Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler. Byg bedre broer for eleverne
|
|
- Tina Kristensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne
2 Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Byg bedre broer for eleverne Hæftet bygger på EVA s evalueringsrapport Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler fra maj Evalueringen har undersøgt hvordan de to skoleformer samarbejder om at få flere elever til at gennemføre en grunduddannelse på en erhvervsskole, og giver anbefalinger til hvordan skolerne kan udvikle samarbejdet. Evalueringen bygger på dokumentation i form af bl.a. 17 skolers selvevalueringer, 4 tekniske skoler og 13 produktionsskoler. Der er også gennemført en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om omfanget af produktionsskolers samarbejde og en registerundersøgelse der viser hvilket uddannelsesforløb produktionsskolernes elever har hhv. inden og efter undervisningsforløbet på produktionsskolen. En ekstern ekspertgruppe, evalueringsgruppen, har været tilknyttet evalueringen og har det faglige ansvar for vurderinger og anbefalinger. En projektgruppe på EVA har det metodiske og formidlingsmæssige ansvar for evalueringen. Hæftet her rummer ideer og inspiration til hvordan produktions- og erhvervsskoler sammen kan forbedre de tilbud og muligheder som de giver deres elever. Først giver det ideer til hvordan skolerne i fællesskab kan gribe opgaven an. Derefter følger ideer til hvordan produktionsskolerne kan udvikle undervisningen og den enkelte elevs forløb. Hvert år gennemfører ca elever et undervisningsforløb på gennemsnitligt 20 uger på en dansk produktionsskole. Formålet med skolernes produktionsbaserede undervisning er at styrke elevernes personlige, faglige og sociale udvikling så de bagefter kan gennemføre fx en erhvervsuddannelse. Eleverne er unge under 25 år som endnu ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, enten fordi de endnu ikke har forudsætningerne for at begynde på en, eller fordi de har afbrudt en ungdomsuddannelse typisk en erhvervsfaglig grunduddannelse. Produktionsskolerne skal altså bygge bro til en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Evalueringen viser at samarbejdet mellem produktions- og erhvervsskolernes lærere og vejledere ofte er baseret på personlige kontakter og ildsjæle blandt dem. Ofte er samarbejdet ikke sat i system. Dermed sikrer det ikke at alle elever der med ekstra støtte kunne gennemføre en erhvervsuddannelse, faktisk får den støtte som de har behov for. Skolerne skal derfor udbrede og udvikle samarbejdet så eleverne i højere grad får undervisningsforløb der passer til deres behov, og støtte til deres overgang til en erhvervsuddannelse. Evalueringen rummer derfor også anbefalinger til Undervisningsministeriet om at forpligte produktionsskolerne og erhvervsskolerne til at samarbejde. Og om at ministeriet udarbejder et enklere lovgrundlag som sikrer at skolerne har overblik over samarbejdsmulighederne og ikke lider økonomiske tab ved at samarbejde om undervisningsforløb. God læselyst, EVA.
3 Samarbejdsformer mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Produktionsskoler og erhvervsskoler har en fælles elevgruppe som det er vigtigt at de samarbejder om for at sikre at så mange elever som muligt får en erhvervsfaglig uddannelse. Der er behov for en særlig indsats. 40 % af produktionsskolernes elever begynder på en kompetencegivende ungdomsuddannelse efter produktionsskoleforløbet. De fleste af dem på et erhvervsfagligt grundforløb. Men mange elever falder fra erhvervsuddannelsen inden for det første år efter produktionsskoleforløbet. I 2003 var det 56 %. Tallet har været faldende, men det er stadig markant højere end erhvervsskolernes gennemsnitlige frafald på ca. 35 %. Generelt falder flere og flere elever på erhvervsskolernes grundforløb fra. Men samarbejde mellem erhvervsskoler og produktionsskolerne kan være med til at bringe frafaldet ned blandt de svageste elever gennem tæt lærerkontakt, vejledning og produktionsbaserede undervisningsforløb. Kombiner elementer fra begge skoleformer Har en elev fra produktionsskole behov for en tryg og produktionsbaseret introduktion til en erhvervsuddannelse, er et forløb der kombinerer elementer fra begge skoleformers undervisning, en god løsning. Det kræver at produktionsskolen og erhvervsskolen arbejder sammen om at tilrettelægge et individuelt kombinationsforløb til eleven. Et kombinationsforløb giver eleven værkstedstilbud, en tæt lærerkontakt og vejledning, og samtidig får eleven erfaring med indholdet og kravene i en erhvervsuddannelse. Kombinationsforløbene kan dermed bygge bro til erhvervsskolen. Forløbene kan både rettes mod elever fra produktionsskoler der på længere sigt gerne vil begynde en erhvervsuddannelse, og mod frafaldstruede elever på en erhvervsuddannelse som med et praktisk og produktionsbaseret forløb kan finde motivationen til at fortsætte en erhvervsfaglig uddannelse. Af de 93 produktionsskoler der har besvaret EVA s spørgeskema, har 65 skoler et samarbejde med erhvervsskoler. 36 af de 65 produktionsskoler har samarbejder om kombinations- eller brobygningsforløb. På produktionsskolerne kan det være naturligt at det er vejlederen eller elevens værkstedslærer der tager initiativ til at tilrettelægge et kombinationsforløb. På erhvervsskolerne er det vigtigt at en person får det overordnede ansvar for kombinationsforløb, og at de informerer produktionsskolerne om hvem vejlederen eller værkstedslæreren skal kontakte for at kunne tilrettelægge et kombinationsforløb. Skab trygge overgange 30 % af produktionsskolernes elever begynder efterfølgende på et grundforløb på en erhvervsskole, men over halvdelen falder fra erhvervsuddannelsen inden for et år. Der er altså også et stort behov for at skolerne samarbejder om de udslusede elever fra produktionsskolen. 77 % af de produktionsskoler der har erfaring med kombinationsforløb, mener at forløbene giver eleverne en god start på deres erhvervsfaglige grunduddannelse. Samarbejdet kan fx ske i et overgangsteam der følger eleven når han eller hun starter på en erhvervsuddannelse. Overgangsteamet kan bestå af en vejleder eller værkstedslærer fra produktionsskolen og en kontaktlærer fra erhvervsskolen. Teamet som helhed kender elevens personlige, sociale og faglige behov og kompetencer og kan derfor være et godt udgangspunkt for at tilrettelægge elevens uddannelsesforløb bedst muligt. Teamet bør i opstartsfasen snakke med eleven om hans eller hendes personlige, faglige eller sociale vanskeligheder. Med den viden kan teamet bedre støtte eleven og derved lette overgangen til erhvervsskolen. Medlemmerne i overgangsteamet kan samtidig dele viden om uddannelsernes kompetencekrav og om hvordan skoleformerne bedre kan støtte hinanden i andre elevforløb. Produktionsskolerne kan frigøre lærerkræfter til overgangsteam ved at organisere noget af undervisningen som fælles aktiviteter, fx idræt eller foredrag, på tværs af værksteder så værkstedsundervisningen ikke er på fuld tid. Skoler der har erfaring med at basere deres samarbejde på skriftlige aftaler, vurderer at aftalerne giver kontinuitet i samarbejdet om elevernes forløb. 19 af de 36 skoler der samarbejder med erhvervsskoler om forløb, har skriftlige aftaler. Det er en god idé at: udarbejde procedurer der sikrer at alle elever der kunne have gavn af det, tilbydes et kombinationsforløb oprette overgangsteam der følger og støtter den enkelte elev sikre skolernes samarbejde gennem skriftlige aftaler. 4 5
4 Undervisning med fokus på elevens læring Når produktionsskolerne skal sikre at undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elev, er det vigtigt at vejlederen både kender elevens behov og kompetencer og har viden om de muligheder og krav der ligger i erhvervsuddannelserne. Få opdateret viden om uddannelser Det er lettere for produktionsskolens lærere at målrette elevens ophold og værkstedsundervisningen til en relevant erhvervsuddannelse når de har opdateret viden om indholdet i uddannelserne og kompetencekravene til eleverne. De kan bedre forberede eleven på et kommende uddannelsesforløb når de ved hvilke kompetencer eleverne skal sigte efter at udvikle for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Lærerne kan opdatere deres viden om erhvervsuddannelsernes indhold og udveksle viden om de faglige krav ved at holde seminarer og fagmesser med erhvervsuddannelserne. Lærerne kan også tage med på besøg på erhvervsskoler når elever bliver vist rundt, og de kan fx udveksle undervisningsmateriale med hinanden. Etablerer skolerne overgangsteam, er det oplagt at teammedlemmerne udveksler viden om de to forskellige skoleformer der. Evaluér elevens udvikling Kender produktionsskolens vejledere og lærere elevens behov og faglige og personlige kompetencer og udviklingsforløb, kan skolen bedre tilrettelægge elevens uddannelsesforløb. De fleste skoler afdækker allerede elevernes kompetencer. Men det er vigtigt systematisk både at afdække kompetencer, løbende sætte mål for hvad eleven skal lære under forløbet på produktionsskolen, og løbende evaluere om eleven når målene. En systematisk evaluering af elevens kompetencer kan være et redskab for lærerne til at tilrette undervisningen og til at give eleven et klarere billede af hvad han eller hun lærer på produktionsskolen. Evalueringen kan gøre det tydeligere for både lærer og elev hvornår eleven kan magte en erhvervsuddannelse, og den kan gøre eleven mere bevidst om den udvikling han eller hun går igennem. Og udviklingsbevidstheden er en væsentlig motivationsfaktor for mange elever. Kun 2,6 % af produktionsskolernes elever får et kombinationsforløb. Skoler der har erfaring med forløbene, mener at 25 % af eleverne kunne have glæde af et kombinationsforløb. Skolerne bør udvikle et kompetenceskema som de også bruger systematisk når de evaluerer elevernes udvikling og læring. Fx når elev og værkstedslærer snakker om elevens fremgang og følger op på om eleven når sine læringsmål. Skab tydelige faglige sammenhænge Produktionsskolerne lægger vægt på at eleverne får kompetencer til at kommunikere og træffe valg, møde til tiden og samarbejde. At eleverne får lyst til og forudsætninger for at begynde en uddannelse, er vigtigt for skolerne. Produktionsskolerne har fx smedeværksted, tømrerværksted, it-værksted, tekstilværksted og køkken hvor eleverne kan udvikle forskellige kompetencer. I 2002 kom 29 % af produktionsskoleeleverne uden grundskoleeksamen i gang med en erhvervsuddannelse efter produktionsskolen, mens 46 % af produktionsskoleeleverne med en 9. klasses afgangsprøve var begyndt. Eleven har frit valg mellem værkstederne, og de frie rammer er centrale for at give de ofte skoletrætte elever lyst til at lære. Men det er samtidig en god ide at produktionsskolerne bruger værkstederne mere uddannelsesstrategisk. Dvs. så eleverne kan tilegne sig forskellige kompetencer der supplerer hinanden, og få udvidet deres horisont. Og så der kan skabes en mere direkte faglig sammenhæng mellem opholdet på produktionsskolen og det grundforløb som eleven vælger bagefter. Det er også vigtigt at produktionsskolerne gør det attraktivt for eleverne at få almen undervisning, fx i dansk og matematik, der supplerer den praktiske læreproces i værkstederne og giver dem bedre mulighed for at klare sig efter produktionsskolen. Fx ved at gøre det tydeligt for eleverne at den almene undervisning kvalificerer deres arbejde med produktionen, og ved at sikre at de oplever en tæt sammenhæng med produktionen. De almene kompetencer er nødvendige i et efterfølgende uddannelsesforløb, og derfor skal produktionsskolerne også fokusere på at styrke dem hos eleverne. Brug forløbsplaner som aktivt redskab På produktionsskolerne har eleverne forløbsplaner, mens de på erhvervsskolerne har personlige uddannelsesplaner som den enkelte elev udarbejder sammen med sin vejleder eller kontaktlærer. Skal forløbsplanerne blive et aktivt redskab for eleven, er det en god idé at sammentænke forløbsplanen på produktionsskolen med elevplanen på erhvervsskolen så elevens planer og kompetenceudvikling dokumenteres ét sted og bringes videre. På den måde får skolerne også viden om eleven. Det er en god idé at: klarlægge elevernes kompetencer og interesser systematisk sætte evaluerbare læringsmål for eleven gøre eleverne bevidste om hvad de lærer. 6
5 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Østbanegade 55, København Ø T F E eva@eva.dk H EVA håber at hæftet vil inspirere produktionsskolerne og erhvervsskolerne til at udbygge deres samarbejde. Hæftet bygger på evalueringsrapporten Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler som du kan finde i sin helhed på EVA s hjemmeside, Her kan du også læse om EVA s øvrige projekter og finde tilbud om oplæg, kurser og sparringsforløb. Har skolen brug for flere eksemplarer af hæftet her, kan det købes i sæt med fire eksemplarer for 80 kr. Din lokale boghandler kan skaffe hæftet hjem. God læselyst, EVA. Opsamlende Produktionsskoler og erhvervsskoler kan udvikle deres samarbejde ved at: etablere flere kombinationsforløb mellem de to skoleformer etablere overgangsteam der giver den enkelte elev en tryg overgang til erhvervsskolen basere deres samarbejde på skriftlige aftaler udveksle viden om erhvervsuddannelsernes faglige og personlige krav til eleverne sammentænke forløbsplaner på produktionsskolen med personlige uddannelsesplaner på erhvervsskolen. Tekst: Marie Nielsen Layout: kühnel a:s Tryk: De Facto A/S Fotos: Getty Images, Scanpix: Liselotte Sabroe, Sonja Iskov, Morten Nillson 2006 EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger
Idræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereMatematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen
Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens
Læs mereTæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde
Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Indhold FoU-program om betydning af tæt kobling mellem skole og praktik 3 Dialog med praktiksteder 5 Redskaber til dialog 7 Opgaver
Læs mereDe gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse
Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale
Læs mereUndervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Læs merePraksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse
Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse Baggrund Gennem Pro-erhverv har man på Fyn gennem de sidste år udviklet et godt samarbejde
Læs mereErhvervsklasser. Inspiration til at starte en erhvervsklasse
Erhvervsklasser Inspiration til at starte en erhvervsklasse Indhold Hvorfor erhvervsklasse i vores kommune? 4 Hvordan kommer vi i gang? 7 Hvad skal vi være opmærksomme på undervejs? 9 Cases som inspiration
Læs mere23. april 2009 Sags nr.: 152.64C.021
Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Evaluering af initiativ 4.2.6 Målretning af
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES TILBUD 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES TILBUD INTRODUKTION Som led i Satspuljeprojektet Fremme af mental sundhed hos
Læs mereHandlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Handlingsplan 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Handlingsplan 2004 2003 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indhold Handlingsplan 2004 2003 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse
Læs mereEvaluering af personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser
Evaluering af personlige uddannelsesplaner på de tekniske erhvervsuddannelser Bilag til spørgeskemaundersøgelse blandt elever, lærere og uddannelsesledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Evaluering af personlige
Læs mereVejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs merePersonlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser
Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser inspiration til udvikling DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Inspiration til udvikling Hæftets fire temaer fortæller om: Eleven og planen Om hvordan
Læs mereTabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever
Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse-elever 2011 Tabelrapport til Karakteristik af 10.- klasse- elever 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat
Læs mereDansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.
2SO JYHGUIUHPU\NNHWNRPSHWHQFHYXUGHULQJSn HUKYHUYVXGGDQQHOVHUQH %DJJUXQG Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.
Læs mereAKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken
AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens
Læs mereFra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode
Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode
Læs meree.doc sags nr. 2013-27012 e.doc dokument nr. 2013-164494 Brobygning en fælles opgave for dagpleje, vuggestue og børnehave i Næstved Kommune
e.doc sags nr. 2013-27012 e.doc dokument nr. 2013-164494 Brobygning en fælles opgave for dagpleje, vuggestue og børnehave i Næstved Kommune Forord Der er mange milepæle i de fleste menneskers liv, og overgang
Læs mereHåndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.
10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal
Læs mereHåndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.
Undervisningsministeriet uvavej@uvm.dk cc. lone.basse@uvm.dk 17. juni 2014 Høringssvar bekendtgørelser på vejledningsområdet Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast
Læs mereIt på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Læs mereArbejdet. med pædagogiske læreplaner. - kort gennemgang af den landsdækkende evaluering
Arbejdet med pædagogiske læreplaner - kort gennemgang af den landsdækkende evaluering Indholdsfortegnelse og kolofon Pædagogiske læreplaner er en succes s. 3 Pædagogiske læreplaner gør en forskel på pædagogikken
Læs mereEfterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen
Efterskoleforeningens syn på mangfoldighed og inklusion i efterskolen Udgivet af Efterskoleforeningen 2014 Fra 2005 begyndte vi at lave nogle særlige tiltag for at få en mere mangfoldig skole, for på daværende
Læs mereSkolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole
Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008
Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen
Læs mereEvaluering af EUD10, 2016. EUD10-forløbet i elevperspektiv
Evaluering af EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv ECALUERING AF EUD10, 2016 EUD10-forløbet i elevperspektiv FORMÅL 3 METODEVALG 3 HVAD ER EUD10? 3 EUD10 i Næstved 4 Eleverne i EUD10 4 Hvorfor har
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs merePraktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508
Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Læs mereINTRODUKTION og AFTALESKRIFT
INTRODUKTION og AFTALESKRIFT Formål med frivillige madguider: At hjælpe borgeren til varige livsstilsændringer i forhold til: - At højne livskvaliteten for borgeren og vejlede denne i at træffe sunde valg
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereVi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Læs mereTil Undervisningsministeriet Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K
Til Undervisningsministeriet Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K 25.1.2015 Høringssvar til lovforslag om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres
Læs mereB A R N E T S K U F F E R T
BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereKompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereBilag 1. Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne
Bilag 1 Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne Styregruppen for AspIT har bedt Danmarks Evalueringsinstitut, EVA om at gennemføre en evaluering af afklaringsforløbene til AspIT-uddannelsen.
Læs mereOpfølgningsplan. Gymnasiet HTX Skjern. Overgang til videregående uddannelse
Opfølgningsplan Gymnasiet HTX Skjern Overgang til videregående uddannelse 2015 Baggrund for de iværksatte indsatser: Overgang til videregående uddannelse Gymnasiet HTX Skjern har, med udgangspunkt i opgørelsen
Læs mere5. Vores Skole bruger verden hver dag
5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereInformation til unge og deres forældre om STU (Særlig tilrettelagt uddannelse)
Information til unge og deres forældre om STU (Særlig tilrettelagt uddannelse) Folketinget har pr. 1. juni 2007 vedtaget Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (L564). Loven giver kommunerne
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereBruger-, patientog pårørendepolitik
Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter
Læs mereBedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle. Produktionsskoleforeningen Marts 2014
Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser produktionsskolernes rolle Produktionsskoleforeningen Marts 2014 Styrkelse af produktionsskolerne For unge der ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereKære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.
Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage. På de næste sider ser du programmet for kurset, samt støttespørgsmål for
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016
gladsaxe.dk Vejen til uddannelse og job Beskæftigelsesplan 2016 Vision og mission Gladsaxe Byråd har, i udkastet til kommunestrategien for 2014-2018, formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe Kommune
Læs mereLæringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs mereProfilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema
Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Ansøgningen skrives ind i dette skema. Ansøgningsskemaet sendes til Center for Børn og Undervisning i papirudgave med de ønskede underskrifter og i elektronisk
Læs mereLokal undervisningsplan
Lokal undervisningsplan Håndværk og teknik Hovedforløb Smed Klejnsmed/Plade og konstruktionssmed Silkeborg Tekniske Skole August 2006 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Overordnede
Læs merePædagogisk differentiering flere veje til samme mål
Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden v/ DEL ansøger i samarbejde med Gråsten Landbrugsskole, Silkeborg Handelsskole, Horsens Handelsskole
Læs mereAftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale
Læs mereBemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov. lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning
1 2 Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning (FVU) etc. Med henblik på at styrke indsatsen for at
Læs mereHF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at
Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,
Læs mereSpørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning
Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet
Læs mereForanalyse til den Digitale Erhvervsskole
Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Den Digitale Erhvervsskole løfter udfordringer og imødekommer uddannelsespolitiske målsætninger ved at integrere it-værktøjer i undervisningspraksis på de erhvervsrettede
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mereTillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler
Til lovforslag nr. L 64 Folketinget 2010-11 Tillægsbetænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 14. december 2010 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler 1. Udvalgsarbejdet
Læs mereStyrkelse af lærernes it-kompetencer
Styrkelse af lærernes it-kompetencer Målsætning Forbedre og udvikle forudsætningerne for, at skolerne kan udnytte de læringsmæssige, pædagogiske og organisatoriske muligheder ved de digitale medier. Resultatkrav
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereUndervisningstilbud til elever i store læsevanskeligheder Udkast
Placering Tingagerskolen har to mulige lokaler. Tilbudet placeres i første omgang på Tingagerskolen/ Ikke stedmæssigt forankret, opstart med beliggenhed på Tingagerskolen, men med mulighed for placering
Læs mereLokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for matematik niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereHele Danmarks. efterskole
Hele Danmarks efterskole Udgivet af Efterskoleforeningen 2015 Hele Danmarks efterskole Efterskolen er en succes. Antallet af efterskoleelever er steget de seneste år, og aldrig har der været så mange forskellige
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereVEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?
15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.
Læs mereTal for produktionsskoler i kalenderåret 2009
Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse
Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Kold College (Dalum UddannelsesCenter) Institutionsnummer: 461305 Dato: 1. marts 2011 Thomas Johansen, Formand for bestyrelsen
Læs mereVelkommen til bostedet Welschsvej
Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereAT på Aalborg Katedralskole 2013-14
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs mereLovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.
Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager
Læs mereBilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København
Bilag 1: Projektbeskrivelse Projekttitel Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Tema Ansvarlig Sagsnummer Lokale rollemodelkorps Mette Gram og Lotte T. Larsen (Brug For Alle Unge) og Mahtab
Læs mereKOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen
KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,
Læs mereSELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.
SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra
Læs mereParat til. Parat til design // Formål & indhold 1
Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere
Læs mere1. Ansvar og redskaber til kommunerne
6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,
Læs mereRetningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel
Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereDFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg
D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereStyrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar
Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Fremtidens folkeskole Styrket faglighed og dannelse gennem frihed, tillid og ansvar Skal Danmark opretholde velfærden i fremtiden, så skal
Læs mereRedegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2008/2009
Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2008/2009 Resumé Indledning Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Læs mereNotat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen
Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen Adgangskrav til erhvervsuddannelserne I Næstved Kommune var der i skoleåret 2013/2014 39 elever, der ved 9. klasses
Læs mereEvaluering Opland Netværkssted
Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering
Læs mereSærligt Tilrettelagt Uddannelse STU
Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU Erkende Vælge Handle CSV Odense-Vestfyn-Brangstrup tilbyder den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) til unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at
Læs mereVejen mod en bedre skole. Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole
Vejen mod en bedre skole Kvalitetsarbejdet på erhvervsuddannelsen på Roskilde Handelsskole Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kapitel 1. Principperne for kvalitetsarbejdet... 4 1.1. Sammenhæng mellem
Læs mereErhvervsGrundUddannelsen - EGU... 3. Placering i uddannelsesbilledet... 3. Målgruppe... 4. Uddannelsesbeviset... 4. Opbygning... 5. Praktikdelen...
VORDINGBORG KOMMUNE INDHOLD Denne folder skal informere om EGU. Informationen er henvendt til vejledere i Vordingborg Kommune og andre der ønsker grundlæggende viden om EGU og uddannelsens muligheder.
Læs mere