Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag"

Transkript

1 Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen, Kristian Wiese og Mette Nielsen Kontaktoplysninger: Mette Nielsen, tlf I foråret 2014 gennemfører 34 kommuner og 75 skoler en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede skoledage. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) bistår skolerne og kommunerne i dette arbejde ved at styrke sammenhængen mellem mål og indsatser i de enkelte projekter, samt ved at støtte skolerne og kommunerne i den afsluttende evaluering. I dette hæfte præsenterer EVA en skabelon, som de deltagende skoler og kommuner skal anvende til at samle op på erfaringerne fra de enkelte projekter. Skabelonen består af 4 dele: - i 1. del beskrives de aktiviteter, som er gennemført i projektperioden - i 2. del beskrives de resultater der er opnået i projektperioden samt årsagerne hertil - i 3. del videregives gode råd til andre skoler, som vil arbejde med lignende projekter - i 4. del redegøres for de data, der har været anvendt i evalueringen Når I udarbejder denne afsluttende evaluering er det vigtigt, at I er konkrete i jeres beskrivelser. Brug meget gerne eksempler, så andre kommuner/skoler kan få indsigt i jeres arbejde. Evalueringsrapporterne fra de enkelte projekter vil efterfølgende blive offentliggjort på Undervisningsministeriets hjemmeside som inspiration til andre skoler og kommuner. Denne skabelon skal udfyldes for de projekter som Undervisningsministeriet har givet midler til. Den udfyldte skabelon skal senest d. 16. maj sendes til EVA, som på baggrund af evalueringerne af de enkelte projekter vil udarbejde en tværgående analyse, der videreformidler erfaringerne fra projekterne. God arbejdslyst. Danmarks Evalueringsinstitut 1

2 1. Gennemførte aktiviteter 1. a Beskriv de aktiviteter I har gennemført o Hvilke aktiviteter har I gennemført i projektperioden? o Hvilke klassetrin har de gennemførte aktiviteter rettet sig mod, hvem har deltaget i projektet, og hvilke typer af opgaver har de varetaget. I en forsøgsperiode på fire uger udvidede vi skoledagen fra 26 lektioner til 30 lektioner ugentlig for elever på 3., 4. og 5. årgang. De ekstra lektioner anvendte vi til understøttende undervisning og lektiehjælp særligt i forhold til dansk, musik og billedkunst. Derudover samarbejdede vi med eksterne klubber og foreninger og tilbød valgfag i to gange to lektioner ugentligt. Her stillede de eksterne klubber instruktører til rådighed. Valgfagstilbuddet var sammensat bredt og omfattede alt fra skoleskak til cirkus. Formålet med at samarbejde med eksterne klubber var, at skolen ønskede at påtage sig en rolle i forhold til at animere flere børn i aldersgruppen til foreningsdeltagelse, samt at undersøge mulighederne for at inddrage eksterne instruktører og undervisere i folkeskolen den åbne skole. 1. b Begrund de aktiviteter I har gennemført o Hvad var anledningen til, at I valgte at sætte netop disse aktiviteter gang? o Hvordan adskiller aktiviteterne sig fra det, som I allerede gjorde/gør? Vi ville gerne undersøge, hvad understøttende undervisning kan bidrage med særligt i forhold til faget dansk som et bogligt fag og musik og billedkunst som praktisk-musiske fag. Personalet er optaget af at finde en fællesnævner for differentierede lektiehjælpstilbud. Derfor var lektiehjælp opdelt i to differentierede tilbud: 1. Som fagfaglig lektiestøtte, hvor timerne forestås af lærere. 2. Som faglig træning, hvor timerne forestås af pædagoger og undervisningsassistenter. Ved at arbejde tæt sammen lærere, pædagoger og undervisningsassistenter tilrettelagde vi forskellige læringsprocesser for eleverne, så de bliver så dygtige som de kan. 2

3 Sæt kryds ved de temaer som du mener, at projektet primært dækker: Den åbne skole Praktisk/musiske fag Anvendelsesorienteret undervisning Valgfag Motion og bevægelse i undervisningen Fagprofessionelt samarbejde Trivsel og inklusion Lektiehjælp, talentindsatser og faglig fordybelse Forældreinddragelse Elev-til- elev læring Alle reformens elementer Andet: [tilføj tekst] 3

