Anmeldt tilsyn ved Grenen, afdeling Grenen Randers, Himmelbovej 27, 8900 Randers.

Transkript

1 Regionshuset Viborg RegionssekretariatetStab Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Anmeldt tilsyn ved Grenen, afdeling Grenen Randers, Himmelbovej 27, 8900 Randers. Udført af tilsynsteamet: Ellen Brunebjerg og Trine K. Birkemose den 5. november Indledning og formalia Grenen er en sikret døgninstitution for unge mellem 12 og 18 år, der typisk har begået kriminalitet eller af andre årsager skal fastholdes i et socialpædagogisk forløb. Tilbuddet drives efter 67 i Lov om Social Service, og har 6 afdelinger på 4 adresser med i alt 33 pladser. Der er truffet beslutning om udvidelse med 5 sikrede pladser samt en åben plads i 2009 jf. Rammeaftalen. Dato Trine Kjærgaard Birkemose Tel Trine.Birkemose@STAB.rm.dk Side 1 Seneste anmeldte tilsyn fandt sted på Grenen-Grenå den og senest uanmeldte tilsyn fandt sted på Grenen-Dalstrup Syd den Tilsynsrapporterne er tilgængelige på tilbuddets hjemmeside. Der er modtaget handleplan for opmærksomhedspunkterne fra tilsynet den Dette anmeldte tilsyn fandt sted på Grenen-Randers, som er en åben afdeling med 5 pladser til unge. Tilsynets havde særligt fokus på. - Grenens arbejde med koncept for forældrekontakt - Time out/voksenforløb - Pædagogiske planer, dokumentation og inddragelse - Magtanvendelser - Samarbejde og arbejdsmiljø Dermed vil ikke alle punkter i rapportskabelonen blive berørt/beskrevet. For uddybende beskrivelse af Grenens tilbud henvises til tidligere tilsynsrapporter og Grenens hjemmeside. Tilsynsbesøget var varslet jf. vejledningen minimum 6 uger før besøget. Pårørende og beboerne var blevet skriftligt orienteret. Forud for tilsynsbesøget havde botilbuddet fremsendt relevante bilag til tilsynsteamet, hvilket gav et godt grundlag for forarbejdet. Deltagere i tilsynet Ledelsen: Lars Emil Andersen, forstander Bent Nielsen, afdelingsleder Medarbejdere: pædagogisk medarbejder, SR-suppleant pædagog, SR Alle medarbejdere var orienterede om tilsynet, og deltagerne var udvalgt af ledelsen. SR er sikkerhedsrepræsentant, TR er tillidsrepræsentant. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten

2 Beboere/brugere: 2 beboere Alle beboerne var orienterede og deltagerne var forespurgt af ledelse/medarbejdere. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten. Pårørende: mor til to drenge, sammen med kontaktperson. Alle pårørende var orienteret om tilsynet og repræsentanten havde tilmeldt sig. Navnene er kendt af tilsynsteamet, men udelades i rapporten. Program Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kaffe og rundvisning Interview med ledelsen Frokost Interview med medarbejderne Interview med pårørende Interview med beboere Opsamling og afslutning med ledelsen Tilsynets samlede vurdering Grenen har på tværs af alle afdelinger arbejdet med udvikling af koncepter for Forældrekontakt samt Voksenforløb. Begge koncepter er udarbejdet med bred inddragelse af medarbejderne og godkendt af Lokal-MED-udvalget. Ledelsen ser en sammenhæng mellem koncepterne, som bl.a. indebærer øget inddragelse af forældre og de unge, og den igangværende udvikling i den pædagogiske indsats mod en mere empatisk og individuel tilgang til de unge. På Grenen-Randers er der etableret samarbejdsrelationer med de unges forældre, fx gennem faste ringeaftaler. De individuelle pædagogiske planer udarbejdes på planlægningsmøderne med deltagelse af afdelingslederen og socialrådgiveren. De unge er ikke direkte involveret i udarbejdelse af planen, men de gøres bekendte med mål og delmål bagefter. Der følges op på de enkelte unges mål og delmål, bl.a. ved at bruge metoder fra reflektionsuddannelsen, SMTTE-model og Golden Grid. (SMTTE = Sammenhæng, Mål, Tiltag, Tegn, Evaluering og Golden Grid er pædagogiske målsætnings- og evalueringsredskaber.) På Grenen-Randers er