Kanon og læseglæde i 7. klasse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kanon og læseglæde i 7. klasse"

Transkript

1 Kanon og læseglæde i 7. klasse Af Bente Morre Madsen, lektor En kølig morgen i april drog 25 århusianske lærerstuderende til Skovvangskolen Hammel med tasken fuld af gamle tekster og nye ideer i håbet om at mødes med skolens tre 7-klasser om at opleve gode historier. De tre klasser og deres lærere kunne se frem til en kanondag, hvor eleverne fik mulighed for at møde kanonlitteratur på nye måder, med fokus på læseoplevelsen. Eleverne skulle arbejde i tre forskellige workshops i dagens løb, og dermed læse tre ældre tekster. Teksterne, som blev læst, havde de studerende valgt fra den litterære kanon, inkl. den del, der er rettet til folkeskolen. De 25 lærerstuderende havde sat sig for at opfylde målet med at læse litteratur, som det kommer til udtryk i formålet for skolens danskfag. Her står at vi skal give eleverne udtryks- og læseglæde, og kvalificere deres indlevelse, udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer og fremme deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Det er ikke så lidt, og det er ikke så let. Og så dog. For hvis man tager litteraturen på ordet, så er det jo præcis dét, den kan: Give læseglæde, åbenhed og æstetisk, etisk og historisk forståelse. K.E. Løgstrup formulerede det i en artikel fra 1946 om børn og dannelse: Saaledes næres fantasien ved fortællingen, saa barnet som voksen kommer til at leve i en verden, der er stor nok til, at også dets medmennesker kan færdes i den. Litteratur er skrevet for at blive oplevet, litteratur har noget på hjerte om det at være menneske i en tid, og litteratur er menneskelig erfaring formidlet i et æstetisk, i et kunstnerisk sprog. Fortolkninger er i teksten Udfordringen for de studerende denne dag i april var at gøre det muligt for eleverne at læse teksterne med lydhørhed og indlevelse. I den fænomenologiske litteraturpædagogik kalder man det at gøre en litterær fremmederfaring. Tanken er, at man reelt set gør erfaringer i vær- 23

2 Litteratur er menneskelig erfaring formidlet i et æstetisk, i et kunstnerisk sprog. Bente Morre Madsen er cand.mag. og lektor på VIAUC Læreruddannelsen i Århus kets verden, fordi den på én gang er et univers, man lever sig ind i og et fortolkende spejl af det at være menneske. I teksten oplever man sit eget liv fortolket. Fortolkninger er ikke noget læseren lægger ind i teksten de er der allerede. Det er en befriende tanke. Frem for at konstruere fortolkning og uddrage budskaber skal man læse litteraturen med alle sanser åbne. Kun derved kan man sige noget præcist om, hvad teksten siger, hvad den siger om at være menneske, og hvordan den siger det. Ingen litterær tekst har ét budskab. Til gengæld har den en række forståelser og taler forskelligt ind i forskellige læseres liv. Teksten siger ikke hvad som helst, men al god litteratur har, som digteren Søren Ulrik Thomsen engang har formuleret det, sprækker, der bliver ved med at kaste betydning af sig, uanset hvor mange gange man analyserer den. Samtalen om teksten er vigtig og analytiske begreber er gode, når de kan bruges til at begribe noget med; men de må anvendes varsomt og opmærksomt. Ellers har de det med at overdøve tekstens stemme og splitte den ad i stumper og stykker. For at kunne det, må læseoplevelsen være klar i erindringen, den må lagres på harddisken, ellers har analysen og begreberne det med at slippe tekstens helhed af syne. De lærerstuderende valgte at lade eleverne udtrykke oplevelsen af tekstens verden i andre æstetiske formsprog for på den måde at kunne se nærmere på den. Tekstens verden former sig i læserens bevidsthed i billeder og stemninger; dem skulle eleverne give udtryk for i æstetisk form, før de begyndte at tale og sætte begreber på deres forståelse. Hensigten var at fokusere på oplevelsen, at gøre læsererfaringen synlig og fælles, at gøre den analyti- 24 Fokus på oplevelsen og lagring på harddisken Tilbage til 7. klasse: De studerende havde besluttet, at eleverne skulle have lov at opleve tekstens egen stemme. Derfor indledte de alle deres workshop med oplæsning. Det vi normalt gør i litterær analyse er så at sige at oversætte litteraturens æstetiske sprog, et sanset sprog, hvor formen bærer betydning i sig selv, til et diskursivt sprog, til videnssprog, som er logisk og lineært. I analysen sætter vi læseoplevelsen på begreber.

3 Fortolkninger er ikke noget læseren lægger ind i teksten de er der allerede. ske samtale tekstnær og ikke mindst at give alle elever forudsætninger for at deltage i den. De studerende valgte en række forskellige æstetiske tilgange, og jeg vil her præsentere nogle af dem, som eleverne fremhævede i deres evaluering af dagen: At tegne er at se For at fastholde billeddannelsen og gøre den til fælles genstand for samtale, valgte mange studerende at lade eleverne tegne. En gruppe studerende arbejdede med Peter Seebergs Patienten. Det er en grotesk og morsom novelle, hvor hovedperson lider af en sjælden sygdom, der gør, at han får amputeret alle lemmer et efter et, så der til sidst kun er øjnene tilbage. Alligevel bliver hans kone ved med at elske ham, som han er. Eleverne fik teksten læst højt og i grupper skulle de tegne et afsnit hver, så hele teksten til sidst fremstod som tegneserie. Patientens udseende er det af gode grunde nærmest umuligt at forestille sig, så der kom mange sjove fortolkninger. Øvelsen blev en motiverende og delt erfaring af teksten som helhed, som kom til at danne afsæt for en samtale om, hvad det vil sige at se noget i et andet menneske, og om etiske spørgsmål omkring transplantation Hvornår er man sig selv?. Og hvad er det egentlig teksten siger om det? En elev fra gruppen skrev i sin evaluering, at hun huskede novellen, fordi de havde tegnet for så skulle man næsten selv lave historien. Den var lagret på harddisken. Skulpturer med liv Ved at fastholde tekstens univers i tegninger og se andres billeder bliver man bevidst om, hvad man egentlig selv forestillede sig, og hvad det var i teksten, der fremkaldte det billede. Sådan så jeg det ikke, for der stod Det samme kan gøres i tredimensionelle billeder, i dramatisering. En gruppe læste Benny Andersens Mit liv som indvandrer, som er et morsomt fortællende digt om livsfaserne som indvandrer på planeten jorden. I grupper lavede eleverne stillbilleder eller skulpturer, som skulle illustrere digtets strofer. Hver gruppe havde en skulptør, der bestemte, hvordan de øvrigt skulle stå. På den måde blev fokus flyttet fra det at stille sig fjollet op foran de andre; man havde jo ikke selv bestemt, hvordan man skulle se ud. Ét for ét blev stillbillederne vist, samtidig med at strofen blev læst højt. De øvrige gav respons, ikke ved at vurdere, men ved at sige hvad de lagde mærke til, og hvordan det kunne hænge sammen med det, de hørte. Tilskuerne fik lov at gå hen og prikke en figur på skulderen, og så skulle vedkommende sige, hvad han tænkte. Det kom er mange rørende, sjove og indlevede udtalelser ud af. Dramaopgaven var så tydeligt rammesat, at den var tilgængelig for alle, og så blev digtet det også. 25

4 Tekstens verden former sig i læserens bevidsthed i billeder og stemninger. 26 Ørneflugt i Dogville En anden gruppe studerende valgte at undersøge tekstens univers ved at skitsere dens rum, lidt som i filmen Dogville. Gruppen arbejdede med Henrik Pontoppidans Ørneflugt. Det er den novelle, der handler om, at det ikke hjælper at have ligget i et ørneæg, når man er vokset op i en andegård. Den tamme ørn Klaus forlader andegården. Han følger en vild hunørn, stadig højere og stadig længere væk, indtil han bliver angst og vender om for at ende sit liv på møddingen, skudt ned som hønsetyv. De studerende bad eleverne om at tegne tekstens rum og ørnens rute med kridt på gulvet. Opgaven var fælles, så eleverne var nødt til at formulere og diskutere deres forskellige forståelser med teksten i hånden. Tegningen gav eleverne overblik over tekstens helhed og indblik i, at også rummene er med til at fortælle historien: Den måde med at vi skulle tegne en rute over den rute ørnen fløj var ret god, så forstod vi historien bedre. I rummene lod gruppen, som den forrige, eleverne forme tekstens figurer som stilbilleder. At skrive sig vej En vej til indlevelse kan også være at skrive selv. Meddigtningsopgaver kan resultere i at man digter sig væk fra teksten, men de kan også rammesættes, så de skærper opmærksomheden, både over for tekstens indhold og over for dens form. Én gruppe arbejdede med Tove Ditlevsens Barndommens gade. Efter en samtale om det umiddelbare indtryk af digtet, struktureret efter et mønster inspireret af Cooperative Learning, skrev eleverne digte om deres egen barndom, og mange af dem spejlede den vemodige og fortrolige tone, som findes i Tove Ditlevsens digt. I sin evaluering skrev en dreng: Vi skulle bl.a. lave noget om digte og det var faktisk ret sjovt. Hvorfor jeg synes det var sjovt var fordi jeg blev meget stolt over, at jeg faktisk godt kunne lave et lille digt. Men at vi skulle læse det op for de andre var det bedste, for der klappede de af én og man blev helt glad indeni. Eleverne sluttede med at høre og diskutere Anne Linnets musikalske fortolkning af digtet, og det næste kunne være at sætte deres egne digte i musik. Det kunne være en vej til at skærpe opmærksomheden på lyrikkens klang og rytme. Dette er kun et sparsomt udpluk af dagens mange aktiviteter, og et lille uddrag af de tre workshops, som eksemplerne er hentet fra. Beskrivelse af forløbene som helhed ligger på forsøgsskoleprojektets hjemmeside i artikler, som de studerende har skrevet om dagens arbejde. Observation af undervisningen Der dukkede selvfølgelig også udfordringer op i dagens løb i form af træthed, da man nåede frem til 3. workshop og svingende/svigtende opmærksomhed, og det blev en del af den erfaring, de studerende skulle forholde sig til. Ud over at være et møde om litteratur til glæde for eleverne i 7. klasse og for de lærerstuderende var dagen nemlig tilrettelagt som en øvelse for de lærerstuderende i det at observere og udvikle egen praksis. Hver gruppe studerende gennemførte samme workshop 3 gange med 3 forskellige grupper af børn. Hver gruppe af studerende

5 I grupper lavede eleverne stilbilleder eller skulpturer, som skulle illustrere digtets strofer. valgte en observatør, som mellem hvert forløb formidlede sine iagttagelser til de øvrige, hvorpå forløbet blev justeret. Den største udfordring i dette lå for de studerende i faktisk at forholde sig iagttagende og konkret beskrivende. Her og i andre sammenhænge, hvor studerende observerer undervisning, er der en stærk tilbøjelighed til at tolke årsager og tænke løsninger, før man har set efter hvad der faktisk sker. Og der er tilbøjelighed til registrere ydre adfærd er de med eller er de ikke med?, frem for at registrere indhold, hvad siger eleverne faktisk, hvad reagerer de på, hvilke initiativer tager de, og hvordan optager vi deres initiativer i undervisningen? Hurtige fortolkninger, spekulation i motiver og iagttagelse af ydre adfærd gør det svært at få indblik i, hvilke erkendelsesprocesser, der faktisk finder sted, og hvad der forårsager dem. Dertil skal iagttagelsen være lige så åben og opmærksom, som den skal være det i læsningen af den litterære tekst. Denne form for iagttagelse læner sig op ad en etnografisk metode; en iagttagelse, som observerer bredt og detaljeret, og som så vidt muligt forsøger at indtage en deltagersynsvinkel. Udbyttet er nuanceret indsigt i egen praksis, formuleret i det, man kan kalde thick describtion, en form for eksempelfortælling, som gør det muligt at følge og forstå læringsprocessen på meget nært hold. Det paradoksale er, at et så nært hold kræver præcision, konkretisering og nøgtern distance. Ellers observerer man ofte primært det, som svarer til ens forudfattede fortolkning. Nærværende oplevelser Det vi kunne nå i løbet af denne ene dag var at lade eleverne opleve teksterne, og at organisere måder at arbejde med teksterne på, som gjorde dem tilgængelige og nærværende og gav alle eleverne en læseoplevelse, som kunne danne baggrund for det videre tekstarbejde. Det videre arbejde kunne handle om at undersøge nærmere, hvordan teksten faktisk fortæller sin historie, hvordan sproget bliver brugt til at skabe den verden og udtrykke den stemning, vi har tegnet og dramatiseret og udfoldet i rummet. Og det kunne handle om at se teksten som et billede på og en stemme ind i den tid, den er skrevet i. Der er en pointe i, at vi brugte den korte tid, vi havde til rådighed, på nærværende indlevelse i teksten. For uden læsererfaringen kan man ikke sige noget kvalificeret om dens udsagn, hverken sprogligt eller historisk. Læsererfaringen er fagligt minimum, skønt den ofte får meget lidt plads, fordi vi mener, vi ikke har tid. Man kunne med rette spørge, om vi har tid til at lade være. Litteratur Fælles mål, faghæfte 1, Dansk, Undervisningsministeriet 2009 Benny Andersen: Mit liv som indvandrer 1993 Tove Ditlevsen: Barndommens gade (digt) 1943 Inger Jacobsen: Klasseværelset under observation en introduktion til klasseværelsesforskning i Holmen (red.) Studier i dansk om andetsprog, Akademisk forlag 1999 K.E. Løgstrup: Forældre og børn i Vore Smaabørn tidskrift for Skole og Hjem nr B.M. Madsen og Søren Fanø: Nærværende Læsning procesorienteret arbejde med ældre tekster i dansk LUP, Dafolo 2010 Peter Seeberg: Patienten

Barndommens Gade som Kanondag på Skovvangsskolen. Af Ditte Wainø, Malene Rasmussen, Hanne Damgaard, Louise Maigaard, LIÅ 29.19

Barndommens Gade som Kanondag på Skovvangsskolen. Af Ditte Wainø, Malene Rasmussen, Hanne Damgaard, Louise Maigaard, LIÅ 29.19 Barndommens Gade som Kanondag på Skovvangsskolen. Af Ditte Wainø, Malene Rasmussen, Hanne Damgaard, Louise Maigaard, LIÅ 29.19 I forbindelse med forsøgsskoleprojektet d. 29 marts på Skovvangsskolen i Hammel,

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

B-prøven - En lærerhåndbog

B-prøven - En lærerhåndbog B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Værnær AfAnniThus hol t Mål gr uppe: 7. 9. k l as s e Vær nær! Tekster i arbejdet: Ispigen fra Ispigen og andre fortællinger af Bent Haller. Det er ikke nemt fra De andre af Anna Grue Målgruppe 7.-9. klasse

Læs mere

Overgangsfortællinger

Overgangsfortællinger Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...

Læs mere

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,

Læs mere

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag. FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet

Læs mere

MØDER MED H.C. ANDERSEN

MØDER MED H.C. ANDERSEN MØDER MED H.C. ANDERSEN DE FØRSTE JÆGERE I DANMARK Et besøg i Krikkebjerghuse, Sagnlandet Lejres husmandssted fra midten af 1800-tallet, stofliggør den ældre litteratur. Flere kanon-forfattere er samtidige

Læs mere

Islev Skole - faguger

Islev Skole - faguger Hvordan kan flere elever komme til at lære mere? Islev Skole afholder faguger i de ældste klasser i bl.a. dansk og matematik hvor eleverne i en uge får lejlighed til at koncentrere sig om ét bestemt fagligt

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er

Læs mere

Skoene fortæller. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Plot 3, kapitel 1. Side 10-37 FREMSTILLING

Skoene fortæller. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Plot 3, kapitel 1. Side 10-37 FREMSTILLING Plot 3, kapitel 1 Skoene fortæller Side 10-37 FORTOLKNING Eleven kan udtrykke sig kreativt og eksperimenterende ordforråd og sproglige valgmuligheder Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur

Læs mere

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING

Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING Plot 4, kapitel 1 Det da løgn Side 10-55 FORTOLKNING Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning mundtlige, kropslige og billedlige

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet

»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag

Læs mere

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

1. Skulpturen som medie. 2. Cronhammar og skulpturer

1. Skulpturen som medie. 2. Cronhammar og skulpturer 1. Skulpturen som medie Kunst kan være mange forskellige ting både noget du møder i skolen, hjemme hos dig selv måske, ude i byen eller på et museum. Kender I nogle former for kunst? Kunst kan for eksempel

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig) BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,

Læs mere

Årsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a

Årsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a Årsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a Fagformål Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling

Læs mere

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk Tandslet Friskole Slutmål for dansk Marts 2013 På Tandslet Friskole arbejder vi ud fra de samme mål, som man gør i folkeskolen - Fælles Mål. På grund af skolens pædagogiske tilgang til undervisningen,

Læs mere

Årsplan for dansk i 6. kl. 2014-15

Årsplan for dansk i 6. kl. 2014-15 Årsplan for dansk i 6. kl. 2014-15 Forenklede mål for 5.-6. klasse: http://ffm.emu.dk/maal-struktur/humanistiske-fag/dansk Uge Emne Beskrivelse Trinmål Evaluering August/ September Tegneserier Der arbejdes

Læs mere

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Krageungen af Bodil Bredsdorff Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres

Læs mere

Ida Toft Andersen FE Frem10 18/06-2014

Ida Toft Andersen FE Frem10 18/06-2014 Indledning og emne Mobning er et kendt begreb. Alle kender til det. Jeg har valgt, at arbejde med mobning, fordi jeg syntes det er et spændende emne. Jeg har valgt at arbejde med to tekster. Min hovedtekst

Læs mere

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske

Læs mere

Sort på. indersiden. Om at læse moderne ungdomslitteratur

Sort på. indersiden. Om at læse moderne ungdomslitteratur Sort på 1 indersiden Om at læse moderne ungdomslitteratur 16 17 Om digte Her skal vi beskæftige os med digte. Det er svært entydigt at definere, hvad et digt er, for faktisk er det sådan med digte, at

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes

Læs mere

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen

Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Dyrestudier Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen Introduktion Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen (1863-1945) var en af de mest banebrydende kvindelige billedhuggere i Danmark. Den Hirschsprungske

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

at leve, mens du gør det

at leve, mens du gør det G i t t e M o lt z e n o g B i r g i t t e S ø r e n s e n Lærervejledning med kopimateriale P i e t H e i n Husk at leve, mens du gør det Huskat Husk at købe. Husk at hente. Husk at løbe. Husk at vente.

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer

Læs mere

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen

KOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,

Læs mere

Min far og Vrede mand. Introduktion til undervisningsmaterialet. Min far og Vrede mand

Min far og Vrede mand. Introduktion til undervisningsmaterialet. Min far og Vrede mand Introduktion til undervisningsmaterialet Min far og Vrede mand 1 Undervisningsmateriale til Min Far og Vrede Mand Kære lærer. Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen i indskolingen.

Læs mere

forventningsko og oplevelseskort

forventningsko og oplevelseskort Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra

Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra Kunst som selvbehandling - Baukje Zijlstra Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Når kunst gør en forskel Mange af de kunstnere, som udstiller på Museum Ovartaci, har fået det bedre af at male eller skabe

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

2. Årgangs Uge Om DIGTE. Mariannes værksted om Halfdans ABC. www.mangeintelligenser.com HALFDANS ABC 0

2. Årgangs Uge Om DIGTE. Mariannes værksted om Halfdans ABC. www.mangeintelligenser.com HALFDANS ABC 0 2. Årgangs Uge Om DIGTE Mariannes værksted om Halfdans ABC www.mangeintelligenser.com HALFDANS ABC 0 Skriv versene her A B C D E TEGN HER www.mangeintelligenser.com HALFDANS ABC 1 Skriv versene her _ F

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Forældre Loungen Maj 2015

Forældre Loungen Maj 2015 Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Ud i naturen med misbrugere

Ud i naturen med misbrugere Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

PETER LUNDBERG OLIEMALERIER

PETER LUNDBERG OLIEMALERIER PETER LUNDBERG OLIEMALERIER 2 Oliemaleri str. 150 x 150 cm. 2012. Millingbæk fantasi / A Closer Look A Closer Look At The World Behind Siden 1969 har maleren Peter Lundberg håndteret lærred, farver og

Læs mere

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen 1 Indhold Indledning...Side 3 It i dagtilbud... Side 3 Digital dannelse og kompetencer...side

Læs mere

Årsplan 9.x. dansk 2011-2012 TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33 Grammatik Sådansk 34-35 Forberedelser til skolerejsen 36

Årsplan 9.x. dansk 2011-2012 TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33 Grammatik Sådansk 34-35 Forberedelser til skolerejsen 36 Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33 Grammatik Sådansk 34-35 Forberedelser til skolerejsen 36 Skolerejse Rom 37-38 Mellemkrigstiden - Tom Kristensen: Henrettelsen - demonstrere et analytisk

Læs mere

Bamse på klassebesøg - event for 0. klasse

Bamse på klassebesøg - event for 0. klasse Bamse på klassebesøg - event for 0. klasse Introduktion Ideen med Bamse på klassebesøg er, at eleverne i fællesskab med en slags maskot arbejder med emner, der har relation til det brede positive sundhedsbegreb.

Læs mere

Afsluttende Kom/It projekt

Afsluttende Kom/It projekt Afsluttende Kom/It projekt Dokumenter indeholder: - Indledning - Formål - Problemformulering - Krav specifikation - Test specifikation - Spørgeskema undersøgelse Produkt: - Undervisningsmaterialet Tillæg:

Læs mere

IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE

IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE DEN KONKRETE FREMGANGSMÅDE Tekstliggørelse er med vilje en meget enkel metode, som ikke kræver specielle indkøb eller nye færdigheder. Det er vigtigt, fordi dagligdagen

Læs mere

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus). Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og

Læs mere

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Til forældre til elever der skal op i Prøveform B - også kaldet synopseprøven. Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser. Der findes

Læs mere

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd Introduktion til undervisningsmaterialet Mørkeræd 1 Introduktion til undervisningsmaterialet Kære underviser Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen på mellemtrinnet. Alle

Læs mere

Årsplan 9.x. dansk 2013-2014 TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33-34 Forberedelser til skolerejsen 35

Årsplan 9.x. dansk 2013-2014 TG. Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33-34 Forberedelser til skolerejsen 35 Uge Indhold Materialer, tekster, mm. FællesMål 33-34 Forberedelser til skolerejsen 35 Skolerejse Barcelona 36-37 Mellemkrigstiden - Tom Kristensen: Henrettelsen - Tove Ditlevsen: Det første møde - demonstrere

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

Formativt evalueringsskema

Formativt evalueringsskema Formativt evalueringsskema I skemaet nedenfor markerer du i forbindelse med hver samtale de faglige mål, som du mener at have styr på. Inden evalueringssamtalen med din lærer, vil han/hun tilsvarende sætte

Læs mere

Evaluering af projektet

Evaluering af projektet Evaluering af projektet Sprogstimulering af tosprogede småbørn med fokus på inddragelse af etniske minoritetsforældre - om inddragelse af etniske minoritetsforældre og deres ressourcer i børnehaven 1 Indhold

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Tilsynsrapport maj 2015 for Sjællands Privatskole

Tilsynsrapport maj 2015 for Sjællands Privatskole Tilsynsrapport maj 2015 for Sjællands Privatskole Tilsynet er foretaget i overensstemmelse med bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler 9. Forældrekredsen har besluttet at lade Katharina

Læs mere

GENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART

GENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART GENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART PROCESORIENTEREDE FORMIDLINGSEKSPERIMENTERR Gennem Kunsten er en række formidlingseksperimenter, som afprøver rammerne for,

Læs mere

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget.

F: Fordi at man ligesom skulle få det hele til at passe ind og at instruktøren skulle sige hvad man skulle gør nu skal I gå der hen og sådan noget. Bilag 4 Visualiserings interview Fortaget af 4 omgange i Film-X, København Frederik 5. B I: Hvad er det du tegner? F: Jeg tegner hvor at vi er i gang med at optage og hvordan det ser ud med at man kan

Læs mere

Øjnene der ser. Vejledningen henvender sig til aldersgruppen ca. 5-10 år. Materialet er gratis og frit tilgængeligt på www.afrikaforbørn.

Øjnene der ser. Vejledningen henvender sig til aldersgruppen ca. 5-10 år. Materialet er gratis og frit tilgængeligt på www.afrikaforbørn. Øjnene der ser Dette undervisningsmateriale er udviklet af Louisiana Børnehus til projektet Afrika for børn. Materialet er gratis og frit tilgængeligt på www.afrikaforbørn.dk Skulpturer set med forskellige

Læs mere

Arbejdet med fortællekasserne og eventyrfigurerne lægger op til: flg. sproglige områder i de pædagogiske læreplaner:

Arbejdet med fortællekasserne og eventyrfigurerne lægger op til: flg. sproglige områder i de pædagogiske læreplaner: CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER Arbejdet med fortællekasserne og eventyrfigurerne lægger op til: flg. sproglige områder i de pædagogiske læreplaner: Anvendelse af talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog

Læs mere

Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. 2 timer

Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. 2 timer Vejledning i verdensklasse Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi bliver endnu bedre til at vejlede. Undervejs kommer der øvelser og eksempler

Læs mere

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer.

I dyrenes skygge. har flere af Bøggilds dyreskulpturer. I dyrenes skygge Dyr er fascinerende. Deres levevis og bevægelser kan fange interessen hos både børn og voksne. At fange det fascinerende ved et dyr og overføre det til tegning eller skulptur er til gengæld

Læs mere

Forestillinger 2004 - Værk i kontekst

Forestillinger 2004 - Værk i kontekst INSPIRATIONSMATERIALE Forestillinger 2004 - Værk i kontekst Esbjerg Kunstmuseum 07.05.-15.08.2004 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Forestil dig Asger Jorns Lykkens have (1947) indgå i hele fem forskellige

Læs mere

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ

Årsplan for dansk 7.x 2014-2015 SJ Formålet med faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

Forberedelse - Husk inden:

Forberedelse - Husk inden: Kære Underviser Nærværende undervisningsmateriale kan bruges som efterbearbejdelse af alle Superreals forestillinger. Det overordnede formål er at guide eleverne til at åbne op for selve teateroplevelsen

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

Ugebrev 4 Indskolingen 2016

Ugebrev 4 Indskolingen 2016 Ugebrev 4 Indskolingen 2016 Fælles info: Kære forældre i indskolingen. I må meget gerne sørge for at jeres børn kan deres unilogin udenad. Vi bruger det ofte, og lige nu er det en tidsrøver at sørge for

Læs mere

Nej sagde Kaj. Forløb

Nej sagde Kaj. Forløb Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Modtagelse. Deltagerne blev mødt af personer klædt i tøj fra tiden og Søren Kierkegaard

Modtagelse. Deltagerne blev mødt af personer klædt i tøj fra tiden og Søren Kierkegaard Modtagelse Deltagerne blev mødt af personer klædt i tøj fra tiden og Søren Kierkegaard Udlevering af: 1. badge 2. oplevelsespjece 3. cafebilletter 4. kommunikationstavle/brikker samt forskellige muligheder

Læs mere

Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater

Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater Undervisningsmateriale til I SVANESØEN af Aaben Dans og Odsherred Teater udarbejdet af Susanne Hansson 2013 Forforståelse Spot på ord Grupper Målet med denne ordleg er at sætte spot på nogle væsentlige

Læs mere

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang

Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Digt 1 Forløbsvejledning

Digt 1 Forløbsvejledning Digt 1 Forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Godt at vide, før du går i gang Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder.

Læs mere

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Periode Emne Beskrivelse Mål

Periode Emne Beskrivelse Mål Årsplan for Dansk for 5. Klasse 2012-13 Bogsystem: Alle tiders dansk 5. klasse, oplevelsesbog Alle tiders dansk 5. klasse, aktivitetsbog Der anvendes desuden supplerende materialer, til ekstra arbejde

Læs mere

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km.

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km. Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg Fra skoleåret 2015/2016 har kulturfagene samfundsfag, historie og kristendomskundskab fået ny prøveform med selvvalgt

Læs mere

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil. Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Indgå og formulere sig i - Give

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere