningsproblemer med risiko for obstipation Seksualfunktionspåvirkning og for mænd tillige fertilitetsnedsættelse Endokrine og metaboliske ændringer bl.a. som følge af den fysiske inaktivitet Knogleafkalkning med øget frakturtendens Blodkar- og blodtrykspåvirkning hypotension og svær hypertension ved læsioner over 6. thoracalhvirvel (autonom hyperrefleksi), desuden øget risiko for dyb venetrombose Temperaturreguleringen er kompromitteret og hyperhidrose (reflekssved) er hyppig Klassifikation af rygmarvsskader Rygmarvsskadens placering og omfang har betydning for, hvor omfattende de efterfølgende lammelser bliver, og jo højere skaden er placeret i rygmarven, jo større omfang vil lammelserne have, og des mere alvorlige er konsekvenserne af skaden. Rygmarvens overordnede funktion er at skabe forbindelse mellem hjerne og krop. Gennem rygmarven løber de motoriske impulser fra hjernen ud til kroppen, mens de sensoriske informationer løber fra krop til hjerne. Som illustreret nedenfor vil en komplet skade i halsdelen (cervicaldelen) medføre udbredte motoriske og sensoriske lammelser i alle fire ekstremiteter Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, MR09 Side 12 af 82

13 (tetraplegi), mens en komplet skade i brystdelen (thoracal-delen) eller lænden (lumbal-delen) medfører lammelser i underkrop og ben (paraplegi)(6). Figur 1: Omfanget af rygmarvsskaders påvirkning af krop og ekstremiteter. Jo højere skaden er placeret i rygmarven, jo mere omfattende er de motoriske og sensoriske udfald (=lammelser) (6). Rygmarvsskaden benævnes med et neurologisk niveau, dvs. et udtryk for skadens placering. Det neurologiske niveau angiver det mest caudale niveau, hvor der er normal motorisk og sensorisk funktion i både højre og venstre side. Det kan f.eks. være C5, hvilket er udtryk for, at C5- segmentet er intakt, mens der er udfald fra C6 og caudalt. En del rygmarvsskader er ikke komplette, dvs. en del af rygmarven på det skadede sted er intakt, og dermed bevares nogen funktion under læsionsstedet. Skadens omfang klassificeres efter et internationalt vedtaget scoringssystem, ASIA Impairment Scale (AIS), som er udarbejdet af American Spinal Injury Association (7). Rygmarvsskader inddeles i 5 alvorlighedsgrader, AIS A-E, her kort forklaret: AIS A = Komplet skade. Ingen motorisk eller sensorisk funktion bevaret i nederste sacrale segment og dermed ingen konstaterbar forbindelse gennem det skadede område (udtryk for den sværeste grad af alvorlighed). AIS B = Der er bevaret sensorisk, men ingen motorisk funktion under læsionsniveauet. AIS C = Der er bevaret nogen motorisk funktion under læsionsstedet, men muskelstyrken er ikke tilstrækkelig til at kunne overvinde tyngden. Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, MR09 Side 13 af 82

14 AIS D = Der er bevaret nogen motorisk funktion under læsionsstedet, og mindst halvdelen af nærmere udvalgte nøglemuskler kan som minimum overvinde tyngden. AIS E = Normal motorisk og sensorisk funktion. AIS A beskriver således en komplet skade på et givent neurologisk niveau, mens AIS B, C og D er inkomplette skader med stigende grad af funktion. Ved AIS B og C er der bevaret nogen motorisk eller sensorisk funktion under læsionsstedet, men der er ikke tilstrækkelig kraft i muskulaturen til, at den skadede kan stå eller gå. Med en AIS D score kan der være en realistisk mulighed for at opnå en brugbar gangfunktion. AIS E er normal funktion. Det neurologiske niveau og AIS scoringen tilsammen angiver rygmarvsskadens alvorlighed. De alvorligste og mest omfattende skader ses altså hos rygmarvsskadede, der er cervicalt skadede (tetraplegikere) med en AIS A, hvilket betyder, at de har omfattende lammelser i overekstremiteterne, fuldstændige lammelser i krop og underekstremiteter samt lammelser af blære og tarm Den initiale rygmarvsskadebehandling og rehabilitering i Danmark Behandling og rehabilitering af rygmarvsskadede i Danmark foregår jf. Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning på to centre med status som højt specialiserede funktioner (8): Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk. En afdeling under Rigshospitalet, som modtager patienter fra Østdanmark samt Færøerne og Grønland. Paraplegifunktionen ved Regionshospitalet Viborg, som modtager patienter fra Fyn og Jylland. Begge steder foregår rehabiliteringen som en tværfaglig indsats og ud fra de grundtanker, som er beskrevet i Hvidbog om rehabilitering, der udkom i 2004 (9). Iflg. Hvidbogen er formålet med rehabiliteringen for den enkelte borger bl.a. at bevare eller fremme livskvalitet samt at opnå ligestilling i forhold til øvrige borgere med hensyn til personlig frihed i hverdagslivet og deltagelse i samfundslivet (9, s.22). Af Hvidbogens definition af rehabiliteringsbegrebet fremgår desuden, at formålet med rehabiliteringen er at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. (9, s.16) hvilket her skal forstås på den måde, at borgeren får kontrol over sit liv i det omfang, han selv ønsker, Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, MR09 Side 14 af 82

15 og som er praktisk muligt i forhold til borgerens ressourcer. Det meningsfulde liv er det liv, som er vigtigt og meningsfuldt efter borgerens egen vurdering. World Health Organization (WHO) skelner mellem begreberne funktionsevnenedsættelse og handicap (10,11). Der er tale om et handicap, hvis personen har en funktionsbegrænsning, som medfører, at der er ting, personen ikke kan gøre. En funktionsevnenedsættelse giver ikke i sig selv anledning til et handicap; først i mødet med omgivelserne vil omstændighederne være afgørende for, om der er et handicap eller ej. Handicapbegrebet er dermed relationelt. På baggrund af denne forståelse udviklede WHO i 2001 en bio-psyko-social begrebsmodel, International Classification of Functioning, Disability, and Health (ICF). Efter samarbejde med Sundhedsstyrelsen udkom en dansk udgave i 2003 (11). Det overordnede sigte med klassifikationen er at tilbyde et fælles standardiseret sprog og en begrebsramme til beskrivelse af helbred og dermed forbundne tilstande på tværs af fag og sektorer. Den definerer visse aspekter af helbred og visse tilstande af betydning for velbefindende, som f.eks. uddannelse og arbejde, der netop fremgår som vigtige livsområder (11). Klassifikation af menneskelig funktionsevne og funktionsevnenedsættelse er opdelt i komponenter, der har indflydelse på hinanden: Figur 2: Dynamisk model, der viser samspillet mellem komponenterne i ICF (12). Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, MR09 Side 15 af 82

16 Det fælles sprog og den fælles begrebsramme kan være et vigtigt værktøj i rehabiliteringen af mennesker med funktionsevnenedsættelse, idet der oftest vil være behov for et samarbejde, der går på tværs af fag og sektorer Tilknytning til arbejdsmarkedet I de fleste samfund er der en generel forventning om, at mennesker arbejder for deres forsørgelse, og dét at arbejde spiller en vigtig rolle i de fleste voksne menneskers liv (5,13). Janna Sylvestersen, ergoterapeut og master i Køn og Kultur, har i bogen Rehabilitering, Teori og Praksis, refereret bl.a. til filosoffen Axel Honneth og hans teori om anerkendelse (14). I flg. Honneth opnår man en væsentlig form for anseelse gennem de forskellige forpligtende fællesskaber, man indgår i, herunder også arbejdsmæssige sammenhænge. Arbejdspladsen er et eksempel på et socialt fællesskab, hvor man deler bestemte værdier og arbejder mod et fælles mål. Dette medfører i flg. Honneth, at man kan føle sig værdsat som menneske. Sylvestersen beskriver videre, hvordan tilknytning til arbejdsmarkedet ses som et normaliserende element i livet med et handicap, mens dét at stå udenfor arbejdsmarkedet kan opleves destruktivt, når den reelle mulighed for deltagelse er begrænset. Den enkelte kan derved opleve at føle sig mislykket, både som arbejdskraft og som menneske. Der fokuseres ofte på det lægediagnosticerede helbreds betydning for tilknytning til arbejdsmarkedet. Men andre faktorer spiller også ind, f.eks. har man i flere undersøgelser fundet, at en persons egen vurdering af helbred og funktionsevne spiller en meget stor rolle for den fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet (15). At komme tilbage til arbejdsmarkedet efter en ulykke er et fremtrædende mål for den rygmarvsskadede, og flere ser dette outcome som en indikator for rehabiliteringens succes (4, 16). Helt tilbage i 1988 undersøgte Drewes et al. en gruppe af danske rygmarvsskadede, som var indlagt i perioden i Vestdanmark (17). Han inkluderede 58 personer mellem 18 og 65 år. Det fremgår ikke af artiklen, om skaderne var traumatisk eller ikke-traumatisk betinget, så vi formoder, at begge grupper var inkluderet. Gennemsnitsalderen var 20 år, og mand/kvinde-ratioen var 2,6:1. Beskæftigelsesraten inden skaden var 79 %, mens den faldt til Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, MR09 Side 16 af 82

17 28 % efter skaden. Drewes et al. fandt ingen sammenhæng mellem skadens alvorlighed og beskæftigelsesrate, mens der var korrelation mellem uddannelsesniveau og beskæftigelsesrate. Denne undersøgelse er den eneste, der indtil nu er publiceret vedr. danske rygmarvsskadedes beskæftigelsessituation, og artiklens eksterne validitet er begrænset, idet kun et meget lille antal personer indgik i undersøgelsen. Men eftersom den er det eneste undersøgelse på området, som vi har adgang til, så har vi valgt at inddrage resultaterne i vores diskussion. I 2004 gennemførte Hess et al. et stort retrospektivt cross-sektionelt studie i USA (4). En gruppe på personer med traumatiske rygmarvsskader med en gennemsnitsalder på 30,5 år på skadestidspunktet blev fulgt. Der var 79,8 % mænd, og på skadestidspunktet var 85,7 % i en form for beskæftigelse. Kun 29 % af de skadede kom i arbejde efter skaden, heraf arbejdede 76 % fuldtid. Deltids- eller fuldtidsbeskæftigede rapporterede signifikant højere grad af tilfredshed med livet, og de oplevede en signifikant bedre social integration, sammenlignet med ikke-beskæftigede. Samtidig var der lavere incidens af depressioner blandt de beskæftigede (4). I et prospektivt studie af Krause et al. publiceret i 2010, blev en stor population af traumatisk rygmarvsskadede i USA fulgt over en periode på 10 år (16). Her blev 1134 personer med rygmarvsskade inkluderet, minimum ét år efter ulykken og minimum alder 18 år ved studiets start. Gennemsnitsalderen på skadestidspunktet var 30,8 år, og 75 % var mænd. Af de inkluderede havde 90,7 % været i arbejde på et tidspunkt forud for skaden. Den nøjagtige definition af arbejde fremgår ikke af studiet. Næsten 52 % af de inkluderede angav at have været tilknyttet arbejdsmarkedet på et tidspunkt efter skaden. Der gik i gennemsnit 3,9 år, før de rygmarvsskadede genoptog arbejdet, og 77 % af dem, der opnåede tilknytning til arbejdsmarkedet, gjorde det indenfor en periode på 5 år efter deres skade, mens 93 % nåede det indenfor en 10-års periode. Krause et al. viste i undersøgelsen en tendens til, at uddannelse før skaden er af mindre betydning for beskæftigelse efter skaden, sammenholdt med den uddannelse, man opnår efter skaden, der giver bedre outcome, måske fordi den indikerer højere grad af motivation for beskæftigelse (16). En norsk undersøgelse af Lidal et al. fra 2009 inkluderede 165 personer, som havde pådraget sig en traumatisk rygmarvsskade i perioden 1961 til 1982, og som dermed havde haft skaden i Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, MR09 Side 17 af 82

18 mere end 20 år (13). Andelen af mænd udgjorde 82 %, og 53 % af skaderne skyldtes transport, 19 % skyldtes fald, mens 16 % var forårsaget af sport. På skadestidspunktet var gennemsnitsalderen 23 år, og 58 % var i arbejde, 22 % var i uddannelse, 13 % var under 16 år og 4 % var ledige. Undersøgelsen viste, at 65 % af de inkluderede havde haft en tilknytning til arbejdsmarkedet på et eller andet tidspunkt efter skaden, og 35 % havde stadig en tilknytning på undersøgelsestidspunktet. Af de 35 %, der stadig var i arbejde, angav 53 % at de arbejdede fuldtid, mens 43 % arbejdede deltid. Lidal et al. fandt videre, at i forhold til at komme i beskæftigelse er det en fordel, hvis man er ung ved skadens opståen, hvis man er mand frem for kvinde, paraplegiker frem for tetraplegiker, og hvis skaden er klassificeret som Frankel D- E frem for A-C (Frankel scoringen er en tidlig udgave af den tidligere omtalte og nu anvendte ASIA scoring). Der er blevet peget på mange barrierer for rygmarvsskadedes tilknytning til arbejdsmarkedet. Lidal et al. har i et systematisk review fra 2007 fundet, at de mest almindeligt rapporterede barrierer er problemer med transport, helbred og fysiske begrænsninger, mangel på arbejdserfaring og uddannelse, fysiske og arkitektoniske forhindringer, diskrimination fra arbejdsgivere, samt at man mister visse goder (i artiklen benævnt benefits), hvis man arbejder (18) Beskæftigelse i Danmark Beskæftigelsessituationen følges tæt i Danmark og tallene for beskæftigelsen offentliggøres løbende på (19). Tal fra 1.kvartal 2008 viser, at der på det tidspunkt, der ligger midt i vores undersøgelsesperiode, var en beskæftigelsesrate på 75 % i Danmark, beregnet som andelen af beskæftigede blandt befolkningen mellem 15 og 66 år. Det kan være problematisk at få et klart overblik over situationen, fordi begrebet beskæftigelse kan defineres på mange forskellige måder. Endnu mere kompliceret bliver det, når man forsøger at afdække ansættelsesraten for handicappede, idet det kan være svært at måle, om en person har et handicap. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, som tidligere hed Socialforskningsinstituttet, (SFI) har gennemført undersøgelser, der belyser udviklingen i beskæftigelsessituationen for personer med handicap i Danmark mellem 2002 og 2010 (20). I SFI s undersøgelser Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, MR09 Side 18 af 82

19 medregnes under uddannelse ikke som beskæftigelse. I de spørgeskemaundersøgelser, som sammen med registeroplysninger danner baggrund for resultaterne, har man spurgt et udsnit af befolkningen mellem 16 og 64 år, om de har et handicap eller længerevarende helbredsproblem. Hvis de har svaret ja til dette, er de kategoriseret som personer med handicap. I 2010 vurderede 15,9 % af de adspurgte, at de havde et handicap eller længerevarende helbredsproblem, hvilket omregnet svarer til ca personer i Danmark. I flg. SFI er beskæftigelsesandelen for personer med handicap faldet fra 53,7 % i 2005 til 51,2 % i 2008, mens andelen af beskæftigede uden handicap steg fra 80,7 % til 81,9 % i samme periode. Fra 2008 til 2010 faldt beskæftigelsesandelen signifikant for begge grupper. Andelen af beskæftigede uden handicap faldt fra 81,9 % til 77,3 %, mens andelen af beskæftigede med handicap faldt fra 51,2 % til 46,6 %, hvilket ifølge SFI kan være et resultat af den økonomiske afmatning og den generelle udvikling i befolkningens ledighed. Beskæftigelsen for personer med større handicap er ifølge SFI ikke faldet så meget som i de andre grupper i perioden 2008 til 2010, så beskæftigede med større handicap rammes tilsyneladende ikke så hårdt af konjunkturudviklingen. Rygmarvsskadede må i de fleste tilfælde anses som hørende til i gruppen af personer med større handicap. Mellem 2008 og 2010 er andelen af personer med selvvurderet handicap, der er ansat på særlige vilkår, steget signifikant fra 17,9 % til 23,0 % (20) Indsatsen for personer med handicap i forhold til beskæftigelse I 2009 besluttede Folketinget at ratificere FN s konvention om rettigheder til personer med handicap (21, 22). Danmark tilsluttede sig dermed principperne om, at personer med handicap skal have samme rettigheder som andre borgere, så de har mulighed for fuldt ud at deltage i og være en del af samfundet. Samme år lancerede Regeringen en beskæftigelsesstrategi: Handicap og Job det kan lade sig gøre, som bestod af initiativer, der skal gøre det lettere at kombinere et liv med handicap med et liv med arbejde (23). Det overordnede mål er at fortsætte en udvikling mod et stadig mere rummeligt arbejdsmarked. Konkret betyder det bl.a., at man ønsker, at andelen af virksomheder, der har personer med handicap ansat, skal vokse med fem procent frem til Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, MR09 Side 19 af 82

20 udgangen af Desuden skal 15 % af de førtidspensionister, der tager imod et tilbud om at komme til afklaringssamtaler i jobcentrene, komme i beskæftigelse. På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside offentliggjorde beskæftigelsesminister Inger Støjberg sine holdning på området (24): Vi ved, at dét at have et arbejde har stor betydning for de fleste menneskers livskvalitet. Derfor mener jeg grundlæggende, at alle skal have en chance for et liv med arbejde. Blandt mennesker med et handicap er der stadig for mange, som ikke har en plads på arbejdsmarkedet. Regeringen fortsætter derfor ufortrødent bestræbelserne på at få skabt et mere rummeligt arbejdsmarked med plads til flere og med respekt for vores forskelligheder. Regeringen betragter personer med handicap som en værdifuld arbejdskraft på lige fod med alle andre. Nogle kan arbejde mange timer om ugen. Andre færre. Nogle har brug for hjælpemidler. Andre kan klare sig uden. Uanset, hvilken gruppe man tilhører, er det spild af menneskelige ressourcer, når personer med handicap ikke får muligheden for at arbejde. Mange oplever, at et arbejde er tæt forbundet med identiteten og giver et andet indhold i hverdagen.. Inger Støjberg, Beskæftigelsesminister / 14. april 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen, som er en del af Beskæftigelsesministeriet, har som hovedopgave at understøtte et fleksibelt, dynamisk og velfungerende arbejdsmarked. Det primære formål med beskæftigelsesindsatsen er at øge udbuddet af arbejdskraft i Danmark, bl.a. ved at mennesker skal fra offentlig forsørgelse til job, hvilket fremgår af arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside, 1. januar 2007 blev der ved jobcenter Vejle etableret en landsdækkende specialfunktion under Arbejdsmarkedsstyrelsen, Specialfunktionen Job og Handicap (www.bmhandicap.dk), der har til formål at arbejde på at fastholde og integrere flere personer med handicap på arbejdspladserne. Specialfunktionen beskæftiger sig med rådgivning af aktører i Dorte Dahl Hoffmann og Ellen Madsen, MR09 Side 20 af 82

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient

Læs mere

Inklusion på arbejdsmarkedet

Inklusion på arbejdsmarkedet Inklusion på arbejdsmarkedet Beskæftigelsen blandt mennesker med handicap i Danmark halter langt efter den almindelige beskæftigelsesprocent. I Danmark er beskæftigelsesprocenten på omkring 44 % blandt

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Beskæftigelse af personer med handicap

Beskæftigelse af personer med handicap Beskæftigelse af personer med handicap Resultater fra SFI s forskning Jan Høgelund Seniorforsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Disposition: Resultater fra SFI s forskning Hvor mange har et

Læs mere

Borgere i beskyttet beskæftigelse

Borgere i beskyttet beskæftigelse Borgere i beskyttet beskæftigelse Velfærdspolitisk Analyse Mennesker med handicap og socialt udsatte har i Danmark adgang til en række indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet med indsatserne

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Session 4: Skal vi kvalitetssikre beskrivelse af funktionsevnen i overgangen mellem sygehus og kommune for patienter/borgere

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008 01:2009 ARBEJDSPAPIR Jan Høgelund Brian Larsen HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008 REGIONALE FORSKELLE FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008 REGIONALE FORSKELLE

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden

HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering Fredericia 7. september 2015 AGENDA Baggrund Investering Målgrupper Redskaber Proces Evaluering HOVEDFORMÅL 1. Hensynet

Læs mere

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse af målgruppen

Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse af målgruppen Arbejdsmarkedsudvalget L 149 - Bilag 1 Offentligt Arbejdsmarkedsstyrelsen 3. kontor Notat Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt for voksne med immundefekt Quality Hotel, Tåstrup d.27.august 2011 Inge Louv Socialrådgiver - handicapkonsulent www.ingelouv.dk En sags gang gennem systemet Kommunen yder råd og vejledning Borgeren ansøger

Læs mere

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Nyhedsbrev 2. årgang juni 2009

Nyhedsbrev 2. årgang juni 2009 2. årgang juni 2009 nr. 7 Indhold: Lovstof Årsberetning 2008 Konklusion fra Årsberetning 3 idéer God sommer 1 3 6 7 8 1. Kort nyt: Vidste du at: Førtidspensionsområdet er overført til Beskæftigelsesmisteriet.

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE 15:20 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015 SFI

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Projekt Jobkompetence Trods Handicap. Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune. Resultater kort fortalt

Projekt Jobkompetence Trods Handicap. Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune. Resultater kort fortalt Projekt Jobkompetence Trods Handicap Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune Resultater kort fortalt Hvorfor er emnet vigtigt? Århus Kommune vil gerne være en mangfoldig arbejdsplads.

Læs mere

Lokalafdelingen i Aarhus og Skanderborg Side 1 af 10

Lokalafdelingen i Aarhus og Skanderborg Side 1 af 10 Spørgeskemaundersøgelse Bestyrelsen for Scleroseforeningens afdeling i Aarhus og Skanderborg har i december 2014 og januar 2015 lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt lokalforeningens medlemmer om deres

Læs mere

Beskæftigelsesregion Nordjylland. Handicapkonference

Beskæftigelsesregion Nordjylland. Handicapkonference Beskæftigelsesregion Nordjylland Handicapkonference 1. Oktober 2009 Leif Scherrebeck Hanan A. Wallentin 1 El Kaouchi Årsberetning 2008 Den landsdækkende indsats for beskæftigelse af personer med handicap

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Dagens emne Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Præsentation Malene Stærmose 49 år Uddannet socialrådgiver og coach Arbejdet i kommuner og faglig organisation siden 1993 til min ansættelse i Hjerteforeningen

Læs mere

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft

De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere TVÆRFAGLIG UDREDNING Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere 2 TVÆRFAGLIG UDREDNING Hvad kan PTU tilbyde kommunernes sygemeldte borgere? Tværfaglig vurdering og rehabilitering Igennem livet er det

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet 07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Mennesker med bevægelseshandicap på arbejdsmarkedet

Mennesker med bevægelseshandicap på arbejdsmarkedet Mennesker med bevægelseshandicap på arbejdsmarkedet - Et virksomhedsperspektiv Survey udført af Epinion for: Forord Knap 0.000 mennesker med mobilitetshandicap går rundt med et ønske om at få et job, og

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg?

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Landsforeningen for førtidspensionister Læs bl.a om: Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere - Og hva så? SE DIN LOKALFORENING PÅ BAGSIDEN!! Du er

Læs mere

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Årsstatistik 2015 Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

Funktionsevnemetoden

Funktionsevnemetoden Funktionsevnemetoden God sagsbehandling vedr. handicapkompenserende ydelser for personer med funktionsnedsættelse. En metodisk arbejdsform baseret på ICF s referenceramme og klassifikation Lilly Jensen

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.

Læs mere

Handicappede og arbejdsmarkedet

Handicappede og arbejdsmarkedet Den 8. Nordiske Kongres for Synspædagoger: Handicappede og arbejdsmarkedet ved Finn Amby Email: finn.amby@gmail.com Mobil: (+45) 41 30 15 45 Oslo, 6. maj 2015 Kort præsentation Født 1959. Født svagsynet

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag Brugerundersøgelse Roskilde Kommune for genoptræningsområdet 2009 Rapport - inklusiv bilag Rapport Indhold 1 Konklusion...1 2 Undersøgelsens hovedresultater...2 3 Træning med genoptræningsplan...2 3.1

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse

En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse Indledning Den traditionelle sammenkobling mellem handicap og beskyttet beskæftigelse har betydet, at mange borgere med handicap aldrig har fået chancen

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Nyhedsbrev 2. årgang september 2009

Nyhedsbrev 2. årgang september 2009 Nyhedsbrev 2. årgang september 2009 Nyhedsbrev nr. 9 Indhold: SJH fortsætter 1 Neuropsykologiske forløb... 2 Beskæftigelsesministeren besøger SJH 3 Nyt om mentorordningen 4 Hvor findes om hjælpemidler

Læs mere

Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan

Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan Erfaringer og resultater fra projektet Tidlig opsporing og indsats i jobcentre 1 Disposition Kort om projektet Hvorfor er tidlig opsporing

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø

Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 30. maj 2008 J.nr.: 07-320- Best Practice Case: Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø 1. Emne Sygedagpengeindsatsen i Jobcenter Sorø. 2. Resultatbeskrivelse

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Lov om aktiv socialpolitik

Lov om aktiv socialpolitik Sagsbehandlingstid er den tid der går, fra du mundtligt eller skriftligt har bedt kommunen om at få hjælp, til der træffes en afgørelse, og du får besked om afgørelsen. Sagsbehandlingstiden svarer til

Læs mere

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår

Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Hver anden efterlønsmodtager har smerter i de sene arbejdsår Knap hver anden af dem, der gik tidligt på efterløn, havde smerter hver uge, før de trak sig tilbage. Det er pct. flere end blandt dem, der

Læs mere

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Et pilotprojekt i Fredericia Kommune Resumé Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

værd at vide om Rygmarvsskader

værd at vide om Rygmarvsskader værd at vide om Rygmarvsskader 2 værd at vide om rygmarvsskader Hvad er en rygmarvsskade? Rygmarvsskader er en samlet betegnelse for en række forskellige skader på rygmarven, som er den samling af nerver,

Læs mere

Aktivitetsopfølgning. Udvikling i Rebild Kommune

Aktivitetsopfølgning. Udvikling i Rebild Kommune Aktivitetsopfølgning Der er i den kvartalsvise aktivitetsopfølgning fokus på ressourceforløb. Nedenfor gives en kort status i forhold til historik og udvikling på området. Udvikling i Rebild Kommune Herunder

Læs mere

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Akutpakkeindsatsen. Oktober Socialpædagogernes Landsforbund

Akutpakkeindsatsen. Oktober Socialpædagogernes Landsforbund Akutpakkeindsatsen Oktober 2013 Socialpædagogernes Landsforbund 2 Indledning... 3 Undersøgelsens hovedresultater... 3 Kommentarer... 4 Jobmæssig situation... 5 Akutjob... 9 A-kassen og jobcenterets indsats...

Læs mere

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012 Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012 Fleksjob Reglerne for fleksjob Antallet af fleksjob og ventelisten til fleksjob i

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Udfordringerne ved en dynamisk tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen for dem der ikke selv kan finde vej. Oplæg for BR Hovedstaden & Sjælland

Udfordringerne ved en dynamisk tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen for dem der ikke selv kan finde vej. Oplæg for BR Hovedstaden & Sjælland Udfordringerne ved en dynamisk tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen for dem der ikke selv kan finde vej Oplæg for BR Hovedstaden & Sjælland December 2011 Afsæt Mere end 15 års erfaring med arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Sammenligning på revalideringsområdet

Sammenligning på revalideringsområdet Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og

Læs mere

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE UDVIKLINGEN MELLEM 2002-2014 15:06 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:06 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE UDVIKLINGEN MELLEM 2002-2014 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb

Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Tilknytning til arbejde og uddannelse efter fuldført STU-forløb Af Kim Madsen Copyright 2015 analyze! Nærværende analyse er udarbejdet for foreningsfællesskabet Ligeværd. Om analyze! analyze! er et privat

Læs mere