Akkrediteringsrådet har den 30. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold.

Transkript

1 Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i miljøbiologi Bacheloruddannelsen i miljøbiologi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, herunder 12, stk. 3. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 23. juni akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 30. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 14. juli 2011 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/4 Universitets- og Bygningsstyrelsen (herefter UBST) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 14. juli 2011 fra UBST til ACE Denmark med kopi til universitetet. 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen)- 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 UBST har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 12, stk. 3 fastlægges uddannelsens titel, hvis uddannelsen har hovedvægt i det naturvidenskabelige område, til: Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i miljøbiologi og [andet kombinationsfag] Bachelor of Science (BSc) in Environmental Biology and [andet kombinationsfag] Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 12, stk. 1 fastlægges uddannelsens titel, hvis uddannelsen har hovedvægt i det humanistiske område, til: Dansk: Engelsk: Bachelor (BA) i [andet kombinationsfag] og miljøbiologi Bachelor of Arts (BA) in [andet kombinationsfag] and Environmental Biology ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 12, stk. 4 fastlægges uddannelsens titel, hvis uddannelsen har hovedvægt i det samfundsvidenskabelige område, til: Side 2/4 Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i [andet kombinationsfag] og miljøbiologi Bachelor of Science (BSc) in [andet kombinationsfag] and Environmental Biology Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 12, stk. 3 fastlægges uddannelsens titel, hvis uddannelsen har hovedvægt i det teknisk-videnskabelige område, til: Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i [andet kombinationsfag] og miljøbiologi Bachelor of Science (BSc) in [andet kombinationsfag] and Environmental Biology Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det naturvidenskabelige hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en naturvidenskabelig bacheloruddannelse i adgangsbekendtgørelsens bilag 1 4. Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene - Dansk A - Engelsk B - Matematik A Uddannelsesspecifikke adgangskrav: - Fysik B og Kemi B eller - Fysik B og Bioteknologi A 4 Bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen).

3 Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 8153 AUDD 8153 KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for biologi. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/4 Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og UBSTs afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med 31. juli 2017, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Roskilde. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. 5 Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).

4 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

5 Bachelor- og kandidatuddannelse i Miljøbiologi Roskilde Universitet Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 8 Resumé af kriterievurderingerne... 9 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering Titel Adgangskrav for bacheloruddannelser Den normerede studietid Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Legalitet Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Censorkorps Sprog Adgang Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser Andre forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for biologi og miljøbiologi Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for biologi og miljøbiologi Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i miljøbiologi består af: Kernefaglig ekspert Professor i zoofysiologi og studierektor, Kristina Snuttan Sundell, Zoologisk Institut, Gøteborg Universitet Aftagerrepræsentant Miljøchef, Carsten Sølyst, Gladsaxe Kommune Studerende Simon Fjendbo, stud. kemi, miljøteknik og bioteknologi, Aalborg Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 14. januar 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation - Supplerende dokumentation modtaget den 18. februar 2011 om hvordan læringsmål bidrager til at opfylde den generelle kompetenceprofil - Supplerende dokumentation 22. februar 2011 vedrørende Nat-Bas - Supplerende dokumentation modtaget den 23. februar 2011 angående studieforløbsbeskrivelser - Supplerende dokumentation indhentet af ACE Denmark 25. februar 2011 kursusbeskrivelser Nat- Bas - Supplerende dokumentation modtaget den 2. marts 2011 om sikring af de fysiske rammer - Supplerende dokumentation modtaget den 2. april 2011 vedrørende sammenhæng mellem adgangsgrundlag og faglig niveau samt frafald. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 28. februar 2011 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 10. maj 2011 Høringssvar modtaget 25. maj 2011 Sagsbehandling afsluttet 9. juni 2011 Bemærkninger Bacheloruddannelsen i Miljøbiologi består af en toårig basisuddannelse og et bachelormodul i Miljøbiologi, mens kandidatuddannelsen i Miljøbiologi består af to kandidatmoduler. Den studerende læser endvidere et bachelormodul og to kandidatmoduler i et andet fag. Samlet set udgør det en kombinationsuddannelse i Mil- 5

10 jøbiologi og et andet fag. I denne akkrediteringsrapport betragtes Miljøbiologi i sammenhæng med den naturvidenskabelige basisuddannelse (Nat-Bas), hvor langt størstedelen af de studerende kommer fra, mens sammenhængen til de øvrige basisuddannelser eller det fag, som den studerende kombinerer med, ikke adresseres. Der er udarbejdet en selvstændig dokumentationsrapport for Nat-Bas som inddrages løbende i akkrediteringsrapporten. Der refereres til denne rapport som dokumentationsrapport Nat-Bas, mens rapporten for Miljøbiologi benævnes dokumentationsrapporten. Bilag der vedrører Miljøbiologi benævnes bilag xx, mens bilag, der vedrører Nat-Bas, benævnes Nat-Bas bilag xx. 6

11 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i miljøbiologi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i Miljøbiologi på Roskilde Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) fordi universitetet kun i nogen grad lever op til de europæiske standarder for intern kvalitetssikring. Universitetet ikke har en kvalitetssikringspolitik med beskrevne procedurer, ansvarsfordeling og standarder ligesom der ikke er procedurer for systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at studielederrapporter endnu ikke er et fuldt integreret element i kvalitetssikringen af uddannelsen 7

12 Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i miljøbiologi til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i Miljøbiologi på Roskilde Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) fordi det er uklart, om dialog med aftagere og aftagerpaneler anvendes til udvikling og sikring af uddannelsens kvalitet og relevans. Endvidere var ledigheden et enkelt år mere end dobbelt så høj som på hovedområdet, og universitetet har ikke forholdt sig til problemet omkring ledighed - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) fordi frafaldet, blandt studerende optaget i perioden , var væsentlig højere end på hovedområdet. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) fordi universitetet kun i nogen grad lever op til de europæiske standarder for intern kvalitetssikring. Universitetet ikke har en kvalitetssikringspolitik med beskrevne procedurer, ansvarsfordeling og standarder ligesom der ikke er procedurer for systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne. Akkrediteringspanelet vurderer endvidere, at studielederrapporten endnu ikke er et fuldt integreret element i kvalitetssikringen af uddannelsen. 8

13 Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 9

14 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Roskilde Sprog Bacheloruddannelsen udbydes på dansk mens kandidatuddannelsen udbydes med væsentlige elementer på engelsk. Hovedområde Naturvidenskab Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år År Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

15 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Fælles for alle bachelorer fra RUC er, at de opnår kompetencer til at kunne: Foretage analyser ved hjælp af en kritisk og begrundet anvendelse af videnskabelig teori og metode Beskrive og formulere problemstillinger samt formidle resultater inden for de akademiske krav og normer Anskue problemstillinger tværfagligt og anvise løsninger ikke kun ud fra det enkelte fags præmisser, men også ved at inddrage relevante teorier, metoder og vidensområder fra tilgrænsende fag Indgå i et konstruktivt samarbejde med andre også med en anden faglig baggrund således at fælles ressourcer anvendes bedst muligt Tilrettelægge og styre et projektforløb, herunder at kunne prioritere indenfor egne eller udefra fastsatte rammer, og tilrettelægge et fælles arbejdsforløb, således at et resultat er færdigt på et forud fastsat tidspunkt Formidle og kommunikere præcist, såvel skriftligt som mundtligt Alle bachelorer med Miljøbiologi opnår i kraft af det samlede studieforløb på basis og overbygning specifikke kompetencer til at kunne: Definere og afgrænse en miljøbiologisk eller økologisk problemstilling, herunder at definere en testbar videnskabelig hypotese Være ansvarlig for og kunne gennemføre rutinemæssige miljøbiologiske eller økologiske projekter, herunder både laboratorie- og feltarbejde Gennemføre mindre miljøbiologiske eller økologiske forskningsprojekter Foretage databehandling og rutinemæssige statistiske analyser af miljørelaterede og økologisk relaterede data Læse og forstå teknisk og videnskabelig litteratur relateret til miljø og økologi Udarbejde basale miljørelaterede og økologisk relaterede tekniske rapporter og vejledninger Bidrage med grundlæggende miljørelateret og økologisk relateret data til samarbejdsprojekter, hvor sådan ekspertise efterlyses Fortsætte sine studier på kandidatuddannelsen i Miljøbiologi eller andre beslægtede kandidatuddannelser Når Miljøbiologi indgår i en naturvidenskabelig bacheloruddannelse (BSc), opnås der gennem studier på Det Naturvidenskabelige Basisstudium kompetencer til at kunne: Beskrive og analysere fænomener og problemstillinger i natur og teknik Anvende eksperimentelle og empiriske arbejdsmetoder på en systematisk måde til problemafklaring Anvende matematisk og formel abstrakt symboltænkning til problemløsning og modellering Skelne og se sammenhængen imellem grundvidenskabelige og anvendte naturvidenskabelige problemer Reflektere over naturvidenskab som kulturelt og samfundsmæssigt fænomen Kilde: Studieordning for Miljøbiologi: Appendiks 1 - kompetencebeskrivelse for en bacheloruddannelse med Miljøbiologi 11

16 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Fælles for alle kandidater fra RUC er, at de opnår kompetencer til at kunne: Frembringe ny videnskabelig baseret viden Identificere teoretiske såvel som praktiske problemstillinger selvstændigt Foretage analyser ved hjælp af en kritisk og begrundet anvendelse af fagområdets videnskabelige teorier og metoder og på enkelte dele af området have kendskab til international forskning Analysere problemstillinger tværfagligt og anvise løsninger ikke kun ud fra det enkelte fags præmisser, men også ud fra et kendskab til andre faglige anskuelsesmåder Formulere, formidle og diskutere problemstillinger og resultater inden for akademiske krav og normer Lede eller indgå i et konstruktivt samarbejde med andre også med en anden faglig baggrund så fælles ressourcer anvendes og udvikles bedst muligt Tilrettelægge og styre projektforløb, der er komplekse, kreative og uforudsigelige herunder at kunne prioritere så deadlines overholdes Formidle og kommunikere præcist til forskellige målgrupper og i forskellige kontekster såvel skriftligt som mundtligt Videreudvikle deres faglighed selvstændigt i deres kommende arbejde, på baggrund af en kritisk stillingtagen til arbejdets udvikling og samfundsmæssige betydning Forsætte deres forskningsmæssige kvalificering på en ph.d.-uddannelse Alle kandidater i Miljøbiologi (sammen med et andet fag) opnår specifikke kompetencer til at kunne: Anvende centrale miljøbiologiske teorier og modeller til løsning af praktiske, anvendelsesorienterede problemer med henblik på at kunne bestride job-funktioner indenfor offentlige miljøadministration, privat udviklings- og konsulentvirksomhed samt i uddanelses- og formidlingssektoren Anvende centrale miljøbiologiske teorier og modeller til løsning af forskningsrelaterede problemstillinger, herunder: Identificere og formulere problemstillinger indenfor miljøbiologiens centrale discipliner (særligt populations- og systemøkologi, økofysiologi og økotoksikologi) Opstille og formulere testbare hypoteser på baggrund miljøbiologisk viden under anvendelse af relevante fagudtryk og koncepter Planlægge og gennemføre relevante miljøbiologiske undersøgelser eller eksperimenter til belysning af fremsatte hypoteser baseret på kvalificeret teoretisk baggrund om biologiske systemers adfærd, eksperimentelt design og dataanalyse Analysere, bearbejde og tolke miljøbiologiske resultater opnået gennem videnskabelige undersøgelser og eksperimenter Formidle tilegnet miljøbiologisk viden og opnåede resultater i både skrift og tale for fagfolk og ikkespecialister på en fagligt kvalificeret måde Diskutere miljøbiologiske problemstillinger og anvende miljøbiologisk viden i sammenhæng med den samfundsmæssige og teknologiske udvikling Kilde: bilag tillæg til studieordning for uddannelsen i miljøbiologi 12

17 Bacheloruddannelsens struktur Kilde: dokumentationsrapporten s. 2 Bacheloruddannelsen i Miljøbiologi på Roskilde Universitet (herfra RUC) består af et toårigt basisstudium, efterfulgt af en etårig overbygning bestående af to bachelormoduler, hvor de studerende læser halvdelen af tiden på Miljøbiologi og halvdelen af tiden på et andet fag. Hovedparten af de studerende på Miljøbiologi kommer fra det naturvidenskabelige basisstudium (herfra Nat-Bas) (dokumentationsrapporten s. 19). For at kunne starte på bachelormodulet i Miljøbiologi skal de studerende have gennemført specialkurset `Elements of Ecology & Ecotoxicology (tidligere benævnt `grundlæggende miljøbiologi ) på 7,5 ECTS point som en del af Nat-Bas. Endvidere anbefales det, at have gennemført mindst ét kursus i kemi Bachelormodulet i Miljøbiologi består af følgende kurser: - Elementær biostatistik 2 ECTS-point - Terrestrisk og akvatisk feltkursus 3 ECTS-point - Dyr og planters fysiologi 5 ECTS-point - Populationsbiologi 5 ECTS-point Derudover gennemføres et projektforløb på 15 ECTS-point, der omhandler en miljøbiologisk problemstilling. Projektet kan udgøre den studerendes bachelorprojekt (dokumentationsrapporten s. 2f). 13

18 Kandidatuddannelsens struktur Kilde: dokumentationsrapporten s. 2 Kandidatuddannelsen i Miljøbiologi udgøres af et toårigt studieforløb, hvor Miljøbiologi og et andet fag læses sideløbende. De studerende gennemfører således kurser og fag på Miljøbiologi svarende til 60 ECTSpoint. Det første kandidatmodul på kandidatuddannelsen består af fire kurser på hver 7,5 ECTS-point. Studienævnet fastlægger, hvilke kurser der udbydes på kandidatmodulet, og fælles er, at de ( ) skal sikre en systematisk indføring i teorier og begreber inden for væsentlige Miljøbiologiske deldiscipliner (Studieordning for Miljøbiologi s. 6). Det andet kandidatmodul tilrettelægges efter én af de fire modeller, der fremgår nedenfor: 1. Fordybelse i Miljøbiologi: der udarbejdes to projekter på 15 ECTS-point, der omhandler miljøbiologisk problemstillinger. Der skrives speciale i det andet fag. 2. Specialemodul: der skrives speciale svarende til 30 ECTS-point inden for Miljøbiologi 3. Integreret specialemodul: der udarbejdes et integreret speciale, der er normeret til 15 ECTS-point for henholdsvis Miljøbiologi og det andet fag. Derudover skrives et projekt i Miljøbiologi normeret til 15 ECTS-point. 4. Integreret eksperimentelt specialemodul: Specialet er normeret til 30 ECTS-point for henholdsvis Miljøbiologi og det andet fag, dvs. i alt 60 ECTS-point(studieordning for Miljøbiologi s. 6ff). Ifølge RUC vælger studerende på Miljøbiologi typisk at læse Geografi eller Molekylærbiologi som deres andet fag. Fordelingen af fagkombinationer fremgår af figuren nedenfor. Kilde: dokumentationsrapporten s. 3 14

19 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder kun for bacheloruddannelsen I studienævnet for Nat-Bas er der repræsentanter fra de tre institutter på RUC, der leverer undervisning til Nat-Bas, og der sker herved en løbende dialog med studielederne fra det naturvidenskabelige område om basisuddannelsen. Én gang årligt afholdes et heldagsseminar for Nat-Bas, hvor ( )alle relevante fagmiljøer inviteres til at diskutere studiets funktion og udvikling (dokumentationsrapport Nat-Bas s. 4). RUC nævner i dokumentationsrapporten for Nat-Bas eksempler på, at kurser på basisuddannelsen er blevet ændret som følge af dialog med fagmiljøerne. Kurset i Statistiske modeller er for eksempel blevet ændret væsentligt i og afholdes nu i samarbejde mellem Institut for Miljø, Samfund og Rumlig forandring (herfra ENSPAC) og Institut for Natur, Systemer og Modeller (herfra NSM). På kurset er der nu fokus på ( )opstilling og anvendelse af statistiske modeller inden for biologiske problemstillinger, hvilket imødekommer et ønske fra Miljøbiologi og Medicinalbiologi (dokumentationsrapport Nat-Bas s. 4). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at studieledere fra relevante fagmiljøer og kandidatuddannelser inddrages i sikring og udvikling af Nat-Bas Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen RUC har et centralt aftagerpanel, der består af 12 personer som ( ) rådgiver RUCs ledelse om uddannelsesspørgsmål af overordnet og strategisk karakter, og arbejdet i panelet bidrager hermed med generel viden om sammenhængen mellem uddannelse, arbejdsmarked og erhvervsliv (dokumentationsrapporten s. 5) I 2008 blev der oprettet et aftagerpanel, der dækker de seks uddannelser, der er forankret på ENSPAC; Miljøbiologi, Geografi, Teksam, By, Plan & Proces, Arbejdsliv samt Sundhedsfremme. Aftagerpanelet består af otte personer med ansættelse indenfor følgende virksomheder og oganisationer: EA Energianalyse, BioCorrection A/S, DHI - Water & Environment, Rødovre Gymnasium, Økonomi- & Erhvervsstyrelsen, Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet, Albertslund Kommune og Miljøstyrelsen. Ifølge RUC repræsenterer medlemmerne af aftagerpanelet de forskellige fagligheder, som uddannelserne på ENSPAC består af (dokumentationsrapporten s. 5). Der har været afholdt møder mellem institutledelse, studieledere og aftagerpanelet i december 2008 og juni I referater fra møderne fremgår det, at dialog med aftagerpanelet har omhandlet emner af overrodnet karakter som fx den kommende uddannelsesreform på RUC og bachelorers muligheder for at finde job med en bachelorgrad (dokumentationsrapporten s. 5). Aftagerpanelet er blevet informeret om akkreditering af uddannelsen i Miljøbiologi (bilag 1.2). Akkrediteringspanelet bemærker, at der ikke har været afholdt møde med aftagerpanelet i Dialog med aftagerpanelet har ifølge dokumentationsrapporten endnu ikke omhandlet fagspecifikke spørgsmål af direkte relevans for uddannelserne i Miljøbiologi. Man undersøger derfor mulighederne for at oprette et særskilt aftagerpanel for Miljøbiologi med større kendskab til og interesse for faget, som kan supplere 15

20 aftagerpanelet på institutniveau. Ifølge dokumentationsrapporten forventer man at få afklaret dette spørgsmål i 2011 (dokumentationsrapporten s. 5). På mødet med ledelsen blev det bekræftet, at der er et ønske om at knytte aftagerpaneler tættere sammen med de enkelte fag eller studienævn. Et mere fagspecifikt aftagerpanelet vil bl.a. kunne anvendes i forbindelse med udvikling af kurser, og det vil være lettere at opretholde en systematisk kontakt. På besøget fremgik det endvidere, at det endnu ikke er afklaret, om der kan oprettes et særskilt aftagerpanel for bachelor- og kandidatuddannelsen i Miljøbiologi. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk at der ikke er etableret et aftagerpanel på uddannelsesniveau, der kan levere konkrete input vedrørende uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er dialog med det centrale aftagerpanel og med ENSPAC s aftagerpanel. Dialogen omhandler emner af en relativt overordnet karakter, og det fremgik ikke, af hverken dokumentationsrapport eller af besøget, om dialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at dialog med aftagerpanelet ikke berører uddannelsesspecifikke spørgsmål. Det videnskabelige personale på Miljøbiologi har dialog med aftagere via censorkorpset. Ifølge dokumentationsrapporten foregår der ( )en uformel, men meget vigtig erfaringsudveksling vedrørende de pågældende fags indhold, omfang, fokus, evalueringskriterier og vurderinger (dokumentationsrapporten s.5). Ifølge RUC sker der en vigtig erfaringsudveksling via dialog med censorer og gennem undervisernes eget censorarbejde på andre uddannelsesinstitutioner, som anvendes til at optimere og udvikle bachelor- og kandidatuddannelsen i Miljøbiologi(dokumentationsrapporten s. 5f). På mødet med ledelsen blev det fortalt, at en tredjedel af censorerne er aftagere, mens de resterende kommer fra forskellige uddannelsesinstitutioner. Dialog via censorkorpset indebærer således både kommunikation med aftagere og kernefaglige personer om uddannelsens indhold og kvalitet. Akkrediteringspanelet bemærker, at der ikke er konkrete eksempler på, hvori dialogen består, eller hvordan den er blevet anvendt. Ifølge RUC foregår der også dialog med aftagere, når studerende fra Miljøbiologi skriver projekter eller specialer i samarbejde med virksomheder, og i bilag 1.4 er der nævnt eksempler herpå. På mødet med ledelsen blev det fortalt, at ca. en tredjedel af specialerne på Miljøbiologi bliver skrevet i samarbejde med virksomheder. I den forbindelse er der en uformel kontakt mellem vejlederne på Miljøbiologi og vejlederne i virksomhederne. Det blev endvidere nævnt, at RUC Innovation kan bidrage til at skabe møder mellem forskere, studerende og virksomheder. På mødet med de studerende blev det bekræftet, at der er gode muligheder for at skrive projekter i samarbejde med virksomheder og herved få kontakt til aftagere. Underviserne på Miljøbiologi formidler i nogle tilfælde kontakten. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er dialog med aftagere af relevans for uddannelserne i Miljøbiologi, men at det er uklart, om dialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. Dialog med dimittender Gælder kun for bacheloruddannelsen Mere end 75 % af bachelordimittenderne fortsætter på en kandidatuddannelse (dokumentationsrapporten s. 7) Gælder kun for kandidatuddannelsen RUC gennemfører en kandidatundersøgelse hvert femte år. Den sidste undersøgelse blev gennemført i 2007 og havde en svarprocent på 71,5 %. Delrapporten for Miljøbiologi var baseret på 59 besvarelse og havde en svarprocent på 76,6 % (dokumentationsrapporten s. 6). I undersøgelsen er kandidaterne blandt andet blevet bedt om at forholde sig til, hvilke andre kompetencer de gerne ville have tilegnet sig via deres uddannelse. Her har kandidaterne fra Miljøbiologi især svaret: 16

21 - forudgående erfaring fra erhvervslivet - kendskab til (miljø-) lovgivning og forvaltning - kendskab til kvalitetsstyringssystemer (f.eks. GLP, GMP og ISO) - kendskab til hvordan man omsætter teoretisk viden til praksis (dokumentationsrapporten s. 6). Disse input, er ifølge RUC, blevet anvendt til at udvikle uddannelserne og kursusudbuddet. Der er blevet oprettet et nyt kursus på kandidatuddannelsen, Coastal Ecology & Human Impacts, der bl.a. omhandler forvaltning, og derudover har man tilpasset kurset Ecotoxicology Principles & Practice, så der lægges mere vægt på kemikalielovgivning og praksis i forbindelse med risikovurdering af miljøfremmede stoffer. Efterspørgslen på kompetencer til at omsætte teoretisk viden til praksis kan bl.a. imødegås via projekt- og specialeskrivning i samarbejde med virksomheder (dokumentationsrapporten s. 6). Der arbejdes ifølge RUC på at etablere en alumneforening for kandidater fra Miljøbiologi via LinkedIn. I dokumentationsrapporten fremgår det, at foreningen vil starte op i første halvdel af 2011 (s. 6), men på besøget blev disse planer ikke yderligere konkretiseret. På nuværende tidspunkt foregår kontakt med dimittender på et uformelt plan, hvor underviserne har kontakt med tidligere projekt- og specialestuderende. På mødet med undervisernes, blev det bekræftet, at de har kontakt med dimittender. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at der er planer om at etablere en alumneforening på uddannelsesniveau. Akkrediteringspanelet vurderer, der er dialog med dimittender, og at input fra kandidatundersøgelsen anvendes til at udvikle uddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at svarprocenten for dimittendundersøgelsen er høj. Akkrediteringspanelet vurderer, det er uklart, hvordan den uformelle dialog med dimittender anvendes til at sikre og udvikle kvaliteten af uddannelserne. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Tal fra Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) viser, at % af de naturvidenskabelige bachelorer fra RUC fortsætter på en kandidatuddannelse. Tallene kan ikke nedbrydes på fagområde, men RUC forventer at de er gældende for uddannelsen i Miljøbiologi. RUC s kandidatundersøgelse fra 2007 viser at 96,7 % af bachelorerne fortsætter på en kandidatuddannelse (dokumentationsrapporten s. 7). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at over 90 % af bachelordimittenderne fortsætter i videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet. Gælder kun for kandidatuddannelsen RUC har dokumenteret beskæftigelsen for kandidater fra Miljøbiologi via UBST-tal for Bio/Geo området for perioden Bio/Geo området på RUC dækker over kandidater i Miljøbiologi, Almen Biologi, Molekylærbiologi, Medicinalbiologi og Geografi. Tabellen nedenfor er udarbejdet af ACE Denmark, og den viser ledighedstal for henholdsvis Bio/Geo kandidater fra RUC, Bio/Geo området på landsplan og det naturvidenskabelige hovedområde. Tabel 1.1: ledighed på kandidatuddannelsen Bio/ Geo kandidater fra RUC Bio/Geo området landsplan Det naturvidenskabelige hovedområde på landsplan % 16 % % 16 % 10 % % 9 % 6 % % 9 % 4 % Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af dokumentationsrapporten s. 8 og 1/copy_of_Kandidat/Naturvidenskab/naturvidenskab-detaljer 17

22 Akkrediteringspanelet konstaterer på baggrund af tabel 1.1, at ledigheden blandt Bio/Geo kandidater fra RUC i 2004 var væsentlig højere end på Bio/Geo området på landsplan, mens den i 2005, 2006 og 2007 var på niveau med ledigheden på Bio/Geo området. Panelet konstaterer endvidere, at ledigheden blandt Bio/Geo kandidater fra RUC i 2005 og 2006 var væsentligt højere end på det naturvidenskabelige hovedområde og i 2007 mere end dobbelt så høj. I RUC s kandidatundersøgelse fra 2007 fremgår det, at kandidater der har Miljøbiologi som det ene fag har en beskæftigelsesgrad på 78 % (bilag 1.3). Det påpeges i dokumentationsrapporten, at RUC s undersøgelse ikke fokuserer specifikt på de første 4-19 måneder efter endt uddannelse, og at der derfor ikke kan laves en direkte sammenligning med UBST-tallene (dokumentationsrapporten s. 7). Akkrediteringspanelet bemærker, at selv om svarprocenten for Miljøbiologi var på 76, 6 %, så er der tale om relativt få besvarelser, og tallene bør derfor tolkes med en vis varsomhed. I dokumentationsrapporten angiver universitetet, at ( ) beskæftigelsesgraden hos RUC s Bio/Geo kandidater afveg heller ikke væsentligt fra den gennemsnitlige beskæftigelse for alle naturvidenskabelige kandidater på landsplan (dokumentationsrapporten s. 8). På mødet med ledelsen blev det bemærket, at ledighedstallene ikke er helt opdaterede i forhold til den aktuelle arbejdsmarkedssituation, og det blev fremhævet, at det kan være svært for universitetet, at gøre noget ved ydre faktorer som forårsager arbejdsløshed. Endvidere blev det fortalt, at der er udfordringer forbundet med at opgøre ledighedstallene for RUC, og at man derfor er i dialog med Danmarks Statistik om oprettelse af uddannelseskoder til hver uddannelse, hvilket vil give et mere præcist billede af kandidaternes beskæftigelsessituation.. I dokumentationsrapporten fremgår det, at RUC primært betragter ledigheden blandt kandidater fra Miljøbiologi i relation til ledigheden for kandidater på Bio/Geo området. Universitetet har derfor ikke fundet anledning til at gennemføre analyser eller redegøre for ledigheden. Det angives i dokumentationsrapporten, at hvis der var problemer ville ( )studieleder og studienævn, i samarbejde med instituttets ledelse, igangsætte en undersøgelse for at klarlægge grunden til den høje ledighed (dokumentationsrapporten s. 9). På et mere generelt plan har universitetet dog igangsat tiltag, der kan bidrage til at stimulere overgangen til arbejdsmarkedet. Det drejer sig om karrieremesser, tilbud fra RUC Innovation og SHEIK. På mødet med de studerende blev det nævnt, at RUC s karrieremesser kun i begrænset omfang er relevante for naturvidenskabelige studerende, og at kontakten til aftagere især foregår via projekt- og specialearbejde. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse i samme omfang som kandidater fra Bio/Geo området, men at ledigheden blandt dimittender i 2005 og 2006 var væsentlige højere end på det naturvidenskabelige hovedområde og i 2007 mere end dobbelt så høj. Panelet vurderer, at universitetet ikke har forholdt sig til tallene fra det naturvidenskabelige hovedområde men udelukkende til tallene for Bio/Geo området. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at RUC ikke har iværksat konkrete initiativer, der kan bidrage til at reducere ledigheden blandt dimittender fra Miljøbiologi. Ifølge RUC bør relevant beskæftigelse betragtes anderledes for RUC s dimittender, da de bliver kandidater i to fag. Mange af RUCs kandidater med Miljøbiologi som deres ene fag får ansættelse i stillinger, hvor de kan trække på kompetencerne fra begge fag, da disse ofte er nært beslægtede (f.eks. Miljøbiologi og Geografi, Miljøbiologi og Molekylærbiologi, Miljøbiologi og Teksam) (dokumentationsrapporten s. 9f). I kandidatundersøgelsen fra 2007 spurgte man., hvilke job dimittenderne havde og om de lå i forlængelse af deres speciale eller Miljøbiologis traditionelle ansættelsesområde. I kandidatundersøgelsen angiver dimittenderne deres egen vurdering af den faglige sammenhæng mellem deres uddannelse og første job. Det fremgår, at det første job for 46,8 % af dimittenderne lå i direkte forlængelse af specialet eller inden for uddannelsens traditionelle ansættelsesområde. 25,5 % angiver, at der slet ikke var nogen faglig sammenhæng mellem uddannelsen og det første job. Kandidatundersøgelsen leverer også informationer om, hvilke typer af job dimittenderne fik som deres første job. Det fremgår, at dimittenderne bl.a. har fundet ansættelse som biologer, forskningsassistenter og kemiske analytikere. Undersøgelsen viser desuden, at 40,4 % af dimittenderne fra Miljøbiologi har fundet ansættelse i den private sektor, 57,4 % i den offentlige sektor og 2,1 % i 18

23 interesseorganisationer el.lign. (bilag 1.3). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er dialog med aftagere og aftagerpaneler, men det er uklart, om den anvendes til at sikre og udvikle uddannelsens kvalitet og relevans. Det vurderes endvidere at studieledere fra relevante fagmiljøer og kandidatuddannelser inddrages i sikring og udvikling af Nat-Bas. Akkrediteringspanelet vurderer, at over 90 % af bachelordimittenderne fortsætter i videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er dialog med aftagere og aftagerpaneler, men det er uklart, om den anvendes til at sikre og udvikle uddannelsens kvalitet og relevans. Akkrediteringspanelet vurderer, at der både er formel og uformel dialog med dimittender, og at input fra kandidatundersøgelsen anvendes til at sikre og udvikle uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse i samme omfang som kandidater fra Bio/Geo området. Panelet konstaterer dog, at ledigheden et enkelt år var mere end dobbelt så høj som på det naturvidenskabelige hovedområde. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet ikke har forholdt sig til problemet med ledighed og at der ikke er iværksat konkrete initiativer, der kan bidrage til at reducere ledigheden. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Dokumentation Dokumentationsrapport Nat-Bas s. 3-5 Dokumentationsrapporten, s Bilag 1.1: Mødereferater fra møder med instituttets aftagerpanel. Bilag 1.2: Korrespondance vedr. aftagerpanelets inddragelse i arbejdet omkring akkreditering, samt panelets kommentarer til rapportudkastet. Bilag 1.3: RUCs kandidatundersøgelse - delrapport vedrørende uddannelsen i Miljøbiologi. Bilag 1.4: Eksempler på projekt- og specialestudier, gennemført i samarbejde med eksterne partnere. 19

24 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen I dokumentationsrapporten har RUC beskrevet de fem forskningsgrupper, som VIP er, der tilrettelægger bachelor- og kandidatuddannelsen i Miljøbiologi, er tilknyttet: Forskningsgruppen Miljødynamik Forskningsgruppen METRIK (Miljø, Energi, Transport Regulering, Innovation & Klimapolitik) Forskningsgruppen IMFUFA (Indsatsområdet for Studiet af Matematik og Fysik samt deres Funktioner i Undervisning, Forskning og Anvendelse) Forskningsgruppen Eukaryot Cellebiologi Forskningsgruppen Molekylær og Generel Fysiologi (dokumentationsrapporten s. 14f) Underviserne i Miljøbiologi er primært tilknyttet forskningsgruppen Miljødynamik, som hører hjemme på ENSPAC, hvor uddannelserne i Miljøbiologi også er forankret (dokumentationsrapporten s. 11). Forskningsgruppen Miljødynamik består af 20 fastansatte VIP, 14 PhD studerende og et mindre antal løst tilknyttede personer (f.eks. adjungerede professorer, forskningsassistenter, Post Docs). Cirka halvdelen af gruppen er biologer, som primært underviser på Miljøbiologi, mens de øvrige medlemmer er tilknyttet uddannelserne i Geografi og TekSam. Gruppen forsker i ( )miljødynamik, anvendt økologi og naturgeografi i bred forstand. Emnet vand er et fællestræk for det meste af det arbejde, der foregår i gruppen, hvad enten det drejer sig om akvatiske økosystemers struktur og funktion, organismers vandbalance, vandets kredsløb eller menneskets udnyttelse af akvatiske ressourcer og systemer. Derudover forskes der i klimaændringer, erosion og naturforvaltning (dokumentationsrapporten s. 14). På mødet med ledelsen blev det fortalt, at man har valgt at organisere forskningen i nogle større forskningsgrupper, at der er en god faglig sammensætning i gruppen, og at den ikke står over for udfordringer i forhold til generationsskifte. Den faglige sammensætning er baseret på, de behov der er i undervisningen. Det blev endvidere fortalt, at forskningsgruppen har succes med at indhente eksterne bevillinger, hvilket bl.a. skyldes, at forskningen er anvendelsesorienteret. Forskningsprojekter kan gå på tværs af fagområderne miljøbiologi, geografi og geologi, men kan også have et mere snævert fokus på miljøbiologi. På mødet med underviserne blev det uddybet, at der ikke er et 1:1 forhold mellem uddannelserne og forskningsgruppen, da gruppen også omfatter geografer og geologer. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsgruppen Miljødynamik dækker et bredt spektrum af miljøbiologiske emner. Gælder kun for bacheloruddannelsen RUC har udarbejdet en skematisk oversigt, der viser hvilke forskere, der står bag undervisningen på de forskellige fagelementer på henholdsvis Nat-Bas og bachelormodulet i Miljøbiologi, samt hvilken forskningsgruppe de er tilknyttet. Tabellen nedenfor viser et udsnit af dette skema, og illustrerer derved sammenhængen mellem VIP er, forskningsgrupper og udvalgte fagelementer på Nat-bas for perioden De 20

25 viste fagelementer har et miljøbiologisk indhold, eller en væsentlig andel af undervisningen varetages af miljøbiologi. Tabel 2.1: Sammenhæng mellem VIP er, forskningsgrupper og fagelementer på Nat-Bas Kilde: dokumentationsrapporten s. 11 I tabel 2.2 illustreres sammenhængen mellem bachelormodulets fagelementer, VIP er og deres tilknytning til forskningsgrupper for perioden Tabel 2.2: Sammenhæng mellem VIP er, forskningsgrupper og fagelementer på bachelormodulet Kilde: dokumentationsrapportens s.12 21

26 Det fremgår af tabel 2.1 og 2.2, at de VIP er, der tilrettelægger og varetager undervisningen på henholdsvis bachelormodulet i Miljøbiologi og de miljøbiologiske fagelementer på Nat-Bas, primært er tilknyttet forskningsgruppen Miljødynamik. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets redegørelse, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og bacheloruddannelsens fagelementer. Gælder kun for kandidatuddannelsen RUC har ligeledes udarbejdet en skematisk oversigt, der viser sammenhængen mellem kandidatuddannelsens fagelementer, de VIP er der tilrettelægger undervisningen og deres tilknytning til forskningsgrupper for perioden I den samlede oversigt fremgår det, at alle VIP er med undtagelse af to, er tilknyttet forskningsgruppen Miljødynamik (dokumentationsrapporten s. 12f). Tabel 2.3 viser et udsnit af den samlede oversigt. Tabel 2.3: Sammenhæng mellem VIP er, forskningsgrupper og fagelementer på kandidatuddannelsen Kilde: dokumentationsrapporten s. 12 Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets redegørelse, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og kandidatuddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen RUC angiver i dokumentationsrapporten, at medlemmer af forskningsgruppen Miljødynamik samarbejder med forskere fra universiteter og forskningsinstitutioner i Danmark og udlandet, og at Flere af gruppens medlemmer deltager derudover i strategiske forskningsprojekter, i samarbejde med kommunale og statslige miljøadministrationer samt Danmarks Miljøundersøgelser (dokumentationsrapporten s. 15). Forskningsgruppens medlemmer samarbejder også med private virksomheder, videnscentre og offentlige institutioner inden for områderne miljø, bioenergi, cleantech og akvakultur. Ifølge universitetet opfordres de studerende gennem hele deres studieforløb til at samarbejde med eksterne i forbindelse med projektarbejde og speciale. (dokumentationsrapporten s. 15) På mødet med ledelsen blev det fortalt, at bachelor- og kandidatuddannelsen i Miljøbiologi samvirker med praksis, idet kurserne indeholder laboratorieøvelser, og forskningen er praksisorienteret. Alle de studerendes projekter indeholder endvidere et praktisk element. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets redegørelse, at forskningen på Miljøbiologi samvirker med praksis. 22

27 Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Nat-Bas bliver tilrettelagt af det Naturvidenskabelige Basisstudienævn, der består af fire VIP er og fire studenterrepræsentanter. De fire VIP er er: - Morten Blomhøj (Studieleder for Nat-Bas), lektor i matematik ved NSM, Ph.d - Gary Banta, lektor i marinøkologi ved ENSPAC, Ph.d - Ole Skovgaard, lektor i molekylærbiologi ved NSM, Ph.D - Torben Braüner, lektor i datalogi ved CBIT, Ph.D., dr.scient (dokumentationsrapport Nat-Bas s. 7). De hus-koordinerende vejledere (husklærere) bidrager også til tilrettelæggelsen af Nat-Bas, da de er ansvarlige for organiseringen af projektarbejdet, de semesterintroducerende kurser, samarbejdet med vejledergruppen i forhold til midtvejsevaluering og slutevaluering af projekter samt planlægning af det afsluttende fremlæggelsesseminar, ( ) hvor alle husets projekter præsenteres og diskuteres blandt alle vejledere og studerende i huset (dokumentationsrapport Nat-Bas s. 7). Husklærerne og studielederen for Nat-Bas mødes én gang om måneden, og den forbindelse sker der tilbagemeldinger angående fagligt niveau mv. (dokumentationsrapport Nat-Bas s. 4). Bachelormodulet og kandidatmodulet i Miljøbiologi tilrettelægges af Studienævnet for Miljøstudier som også er ansvarlig for uddannelsen Teksam. Studienævnet mødes én gang om måneden og er ansvarlig for tilrettelæggelse, gennemførsel og udvikling af uddannelse og undervisning. Studienævnet for Miljøstudier består af fem VIP er, der alle er aktive forskere inden for miljøbiologi eller et tilstødende fagområde, og fem studenterrepræsentanter. De fem VIP er er: lektor Per Homann Jespersen (formand og studieleder på TekSam), lektor Søren Lund (TekSam) lektor Rikke Lybæk (TekSam) lektor Morten F. Pedersen (studieleder på Miljøbiologi) lektor Annemette Palmqvist (Miljøbiologi) (dokumentationsrapporten s. 15f). De enkelte kurser på Miljøbiologi planlægges af en kursusansvarlig VIP, der tilrettelægger og koordinerer undervisning, prøver og eksamener. Den kursusansvarlige VIP deltager altid selv i undervisningen på kurset. Der udpeges endvidere hvert år en VIP, som et ansvarlig for at koordinere de studerendes projekter, hvilket omfatter ( )allokering af vejledere, sammensætning af projektgrupper og afholdelse af afsluttende eksamener (dokumentationsrapporten s. 16). På mødet med de studerende blev det fortalt, at der kan være flere VIP er der underviser på ét kursus, men at der er en fin koordination mellem underviserne. På mødet med underviserne fremgik det, at de koordinerer og har dialog om kurser, som de er flere om at gennemføre. Nogle kurser er blevet udbudt i flere år, og der er derfor etableret en god koordination. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsen tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde relateret til Miljøbiologi. VIP/DVIP-ratio Gælder kun for bacheloruddannelsen I tabel 2.4 fremgår forholdet mellem VIP og DVIP på studieelementer med miljøbiologisk indhold på Nat- Bas. Det fremgår, at de studerende næsten udelukkende undervises af VIP. 23

28 Tabel 2.4: VIP/DVIP opgørelse for Nat-Bas studieelementer med Miljøbiologisk indhold Kilde: dokumentationsrapporten s. 16 I tabel 2.5 fremgår forholdet mellem VIP og DVIP på bachelormodulet i Miljøbiologi. Det fremgår, at de studerende i perioden udelukkende er blevet undervist af VIP, mens der i undervisningsåret 2009/10 i mindre grad er blevet inddraget DVIP i undervisningen. VIP/DVIP ratioen er ingen år lavere end ratioen på det naturvidenskabelige hovedområde på landsplan. Tabel 2.5: VIP/DVIP opgørelse for bachelormodulet i Miljøbiologi Kilde: dokumentationsrapporten s. 16 Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende på bacheloruddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP Gælder kun for kandidatuddannelsen Det fremgår af tabel 2.6, at de studerende på kandidatuddannelsen i Miljøbiologi i udstrakt grad undervises af VIP, og at ratioen ingen år var lavere end ratioen på det naturvidenskabelige hovedområde på landsplan. Tabel 2.6: VIP/DVIP opgørelse for kandidatuddannelsen i Miljøbiologi Kilde: dokumentationsrapporten side 17 På mødet med underviserne fremgik det, at man på nogle kurser inddrager eksterne som gæsteforelæsere. De studerende fortalte, at gæsteforelæsere bl.a. inddrages i forbindelse med kurset i Økotoksikologi, hvilket de opfatter som positivt, da det er interessant at høre om området fra et andet perspektiv end forskningsperspektivet. De studerende nævnte endvidere, at det er de studerendes tilbagemeldinger, der har ført til at eksterne inddrages i forbindelse med undervisningen i Økotoksikologi. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende på kandidatuddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP 24

29 Antal studerende pr. VIP Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Forholdet mellem antallet af studerende og VIP på Nat-Bas (stud/vip ratioen) er vist i tabel 2.7. Det fremgår, at stud/vip ratioen på Nat-Bas i perioden har varieret mellem 3 og 4,2. RUC angiver endvidere i dokumentationsrapporten for Nat-Bas, at alle projektvejledere på Nat-Bas er aktive forskere, og at de studerende i forbindelse med projektarbejde har mulighed for en tæt kontakt til deres vejleder (dokumentationsrapport Nat-Bas s. 6f). På mødet med ledelsen fremgik det, at undervisere fra Miljøbiologi er fordelt på basishusene, og de studerende kan derfor blive vejledt af VIP med specifik viden om Miljøbiologi i forbindelse med projektarbejde på Nat-Bas. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende på Nat-Bas har mulighed for en tæt kontakt VIP er. Tabel 2.7: Studerende og VIP på Nat-Bas Kilde: dokumentationsrapport Nat-Bas s. 8f Stud/VIP-ratioen for bachelormodulet - og kandidatmodulet i Miljøbiologi fremgår af tabel 2.8 Tabel 2.8: studerende og VIP på bachelormodul og kandidatmodul i Miljøbiologi Kilde: dokumentationsrapporten s. 17 Det fremgår af tabellen, at stud/ VIP ratioen i perioden har varieret mellem 2,7 og 8. RUC angiver endvidere, at de studerende har gode muligheder for kontakt til VIP, da Teorilokaler og undervisningslaboratorier, der anvendes til undervisning i Miljøbiologi, og VIP ernes kontorer ligger placeret i de samme bygninger. Derudover foregår en betydelig del af projektundervisningen i vejledernes forskningslaboratorier, ofte i tæt kontakt med vejlederen selv og de tilknyttede laboranter (dokumentationsrapporten s. 17). På mødet med de studerende fremgik det, at de studerende ved hvad VIP erne forsker i, der er gode muligheder for dialog med VIP om faglige problemstillinger og at der er fin tid til vejledning. Det er muligt at få en ekstern vejleder, hvis man skriver projekt inden for et område, der ikke er VIP ernes spidskompetence som fx adfærdsbiologi. På mødet med underviserne blev det fortalt, at de studerende anvender forskningslaboratorierne og nogle gange inddrages i forskningsprojekter. Underviserne leverer med udgangspunkt i deres 25

30 egen forskning ideer til, hvad de studerendes projektarbejde kan handle om, og i nogle tilfælde resulterer projektarbejdet i, at de studerende bliver medforfattere på forskningsartikler. Ifølge underviserne bidrager det til at motivere de studerende, at de får lov til at bidrage til rigtige forskningsprojekter. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til VIP er på bachelor- og kandidatuddannelsen i Miljøbiologi. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Underviserne på Miljøbiologi er primært tilknyttet forskningsgruppen Miljødynamik som består af 20 fastansatte VIP, 14 PhD studerende og et mindre antal løst tilknyttede personer (f.eks. adjungerede professorer, forskningsassistenter, Post Docs). Ifølge RUC indgår der i forskningsgruppen en del medlemmer, som ikke bidrager til undervisningen på Miljøbiologi. RUC har ikke mulighed for at udskille oplysninger vedrørende disse personer fra gruppens samlede antal af forskningspublikationer, som er gengivet i tabel 2.9. På samme måde kan publikationer fra undervisere på Miljøbiologi, som indgår i andre forskningsgrupper heller ikke opgøres særskilt. RUC har derfor dokumenteret forskningsmiljøets kvalitet via CVer for VIP med undervisning på Miljøbiologi (bilag 2.1), CV er for ph.d. studerende som indgår i undervisningen på Miljøbiologi (bilag 2.2) samt en bibliometrisk analyse (bilag 2.3). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at forskningsmiljøet som er knyttet til uddannelserne, er af høj kvalitet. Tabel 2.9: Forskningspublikationer for forskningsgruppen Miljødynamik Tallene fra 2010 dækker publikationer frem til 30. november Kilde: dokumentationsrapporten s. 18. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapporten s Dokumentationsrapport Nat-Bas s. 4-9 Bilag 2.1 CV for fastansatte videnskabelige medarbejdere med undervisningsforpligtelser på bachelor og kandidatuddannelserne i Miljøbiologi. Bilag 2.2 CV for PhD-studerende, som aktuelt deltager i undervisningen i faget Miljøbiologi. Bilag 2.3 Bibliografisk analyse af forskningspublikations-produktionen i forskningsgruppen Miljødynamik Høringssvar modtaget den 25. maj

31 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen i Miljøbiologi er godkendt i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (Uddannelsesbekendtgørelsen) kap Uddannelsen giver ret til forskellige titler afhængigt af, hvilket hovedområde den studerende har som baggrund fra basisstudiet. Mere end 95 % af bachelorerne har taget Nat-Bas, og de får dermed ret til at anvende titlen: BSc (Bachelor of Science) i miljøbiologi og et andet fag. Bachelorer der har taget det samfundsvidenskabelige basisstudium (Sam-Bas) får ligeledes ret til at anvende denne titel, mens studerende der har gennemført det humanistiske basisstudium (Hum-Bas) får ret til titlen BA (Bachelor of Arts) i miljøbiologi og et andet fag (Studieordning for Miljøbiologi s. 2). Ifølge studieordningen er målet at med bacheloruddannelsen i Miljøbiologi at give den studerende grundlæggende viden og færdigheder inden for Miljøbiologi ved at give de studerende kompetencer i forhold til ( ) opstilling af miljøbiologiske problemstillinger, metodevalg, udførelse af praktiske målinger, statistisk databehandling, præsentation af resultater, samt forbereder den studerende på kandidatstudier inden for Miljøbiologi (Studieordning for Miljøbiologi s.1). I kompetenceprofilen fremgår det bl.a., at de studerende opnår kompetencer, der gør dem i stand til at Være ansvarlig for og kunne gennemføre rutinemæssige miljøbiologiske eller økologiske projekter, herunder både laboratorie- og feltarbejde (Studieordning for Miljøbiologi s. 23). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i Miljøbiologi er godkendt i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (Uddannelsesbekendtgørelsen) kap Uddannelsen giver ret til forskellige titler, afhængig af den fagkombination som den studerende har valgt og dermed tyngden i adgangsgrundlaget. Kandidater med kombinationen Miljøbiologi og et andet naturvidenskabelige fag får ret til titlen cand.scient i miljøbiologi og et andet fag. Denne kombinationstype udgør langt størstedelen af kandidaterne fra Miljøbiologi. Kandidater med en samfundsfaglig bacheloruddannelse får ret til titlen cand. soc. i miljøbiologi og et andet fag, mens kandidater med en humanistisk bacheloruddannelse får ret til titlen cand.mag i miljøbiologi og et andet fag. Ifølge studieordningen er et af målene med kandidatuddannelsen i Miljøbiologi ( )at give den studerende et indgående kendskab til væsentlige miljøbiologiske emneområder, at opnå teoretiske og praktiske færdigheder til løsning af problemstillinger inden for disse emneområder samt at udstyre den studerende med teoretiske og eksperimentelle færdigheder (Studieordning for Miljøbiologi s. 4). I kompetenceprofilen for kandidatuddannelsen fremgår det bl.a., at kandidater kan Anvende centrale miljøbiologiske teorier og modeller til løsning af praktiske, anvendelsesorienterede problemer med henblik på at kunne bestride jobfunktioner indenfor offentlige miljøadministration, privat udviklings- og konsulentvirksomhed samt i uddannelses- og formidlingssektoren (bilag 3.2). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn 27

32 Niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen Kompetenceprofilen for bacheloruddannelsen i Miljøbiologi er opbygget, så den består af tre dele: - en del der gælder for alle bachelorer fra RUC - en del gælder for bachelorer fra Miljøbiologi - en del der gælder for Nat-Bas (jævnfør side 11 i denne rapport) Universitetet har udarbejdet en skematisk oversigt, der sammenholder bacheloruddannelsens kompetenceprofil med den relevante typebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser (dokumentationsrapporten s. 20). Et udsnit af den skematiske oversigt er gengivet i tabel 3.1. Oversigten indeholder elementer fra den del af kompetenceprofilen, der gælder for Nat-Bas og bachelorer fra Miljøbiologi, mens der ikke er inddraget elementer fra den del, der gælder for alle bachelorer fra RUC. Tabel 3.1: sammenligning af kompetenceprofil for bacheloruddannelsen og kvalifikationsrammen Kilde: dokumentationsrapporten s. 20 Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af den samlede skematiske oversigt (dokumentationsrapporten s. 20), at der er en umiddelbar sammenhæng mellem kompetenceprofilen og typebeskrivelsen i kvalifikationsrammen. Inddrages den del af kompetenceprofilen, der gælder for alle bachelorer fra RUC, er sammenhængen endnu tydeligere, hvilket fremgår af eksemplerne nedenfor: Kravet i kvalifikationsrammen om, at bachelorer Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister, understøttes af følgende elementer fra den generelle kompetenceprofil: - Beskrive og formulere problemstillinger samt formidle resultater inden for de akademiske krav og normer - Formidle og kommunikere præcist, såvel skriftligt som mundtligt (Studieordning for Miljøbiologi s. 21) 28

33 Kravet i kvalifikationsrammen om, at bachelorer Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang, understøttes af følgende elementer fra den generelle kompetenceprofil: - Indgå i et konstruktivt samarbejde med andre også med en anden faglig baggrund således at fælles ressourcer anvendes bedst muligt - Tilrettelægge og styre et projektforløb, herunder at kunne prioritere indenfor egne eller udefra fastsatte rammer, og tilrettelægge et fælles arbejdsforløb, således at et resultat er færdigt på et forud fastsat tidspunkt (Studieordning for Miljøbiologi s. 21) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen Gælder kun for kandidatuddannelsen Kompetenceprofilen for kandidatuddannelsen i Miljøbiologi er opbygget, så den består af to dele: - en del der gælder for alle kandidater fra RUC - en del der gælder for kandidater fra Miljøbiologi (jævnfør side 12 i denne rapport) Universitetet har udarbejdet en skematisk oversigt, der sammenholder kandidatuddannelsens kompetenceprofil med den relevante typebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser (dokumentationsrapporten s. 21). Et udsnit af den skematiske oversigt er gengivet i tabel 3.2. Oversigten indeholder udelukkende elementer fra den del af kompetenceprofilen, der gælder for kandidater fra Miljøbiologi, mens der ikke er inddraget elementer fra den del, der gælder for alle kandidater fra RUC. Tabel 3.2: sammenligning af kompetenceprofil for kandidatuddannelsen og kvalifikationsrammen Kilde: dokumentationsrapporten s

34 Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at der i den del af kompetenceprofilen, der gælder for kandidater fra Miljøbiologi, ikke er angivet et niveau for den viden, de studerende skal opnå. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af den samlede skematiske oversigt (dokumentationsrapporten s. 21), at der en umiddelbar sammenhæng mellem kompetenceprofilen og typebeskrivelsen i kvalifikationsrammen. Inddrages den del af kompetenceprofilen, der gælder for alle kandidater fra RUC, er sammenhængen endnu tydeligere, hvilket fremgår af eksemplerne nedenfor: Kravet i kvalifikationsrammen om, at kandidater, Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller, understøttes af følgende elementer fra den generelle kompetenceprofil: - Foretage analyser ved hjælp af en kritisk og begrundet anvendelse af fagområdets videnskabelige teorier og metoder og på enkelte dele af området have kendskab til international forskning - Analysere problemstillinger tværfagligt og anvise løsninger ikke kun ud fra det enkelte fags præmisser, men også ud fra et kendskab til andre faglige anskuelsesmåder (bilag 3.2 tillæg til Studieordning for Miljøbiologi) Kravet i kvalifikationsrammen om, at kandidater, Skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister, understøttes af følgende elementer fra den generelle kompetenceprofil: - Formulere, formidle og diskutere problemstillinger og resultater inden for akademiske krav og normer - Formidle og kommunikere præcist til forskellige målgrupper og i forskellige kontekster såvel skriftligt som mundtligt(bilag 3.2 tillæg til Studieordning for Miljøbiologi) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 3.1 Studieordning for Miljøbiologi Bilag 3.2 Appendiks 2 til studieordning for Miljøbiologi Miljøbiologi Kompetencebeskrivelse for kandidatuddannelse i 30

35 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau De adgangsgivende eksaminer for at blive optaget på Nat-Bas er en gymnasial ungdomsuddannelse (stx, htx, hf eller hhx). Derudover er der følgende uddannelsesspecifikke adgangskrav: - Dansk på A-niveau - Engelsk på B-niveau - Matematik på A-niveau - Fysik og Kemi på B-niveau eller Fysik på B-niveau og Bioteknologi på A-niveau (dokumentationsrapport Nat-Bas s. 12). Ifølge RUC tager undervisningen på Nat-Bas udgangspunkt i de studerendes viden fra de gymnasiale ungdomsuddannelser, idet de via kurser og projektarbejde introduceres for forskellige naturvidenskabelige fagområder herunder teori, metode og videnskabsteori. På det andet studieår af Nat-Bas er der øget fokus på de to fag, som de studerende vælger, idet de følger specialkurser inden for fagene og ofte også gennemfører deres projektarbejde indenfor fagene. Som en forudsætning for at blive optaget på bachelormodulet i Miljøbiologi skal den studerende som en del af Nat-Bas have gennemført specialkurset i Miljøbiologi, Elements of Ecology & Ecotoxicology (Studieordning for Miljøbiologi s. 2). Det fremgår endvidere af studieordningen, at de anbefalede normalforudsætninger er, Kvalifikationer svarende til mindst et af kurserne i Kemi samt Biologi C på det naturvidenskabelige basisstudium (i alt normeret til 15 ECTS) (Studieordning for Miljøbiologi s. 2). Kurserne bliver nu kaldt Organisk Kemi, Uorganisk Kemi eller Funktionel Biologi & Evolution (dokumentationsrapport Nat-Bas bilag 4.1). I Studieordningen fremgår det, at de studerende bør erhverve sig disse normalforudsætninger, inden de begynder på Miljøbiologi, og at de alternativt kan forvente en studietidsforlængelse (Studieordning for Miljøbiologi s. 2). Ifølge RUC findes der ingen samlet opgørelse over, hvilke fagelementer de studerende har gennemgået på Nat-Bas, inden de påbegynder bachelormodulet i Miljøbiologi. På baggrund af ledelsens erfaringer og samtaler med de studerende på Miljøbiologi har de dog udarbejdet et estimat: % har gennemført specialkurset Elements of Ecology and Ecotoxicology - >90 % har gennemført kurset Funktionel Biolog & Evolution og mindst et kursus i kemi - Ca. 75 % har gennemført kurset Cellebiologi - Alle studerende har gennemført et eller flere projekter med en biologisk problemstilling. (supplerende dokumentation 23. februar 2011). På mødet med ledelsen fremgik det, at de anbefalede normalforudsætninger både kan opfyldes gennem kurser og projektarbejde. De studerende skal kunne kombinere deres kurser relativt frit og udskyde deres studievalg, hvilket er årsagen til, at kurserne ikke er obligatoriske. De anbefalede normalforudsætninger er derfor ikke et krav, men en vejledning om at nogle bestemte kurser bør være gennemført, inden man starter på bachelormodulet. Ledelsen mener ikke, at systemet er årsagen til at nogle studerende har en langsom studieprogression. Det skyldes derimod, at de studerende er ambitiøse og derfor tager ekstra kurser eller udskyder afleveringen af deres projekter. På mødet med de studerende fremgik det, at der generelt ikke er problemer med, at studerende mangler forudsætninger på bachelormodulet, og at de studerende sætter pris på den store 31

36 valgfrihed, der er på Nat-Bas og mulighed for at udskyde valg af fagområder til andet studieår. De studerende nævnte endvidere, at der er mulighed for at følge ekstra kurser uden at gå til eksamen, hvis man fx har brug for ekstra viden inden for et konkret område. Ifølge RUC bygger bachelormodulet i Miljøbiologi ovenpå den viden, der er opnået på Nat-Bas og især specialkurset i Miljøbiologi. På bachelormodulet præsenteres de studerende for flere miljøbiologiske teorier, og via projektarbejdet får de anledning til at fordybe sig i en problemstilling inden for det miljøbiologiske fagområde. Projektarbejdet kan udgøre den studerendes bachelorprojekt, hvis det ikke skrives inden for den studerendes andet fagområde (dokumentationsrapporten s. 22). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og det faglige niveau på Nat-Bas, og at der er en sammenhæng til bachelormodulet i Miljøbiologi for studerende, der opfylder de anbefalede normalforudsætninger. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at der ikke er sammenhæng for studerende, der ikke opfylder de anbefalede normalforudsætninger. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at de anbefalede normalforudsætninger i praksis fungerer som adgangskrav, og at langt størstedelen af de studerende lever op til de anbefalede normalforudsætninger. Faglig progression fra første til sidste semester På Nat-Bas gennemfører de studerende otte kurser og fire projekter. For at bestå Nat-Bas skal de studerende have gennemført to matematiske kurser (kurser fra pulje M ) samt ét specialkursus for hvert af de to overbygningsfag, der læses på bacheloruddannelsens tredje år og kandidatuddannelsen. De studerende har også mulighed for at vælge op til to kurser på det samfundsvidenskabelige, humanistiske eller humanistiskteknologiske basisstudium (dokumentationsrapport Nat-Bas bilag 4.1). Der skal gennemføres et projektarbejde på hvert modul af Nat-Bas, som lever op til følgende semesterbindinger: - 1. semester: Anvendelse af naturvidenskab i teknik og samfund semester: Modeller, teorier og eksperimenter i naturvidenskab semester: Refleksion over naturvidenskab og naturvidenskabsformidling (inkl. videnskabsteori) semester: Valgfrit (Studieordning for det Naturvidenskabelige Basisstudium) Ifølge RUC udgør kurser og projektarbejde væsensforskellige uddannelseselementer, som varetager forskellige funktioner. I kurserne får de studerende viden om teorier og metoder, som kan anvendes i forbindelse med projektarbejdet. (dokumentationsrapport Nat-Bas s. 15f) Kurserne er lærerstyrede og har til formål ( )at give de studerende en systematisk teoretisk viden og forståelse af centrale discipliner inden for de naturvidenskabelige fag (dokumentationsrapporten Nat-BAS s. 3). Projekterne er problemorienterede og har til formål ( )at give de studerende eksemplariske indsigter i og konkrete erfaringer med væsentlige sider af naturvidenskabelig virksomhed og erkendelse. Projektarbejdet kan endvidere medvirke til at ( )motivere strukturere og give tværfaglige perspektiver på tilegnelsen af kursusstof (dokumentationsrapport Nat-Bas s. 15f). Ifølge RUC får de studerende gennem kurserne på Nat-Bas en bred indgang til det naturvidenskabelige fagområde, og de får kendskab til teorier, metoder og forskning. På specialkurset i Miljøbiologi lærer de studerende om emner, der kendetegner fagområdet miljøbiologi, ( )økofysiologi, populationsbiologi, omsætning af stof og energi i økosystemer, samt humane påvirkninger af økosystemer (ressourceudnyttelse & økotoksikologi) (dokumentationsrapporten s. 22). I forbindelse med projektarbejdet sker der ifølge RUC en progression, hvor de problemstillinger der arbejdes med gradvist bliver mere komplekse. I starten er der fokus på praktiske og samfundsmæssige problemer, senere arbejdes der med naturvidenskabelige problemstillinger som løses via empiriske, eksperimentelle og model tilgange. Progressionen understøttes af, at der løbende stilles højere krav og forventninger ved vurderingen af projektarbejdet (dokumentationsrapport Nat- Bas s. 14f). Faglig progression mellem Nat-Bas og bachelormodulet i Miljøbiologi finder sted, idet kurserne forudsætter og bygger direkte videre på specialkurset i Miljøbiologi (tabel 4.3). RUC fremhæver at nye emneområder introduceres (fx statistik og eksperimentelt design), og emner, der tidligere er blevet gennemgået, adresseres 32

37 nu i en udvidet form og på et højere abstraktionsniveau. Projektarbejdet bygger ifølge RUC metodemæssigt videre på den erfaring, de studerende har opnået på basisstudiet, og de kompetencer der er opnået via kurserne (dokumentationsrapporten s. 25). Universitetet har udarbejdet en tabel, der angiver progression for kurser på bachelormodulet i Miljøbiologi. Det fremgår af tabellen, at specialkurset i Miljøbiologi er en forudsætning for at kunne gennemføre kurserne i populationsbiologi, Dyr og Planters Fysiologi samt Akvatisk & Terrestrisk Feltkursus. Det fremgår endvidere, at forskellige kurser på Nat-Bas kan give de studerende en fordel på bachelormodulets enkelte kurser (dokumentationsrapporten s. 25). På mødet med de studerende blev det givet udtryk for, at de oplever progression mellem kurserne og i forbindelse med projektarbejdet. Det blev endvidere nævnt, at specialkurset fungerer som et fælles fundament for de studerende, når de starter på bachelormodulet. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil I dokumentationsrapporten for Nat-Bas redegør RUC for, hvordan henholdsvis kurser og projektarbejde bidrager til, at de studerende når målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Kursusudbuddet er tilrettelagt, så det dækker de basale naturvidenskabelige områder, og hvert semester udbydes over 15 forskellige kurser (supplerende dokumentation 25. februar 2011). Som nævnt ovenfor er Nat-Bas, tilrettelagt så de studerende skal vælge minimum to matematiske kurser samt gennemføre to specialkurser. På den måde sikres det ifølge RUC, at de studerende har et matematisk fundament, en grundlæggende viden om naturvidenskabelige fagområder samt en mere specifik viden inden for de fagområder, som de fortsætter med på bachelormodulet og kandidatuddannelsen. Projektarbejdet er reguleret af semesterbindinger, der har en ambition om at sikre perspektivisk alsidighed og derudover stilles der løbende højere forventninger til projektarbejdet (dokumentationsrapport Nat-Bas s. 15). Universitetet har udarbejdet en tabel, der opsummerer fagelementer på Nat-Bas med et biologisk indhold, eller hvor undervisere fra Miljøbiologi bidrager væsentligt til indholdet. Det drejer sig om kurserne: Elements of Ecology & Ecotoxicology, Livets Molekyler, Funktionel Biologi & Evolution, Environmental Studies, Cellebiologi og Statistiske Modeller (dokumentationsrapporten s. 23). Ifølge RUC bidrager kurserne til at nå fagspecifikke mål, forstået som viden, teori og erkendelse om biologi, mens projektarbejdet og kurset i Elementær Biostatistik bidrager til, ( ) at opøve den studerendes evne til identifikation af problemstilling, valg af metode, udførelse af et projekt, dvs. opstilling af eksperiment, indsamling og behandling af data, samt afrapportering af resultater. (dokumentationsrapporten s. 24) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af kursusbeskrivelser for Nat-Bas og RUC s redegørelse, at der er sammenhæng mellem faglementernes læringsmål og kompetenceprofilen for Nat-Bas RUC har udarbejdet en skematisk oversigt, der viser, hvordan kompetenceprofilen for bachelormodulet i Miljøbiologi understøttes via fagelementer på uddannelsen. Et udsnit af oversigten er gengivet i tabel

38 Tabel 4.1: sammenhæng mellem kompetenceprofil for bachelormodul og fagelementer Kilde: dokumentationsrapporten s. 24 Den samlede skematiske oversigt (dokumentationsrapporten s. 24) viser, at den del af kompetenceprofilen der omhandler bachelormodulet i Miljøbiologi understøttes af henholdsvis kurser og projektarbejde. Kurset i Elementær Biostatistik udgør kun 2 ECTS-point, men akkrediteringspanelet vurderer, at kompetencen til at foretage databehandling og statistiske analyser også anvendes i forbindelse med de studerendes projektarbejde og de øvrige kurser. RUC har endvidere redegjort for, hvordan den del af kompetenceprofilen, der gælder for alle bachelorer fra RUC, er understøttet af fagelementer. I tabel 4.2 fremgår et uddrag af universitetets redegørelse. Tabel 4.2: sammenhæng mellem generel kompetenceprofil og fagelementer Generelle (fælles) kompetencer for alle bachelorer på RUC. Foretage analyser ved hjælp af en kritisk og begrundet anvendelse af videnskabelig teori og metode. Fagelementer på Miljøbiologi, der bidrager til realiseringen af generelle kompetencer på RUCs bacheloruddannelser. Opnås gennem projektforløbene, men i særlig grad også gennem den teoretiske viden, der erhverves gennem kursusundervisningen, herunder særligt de kurser, der betjener sig af kollokvier, hvor videnskabelig litteratur præsenteres og diskuteres, f.eks: Elements of Ecology & Ecotoxicology. Populationsbiologi. Beskrive og formulere problemstillinger samt formidle resultater inden for de akademiske krav og normer. Kilde: supplerende dokumentation modtaget 18. februar 2011 Opnås i særlig grad gennem projektforløbene, men også i forbindelse med kursusaktiviteter, der kræver udarbejdelse og aflevering af rapporter, f.eks: Elements of Ecology & Ecotoxicology. Populationsbiologi. Dyre og Plantefysiologi. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at der er sammenhæng mellem bacheloruddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål. 34

39 Frafald RUC har redegjort for frafaldet på første studieår i dokumentationsrapporten for Nat-Bas. Frafaldstallene er gengivet i tabellen nedenfor: Tabel 4.3: frafald på første studieår Kilde: dokumentationsrapport Nat-Bas s. 16 Frafaldet på det på det naturvidenskabelige hovedområde var i 2007 på 18 %, i 2008 på 16 % og i 2009 på 15 %. Frafaldet på Nat-Bas var i 2007 således mere end 33 % højere end frafaldet på det naturvidenskabelige hovedområde. Frafaldet var i 2008 og 2009 reduceret væsentlig og dermed på niveau med hovedområdet. Det høje frafald i 2007 skyldes ifølge RUC, ( ) at det forud for optaget blev annonceret kraftigt, at der som noget nyt var mulighed for at studere medicinalbiologi som led i en bacheloruddannelse med Nat-Bas. Mange af de studerende der startede på Nat-Bas i 2007 havde derfor en forventning om, at de fra starten kunne arbejde med medicinalbiologi ikke mindst i projekterne. Allokering af vejledningsressource inden for medicinalbiologi gjorde det imidlertid ikke muligt at imødekomme behovet. Det skuffede mange studerende og bidrog væsentligt til det store frafald (dokumentationsrapport Nat-Bas s. 16) RUC påpeger desuden, at et lavt optag på Nat-Bas i sig selv kan bidrage til at øge frafaldet, da det kan være svært at danne projektgrupper, hvor de studerende deler faglige interesser. Universitetet opfatter derfor øget rekruttering til Nat-Bas, som et væsentlig tiltag til på sigt at mindske frafaldet, og der er derfor igangsat konkrete initiativer til at øge rekrutteringen. Derudover er studievejledning på Nat-Bas blevet styrket, så den nu varetages af en fuldtidsansat medarbejder (dokumentationsrapport Nat-Bas s.16). På mødet med ledelsen blev det fortalt, at der i marts 2011 vil blive gennemført en generel frafaldsanalyse på RUC, hvor der tages kontakt til studerende, der er faldet fra. Det blev endvidere nævnt, at der på Nat-Bas gennemføres samtaler med studerende, der er faldet fra, for at afdække årsagerne til frafald. Akkrediteringspanelet konstaterer at frafaldet i 2007 var væsentlig højere end på hovedområdet men at frafaldet siden har været faldende. Akkrediteringspanelet vurderer, at RUC arbejder med, at afdække årsagerne til frafald på Nat-Bas og har iværksat tiltag, der kan bidrage til at reducere frafaldet. Prøveformer På kurserne på Nat-Bas eksamineres de studerende ( )gennem en kombination af deltagelse og produktionskrav i form af mundtlige oplæg, opgavebesvarelser og rapporter, samt skriftlige og mundtlige prøver, hvor den studerende kan demonstrere beherskelse af begreber, teorier og metoder eller mundtlige prøver ved kursets afslutning, hvor den studerende kan dokumentere fuldt ejerskab til rapporter lavet undervejs i kurset og beherskelse af kurset læringsmål (dokumentationsrapport Nat-Bas s. 16). Udprøvning af projektarbejdet er baseret på den studerendes deltagelse i projektarbejdet, en mundtlig projektprøve samt en intern slutevaluering (dokumentationsrapport Nat-Bas s. 17). De studerende kan finde en detaljeret beskrivelse af prøveformer og vurderingskriterier i henholdsvis Studieordningen for Nat-Bas (dokumentationsrapport Nat-Bas bilag 1.1) og Studieordningen for Miljøbiologi (dokumentationsrapporten (bilag 4.1) RUC har udarbejdet en skematisk oversigt over prøveformer, kompetenceunderstøttelse og fagelementer på Nat-Bas, bachelormodulet og kandidatmodulet i Miljøbiologi. ACE Denmark har opdelt denne oversigt, så tabel 4.4 udelukkende viser prøveformer, der anvendes på Nat-Bas og bachelorfagmodulet. 35

40 Tabel 4.4: prøveformer på Nat-Bas og bachelormodulet Prøveformer Hvilke kompetencer understøttes og hvordan Afleveringsopgaver og Prøver evnen til at formidle Skriftlige rapporter. teknisk stof (i skrift), på en Intern censur. struktureret og informativ Bedømmes: måde under anvendelse af godkendt -ikke godkendt faglige normer og udtryk.. Skriftlige prøver: Intern censur. Bedømmes bestået ikke bestået. Skriftlige eksamener: Ekstern censur. Bedømmes efter 7-trins skalaen. Mundtlige prøver: Ekstern censur. Bedømmes efter 7-trins skalaen. Prøver dels forståelsen for det aktuelle pensum, dels evnen til at anvende teoretisk viden til løsning af praktisk orienterede og komplekse problemstillinger. Prøver forståelsen af pensum, samt evnen til at anvende teoretisk viden til løsning af praktisk og komplekse problemstillinger. Prøver forståelsen af det gennemførte projekt, samt evnen til at præsentere og diskutere dette projekt på fagligt relevant måde i forhold til det pågældende niveau. Fagelementer, der anvender prøveformen Statistiske Modeller (NB) Elements of Ecology & Ecotox. (NB) Populationsbiologi (B) Dyr & Planters Fysiologi (B) Akvatisk & Terrestrisk feltkursus (B) Cellebiologi (NB) Statistiske Modeller (NB) Funktionel Biologi (NB) Elements of Ecology & Ecotox. (NB) Elementær Biostatistik & Eksp. design (B) Populationsbiologi (B) Dyr & Planters Fysiologi (B Projekt på bacheloruddannelsen (B) Kilde: Udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af dokumentationsrapporten s. 31 Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets redegørelse, at prøveformerne på bacheloruddannelsens udprøver centrale elementer i kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at der er en god variation i prøveformer. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at tilrettelæggelse af bacheloruddannelsen understøtter bacheloruddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og det faglige niveau, faglig progression fra første til sidste semester, sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og kompetenceprofilen, og at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet konstaterer at frafaldet på bacheloruddannelsen et enkelt år var væsentlig højere end på hovedområdet, men at frafaldet siden har været faldende. Akkrediteringspanelet vurderer, at RUC har undersøgt årsagerne og iværksat tiltag der kan bidrage til at reducere frafaldet. Gælder kun for kandidatuddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Følgende uddannelser på Roskilde Universitet er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen i Miljøbiologi: - Bachelormodulet i Miljøbiologi - Bachelormodulet i Molekylærbiologi - Bachelormodulet i Almen Biologi 36

41 - Bachelormodulet i TekSam. Ifølge RUC er de faglige forskelle mellem, ( )bachelorer i henholdsvis Almen Biologi, Molekylærbiologi og Miljøbiologi er altså små, og ofte mindre end de faglige forskelle, der kan være på bachelorer i Biologi fra andre universiteter (supplerende dokumentation 2. april 2011). Kandidatuddannelsen bygger videre på bacheloruddannelsens grundelementer, idet der fokuseres på anvendelse af teoretisk viden til løsning af praktiske problemstillinger (dokumentationsrapporten s. 23). Bacheloruddannelsen i Teksam indeholder ifølge RUC ikke nødvendigvis stærke biologiske undervisningselementer. Bachelorer fra Teksam har dog typisk en baggrund fra Nat-Bas, hvor de ofte har gennemført en del af de biologisk orienterede studieelementer, og derudover har de ( ) en grundig viden om miljøproblemer, deres grunde og mulige tekniske, planlægningsmæssige og politiske løsninger noget som med stor fordel kan kombineres med en mere eksakt viden om det levende miljøs respons på fysiske og menneskelige påvirkninger (supplerende dokumentation 2. april 2011). Mange studerende fra Teksam har ifølge RUC en stærk naturvidenskabelig eller teknisk baggrund, men de kan også have en overvejende samfundsvidenskabelig baggrund. Det er dog yderst sjældent, at de samfundsvidenskabelige studerende søger ind på kandidatuddannelsen i Miljøbiologi (supplerende dokumentation 2. april 2011). Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at der ikke foretages en konkret vurdering af, om bachelorer fra Teksam har tilstrækkelige kundskaber indenfor det biologiske fagområde inden de starter på kandidatuddannelsen i Miljøbiologi. Panelet bemærker endvidere kritisk, at studerende med samfundsfaglig baggrund kan blive optaget på kandidatuddannelsen i Miljøbiologi. Studerende med bacheloruddannelser fra andre universiteter kan også blive optaget på kandidatuddannelsen i Miljøbiologi. Det gælder fx: biologiuddannelserne på Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Århus Universitet samt uddannelsen i miljøteknologi på Danmarks Tekniske Universitet. Studienævnet afgør efter en individuel vurdering om bachelorerne kan blive optaget, og om der eventuelt skal stilles krav om et indslusningsforløb. Studienævnet lægger vægt på, ( )at ansøgeren har faglige og studiemæssige kvalifikationer på et niveau svarende til bacheloruddannelsen i Miljøbiologi eller et nært beslægtet studium. (dokumentationsrapporten s.22)ifølge RUC har kriterierne for at udvælge disse bacheloruddannelser som adgangsgivende været, ( ) at de tager udgangspunkt i og/eller har baggrund i det Teknisk/ Naturvidenskabelige hovedområde og ( )at uddannelserne har et Biologisk/Miljøteknologisk og/eller et Teknisk/ Miljøvidenskabeligt indhold (supplerende dokumentation 2.april 2011). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af universitetets redegørelse, at der er sammenhængen mellem adgangsgrundlaget og uddannelsens faglige niveau. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at der foretages en konkret vurdering af studerende, der har gennemført en bacheloruddannelse på et andet universitet. Faglig progression fra første til sidste semester På kandidatuddannelsen første kandidatmodul gennemføres fire kurser, som de studerende frit kan vælge blandt de udbudte kurser. Kurserne har til formål at ( )at sikre en systematisk indføring i teorier og begreber inden for væsentlige Miljøbiologiske deldiscipliner (dokumentationsrapporten s. 26). RUC har udarbejdet en oversigt, der viser sammenhængen mellem kurser på kandidatuddannelsen og studieaktiviteter på bacheloruddannelsen. 37

42 Tabel 4.5: kobling mellem kurser på kandidatuddannelsen og tidligere studieaktiviteter * Disse kurser er identiske med henholdsvis Dyr & Planters Fysiologi og Populationsbiologi på bachelorstudiet, men er i nærværende udgave kun beregnet (og åbne) for studerende fra bachelor- uddannelser, hvor de ikke har haft disse to kurser. Omfatter endvidere en større essay-opgave (2,5 ECTS). Kilde: dokumentationsrapporten s. 27 Progression finder ifølge RUC sted, idet viden erhvervet på bacheloruddannelsen danner grundlag for kurserne på kandidatuddannelsen, og der sker en yderligere fordybelse. Kurserne repræsenterer enten en direkte forlængelse af allerede kendte emner, omend de adresseres på et højere niveau eller ud fra et nyt perspektiv, eller de ( )integrerer forskellige fagretninger fra Miljøbiologi og evt. andre naturvidenskabelige fag, for at kunne give den studerende en mere helhedsorienteret præsentation af et emneområde. Kurserne giver de studerende teoretisk viden og analytiske redskaber, som udgør grundlaget for at kunne udarbejde et afsluttende speciale eller projektarbejde inden for Miljøbiologi (dokumentationsrapporten s. 28). På kandidatuddannelsens andet kandidatmodul gennemfører de studerende projektarbejde eller speciale, afhængigt af hvilken model der vælges (jævnfør side 13 i denne rapport). Ifølge RUC samles i den forbindelse faglig indsigt, begreber og teorier og de studerendes evne til at løse miljøbiologiske problemstillinger med afsæt i en forskningsorienteret tilgang udvikles. På kandidatuddannelsens første modul udbygges de studerendes faglige viden ( )indenfor nærmere definerede fagområder/emner, men også til at udvikle den studerendes evne til at kunne løse praktisk orienterede, komplekse problemstillinger under inddragelse af flere emneområder (dokumentationsrapporten s. 27). Via projektarbejdet og især specialet udvikles de studerendes evner til at løse miljøbiologiske problemstillinger på baggrund af en forskningsorienteret tilgang, ( ) dvs. under brug af allerede tilegnet viden, inddragelse af ny viden (anvendelse af ny faglitteratur), praktisk arbejde (udførelse af eksperimenter/undersøgelser), analyse (databehandling) og præsentation (afrapportering til fagfæller og udenforstående) (dokumentationsrapporten s. 27). På mødet med de studerende blev det fortalt, at der er progression mellem kurserne og i forbindelse med projektarbejdet. Da der er relativt få fag at vælge imellem, minder de studerendes studieforløb meget om hinanden, og de oplever derfor ikke, at der er problemer med at leve op til det faglige niveau. De studerende 38

43 nævnte dog, at kurserne kan være placeret samtidigt og at ikke alle kurser udbydes hvert semester. Derfor kan kurserne være placeret i en uhensigtsmæssig rækkefølge i forhold til de studerendes progression, hvilket kan gøre det svært at gennemføre kandidatuddannelsen på normeret tid. På mødet med ledelsen blev det nævnt, at man gør, hvad man kan for at koordinere udbuddet af kurser, og informere de studerende om hvornår de forskellige kurser vil blive udbudt. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er progression fra første til sidste semester på kandidatuddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at det kan være svært for de studerende at gennemføre kandidatuddannelsen på normeret tid. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil RUC har udarbejdet en skematisk oversigt, der viser hvordan fagelementer på kandidatuddannelsen bidrager til at opfylde den del af kompetenceprofilen, der gælder for kandidater i Miljøbiologi. Nedenfor er vist et udsnit af den skematiske oversigt: Tabel 4.6: sammenhæng mellem kompetenceprofil for kandidater i Miljøbiologi og fagelementer Kilde: dokumentationsrapporten s. 27 RUC har endvidere udarbejdet en skematisk oversigt, der viser hvilke fagelementer på Miljøbiologi, der understøtter den generelle kompetenceprofil, der gælder for alle kandidater fra RUC. Et udsnit af denne oversigt er gengivet nedenfor: Tabel 4.7: sammenhæng mellem generel kompetenceprofil og fagelementer Generelle (fælles) kompetencer for alle kandidater på RUC. Fagelementer på Miljøbiologi, der bidrager til realiseringen af generelle kompetencer på RUCs kandidatuddannelser. Frembringe ny videnskabelig baseret viden. Identificere teoretiske såvel som praktiske problemstillinger selvstændigt. Opnås i særlig grad gennem specialeforløbet, hvor det tilsigtes at den studerende gennem-fører et projekt på højt fagligt niveau. Opnås i særlig grad gennem den teoretiske viden, der erhverves gennem kursusunder-visningen på kandidatniveau. Alle kurser på dette niveau omfatter kollokvier, hvor aktuel, videnskabelig litteratur præsenteres og diskuteres af de studerende. 39