4 2. Opnåede resultater 2.a Beskriv hvilke resultater I har opnået i projektperioden: Med baggrund i de mål vi ønskede indsatsen skulle føre til: Vi vil gøre erfaringer med hvordan vi skal organisere den lektielæsning vi skal tilbyde i det kommende skoleår. Det er vigtigt at lærere og pædagoger sammen med ledelsen gør erfaringer vedr. lektielæsningen. Vi vil afprøve hvordan eksterne samarbejdspartnere kan inddrages i samarbejdet. kan vi konkludere, at udviklingsprojektet har givet os en række gode erfaringer som vi kan bygge videre på. Erfaringerne er listet op herunder: I projektperioden kunne lærerne observere en adfærdsændring hos eleverne, da færre elever mødte uforberedte til undervisningen. At eleverne selv måtte vælge aktiviteter afstedkom, at de var ekstra motiverede og engagerede. En adfærdsændring i form af et lavt konfliktniveau i undervisningen. At det var muligt at undervise på et højt fagligt niveau i valgfaget billedkunst. Det gav en høj motivation hos eleverne, når projekterne skulle afsluttes med en cirkusforestilling eller kunstudstilling. I forhold til motion og bevægelse har vi oplevet at de foreningsløse børn var meget vedholdende, dette på trods af at det var fysisk krævende for eleverne at være i motionscentret. I lektiecafeen kom vi tæt på eleverne, dette fordi de kom i mindre grupper. I lektiecafeen viste det sig at gøre en forskel/være en fordel at de voksne kendte eleverne og deres faglige niveau på 3. årgang. I lektiecafeen oplevede eleverne at de kunne bruge hjælpemidler, som det ellers ikke var muligt at låne med hjem. 4

5 Det gav mange succesoplevelser til de deltagende elever på Cirkusfabrikken, også til de elever der ikke er forvænte med succes i skolen. De elever der valgte Cirkusfabrikken lærte at arbejde sammen som hold. En åben skole giver eleverne et bredere perspektiv og de får mulighed for at prøve aktiviteter og idrætsgrene, som de ellers ikke stifter bekendtskab med. 2.b Angiv mulige forklaringer på, at I har eller ikke har opnået de mål, I forventede I lektiecafeen var der god brug for de voksne og de voksne gjorde en forskel. Forældrene var meget positive overfor lektiecafeen. Vi har haft den fordel, at vi har haft et stort netværk, da vi skulle lave samarbejdsaftaler. Det lykkedes for os at indgå samarbejdsaftaler med frivillige parter. Det lykkedes for os at skabe en klar fordeling af rollerne. Samarbejdet mellem pædagoger og lærere fungerer godt. De voksne er gode til at understøtte hinanden. I projektperioden observerede vi, at eleverne oplevede de eksterne undervisere som rollemodeller og naturlige autoriteter. Vi oplevede, at det kunne være svært at fastholde eleverne i en hel time i lektiecafeen. Vi oplevede, at flere elever forlod lektiecafeen før tid, da aktiviteten var frivillig. Vi oplevede, at det er nødvendigt at undervisere, der er i lektiecafeen, har kendskab til eleverne og til deres faglige niveau. 5

6 3. Fra projekt til reform 3.a Beskriv hvordan jeres projekter på længere sigt vil bidrage til, at alle elever bliver så dygtige, som de kan Lektiecafé og den understøttende undervisning har i projektperioden vist, at vi i højere grad kan arbejde med en kobling af teori og praksis, og at vi kan inddrage situationer fra hverdagen som eleverne genkender og derved oplever som interessante og relevante. Derudover kan vi se, at vi får mulighed for at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, motivation og engagement samt trivsel. Rent fagligt har vi erfaret, at vi kan anvende tiden i lektiecafé og den understøttende undervisning til læsetræning, matematikøvelser, faglig fordybelse og lektiehjælp til gavn for den enkelte elev. Samarbejde med eksterne instruktører og foreninger er en betydningsfuld del af vores nye dagligdag og det er vigtigt for os at finde sammen og bruge hinanden til at løse de udfordringer for styrkelsen af fagligheden som vi, som skole står over for. Vi ser muligheden for at inddrage ekstern viden og eksterne instruktører. Vi oplever, at de eksterne instruktører er ildsjæle, der byder ind med netop deres særlige viden og som brænder for at give denne viden videre, dette har vist sig at have stor betydning for den enkelte elevs motivation og engagement. Motion og bevægelse i undervisningen har vist os, at der er en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring og at variation og bevægelse i undervisningen skaber motivation og lyst til læring. Vi oplever også at det at styrke fysikken ved bevægelse skaber velvære, selvforståelse, styrker sociale kompetencer, skaber en positiv fællesskabsfølelse. Den åbne skole har givet os erfaringer med inddragelse af skolens omverden i form af det lokale kultur- og foreningsliv. Ved at samarbejde kan vi understøtte elevernes læring, men 6

7 også give eleverne et større kendskab til de muligheder det samfundet udenfor skolen byder på. I projektperioden har vi samarbejdet med Cirkusfabrikken, Skakklubben, Skive Garden, Skive Kirkes Kirkekor og Loop Motionscenter. Dette samarbejde har givet os mange positive oplevelser og erfaringer som vi vil arbejde videre med i det nye skoleår. Valgfagstilbuddet var bredt sammensat og omfattede alt fra skoleskak til cirkus. Formålet med at samarbejde med eksterne klubber var, at vi på skolen ønskede at undersøge mulighederne for at inddrage eksterne instruktører og undervisere fra folkeskolen. Det har været meget positivt set fra både instruktørernes side og fra elevernes side. Ved at tilbyde valgfag på disse klassetrin har vi oplevet en motivation og et engagement hos eleverne med at tage imod særlige faglige udfordringer på deres niveau. Målet har været at udvide elevernes kundskaber og færdigheder og for at motivere elevernes lyst til at lære. De praktisk musiske fag vi i projektperioden har valgt at fokusere på er fagene musik og billedkunst. På musiksiden har vi samarbejdet med eksterne instruktører fra Skive Garden og Skive Kirkes Kirkekor. Billedkunstunderviseren var en lærer på skolen, som i forvejen underviser i billedkunst. Vi har observeret, at eleverne oplevede de eksterne instruktører som rollemodeller og naturlige autoriteter, men også oplevet nogle meget motiverede og engagerede elever. Desuden vurderer underviserne, at det har været muligt at undervise på et højere fagligt niveau, fordi det var lagt tilrette som valgfag. Samarbejdet med de eksterne instruktører/undervisere vil vi videreudvikle i det nye skoleår både til gavn for os som skole men også med blikket fremadrettet på elevernes fortsatte læring. 7

8 3.b Gode råd til andre skoler: Lektiecafé: Vi har erfaret, at det er nødvendigt, at underviserne ved, hvilke lektier eleverne har for. På vores 4. årgang kendte de voksne ikke eleverne og deres faglige niveau, dette gav et forringet udbytte af lektielæsningen. Da aktiviteten var frivillig oplevede vi, at det fik mange børn til at forlade lektielæsningen før tid. Vi oplevede også, at det kan være svært at fastholde eleverne i en hel time, efter vores bedste overbevisning bør lektiecafeen deles op i flere og kortere forløb og evt. på forskellige tidspunkter på dagen. Motion og bevægelse: Aktiviteterne i det motionscenter vi benyttede Loop, Spinning og Sumba er oprindeligt tilrettelagt for voksne. Især Spinning viste sig at være meget fysisk krævende for eleverne. Nogle af motionsredskaberne kunne ikke indstilles ordentlig til de mindste af eleverne. Cirkusfabrikken: Her lærte eleverne at performe, øve sig og lave individuelle øvelser. Her lærte eleverne at arbejde sammen som hold. Her fik mange af eleverne succesoplevelser, også elever som ikke er forvænte med succes i skolen. Som en lærer udtalte: Cirkus kan tilbyde alt. Til sidst var der en fælles forestilling for indbudte gæster. Kunstakademi: Her er det muligt at undervise på et højt niveau, når motivationen er høj. Det kræver efteruddannelse og penge til materialer. Skak, Skive Garden og kirkekor: Skak skete med instruktør fra skakklubben. Skive Garden skete med instruktør fra Skive Garden. Kirkekor skete i samarbejde med Skive Kirke Netværk: Vi har erfaret, at samarbejde kan knytte aktiviteter og foreninger tæt til skolen og omvendt. Samarbejdsaftaler med eksterne parter: Det er en fordel at have et stort netværk, når der skal laves samarbejdsaftaler med eksterne parter. 8

9 4. Datakilder 4.a Beskriv hvilke data denne evaluering baserer sig på o Hvilke skoler og medarbejdergrupper har du/i gennemført interviews med? Evalueringen er baseret dels på besvarelse af et spørgeskema rettet mod forældregruppen til elever på de årgange, som har deltaget i projektet dels et kvalitativ fokusgruppeinterview af de involverede pædagoger og lærere samt skolelederen på Aakjærskolen i Skive Kommune. I interviewet deltog i alt 8 personer: 1 skolelærer, 4 lærere og 3 pædagoger. o Hvilke data (testresultater, observationer, interviews, logbøger, referater osv.) har den enkelte skole indsamlet undervejs i projektperioden? Skolen har i umiddelbar forlængelse af forsøgsperioden udarbejdet et spørgeskema til forældregruppen til elever på de årgange, som har deltaget i projektet og indsamlet besvarelser. Derudover har der været løbende samtaler mellem projektledelse og instruktører og i løbet af perioden har der været afholdt samtaler, hvor det deltagende personales iagttagelser og vurderinger af projektforløbet har dannet grundlag for løbende justeringer i projektet. En følgegruppe har afholdt møder tre gange. Disse samtaler, møder, observationer og fokusinterview ligger til grund for denne evaluering. 9

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Vesthimmerland Involverede skoler i projektet: Toppedalskolen Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Lene Juel Petersen

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprjekter m en længere g mere varieret skledag Kmmune: Vesthimmerland Invlverede skler i prjektet: Løgstør skle Evalueringsrapprten er udarbejdet af: Malene Wennerlin Kntaktplysninger:

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter

Læs mere

DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN

DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN Hvordan får vi skabt en mere varieret skoledag for eleverne, så alle elever lærer mere og trives i skolen? En flydende skoledag, som ikke er

Læs mere

Samarbejdet mellem folkeskoler og idrætsforeninger

Samarbejdet mellem folkeskoler og idrætsforeninger Samarbejdet mellem folkeskoler og idrætsforeninger Jesper Bøjer Jensen, kontorchef i Undervisningsministeriet 29-01-2015 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 En længere og mere varieret

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole

Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole Beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Thyholm Skole I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen

Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen Et aktionsforskningsprojekt udført i et samarbejde mellem Bakkeskolen, Hørning, og Syddansk Universitet.

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole

Arbejdet med skolereformen på Nærum Skole Nærum Skole Børne- og Skoleudvalget har derfor bedt om en samlet status på deres næste møde d. 3. Juni. Jeg har derfor brug for en kort status fra jer alle i forhold til nedennævnte områder (2-3 linjer

Læs mere

Varieret skoledag og understøttende undervisning erfaringer fra et forsøgsprojekt

Varieret skoledag og understøttende undervisning erfaringer fra et forsøgsprojekt 1 Herningvej Skole Skolen på toppen! Vores skole og den gode fortælling Kort faktuelt om skolen, størrelse, elevgrundlag mm. Præsentation René Arnold Knudsen, skoleleder Maiken Irming Andreasen, indskolingsleder

Læs mere

Øget forældreinddragelse Flipped Classroom

Øget forældreinddragelse Flipped Classroom Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Fredericia Kommune Involverede skoler i projektet: Erritsø Fællesskole Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Niels Hjort-Petersen

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Status på folkeskolereformen i Odense

Status på folkeskolereformen i Odense Børn- og Ungeforvaltningen Status på folkeskolereformen i Odense Indledning I regi af reformprogrammet udarbejdes der hvert halve år en status på arbejdet med folkeskolereformen i Odense. Denne status

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen

Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen Kontaktoplysninger Adresse: Egelundsvej 8-10, 2620 Albertslund, tlf.: 43 64 73 50 Praktikansvarlig: Skoleleder Annelise Weng Praktikkoordinator: Nina

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.

Overordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte. Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets

Læs mere

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen

Læs mere

Pilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014

Pilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014 Pilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014 Roskilde Kommune vil være ordentligt forberedt. Derfor gennemfører alle kommunens folkeskoler i 2013-2014 en række forsøg. Forsøgene evalueres første gang i

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

Understøttende undervisning. 5 spørgsmål til det fortsatte arbejde med understøttende undervisning

Understøttende undervisning. 5 spørgsmål til det fortsatte arbejde med understøttende undervisning Understøttende undervisning 5 spørgsmål til det fortsatte arbejde med understøttende undervisning Indhold SIDE 3 FORORD Understøttende undervisning på dagsordenen SIDE 4 KORT FORTALT De vigtigste diskussioner

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30

Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30 Skolebestyrelsesmøde og juleafslutning tirsdag d. 15. december kl. 17:30 20:30 Til stede: Anders 9.B, Helena, Nadia, Charlotte, Danny, Christina Karina, Carsten, Lajla og Jes Husk afbud til Carsten eller

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013

Virksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013 Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er

Læs mere

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,

Læs mere

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012

Læs mere

Computerstøttet undervisning på 3. årgang.

Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Marts 2006 PROJEKTBESKRIVELSE Computerstøttet undervisning på 3. årgang. Projektets mål. Målet er at udvikle praksisformer, som inddrager it til støtte for ALLE elevers læse- og skriveudvikling. Målet

Læs mere

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE

SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE 2 SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER Den nye folkeskolelov åbner op for lokal fleksibilitet omkring valg og sammensætning af skolebestyrelserne.

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

Skolereform & skolebestyrelse

Skolereform & skolebestyrelse Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Pædagogisk årsberetning Fænøsund Friskole 2013.

Pædagogisk årsberetning Fænøsund Friskole 2013. Pædagogisk årsberetning Fænøsund Friskole 2013. Samarbejde og dialog Skoleåret 2013 blev, som beskrevet i sidste års beretning, et år der på mange måder varslede nye tider. Der var lock out i april måned,

Læs mere

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Holstebro Involverede skoler i projektet: Naur Sir Skole Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Marianne Fløe Hestbjerg

Læs mere

Frivillighedsguide - UDKAST. En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune

Frivillighedsguide - UDKAST. En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune Frivillighedsguide - UDKAST En brugsguide til samarbejdet mellem frivillige og Rudersdal Kommune En guide for frivillige og medarbejdere Sæt gang i det gode samarbejde Har du evt. sammen med andre en idé

Læs mere

Den nye folkeskolereform

Den nye folkeskolereform Den nye folkeskolereform DE FØRSTE ERFARINGER Program og logbog 1 Indholdsfortegnelse 3 5 6 7 17 21 25 29 35 Program for dagen Præsentation af de syv læringskonsulenter Præsentation af inspirationskataloget

Læs mere

Erhvervsklasser. Inspiration til at starte en erhvervsklasse

Erhvervsklasser. Inspiration til at starte en erhvervsklasse Erhvervsklasser Inspiration til at starte en erhvervsklasse Indhold Hvorfor erhvervsklasse i vores kommune? 4 Hvordan kommer vi i gang? 7 Hvad skal vi være opmærksomme på undervejs? 9 Cases som inspiration

Læs mere

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede

Læs mere

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden

Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter

Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for den åbne skole, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater om

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

Arbejdsgrundlag for gruppeordningen Gruppe26/27

Arbejdsgrundlag for gruppeordningen Gruppe26/27 Indledning Hvidovre november 2011 Arbejdsgrundlag for gruppeordningen Gruppe26/27 Gruppe 26/27 (Gr. 26/27) er et undervisningstilbud til børn i Hvidovre Kommune. Børnene i Gr. 26/27 er normaltbegavede

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

Greve Museum Golfklubben Samarbejde med organisationer Strukturen giver bindinger

Greve Museum Golfklubben Samarbejde med organisationer Strukturen giver bindinger Bedre udskoling: Status: Vurdering af nuværende praksis Visioner Handleplan hvad vil videreudvikle? Herunder: Opfølgning Tovholder Understøttende undervisning bygger på lærernes planlægning og ansvar.

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Undersøgelsens datagrundlag er indsamlet gennem et internetbaseret spørgeskema (Enalyzer Survey Solution online spørgeskema og analyseværktøj).

Undersøgelsens datagrundlag er indsamlet gennem et internetbaseret spørgeskema (Enalyzer Survey Solution online spørgeskema og analyseværktøj). Uddrag, herunder figurer, tabeller og kortere citater, er tilladt med kildeangivelse: Opfølgning på 45 minutters bevægelse i skoledagen en statuskortlægning november 2015, Dansk Skoleidræt 2015. Dansk

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. årgang

Uddannelsesplan for 1. og 2. årgang Uddannelsesplan for 1. og 2. årgang 1 Indhold Vigtige oplysninger... 3 Velkomst... 4 Beskrivelse af Virupskolen... 4 Virupskolens vision... 5 Psykisk arbejdsmiljø... 5 It... 6 Studerende på Virupskolen...

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Familiemøde r. evaluering af et pilotprojekt

Familiemøde r. evaluering af et pilotprojekt Familiemøde r evaluering af et pilotprojekt Erfaringer med afholdelse af Familiemøder i Ringsted Kommune i perioden. juni 20 3. maj 20 Børne- og Kulturforvaltningen August 20 Familiemøder evaluering af

Læs mere

Projekt: ADHD Basisteam, Hørsholm kommune Reference nr. 7-313-04-11/2. Projektansvarlig: Læge Anne Munch Bøegh Psykolog Helle Lindhard

Projekt: ADHD Basisteam, Hørsholm kommune Reference nr. 7-313-04-11/2. Projektansvarlig: Læge Anne Munch Bøegh Psykolog Helle Lindhard Projekt: ADHD Basisteam, Hørsholm kommune Reference nr. 7-313-04-11/2 Projektansvarlig: Læge Anne Munch Bøegh Psykolog Helle Lindhard Dato: 24. maj 2011 1.0. Generel del Projektets formål er en tidligere

Læs mere

Bilag 1. Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne

Bilag 1. Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne Bilag 1 Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne Styregruppen for AspIT har bedt Danmarks Evalueringsinstitut, EVA om at gennemføre en evaluering af afklaringsforløbene til AspIT-uddannelsen.

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Profilskoler - idræt, leg og bevægelse i samarbejde med DGI og Dansk Skoleidræt

Profilskoler - idræt, leg og bevægelse i samarbejde med DGI og Dansk Skoleidræt Udviklingsplan for: Vibeskolen 1. Profilskole - hvorfor? Derfor skal eleverne bevæge sig på vores skole: På Vibeskolen er vi opmærksomme på den gavnlige effekt forskerne påviser motion har på humøret,

Læs mere

Højvangskolens uddannelsesplan

Højvangskolens uddannelsesplan Højvangskolens uddannelsesplan Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til praktikskolerne, så de studerende får de bedst mulige praktikforløb. I relation

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Praktik på Lystrup Skole for 1. og 2. årgang

UDDANNELSESPLAN. Praktik på Lystrup Skole for 1. og 2. årgang UDDANNELSESPLAN Praktik på Lystrup Skole for 1. og 2. årgang Praktiske oplysninger Skolens adresse: Lystrup Skole Lystrupvej 256 8520 Lystrup Hjemmeside: www.lystrup-skole.dk Mail: lys@aaks.aarhus.dk Tlf:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen? 85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Dette frivillige forældretilsyn er et supplement til det af generalforsamlingen besluttede eksterne tilsyn.

Dette frivillige forældretilsyn er et supplement til det af generalforsamlingen besluttede eksterne tilsyn. Forældretilsyn 2014 Guldbæk Friskole Det fremgår af Guldbæk Friskoles retningslinier vedrørende tilsyn og friskolelovens 9, stk. 1, at: " Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole (forældrekredsen)

Læs mere

5. Vores Skole bruger verden hver dag

5. Vores Skole bruger verden hver dag 5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne

Læs mere

2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik

2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik Plan for og udtalelse om arbejdet med 2. praktiks kompetencemål Den studerendes plan for arbejdet med praktikkens kompetencemål. Studerendes navn: 2. praktikperiode - Dagtilbudspædagogik Kompetenceområde:

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere