DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris"

Transkript

1 DEN NY VERDEN 2007:3 We ll always have Paris 1

2 Ib Petersen Øget effektivitet i bistanden er nødvendig for at nå 2015-målene Bedre resultater i bistandssamarbejdet kædes i stigende grad sammen med øget effektivitet med gevinster for både modtagere og donorer. Presset på bistandsbevillingerne i mange lande har medført krav om, at der sikres mere og bedre bistand for pengene, herunder at administrationen af udviklingsbistand bliver mere effektiv. Den mere altruistiske tilgang til bistand er således for alvor trængt i baggrunden til fordel for betragtninger om effektivitet der skal komme noget ud af bistanden. Og det vel at mærke uden at den overordnede målsætning om at bekæmpe fattigdom er ændret. Med såvel modtageres som donorers tilslutning til Paris-erklæringen i marts 2005 blev der fastlagt en række hovedprincipper for målsætningen om øget bistandseffektivitet. De er: lokalt ejerskab, tilpasning til modtagernes systemer og procedurer, harmonisering blandt donorerne, resultatorienteret forvaltning og gensidig ansvarlighed for modtagere og donorer (jf. den indledende artikel af Andersen og Therkildsen i dette nummer af Den Ny Verden). Øget bistandseffektivitet anses som afgørende for at nå 2015-målene. Effektiviseringsdagsordenen er en af brikkerne i den nuværende internationale bistandsarkitektur, der har opnåelse af 2015-målene som sin væsentligste målsætning. Selv nok så mange ressourcer vil ikke kunne sikre opnåelse af 2015-målene, hvis ikke de anvendes bedst muligt ved at udviklingslandene påtager sig et større ansvar for at gennemføre nødvendige reformer, og donorerne understøtter disse ved at tilpasse bistanden til de lokale systemer og strukturer. Kun dermed opnås den fornødne synergi. Ønsket om mere effektiv bistand er ikke af nyere dato. Fra donorside har det i mange år været erkendt, at bistanden kan og skal blive mere effektiv. Samarbejdet i donorernes klub DAC, har drøftet emnet i mange år. I 1992 udgav DAC således publikationen DAC Principles for Eff ective Aid. Den fremhævede behovet for bl.a. at tage nye initiativer med henblik på at sikre forbedrede modeller for koordination af bistanden. Fokus var i al væsentlighed på enkeltprojekter og de instrumenter, der hører til i den sammenhæng. Tankegodset bag DAC-publikationen bidrog imidlertid DEN NY VERDEN 2007:3 Øget effektivitet i bistanden er nødvendig for at nå 2015-målene 23

3 DEN NY VERDEN 2007:3 Ib Petersen 24 til den gradvise overgang fra projektbistand til programbistand, som flere donorer, herunder Danmark, påbegyndte omkring det tidspunkt. For Danmark betød den overgang begyndelsen på et bistandsparadigme, der stadigvæk er gældende, og hvor brede sektorindsatser frem for enkeltstående projekter er hovedhjørnesten i samarbejdet med modtagerlandene. Den danske programtilgang har ændret sig siden 1990 erne, men det er først med den fornyede fokus på øget effektivitet i bistanden fra 2002 og frem, at nogle af de danske sektorprogrammer for alvor er begyndt at ændre karakter og tage mere entydig form efter modtagerens strategier og systemer, også i selve gennemførelsen. Den internationale ramme En række internationale aftaler udstikker de overordnede rammer. Udviklingen frem mod den brede konsensus, der i dag er gældende i forhold til hvad der kræves for at sikre en mere effektiv bistand, tog sin begyndelse med Verdensbankens lancering af the Comprehensive Development Framework (CDF) i slutningen af 90 erne. CDF var på mange måder skelsættende, både fordi det i Verdensbankens optik var et opgør med Bankens egen måde at lave bistand på, og det samtidig udfordrede alle andre donorer og ikke mindst modtagerne til at overveje strukturerne for bistandssamarbejdet. CDF lagde de første frø til, hvad der senere er blevet de mere forpligtende internationale aftaler vedrørende bistandseffektivitet. Monterrey-konsensus er den første egentlige aftale om mere effektiv bistand. Op til den internationale konference om finansiering af udvikling i Monterrey i Mexico i 2002 var der meget fokus på bistandsvolumen. Mange havde håbet på, at Monterrey ville blive et gennembrud for mere forpligtende formuleringer vedrørende FN s mangeårige anbefaling om, at de rige lande bør yde mindst 0,7 procent af BNI i bistand. Det lykkedes at få bistandsvolumen sat på dagsordenen, men ikke i nogen forpligtende forstand, også selv om mange lande i forbindelse med Monterrey offentliggjorde planer om at øge bistanden (bl.a. USA og EU-landene). Monterrey-konsensus indeholder imidlertid også formuleringer om at gøre bistanden mere effektiv og nævner i den forbindelse øget ejerskab, harmonisering, afbinding, resultatfokus, forudsigelighed, herunder øget anvendelse af generel budgetstøtte, m.m. Det er alle begreber, der få år senere er blevet hvermandseje og er kernebegreber i Paris-erklæringen om øget bistandseffektivitet (se nedenfor), og som på det helt overordnede plan er forankret i 2015-mål nr. 8 vedrørende et globalt partnerskab. Opfølgningen på Monterrey-konsensus er derfor tæt forbundet med opfølgningen på Paris-erklæringen og med efteråret 2008, hvor der først er højniveauforum om opfølgning på Paris-erklæringen i september og derefter i december samme år en international opfølgningskonference på Monterrey-konferencen.

4 Begge konferencer vil givetvis forny det internationale fokus på at gøre bistanden mere effektiv. Rom-erklæringen har været normsættende for arbejdet med donorharmonisering. Monterrey-konferencen blev umiddelbart fulgt op med udarbejdelse af en række konkrete anbefalinger om god praksis for harmonisering af donorbistanden, der efterfølgende ledte til den første konference om donorharmonisering i Rom i februar Rom-erklæringen stadfæster en række principper for både donorer og modtagere, men er i øvrigt relativt uforpligtende. Det nye ved Rom-erklæringen i forhold til tidligere tiders drøftelse af donorkoordinering er, at den går skridtet videre end blot at forvente, at donorerne taler sammen. Rom-erklæringen udtaler en reel forventning om, at donorerne er villige til at ændre deres administrative praksis, herunder opgive altid at skulle anvende egne regler og procedurer. Rom-erklæringen har trods dens uforpligtende karakter været normsættende for mange donorer og har i det konkrete bistandssamarbejde medført stort fokus på bedre koordinering og mindskelse af byrderne for modtagerne. Selve begrebet harmonisering er således for mange blevet synonymt med hele dagsordenen om bistandseffektivitet, også selv om harmonisering kun er et enkelt element af de fem hovedprincipper, som Paris-erklæringen stadfæster. Det er svært, men det er resultaterne som bør tælle. Det sværeste skifte, som den nye bistandsdagsorden har taget med sig, er formentlig ønsket om øget resultatfokusering, management for development results målene udgør de øverste målsætninger i resultathierarkiet, og mange donorer har forsøgt at opbygge resultatbaserede systemer med henblik på at sikre, at deres bistand bidrager mest muligt til opnåelse af 2015-målene. Det kan derfor lyde selvmodsigende, at ønsket om øget resultatfokusering har vist sig som en af de sværeste udfordringer. Det hænger sammen med dels den megen fokus på input-målsætninger (0,7 procent af BNI er et mantra for mange), dels mange donorers ønske om, at deres bistand skal understøtte en række forskellige policy-målsætninger (fragmentering), hvilket kan være en svær (men ikke umulig) målsætning at forfølge, hvis bistanden samtidig skal ydes med størst mulig effekt for øje. På en konference i Marrakech i februar 2004 var der tilslutning til en handlingsplan om styrket resultatorientering af udviklingsbistanden. Fem principper blev aftalt for resultatorienteret bistand. I Udenrigsministeriet har vi anvendt disse principper som grundlaget for det fortsat øgede danske fokus på resultatmåling i bistandssamarbejdet. De fem Marrakech-principper om udviklingsresultater: 1. I alle faser af bistandsarbejdet skal dialogen fokuseres på ønsket om resultater for modtagerlandene, donorerne og andre interessenter. 2. Tilpas planlægning, monitorering og evaluering til de aftalte forventede resultater. DEN NY VERDEN 2007:3 Øget effektivitet i bistanden er nødvendig for at nå 2015-målene 25

5 DEN NY VERDEN 2007:3 Ib Petersen Gør rapporteringssystemerne så simple, omkostningseffektive og brugervenlige som muligt. 4. Styr efter resultater, ikke for resultater. 5. Vær åben med informationer om resultater, og brug det som ledelsesredskab i beslutningsprocessen. Principperne fra Marrakech blev i februar 2007 fulgt op på et internationalt møde i Hanoi. Det vigtige ved Hanoi-mødet var ikke, at ønsket om øget resultatfokus i bistanden blev gentaget, men at det blev erkendt, hvor svært det er at gennemføre i praksis, både for donorer og modtagerlande. Det nye var også, at modtagerlandene for alvor syntes at have taget dagsordenen til sig og dermed lægger pres på donorerne for at se reelle ændringer i den måde, bistanden tilrettelægges på. Udfordringerne ved at administrere efter resultater er dog stadigvæk store, og forventningen er, at det er et af de områder, der fortsat vil være meget fokus på i de kommende år. Paris-erklæringen samler og stadfæster de forskellige delelementer og gør dem forpligtende. Paris-erklæringen fra marts 2005 er skelsættende, fordi donorer og modtagere lavede en fælles aftale om øget effektivitet i bistanden, der er mere forpligtigende end tidligere set. Der er ikke tale om en aftale i folkeretlig forstand, men dagsordenen om bistandseffektivitet er med Paris blevet tilføjet en helt ny dimension i form af en række indikatorer med tilhørende konkrete mål, som pålægger både modtagere og donorer forpligtelser. I alt 12 indikatorer (og en række delindikatorer) blev vedtaget med Paris-erklæringen. Målene for indikatorerne skal alle opfyldes i Der er fastsat indikatorer og mål for alle de fem hovedprincipper (se også den første artikel i dette nummer af DNV af Andersen og Therkildsen). De 12 indikatorer udfordrer på forskellig vis både modtagere og donorer. Målene for de 12 indikatorer er meget forskellige i karakter. Mens et par af indikatorerne fastlægges ved kvalitative vurderinger, så er hovedparten af mere teknisk natur. For indikator 5 er der f.eks. fastsat otte delmål om øget anvendelse af modtagerlandets systemer for offentlige indkøb og økonomiforvaltning. Den konkrete målopfyldelse afhænger af kvaliteten af systemerne, vurderet i henhold til målemetoder udviklet i fællesskab af modtagere og donorer. Det betyder f.eks. for Danmark, at hvis det i fællesskab vurderes, at økonomiforvaltningen i et modtagerland er af en tilstrækkelig høj kvalitet, så skal Danmark og andre donorer i landet inden 2010 anvende de nationale systemer for en fastlagt andel af bistanden, der kan være op til 100 procent. Tilsvarende for indikator 9 forpligter donorerne sig til inden 2010 at kanalisere mindst 66 procent af deres bistand som programbistand (generel budgetstøtte, sektorbudgetstøtte, projekter integreret i sektorplaner eller anden programstøtte).

6 Baseline-surveyet og de danske tiltag for øget effektivitet Blandet resultat af det første baseline-survey for Danmark. Et baseline-survey for de 12 indikatorer blev gennemført i løbet af 2006 baseret på 2005-tal. Et tilsvarende survey i 2008 vil dokumentere fremskridt eller mangel på samme og vil være et væsentligt bidrag til det næste højniveaumøde om bistandseffektivitet, planlagt til september 2008 i Accra, Ghana. Surveyet har været svært at gennemføre, både i forhold til metode og fordi der for nogle donorer har været en tendens til at anvende surveyet som en skønhedskonkurrence. Anvendelsen af 2005-tal har også gjort det svært at fange reformer og fremskridt, der er sket de sidste halvandet år. Resultaterne skal derfor læses og fortolkes med en vis forsigtighed. Sammenlignet med alle andre donorer ligger Danmark i baseline-surveyet jævnt. For halvdelen af de 10 indikatorer, der forpligter donorerne, ligger Danmark over gennemsnittet for alle donorer og for den anden halvdel af indikatorerne under. I forhold til de donorer, Danmark normalt sammenligner sig med (Nordic Plus, se nedenfor) kommer Danmark mindre overbevisende ud. I den gruppe ligger Danmark nederst for halvdelen af de 10 indikatorer og næstnederst for yderligere to. Kun for én af indikatorerne ligger Danmark øverst i den gruppe. Danmark ligger i særdeleshed relativt lavere for de indikatorer, der vedrører tilpasning til og anvendelse af modtagernes systemer. At det netop er disse områder, kan formentlig delvist forklares med, at Danmark for at sikre en betryggende og forsvarlig anvendelse af de danske bistandsmidler på nogle områder er mere forsigtig end andre donorer. Danmark er sammen med ligesindede donorer i Nordic Plus-kredsen blandt de varmeste fortalere for ønsket om bedre resultater af bistandssamarbejdet gennem øget bistandseffektivitet. Danmark deltager inden for Nordic Plus (de nordiske lande plus Holland, Storbritannien og Irland) i en kreds af ligesindede lande, som arbejder aktivt for at fremme ønsket om mere bistand for pengene. Initiativet startede allerede efter Rom-mødet i 2003 med et initiativ til fælles programmering i Zambia. Nordic Plus-kredsen har siden udarbejdet en fælles handlingsplan og søger i alle sammenhænge at fremme deres synspunkter over for modtagerlandene og andre donorer, inkl. de multilaterale organisationer. Gruppen ønsker ikke at skabe en eksklusiv klub, men søger at virke som en katalysator for ændringer. Gruppen lægger også gensidigt pres på hinanden for at sikre gennemførelse af nødvendige ændringer og reformer. Nordic Plus-samarbejdet er på den praktiske side i sig selv et tegn på øget harmonisering mellem donorerne, idet landene på flere områder har udarbejdet fælles retningslinjer og flere steder har delegeret ansvaret for projekter og programmer til hinanden. Danmark vil leve op til Paris-målsætningerne i 2010, omend fortsatte tilpasninger vil være nødvendige. Allerede inden Paris-erklæringen blev vedtaget, blev den danske bistand tilrettelagt efter flere af de hovedprincipper, der nu er generelt anerkendte som afgørende for effektiv bistand. Fremhævelse af lokalt ejerskab og tilpasning af programmer til nationale DEN NY VERDEN 2007:3 Øget effektivitet i bistanden er nødvendig for at nå 2015-målene 27

7 DEN NY VERDEN 2007:3 Ib Petersen 28 strategier og udviklingsplaner har længe været et dansk kendetegn. Samtidig er der gennem de sidste fem år gennemført en række væsentlige ændringer af den danske bistandsadministration såvel af politisk som af administrativ karakter. Øget effektivitet i bistanden har været en rød tråd gennem regeringens årlige prioritetsplaner for udviklingspolitikken, siden den første blev offentliggjort i august Hovedtiltagene er: 2003-planen (En Verden til Forskel) annoncerede decentraliseringen af administrationen af den danske bilaterale bistand, en yderligere fokusering af bistanden på relativt få prioritetslande gennem udfasning af støtten til Egypten og Bhutan, og en yderligere afbinding af den danske bistand planen (Sikkerhed, Vækst, Udvikling) understregede, at Danmark vil være i førersædet i forhold til harmonisering af donorernes bistand, og at lokalt ejerskab og modtagernes egne systemer skal være udgangspunktet for dansk bistand. Planen introducerede også den første fælles Nordic Plus-handlingsplan for harmonisering og understregede, at Danmark vil arbejde aktivt for gennemførelse af Marrakech-handlingsplanen. Endelig blev decentraliseringen af administrationen af den multilaterale bistand annonceret med 2004-planen planen (Globalisering fremskridt i fællesskab) introducerede en række konkrete initiativer med henblik på at gøre dansk bistand mere effektiv, herunder deltagelse i fælles landestrategier, yderligere fokusering af lande- og sektorprogrammer og anvendelse af budgetstøtte til lande, der har en god og velfungerende offentlig forvaltning og viser vilje til bekæmpelse af fattigdom planen (Vilje til udvikling) understreger et dansk ønske om at gøre det lettere for modtagerlandene at modtage dansk bistand. Samtidig slås vigtigheden af ejerskab fast, idet kun aktiviteter og reformer, som udspringer af modtagerens egne ønsker, vil blive støttet. Planen opregner også nogle konkrete tiltag med henblik på at sikre, at den danske bistand bliver integreret på modtagerens finanslove, en fokusering på færre, men større interventioner gennem øget samarbejde og arbejdsdeling med andre donorer, og øget samarbejde med andre donorer i form af fælles missioner og fælles kontorer. Den seneste plan fra 2007 (En Verden for Alle) refererer til baselinesurveyet for Paris-erklæringen og fastslår på den baggrund, at der fortsat er et stort behov for at gøre den globale bistand langt mere effektiv, og at også Danmark fortsat står over for en række udfordringer. Planen giver et bud på fire konkrete tiltag, som Danmark vil gennemføre. Det drejer sig om at arbejde for bedre tilpasning af bistanden til og anvendelse af modtagerlandenes nationale systemer og procedurer; at koncentrere bistanden yderligere ved at fokusere på færre, men større bilaterale programmer; at presse på for en mere rationel donorarbejdsdeling og arbejde for Danmark som lead-donor i en og eventuelt to sektorer i hvert af programsamarbejdslandene; og fortsætte anvendelsen af generel budgetstøtte, baseret på de ti kriterier herfor.

8 I overensstemmelse med regeringens fokus på fortsat øget bistandseffektivitet vil de eksisterende strukturer og administrative systemer for ydelse af dansk bistand således til stadighed skulle undergå tilpasning og udvikling med henblik på at sikre maksimal effektivitet af den danske bistand og opfyldelse af Paris-indikatorerne. På nogle områder må det forventes, at ønsket om øget effektivitet først lader sig realisere på lidt længere sigt. Det hænger sammen med, at overgangsfaser ofte er krævende processer, hvor de gamle metoder og systemer skal holdes ved lige, samtidig med at nye planlægges og indkøres. Det gælder også på den administrative side, hvor erfaringerne hidtil har vist, at besparelserne ved overgang til en mere tilpasset og harmoniseret bistand først viser sig i løbet af et par år. Jo hurtigere overgang, jo hurtigere opnås øget effektivitet. Udfordringerne for Danmark Bedre arbejdsdeling mellem donorerne, øget tilpasning til modtagernes systemer, muligheden for at lade andre donorer administrere dansk bistand, når det giver mening, og sikring af de rette kompetencer, er fire konkrete udfordringer for Danmark, hvis målsætningen om en stadigt mere effektiv bistand og gennemførelse af Paris-erklæringen skal sikres. En bedre arbejdsdeling mellem donorerne kræver fravalg, som kan være svære. Det kan være svært at erkende, at en donor som Danmark ikke kan alt alle steder også selv om behovene er store, og ønsket om dansk støtte isoleret set vil være legitimt. For at fremme en effektiv bistand skal den danske bistand imidlertid yderligere fokuseres i form af færre, men større indsatser. Det vil betyde en reduktion i antallet af sektorer i det enkelte modtagerland og potentielt også en reduktion i antallet af modtagerlande. Danmark har allerede reduceret antallet af modtagerlande betragteligt og skønnes ikke umiddelbart at komme under pres for at reducere antallet af hovedmodtagerlande yderligere. Derimod vil der kunne ses på, om Danmark som andre donorer kan opnå en effektiviseringsgevinst gennem en bedre arbejdsdeling omkring støtten til en række nuværende mindre modtagerlande. EU-samarbejdet viser vejen mod bedre arbejdsdeling. En bedre arbejdsdeling vil oftest kræve, at donorerne samtidigt ændrer deres valg af lande eller sektorer for derved at sikre, at der ikke opstår ikke-opfyldte behov, når en donor trækker sig fra et hidtidigt samarbejde. EU-landene har derfor i maj 2007 vedtaget en såkaldt Code of Conduct for komplementaritet og arbejdsdeling. Den fastlægger, at som udgangspunkt bør donorerne i de enkelte lande søge at begrænse sig til tre sektorer, hvortil kommer muligheden for at bruge delegeret samarbejde og budgetstøtte (se nedenfor). Den fastlægger også en proces, hvorved EU-landene kan drøfte den globale fordeling af bistand med henblik på, at de enkelte EU-lande bedre kan vurdere hvilke lande, der har for mange donorer, DEN NY VERDEN 2007:3 Øget effektivitet i bistanden er nødvendig for at nå 2015-målene 29

9 DEN NY VERDEN 2007:3 Ib Petersen 30 og hvilke, der har for få. Det er endnu for tidligt at vurdere effekten af Code of Conduct. Det er dog tanken, at den skal promoveres som et fælles redskab og et konkret resultat frem mod højniveaumødet i Accra i september Budgetstøtte anses som en effektiv, men kontroversiel støtteform med udfordringer. Budgetstøtte er populært sagt støtte direkte til modtagerens statskasse. Dermed blandes donorernes bistand med modtagerens egne indtægter, og det vil ikke være muligt at følge donorernes penge direkte. Anvendelsen fremgår i stedet af modtagerens finanslov og statsregnskab. Øget bistandseffektivitet kan sikres på en række andre måder end ved at yde budgetstøtte. Det må imidlertid forventes, at både modtagerlandenes ønske om større ejerskab til bistandsressourcerne og Paris-indikatorernes fokus på øget brug af modtagerlandets systemer gradvist vil føre til et pres for at øge anvendelsen af budgetstøtte. Øget anvendelse af budgetstøtte vil være en administrativt simpel måde at opnå en øget anvendelse af modtagerens systemer på (finanslov, indkøbsprocedurer, regnskabs- og revisionssystemer). Budgetstøtte er imidlertid langt fra altid den mest oplagte form for bistand. En stor fælles evaluering fra 2006 af budgetstøtte til en række lande viste således, at budgetstøtte ganske vist kan føre til øget ejerskab og ansvarlighed i modtagerlandet samt øget bistandseffektivitet, men at budgetstøtte aldrig kan stå alene som støtteform og derfor altid skal kombineres med andre typer bistand. Det er det rette mix af bistandsformer, den danske bistand forfølger. Budgetstøtte rejser samtidig en række spørgsmål af betydning vedrørende både korruption, kontrol og ansvarlighed med anvendelsen af bistandsressourcer, ligesom tabet af donorernes synlighed kan være et vigtigt emne for nogle donorer. Specielt har der været megen fokus på risikoen for misbrug af anvendelsen af budgetstøtte. Der kan imidlertid ikke påvises nogen entydig sammenhæng mellem valget af bistandsform og risikoen for korruption. Budgetstøtte stiller store krav til kvaliteten af forvaltningssystemerne hos modtageren. Opbygning af gode forvaltningssystemer i modtagerlande er godt på vej mange steder i udviklingslandene. Fælles for alle processerne er, at hvis forvaltningssystemerne ikke anvendes, så forbedres de heller ikke. Det er en hønen og ægget-situation, hvor donorerne har deres del af ansvaret for, at den første høne eller det første æg tilvejebringes. I den sammenhæng er det væsentligt at understrege, at den mere traditionelle bistand ofte har undermineret modtagerlandenes normale finanslovsproces og umuliggjort styring af de offentlige udgifter og reformprioriteter. En fungerende finanslovsproces i modtagerlandene er derfor afgørende for langsigtet udvikling. Delegering af ansvaret for egen bistand til andre donorer er en mulighed for at mindske byrden for modtagerne. Såkaldt delegeret samarbejde kan tænkes at ske både i et enkelt modtagerland (f.eks. at Danmark overtager ansvaret for Sveriges bistand til en given sektor i land X eller vice versa)

10 eller mellem modtagerlande (at Danmarks bistand til land Y administreres af Norge eller vice versa). I udgangspunktet er delegeret samarbejde at betragte som second best til en bedre arbejdsdeling, men det kan i visse tilfælde være politisk opportunt at indgå i et sådant samarbejde, særligt i tilfælde hvor det skønnes svært at afslutte et hidtidigt dansk engagement. Nordic Plus-landene har gensidigt anerkendt hinandens forvaltningssystemer og dermed accepteret, at delegering til hinanden indbyrdes er teknisk muligt. Praksis for, i hvor stort omfang delegering anvendes, er imidlertid meget forskellig. Mens bl.a. Norge og Sverige har delegeret ansvaret for bistanden til hele lande til hinanden, har Danmark hidtil haft en restriktiv holdning til delegering mellem modtagerlande. Som udgangspunkt foretrækkes det at fokusere på færre sektorer frem for at delegere ansvaret for en sektorindsats til en anden donor. Der er dog eksempler på, at Danmark har påtaget sig ansvaret for en anden bilateral donors midler i samme modtagerland (Ghana, Cambodia, Kenya, Tanzania), ligesom det i øjeblikket i enkelte tilfælde overvejes at delegere ansvaret for danske midler til en anden bilateral donor (Kenya). De rette kompetencer er afgørende for, om det lykkes at øge effektiviteten af bistanden yderligere. Kapacitet og kompetencer hos både modtagere og donorer er med rette i fokus i ønsket om at skabe en mere effektiv bistand. For modtagerne handler det i høj grad om at have ansatte, der kan administrere bistanden på betryggende vis, både rent forvaltningsmæssigt, men også på de tekniske områder. For donorerne handler det om at have ansatte, som i højere grad forstår komplekse sammenhænge på tværs af sektorer, som kan forhandle, som er i stand til at agere på vegne af en gruppe af donorer, og som er i stand til at lade modtageren komme til. Det stiller donorerne over for en væsentlig udfordring i forhold til at uddanne personalet. Traditionelt stærk sektorfaglig ekspertise i dansk bistand skal suppleres med stærk viden også om finanslovsprocesser og dertil knyttede mekanismer. Den udfordring kan løses, men omstillingen vil som hele dagsordenen om bistandseffektivitet tage tid. Ib Petersen er udenrigsråd, chef for Sydgruppen, Udenrigsministeriet DEN NY VERDEN 2007:3 Øget effektivitet i bistanden er nødvendig for at nå 2015-målene 31

11 DEN NY VERDEN 2007:3 Ib Petersen 32

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene. Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase)

Sammenfatning af evaluering af Paris-erklæringens gennemførelse (første fase) Finansudvalget (2. samling) FIU alm. del - 6 Bilag 7 Offentligt Notits Udenrigsministeriet Sydsøjlen Til: J.nr.: 104.A.1.e.62. + 104.A.1.e.72. CC: Fra: Emne: EVAL (med bidrag fra UDV vedr. Udenrigsministeriets

Læs mere

Notat om. Statsrevisorernes besigtigelser i Vietnam og Thailand 3. - 13. marts 2006

Notat om. Statsrevisorernes besigtigelser i Vietnam og Thailand 3. - 13. marts 2006 Finansudvalget FIU alm. del - Bilag 162 Offentligt Notat om 14. juni 2006 Statsrevisorernes besigtigelser i Vietnam og Thailand 3. - 13. marts 2006 Efter en besigtigelsesrejse afgiver statsrevisorerne

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand

Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Venstres dødsliste for dansk u- landsbistand Policy Advice Maj 2015 Hvis meningsmålingerne holder, vil der efter folketingsvalget være et politisk flertal - bestående af Venstre, Liberal Alliance og Dansk

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan De fem elementer i planen er: 1. Etablering af en taskforce på ambassaden i Kabul for at styrke anti-korruptionsarbejdet og udvikle et særskilt

Læs mere

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter Notat vedr. Forskelle samt fordele og ulemper ved henholdsvis Jobcenter & Pilot-jobcenter Udarbejdet af Fokusgruppen Social- og Arbejdsmarked Indledning I den fremtidige kommunestruktur flytter den statslige

Læs mere

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006"

Vedr. udkast til Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006 DANCED - Miljøstyrelsen Att. Einar Jensen Strandgade 29 1401 København K København, den 4. maj 2001 Vedr. udkast til "Malaysian-Danish Country Programme for Environmental Assistance, 2002-2006" Tak for

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning

Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien. Rapporteringsvejledning Udenrigsministeriets tværgående monitorering af gennemførelsen af målsætningerne i Civilsamfundsstrategien Rapporteringsvejledning Revideret 08-03-2012 1 ÅRLIG BERETNING OM DANSK STØTTE TIL CIVILSAMFUNDET...

Læs mere

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger Principper for kommunal-statsligt samarbejde Principper for kommunal-statsligt samarbejde I aftalen om kommunernes økonomi for 2008 indgik en række principper for god decentral styring, der tager afsæt

Læs mere

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg. Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand.

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand. Valby den 30. april 2012 Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Folketingets Ombudsmand. Børns Vilkår takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. udkast til forslag

Læs mere

Viva Danmark. Strategi 2013-16

Viva Danmark. Strategi 2013-16 Viva Danmark Strategi 2013-16 Mission Vi ønsker at forbedre udsatte børn og unges vilkår, så de får en tryg og sund opvækst med muligheder for at skabe deres egen fremtid. Vision Vi drømmer om en bevægelse

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

16/05. Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

16/05. Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene 16/05 Beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene Beretning fra rigsrevisor fremsendt til Folketinget i henhold til 18, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. KØBENHAVN 2006

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene Maj 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks multilaterale bistand

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat 1. Introduktion Kære Folketingskandidat Sex & Samfund laver i samarbejde med avisen 24timer denne spørgeskemaundersøgelse om folketingskandidaternes holdninger til sex, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier

Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn

Læs mere

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 124 Offentligt 2. februar 2009 Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009 Dagsorden, 1. udgave 1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. marts

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune

Frivillighed i Faxe Kommune Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet Oplæg til fem nye programmer Indhold Forord af udenrigsministeren...1 1. Regeringens initiativ følger op på internationale forpligtelser...2 2.

Læs mere

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS

Læs mere

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet

DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet DEN NY VERDEN 2005:1 Mens vi venter på miraklet 1 Carsten Staur 2015 Målene og dansk udviklingspolitik Med 2015 Målene er der i FN-regi etableret en fælles politisk forpligtelse for alle verdens lande

Læs mere

Følgende generelle principper udgør kernen i dialogen med vores interessenter:

Følgende generelle principper udgør kernen i dialogen med vores interessenter: Interessentpolitik 1. Formål Danske Bank har en lang række interessenter, som er vigtige for vores succes. Vi betragter en tæt dialog med vores interessenter som værende en integreret og naturlig del af

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 26.8.2013 2013/2057(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING med henstillinger til Kommissionen om donorkoordination på EU-plan i forbindelse med udviklingsbistand (2013/2057(INI))

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/epsco-rådet Få overgange til at betale sig - Udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/epsco-rådet Få overgange til at betale sig - Udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 35 Offentligt RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. oktober 2010 (12.10) (OR. en) 14479/10 SOC 612 EDUC 158 ECOFIN 580 NOTE fra: til: Vedr.:

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks bistand til Tanzania. Juni 2010

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks bistand til Tanzania. Juni 2010 Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks bistand til Tanzania Juni 2010 BERETNING OM DANMARKS BISTAND TIL TANZANIA Indholdsfortegnelse I. Introduktion og resultater... 1 II. Indledning... 6 A. Baggrund...

Læs mere

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS

grin? indsats mod aids Er Danmarks i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS Er Danmarks indsats mod aids grin? i verden helt til En statusrapport over Danmarks aids-indsats 2006 TEGNING I ROALD ALS A I D S - F O N D E T ı I B I S ı F O L K E K I R K E N S N Ø D H J Æ L P H u m

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning Rammen for arbejdet med ligestilling i er på det personalepolitiske område vores ligestillingshandlingsplan, som blev udarbejdet i 2005. I forhold til ministeriets

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2.12.2011 2011/0156(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Udvalget om

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET 1 Forord Den offentlige sektor står over for store omlægninger - ikke mindst på grund af den igangværende kommunalreform. Samtidig stilles

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI) DEN 15.-16. DE-

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI) DEN 15.-16. DE- Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1 Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 14. december 2011

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-245 Center for Europa og Nordamerika Den 12. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling)

Læs mere

Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011

Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 SIUMUT ORDFØRERTALE Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 Doris Jakobsen På Siumuts vegne skal jeg starte med at takke den nye

Læs mere

Mål, ramme- og effektstyringsmodel

Mål, ramme- og effektstyringsmodel Mål, ramme- og effektstyringsmodel Formål Organiseringen af Middelfart Kommune giver anledning til at sætte fokus på, hvordan de politiske visioner og mål fremover skal gennemføres i kommunen. Hvordan

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

og den internationale bistandsdagsorden

og den internationale bistandsdagsorden Ole Winckler Andersen og Ole Therkildsen Paris-erklæringen og den internationale bistandsdagsorden We ll always have Paris, sagde Rick (Humphrey Bogart) til Ilsa (Ingrid Bergman) i slutningen af fi lmen

Læs mere

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager.

Tidligere gik bevillingerne især til asiatiske lande, men på det seneste har Afrika overhalet Asien som største modtager. 2. juni 2006 af Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 BLANDEDE KREDITTER: Resumé: BEHOV FOR EN FORDOBLING AF RAMMEBELØBET Der har i de seneste år været en kraftig stigning i bevillingerne under ordningen

Læs mere

Strategi for læring. Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed

Strategi for læring. Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed Strategi for læring Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet Læringsenheden 2011 2 Forord Patientombuddet vil bidrage til udvikling af kvalitet

Læs mere

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Historiske lav pris- og lønudvikling.

Historiske lav pris- og lønudvikling. 13-0542 - poul - 27.08.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Historiske lav pris- og lønudvikling. Nu har Danmarks Statistik også offentliggjort lønudviklingen i den private sektor

Læs mere

International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41

International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41 UFT 104.c.100.b.. IPM. Ekstra generelt bidrag til International Partnership for Microbicides. International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 2002: 2,0 mio. kr., 2003: 3,0 mio. kr.,

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

FRA RØDE NÆSER...TIL RØDE ØRER

FRA RØDE NÆSER...TIL RØDE ØRER - Danmarks indsats mod aids skal under lup FRA RØDE NÆSER...TIL RØDE ØRER TEGNING I ROALD ALS A I D S - F O N D E T ı I B I S ı F O L K E K I R K E N S N Ø D H J Æ L P H u m o r m o d A i d s ı L i l l

Læs mere

Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene

Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene Beretning til statsrevisorerne om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene August 2006 RB A504/06 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Undersøgelsens resultater... 5 II. Indledning... 10 A.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Det Arabiske Initiativ (beretning nr. 10/2009)

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det.

Vi ønsker stadig at skabe et bredt favnende FDF, faktisk endnu bredere end vi tidligere har kendt det. Indledning: Dette dokument er udarbejdet af styregruppen bag det tidligere benævnte projekt FDF version 2.0 og skal betragtes som et debatoplæg med henblik på at målrette og styrke FDFs strategiske arbejde.

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Udkast Projekt Frivillighed 28-05-2015

Udkast Projekt Frivillighed 28-05-2015 Projekt Frivillighed Indledning Med Projekt Frivillighed ønsker TUCJOB ApS, i samarbejde med Jobcenter Hedensted, at nytænke, udvikle og gennemføre en tværfaglig støttende indsats overfor borgere i Hedensted

Læs mere

Den danske ordning for blandede kreditter blev etableret i 1993 med et årligt rammebeløb på 300 mill.kr. til rentestøtte m.v.

Den danske ordning for blandede kreditter blev etableret i 1993 med et årligt rammebeløb på 300 mill.kr. til rentestøtte m.v. i:\maj-2001\udv-a-05-01.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 RESUMÈ 29. juni 2001 BLANDEDE EKSPORTKREDITTER: EN SUCCES Den danske ordning for blandede kreditter blev etableret i 1993 med

Læs mere

Emner. Fattigdom og andre fordelingskriterier. Velfærdsmålet. Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre mål

Emner. Fattigdom og andre fordelingskriterier. Velfærdsmålet. Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre mål Emner Fattigdom og andre fordelingskriterier M. Azhar Hussain Lektor, azharh@ruc.dk Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre

Læs mere

Nyt "lille" Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende?

Nyt lille Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende? Nyt "lille" Danida må genopfinde sig selv - er klassisk bistand døende? 28.05.14 Af Jesper Heldgaard, freelance-journalist Det 21. århundredes nye verdensorden stiller helt nye krav til udviklingssamarbejdet,

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og

Læs mere

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper

6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper 6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold til globaliseringen og migration. Ind- og

Læs mere

Aftale. af 21. marts 2005. mellem. Falck A/S København, Danmark. UNI (Union Network International) om etablering af en social dialog

Aftale. af 21. marts 2005. mellem. Falck A/S København, Danmark. UNI (Union Network International) om etablering af en social dialog Aftale af 21. marts 2005 mellem Falck A/S København, Danmark og UNI (Union Network International) om etablering af en social dialog gennem et globalt samarbejdsudvalg INDHOLD Side Del 2 Præambel 3 I Definitioner

Læs mere

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Dagens temaer: Den historiske udvikling i korte træk. De nye krav til og rammer for fagprofessionelle jer. På vej fra fagprofessionelle

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Januar 2008

Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh. Januar 2008 Beretning til Statsrevisorerne om udviklingsbistanden til Bhutan og Bangladesh Januar 2008 UDVIKLINGSBISTANDEN TIL BHUTAN OG BANGLADESH i Indholdsfortegnelse I. Undersøgelsens resultater...1 II. Indledning...4

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra

Læs mere

MINERVA Snap*Shot. Indholdsfortegnelse

MINERVA Snap*Shot. Indholdsfortegnelse MINERVA Snap*Shot Indholdsfortegnelse Om MINERVA Snap*Shot...3 MINERVA Snap*Shot livsstilssegmenter... 4 Det blå segment... 5 Det grønne segment... 5 Det rosa segment... 6 Det violette segment... 6 MINERVA

Læs mere

Udbetaling Danmark og socialt bedrageri

Udbetaling Danmark og socialt bedrageri Socialudvalget 2011-12 L 86 Bilag 8, L 87 Bilag 8 Offentligt Udbetaling Danmark og socialt bedrageri Resumé Der er foretaget grundige analyser af, hvilken konstruktion der er mest hensigtsmæssig i forhold

Læs mere

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28 Indhold Oversigt over figurer Oversigt over tabeller Anvendte forkortelser Forord 10 11 12 16 1. Indledning Strukturen i fremstillingen Gennemgående temaer 20 20 23 2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget ARBEJDSDOKUMENT. om de decentrale agenturers FFB for 2002. Ordfører: Wilfried Kuckelkorn og Carlos Costa Neves

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget ARBEJDSDOKUMENT. om de decentrale agenturers FFB for 2002. Ordfører: Wilfried Kuckelkorn og Carlos Costa Neves EUROPA-PARLAMENTET 1999 Budgetudvalget 2004 20. juni 2001 ARBEJDSDOKUMENT om de decentrale agenturers FFB for 2002 Budgetudvalget Ordfører: Wilfried Kuckelkorn og Carlos Costa Neves DT\436804.doc PE 303.584

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

PRÆSTATIONERNE I CENTRUM HOS UDBETALING DANMARK. Vi kalder det toppræstationer med arbejdsglæde. Lilian Mogensen, koncerndirektør i ATP

PRÆSTATIONERNE I CENTRUM HOS UDBETALING DANMARK. Vi kalder det toppræstationer med arbejdsglæde. Lilian Mogensen, koncerndirektør i ATP PRÆSTATIONERNE I CENTRUM HOS UDBETALING DANMARK I Udbetaling Danmark arbejder man systematisk med præstationsledelse, hvilket har bidraget til en gennemgribende effektivisering af virksomheden. I 2015

Læs mere

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner

Læs mere