Bosted System, elektronisk journalsystem, under implementering, og der benyttes fortsat fællesdrev til en række dokumenter, bl.a. handleplaner. Det er tilsynets vurdering, at tilbuddet med fordel kan overveje, hvordan Bosted System kan understøtte dokumentationsrutinerne og den faglige udvikling samt sikre at personfølsomme oplysninger behandles korrekt. Der forekommer få akutte magtanvendelser, som indberettes og behandles efter gældende regler. Der er foretaget undersøgelse af enkelte ungeværelser, hvilket er indberettet som ulovlig magtanvendelse. Ledelsen vurderede at undersøgelserne var nødvendige af hensyn til sikkerheden i afdelingen. Der er arbejdet med at indhente samtykke fra forældre og de unge. De unge tilsynet talte med, er ikke tilfredse med at bo på afdelingen. De synes der er for mange regler og for lidt frihed. De har god kontakt med nogle af medarbejderne men tilføjer, at de generelt ikke kan have tillid til medarbejderne, som de unge finder overtræder tavshedsplig- Side 2

3 ten, når de deler viden med hinanden. De unge er tilfredse med deres værelser og har det fint med hinanden. Den pårørende er tilfreds med afdelingen Grenen-Randers. Hun synes at hendes børn udvikler sig tilfredsstillende, og hun føler sig hørt og inddraget af medarbejderne. De fysiske rammer på Grenen-Randers vurderes at modsvare målgruppens behov. Der lægges nyt tag på og foretages løbende investeringer, fx i multibane. Der er ikke i øvrigt kommentarer til de fysiske og sundhedsmæssige rammer. I medarbejderstaben på Grenen-Randers er der overvægt af medarbejdere med anden faglig baggrund end pædagogisk uddannelse. Det giver særlige udfordringer i forhold til efteruddannelse og kompetenceudvikling. Alle medarbejdere har deltaget i en faglig reflektionsuddannelse og fra i år sendes et antal medarbejdere på pædagogisk merit-uddannelse. Det psykiske arbejdsmiljø på Grenen-Randers har gennem længere tid været belastet af et dårligt fungerende samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Der er senest arbejdet med problemstillingen på to temadage umiddelbart forud for tilsynets besøg. På temadagen blev formuleret tre arbejdspunkter, pædagogisk linje, kommunikation og den gode beslutning, som ledelse og medarbejdere skal arbejde videre med. Det er tilsynets vurdering, at der er tale om en stærkt belastende situation, som kræver tæt ledelsesmæssig opfølgning. Tilsynsteamet ser følgende opmærksomhedspunkter Dokumentation. Hvordan kan tilbuddet implementere og anvende Bosted System med henblik på dokumentation af indsatsen, understøttelse af faglig indsats og udvikling samt sikring af personfølsomme oplysninger? Arbejdsmiljø. Hvordan kan samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere understøttes gennem fastsættelse af mål og delmål samt evaluering af de tre arbejdspunkter: pædagogisk linje, kommunikation og den gode beslutning? Den generelle faglige indsats Kerneydelsen Ledelse Forældrekontakt: Arbejdet med et koncept for forældrekontakt er affødt af en erkendelse af, at forældrene er de unges vedblivende vigtigste relation, og dermed nødvendigvis skal inddrages i arbejdet med de unge. Derfor nedsatte ledelsen et udvalg i foråret 2008 med en socialrådgiver i spidsen. Udvalget har lavet et koncept, som rammesætter indsatsen i forhold til forældrekontakt på hele Grenen. Konceptet er godkendt på LMU, Lokaludvalget for medindflydelse og medbestemmelse, i juni 2009 og i september suppleret med et sæt guidende spørgsmål ved opkald til forældre. Ledelsen ser tillige arbejdet med forældrekontakt som et resultat af en generel udvikling og forandring i tilgangen til de unge, som bevæger sig mod en mere empatisk og individorienteret tilgang. Derudover viste en pårørendeundersøgelse utilfredshed med samarbejdet. Forældresamarbejdet er udfordret af, at de unge kommer fra alle dele af Side 3

4 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen landet, samt af det forhold at anbringelsen ofte sker med tvang eller på baggrund af en retskendelse med deraf følgende begrænsninger i fx brevog telefonkontakt. På Grenen-Randers er grundlaget for forældresamarbejdet ofte lagt på en af de sikrede afdelinger, hvor de unge har opholdt sig tidligere, og det vurderes, at effekten af konceptet for forældrekontakt først vil slå igennem på de sikrede afdelinger. Grenen-Randers har fast og regelmæssig kontakt med de unges forældre, som oftest efter planlægningsmødet hver anden mandag. Det er hovedsageligt kontaktpædagogen, der står for den faste telefonkontakt. Det er ledelsens vurdering, at der er en god kontakt mellem forældrene/de pårørende til de unge på Grenen-Randers og personalet og ledelse. Der er to årlige forældresammenkomster, og der lægges vægt på, at forældre altid skal føle sig velkomne. På Grenen-Randers understøttes forældrenes relation i forhold til deres børn gennem en fælles behandlingsstøtte samt med støtte og opbakning, fx ved at forældrene kontakter afdelingen, hvis den unge ikke overholder indgåede aftaler. Det er afdelingslederne på de enkelte afdelinger, der har hovedansvaret for implementering af konceptet for forældrekontakt. Forstander og socialrådgiver skal i 2010 lave et opfølgende kursusforløb, hvori de foreløbige erfaringer kan inddrages. Grenen er deltager i SIP-Sikret, Sociale Indikatorprojekt, hvor der regelmæssigt foretages pårørendeundersøgelser. Afdelingslederen på Grenen-Randers vurderer, at den vigtigste indsats i forhold til implementering af konceptet er vedvarende at italesætte forældrekontakt samt at støtte medarbejderne og give redskaber, der kan understøtte en god kontakt. Dette kan bl.a. ske på de morgenmøder, der er planer om at indføre i afdelingen. Det er håbet, at den nye indsats i forhold til forældrekontakt vil skabe en mærkbar forskel først og fremmest for den primære interessent, nemlig de unge, samt for forældre og medarbejdere. Time out/voksenforløb: Grenen har som helhed arbejdet med time outs og voksenforløb, fremover kaldet Voksenforløb i rapporten, dvs. forløb hvor de unge skærmes for kontakt med andre unge. Voksenforløb anvendes blandt andet som reaktion på uacceptabel adfærd, og det blev ledelsens opfattelse, at forløbene tidligere blev anvendt for unuanceret i nogle sammenhænge, hvilket kom til unødigt at demonstrere magt. Forløbene gav ikke i alle tilfælde mening for de unge, jf. opmærksomhedspunkt i seneste tilsynsrapport. Startskuddet på beskrivelse af ny politik for Voksenforløb blev taget på to fælles temadage for alle medarbejdere. Der blev taget udgangspunkt i cafearbejdsfacon, hvilket ledelsen oplevede som meget effektfuldt. Efterfølgende er der arbejdet videre med politikken for Voksenforløb i LMU-regi, hvor politikken blev endelig vedtaget i juni Det er ledelsens vurdering, at det har været en god proces, der har givet mulighed for at alle Side 4

5 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen kunne sætte deres fingeraftryk. Grundtilgangen på Grenen er, at læring foregår bedst i fællesskabet, og at det dermed ikke er et formål i sig selv at sætte de unge udenfor. Politikken for Voksenforløb beskriver, at præmisserne skal være klare. Det skal være tydeligt for den unge, hvorfor forløbet iværksættes, og hvad formålet er. Der sættes ikke længere fast tid på, men forløbet evalueres med inddragelse af de unge og stopper, når formålet er opnået. Der har været et Voksenforløb i Randers afdelingen siden politikken blev vedtaget, og dermed er der ikke gjort de store erfaringer endnu. Voksenforløb kan også iværksættes i forhold til unge, som har et særligt behov for omsorg eller skærmning i en periode. Generelt er det forhåbningen, at de unge vil opleve unødig magt i et mindre omfang, og at medarbejderne i højere grad vil involvere de unge. Forstanderen mener at de unge forventeligt ikke vil udtrykke deres forståelse for forløbene. Dokumentation: Dokumentation for forældrekontakt føres i Bosted System, elektronisk journalsystem, som en del af dagbogsnotaterne. Medarbejderne har været på kursus i Bosted System, og udnytter lige nu dagbogsmodulet, mens der endnu ikke er taget stilling til hvilke yderligere moduler, der skal anvendes. Ledelsen tror at Bosted System også fremover skal suppleres med andre systemer, fx fællesdrev. Der er lavet en særlig struktur i Bosted System, hvor Voksenforløb dokumenteres. I hvert tilfælde skal medarbejderen lave en konkret plan med formål, aktiviteter og evaluering. Medarbejdere Målgruppe. Målgruppen er primært unge mellem 15 og 18 år med ungdomssanktion, tvangsanbragte eller frivilligt anbragte. Fase 1 i en ungdomssanktion finder sted på en sikret afdeling og fase to på åbne institutioner, fx Grenen- Randers. For øjeblikket er kun to af de unge anbragt som følge af en dom. Det tilføjes at det som oftest er drenge, der bor på afdelingen, idet der kun har været en pige. I parentes bemærkes, at personalet udelukkende består af mænd, mens der er kvinder blandt vikarkorpset. Pædagogiske planer: Som udgangspunkt er det et fælles ansvar at udarbejde pædagogiske planer for de unge. Rent praktisk sker det på planlægningsmøderne med deltagelse af afdelingsleder og socialrådgiver, og kontaktpersonen er som oftest den, der udfører det skriftlige arbejde. Den pædagogiske plan indeholder mål og delmål, hvor det overordnede mål ofte er selvstændiggørelse af de unge, fx at de kan flytte ud i egen bolig. Delmål i denne proces kan være at lære personlig hygiejne, rengøring eller at vaske tøj. Side 5

6 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen Der følges op på mål og delmål gennem de daglige dagbogsnotater og på planlægningsmøderne. Som følge af det faglige reflektionskursus tages udgangspunkt i SMTTE-modellen og Golden Grid, når de unge drøftes. (SMTTE = Sammenhæng, Mål, Tiltag, Tegn, Evaluering og Golden Grid er pædagogiske målsætnings- og evalueringsredskaber.) Den primære kontaktperson orienterer om observationer i forhold til de fastsatte mål, og de øvrige medarbejdere supplerer. Strukturen på drøftelserne er brugbare i forhold til at beslutte relevante indsatser for de unge, fx at stille større eller mindre krav. Anvendelse af metoderne er under implementering. Trinsystemet På Grenen-Randers arbejdes med en videreudvikling af de øvrige åbne afdelingers tillidstrin-system. Alle unge skal være på trin 3 for at flytte til Randers, og i Randers kan de unge bevæge sig på trinene fra 3,0 til 3,3, som hver især indebærer stigende grad af tillid og selvforvaltning. Dokumentation: Medarbejderne skriver dagbogsnotater to gange dagligt i fællesskab. Inddragelse: De pædagogiske planer udarbejdes på baggrund af den kommunale handleplan. De unge inddrages ikke direkte i udformningen af de pædagogiske planer, som opfattes som medarbejdernes udgangspunkt for arbejdet. De unge informeres, når planerne med mål og delmål er fastlagt efter planlægningsmøderne. Hvis de unge selv har ønsker, inddrages de naturligvis også. Der holdes individuelle samtaler med de unge, men ikke efter nogen fast plan. Der holdes ungemøder hver anden mandag efter planlægningsmødet, hvor de unge dels kan informeres om beslutninger fra mødet, og dels få indflydelse på planlægning af aktiviteter i weekenderne eller madplanen. Personalet sætter rammerne, bl.a. økonomisk, for weekenderne og udpeger to unge, der skal foreslå et program. Der skrives referat af ungemøderne. Medarbejderne tror at de unge på spørgsmålet om medinddragelse vil sige, at det har de ikke meget af. De unge ser sig i opposition til medarbejderne, som er rammesættende for dagligdagen og aktiviteterne på afdelingen. Generelt er de unge ikke gode til at søge indflydelse på deres dagligdag. Det er en udviklingsproces, som medarbejderne søger at understøtte ved at vise og give muligheder, som kan give de unge succesoplevelser. Hvis de unge ikke kan forvalte den viste tillid, sættes mere begrænsende rammer. Brugere/ vurdering De to unge beboere tilsynet talte med, er ikke tilfredse med at bo på Grenen-Randers. De bryder sig ikke de voksne, som de synes snakker for meget og vil bestemme for meget over de unge. De unge synes de selv er i stand til at træffe rigtige beslutninger, samt at de ikke behøver hjælp. Side 6

7 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen De unge synes ikke de kan tale med de voksne, når de har det dårligt, fordi de voksne deler viden med hinanden. De unge mener derfor ikke de voksne overholder deres tavshedspligt, og dermed kan de ikke være fortrolige med dem. De to unge har ikke en fast kontaktperson, men der er især to blandt medarbejderne, de har god kontakt til. Når og hvis de har noget, de er utilfredse med, bringer de det op med deres sagsbehandler fra kommunen. De vil ikke tale med personalet om det, da de oplever at de dækker over hinanden. De unge synes medarbejderne er for strikse i forhold til reglerne. Det kan ske at de voksne ikke har orienteret hinanden grundigt om de aftaler, der er indgået med de unge, og de unge bliver derfor misforstået. Ligeledes har de oplevelser af, at nogle af de andre unge er rykket ned i tillidstrin pga. af små forseelser, eller fordi de voksne har misforstået de unges adfærd. De unge kender hovedtrækkene i deres kommunale handleplan og pædagogiske plan, og de deltager i handleplansmødet med kommunen. Derimod er de ikke med til at bestemme, hvad der står i planen, siger de. På ungemøderne taler de med de voksne om, hvordan det går. På ungemøderne kan de unge på skift bestemme aktiviteterne hver anden lørdag, men de unge oplever at de voksne overruler og ændrer deres planer. De unge har det fint med hinanden. De unge går i skole, på arbejde mv. og deltager i fritidsaktiviteter, fx fodbold. De to unge fremhæver at det bedste ved Grenen-Randers er de andre unge på stedet og hjemmebesøgene i weekenden. De synes stedet kunne blive bedre, hvis det var mere familieagtigt uden så mange regler og med mere frihed. Pårørende/ vurdering Pårørenderepræsentanten synes at Grenen-Randers er et godt sted for hendes børn at bo. Kontakten til personalet er generelt god, og der er 2 medarbejdere, som den pårørende især har godt kontakt med, heraf en som taler den pårørendes modersmål. Der er faste ringeaftaler, mulighed for at snakke med medarbejderne når hun er på besøg på stedet og altid mulighed for at ringe, hvis der er tvivl om noget eller opstået problemer. Den pårørende ved godt, at drengene ikke er ubetinget tilfredse, men hun er sikker på, de bliver passet godt på og får god hjælp. Den pårørende kan mærke at de lærer mange ting, og at de udvikler sig til gode drenge. Den pårørende deltager i handleplansmøder med kommunen og institutionen, og der er lagt faste planer for hjemmebesøg mv. Den pårørende er blevet underrettet af kommunen, hvis der har været magtanvendelser, hvilket kunne ske under opholdet på den sikrede afde- Side 7

8 Den generelle faglige indsats Kerneydelsen ling. Hvis der er problemer med drengene nu, får de tæt kontakt med de voksne eller opholder sig evt. på deres værelser, og moren bliver altid kontaktet af personalet. Den pårørende angiver at hun ikke har noget at klage over på Grenen- Randers, som hun er mere tryg ved end de øvrige afdelinger af Grenen, hvor drengene har boet. Den generelle faglige indsats Magtanvendelser og håndtering af klager Medarbejdere Der forekommer få magtanvendelser på Grenen-Randers. Medarbejderne kender regelsættet, og der er beskrevne procedurer for indberetning og opfølgning. Efter en magtanvendelse tales episoden igennem samme dag med kolleger og leder, og episoden drøftes på planlægningsmødet med henblik på fælles læring og forebyggelse. Den unges forældre kontaktes også. Der kan gå lang tid, inden den unge selv er parat til at tale om det, og den unge tilbydes andre tryghedsskabende foranstaltninger; at blive holdt om eller evt. kontakt med forældrene. Personalet lægger vægt på ikke at udvise vrede og er bevidste om, at der kan være et dilemma imellem at etablere relationer til de unge og anvende magt. Der er gennemført en undersøgelse af alle de unges værelser af et privat firma med narkohund. Undersøgelserne er indberettet som ulovlig magtanvendelse og blev gennemført af hensyn til sikkerheden på stedet. Der arbejdes nu på at indhente samtykke fra de unge og forældre til værelsesundersøgelser. Brugere De unge har på et tidspunkt givet skriftligt samtykke til værelsesundersøgelser, men har nu trukket samtykket tilbage og vil kun give det i konkrete situationer. Den generelle faglige indsats Tilsynets Bemærkninger Grenen har på tværs af alle afdelinger arbejdet med udvikling af koncepter for Forældrekontakt samt Voksenforløb. Begge koncepter er udarbejdet med bred inddragelse af medarbejderne og godkendt af Lokal-MEDudvalget. Ledelsen ser en sammenhæng mellem koncepterne, som bl.a. indebærer øget inddragelse af forældre og de unge, og den igangværende udvikling i den pædagogiske indsats mod en mere empatisk og individuel tilgang til de unge. På Grenen-Randers er der etableret samarbejdsrelationer med de unges Side 8

9 forældre, fx gennem faste ringeaftaler. De individuelle pædagogiske planer udarbejdes på planlægningsmøderne med deltagelse af afdelingslederen og socialrådgiveren. De unge er ikke direkte involveret i udarbejdelse af planen, men de gøres bekendte med mål og delmål bagefter. Der følges op på de enkelte unges mål og delmål, bl.a. ved at bruge metoder fra reflektionsuddannelsen, SMTTE-model og Golden Grid. (SMTTE = Sammenhæng, Mål, Tiltag, Tegn, Evaluering og Golden Grid er pædagogiske målsætnings- og evalueringsredskaber.) På Grenen-Randers er Bosted System, elektronisk journalsystem, under implementering, og der benyttes fortsat fællesdrev til en række dokumenter, bl.a. handleplaner. Det er tilsynets vurdering, at tilbuddet med fordel kan overveje, hvordan Bosted System kan understøtte dokumentationsrutinerne og den faglige udvikling samt sikre at personfølsomme oplysninger behandles korrekt. Der forekommer få akutte magtanvendelser, som indberettes og behandles efter gældende regler. Der er foretaget undersøgelser af de unges værelser, hvilket er indberettet som ulovlig magtanvendelse. Ledelsen vurderede at undersøgelserne var nødvendige af hensyn til sikkerheden i afdelingen. Der er arbejdet med at indhente samtykke fra forældre og de unge ligesom en lovændring afventes. De unge tilsynet talte med, er ikke tilfredse med at bo på afdelingen. De synes der er for mange regler og for lidt frihed. De har god kontakt med nogle af medarbejderne men tilføjer, at de generelt ikke kan have tillid til medarbejderne, som de unge finder overtræder tavshedspligten, når de deler viden med hinanden. De unge er tilfredse med deres værelser og har det fint med hinanden. Den pårørende er tilfreds med afdelingen Grenen-Randers. Hun synes at hendes børn udvikler sig tilfredsstillende, og hun føler sig hørt og inddraget af medarbejderne. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer Hygiejne, Kost/motion, Rygning, alkohol- og stofmisbrug Rundvisning/ Tilsynets beskrivelse Tilsynet fik en rundvisning i Grenen-Randers` lokaler, som er beliggende syd for Randers ved siden af en golfbane. I hovedhuset er der fem ungeværelser. De 4 ligger på første sal, hvor der også er to badeværelser samt et mindre fællesrum ved trappen. I stueplanet er der køkken, spisestue og opholdsstue samt et ungeværelse, badeværelse, baggang og personalefaciliteter. I et anneks er der en lejlighed, som pt. står tom, hvor de unge kan bo i forbindelse med udslusning samt personalerum. Dertil er der et mindre værksted, og multi-boldbane og rygepavillon. Der er ved at blive lagt nyt tag på, ejendommen er løbende istandsat med Side 9

10 De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer Hygiejne, Kost/motion, Rygning, alkohol- og stofmisbrug nyt køkken mv. Ledelse og medarbejdere Brugere Rammerne er velegnede til målgruppen og opgaverne. De unge deltager i madlavningen og kan ønske retter på ungemøderne om mandagen. De unge får tøj- og lommepenge, således at lommepengene udbetales ugevis, mens tøjpengene spares op og tøjindkøb foretages sammen med en medarbejder. Tøjpengene slår ikke helt til, og de pårørende giver støtte. Værelser og fællesrummene er OK, de unge kan se TV sammen, og de kan benytte værkstedet. De gør rent sammen hver mandag. De unge har rige muligheder for at dyrke motion, dels på stedet på multibanen, cykelræs mv, og dels gennem skole og fritidsaktiviteter. Der må ryges på værelserne og udenfor. Alkohol er ikke tilladt på stedet, men de unge må drikke til fester ved kammerater. Pårørende Den pårørende yder økonomisk hjælp til drengene, men det er personalet, der tager med på tøjindkøb. Rammerne er fine, men den pårørende synes ikke, det er hygiejnisk at de deler badeværelse. Det er blevet bedre med flere badeværelser. Det er den pårørendes opfattelse, at de unge får sund og god mad, men børnene kan godt være kræsne, og de kan bedst lide hendes mad. Den pårørende oplever ikke problemer med rygning eller alkohol og stoffer. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Tilsynets Bemærkninger De fysiske rammer på Grenen-Randers vurderes at modsvare målgruppens behov. Der lægges nyt tag på og foretages løbende investeringer, fx i multibane og træningspavillon. Der er ikke i øvrigt kommentarer til de fysiske og sundhedsmæssige rammer. Medarbejdere og medarbejderforhold Generelt, normering, rekruttering Faglig udvikling Ledelse Der er 8 fastansatte medarbejdere, hvoraf 3 har en pædagogisk grunduddannelse. Der ydes derfor en stor uddannelsesmæssig indsats i forhold til kompetenceudvikling af medarbejderne. Side 10

11 Medarbejdere og medarbejderforhold Generelt, normering, rekruttering Faglig udvikling Der er gennemført en 1-årig lederuddannelse i systemisk ledelse, som parallelt er fulgt op af et 1-årigt efteruddannelsesforløb for medarbejderne i faglig refleksion. Heri indgik SMTTEmodel, (Sammenhæng, Mål, Tiltag, Tegn, Evaluering) samt Golden Grid, som er pædagogiske målsætnings- og evalueringsredskaber. Medarbejdere Alle medarbejdere har deltaget i den faglige refleksionsefteruddannelse. Medarbejderrepræsentanterne finder at metoderne er anvendelige, visuelle arbejdsredskaber, som sætter faglige overvejelser i system og bidrager til, at ungerunden på personalemøderne bliver mere konkret og målrettet. Dette understøtter en skarpere indsats i forhold til de enkelte unge med mulighed for en hurtigere udvikling. Efteruddannelsen anvendes også i samarbejdsøjemed, hvor fx møder i LMU Lokal MEDudvalg, evalueres. Der er generelt en høj uddannelsesaktivitet med fælles uddannelsesdage, hvor temaerne bl.a. har været Voksenforløb, rusmidler og magtanvendelser. Der er mulighed for individuelle kurser, som bevilges med udgangspunkt i, at medarbejderen betaler med arbejdstid, og Grenen betaler kursusgebyret. Fra 2009 sendes et antal medarbejdere på merit-uddannelse til pædagog. Medarbejdere og medarbejderforhold Samarbejde internt Arbejdsmiljø Ledelse Det interne samarbejde mellem ledelse og medarbejdere på Grenen- Randers har været belastet gennem længere tid. Ledelsen fortæller at afdelingen ledelsesmæssigt har haft et omskifteligt liv med flere afdelingsledere og teamkoordinatorer. Samarbejdet mellem medarbejdere og ledelse fungerer blandt andet som følge heraf ikke optimalt. Medarbejderne rettede i AKU Arbejdsklimaundersøgelsen fra efteråret 2008 kritik mod ledelsen, hvilket blev fulgt op af et dialogmøde med en ekstern konsulent i begyndelsen af På dialogmødet blev fastsat nogle arbejdspunkter, bl.a. at ledelsen skulle arbejde på at være mere direkte. Imidlertid viste en temadag i september øget fokus på utilfredsheden, og medarbejderne beskrev deres utilfredshed med afdelingslederen. Afdelingslederen har præciseret at samarbejdsproblemerne mellem ledelse og medarbejdere ikke må få indflydelse på indsatsen overfor de unge. Der er netop afholdt to temadage med deltagelse af en ekstern konsulent og under overskriften En forbedret samarbejdsrelation. Udover alle medarbejdere og afdelingsleder deltog en tillidsrepræsentant samt en afdelingsleder fra en anden afdeling og forstanderen i dagene. Side 11

12 Medarbejdere og medarbejderforhold Samarbejde internt Arbejdsmiljø I korte træk blev hovedkonklusionerne/arbejdspunkterne på temadagene: - pædagogisk linje, er der enighed om den? - kommunikationen, i medgang og modgang - den gode beslutning, hvad er en god beslutning Det er ledelsens forhåbning, at temadagene har givet så tilpasse forstyrrelser, at samarbejdet kan udvikle sig fremadrettet. Afdelingslederen udtrykker at han har iklædt sig arbejdstøjet og er klar til at tage fat på at forbedre samarbejdet. Medarbejdere Medarbejderrepræsentanterne finder at det fysiske arbejdsmiljø er i orden, og eventuelle problemer er bagateller, der løses efterhånden. Den aktuelt store udfordring i det psykiske arbejdsmiljø er det interne samarbejde i afdelingen mellem afdelingsleder og medarbejdere. Det er medarbejdernes opfattelse, at samarbejdet har haltet gennem længere tid. Medarbejderne finder på deres side, at ledelsen ikke følger op på aftaler, mens de tror at ledelsen på deres side mangler følgeskab og ansvar fra medarbejderne. Situationen er frustrerende for alle parter, hvilket også fremgår af e-apven (Arbejdspladsvurderingen) som nylig er gennemført. Sikkerhedsrepræsentanten finder det svært at agere i situationen, da vedkommende selv er involveret i afdelingen. Afdelingen har ved tilsynets besøg netop haft to temadage om samarbejdet. Det har været svære dage, men medarbejderrepræsentanterne finder, at der er veje at gå. Det vigtigste første skridt for medarbejderne er at gøre opgaverne tydelige og følge dem til dørs og samtidig holde fast i roret omkring den pædagogiske linje. For medarbejderne er det første vigtige skridt at ledelsen skal tage handling på de ting, de siger de vil, uden at dette konkretiseres nærmere. Medarbejderne vurderer at det er vigtigt at sætte mål og delmål for processen og følge op undervejs. Personalet skal tage medansvar for processen, og ledelsen skal stå ved indgåede aftaler. Medarbejdere og medarbejderforhold Tilsynets bemærkninger I medarbejderstaben på Grenen-Randers er der overvægt af medarbejdere med anden faglig baggrund end pædagogisk uddannelse. Det giver særlige udfordringer i forhold til efteruddannelse og kompetenceudvikling. Alle medarbejdere har deltaget i en faglig reflektionsuddannelse og fra i år sendes et antal medarbejdere på pædagogisk merit-uddannelse. Det psykiske arbejdsmiljø på Grenen-Randers har gennem længere tid været belastet af et dårligt fungerende samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Der er senest arbejdet med problemstillingen på to temadage umiddelbart forud for tilsynets besøg. På temadagen blev formuleret tre arbejdspunkter, pædagogisk linje, kommunikation og den gode beslutning, som ledelse og medarbejdere skal arbejde videre med. Side 12

13 Medarbejdere og medarbejderforhold Det er tilsynets vurdering, at der er tale om en stærkt belastende situation, som kræver tæt ledelsesmæssig opfølgning. Side 13