Social- og Sundhedsforvaltningen, Sundhedsafdelingen, Forebyggelse og Sundhedsfremme. Evaluering af projekt Små skridt til vægtstop, der holder

Transkript

1 Social- og Sundhedsforvaltningen, Sundhedsafdelingen, Forebyggelse og Sundhedsfremme Evaluering af projekt Små skridt til vægtstop, der holder

2 Udgivet af: Sundhedsafdelingen Forebyggelse og Sundhedsfremme Køge Kommune Torvet Køge T: Marts 2013

3 Forord Køge Kommune søgte i forbindelse med udmøntningen af satspuljen Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne om støtte til at udvikle og igangsætte en indsats, der bidrager til at øge svært overvægtige voksnes handlekompetencer og motivation i forhold til at tabe sig og vedligeholde et vægttab. Køge Kommune fik tildelt kr. til projekt Små skridt til vægttab, der holder. Baggrunden var, at overvægt og fedme er et stigende problem for folkesundheden i Danmark. Flere og flere mennesker lever med vægtproblemer og de fysiske, sociale og økonomiske konsekvenser, som opstår i kølvandet heraf. Der er ingen nemme løsninger på, hvordan udviklingen vendes. De seneste år har der været tegn på, at udviklingen af overvægt blandt børn og unge er stabil, men fortsat på et højt niveau. Blandt voksne er der ingen tegn på, at udviklingen er bremset op. Denne rapport præsenterer resultaterne fra projekt Små skridt til vægttab, der holder og kommer med anbefalinger på baggrund af erfaringer fra projektet. Projektgruppen vil gerne takke alle der har deltaget i projektet eller bidraget til at projektet kunne realiseres. På landsplan rapporterer 13,7 % af de voksne mænd at have et BMI over 30, mens tallet for kvinder er 13,1 %. I Køge Kommune og Region Sjælland som helhed er tallene endnu højere. Det er veldokumenteret, at der er sociale forskelle i forekomsten af svær overvægt, og at svær overvægt især ses blandt kortuddannede og i lavindkomstgrupper. Forebyggelse og Sundhedsfremme Køge Kommune Årsagerne til fedme er komplekse og der mangler viden om systematiske og effektive indsatser, der kan bremse fedmeudviklingen og i hvilket regi forebyggelse og behandling af svær overvægt bedst foregår i. Samtidig ligger der en stor udfordring i at sikre, at borgerne får forebyggelses- og behandlingstilbud, de oplever som relevante, overkommelige og ikke-stigmatiserende.

4 Indholdsfortegnelse Forord Indholdsfortegnelse 1. Hovedkonklusioner Projektet kort fortalt Vægtstopforløbet Opfølgende tilbud Organisering Opkvalificering Fremtidigt samarbejde 5 2. Indledning 2.1. Overvægt og fedme Om evalueringen 6 3. Vægtstoppernes resultater 3.1 Resultater Tre måneder med vægttab Vigtige forudsætninger for at tabe sig efter tre måneder Gennemførelse af vægtstopforløbet Gennemførelse og frafald Vægtstopforløbet 4.1 Indledning Metode og udbytte Det gode og mindre gode ved små skridt Rådgivernes erfaringer med små skridt Tilfredshed med vægtstopforløb Forventningsafstemning Motivation og fastholdelse Gruppebaseret rådgivning Et hensigtsmæssigt vægtstopforløb Fastholdelse Gruppedynamik Mødepligt Netværksgrupper Netværksgrupper Madlavningsforløb 25

5 4.7.3 Gåture og naturaktiviteter med sundhedsnaturvejleder Barrierer for etablering af netværksgrupper Psykoterapiforløb Terapeutisk tilgang til overspisning Organisering og forankring 5.1 Indledning Vægtstoprådgivere og opkvalificering Teori Vægtstoprådgivernes tilfredshed med uddannelsen Supervision og kollegasparring Rekruttering via samarbejdspartnere Samarbejde med jobcenter/agens Samarbejde med Etnisk Sundhedshus Samarbejde med tre boligområder Samarbejde med jordemodercenter i Køge Samarbejde med FOF Køge Bugt Psykoterapeut Samarbejde med praktiserende læger Diskussion og forankring 6.1 Diskussion og forankring Metoden kan anvendes Borgernes parathed, motivation og frafald Mestring og handlekompetence Afslutning Bilag Bilagsoversigt Bilag 1: Om evalueringen Evalueringen Dataindsamling 42

6 1. Hovedkonklusioner 1.1. Projektet kort fortalt Køge Kommune iværksatte i perioden en indsats for at etablere tilbud målrettet svært overvægtige voksne indenfor tre målgrupper. Projekt Små skridt til vægttab, der holder skulle arbejde med svært overvægtige voksnes kompetencer til at opnå vægttab eller forhindre at de tog mere på. Kravet fra Sundhedsstyrelsen var, at projektet skulle opbygges omkring en vægtstoprådgiverordning, udviklet af Det Nationale Udviklingscenter mod overvægt (NUMO). Tilgangen var Små skridt-metoden, hvor deltagerne med små skridt ændrer deres vaner mod en sundere livsstil. Antagelsen var, at selv små og få skridt mod sundere vaner kan have stor betydning for vægten, især når de små skridt lægges sammen over tid. Når vægtstopperen har taget ét lille skridt, står hun et nyt sted, hvorfra hun kan tage endnu et lille skridt, der måske tidligere var et for stort skridt. Når vægtstopperen på den måde bliver ved med at gå frem på sin egen måde i sit eget tempo, så vil hun tabe sig og ændre livsstil. Selve vægtstopforløbet varede 15 måneder og 114 personer deltog i Projekt Små skridt til vægttab, der holder. Vægtstopforløbet i Køge Kommune var tilrettelagt som et gruppeforløb og bestod af i alt ti mødegange fordelt over 15 måneder. Før forløbet deltog borgerne i en indledende individuel samtale med en vægtstoprådgiver. I løbet af de første tre måneder blev der afholdt syv gruppemøder à 1,5 times varighed med en uddannet vægtstoprådgiver. Derefter tre opfølgningsmøder à 1,5 times varighed med det sidste opfølgningsmøde 15 måneder efter opstart. Projektet har haft tre specifikke målgrupper for indsatsen: personer uden for arbejdsmarkedet, gravide og nybagte mødre som personer med anden etnisk baggrund end dansk. Inklusionskriteriet for målgruppen var borgere med en BMI på kg/m 2 samt gravide med en BMI på 27 kg/ m 2 eller derover. Der har i alt været fire hold med personer med anden etnisk baggrund end dansk, 11 hold for ledige udenfor arbejdsmarkedet, to hold for gravide med svær overvægt og et hold for småbørnsmødre. Ni hold startede i 2010 (heraf fire pilottesthold), otte hold startede i 2011 og et hold startede i Projektet var 70 % finansieret af Sundhedsstyrelsen og 30 % finansieret af Køge Kommune. Det er lykkedes at rekruttere deltagere fra alle planlagte areanaer, herunder det kommunale jobcenter, den kommunale sundhedstjeneste, det tidligere Etniske Sundhedshus, tre udvalgte boligområder og det regionale jordemodercenter. Borgere med svær overvægt uden for målgruppen har kunnet deltage i vægtstopforløbene, såfremt der har været ledige pladser på holdene. Netværksgrupper indgik som en del af vægtstopforløbet. Netværksforløbet begyndte efter det intensive vægtstopforløb på tre måneder. Netværksforløbet har ikke været obligatorisk, men rådgiveren har indledningsvist og undervejs i vægtstopforløbet anbefalet deltagerne at deltage i netværksforløbet. Formålet med netværksgruppen var at give deltagerne mulighed for at møde andre, som har personligt kendskab til det emne, man mødes om. Vægtstopperne har samtidig haft mulighed for at deltage i motionsture med sundhedsnaturvejleder og indkøb og madlavning med en diætist. Der er som supplement til vægtstopforløbet udviklet et psykoterapiforløb med mulighed for både individuelle samtaler og gruppeforløb. De individuelle forløb bestod af fem samtaler à 1,5 time og gruppeforløbet var en kombination af fem individuelle samtaler og fem gruppemøder à 3 timer, fordelt over to måneder. 31 vægtstoppere har deltaget i psykoterapiforløb. Projekt var forankret i Sundhedsafdelingen i Køge Kommune og blev gennemført i et samarbejde mellem Sundhedsafdelingen og Sundhedstjeneste, Jordemodercenter, Jobcenter, FOF Køge Bugt, det tidligere Etniske Sundhedshus samt tre udvalgte boligområder i Køge Kommune. Vægtstoprådgiverne blev rekrutteret både internt i kommunen (Sundhedstjenesten, det tidligere Etniske Sundhedshus og Jobcenter) og eksternt (FOF Køge Bugt aftenskole)

7 1.2 Vægtstopforløbet De deltagere, der gennemførte vægtstopforløbet, har overvejende været tilfredse med forløbet. Det har været positivt at arbejde med de små skridt i eget tempo, ændringerne har for mange været overkommelige og psyken har kunnet følge med. En stor del af deltagerne vurderer, at Små skridtmetoden er god til at opnå vægtstop eller vægttab, og at de har kunnet bruge metoden. aktiv, roen til at hvile ud og oplade sine batterier, overskuddet til at glæde sig til næste dag og have lyst til at se andre mennesker, fraværet af at føle sig stresset i hverdagen. Resultaterne viser entydigt, at vægtstoppere, der har gennemført psykoterapiforløb i forlængelse af vægtstopforløbet, har oplevet en klar forbedring af deres trivsel og motivation for vægttab. For en lille del af vægtstoppere er det vanskeligt at gribe de små skridt og for andre går det for langsomt. De deltagere, der er kritiske overfor vægtstopforløbet bemærker, at Små skridt-metoden ikke er brugbar til store vægttab og at det går utrolig langsomt. De mister let tålmodigheden og mangler synlige resultater for at bevare motivationen. Det er især svært for dem, der allerede synes de følger metoden og så alligevel ikke oplever fremgang. Resultater: Vægtstopforløbet har for langt de fleste deltagere, der gennemfører et vægtstopforløb, medført et vægtstop eller vægttab. Efter tre måneders intensivt forløb med Små skridt har næsten to ud af tre (62 %) tabt sig mere end et kilo. 21 % har taget mere end et kilo på. Vægttabene efter de tre måneder spænder fra ca. to kg. op til over 20 kg. Gennemførselsprocenten efter tre måneder er på knap 68 %. (Tallet er baseret på mødeprotokoller og spørgeskemaer). Vægtstopforløbet har givet markante forbedringer i mange af deltagernes psykiske trivsel. Der sker en positiv udvikling i vægtstoppernes selvværd og psykiske trivsel. Deltagerne føler sig bedre tilpas og har det bedre med sig selv. Frafald: Der er et stort frafald blandt deltagerne i perioden efter det intensive tre måneders forløb. Gennemførselsprocenten efter 15 måneders forløb er usikker, da det har været vanskeligt at få udfyldte spørgeskemaer retur fra deltagerne efter 15 måneder. Det vurderes, at gennemførselsprocenten er omkring 25 % efter 15 måneders forløb. Nogle vægtstoprådgivere har kun få frafaldne deltagere, mens andre vægtstoprådgivere oplever massivt frafald. Det kan dels hænge sammen med rådgiverens træning i motivations- og relationsarbejde og fokus på tæt opfølgning, dels kan det skyldes gruppens sammensætning, den enkelte deltagers parathed m.m. I forhold til det store frafald, der er efter de tre første måneder, understøtter analyserne, at det at tabe sig, er en krævende proces for den enkelte, og en medvirkende faktor til at kunne gennemføre et forløb på 15 måneder er, at man har et vidst overskud, at man får tilstrækkelig støtte og kan bevare motivationen. Kendetegnende for gruppen, der opnår vægttab, er: Vigtigheden af at være fysisk 1.2 2

8 Gruppeforløb Vægtstopforløbene opleves positivt, især de første syv mødegange, hvor der var god deltagelse. Vægtstopperne oplever sig overvejende godt støttet og opmuntret undervejs i vægtstopforløbet. De har glæde af, at vægtstopvejledningen er gruppebaseret, og fremhæver især, at erfaringsudveksling med de andre deltagere er godt samt at der på kort tid skabes et særligt sammenhold i gruppen. Deltagerne har fået vendt emner, der på den ene eller anden måde har haft betydning for deres proces mod et vægttab. Der har ligeledes været en positiv stemning under gruppemøderne. Gruppeforløbet bidrager samtidig til, at deltagerne opnår øvelse i at være tillidsfulde og sociale. Flere deltagere efterlyser dog mere homogene grupper med en ressourceperson til at styre gruppeprocesserne. Den største andel af de vægtstoppere der har nytte af vægtstopforløbet, er relativt ressourcestærke borgere som er motiverede for motion, har ro til at hvile ud, overskud til at glæde sig til næste dag, lyst til at se andre mennesker samt vægtstoppere, der ikke føler sig stresset i hverdagen. Støttefunktioner Mange vægtstoppere har behov for massiv støtte til at gennemføre og vedligeholde et vægttab, og muligheden for en tæt opfølgning har været vigtig for dem. Skønt deltagerne oplever, at de opmuntres og støttes undervejs, er det alligevel svært for dem at fastholde deres motivation for vægtstop/vægttab i så langt et forløb. Så snart den intensive periode med vægtstopforløbet er ovre, går det galt for mange deltagere. De oplever det vanskeligt at bevare motivationen og peger på, at de har behov for tættere opfølgning. Et af formålene med vægtstopforløbene var netop at udvikle støttefunktioner, der øger deltagernes handlekompetencer og motivation i forhold til at tabe sig på en hensigtsmæssig måde. Motivation Det er kun i begrænset omfang lykkedes projektet at motivere de vægtstoppere, som har meget at slås med. Disse vægtstoppere falder enten tidligt fra forløbet eller deltager med svingende fremmøde. Af disse vægtstoppere er det yderligere meget få, der tager imod tilbud om madlavning, gåture og netværksgrupper. Der har således været et stort frafald i projektet. Vægtstoprådgiverne har forsøgt at motivere denne gruppe til at deltage i de opfølgende aktiviteter, men har ikke villet presse på, når de fornemmede, at der ikke var overskud. Det har været et problem for rekrutteringen til opfølgende tilbud, da mange giver udtryk for, at de gerne vil have tilbud, men så alligevel ikke møder op. Da det ikke har været muligt at rekruttere til opfølgende tilbud i det omfang som antaget, er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke typer af støttefunktioner, gruppen kan overskue. Hensigtsmæssigt forløb For deltagerne vil et hensigtsmæssigt vægtstopforløb bestå af en blanding af individuel rådgivning og gruppeforløb, hvor de bliver støttet og motiveret til selv at opsætte realistiske mål og små skridt, som rådgiver følger tæt op på. Individuelle samtaler med rådgiver kan være med til at styrke vægtstoppernes egen tro på, at de kan gennemføre et vægtstop og måske i højere grad fastholde motivationen. Generelt vil deltagerne gerne have flere og længere møder. De efterlyser samtidig tid til motion og madlavning Opfølgende tilbud De opfølgende tilbud er blevet udviklet i løbet af projektet for at sikre at de imødekom deltagernes behov. Både madlavningshold med diætist og motionsture med sundhedsnaturvejleder er udviklet, så de første vægtstophold kunne benytte tilbuddene. Evalueringen viser, at vægtstopperne er glade for opfølgningstilbud og de efterspørger en endnu tættere opfølgning. For mange vægtstoppere er støtte og opbakning afgørende for at fastholde motivationen. Erfaringen er dog, at der er uoverensstemmelse mellem hvad deltagerne ønsker og hvorvidt de reelt møder op til opfølgningsaktiviteter

9 De deltagere, der har deltaget i opfølgende tilbud, har haft glæde af både madlavning, indkøb og gåture, men har samtidig efterlyst et større fremmøde. Projektets erfaring er, at der skal bruges en del ressourcer på planlægning og gennemførelse af især indkøbsture og madlavningsforløb med ekstern underviser og lånte lokaler. fra det. For nogle kan der være flere lag i at nå dertil, hvor de mærker, hvad de har brug for og hvad de ikke har brug for. Projektledelsen vurderer derfor, at en kombination af individuelle forløb og gruppeforløb er en hensigtsmæssig måde at fastholde denne gruppe deltagere. Sideløbende med opfølgningstilbuddene er forsøgt etableret netværksgrupper. Flere netværksgrupper er kommet godt fra start, men er efterhånden opløst, fordi deltagere udebliver eller ikke føler sig forpligtet til at melde afbud til møderne. Det er vurderingen, at i de fire netværksgrupper, der stadig fungerer, har der været flere ressourcepersoner til at fastholde møderne. Generelt set har det været en stor udfordring at etablere velfungerende netværksgrupper. Et problem har været, at vægtstopperne ofte ikke prioriterer møderne, som kan skyldes at de enten mangler overskud, tid og ressourcer eller at de ikke føler sig tilpas i gruppen. Flere oplever at have behov for en, der organiserer møderne, og har brug for den tryghed, der er ved at have en rådgiver til stede. Det har samtidig betydning, at rådgiverne formår at sætte rammerne for gruppen. Psykoterapiforløbet er først blevet udviklet sent i projektet. Det har været af stor betydning at finde en lokal aktør med den rette tilgang, som deltagerne eventuelt selv kan tage kontakt til, når projektet slutter. Samtlige deltagere har fået tilbud om et psykoterapiforløb i forlængelse af vægtstopforløbet og en relativt stor del har taget imod tilbuddet i betragtning af hvor mange, der er faldet fra efter den intensive periode på tre måneder. Erfaringerne fra psykoterapiforløb har været rigtig gode. Stort set alle deltagere har fået forbedret deres trivsel og har kunnet fastholde deres motivation for vægtstop. En stor del har samtidig tabt sig i løbet af den tid, psykoterapiforløbet har varet. Samtidig med at deltagerne har tabt sig, har de fået større accept af deres krop, de er blevet bedre til at mærke efter, lytte til dem selv og handle ud 1.3 Organisering Projektet har været et udviklingsprojekt i den forstand, at der var ønske om at afprøve en organiseringsmodel såvel som etablering af støttefunktioner til borgere med svær overvægt. Der har været et godt samarbejde mellem projektet og samarbejdspartnere. Et af formålene med projektet var netop at øge samarbejdet internt i kommunen og med eksterne aktører. Det er lykkedes og samtidig er der muligheder for at bygge videre på samarbejde med det regionale Jordemodercenter, med tre udvalgte boligområder og FOF Køge Bugt, som kan tilbyde opfølgende tilbud til deltagere, der har råd. 1.4 Opkvalificering Opkvalificeringen af medarbejdere internt og eksternt har været en positiv oplevelse. Det har generelt været en stor tilfredsstillelse at deltage i NUMOs vægtstopuddannelse og der er enighed blandt rådgiverne om, at deres deltagelse har givet dem ny viden og redskaber, som de har kunne anvende i vægtstopforløbene. For flere vægtstoprådgivere har det taget tid at blive fortrolig med den nye tilgang og lære at bruge dynamikken fra gruppen i undervisningen. For de fleste vægtstoprådgivere har det været nyt at arbejde med store grupper og nyt at arbejde med knap så ressourcestærke borgere. Det har især været en udfordring at arbejde systematisk med de borgere, der havde meget andet med i bagagen. Det vurderes overordnet, at de nye kompetencer, vægtstoprådgiverne har fået gennem projektet vil 1.3 4

10 være anvendelige i individuelle samtaler og gruppeforløb. Læringen i denne sammenhæng er at det er vigtigt med supervision og kollegasparring, så der følges op på den tilegnede viden således at motivationsarbejdet er i centrum. Hvis Køge Kommune ønsker at fastholde en øget indsats i forhold til borgere med svær overvægt, er der således gode muligheder for fremover at benytte samarbejdspartnere, som har været med i projektet. 1.5 Fremtidigt samarbejde I forhold til fremtidig forankring skal vægtstopindsatsen stadig betragtes som et udviklingsfelt med fokus på udvikling af støttefunktioner og træning af vægtstoprådgivere. Projektet har resulteret i styrkede samarbejdsstrukturer i kommunen, som kan videreføres efter projektets ophør. Projektledelsen har opbygget et tæt samarbejde med de to sundhedsplejersker, jordemoderen og den ene aftenskoleunderviser fra FOF Køge Bugt, som fortsætter efter projektperioden. Ligeledes er de tre boligområder interesserede i at fortsætte samarbejdet. Disse forhold betyder, at der er gode forankringspotentialer, når blot vægtstoptilbuddet forsat udvikles

11 2. Indledning 2.1. Overvægt og fedme Overvægt og fedme er et folkesundhedsproblem i vækst. Aktuelt er omkring 50 % af voksne danskere overvægtige og omkring 13 % svært overvægtige. Næsten danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt. Det anslås, at 15 % af borgerne i Køge Kommune er svært overvægtige med et BMI over 30. Forekomsten af svær overvægt er større hos mændene end hos kvinderne i de ældre aldersgrupper. Dog er flere kvinder end mænd svært overvægtige i aldersgruppen år. Tallene er fra den regionale sundhedsprofil Hvordan har du det? fra 2010 og baseret på selvrapporteret højde og vægt blandt svarpersonerne. Overvægt og fedme kan resultere i alvorlige følgesygdomme og nedsætte livskvaliteten for den enkelte på grund af stigmatisering og manglende livskvalitet. I dag består behandlingen af overvægt og fedme på landsplan primært af livsstilsbehandling og fedmekirurgi. Livsstilsinterventioner omfatter som regel kostomlægning, øget fysisk aktivitet og livsstilsændringer ofte i kombination. Køge Kommune har ikke før puljeprojektet haft tilbud til behandling af svær overvægt, men er i Sundhedsaftalen med Region Sjælland forpligtet til at sikre rammer og tilbud, der fremmer den sunde livsstil, fx i form af tilbud til borgere med svær overvægt. Køge Kommune har med projektet Små skridt til vægttab, der holder, der løb fra , søgt at udvikle en indsats, der bidrager til at øge handlekompetencer og motivation i forhold til at tabe sig på en hensigtsmæssig måde og vedligeholde et vægttab hos borgere med svær overvægt. Projektet har specifikt haft til opgave at afprøve Små skridt konceptet og vægtstoprådgiverordningen Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne, etableret af Sundhedsstyrelsen og Det Nationale Udviklingscenter mod Overvægt (NUMO). Denne ordning blev i gangsat i en række kommuner med støtte fra satspuljemidler Om evalueringen Denne evaluering er Køge Kommunes egen evaluering af Projekt Små skridt til vægttab, der holder. Projektet evalueres for at tilvejebringe et beslutningsgrundlag i forhold til at forankre projektet som et driftstilbud i Køge Kommune. Evalueringen vil søge at afdække styrker og svagheder ved rekruttering, vægtstopforløb og opfølgning med henblik på at komme med anbefalinger til, hvordan vægtstopindsatsen eventuelt kan videreføres efter projektperioden. Der er to overordnede områder som er genstand for evalueringen. Dels skal der genereres viden om vægtstoppernes udbytte og oplevelse af forløbene, og dels skal der samles op på de rammer der har været for indsatsen, herunder vægtstoprådgiverne som en ny faglighed i arbejdet med svær overvægt blandt voksne. Evalueringen tager udgangspunkt i et centralt udarbejdet spørgeskema fra NIRAS konsulenterne, som vægtstopperne har besvaret ved nul, tre og femten måneder. Derudover har deltagerne udfyldt et separat spørgeskema fra Køge Kommune efter 15 måneder. Endvidere har deltagere i psykoterapi-forløb udfyldt et spørgeskema fra Køge Kommune efter forløbets afslutning samt et WHO trivselsskema ved opstart og afslutning på psykoterapiforløbet. Ud af de 114 deltagere har 22 deltagere svaret på samtlige spørgeskemaer fra NIRAS. Projektet har derfor valgt at bruge data fra tre måneders opfølgningen frem for 15 måneders opfølgningen, hvor 37 personer har svaret. 44 deltagere har udfyldt spørgeskemaet fra Køge Kommune. De manglende svar skyldes frafald, 2.1 6

12 besvær med at udfylde det omfattende spørgeskema fra NIRAS og vægtstoprådgivernes problemer med at få indsamlet spørgeskemaer efter tre og 15 måneder. Se bilag 1 for en mere udførlig beskrivelse af metode og datamateriale. Ud af 31 deltagere i psykoterapiforløbet, har 26 deltagere besvaret både spørgeskema og WHO trivselsskema. Den relative høje svarprocent skyldes blandt andet en tæt opfølgning fra psykoterapeuts side. Endvidere har der været afholdt et fokusinterview med vægtstoprådgiverne, et interview med psykoterapeut og tre telefoninterviews med vægtstoppere. Sideløbende med den lokale evaluering af projektet, indgår erfaringerne fra projekt Små skridt til vægttab, der holder også i en landsdækkende evaluering, hvor NIRAS står for den afsluttende evaluering forår Projektet i Køge Kommune bidrager derigennem til en central opsamling af tilgangen og vægtstopforløbenes effekt i forhold til borgere med svær overvægt

13 3. Vægtstoppernes resultater 3.1 Resultater Med afsæt i Sundhedsstyrelsens og NIRAS opsamlingsspørgeskemaer for alle deltagere, er det muligt at undersøge vægtændringer over tid. Desuden giver de tre deltagerspørgeskemaer mulighed for at belyse en række forhold, der karakteriserer deltagerne, og som kan have indflydelse på deltagernes opnåede resultater. dækker deltagernes vægttab i Køge Kommune over store forskelle, idet en række deltagere har tabt ca. to kg, mens andre har tabt over 20 kg. For de deltagere, der gennemfører hele forløbet på 15 måneder, oplever over halvdelen af dem, der har besvaret det afsluttende skema, fortsat et vægtstop eller vægttab. Vægtændring efter 3 måneder Frafaldet i forbindelse med forløbene, giver også anledning til at se nærmere på, hvem, der ikke har fået gavn af et vægtstopforløb. I dette afsnit præsenteres følgende resultater: Deltagernes vægtændringer under forløbet. Kendetegn ved dem, der ikke har oplevet vægttab. Sammenhængen mellem trivsel og frafald. 3.3 Vigtige forudsætninger for at tabe sig efter tre måneder 3.2 Tre måneder med vægttab I de første tre måneder af Projekt Små skridt til vægttab, der holder tabte mange deltagere sig. I de første tre måneder opnåede 62 % af deltagerne et vægttab på minimum et kilo. 22 % øgede vægten i de første tre måneder. Blandt de 24 vægtstoppere, der oplyste deres vægt ved henholdsvis den indledende samtale og opfølgningen efter tre måneder, havde 15 personer svarende til 62 % haft et vægttab på over 1 kg. Endvidere fremgår det, at 21 % af vægtstoppere oplevede en vægtøgning på over et kilo i løbet af de første tre måneder. Deltagere, hvis vægt varierer med under et kilo, både i forhold til øgning eller tab, er blevet kategoriseret som vægtstabile. I Midtvejsevalueringen fra NIRAS viser de nationale tal, at ca. 65 % af deltagerne lykkes med et vægttab efter tre måneder, mens ca. 15 % tager på i perioden, og ca. 20 % oplever et vægtstop. I det perspektiv er resultaterne fra Køge Kommune nogenlunde tilsvarende. Ligesom på landsplan Langt de fleste oplevede at tabe sig, og andre opnåede en stabilisering af vægten, men nogle oplevede, at de i løbet af de første tre måneder, tog på. Den gruppe som ikke opnåede det ønskelige resultat af forløbet, udskilte sig også på andre måder, fra dem, som lykkedes med vægttab eller vægtstop. De havde blandt andet en anden adfærd og/eller andre udfordringer efter det intensive forløb. Gode motionsvaner er et vigtigt element i opnåelse af vægttab eller vægtstabilisering. Med afsæt i besvarelserne fra alle deltagerne, der også har udfyldt et opfølgningsskema efter tre måneder, viser nedenstående diagram, at deltagere der oplevede vægtøgning ikke dyrkede regelmæssig motion og kun nogle gange eller sjældent gik ture. Lignende observationer er gjort i andre vægtstopprojekter. Af andre trivselselementer, som vi har undersøgt i Køge Kommune, kan nævnes oplevelsen af at glæde sig til den næste dag, oplevelsen af at føle sig ked af det eller nedtrykt og endelig behovet for bevidst at undgå andre mennesker. Indenfor alle tre områder viser nedenstående diagram, at grup

14 pen af deltagere, der har taget på i løbet af de første tre måneder, trives markant dårligere end dem, der har tabt sig. Også disse fund bekræftes i tilsvarende undersøgelser fra vægtstopprojekter. Motionsvaner Vi har igen sammenlignet de deltagere der har opnået vægttab, med dem der har taget på, og set på deres oplevelse af stress. Nedenstående diagram viser også i dette tilfælde en markant forskel mellem de to deltagergrupper. Næsten 40 % af de deltagere der tog på, havde oplevelsen af stress, mens det kun var lidt over 10 % blandt dem der tabte sig. Oplevelsen af stress Det er tydeligt, at trivsel generelt set er et vigtigt element, for at kunne lykkes med de nødvendige livsstilsændringer. Hvis man isolerer sig fra omverdenen, er der en større risiko for at falde tilbage i gamle vaner, ligesom man ikke opnår den støtte fra sine omgivelser, som kan være nødvendig, når kampen mod kiloene bliver særlig hård. Trivsel Med afsæt i ovenstående analyser kan det opsummeres, at noget af det der har betydning for at kunne opnå vægttab i forbindelse med Små skridt til vægttab, der holder, har at gøre med: Vigtigheden af at være fysisk aktiv. Roen til at hvile ud og oplade sine batterier. Overskuddet til at glæde sig til næste dag og have lyst til at se andre mennesker. Fraværet af at føle sig stresset i hverdagen. Et sidste vigtigt billede af hvad overskud har af betydning for at fastholde gode intentioner og holde motivationen oppe, er oplevelsen af stress. For at få udbytte af vægtstopkonceptet med de små skridt til varig vægttab, er det altafgørende, at deltagerne selv har taget beslutningen om at foretage de nødvendige livsstilsændringer. Vaner tager lang tid at ændre, og derfor kræver livsstilsændringer evnen til at fastholde fokus og motivation i lang tid. For at kunne fastholde motivationen over tid er det en forudsætning, at man i øvrigt har ro i sit liv til at dedikere sig dette arbejde. Det har været kendetegnende for dem, der har haft succes med forløbet, at de ovenstående positive forhold har været til stede. For at opnå vægttab eller vægtstop ud fra Små skridt tilgangen - med det lange seje træk som strategi - er det vigtigt at være dedikeret til processen ved også at være fysisk aktiv. Det er ligeledes vigtigt, at have det mentale overskud til at kunne modstå gamle vaner samt opretholde fokus, selv på de dage, hvor man synes det er svært at blive ved

15 3.4 Gennemførelse af vægtstopforløbet Projektets målgrupper for vægtstopforløbet har været kendetegnet ved at være sårbare og ved at være i risiko for at være udsat for den ulighed, som præger sundhedsområdet. Disse grupper repræsenterer potentielt borgere, som ikke opnår samme nytte af sundhedsfremmende tiltag som resten af samfundet, blandt andet fordi de ikke er på arbejdsmarkedet, har en anden kulturel baggrund end dansk, eller ikke kan dyrke motion eller handle hensigtsmæssigt ind pga. presset økonomi. Både blandt de etniske minoriteter, blandt borgere uden for arbejdsmarkedet og blandt de overvægtige gravide, har der derfor været risiko for, at overvægten kun har været en blandt flere elementer, de havde at slås med. Oversigt vægtstopforløb Efter den indledende samtale fik 114 personer tildelt plads på et vægtstophold. Frafaldet inden start på første mødegang, skyldes primært manglende motivation til at arbejde med egen overvægt, og var oftest et resultat af, at borgeren var blevet henvist uden selv at have taget stilling til forløbet eller grundet manglende overskud i hverdagen til livsstilsomlægninger. I alt gennemførte 77 personer det intensive tre måneders forløb. Opgørelsen bygger på deltagelseslister, og alle personer som har deltaget ved sidste eller næstsidste mødegang, indgår som deltagere der har gennemført. At det samlet set har været en udsat gruppe at have fokus på, har blandt andet givet sig udslag i det markante frafald, der sker efter det intensive forløb på tre måneder. Gennemførselsprocenten efter de første tre måneder er på 68 %, men efter 15 måneder er den faldet til omkring 25 %. En stor del af deltagerne har ikke tilstrækkeligt overskud og motivation til at deltage på de tre opfølgende møder efter det intensive tre måneders vægtstopforløb. Som det fremgår af analysen i det foregående afsnit vedr. sammenligningen af deltagere, der lykkedes med at tabe sig, med deltagere, der endte med at tage på er det mentale overskud en væsentlig faktor, hvis et så krævende arbejde som at ændre vaner, skal lykkes. Derfor vil det ligeledes i forbindelse med frafaldsanalyser være relevant at sammenligne trivsel blandt dem, der gennemførte det intensive forløb, med dem som faldt fra. Dette gøres med afsæt i de indledende basisskemaer. 3.5 Gennemførelse og frafald Figuren ovenfor viser deltagelse og frafald i projektet samt antallet af besvarede spørgeskemaer efter tre måneder og 15 måneder. 126 borgere deltog i en indledende samtale med henblik på at påbegynde et vægtstopforløb. Det er tydeligt, at de deltagere der faldt fra i løbet af de første tre måneder er karakteriseret ved dårligere trivsel end dem, der gennemførte. I forhold til at gå ind i arbejdet med vægtstop og vægttab var frafaldsgruppen langt mere stresset i opstartsfasen

16 Føler sig stresset Ovenstående analyser viser, at en forudsætning for at gennemføre et forløb med fokus på vægttab eller vægtstabilitet er, at man selv har taget beslutningen for at ændre livsstil, og at man i øvrigt har ro til at fokusere på opgaven. Mentalt overskud og det at trives spiller en meget stor rolle i opnåelse af vægttab og vægt-stabilitet, som er lykkedes for næsten fire ud af fem deltagere, der gennemførte de første tre måneder. Enten var der allerede flere udfordringer i disses deltageres liv foruden vægtproblemerne, eller også var vægtudfordringen langt mere omfattende for dem, så det endte med at være en uoverskuelig opgave. Hvor over halvdelen af de deltagere der ikke gennemførte følte sig stressede ved opstarten af forløbet, var det kun en femtedel af dem der gennemførte, som følte sig stressede. For at lykkes med livsstilsændringer og et opgør med gamle vaner, er det afgørende, at det giver mening for den enkelte, og at man kan finde egne ressourcer til at sikre motivation og fastholdelse. Ens selvbillede, selvværd og selvtillid er udgangspunktet for at kunne trække på egne ressource, og tro på at man er i stand til at klare den udfordring, man står overfor. Ovenstående diagram viser deltagernes billede af sig selv, hvorvidt de synes godt om sig selv eller ej. Næsten halvdelen af de deltagere, som gennemførte de første tre måneder, syntes godt om sig selv, mens det for frafaldsgruppen kun var hver fjerde. Men overordnet kan det siges, at mange der lider af svær overvægt også har et dårligt selvbillede i og med at næsten hver tredje af gruppen der gennemførte og halvdelen af dem der faldt fra, generelt ikke syntes godt om sig selv

17 4. Vægtstopforløbet 4.1 Indledning Ved afslutning af vægtstopforløbet er deltagerne blevet spurgt om deres tilfredshed med og udbytte af forløbet. Endvidere er vægtstoprådgiverne og psykoterapeuten blevet spurgt om deres oplevelser med vægtstopforløbet. Med afsæt i Køge Kommunes spørgeskemaer og interviews præsenteres i det følgende deltagernes og vægtstoprådgivernes erfaringer og udbytte af vægtstopforløbene. 4.2 Metode og udbytte Tilgangen i vægtstopforløbene er Små skridt - metoden. Denne tilgang tager udgangspunkt i, at selv små og få skridt mod sundere vaner kan have stor betydning for vægten, især når de små skridt lægges sammen over tid. Princippet er, at når vægtstopperen har taget ét lille skridt, så står hun et nyt sted, hvorfra hun kan tage endnu et lille skridt, der måske tidligere var et for stort skridt. Når vægtstopperen på den måde bliver ved med at gå frem på sin egen måde i sit eget tempo, så vil vægtstopperen blive ved med at tabe sig over en længere periode. Vægtstoprådgiveren indtager en position, der bygger på samarbejde og undgår en autoritær position, som docerer viden og indsigt. Snarere forsøger vægtstoprådgiveren at fremkalde vægtstopperens egne argumenter for forandring, der tjener vægtstopperens egne mål og værdier. Metoden bag disse forskellige sundhedsfremmende samtaleteknikker indebærer en udforskning og støtte frem for overtalelse og argumentation med den viden og indsigt vægtstoprådgiveren i øvrigt har i bagagen og kan vejlede om, såfremt behovet opstår. Opgaven for vægtstoprådgiveren er derfor at balancere to positioner: både at udforske og være lydhøre overfor vægtstopperens behov for små skridt samt at kunne støtte vægtstopperen med viden og indsigt, såfremt det bliver efterspurgt. Det står altid vægtstopperen frit for at tage imod rådgivning eller lade være. Ved afslutning af vægtstopforløbet har 44 deltagere udfyldt spørgeskemaet om deres tilfredshed med Små skridt -metoden, indhold og forløb samt udbytte af vægtstopforløbet. Der er overordnet enighed om, at små skridt metoden kan anvendes til at opnå vægtstop eller vægttab. Blandt de 44 deltagere har 59 % oplyst, at de er enige i, at Små skridt -metoden er god til at opnå vægtstop og vægttab. Nedenstående diagram viser endvidere, at 14 % hverken er enige eller uenige, mens 18 % er uenige eller helt uenige i at Små skridt - metoden er god til at opnå vægtstop eller vægttab. Der er samtidig udbredt enighed blandt vægtstopperne om, at Små skridt som vægttabsmetode er en anden tilgang end hvad de ellers har prøvet. Det der gør Små skridt til noget andet er, at det ikke er en kur, der stopper igen. Vægtstopperne arbejder mod små, varige livsstilsændringer. Størstedelen af dem, der har deltaget i vægtstopforløbet, har gennem tiden prøvet mange forskellige metoder til vægttab. Nogle har været effektive mens de stod på, men efterfølgende oplevede de fleste at tage på igen. Små skridt -metoden er god til at opnå vægtstop og vægttab Min læge ordinerede i sin tid Helsingørpillen med en frygtelig ensidig kostplan, men jeg tabte mig. Jeg har også prøvet adskillige andre kure. På et tidspunkt tabte jeg mig 18 kg, men tog dem på igen. Kvindelig vægtstopper, 57 år

18 Blandt de 44 deltagere, der har besvaret spørgeskemaet, har over halvdelen (55 %) i nogen grad eller i høj grad kunnet bruge Små skridt -metoden. De vil samtidig gerne anbefale andre at bruge Små skridt til vægttab, der holder som vægttabsmetode. Mere end en tredjedel af deltagerne (32 %) oplyser, at de kun i mindre grad eller slet ikke har kunnet anvende Små skridt-metoden. Som en vægtstopper udtrykker det: Jeg har oplevet de små skridt som et nederlag. Det lykkedes ikke for mig. Jeg havde opfattelsen af, at det her kan jeg og vil jeg, og det kan jeg sagtens finde ud af. Mit skridt var realistisk og alligevel lykkedes det mig kun at cykle to gange i løbet af sommeren. Idéen om de små skridt er tillokkende; det med at tage ansvar for små ændringer, der er overkommelige. Kvindelig vægtstopper, 57 år Som en vægtstopper udtrykker det: Vi kan ikke vente et år med at tabe os, vi har brug for at tabe os her og nu. Det nytter ikke, at man i løbet af et år taber et par kilo. Kvindelig vægtstopper, 34 år

19 4.2.2 Det gode og mindre gode ved små skridt Deltagerne bemærker hvad det gode ved Små skridt -metoden er: På spørgsmålet om hvad der er mindre godt ved Små skridt, fremhæver vægtstopperne: at det ikke handler om at tabe sig hurtigt og at man ikke direkte skal forbyde sig selv noget, at det er til at overskue selv at finde på små ændringer, man kan indføre og holde ved, at der ikke er noget pres eller faste regler, men at man hver især kan gå frem efter egne behov, at man ikke føler sig stresset, når man bruger metoden. Små ændringer er overkommelige, Små skridt er godt fordi man langsomt fjerner uvanen og fastgroede ting som er belastende for evnen til at tabe sig. Og psyken kan også følge med og at man får lov til at vænne sig til ændringerne. Og at de små skridt er til at overskue ligegyldigt hvem man er. En lille del af deltagere (16 %) er skuffede over små skridt og finder deres vægtreduktion for lav og kan ikke anbefale andre at bruge Små skridt til vægttab, der holder som metode til vægttab. Ikke brugbar til så stort et vægttab, som er nødvendigt. Måske hvis man kun skal tabe få kg. Hvis man ønsker et stort vægttab går det utrolig langsomt. At man ikke kan se resultater på vægten særlig hurtigt. Der er ikke tilstrækkeligt fokus på det psykologiske aspekt. Fokus er primært på madindtag og hvordan man kan øge motionen. Den er slet ikke god. Den er hverken gulerod eller frisk, man kunne bare gøre hvad man havde lyst til. At forløbet ikke lever op til deltagernes forventninger inden opstart. Man kan møde op og forvente meget mere. Det var først en skuffelse, men efter lidt tid er det en rigtig god måde. Uvished om hvad små skridt egentlig går ud på. Man taber let tålmodigheden. Det er svært når man allerede synes man følger metoden og der så ikke rigtig er mulighed for at komme videre

20 4.3 Rådgivernes erfaringer med små skridt Rådgivernes erfaring er, at de vægtstoppere, der fanger de små skridt, ofte oplever de små skridt som overkommelige, motiverende og realistiske i hverdagen. De får arbejdet med gode små skridt, som kroppen oplever som store nok og som fører til ændrede vaner og vægttab. Der er stor forskel på, hvor store skridt, deltagerne kan tage. Nogle vægtstoppere vil gerne ændre deres livsstil radikalt, mens andre forestiller sig, at vægttabet skal foregå over længere tid ved at ændre få ting ad gangen. Jeg har oplevet at mange af deltagerne bliver lettede, når de bliver præsenteret for de små skridt. Man kan se deres skuldre falde ned. De er fyldt op med historier, som dræner dem for energi. Pludselig finder de ud af, at de kan gå med små skridt uden stort pres. Folk er låst fast, så det tager tid. De skal delete deroppe i hjernen. Vægtstoprådgiver, FOF Vægtstoprådgiverne har oplevet det udfordrende at aftale tilpas realistiske små skridt med vægtstopperne, fordi de skal balancere mellem respekten for vægtstopperens ønsker til små skridt, og hvis målet eller de ønskede små skridt er urealistiske, skal hun i dialog med vægtstopperen om at finde frem til de skridt, der fungerer. Der er behov for løbende forventningsafstemning om de små skridt for at undgå at vægtstopperen sætter for store eller for mange skridt og mislykkes med skridtene. Vi har brugt meget tid med at mærke efter i maven. Det her med at spise lidt mindre af alt. Det behøver ikke at være en stor videnskab. En deltager fortalte: jeg har ingen mæthedsfølelse. Undervejs viste det sig alligevel, at hun var nået frem til at have mæthedsfornemmelse. Min mission har været, at bare vægtstopperne går fra vægtstopforløbet med fornemmelse for mæthedsfølelse, så er det i sig selv et vigtigt skridt. Mange får en aha-oplevelse, når vi arbejder med sanselighed. Sundhedsplejerske II Vægtstoprådgiveren har især haft fokus på at hjælpe med at holde styr på vægtstopperens skridt og støtte vægtstopdeltagerne i, at hvis vægtstopperen ikke kan efterleve et skridt, så er det ikke vægtstopperen, der er noget i vejen med. Så er det skridtet, der ikke er godt nok. En af solstrålehistorierne fra mine hold var vægtstopperen, som tog et interessant skridt. På et af de første møder fortæller vægtstopperen mig, at hun er nødt til at skulle til bageren hver dag. Det er et fast ritual at spise tre kager dagligt og det er lidt af et pres for hende. På vægtstopholdet bliver det klart for deltageren, at hun ikke behøver at skulle til bageren dagligt. Hun kan springe en dag over og bare gøre det i morgen. Deltageren undgår presset og kan vænne sig til tanken. På den måde virker små skridt godt. Sundhedsplejerske I Vægtstoprådgiverne oplever, at det er udfordrende at aftale tilpas små skridt og påpeger vigtigheden af, at der løbende sker en forventningsafstemning mellem vægtstopdeltager og -rådgiver for at undgå, at deltageren mislykkes med sine mål

21 4.4 Tilfredshed med vægtstopforløb Deltagerne har været gennem et vægtstopforløb, som omfatter i alt ti møder à 1,5-2 timers varighed fordelt over måneder. Forud for forløbet har deltagerne været til en times individuel samtale med vægtstoprådgiver. I løbet af de første tre måneder afholdes syv gruppemøder à 1,5 times varighed. Hver uge i de første fire uger og derefter hver 2. uge og hver 3. uge. Der er tre opfølgnings-gruppemøder med tre måneders mellemrum. Det sidste gruppemøde afholdes 15 måneder efter opstart. Som en del af projektet er der yderligere blevet tilbudt støtte til opstart af netværksgrupper og udviklet forskellige tilbud, som vægtstoprådgiverne har kunnet tilbyde deltagerne efter behov. Deltagerne er ved gruppeforløbenes afslutning blevet spurgt om deres tilfredshed og udbytte af vægtstopforløbet, og om vægtstopforløbet levede op til deres forventninger. Deltagerne er overvejende meget tilfredse med indholdet og det faglige niveau i undervisningen og finder længden af vægtstopforløbet på 15 måneder passende. De er især tilfredse med hyppigheden og antallet af møder i løbet af de første tre måneder. Efter de første tre måneder oplever knap halvdelen af de 44 respondenter, at antallet af mødegange er for få og flere vil gerne have haft mere tid til individuel vejledning og opfølgning på de små skridt. Jeg er generelt tilfreds med kurset Små skridt til vægttab, der holder Blandt de 44 deltagere, der har besvaret spørgeskemaet, har over halvdelen (55 %) oplyst, at de er tilfredse med kurset Små skridt til vægttab, der holder, mens 16 % svarer hverken eller. Ovenstående diagram viser endvidere, at 18 % er utilfredse med kurset Små skridt til vægttab, der holder. Deltagerne har generelt haft udbytte af undervisningen og halvdelen af deltagerne oplever at opnå større viden om vejen til vægtstop/vægttab. Der er dog flere der savner, at der blev gjort mere ud af kosten og det at lave sund mad i en travl hverdag. Samtidig efterlyser deltagerne især en mere konkret og handlingsorienteret undervisning i grupperne, fx hvad er godt at spise til morgenmad, til snack inden aftensmad og hvordan med brun sovs og kartofler. Endvidere efterlyser flere deltagere mere fokus på den psykologiske dimension af spisningen. For vægtstoprådgiverne har det været en spændende udfordring at gennemføre vægtstopforløbene, men der har også været en oplevelse af, at der har været mange ting at fokusere på i en vægtstopgruppe og at 1,5 time går hurtigt, især hvis der er ti deltagere på holdet. Udover at blive fortrolig med elementerne i vægtstopforløbet har rådgiverne også brugt kræfter på motivationsarbejdet og opfølgning på de små skridt. Der har derfor været en oplevelse af, at det først er ved projektets sluttidspunkt, at vægtstoprådgiverne har fået ordentlig føling med tilgangen og det at sætte en klar ramme op for vægtstopholdene, og det er derfor ærgerligt, at projektet stopper nu. Tilgangen med de små skridt, som er tættere på proceskonsulent end ekspert, er noget, som vægtstoprådgiverne ser muligheder for at kunne bruge i deres øvrige arbejde

22 4.4.1 Forventningsafstemning Flere deltagere oplever, at Små skridt til vægttab, der holder ikke lever op til de forventninger, de havde inden forløbets begyndelse, og er ifølge vægtstoprådgiverne forvirrede over tilgangen. Nedenstående diagram viser således, at blandt de 44 deltagere, der har besvaret skemaet, oplever kun lidt over en tredjedel, at Små skridt til vægttab, der holder stemte overens med deres forventninger efter opstartsmødet. En tredjedel (32 %) af deltagerne oplever, at Små skridt til vægttab, der holder ikke stemte overens med deres forventninger efter opstartsmødet. Små skridt til vægttab, der holder stemte overens med mine forventninger efter opstartsmødet Erfaringen fra vægtstoprådgiverne er, at der skal være en klar forventningsafstemning både ved den indledende samtale og ved første mødegang. Ved den indledende samtale skal vægtstopperens motivation og ressourcer samtidig afklares. Vægtstoprådgiverne oplever desuden, at en stor del af deltagerne ikke er klar til at tage metoden til sig. Rådgiverne fremhæver således, at deltagerne har mange ting at slås med og at det er vigtigt, at de er parate til at arbejde med de små skridt, hvis de skal have udbytte af vægtstopforløbet. Hvornår er det det rigtige tidspunkt at deltage i et vægtstopforløb? Den indledende samtale kan måske forberede vægtstopperne bedre på at skulle på arbejde med sig selv. Vi skal fortælle vægtstopperne at dette forløb kræver lidt og at vi forventer at de kommer hver gang. De kan ændre deres liv, men skal være klar. Sundhedsplejerske II Det kan hænge sammen med, at Små skridt til vægttab, der holder, er et anderledes koncept end hvad deltagerne ellers har prøvet og således er en ny måde at tænke på i forhold til vægt og sunde vaner. En deltager udtrykker det sådan: Man kan møde op og forvente meget mere. Det var først en skuffelse for mig, men nu synes jeg, det er en rigtig god måde.. Det kan også handle om, at deltagerne havde forventet sig noget helt andet og måske ganske enkelt er blevet skuffede over konceptet. En pointe er således, at der skal være en klarere forventningsafstemning inden forløbet begynder, hvor det understreges, at det tager tid at komme langt med Små skridt, men at de små skridt til gengæld gerne skal føre til varige livsstilsændringer. Der er behov for at sætte en tydelig ramme op om vægtstopforløbet ved 1. mødegang, hvor det er klart for deltagerne hvad der forventes. Deltagerne skal undervejs i forløbet mindes om pointen med vægtstopforløbet og de små skridt, nemlig at det tager tid at komme langt med de små skridt, men at det til gengæld fører til varige livsstilsændringer, når de små skridt lykkes. Rådgivernes vurdering af vægtstopforløbene er overvejende positive, men de er samtidig bevidste om, at tilgangen i vægtstopforløbet ikke nødvendigvis virker for alle deltagere. Rådgiverne oplever således, at for en stor del af deltagerne tager det lang tid at tage de små skridt til sig og at det for en stor del ikke lykkes. Rådgiverne begrunder det med, at deltagerne er forvirrede over tilgangen og savner synlige resultater. Rådgiverne oplever også at en stor del af deltagerne ikke er klar, har få ressourcer og nemt falder tilbage til gamle vaner, når overskuddet og ressourcerne er små

23 Jeg har været meget tydelig i forhold til de små skridt metoden og har villet være helt sikker på, at deltagerne forstår opgaven. Men jeg er også blevet bevidst om, at de små skridt afhænger af hvor meget overskud, deltagerne har. De har mange ting med i bagagen, og de er fyldt op. Det er meget hårdt for deltagerne at reflektere og være så bevidst om hvad de gør og de falder hurtigt tilbage i gamle vaner; det der er kendt og trygt. Sundhedsplejerske II Samtidig har det været udfordrende at anvende tilgangen i forhold til deltagere med anden etnisk herkomst end dansk. De fleste fra gruppen, der har deltaget i projektet, har en kortere uddannelse og har udfordringer både med kronisk sygdom, arbejdsløshed samt til dels sproglige barrierer. Tilbagemeldingen fra de to vægtstoprådgivere, som primært arbejdede med etniske grupper er således, at tilgangen ikke virker på disse grupper. De har samtidig oplevet, at fremmødet i grupperne er meget ustabilt. Det giver ikke så meget mening med små skridt med de grupper af borgere med anden etnisk herkomst end dansk, som vi har haft i vægtstopforløb. De er ikke vant til at reflektere. De vil meget på én gang frem for at tage et lille skridt. De har svært ved at forstå konceptet. De vil det hele. Samtidig kan de ikke sidde i 1,5 time. De skal lave noget. De har brug for en håndholdt indsats og blive fulgt tæt. Til etniske familier er jeg tydelig. Jeg vil have du gør A, B, C til næste gang. Tydelighed. Målgruppen anden etnisk baggrund end dansk bestod af deltagere fra forskellige lande, primært fra det tyrkiske område og udelukkende kvinder. Undervisningen foregik fortrinsvist uden tolk. Der blev gjort forsøg med anvendelse af tolk uden succes. For vægtstoprådgiveren var det første gang, hun arbejdede med tolkebistand og det var udfordrende både for rådgiver og for deltagerne. Rådgiverens oplevelse er, at det tager tid at opnå forståelse for de små skridt, ikke mindst pga. den sproglige barriere. Der var samtidig risiko for at centrale pointer fra vægtstoprådgiveren går tabt, når vægtstopperne får videreformidlet viden gennem tolk. Endvidere oplevede rådgiveren det vanskeligt at give sparring i forhold til deltagernes små skridt. Til gengæld har rådgiveren god erfaring med at bruge plancher med billeder i forhold til forbrug af olie, sukker og søde sager samt at arrangere indkøbsture med deltagerne. Blandt de 44 deltagere, der efter at have deltaget i vægtstopforløb, har udfyldt spørgeskemaet, oplever omkring en tredjedel af deltagerne, at de nu bedre er i stand til at leve sundt og tabe sig. Nedenstående diagram viser endvidere at knap en tredjedel efter vægtstopforløbet stadig ikke føler sig i stand til at leve sundt og tabe sig, mens en fjerdedel ikke er afklarede. Jeg er nu i højere grad i stand til at leve sundt og tabe mig På mine vægtstophold har vejningen været motiverende. Men jeg har bokset med, at deltagerne er blevet voldsomt frustrerede over ikke at tabe sig og har svært ved at bruge de små skridt som tilgang. De vil helst have en ekspert, der fortæller dem, hvad de skal gøre. Vægtstoprådgiver I