Barnets alsidige personlige udvikling og børns sociale kompetencer.

Transkript

1 M Å L F O R M U L E R I N G O G P L A N L Æ G N I N G Pædagogiske læreplaner Mål- og evalueringsskemaer for indsatsområderne i Ringsted Kommune I de følgende mål- og evalueringsskemaer for de tre indsatsområder, har vi valgt ikke at opdele i vuggestueog børnehavedelen, men som 0 6 års institution udarbejdet en fælles pædagogisk læreplan. 1. Læreplanstema/indsatsområde Barnets alsidige personlige udvikling og børns sociale kompetencer. 2. Mål Det sociale liv i dagtilbud skal give mulighed for, at børn oplever sig som værdifulde deltagere i et fællesskab. Vi styrker børnene i at de udfolder sig som selvstændige, stærke og alsidige personer, der slev kan tage initiativ. Vi skaber mulighed for at børnene skal lære sig selv at kende 3. Indsats og succeskriterier (tegn) Gennem nærvær og anerkendende kommunikation, vil vi styrke og skabe et inkluderende og trygt miljø, som tilgodeser det enkelte barns udvikling og trivsel uanset alder, køn, kompetencer og særlige behov. Ved at arbejde med relationspædagogik (ICDP og fokusbørn ) styrker vi barnets selvværd / selvfølelse. Vi arbejder med sprogtoner undervisning- og udvekslingstonen ( Charlotte Palludan ) Når barnets følelser kommer til udtryk, skal vi være spejlende og anerkendende. Vi arbejder med små voksenstyrede legegrupper. 4. Handleplan for indsats Små børnegrupper i det pædagogiske arbejde flere gange om ugen, hvor vi bla. arbejder med dialogisk læsning og theraplay Sætte ord på vores handling over for barnet. Aktionsforskning i forhold til arbejdet med sprogtoner. Forskellige former for relationspædagogiske arbejdsmetoder anvendes i den daglige praksis eks. ICDP og theraplay. Relevant handleplansmateriale bruges når det giver mening eks. SMTTE-model, dansk pædagogisk udviklingsbeskrivelse, tras /trasmo) Vi bruger oplevelser i naturen til at styrke sociale kompetencer. Barnet selvværd og selvtillid samt sociale kompetencer styrkes målrettet gennem aktiviteter på værksted og i køkkenet, samt ved vores deltagelse i leg og bevægelse.

2 E V A L U E R I N G 5. Hvad kræver det af den voksne Tydelige, nærværende og autentiske voksne der er gode rollemodeller for børnene. At alle medarbejdere faglig opkvalificeres i forhold til arbejdet med relationskompetence. At se på egen praksis og være åben for udvikling. Fokus på at styrke og udvikle arbejdsmiljøet. 6. Dokumentation Synligt at vi arbejder i mindre grupper. ICDP relationscirklen og video Aktionsforskning kortlægning af den pædagogiske praksis om brug af sprogtoner. Relationsskema Forældreintra Dokumentation via I-pad Dokumentationsmapper Aktivitetsplaner og plancher der løbende laves af grupperne. 7. Evalueringsplan Plancher laver grupperne løbende. ICDP ( fokusbørn) er en del af personalemøderne under punktet børn. Aktionsforskningsprojekt på sprogtoner med konsulent udefra Status foretages ved en halvårsevaluring Vores handleplan og evalueringer tilpasses vores almindelige traditioner året igennem, hverdagen og de nye tiltag der kommer udefra. ( eks. Topi og dialogiske forældresamtaler ) 8. Effekter og resultater 9. Læring 10. Status hvad så nu?

3 M Å L F O R M U L E R I N G O G P L A N L Æ G N I N G 1. Læreplanstema/indsatsområde Børns sproglige udvikling. 2. Mål Vores børn skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter, med den voksne som sproglig rollemodel. 3. Indsats og succeskriterier (tegn) Det lykkedes når barnet kan - indgå i dialog med andre børn og voksne - udtrykke sig verbalt / nonverbalt om deres behov 4. Handleplan for indsats Alle grupper arbejder med relevant sprogmateriale i hverdagen eks. Rim og remser, form og farver, lyde, vendespil og puslespil. Skriftsprog i børnehøjde. Introduktion til bogstaver og ordlyde. Læseleg ( maryfonden) Vi bruger dialogisk læsning. Integrerer IT i sprogarbejde. Forældreinddragelse ved samtaler eks. i forbindelse med 3-årssprogvurdering TRAS / TRASMO bruges i institutionen. Vi arbejder i mindre legegrupper, når det kan lade sig gøre rent praktisk ( emner: hemmelig kuffert, hvem er jeg, dialogisk læsning mm.) Tema / emneuge på tværs af grupper, hvor vi fordyber os i et tema og børnene har mulighed for at indgå i sociale fælleskaber. De voksne har kendskab og bruger theraplay, som harmonerer godt med den voksne som positiv rollemodel. Sprogvejleder deltager i sprognetværket i kommunen. 5. Hvad kræver det af den voksne Den voksne er anerkendende i dialogen med børnene Personalet er opdateret. Vær nærværende i sit pædagogiske arbejde. Ikke rette barnet, men gentage det korrekte Fange barnets interesse og følge op på denne. Sprogmateriale er intakt og tilgængelig i huset. Undgå voksensnak Tværfaglig samarbejde

4 M Å L F O R M U L E R I N G O G P L A N L Æ G N I N G 6. Dokumentation For de yngsted børn i vuggestuen laver barnets forældre en side om familien et meget brugbart materiale til kommunikation med barnet. Vigersted børnehus har en sangskat og en bogskat. ( faglig funderet og velovervejet) Bøgerne som er tilgængelige for børnene skal være aldersvarende og alsidig. Forældresamtaler omkring det enkelte barn, hvor sprogvurderinger og andre evalueringsredskaber er brugt, og hvor vi gør forældrene opmærksomme på, at de også er vigtige rollemodeller for barnet, som skal tilegne sig sproglige færdigheder. 7. Evalueringsplan På personalemøde hvert halve år evalueres: - De voksnes indsats i hverdagen generelt - Sprogarbejdets betydning for de enkelte børn og gruppens arbejde. - Sangskat og bogskat skal laves løbende - Hvordan går det med inddragelse af forældre, når det gælder sproglig udvikling 8. Effekter og resultater 9. Læring 10. Status hvad så nu? 1. Læreplanstema/indsatsområde Børns overgange mellem dagtilbud og børnehavebørnenes overgang til skole. 2. Mål Børn oplever mange overgange i deres liv. De skal i dem, de møder hos os, støttes, så det bliver en positiv oplevelse for dem at starte i en institution, skifte gruppe eller komme i skole.

5 3. Indsats og succeskriterier (tegn) Vi vil bestræbe os på at forberede børn og forældre i god tid inden de skal skifte gruppe og i forbindelse med skolestart lave et skolestartsforløb i samarbejde med Vigersted skole og Lillebjergård ( jvnf. Det kommunale overgangskoncept ) Det lykkedes når: - børnene viser tryghed og glæde i de nye grupper - forældrene føler sig velinformeret og udviser glæde og engagement - der har været en overgangssamtale mellem dagpleje/institution med nye forældre - overgangsmødet ( forældre børnehave ) bliver konstruktivt og brugbart for det enkelte barn 4. Handleplan for indsats Overgang mellem de enkelte grupper ( fra solsikke til valmue, fra valmue til klokkeblomst og fra klokkeblomst til marguerit ) skal beskrives, så alle i huset har kendskab til procedurerne. Børnegruppens sammensætning drøftes på personalemøde ved opstart. Der etableres fælles aktiviteter mellem grupperne i børnehuset Fælles aktiviteter i hverdagen så som morgengymnastik eller fredagssamling. Vi har fælles morgen- og aftenlukning for hele huset. Vi har fælles pejlemærker / traditioner ( årshjulet) Der laves aktivitetsplan i foråret for kommendes skolebørn. Dette i samarbejde med børnehaveklasseleder og SFO - jvnf. Skolestartskonceptet Der planlægges aktiviteter for den kommende skolegruppe, som tager udgangspunkt i barnets kompetencer dette med baggrund i forældresamtalerne i november. Der foretages evaluering sammen med skole og sfo ved afslutning af forløbet. 5. Hvad kræver det af den voksne Vær særlig opmærksom på informationer til barn og forældre lige fra start ( eks. velkomstskilt / garderobeseddel / forældrepjece ) Gensidig information mellem de voksne vedr. de børn det handler om, samt særlige aktiviteter, der sættes i gang. Den voksnes deltagelse og engagement i såvel skolestartforløb som overgang mellem grupperne.

6 E V A L U E R I N G 6. Dokumentation Velkomst på opslagstavlen garderobeskilte forældrebreve Aktiviteterne i skolestartsprojektet og afslutningsarrangement for skolebørn. Børn og forældrenes tilbagemelding på overgangen evt. spørgeskema inden august Besøg i ny institution med barn / børn. 7. Evalueringsplan Vi foretager en halvårsevaluering inden sommerferien første gang sommer Effekter og resultater 9. Læring 10. Status hvad så nu?