Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter"

Transkript

1 Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter Steen Solvang Jensen 1, Ole Hertel 1, Ruwim Berkowicz 1, Peter Wåhlin 1, Finn Palmgren 1 Ole Raaschou-Nielsen 2 og Steffen Loft 3 1 Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Afdelingen for Atmosfærisk Miljø, 2 Kræftens Bekæmpelse 3 Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Abstract Konsekvenser for emission, luftkvalitet, befolkningseksponering og sundhedseffekter af montering af partikelfiltre med en effektivitet på 80% på alle tunge dieselkøretøjer i Danmark er vurderet pba. eksisterende data. Sundhedsmæssige vurderinger er baseret på en metode udviklet af WHO, som tager udgangspunkt i PM 10 i bybaggrundsluften. Beregningerne, der er behæftet med meget stor usikkerhed, viser at forureningen med PM 10 kun reduceres lidt (skønsmæssigt omkring 2%) i byernes baggrundsluft. Den beskedne reduktion skyldes, at en meget stor del af denne forurening er regional, d.v.s fra hele Europa, samt at dieselpartikler hovedsageligt er ultrafine med meget lav masse. De sundhedsmæssige gevinster bliver derfor tilsyneladende beskedne. Beregningerne med WHO s metode resulterer således kun i en reduktion på 22 for tidligere dødsfald, som kunne spares ved montering af filtre. Imidlertid mistænkes de ultrafine partikler i dieselemission for at være ansvarlige for en væsentlig del af de partikelrelaterede helbredseffekter, og de ultrafine partikler reduceres med omkring 1/3 ved montering af filtre. Derfor må helbredseffekten antages at underestimeres ved den anvendte WHO metode. 1. Formål og baggrund Formålet med undersøgelsen er at vurdere konsekvenserne for emission, luftkvalitet, befolkningseksponering og sundhedseffekter ved montering af partikelfiltre med en effektivitet på 80% på samtlige tunge dieselkøretøjer (> 3,5 tons) i Danmark. Undersøgelsen er beskrevet i detaljer i en teknisk rapport (Palmgren et al. 2001). Så godt som alle tunge køretøjer er dieseldrevne, og den tunge trafik kører især i landområder (69% af trafikarbejdet) og mindre i byområder (31% af trafikarbejdet). I byområder udgør den tunge trafik omkring 7% af den totale trafik (Vejdirektoratet 1998). Baseret på nationale emissionsopgørelser udgør partikelemissionen fra udstødningsrøret fra tunge køretøjer samlet omkring 33% ud af den totale emission fra vejtrafikken i byområder fordelt med 65% på lastbiler og 35% på busser (Iversen 2001). Nationale emissionsopgørelser er imidlertid ikke velegnet til vurdering af betydningen af partikelfiltre for luftkvaliteten, befolkningseksponering og sundhedseffekter, idet en lang række forhold har indflydelse herpå. Luftforureningen i en gade er en sum af bidrag fra trafikken i gaden (gadebidrag), fra trafikken i de øvrige gader og andre kilder i byen (bybaggrundsbidrag), samt regionens kilder og øvrige danske og udenlandske kilder (regionalt bidrag). De enkelte bidrag varierer i tid som følge af emissionernes Trafikdage på Aalborg Universitet

2 størrelse, omdannelse af forureningen, afsætning på overflader og de meteorologiske forhold, for eksempel vindretning, vindhastighed, stabilitet mv. Dette gælder naturligvis også for partikler. Imidlertid er beskrivelse og vurdering af forureningen med partikler mere kompliceret end de fleste øvrige luftforureninger, fordi partiklerne ud over deres koncentration også er karakteriseret af: partiklernes kemiske sammensætning, deres fysiske egenskaber, størrelsesfordelingen og omdannelse af partiklerne. Masseangivelser som PM 10 og PM 2.5 er den hidtil mest almindelige måde, og disse mål er da også blevet anvendt over hele Verden, bl.a. af verdenssundhedsorganisationen WHO, ved fastsættelse af grænseværdier for emissioner og luftkvalitet. Mange kilder emitterer forskellige typer af partikler, i forskellige størrelser og kemisk sammensætning. Vejtrafikken er et eksempel på, at den samme kilde skaber partikler af vidt forskellig art afhængigt af dannelsesprocesserne. En del af partiklerne dannes i motoren, i udstødningssystemet eller umiddelbart udenfor udstødningsrøret. Denne direkte emission bidrager især til den ultrafine størrelsesfraktion af partikler i gaden (PM 0.1 partikler under 0,1 µm). Trafikken bidrager imidlertid også med mekanisk dannede partikler i form af ophvirvlede partikler fra kørebanen, kørebaneslid, dækslid samt slid på bremser, koblinger m.v. Disse partikler findes især i den grove størrelsesfraktion (partikler større end PM 2.5 ), og disse oftest grovere partikler bidrager væsentligt til PM 10. Fine partikler i størrelsesintervallet 0,1-2,5 µm er for en stor del sekundære partikler dvs. kemisk dannede partikler i atmosfæren ud fra emission af kvælstofoxider (NOx), NH 3 (ammoniak) og svovldioxid (SO 2 ). De sekundære partikler er især partikulært bundet ammoniumsulfat og ammoniumnitrat. De fine partikler er primært langtransporteret luftforurening, og trafikken bidrager indirekte hertil gennem emission af især NOx og kun i beskedent omfang gennem emission af NH 3 og SO 2. Trafikrelateret partikelforurening omfatter derfor den direkte emission, mekanisk dannede partikler og ophvirvling samt de sekundære partikler, se figur 1. WHO har for Østrig, Schweiz og Frankrig vurderet, at 31-38% af PM 10 i by- og landbaggrunden er trafikrelateret (WHO 1999). Varm gas Kondensation Primære partikler Koagulation Kæde Kemisk omdannelse Gas med lavt damptryk Kimdannelse Kondensation Dråber Koagulation C - SO 4 - NO 3 Vindblæst støv Havsprøjt Emissioner Pollen m.v. Si Ca Fe PM 10 PM µm Ultrafine Fine Grove Aitken kim Akkumulation Mekanisk Figur 1 Skematisk tegning af størrelsesfordelingen af partikler i byluft. Den lodrette akse har en arbitrær skala. Formen på fordelingen afhænger af denne akse; hvis den lodrette akse er massen vil den ultrafine del af fordelingen forsvinde og hvis den vertikale akse er antal af partikler vil den grove del af fordelingen være ubetydelig. 208 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

3 Det er almindeligt accepteret, at partikler har negative helbredseffekter, hvilket er dokumenteret gennem talrige epidemiologiske og eksperimentelle undersøgelser (se fx referencer i Larsen et al. 1997). De mange undersøgelser, der belyser kvantitative sammenhænge mellem eksponering for partikler og helbredseffekter i USA og Europa, har imidlertid kun omfattet PM 10 og i nogen grad PM 2.5. Det er uklart, hvilke egenskaber ved partiklerne, der gør dem skadelige. De få foreliggende undersøgelser peger på, at de meget små (ultrafine og fine) partikler er de farligste, og at disse måske kan forklare størstedelen af de effekter, der tilskrives partikler. I denne undersøgelse har det ikke været muligt at skaffe nye data, derfor er vurderingerne foretaget på grundlag af ovennævnte undersøgelser af sammenhængen mellem helbredsskader og PM 10. Ovennævnte undersøgelser af den kvantitative sammenhæng mellem dødsrate, andre helbredsudfald og partikelforureningen i USA og Europa er udført ved sammenligning mellem forskellige geografiske områder med forskellige forureningsniveauer eller ved at følge områder over tid med udsving i niveauerne. De er alle gennemført på grundlag af en meget forenklet vurdering af befolkningens eksponering, idet man har anvendt koncentrationen af PM 10 i den såkaldte bybaggrund, dvs. i en vis afstand fra gader og forureningskilder, som man finder i parker, i boligkvarterer uden væsentlig trafik, over hustagene eller bag husrækker langs gader. Disse målestationer er såkaldte bybaggrundsstationer, som er forskellige fra gadestationer, hvor koncentrationer er højere og regionale baggrundsstationer uden for byerne, hvor koncentrationerne er lavere end for bybaggrunden. Bybaggrundsmålestationer er anvendt ud fra den betragtning, at befolkningen er eksponeret svarende til luften udenfor deres boliger, men ikke i gader. Der er således ikke taget hensyn til, at en stor del af befolkningen er udsat for stærk forurening fra trafikken under transport i for eksempel trafikerede gader mellem hjem og arbejdsplads. Der er heller ikke taget hensyn til at kortvarig høj eksponering kan være mere skadelig end tilsvarende lavere eksponering over lang tid. 2. Metode og empirisk grundlag 2.1 WHO eksponerings- og sundhedsmetode Den metode, som er lagt til grund for den sundhedsmæssige vurdering af partikelforureningen i nærværende projekt er baseret på en grov metode opstillet af WHO med Østrig, Frankrig og Schweiz som cases (WHO 1999). Denne metode foreskriver, at befolkningsdata (antal mennesker i procent) inddeles efter forskellige forureningskategorier baseret på årsmiddelniveauer af PM 10 niveauer i bybaggrunden og i den regionale baggrund på landet. Endvidere er ændringen i den befolkningsvægtede koncentration beregnet som følge af montering af partikelfiltre. Ændringen i den befolkningsvægtede koncentration ligger herefter til grund for bestemmelse af dødelighed og sygelighed. Den befolkningsvægtede koncentration er beregnet på baggrund af vurderinger af PM 10 i by og regional baggrund samt af befolkningens fordeling. Sundhedsvurderingen baserer sig på danske data for dødsfald og sygelighed samt relative risikoestimater opstillet af WHO. Til eksponeringsvurderingen er vha. GIS foretaget en geografisk opdeling af befolkningen på byområder, bystørrelser og landområder, baseret på forskellige bearbejdede og kombinerede datasæt. Det drejer sig om et kort udarbejdet af Kort- og Matrikelstyrelsen for byområder i Danmark med den geografiske udstrækning af byer, men ikke befolkningsdata. Danmarks Statistiks oversigt over byer, som indholder indbyggere i byer over indbyggere, men ingen geografisk reference, samt et datasæt med indbyggertallet i kommunerne, og et kort over kommunerne. Trafikdage på Aalborg Universitet

4 2.2 Luftkvaliteten af partikler Der foreligger ikke målinger af PM 10 i bybaggrund i Danmark. Endvidere har det kun været muligt, at foretage detaljerede modelberegninger og dataanalyse for PM 10 i bybaggrunden i København ud fra en eksisterende bybaggrundsmodel baseret på NOx (NO + NO 2 ). Beregninger er udført med Urban Background Model (UBM) udviklet af DMU (Berkowicz 2000). Kortlægning af trafikken i København er baseret på et tidligere arbejde udført af Vejdirektoratet i forbindelse med et projekt under det Strategiske Miljøforsningsprogram (Vejdirektoratet 1996). Emissionen af PM 10 er bestemt ved to forskellige metoder. Den første er baseret på emissionsfaktorer fra den danske nationale emissionsopgørelse (Europæiske Emissionsmodel COPERT II), hvor emissionsfaktorerne er baseret på trafikkens sammensætning i Den anden metode tager udgangspunkt i NOx-emissionerne og relationen mellem PM 10 og NOx emissionsfaktorer for de fire hovedkategorier af køretøjer. Emissionsfaktorne er udregnet på basis af data fra en engelsk Emissions Database (UK Emissions Database 2001). PM 10 - NOx forholdet afhænger stærkt af køretøjskategori m.m., men synes i øvrigt at være ret konstant og omtrent det samme i forskellige byer. Til luftkvalitetsberegningerne har endvidere været anvendt meteorologiske data fra taget af H.C. Ørsted Instituttet i København (Det Landsdækkende Luftkvalitetsmåleprogram - LMP). Yderligere er der anvendt målinger af NOx-koncentrationer fra baggrundsmålestationen i Lille Valby (LMP) ved Roskilde for at beskrive den regionale baggrund for København. For at vurdere PM 10 niveauet i de forskellige bystørrelser er der anvendt en simpel nedskalering af PM 10 niveauet i bybaggrunden i København efter en metode i Jensen (1998). Nedskaleringen afhænger af emissionstætheden, byområdets udstrækning (radius) og spredningshøjden (gns. taghøjde). Disse parametre er skønnet for forskellige byer. Metoden er opstillet for NOx fra trafikken, og det antages, at det samme gælder for PM Resultater 3.1 Beregnet PM 10 i bybaggrunden i København PM 10 /NOx forholdet beregnet vha. den første metode ved brug af emissionsfaktorer fra den engelske emissionsdatabase er vist i tabel 1. Tabel 1 Forholdet mellem PM 10 /NOx emissionsfaktorer bestemt ud fra den engelske Emissions Database. Køretøjskategori PM 10 /NOx forhold (g/g) Personbiler 0,03 Varebiler 0,28 Lastbiler 0,10 Busser 0,06 Beregnet og målt gennemsnitlig døgnvariation af NOx for LMP bybaggrundsstationen i København (H.C. Ørsted Institutet, HCØ) er vist i figur 2. Udover bidraget fra den københavnske trafik er der også medtaget bidrag fra de regionale emissioner. Dette bidrag antages at være lig med målte 210 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

5 koncentrationer ved Lille Valby. Som det ses af figuren, udgør det regionale bidrag lidt mere end halvdelen af NOx koncentrationerne i København, og desuden har det en markant døgnvariation. Sammenligning med de målte koncentrationer viser, at modellen undervurderer NOx koncentrationerne lidt i København, men ellers er den observerede døgnvariation godt reproduceret af modellen. Tilsvarende modelresultater for PM 10 er vist i figur 3. Der foreligger ingen målinger af døgnvariationen af de regionale PM 10 koncentrationer. De viste resultater angiver altså kun bidraget fra trafikken i København, som i gennemsnit udgør omkring 1 µg/m 3 af PM 10 og lidt over 2 µg/m 3 af PM 10 om morgenen. Målingerne af døgnmiddelværdier i Lille Valby indikerer en koncentration i den regionale baggrund på ca. 22 µg/m 3 PM 10. Dette er mere end 20 gange større end bidraget fra den københavnske trafik bestemt ved hjælp af UBM emissions passenger cars vans trucks buses regional (L.Valby) total measured (HCØ 1999) emissions UK emission factors passenger cars vans trucks buses total NOX (ppb) 20 PM10 (µg/m 3 ) HOUR Figur 2 De beregnede og de målte NOx koncentrationer for LMP målestationen på H.C. Ørsted Instituttet i København (bybaggrund) HOUR Figur 3 De beregnede PM 10 koncentrationer for LMP målestationen på H.C. Ørsted Instituttet i København. Dette er kun bidraget fra trafikken i København; den regionale baggrund på ca. 22 µg/m 3 PM 10 er ikke medtaget, ligesom bidrag fra andre kilder i byen. Resultaterne af de beregnede bidrag til årsgennemsnit af PM 10 koncentrationer i København fordelt på de 4 køretøjskategorier er vist i tabel 2. Beregningsresultater er kun vist for målestationen på H.C. Ørsted Instituttet i København. Lidt højere værdier forekommer i udkanten af byen, hvor andelen af tung trafik er større. De foreliggende koncentrationer skal ses i sammenhæng med den målte regionale baggrund på 22 µg/m 3. En del af denne baggrund må formodes ligeledes at stamme fra trafikken, men det foreliggende datagrundlag er utilstrækkeligt til at kunne foretage en kvalificeret vurdering. Trafikdage på Aalborg Universitet

6 Tabel 2 Trafikkens bidrag til PM 10 i bybaggrunden i København (HCØ) Køretøjskategori: (µg/m 3 ) (%) Personbiler 0,24 25 Varebiler 0,28 28 Lastbiler 0,36 36 Busser 0,10 11 I alt 0, Da der ikke foreligger PM 10 målinger i bybaggrunden i København, er der foretaget en indirekte vurdering af nøjagtigheden af modelberegningerne ved at se på tilsvarende forhold i London, hvor der forefindes omfattende måledata (London 2001). De gennemsnitlige døgnvariationer af NOx og PM 10 målt på en bybaggrundsstation i London og en regional baggrundsstation i Harwell uden for London er analyseret. Forskellen mellem disse to målestationer må formodes at give bidraget fra bytrafikken i London. Forholdet mellem målt PM 10 /NOx i London fratrukket den regionale baggrund og det beregnede forhold i København viste sig at være i rimelig god overensstemmelse, hvis emissionsfaktorne var baseret på den engelske emissions database (anden metode), mens der var langt dårligere overensstemmelse, når emissionsfaktorerne fra den danske nationale emissionsdatabase blev anvendt (første metode). Vurderingerne er derfor baseret på de engelske emissionsfaktorer. Som det fremgår af tabel 3 vil den tunge trafiks bidrag til PM 10 i København blive reduceret med ca. 0,37 µg/m 3 fra ca. 0,98 µg/m 3 til ca. 0,61 µg/m 3, ved filtre på alle tunge køretøjer i København. Den procentvise reduktion af trafikkens bidrag er således omkring 38%, men da det regionale bidrag er dominerende, svarer denne reduktion kun til ca. 2% af det samlede PM 10 niveau i bybaggrunden. Tabel 3 PM 10 niveauer i København ved montering af partikelfiltre på tunge køretøjer Område: Referenceår (2000) (µg/m 3 ) Partikelfiltre på tunge køretøjer 1 i København (µg/m 3 ) Regional baggrund Trafikkens bidrag til bybaggrund i København 0,98 0,61 Bybaggrund i København 22,98 22,61 Note 1: Partikelemissionen fra tunge køretøjer reduceres med 80% pga. partikelfiltre Note 2: Tallene er angivet med flere decimaler end usikkerheden på tallene berettiger til Estimeringen af PM 10 niveauet i forskellige bystørrelser fremgår af figur Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

7 1,00 0,90 0,80 0,70 Nedskaleringsfaktor 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 By > < by <= < by <= < by <= < by <= < by <= < by <= < by <= By <=5.000 Bystørrelse Figur 4. Faktorer for nedskalering af PM 10 niveauet fra trafikken i København til andre bystørrelser 3.2 Befolkningsvægtet eksponering Med ovenstående forudsætninger kan det befolkningsvægtede PM 10 årsniveau beregnes, som indgår i beregningerne af dødelighed og sygelighed som følge af partikelforureningen med PM 10 efter WHO s metode, se tabel 4. Der sker kun en mindre reduktion i det befolkningsvægtede eksponeringsniveau, dan den regionale baggrund er helt dominerende. Tabel 4 Befolkningsvægtet PM 10 årsniveau Befolkning Indbyggertal (%) Referenceår (2000) (µg/m 3 ) Partikelfiltre på tunge køretøjer 1 (µg/m 3 ) Bybefolkning 69 22,38 22,24 Landbefolkning 31 22,00 22,00 I alt ,26 22,17 Note 1: Partikelemissionen fra tunge køretøjer reduceres med 80% pga. partikelfiltre Note 2: Tallene er angivet med flere decimaler end usikkerheden på tallene berettiger til. 3.3 Sundhedsmæssig vurdering af partikler Der er foretaget en sundhedsvurdering af konsekvenserne ved montering af filtre på tunge køretøjer baseret på WHO s kvantitative metode ud fra PM 10 i bybaggrunden samt en mere kvalitativ sundhedsvurdering af reduktionen i luftkoncentrationen af ultrafine partikler Sundhedsvurdering efter WHO s metode De tilgængelige data, der beskriver kvantitative sammenhænge mellem partikeleksponering og helbredsudfald, bygger overvejende på PM 10, som det er benyttet i WHO s rapporten Health Costs due to Road Traffic-related Air Pollution fra 1999 (WHO 1999). Nærværende estimeringer af Trafikdage på Aalborg Universitet

8 helbredseffekter er baseret på WHO rapportens vurderinger af de kvantitative sammenhænge med et givet niveau af PM 10. Der er valgt en lineær sammenhæng mellem ændring i basisforekomst af helbredsudfald og ændring i PM 10. For mortalitet har man i WHO rapporten valgt at benytte kumuleret total mortalitet i relation til geografiske forskelle frem for akut mortalitet i relation til ændringer over tid til at vurdere kvantitative sammenhænge med PM 10 niveauer. Dette giver et væsentligt højere effektestimat med relativ risiko (RR) på 1,043 per 10 µg/m 3 PM 10, end tidligere benyttet i anden sammenhæng i WHO, hvor estimatet var 1,01 per 10 µg/m 3 PM 10. Det lavere estimat blev fx benyttet i Stadslægens rapport Bli r man syg af luften i København fra 1999 (Stadslægen et al. 1999). Imidlertid argumenter WHO rapporten (1999) for at kun den kumulerede mortalitet viser det sande billede, idet forsinkede og langtidsrelaterede effekter ikke kan belyses fyldestgørende i tidsserieanalyser. En relativ risiko (RR) på 1,043 betyder, at antallet af ekstra for tidligere dødsfald stiger 4,3% per 10 µg/m 3 stigning i PM 10. For andre helbredsmål er tidsserieanalyser benyttet. De øvrige helbredsmål, der indgår i WHO vurderingen, omfatter indlæggelser for hjertesygdomme og luftvejssygdomme blandt voksne, incidens af kronisk bronkitis hos voksne, et-års periodeprævalens af akut bronkitis hos børn, dage med begrænset aktivitet pga. luftvejsgener hos voksne og antal astmaanfald hos børn og voksne. Helbredsmålene er valgt således, at de skulle have mindst muligt overlap. Mulige vigtige helbredsmål i relation til dieselemission, bl.a. lungekræft og påvirkning af forsterudvikling indgår ikke i WHO rapporten, og er derfor ikke medtaget. For alle helbredseffektmål gælder, at der ikke er danske undersøgelser, som har belyst sammenhænge med partikulær luftforurening. Tabel 5 viser den beregnede effekt på det befolkningsvægtetede PM 10 som følge af montering af filtre på tunge køretøjer, samt den tænkte scenario, hvor al PM 10 fjernes. Sidstnævnte er naturligvis ikke realistisk, eftersom der altid vil være væsentlige bidrag fra naturlige kilder. Tabel 5 Scenarier for PM 10 eksponering i Danmark Scenario % af befolkningen Befolkningsvægtet årsgennemsnit, PM 10 (µg/m 3 ) Eksisterende forhold Land 31 22,00 By 69 22,38 Hele ,26 Filtre på tung trafik Land 31 22,00 By 69 22,24 Hele ,17 Ingen PM10 i Danmark Land 31 0 By 69 0 Hele Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

9 På grundlag heraf beregnes ændringen i antal tilfælde, hvis der sættes filtre på tunge køretøjer, og hvis al PM 10 fjernes, tabel 5. Scenariet, hvor al PM 10 forurening fjernes er teoretisk, da der vil være et naturligt forekommende baggrundsniveau selv uden menneskeskabte emissioner. Dette scenario skal illustrere de maksimale sundhedskonsekvenser, som kan tilskrives PM 10 forurening ud fra den nuværende viden. Anvendelse af filtre på tunge køretøjer vil kun medføre en beskeden reduktion i PM 10 i bybaggrund, da den partikulære dieselemission fortrinsvis udgøres af ultrafine partikler med ringe masse (Tabel 3). Reduktionen i gadeplan vil naturligvis være større, men dette kan ikke benyttes til kvantitative risikoestimater for befolkningen. Ved vurderinger baseret på PM 10, kan man derfor få indtryk af beskedne positive helbredseffekter af filtre på tunge dieselkøretøjer (Tabel 6). Da ultrafine partikler i dieselemission imidlertid mistænkes for at være ansvarlige for en væsentlig del af de partikelrelaterede helbredseffekter, kan effekten af filtre være langt større. Da filtre på tunge køretøjer kan fjerne ca. 33% af de ultrafine partikler i byen, må den formodede øvre grænse være 33% af de samlede helbredseffekt relateret til PM 10, som er vist i Tabel 6. Tabel 6 Skøn over antal færre tilfælde af helbredseffekter ved nedsættelse af befolkningens eksponering for partikler baseret på sammenhæng med PM 10. Ændring i eksponering for PM 10 svarer til to scenarier: a) partikelfiltre på den tunge trafik i Danmark og b) ingen PM 10 forurening i Danmark (teoretisk antagelse) Helbredseffekt Aldersgruppe Antal færre tilfælde i Danmark Partikelfiltre Ingen PM 10 forurening Mortalitet 30+ > Kredsløbssygdomme (hospitalsindlæggelser) Alle > Luftvejssygdomme - Hospitalsindlæggelser Alle > Kronisk bronkitis 25+ > Akut bronkitis 15 > Dage med begrænset aktivitet pga. luftvejssygdom 20+ > Astmaanfald 15+ > Astmaanfald <15 > Ultrafine partikler Som nævnt er de ultrafine partikler måske den farligste fraktion af alle partikler, selvom de kun bidrager lidt til PM 10, men der er indtil nu ikke i den internationale litteratur givet kvantitative vurderinger af relaterede helbredseffekter. Et af problemerne er, at de nødvendige data ikke foreligger til gennemførelse af fx større epidemiologiske studier. De enkelte mindre undersøgelser, der foreligger, peger på at ultrafine partikler målt i bybaggrund er væsentlige for død relateret til hjerteog lungesygdomme og bedre forklarer astmaanfald hos voksne end fine og grove partikler. Eksperimentelle studier med forsøgsdyr og eksponering af mennesker støtter særligt kraftige effekter af ultrafine partikler i forhold til fine og grove. Der peges på de ultrafine partiklers store overflade, kemiske sammensætning og evne til diffusion og vævstransport som mulige forklaringer. Dieselemission er vist kræftfremkaldende i dyreforsøg. Den internationale officielle konklusion på Trafikdage på Aalborg Universitet

10 studier med erhvervsmæssig eksponering er, at dieselemission sandsynligvis er kræftfremkaldende hos mennesker. I Danmark har DMU gennemført undersøgelser af trafikkens bidrag til de ultrafine partikler og deres størrelsesfordelinger. De foreløbige undersøgelser tyder på et ret konstant forhold mellem antal partikler under 0,1 µm og NOx. Analyse af samtidige målinger af NOx og ultrafine partikler på Jagtvej i København samt på Albanigade i Odense har således vist, at antallet af ultrafine partikler fra et gennemsnits dieselkøretøj er 370 ultrafine partikler pr. cm 3 pr. 1 ppb NOx. For benzinkøretøjer er det næsten tilsvarende 400 ultrafine partikler pr. cm 3 pr. 1 ppb NOx. Da NOx emissionen er større pr. køretøj for dieseldrevne køretøjer er emissionen af ultrafine partikler dog større for dieselkøretøjer i forhold til benzindrevne køretøjer. Den regionale baggrund af ultrafine partikler ser endvidere ud til at være meget lav. Der er foretaget indledende undersøgelser af enkelte filtres og katalysatorers effektivitet overfor de ultrafine partikler, som viser, at katalysatorer og visse filtertyper har høj effektivitet, >80%. I det følgende er det derfor antaget, at ovenstående forhold mellem antallet af ultrafine partikler og NO x er det samme for alle køretøjskategorier. Den tunge trafik bidrager med ca. 41% af NOx emissionen i Storkøbenhavn. Da benzin- og dieselkøretøjer stort set bidrager med lige mange ultrafine partikler pr. NO x,, kan antallet af ultrafine partikler reduceres med ca. 33% (80% af 41%) ved montering af partikelfiltre med 80% effektivitet. Det gennemsnitlige antal ultrafine partikler i gaderum i København vil altså reduceres med omkring 1/3 ved montering af partikelfiltre på tunge køretøjer. 2/3 af reduktionen skyldes filtre på lastbiler og omkring 1/3 filtre på busser. Da de ultrafine partikler formodes at have størst sundhedseffekt kan en reduktion på 1/3 i antallet af ultrafine partikler have en væsentlig sundhedsmæssig effekt. 4. Diskussion af usikkerheder Som det fremgår er der ganske store usikkerheder i beregningerne af luftkoncentrationer, eksponeringen af befolkning og helbredseffekter. Der er p.t. meget få data for PM 10 forureningen i Danmark, både hvad angår luftkvalitets- og emissionsdata. Endvidere er der stor usikkerhed i de tilgængelige emissionsdata fra vejtrafikken, som svinger mindst en faktor 2, afhængig af beregningsmetode. Der er uklarhed om i hvilket omfang emissionsdata indeholder alle bidrag, i.e. udstødning, bremser, kobling, dæk, vejstøv m.v. De anvendte data fra den engelske database synes dog at passe bedst med de relativt få måledata vi har til rådighed i Danmark. De foreliggende data giver ikke mulighed for at vurdere de danske bilers bidrag til den regionale baggrund. En stor del af baggrundsforureningen stammer fra trafikken i Europa, bl.a. udslip af NOx og andre gasser, som omdannes til partiker undervejs til Danmark. Disse partikler fra den Europæiske eller danske bilpark vil ikke fjernes med partikelfiltre, fordi de emitteres som gasser. Befolkningens eksponering med PM 10 er vurderet meget forenklet på basis af gennemsnitlig bybaggrundsniveauer af PM 10, svarende til den meget forenklede vurdering af helbredseffekter, som ligger til grund for WHO studiet. Der er fx ikke taget hensyn til partiklernes sammensætning, 216 Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

11 størrelsesfordeling, tidslige variation (meget høj eksponering i korte tidsrum), inde/ude eksponering, og geografiske variation (gade/bybaggrund). Alt i alt må man regne med en meget stor samlet usikkerhed indtil der foreligger væsentligt bedre data. 5. Konklusion Der er gennemført beregninger af virkningen af at montere filtre på tunge køretøjer i Danmark. Beregningerne, der er behæftet med meget stor usikkerhed, viser bl.a. at forureningen med PM 10 kun reduceres lidt (skønsmæssigt omkring 2%) i byernes baggrund, hvis der sættes filtre på alle tunge køretøjer. Den beskedne reduktionen skyldes, at en meget stor del af forureningen er regional, dvs. fra hele Danmark og Europa, samt at dieselpartikler hovedsageligt er ultrafine med meget lav masse. Den dominerende trafikkilde til PM 10 emission er lastbiler, der bidrager med knapt 40% af trafikkens andel. Busser udgør kun omkring 10%. Benzindrevne biler bidrager med ca. 30% og varebiler med godt 20%. Det har ikke været muligt at vurdere dansk vejtrafiks bidrag til den regionale baggrund. Ved vurdering af effekter af filtre på tunge køretøjer baseret på PM 10 kan man få indtryk af beskedne positive helbredseffekter af filtre på tunge dieselkøretøjer, idet beregningerne med WHO s metode kun resulterede i 22 for tidligere dødsfald, som kunne spares ved montering af filtre. Imidlertid mistænkes de ultrafine partikler i dieselemission for at være ansvarlige for en væsentlig del af de partikelrelaterede helbredseffekter. De forekommer især i byområder, og der er kun et mindre regional bidrag, fordi de relativt hurtigt omdannes og/eller afsættes. Derfor vil montering af effektive filtre på tunge køretøjer samt katalysatorer på benzindrevne biler effektivt kunne reducere forekomsten af ultrafine partikler. De helbredsmæssige virkninger kan i dag ikke vurderes kvantitativt, men man må formode, at en væsentlig del af de partikelrelaterede helbredseffekter reelt kan reduceres. Da filtre på tunge køretøjer kan fjerne op til 33% af de ultrafine partikler i byen må den formodede øvre grænse for positive effekter være ca. 33% reduktion af de samlede helbredseffekter, som er vurderet til 5000 for tidlige dødsfald i Danmark såfremt alt PM 10 kunne fjernes. Alt i alt må denne undersøgelse betragtes som meget foreløbig, fordi den er baseret på et meget usikkert og utilstrækkeligt viden- og datagrundlag. Imidlertid er der satset kraftigt på at forbedre dette grundlag, både i Danmark og internationalt, fordi det vurderes, at partikelforureningen, specielt fra trafikken, er et af de største luftforureningsproblemer med de største negative sundhedseffekter. Taksigelser Nærværende undersøgelse er finansieret af Færdselsstyrelsen, som en del af beslutningsgrundlaget for et eventuelt krav om montering af filtre på tunge køretøjer i Danmark (Færselsstyrelsen 2001). Undersøgelsen er gennemført af Danmarks Miljøundersøgelser, som har forestået luftkvalitets- og eksponeringsvurderinger, i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, som har gennemført de sundhedsmæssige vurderinger (Palmgren et al. 2001). Trafikdage på Aalborg Universitet

12 Referencer Betydningen af partikelfiltre for luftkvalitet og sundhedseffekter Berkowicz, R. (2000): A simple model for urban background pollution. Environmental Monitoring and Assessment 65: , Færdselsstyrelsen (2001): Partikelfiltre på tunge køretøjer. Rapport fra arbejdsgruppen til belysning af mulighederne for at fremme udbredelsen af partikelfiltre til lastbiler og busser i Danmark. Juni s. (On-line besøgt august 2001, partikelfiltre% pdf) Iversen (2001): Partikelforurening fra vejtrafik. Notat, 4. januar 2001, , EI/17, Transport- og Luftkvalitetskontoret, Miljøstyrelsen. Jensen, S.S. (1998): Background Concentrations for Use in the Operational Street Pollution Model (OSPM), NERI Technical Report No p. Larsen, P.B., Larsen, J.C., Fenger, J., Jensen, S.S. (1997): Sundhedsmæssig vurdering af luftforurening fra vejtrafik, Miljøprojekt nr. 352, Miljøstyrelsen. Palmgren, F., Wåhlin, P., Berkowicz, R., Hertel, O., Jensen, S.S., Loft, S., Raaschou-Nielsen, O. (2001): Partikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark. Luftkvalitets- og sundhedsvurdering. Danmarks Miljøundersøgelser. Foreløbig udgave. 81 s. Stadslægen et al. 1999: Bli r man syg af luften i Storkøbenhavn. Rapport udarbejdet af Stadslægen, Københavns Kommune; Miljøkontrollen, Københavns Kommune, Embedslægeinstitutionen for Københavns Amt og Frederiksberg; Miljø- og Levnedsmiddelkontrollen, Frederiksberg Kommune; Teknisk Forvaltning, Københavns Amt. 69 s. Vejdirektoratet (1996): Byområders trafikskabte luftforurening. Rapport 43. Vejdirektoratet. 147 s. Vejdirektoratet (1998): Vejtrafikken Udvikling og fordeling på vejkategorier. Resultater fra 60-punkts tællinger. Rapport nr WHO (1999): Health Costs due to Road Traffic-related Air Pollution. An impact assessment project of Austria, France and Switzerland. PM10 Population Exposure. Technical Report on Air Pollution. Prepared for the WHO Ministral conference for Environment and Health, London June s. UK Emissions Database (2001): London (2001): PM10 målingerne i London og Harwell Trafikdage på Aalborg Universitet 2001

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode

Miljøzoner, partikler og sundhed. 1. Baggrund og formål. 2. Metode Miljøzoner, partikler og sundhed Af Henrik Køster og Mads Paabøl Jensen, COWI, Ole Hertel og Steen Solvang Jensen, DMU, Pia Berring, Miljøstyrelsen 1. Baggrund og formål I de seneste år er der kommet øget

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jacob Klenø Nøjgaard, Peter Wåhlin Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Afdelingen for Atmosfærisk Miljø Aarhus Universitet

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

Partikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark

Partikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Partikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark Luftkvalitets- og sundhedsvurdering Faglig rapport fra DMU, nr. 358 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Sundhedseffekter af Partikelforurening

Sundhedseffekter af Partikelforurening Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns

Læs mere

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier DCE - Nationalt Center for Miljø og AARHUS UNIVERSITET NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt, og Jesper Christensen Institut

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Trafikdage på Aalborg Universitet 22-23. august 20163 Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Morten Winther, Aarhus Universitet,

Læs mere

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe

Læs mere

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas

Læs mere

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken

Læs mere

Finn Palmgren Peter Wåhlin Ruwim Berkowicz Ole Hertel Steen Solvang Jensen Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Atmosfærisk Miljø

Finn Palmgren Peter Wåhlin Ruwim Berkowicz Ole Hertel Steen Solvang Jensen Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Atmosfærisk Miljø FORELØBIG UDGAVE Partikelfiltre på tunge køretøjer i Danmark Luftkvalitets- og sundhedsvurdering Finn Palmgren Peter Wåhlin Ruwim Berkowicz Ole Hertel Steen Solvang Jensen Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Virkemidler til overholdelse af NO 2 grænseværdier for luftkvalitet i København

Virkemidler til overholdelse af NO 2 grænseværdier for luftkvalitet i København Virkemidler til overholdelse af NO 2 grænseværdier for luftkvalitet i København Steen Solvang Jensen 1, Matthias Ketzel 1, Ruwim Berkowicz 1, Finn Palmgren 1, Susanne Krawack og Jacob Høj 2 Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren?

Hvad er effekten for luftkvaliteten af brug af biobrændstoffer i vejtransportsektoren? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Forventet miljøeffekt af SCRT på bybusser i København

Forventet miljøeffekt af SCRT på bybusser i København Trafikdage på Aalborg Universitet 24-25. august 20153 Forventet miljøeffekt af SCRT på bybusser i København Steen Solvang Jensen, Aarhus Universitet, Roskilde DCE Nationalt Center for Miljø og Energi,

Læs mere

LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK

LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK LUFTFORURENINGENS INDVIRKNING PÅ SUNDHEDEN I DANMARK Sammenfatning og status for nuværende viden Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 96 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCE

Læs mere

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer

Trafikskabt miljøbelastning i danske byer Trafikskabt miljøbelastning i danske byer - hitliste og totalbillede Henrik Grell COWI Parallelvej 15, 2800 Lyngby tlf 45 97 22 11 e-mail hgr@cowi.dk Paper til konferencen "Trafikdage på Aalborg Universitet

Læs mere

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,

Læs mere

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Peter Wåhlin, Finn Palmgren, Ruwim Berkowicz Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

2.3 Lokale effekter af luftforurening

2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3.1 Udvikling i luftkvaliteten lokalt Indledning Det er velkendt at menneskelig aktivitet har en betydelig indflydelse på luftkvaliteten i byområder og har skadelige

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 Til NVP Nordic Property Vision Dokumenttype Notat Dato November 2012 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HERLEV HOVEDGADE 17 Revision V1 Dato 09-11-2012 Udarbejdet

Læs mere

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa Thomas Ellermann, Jesper Christensen og Finn Palmgren Afdeling for Atmosfærisk Miljø Overblik Luftforurening fra skibe og cyklus

Læs mere

Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune. Udkast

Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune. Udkast Luftforureningsstrategi for Frederiksberg Kommune Udkast Version: december 2011 Indholdsfortegnelse Forord 5 Sammenfatning af luftforureningsstrategien 6 1 Kilder til luftforurening 15 1.1 Kilder for partikler

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne af indførelse af forskellige typer af miljøzoner i København

Vurdering af konsekvenserne af indførelse af forskellige typer af miljøzoner i København Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vurdering af konsekvenserne af indførelse af forskellige typer af miljøzoner i København Arbejdsrapport fra DMU, nr. 222 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Sundhedsmæssige effekter af partikler Sundhedsmæssige effekter af partikler Poul Bo Larsen Kemikaliekontoret Miljøstyrelsen Trafikdage Aalborg Universitet 25-26 august 2003 Bilag 2 til Partikelredegørelse Vurdering af partikelforureningens

Læs mere

Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008

Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008 Bilag til Danmarks meddelelse om udsættelse af fristen for overholdelse af grænseværdier for PM 10 i Danmark i medfør af artikel 22 i direktiv 2008/50/EF I 2005 og 2006

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning? Jørgen Brandt, Professor & Sektionsleder Institut for Miljøvidenskab & DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Aarhus University

Læs mere

I lovforslaget er det nævnt, at miljøministeren fastsætter nærmere regler

I lovforslaget er det nævnt, at miljøministeren fastsætter nærmere regler Bilag 1 Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøkontrollen NOTAT 14. juli 2006 Høringssvar om lovforslag om miljøzoner Journalnr. 001264-462209 Birte Busch Thomsen Miljøstyrelsen har den 28. juni 2006 fremsendt

Læs mere

Kilder til partikler i luften

Kilder til partikler i luften Kilder til partikler i luften Seniorforsker Finn Palmgren og forsker Peter Wåhlin Afdeling for Atmosfærisk Miljø, Danmarks Miljøundersøgelser Frederiksborgvej 399, Dk 4 Roskilde, Danmark Introduktion Luftforurening

Læs mere

Miljøzoner, partikler og sundhed

Miljøzoner, partikler og sundhed Miljøprojekt Nr. 620 2001 Miljøzoner, partikler og sundhed Mads Paabøl Jensen og Henrik Køster COWI Rådgivende Ingeniører A/S Steen Solvang Jensen og Ole Hertel Danmarks Miljøundersøgelser Miljøstyrelsen

Læs mere

De nye EU direktiver om luftkvalitet

De nye EU direktiver om luftkvalitet De nye EU direktiver om luftkvalitet Finn Palmgren DMU s miljøkonference 2002 21.-22. august 2002 Finn Palmgren 1 EU lovgivning, tosidig Kilder og produkter Luftkvalitet 21.-22. august 2002 Finn Palmgren

Læs mere

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD? Temamøde IGAS og IDA-Kemi 5. december 2016 AARHUS AARHUS Thomas Ellermann,

Læs mere

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler?

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler? Luftkvalitet i København i forhold til grænseværdier Virkemidler til nedbringelse af trafikforureningen Luftkvalitet

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse

Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse AARHUS UNIVERSITET Trafikdage på Aalborg Universitet 22.-23. august 2011 Luftkvalitetsvurdering for ny 3. Limfjordsforbindelse Steen Solvang Jensen 1, Matthias Ketzel 1, Thomas Becker 1, Ole Hertel 1,

Læs mere

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

Luftforurening. Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser. lmf@dmu.dk. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet

Luftforurening. Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser. lmf@dmu.dk. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Luftforurening Lise Marie Frohn Seniorforsker, Fysiker, Ph.D. Danmarks Miljøundersøgelser lmf@dmu.dk Oversigt Hvad er luftforurening? Hvordan kvantificeres luftforurening? - målinger - modeller Grænseværdier

Læs mere

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 Luftpakken ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015 1 Oversigt Luftforurening i DK DK overskrider EU s grænseværdi for NO2. NO2 kommer primært fra dieselkøretøjer Partikelproblemet i forhold til diesel

Læs mere

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB

nderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB Brænder nderøg - effekter påp helbredet Jakob BønlB nløkke, læge l PhD, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Formand Foreningen Miljø og Folkesundhed under Dansk Selskab for Folkesundhed. Fotografi:

Læs mere

OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn

OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn AARHUS UNIVERSITET Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 OML-Highway en ny brugervenlig GIS-baseret luftkvalitetsmodel for motorveje, landeveje og andre veje i åbent terræn Steen Solvang Jensen 1, Matthias

Læs mere

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads Helge Rørdam Olesen med input fra mange kolleger Institut for Miljøvidenskab samt DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Overblik Luftforurening

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre

Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre Samfundsøkonomisk vurdering af partikelfiltre Af projektleder Thommy Larsen, Institut for Miljøvurdering Introduktion Det undersøges, hvor store de samfundsøkonomiske gevinster er ved at eftermontere partikelfiltre

Læs mere

Risikogrænseværdier. De tre AEGL-kategorier er defineret på følgende måde:

Risikogrænseværdier. De tre AEGL-kategorier er defineret på følgende måde: Risikogrænseværdier Risikogrænseværdier En risikogrænseværdi eller en eksponeringsgrænseværdi - er en koncentration i luften af et kemisk stof (en gas eller dampe fra en væske). Efter indånding af denne

Læs mere

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode.

i den viste periode. Befolkningen i byområderne vokser med ca. 4% i den viste periode. Personskader og byområder (paper) Trafikdagene 1998 I dette paper beskrives udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i vejtrafikken i byområder i perioden 1984 til 1996 målt pr. 1. indb.

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Modeller for luftkvalitetseksponering

Modeller for luftkvalitetseksponering Modeller for luftkvalitetseksponering Af Ole Hertel og Steen Solvang Jensen, Danmarks Miljøundersøgelser Baggrund I forbindelse med undersøgelser af befolkningens sundhedsmæssige risici ved udsættelse

Læs mere

LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN

LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN LUFTKVALITETSVURDERING AF TRÆNGSELSAFGIFTER I KØBENHAVN Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 16 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner

Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Jesper Christensen, Thomas Becker, Marlene Plejdrup, Ole-Kenneth Nielsen,

Læs mere

Tilbagemelding - personbårne partikel- og GPS målinger Foretaget i Københavns Lufthavn i oktober 2012

Tilbagemelding - personbårne partikel- og GPS målinger Foretaget i Københavns Lufthavn i oktober 2012 Tilbagemelding - personbårne partikel- og GPS målinger Foretaget i Københavns Lufthavn i oktober 2012 Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

1. Beskrivelse af virkemidlerne (der er flere delelementer) Videreførsel af KørGrønt (kampagner om energieffektiv køreteknik

1. Beskrivelse af virkemidlerne (der er flere delelementer) Videreførsel af KørGrønt (kampagner om energieffektiv køreteknik Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 41 78 02 23 Fax 7221 8888 mhl@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Videreførelse af kampagner for KørGrønt og energimærkning for biler, kampagner

Læs mere

Evaluering af Soltimer

Evaluering af Soltimer DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-16 Evaluering af Soltimer Maja Kjørup Nielsen Juni 2001 København 2001 ISSN 0906-897X (Online 1399-1388) Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Beregning

Læs mere

af motorvej syd om Odense VVM redegørelse Danmarks Miljøundersøgelser Faglig rapport fra DMU nr. 825

af motorvej syd om Odense VVM redegørelse Danmarks Miljøundersøgelser Faglig rapport fra DMU nr. 825 Luftkvalitetsvurdering for udvidelse af motorvej syd om Odense VVM redegørelse Faglig rapport fra DMU nr. 825 AU 2011 Danmarks Miljøundersøgelser AARHUS UNIVERSITET [Tom side] LuFTkvalitetsvurdering FOr

Læs mere

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde - et samarbejde om kommuneveje Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde 2 Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, april 2000. Rapport: Redaktion: Oplag: Tryk: Eksisterende nøgletal

Læs mere

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Partikelfiltre til dieselkøretøjer Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion

Læs mere

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) Elbiler: Miljø- og klimagevinster Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45) 22 81 10 27 karp@env.dtu.dk LUFTFORURENING 1) Gassen kvælstofdioxid (NO 2 ). - Primært fra

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch

Risiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

Partikelredegørelse. Juni 2003. Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm. dk www. trm. dk ISBN: 87-91013-38-0

Partikelredegørelse. Juni 2003. Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm. dk www. trm. dk ISBN: 87-91013-38-0 Partikelredegørelse Partikelredegørelse Juni 2003 Udgivet af: Trafikministeriet Frederiksholms Kanal 27 1220 København K e-mail: trm@trm. dk www. trm. dk ISBN: 87-91013-38-0 Udarbejdet af: Trafikministeriet

Læs mere

CPX-måling før skift af belægning

CPX-måling før skift af belægning appletrafikstøj CPX-måling før skift af belægning CPX-målinger af dækstøj giver et entydigt billede af asfaltbelægningens betydning for støjen. Det kan give en reduktion af støjen på op til 6 db(a) at

Læs mere

Miljøvurdering af fremskyndelse. på person- og varebiler. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Arbejdsrapport fra DMU nr.

Miljøvurdering af fremskyndelse. på person- og varebiler. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Arbejdsrapport fra DMU nr. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Arbejdsrapport fra DMU nr. 232, 2006 Miljøvurdering af fremskyndelse af partikelfiltre på person- og varebiler Luftkvalitet og befolkningseksponering for PM2.5

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26.

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26. maj 2011 Tal og fakta Brændefyring er vedvarende energi. Hele den vestlige

Læs mere

Luftkvalitetsvurdering af alternativerne for en ny 3. Limfjordsforbindelse

Luftkvalitetsvurdering af alternativerne for en ny 3. Limfjordsforbindelse Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Purefi A/S. Reduktion af NOx ved hjælp af diesel. Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1

Purefi A/S. Reduktion af NOx ved hjælp af diesel. Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1 Purefi A/S Reduktion af NOx ved hjælp af diesel Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1 Om Purefi Purefi A/S blev etableret i februar 2003. Purefi har udelukkende fokus på emissionsreducerende

Læs mere

Nordisk samarbejde som løftestang

Nordisk samarbejde som løftestang Nordisk samarbejde som løftestang Miljø og sundhed for børn i børnehaver Susanne Herfelt ANP 2007:721 Nordisk samarbejde som løftestang Miljø og sundhed for børn i børnehaver ANP 2007:721 Nordisk Ministerråd,

Læs mere

Vurdering af partikelforureningens og dieselpartiklers sundhedsskadelige effekter

Vurdering af partikelforureningens og dieselpartiklers sundhedsskadelige effekter Vurdering af partikelforureningens og dieselpartiklers sundhedsskadelige effekter Miljøministeriets og Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe for udendørs luftforurening april 2003 Forord I 1998 tog Sundhedsstyrelsen

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand.

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010. NON-Road Maskiner. Per Lavmand. Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi NON-Road Maskiner Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Juni 2003 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde

Læs mere

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner, om adgang

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S

Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter. Jacob Høj Tetraplan A/S Støjhensyn i prissætning af kørselsafgifter Jacob Høj Tetraplan A/S Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 3 2010 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende

Læs mere

Titel: Partikelfiltre til biler. Forfatters titel: Diplomingeniør. Navn: Peter Jessen Lundorf

Titel: Partikelfiltre til biler. Forfatters titel: Diplomingeniør. Navn: Peter Jessen Lundorf Titel: Partikelfiltre til biler Forfatters titel: Diplomingeniør Navn: Peter Jessen Lundorf Ansættelsessted: Center for Grøn Transport - Trafikstyrelsen Trafikdage på Aalborg Universitet 2010 ISSN 1603-9696

Læs mere

Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole

Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole Projektleder: Kåre Press-Kristensen, Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N Indledning Nærværende afrapportering

Læs mere

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategien I juni 2002 nedsatte regeringen en

Læs mere

Hvad er effekten af ren-luftzoner for luftforureningen og eksterne omkostninger i København?

Hvad er effekten af ren-luftzoner for luftforureningen og eksterne omkostninger i København? Trafikdage på Aalborg Universitet 26. august 20133 Hvad er effekten af ren-luftzoner for luftforureningen og eksterne omkostninger i København? Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Analyse af forhøjet NO 2. niveau i København og prognose for Faglig rapport fra DMU, nr.

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Analyse af forhøjet NO 2. niveau i København og prognose for Faglig rapport fra DMU, nr. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Analyse af forhøjet NO 2 niveau i København og prognose for 2 Faglig rapport fra DMU, nr. 498 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Analyse

Læs mere

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner

Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Model til beregning af vej- og banetransportens CO 2 -emissioner Ålborg Trafikdage 25. august 2008 Senior projektleder Eva Willumsen, COWI 1 Præsentationens formål og indhold Beskrive og illustrere CO

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Assens Havn Att. Havnechef Ole Knudsen. Støvmåling på Assens Havn 1. JUNI 2015

Assens Havn Att. Havnechef Ole Knudsen. Støvmåling på Assens Havn 1. JUNI 2015 KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING Assens Havn Att. Havnechef Ole Knudsen Støvmåling på Assens Havn 1. JUNI 2015 Hermed afrapporteres resultater fra støvmålinger d. 26/2-15.

Læs mere

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening

Læs mere

Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne

Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne Arne Oxbøl, Tom Wismann og Jørgen Boje, dk-teknik ENERGI & MILJØ Henrik Saxe og Thommy Larsen, Institut for Miljøvurdering August 2003

Læs mere