Fængselsfunktionæren DE INDSATTE HAR TILLID TIL FÆNGSELSBETJENTENE HVER TREDJE TERRORIST HAR SIDDET I FÆNGSEL KONGRESSEN STEMTE FOR.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fængselsfunktionæren DE INDSATTE HAR TILLID TIL FÆNGSELSBETJENTENE HVER TREDJE TERRORIST HAR SIDDET I FÆNGSEL KONGRESSEN STEMTE FOR."

Transkript

1 Fængselsfunktionæren fængselsforbundet nr 6 JUNI 2015 DE INDSATTE HAR TILLID TIL FÆNGSELSBETJENTENE HVER TREDJE TERRORIST HAR SIDDET I FÆNGSEL KONGRESSEN STEMTE FOR EN NY organisation

2 Leder indhold Et forbund for fremtiden Af Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet Det er den helt rigtige løsning, kongressen har valgt for Fængselsforbundets fremtid. Kongressen droppede lappeløsningerne og gennemfører en stor tilpasning af vores organisation. Dermed sikrer vi, at forbundets medlemmer fortsat har størst mulig indflydelse i forhold til arbejdsgiveren. Grunden til at vi på denne måde flytter rundt på vores skriveborde, er Kriminalforsorgens reorganisering, som vender op og ned på opgaver og ansvar i den gamle etat. Nu er magten samlet i de fire nye områdekontorer. Det vil forhåbentlig styrke opgaveløsningen, men det har også den konsekvens, at Fængselsforbundets struktur ikke længere matcher Kriminalforsorgens. Hvis vi skal sikre forbundet størst mulig indflydelse fremover, bliver vi nødt til at være stærkt repræsenteret i de nye områder. Områderne bliver de nye magtcentre for vores arbejdsgiver. Derfor er vi også nødt til at være magtfuldt til stede her. Kriminalforsorgens reorganisering har også konsekvenser på en lang række andre punkter. For den måde forbundet arbejder på lokalt og centralt. Når man flytter rundt på fundamentet i centrale dele af vores organisation, bliver man nødt til at kigge på hele vores organisation. Alt andet ville være en halv løsning. Vi har brug for et stærkt fundament under vores organisation. Af samme årsag er medlemsservicen et nøgleelement i vores reorganisering. Med den nye struktur etablerer vi et ensartet serviceniveau, som skal sikre høj kvalitet for alle medlemmer. Det gælder for eksempel de mange disciplinærsager, arbejdsskadesager og afskedigelser, som vi håndterer lokalt og på forbundskontoret. Vi skal være i stand til at tilvejebringe disse serviceydelser for alle. Det kræver, at vi professionaliserer vores organisation så vi også på dette punkt matcher Kriminalforsorgen, som flytter en stor del af sagsbehandlingen fra institutionerne til områderne. Det opnår vi med Fængselsforbundets nye områdeafdelinger, som modsvarer Kriminalforsorgens områder. Fængselsforbundet har brugt et år på at drøfte mange forskellige modeller for vores organisation. 4 Hver tredje terrorist har siddet i fængsel 6 De indsatte er glade for samarbejdet med betjentene 8 Kort nyt 10 Kongres med fokus på forbundets indre linjer 12 Ny organisation skal sikre størst mulig indflydelse 14 Gæve gangmænd 16 Røgdykkere i aktion Den nye struktur betyder ikke, at lokalafdelingerne bliver nedlagt, som nogen ellers påstår. Men i den formelle struktur er det den lokale tillidsmand, som fremover har nøglerollen. Forbundet vil altså stadig være lokalt forankret. Det er vigtigt at understrege. Vi vil selvfølgelig ikke ødelægge forbundets stærkeste kort. Jeg er glad for, at vi valgte en løsning, som sikrer, at vi både bliver i stand til at fastholde vores stærke lokale forankring, beskytte vores medlemmer og påvirke beslutningstagerne. Vores styrke er stadig vores faglige fællesskab og stolthed. Det skal vi værne om. 18 Man straffer da ikke børn 20 Hjemsøgt af Gud Udgivet af: Fængselsforbundet Ramsingsvej 28 A, st. th Valby Redaktionen: tlf ISSN: ISSN: (online) Artikler og indlæg modtages på: senest den 14. i hver måned. Debatindlæg (max 750 ord) sendes med navn, stilling og tjenestested. Send gerne fotos med. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster. De holdninger, der kommer til udtryk i indlæg og artikler, er ikke nødvendigvis et udtryk for forbundets holdning. Hvis intet andet er angivet, er materialet skrevet af redaktøren. Redaktion: Ansvarshavende redaktør Kim Østerbye Redaktør Søren Gregersen Journalist Andreas Graae Produktion og tryk: PE Offset A/S Grafisk design: kroyergrafik.dk Foto: Nicolai Perjesi, Andreas Graae, Søren Gregersen, Morten Hjorth Lollike Forsidefoto: Statsfængslet ved Horserød 2 Fængselsforbundet nr. 6 / JUNI 2015 Fængselsforbundet nr. 6 / JUNI

3 terror Hver tredje terrorist har siddet i fængsel Syv ud af de nitten formodede gerningsmænd til de seneste terrorangreb i Vesten har afsonet en fængselsdom. Og mindst en, men sandsynligvis flere, har siddet varetægtsfængslet, vurderer terrorforsker. Af Andreas Graae I maj måned angreb to mænd en udstilling med Muhammedtegninger i Texas. Dermed blev listen over terrorangreb på vestlige lande lidt længere. Kigger man på listen over de seneste tre års angreb mod Vesten, har en tredjedel af de formodede gerningsmænd på et tidspunkt afsonet en fængselsdom. Det fremgår af et såkaldt policy brief fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), som terrorforskeren Ann-Sophie Hemmingsen har skrevet. Af de 19 formodede gerningsmænd fra 2012 til 2015 har syv afsonet en fængselsdom. Og ifølge forskeren kan der sagtens være flere endnu af dem, der har rundet et fængsel i forbindelse med anholdelse og varetægtsfængsling. Den ene af de to mænd, der i maj angreb udstillingen i Texas har for eksempel været tilbageholdt og siddet varetægtsfængslet, mens FBI efterforskede ham for terrorisme. Han endte dog med at få en betinget dom og blev derfor sat på fri fod, siger hun. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at han eller andre af de formodede gerningsmænd er blevet radikaliseret i fængslet. Det interessante er ifølge forskeren snarere, at myndighederne her har en unik chance for at gribe ind. Set i lyset af terrorangrebet i København, så bør vi fokusere mere men også bredere på fængsler som rum for påvirkning. Det handler ikke kun om, hvorvidt folk bliver radikaliseret i fængslet, men også om, at det alt andet lige er nemmere at nå radikaliserede, terrordømte og -mistænkte med tilbud, der peger dem i en anden retning, mens de opholder sig i et fængsel, end når de er i frihed. Hvad var de dømt for? Er det voldsdomme? Lommetyveri? Eller er der tale om domme for noget terrorrelateret? Det sidste ved jeg er tilfældet i forhold til flere af angrebene, siger hun. Charlie Hebdo-terroristerne Det var i hvert fald tilfældet for to af de tre mænd, der var involveret i terrorangrebet i Paris i januar Ud over Omar El-Hussein er de nok de mest kendte i en dansk terrorkontekst, da angrebet fandt sted kort tid inden det danske terrorangreb. Af de to brødre Saïd og Chérif Kouachi, der udførte massakren på 12 personer fra satirebladet Charlie Hebdo, havde Chérif afsonet en længere fængselsdom. Han blev i 2008 idømt tre års fængsel i Paris for at have hjulpet unge fra Frankrig til Irak for at deltage i hellig krig. Han afsonede de 18 måneder af sin straf, mens resten af fængselsdommen blev suspenderet. Amedy Coulibaly gidseltageren fra det jødiske supermarked i det østlige Paris kendte tilsyneladende de to Kouachi-brødre fra et netværk, hvor de rekrutterede krigere til at kæmpe for al-qaueda i Irak. I 2013 modtog han en dom på fem år for sin rolle i planlægningen, men blev dog løsladt to måneder inden Charlie Hebdo-attentatet. En unik mulighed Charlie Hebdo-angrebene er for Ann-Sophie Hemmingsen et eksempel på, hvor afgørende det er, at man udnytter muligheden for at gribe ind i perioden under afsoning eller varetægtsfængsling. Ligesom angrebet i København var det. Og så må man udnytte chancen for at prøve at påvirke dem, mens de er i fængslet, siger hun. Det kunne ifølge forskeren for eksempel være ved at videreudvikle og udbrede pilotprojektet Afradikalisering tilbage på sporet, som blev gennemført i af Kriminalforsorgen og Ministeriet for Børn, Ligestilling og Integration. Det er desuden uklogt at placere indsatte eller varetægtsfængslede, som er dømt eller mistænkt for terrorrelaterede forbrydelser, blandt bandemedlemmer eller andre sårbare indsatte, som de kan påvirke, mener hun. Og det er også en dårlig idé at isolere dem med hinanden. Det giver dem et frirum, hvor de kan styrke relationer og udveksle erfaringer. Løsningen kan være at sprede dem strategisk blandt indsatte, som de ikke kan påvirke, for eksempel indsatte dømt for visse typer økonomisk kriminalitet, siger hun. Kun én ud af 19 var syrienfarer Overraskende nok havde kun én af de 19 formodede gerningsmænd, som Ann-Sophie Hemmingsen har analyseret, kæmpet i Syrien. Det kan skyldes mange ting. Som for eksempel at konflikten stadig er i gang og mange derfor ikke er vendt hjem endnu men det er ifølge terrorforskeren især et tegn på, at man som samfund ikke må låse sig fast på ét trusselsbillede. I mine øjne fortæller det os, at det er rigtigt vigtigt at fokusere bredt og ikke stirre sig blind på den seneste tendens eller trussel. Det er selvfølgelig på ingen måde, fordi man så skal lade være med at koncentrere sig om den mulige trussel fra hjemvendte Syrienkæmpere. Angreb i Vesten Angrebene i Toulouse og Montauban, marts Attentatforsøget mod Lars Hedegaard, København, februar Boston-bomberne, april Woolwich-angrebet i London, maj Kopi-angrebet i Paris, maj Angrebet på det jødiske museum i Bruxelles, maj Melbourne-angrebet, september Angrebene i Saint Jean sur Richelieu, Canada, oktober Angrebene på Canadas parlament, oktober Økseangrebet i New York, oktober Gidseltagningen i Sydney, december Angrebene i Paris, januar 2015 (To ud af tre gerningsmænd) 13 Angrebene i København, februar Angrebet i Texas, maj 2015 (to gerningsmænd, hvoraf den ene har siddet varetægtsfængslet) De fremhævede terrorangreb ovenfor blev begået af gerningsmænd, som har siddet i fængsel. Kilde: DIIS Dansk Institut for Internationale Studier. Ann-Sophie Hemmingsen er i øjeblikket ved at undersøge hver enkelt af de 19 gerningsmænd nærmere for at se, om der er et mønster i de domme, de er dømt for. Der bør være et tættere samarbejde mellem kriminalforsorg og andre myndigheder herunder fængsler, arresthuse, sikrede institutioner, politiet og sociale myndigheder. 4 Fængselsforbundet nr. 6 / JUNI 2015 Fængselsforbundet nr. 6 / JUNI

4 rt brugerundersøgelse nyt Otte ud af ti indsatte er glade for samarbejdet med landets fængselsbetjente Det kommer måske som en overraskelse for mange, men i dagligdagen er forholdet godt mellem indsatte og ansatte det meste af tiden, siger Kim Østerbye. Langt størstedelen af de indsatte har et positivt indtryk af fængselsbetjentene. Det viser Kriminalforsorgens seneste brugerundersøgelse. Af Søren Gregersen Det er en myte, hvis man tror, at indsatte og ansatte i danske fængsler ser hinanden som modstandere. I Kriminalforsorgens brugerundersøgelse giver de indsatte tværtimod landets fængselsbetjente et stort klap på skulderen. Undersøgelsen er gennemført blandt alle indsatte i fængsler og arresthuse. Otte ud af ti af klienterne svarer, at de i høj grad eller nogen grad har en god kontakt med fængselsbetjentene på deres afdeling. Det er et tal, som glæder Fængselsforbundets formand Kim Østerbye: Det er utrolig positivt, at de indsatte har en god oplevelse af fængselsbetjentene. At det ikke er et spørgsmål om dem og os, men at der er tillid mellem de to grupper. Det er afgørende både for sikkerheden og for vores resocialiserende indsats. Han mener, at brugerundersøgelsen dermed fjerner enhver tvivl om, at de indsatte ser betjentene som fjender. Det kommer måske som en overraskelse for mange, men i dagligdagen er forholdet godt mellem indsatte og ansatte det meste af tiden. De indsatte ved godt, at betjentene blot gør deres arbejde. Og begge parter vil gerne have tingene til at glide, siger Kim Østerbye. Formanden peger på, at fængselsbetjentens opgaver har ændret sig i forhold til tidligere, og at det formentlig er en medvirkende årsag til de indsattes positive vurdering. I dag er det ikke sikkerheden, men de relationer som betjentene skaber med de indsatte, der er det vigtigste. Nutidens fængselsbetjente og værkmestre løser komplekse opgaver. Vi hjælper de indsatte med at komme ud af deres stofmisbrug. Vi giver dem meningsfuldt arbejde. Vi støtter dem i at tage en uddannelse og meget andet. På den måde har vi en væsentlig del af ansvaret for at resocialisere de indsatte til et liv uden kriminalitet. Jeg tror, det har stor betydning for den måde, de indsatte vurderer betjentene på, siger Kim Østerbye. Stigende vold I de senere år har Kriminalforsorgen været præget af stigende vold; både internt mellem de indsatte og overfor de ansatte. Men denne udvikling genspejler sig altså ikke i de indsattes vurdering af personalet. Langt størstedelen af de indsatte er stadig positive over for samarbejdet. Det er bemærkelsesværdigt, at betjentene opretholder et godt samarbejde med de indsatte i en situation, hvor klientellet bliver hårdere og hårdere. Det vidner om høj faglighed, siger Kim Østerbye. Generelt positive Undersøgelsen indeholder også oplysninger om de indsattes forhold til hinanden. Ligesom de indsatte har vurderet kontakten til deres familie, beskæftigelse, fritid og en lang række praktiske forhold. De indsatte er samlet set positive over for de forhold og rammer, de afsoner under, men har dog også kritikpunkter, hvilket måske ikke er overraskende set i lyset af, at de er blevet berøvet deres frihed. Hvordan har I det bag tremmer? Kriminalforsorgens brugerundersøgelse er usædvanlig set i internationalt perspektiv. Ingen andre lande undersøger på samme måde, hvordan indsatte har det med at sidde i fængsel. Resultaterne fra Danmark kan derfor ikke sammenlignes med udenlandske fængselssystemer. 6 Fængselsforbundet nr. 6 / JUNI 2015

5 kort nyt ER DU KLAR TIL ÅRETS FEM KILOMETER? Igen i år bliver det muligt at se Kriminalforsorgens mænd og kvinder kæmpe sig svedende igennem Fælledparken i København. DHL-stafetten foregår den 24. august. Der arbejdes på, at Kriminalforsorgen også deltager ved løbene i Odense og Aarhus. TIDLIGERE FÆNGSELSBETJENT UDSKREV VALG DR-vært og tidligere fængselsbetjent, Preben Lund, udskrev folketingsvalg allerede i begyndelsen af maj. Han deltog på et kursus, hvor han skulle lære at betjene et nyt system. I den forbindelse kom han til at annoncere valget med en breaking-sms. Jeg ser på min mobiltelefon, der bipper. Og til min store forbløffelse og rædsel ser jeg min egen tekst: Statsministeren har nu udskrevet valg til den 9. juni, siger Preben Lund til Berlingske. Nyheden spredte sig hurtigt på nettet og de sociale medier. Så på få minutter vidste store dele af den danske befolkning, at der var udskrevet valg. Preben Lund er nok blevet drillet en smule efterfølgende, men tager fejlen med ro: Det kan godt være, at det vil hænge ved mit navn, men herregud så er det heller ikke værre. Mon ikke der er mennesker i Nepal, der har det værre end mig. MANGLER DU EN REJSEFORSIKRING? Hvis du mangler en rejseforsikring til ferien, kan du overveje at anskaffe et Mastercard via Forbrugsforeningen. Kortet har indbygget rejse- og afbestillingsforsikring. Hvis du skynder dig at bestille det inden 15. juni, kan du prøve det i et halvt år uden årsgebyr. Derefter koster det 550 kroner om året. FORSKER: KRIMINALITETEN FALDER IKKE LÆNGERE Kriminalitetskurven er fladet ud, og den bliver ikke lavere i fremtiden, hvis ikke vi forebygger noget mere. Det siger forskningsdirektør i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), Torben Tranæs, til Dagbladet Information. 92 procent Så højt eller måske rettere lavt var belægget i årets første fire måneder. MULTIKNIV ER LOVLIG En lang række multiknive er ikke lovlige længere. Det gælder dog ikke Kriminalforsorgens multifunktionskniv. Rigspolitiet har kigget nærmere på den, og vurderer, at man skal være usædvanlig fingernem for at åbne den med en hånd. De konkluderer derfor, at kniven ikke er en enhåndsbetjent foldekniv. Man må derfor gerne transportere den til og fra arbejde og man må også bruge den i tjenestetiden. BESØG OS PÅ FOLKEMØDET! I FÆNGSEL MED KASINO Fængselsforbundet er igen til stede på Folkemødet for at slå et slag for fængselsbetjentenes faglighed. I år opbygger vi en celle i teltet, så Folkemødets gæster kan prøve at sidde inde for en dag. Der kommer også en lang række andre aktiviteter. Kom endelig forbi på Kæmpestranden i Allinge. Den tidligere danske soldat Peter Brinkholt blev i maj idømt 22,5 års fængsel i Venezuela for narkosmugling. Det er dog et lille lyspunkt for ham, at han sidder i et fængsel, som både har swimmingpools, restauranter og kasino. Desuden må de kvindelige indsatte overnatte hos herrerne. Jeg vil da heller ikke sige, det er særlig slemt. Men hvad fanden, man har vel ikke tænkt sig at holde ferie samme sted i årevis. Det ville være det samme som, hvis du var indlogeret på La Santa Sport fire år i træk jo. Det ville også blive kedeligt i længden, fortæller Peter Brinkholt. TRE INDBERETNINGER OM OMAR I maj kom den længe ventede evaluering af myndighedernes indsats omkring terrorangrebet i februar. Det fremgår blandt andet, at de institutioner, som Omar El-Hussein var placeret i, tre gange indberettede tegn på radikalisering til Direktoratet for Kriminalforsorgen. I ét tilfælde blev en sådan bekymring videreformidlet til PET. 8 Fængselsforbundet nr. 6 / JUNI 2015 Fængselsforbundet nr. 6 / JUNI

6 kongres Kongressen blev afholdt på Hotel Sinatur i Nyborg. Kongres med fokus på forbundets indre linjer Fængselsforbundets fremtidige organisering stod øverst på dagsordenen på forbundets kongres. Der blev dog også uddelt hug til beslutningstagerne for at negligere problemerne i Kriminalforsorgen. Af Søren Gregersen Forbundets 7. kongres var en af de mere navlebeskuende af slagsen. Det var nemlig i høj grad forbundets indre linjer, som var under behandling. Hvordan skal forbundet reagere på Kriminalforsorgens reorganisering? Og hvordan sikrer man, at forbundet fortsat kan beskytte medlemmerne bedst muligt? Det var nogle af de spørgsmål, som der skulle findes svar på. Efter Kriminalforsorgens reorganisering står Fængselsforbundet i en situation, hvor forbundets struktur ikke længere matcher den organisation, som man samarbejder med. Forbundets hovedbestyrelse har drøftet denne problemstilling i et år og kommet frem til et kompromisforslag, som kongressen skulle tage stilling til. Et nøgleelement i forslaget som beskrives detaljeret på næste opslag i bladet er, at forbundet opretter områdeafdelinger, som modsvarer Kriminalforsorgens nye områder. Dette element var der bred opbakning til blandt kongressens delegerede. Ikke alle var dog enige om at fjerne de nuværende lokalafdelinger fra den formelle struktur. Ifølge kompromisforslaget kan afdelingerne fortsætte som nu, men det er den lokale tillidsrepræsentant, der har den formelle rolle. Det mødte blandt andet kritik fra afdelingsformanden i Københavns Fængsler David Jensen: Vi stemmer imod, fordi vi mener, at forbundet fjerner sig fra det enkelte medlem. Af samme årsag anbefalede afdelingsformand fra Statsfængslet i Vridsløselille, Jesper Dalbye, et nej til forslaget. Han medgav dog, at han havde siddet med i det udvalg, som nåede frem til kompromisforslaget i enighed. Forbundssekretær Bo Yde Sørensen støttede derimod forslaget. Han pegede på, at der er tale om et kompromis: Det er det bedst opnåelige resultat. Alle får noget, som de kan leve med. Samtidig understregede han, at lokalafdelingerne kan fortsætte deres arbejde: Jeg er enig i, at lokalafdelingerne er vigtige. Der er heller ikke nogen, som ønsker at fjerne lokalafdelingerne. Afdelingerne bliver kun fjernet, hvis man beslutter det lokalt. Efter debatten kom forslaget til afstemning. Det blev valgt med et klart flertal. To tredjedele af de delegerede stemte for. Fremover er forbundet derfor bygget op med fem organer: Kongressen. Hovedbestyrelsen. Forbundsledelsen. Et forretningsudvalg. Og syv afdelinger på områdeniveau. Herudover vil der stadig være tillidsrepræsentanter lokalt og lokalafdelinger, hvis man ønsker det. Genvalg På kongressen var der også valg til forbundsledelsen. Kongressen valgte at genvælge Kim Østerbye som formand og Bente Benderska, Heidi Olsen, Bo Yde Sørensen og René Larsen som forbundssekretærer. Desuden blev Allan Kjær fra Arresthusene i Syd-, Sønderjylland og Fyn valgt som ny forbundssekretær. Forbundskasserer Ina Rasmussen besluttede at stoppe i embedet inden kongressen. Kim Østerbye takkede for hendes mange års arbejde for forbundet. Herudover blev Peter Kempf fra Statsfængslet ved Sønder Omme og Carsten Aagaard fra Statsfængslet Østjylland genvalgt som forbundets revisorer. Fokus på fællesskabet I beretningen fokuserede Kim Østerbye primært på forbundets reorganisering. Han anbefalede, at forbundet i den kommende kongresperiode fokuserer på at få den nye organisation op at køre, og understregede, at forbundets styrke er identitet, stolthed og fællesskab. Han sammenlignede i den forbindelse Fængselsforbundet med kollegaerne i Sverige: På den anden side af Kattegat er det uniformerede personale organiseret i en organisation med det kønsløse navne SEKO. Et forbund som omfatter medlemmer inden for service- og kommunikationsfaget. Jeg tror ikke, at en svensk fængselsbetjent føler, at han eller hun har så meget til fælles med søfolk, postarbejdere og telemedarbejdere, sagde han. I Danmark er situationen anderledes. Her kan medlemmerne identificere sig med forbundet. Det fællesskab skal vi værne om, sagde Kim Østerbye: Et fælleskab har altid to sider: Medlemmerne er med til at forme forbundet som et stærkt sammenhold. Til gengæld kan forbundet kun skabe rammerne for ideer og udvikling, hvis vi har medlemmernes aktive tilslutning. For Fængselsforbundet er kun så stærkt, som medlemmerne ønsker det. Tilliden skal tilbage I sin tale på førstedagen af kongressen sendte Kim Østerbye et klart signal til beslutningstagerne og Kriminalforsorgens ledelse om arbejdsmiljø: Volden har fået lov at eskalere i fængslerne. Den udvikling må og skal vi have vendt: Vi skal skabe et arbejdsmiljø, som skal kunne holde til et helt arbejdsliv. Ikke et halvt, slog formanden fast. Han pegede på, at Fængselsforbundet lægger stort pres på det politiske system. Forbundet har eksempelvis lavet to undersøgelser om volden mod medlemmerne i de seneste år. Kim Østerbye talte også om den tillid eller mangel på samme, som ofte præger Kriminalforsorgens arbejdspladser: Politikerne kan regne med os. Men tilliden skal gå begge veje. Vi skal have tillid til, at I mener jeres visioner seriøst og sætter de nødvendige penge af til dem. Kriminalforsorgens direktør, Johan Reimann, kunne dog ikke love flere penge: Vi får ikke flere ressourcer i Kriminalforsorgen. Der er ingen, som vil give en offentlig arbejdsplads flere penge. Tværtimod er der udsigt til færre fanger i fremtiden og dermed færre penge, lød det triste budskab. Direktøren lovede dog alligevel forbedringer, for eksempel når det gælder fordelingen af belægget, som forbundsformanden kritiserede i sin tale: Jeg vil give dig det løfte, at det bliver meget bedre end i dag, sagde Johan Reimann. LO, overenskomst og æresnål LO s formand Harald Børsting var også på talerstolen. Han var fuld af lovord for det arbejde, der bliver udført i fængslerne. Og han mente, at samfundet skal gøre mere for at beskytte fængselsbetjentene. Det er tankevækkende, at det danske samfund ikke passer bedre på jer. For det har konsekvenser at arbejde i Kriminalforsorgen. Det bliver ofte glemt. Formand for HK Stat, Rita Bundgaard, talte om overenskomstforhandlingerne, som hun har været med til at forhandle for statens medarbejdere. Forhandlingerne med finansministeren var ikke den mest behagelige oplevelse. Vi fik forelæsninger om økonomisk ansvarlighed og fik at vide, at de offentlige medarbejdere havde fået mere i løn end de privatansatte. Det billede er svært at genkende, når man tænker på, hvor lidt vi har fået i løn i de seneste år, sagde hun. Under festmiddagen om aftenen fik David Jensen overrakt Fængselsforbundets æresnål for mere end 15 års tillidsmandsarbejde. Tillykke! 10 Fængselsforbundet nr. 6 / JUNI 2015 Fængselsforbundet nr. 6 / JUNI

7 kongres Ny organisation skal sikre forbundet størst mulig indflydelse Hvis medlemmerne skal have maksimalt ud af deres medlemskab, bliver Fængselsforbundet nødt til at være der, hvor magten er. Derfor besluttede kongressen at ændre forbundets organisation. Samtidig er det målet, at reorganiseringen skal sikre en mere professionel medlemsservice. Af Søren Gregersen Der er to nøgleelementer i Fængselsforbundets nye organisation. For det første skal reorganiseringen sørge for, at medlemmerne fortsat har størst mulig indflydelse i forhold til arbejdsgiveren. For det andet skal den nye struktur etablere et ensartet højt serviceniveau for alle medlemmer. Baggrunden for processen er Kriminalforsorgens nye struktur med fire områder, hvor ansvar, opgaver og kompetencer er samlet. Strukturen betyder, at Fængselsforbundets organisation ikke længere matcher den måde, Kriminalforsorgen er indrettet på. Derfor besluttede Fængselsforbundets kongres at reorganisere forbundet, så organisationen kommer i tråd med Kriminalforsorgens struktur. Både når det gælder samarbejdsudvalg og andre påvirkningskanaler. Argumentet er, at områderne bliver arbejdsgiverens nye magtcentre. Derfor er forbundet nødt til at være magtfuldt repræsenteret samme sted for at sikre den størst mulige indflydelse. Fremover er forbundet derfor bygget op efter fem organer: Kongressen. Hovedbestyrelsen. Forbundsledelsen. Et forretningsudvalg. Og syv afdelinger på områdeniveau. Herudover vil der selvfølgelig stadig være tillidsrepræsentanter lokalt. Og der vil fortsat være mulighed for at opretholde de nuværende lokalafdelinger. De fire områdeafdelinger organiserer alle medlemmer med ansættelse i fængsler, arresthuse, KiF-afdelinger, pensioner, direktoratet, rejseholdet og narkohundekorpset. Formændene for de fire nye områdeafdelinger er: Erik Larsen for Hovedstaden. Henning Mørck for Sjælland. Brian Hedensted for Midt- og Nordjylland. Og Mette Nielsen for Syddanmark. De fire valgte er samtidig fællestillidsrepræsentanter i de fire områder. Ensartet serviceniveau Det andet nøgleelement i reorganiseringen er etableringen af et ensartet serviceniveau, som sikrer høj kvalitet i sagsbehandlingen for alle medlemmer. Det indebærer, at alle medlemmer skal kunne forvente det samme niveau af støtte og kvalitet i sagsbehandlingen. Det gælder for eksempel de mange sygesager, disciplinærsager, arbejdsskadesager og afskedigelser, som forbundet håndterer lokalt og på forbundskontoret. For at skabe et ensartet serviceniveau skal der etableres fælles servicestandarder, som definerer god praksis i forhold til støtte og sagsbehandling. Samtidig skal organisationen være rustet til at tilvejebringe disse serviceleverancer. Det kræver professionalisering, så forbundet opbygger erfaring og kapacitet til at håndtere de forskellige typer af sager. Ny kontingentmodel Endelig følger der også en ny kontingentmodel med i reorganiseringen. Hvis ambitionerne om et ensartet serviceniveau skal sikres, forudsætter det nemlig en økonomi, som understøtter dette. Derfor bliver der indført en ny model, hvor alle medlemmer betaler det samme i kontingent. Og der indføres ens principper for aflønning for organisatorisk arbejde. Lang proces Den nye organisation har været længe undervejs. Hovedbestyrelsen valgte sidste forår at lægge arbejdet med den nye organisation i hænderne på et strukturudvalg med repræsentanter fra alle forbundets sektorer. Det var ud over forbundsledelsen Brian Hedensted fra Statsfængslet Møgelkær, Jesper Dalbye fra Statsfængslet i Vridsløselille, Henning Mørck fra arresthusene på Sjælland og Flemming Solberg for lederne. forretningsudvalg områdeafdeling hovedstaden tillidsrepræsentanter tillidsrepræsentanter områdeafdeling sjælland tillidsrepræsentanter fængselsforbundets nye struktur tillidsrepræsentanter kongres forbundsledelse hovedbestyrelse tillidsrepræsentanter forbundssekretariat afdeling grønland tillidsrepræsentanter områdeafdeling syddanmark områdeafdelingmidt- og nordjylland Lederafdelingen fiskeridirektoratets tjenestemandsforening Områdeafdelinger De syv nye afdelinger vil bestå af de fire områdeafdelinger for Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark og Midt- og Nordjylland. Desuden vil der være en lederafdeling, en afdeling for Grønland og en afdeling for Fiskeridirektoratets tjenestemænd. Den nye organisering er resultatet af en grundig proces, som et enigt strukturudvalg nåede frem til og som blev støttet af en samlet forbundsledelse. Forslaget er efterfølgende blevet vedtaget af hovedbestyrelsen, inden det altså blev vedtaget af kongressen i maj. medlemmer medlemmer medlemmer medlemmer medlemmer medlemmer medlemmer Det skal Fængselsforbundets nye organisation levere til medlemmerne: 1 en klar og legitim adgang til beslutningsprocesserne i Kriminalforsorgen. Den nye struktur skal matche Kriminalforsorgens struktur, når det gælder samarbejdsudvalg og andre påvirkningskanaler. 2 en klar definition af roller og ansvar for forbundets tillids- og organisationsrepræsentanter 3 medlemsnærhed. Fængselsforbundet skal fortsat være lokalt repræsenteret og tilgængeligt for medlemmerne. 4 Et ensartet serviceniveau. Medlemmerne skal tilbydes et ensartet serviceniveau med høj kvalitet i sagsbehandlingen for alle medlemmer. 5 En økonomisk holdbar løsning. Et ensartet serviceniveau skal understøttes økonomisk. Derfor indføres en ny model, hvor alle medlemmer betaler det samme i kontingent. 12 Fængselsforbundet nr. 6 / JUNI 2015

8 gangmænd Gæve gangmænd De såkaldte gangmænd som er indsatte der hjælper betjentene indtager en ejendommelig dobbeltrolle i fængslerne. På én gang privilegerede og hårdtarbejdende. Fagbladet mødte to gangmænd, en betjent og en værkmester til en snak om deres gensidige relation i Arresthuset i Helsingør. Af Andreas Graae En helt almindelig torsdag aften i februar bliver to fængselsbetjente overfaldet i Arresthuset i Helsingør. En indsat som angiveligt har dyrket Ultimate Fighting, går amok på dem uden varsel. Mens de to kollegaer roder rundt med fangen på gulvet og slagene hagler ned over dem, kommer to indsatte dem til undsætning. De holder voldsmanden tilbage, indtil der kommer assistance fra flere fængselsbetjente. De to indsatte er gangmænd. De hedder Isak og Lasse. Og de vælger at hjælpe betjentene af ren og skær medmenneskelighed. Og så fordi det var nogle af de gode vagter, som de kalder det. Det her handler om moral og medmenneskelighed. Hvis jeg ser en person i nød, en der ligger og får knytnæveslag i hovedet, ja så griber jeg ind, uanset om det er en fange eller en vagt. Sådan er jeg nu engang opdraget, siger gangmanden Isak, da fagbladet møder ham tre måneder senere. Lasse tilføjer: Det var to af de vagter, vi rigtig godt kunne lide. Nogle af dem, som gjorde morgenerne lidt bedre, når vi fandt ud af, de skulle på vagt. Så vi er kede af, at de nu er væk. Fagbladet taler med Isak og Lasse i arresten en formiddag i maj for at høre, hvordan det at være gangmand hænger sammen med at hjælpe vagterne under overfald og i andre sammenhænge. Vi finder først Lasse nede i værkstedet, hvor han udfører sine opgaver som gangmand. Da vi kommer ind, er han i gang med at multitaske mellem at gøre frokostbakker klar, bestille nyt linned, sende produkter af sted fra værkstedet og gøre rent i køkkenet. Som gangmand har man mere frihed og fleksibilitet end andre fanger. Det giver en fast løn modsat i produktionen, hvor man kun får penge for det, man fremstiller. Og så er man ikke låst lige så meget inde, siger han. En medarbejder, ikke en indsat Lasse var så heldig at få lov til at blive gangmand, fordi den tidligere mand i stillingen blev forflyttet. Han mener selv, han blev valgt, fordi han var på god fod med personalet, fordi han ikke havde gjort sig uheldigt bemærket, og fordi han havde vist, at han gider arbejde. Og det er helt tydeligt, at forholdet mellem gangmanden og værkmesteren er meget tæt: Når jeg er hernede i værkstedet, føler jeg mig mere som en medarbejder end som en indsat. Man får et stort ansvar og det forsøger jeg at leve op til. Værkmester Dennis Lindberg er helt enig: Vi har et godt samarbejde med gangmændene i øjeblikket. Men det varierer selvfølgelig lidt, alt efter hvilke typer indsatte der sidder i huset. Stikker eller ej Ifølge værkmesteren er samarbejdet med gangmændene helt afgørende for den dynamiske sikkerhed på værkstedet og i arresthuset generelt. Vi har et tættere forhold til dem end til andre indsatte, så det sker, at de kommer og fortæller os, hvis der for eksempel er optræk til ballade, siger han. Han passer dog meget på med ikke at udfordre tillidsforholdet ved at udspørge dem direkte eller gå videre med det, de fortæller: Så ville de nok hurtigt holde op med at fortælle noget. De skulle jo gerne kunne komme tilbage til deres afdeling uden at få problemer, siger Dennis Lindberg og fortsætter: Selvfølgelig kan der godt være nogen, der er lidt jaloux af og til. Men det håndterer gangmændene nu som regel ret godt. Derfor gælder det også om at vælge nogle gangmænd, der kan svare igen og ikke lige lader sig kanøfle. Macho-gangmænd med storhedsvanvid Omvendt handler det også om at finde en balance med nogle gangmænd, der ikke misbruger deres position til at få magt over de andre indsatte. Dennis Lindberg kan huske en gangmand, der mente, at han var chef for de andre indsatte: Det steg ham til hovedet. Han gik og truede de andre med tæv og andet. Det endte i et slagsmål, og så blev han selvfølgelig fyret og flyttet. Når gangmanden Lasse hjælper værkmester Dennis Lindberg med at pakke kasser med små førstehjælpskasser, føler han sig mere som medarbejder end indsat. Den slags eksempler på macho-gangmænd hører dog primært fortiden til. Det var dengang, hvor rockerne ofte sad tungt på posterne som gangmænd, forklarer fængselsbetjent René Christiansen. Dengang valgte man rockere som gangmænd ud fra tanken om, at de måske havde lidt bedre styr på de andre indsatte, så der altid var pænt og rent og roligt på gangene. Men det var nok mest på overfladen. For det er ikke umuligt, at rockerne brugte deres magt til at få svagere indsatte til at vaske gulv for sig. Eller andre ting. Tolerance og hårdt arbejde Det regime ophørte dog, da man begyndte at adskille rockere fra andre indsatte på særlige bandeafdelinger. Og i dag er gangmænd typisk rolige og arbejdssomme indsatte, der er vellidte både af ansatte og indsatte. Sådan en indsat er Isak. Isak har været gangmand omkring et halvt år. Og ifølge René Christiansen en stabil en af slagsen ikke mindst på grund af hans gode kontakt til de andre indsatte på både sin egen og andre afdelinger. Det stiller nemlig store krav til tålmodigheden og tolerancetærsklen at skulle forklare de andre, at de for eksempel ikke skal smide skodder på toilettet. Blodig rengøring Samtidig skal gangmændene også nogle gange tage sig af mere uhumske anliggender. Som for eksempel rengøring af celler, når en ny indsat skal flytte ind. Eller rengøring efter overfald og selvmordsforsøg. Det sidste er ifølge Isak det værste: Der var en fyr, som jeg kaldte Spookey-Guy. Han havde skåret i sig selv. I håndleddene og armene. Der var en del blod, som jeg skulle tørre væk. Det var altså lidt ulækkert. Samtidig bagatelliserer gangmanden dog episoden: Jeg bliver sgu mere traumatiseret af at gøre lokummet rent, end over at tørre lidt blodpletter væk med et håndklæde. Jeg har trods alt andre ting at tænke på, siger han. På vej ud spørger fagbladet i forbifarten René Christiansen, om det er fast procedure i arresten, at gangmændene gør rent efter for eksempel blodige overfald og selvmordsforsøg? Det afkræfter han dog: Ikke, hvis der er meget blod. Vi havde for eksempel et selvmord for noget tid siden. En der skar halsen over på sig selv. Det var grimt. Og der fik vi et eksternt rengøringsfirma ud til at gøre rent. Gangmændene i Arresthuset i Helsingør lader altså ikke til at lide overlast og smiler høfligt, da fagbladet takker af, så de kan komme videre med dagens dont. 14 Fængselsforbundet nr. 6 / JUNI 2015 Fængselsforbundet nr. 6 / JUNI

9 arbejdsmiljø Røgdykkere i aktion Statsfængslet Østjylland har som et af de eneste steder i landet uddannet egne røgdykkere og akuthjælpere. De kom i aktion på en stor øvelse i maj. To personer blev reddet ud af flammerne. Den sidste klarede det ikke. Af Søren Gregersen Alt åndede fred og ro onsdag den 20. maj, da Jannie Brønnum Jacobsen og Leif Hansen mødte på arbejde. De vidste intet om, at de kort tid senere ville kravle rundt i blinde for at finde tre indebrændte personer. Helt bevidst var betjentene ikke blevet briefet om, at dagen skulle bruges på øvelse for brandberedskabet i Statsfængslet Østjylland. Af samme årsag blev fagbladets journalist venligt bedt om at dæmpe sig, da han ankom. Officielt var han kommet for at skrive om de nye røgdykkere og akuthjælpere, ikke for at skrive om en brandøvelse. Så få som muligt vidste besked. Klokken 10 går røgalarmen i afdeling C. Røgen fra en røgmaskine vælter ud af køkkenet. Nu bliver hele fængslet klar over, at der er noget i gære. Den første hjælper som når frem til branden, er fængselsbetjent John Møller. Som indsatsleder er det hans rolle at danne sig et overblik over situationen, sætte de tililende kollegaer i gang med redningsaktionen, oprette førstehjælpspladser og bistå Horsens Brandvæsen. Han får noget at se til. Inden timen er omme, har han været med til at koordinere en redningsaktion, som omfatter over 40 brandfolk, røgdykkere, sygeplejersker og hjælpere samt seks brandkøretøjer og ambulancer. Få minutter senere kommer de første akuthjælpere løbende til. Og kort efter ruller Jannie Brønnum Jacobsen og Leif Hansen ind på ladet af en John Deere traktor. De havde været forbi hovedvagten for at hente røgdykkerudstyret. Fem minutter senere finder de dog den anden betjent og redder ham ud. Og kort tid senere lykkes det at finde den indsatte, som også bæres ud. Dermed er alle tilskadekomne fundet og i behandling på førstehjælpepladserne. De to betjente klarede skærene, lyder meldingen. Den indsatte desværre ikke. Han lå for længe i røgen. Realistisk set var han blevet kvalt, inden hjælpen nåede frem. Stor disciplin Det til trods var der dog stor tilfredshed med øvelsen, hvor fængslets nyuddannede røgdykkere og akuthjælpere for første gang var i aktion. Øvelsesleder Per Drehn-Knudsen hæfter sig særligt ved den disciplin, som øvelsen blev afviklet med: Der var tale om en virkelig god ledelse af aktionen. Alle var disciplinerede. Det er netop det, som vi har arbejdet med. At få struktur på tingene, så alle ikke bare løber rundt. Han nævner som eksempel den gule vest, som indsatslederen havde på: Det virker måske komisk med sådan nogle veste, men det betyder utroligt meget, at alle ved, hvem der leder og fordeler arbejdet, når tingene går stærkt. De to røgdykkere var også glade for aktionen. De ville dog gerne have været fremme endnu hurtigere: Det er små ting, som skal justeres. Vi manglede for eksempel flere nøgler, men arbejdet med brandvæsenet fungerede rigtig godt, siger Leif Hansen. Lokalkendskab har stor betydning Indsatsleder fra Horsens Brandvæsen, Søren Stidsen, anbefaler alle fængsler at have et tilsvarende beredskab som Østjylland. For brandvæsenet er det nemlig utrolig vigtigt, at der er folk til stede på et ulykkessted med lokalt kendskab og overblik. Da jeg nåede frem, fik jeg en god orientering fra fængslets indsatsleder. Det betød, at jeg hurtigt fik overblik over situationen. Han roser også de lokale røgdykkere og akuthjælpere: Ressourcepersoner er ekstremt vigtige. Når man går ind i et røgfyldt lokale, har det stor betydning, at man har folk med, som kender stedet. Det kan i sidste ende betyde forskellen på liv eller død. Når man går ind i et røgfyldt lokale, har det stor betydning, at man har folk med, som kender stedet. Det kan i sidste ende betyde forskellen på liv eller død, siger indsatsleder Søren Stidsen fra Horsens Brandvæsen. Jannie Brønnum Jacobsen og Leif Hansen ankommer til branden. Røgdykkerne får at vide, at to betjente og en indsat var savnet inde i røgen. Iført masker og iltudstyr finder de hurtigt den første; en betjent som ligger bevidstløs tæt ved udgangen. Ham redder de ud til de ventende akuthjælpere og sygeplejersker. Kvart over ti ankommer Horsens Brandvæsen med flere røgdykkere. De begiver sig straks ind i røgen sammen med fængslets røgdykkere. Røgen vælter nu ud foran bygningen, hvor der har samlet sig en større forsamling af redningsfolk og tilskuere. Ti minutter senere er branden slukket, men de tilskadekomne er stadig ikke fundet. Problemet er, at røgen er så tæt, at man ikke kan se en meter frem for sig. Røgdykkerne bliver nødt til at gå systematisk til værks og kravle fra celle til celle. Klokken 10.00: Klokken 10.02: Klokken 10.04: Klokken 10.09: Klokken 10.10: Klokken 10.13: Klokken 10.15: Klokken 10.16: Klokken 10.25: Klokken 10.30: Klokken 10.35: Klokken 10.37: Klokken 10.50: Klokken 11.00: Brandalarmen går i afdeling C Fængslets indsatsleder når frem De første akuthjælpere når frem Fængslets røgdykkere når frem Indsatsleder fra Horsens Brandvæsen ankommer Første person reddes ud Første brandbil ankommer Første ambulance ankommer Anden ambulance ankommer Branden er slukket Anden person reddes ud Sidste person reddes ud Tredje ambulance ankommer Øvelsen afblæses 16 Fængselsforbundet nr. 6 / JUNI 2015

10 kriminel lavalder Man straffer da ikke børn Skal den kriminelle lavalder sættes ned til 12 år? Det spørgsmål blev mødt med hovedrysten og himmelvendte øjne ved en konference om emnet i maj. Tilhængere af forslaget kunne tælles på en hånd. Af Andreas Graae Jeg har for længe siden opgivet at være neutral. Sådan indledtes konferencen om kriminel lavalder i maj af Ole Ingstrup, formand for den retspolitiske tænketank, Forsete. Hermed bekendte han kulør, og en kulør som langt de fleste fremmødte så ud til at dele. Salen ligefrem summede af social indignation over, at nogen overhovedet kunne overveje at straffe børn på 12 år retsligt. Forslaget om at sænke den kriminelle lavalder til 12 år og indføre en særlig ungdomsdomstol for de årige blev fremsat af de borgerlige partier tidligere på året. Konferencen var en reaktion på dette forslag. Blandt kanoner og krigsudrustninger på Tøjhusmuseet debatterede partiernes retsordførere forslaget. Eller mere nøjagtigt: Her debatterede partierne fra rød blok, som i forvejen var rørende enige. De borgerliges retsordfører havde nemlig alle meldt fra undtagen Peter Skaarup (DF), der modigt nok vovede sig ind i løvens hule halvejs inde i arrangementet. Jeg fornemmer, at jeg er en af de eneste her, der støtter forslaget. Men jeg vil gerne understrege, at det ikke er fordi, jeg vil være ond mod børnene. Det er fordi, jeg mener, de skal have nogen til at tale for sig. Og så lad os aflive myten om, at de skal i fængsel. Det er ikke hensigten med forslaget. De skal for eksempel kunne dømmes til at gå i skole, forrette samfundstjeneste og lignende, sagde han. Trods politisk uenighed, roste resten af panelet ham for at møde op som den eneste fra blå blok. Der var mindre ros til de øvrige borgerlige politikere, herunder Simon Emil Ammitzbøll (LA), der havde meldt fra en time forinden. Jeg synes, det er svagt, at man ikke kommer og argumenterer for et forslag, man selv har fremsat, sagde Trine Bramsen (S). Hun fortsatte: Men når det er sagt, så er vi selvfølgelig kraftigt imod det forslag. Jeg har faktisk svært ved at finde et eneste godt argument for at sænke den kriminelle lavalder. Det skulle måske lige være, at man dermed får samlet indsatsen for årige i én instans. Det bør bare virkelig ikke være en juridisk domstol det bør være en sag for de sociale myndigheder. Opdragelse frem for straf Den tidligere professor og formand for Det Kriminalpræventive Råd, Eva Smith, var også en del af panelet. Også hun var stærkt alarmeret over forslaget. Ikke mindst set i lyset af, at nye tal fra politiet viser, at ungdomskriminaliteten for årige er faldet med 66 procent siden De tal tyder jo på, at forældre og kommuner er på rette vej. Det er derfor et mysterium for mig, hvorfor man vil ændre vores system mod noget, der kendes fra lande med langt højere ungdomskriminalitet, sagde hun. I stedet for straf, mener hun at børn har brug for opdragelse: Langt de fleste forældre er jo for længst gået væk fra kontant straf som led i børneopdragelsen. Så er det da mærkeligt, at man gerne vil straffe andres børn. Ifølge den tidligere professor har børnene brug for at erkende, at de har gjort noget galt. Og det gør de ikke i en retssal med en forsvarer. Straffet for smårapserier Under debatten smider Karina Lorentzen (SF) et retorisk spørgsmål ud i salen: Hånden på hjertet: Hvor mange af jer har ikke på et tidspunkt i løbet af jeres barndom eller ungdom taget noget, der ikke var jeres? Tænk hvis det havde udløst en straf? Hendes pointe er, at mange af de forældre, der potentielt kunne tænkes at støtte forslaget, har en forkert forestilling af, hvem det rammer. Det er de andres børn, ikke deres egne børn, tror de. Men deri tager de fejl, mener hun. Ifølge Eva Smith sigter forslaget mod en lille hård kerne af unge, som er svære at nå: Men jeg tror ærlig talt ikke, der er ret mange 12-årige i denne lille hårde kerne. Frygter forslag vil skabe mere kriminalitet Jeppe Mikkelsen fra De Radikale tilslutter sig det synspunkt: Jeg frygter faktisk, at det her forslag vil avle mere kriminalitet. At det vil fastholde de unge i det kriminelle miljø mere end de er i forvejen. Et stempel i panden i form af en plet på straffeattesten vil være ødelæggende for barnet. Og i yderste konsekvens måske skabe flere ofre. Så kommer der for alvor liv i salen. Mange af tilhørerne markerer for at byde ind i debatten, og en ung kvinde rejser sig op: Jeg er en af dem, der stjal min første bil som 12-årig. Hvorfor? Fordi der sad en 15-årig ved siden af og to 17-årige på bagsædet. Det var mens, jeg var anbragt på en døgninstitution. Det var der, jeg lærte det. Retssikkerhed? Det var noget for de voksne. Det er for børnenes skyld En anden tilhører får overdraget mikrofonen. Det er pædagog og tidligere leder af en døgninstitution, Troels Gamst. Som en af de få i salen og formentlig i sin stand går han overraskende ind for forslaget om at sænke den kriminelle lavalder. Jeg mener faktisk, at vi stiller børnene og de unge bedre med det her forslag. I stedet for at få en dom af en tilfældig sagsbehandler, så kan de få sikret en ordentlig retsproces. Det sikrer dem en retssikkerhed, som de ikke har nu. Og frem for alt, så vil en dom til en døgninstitution holde nogle fra gaden, som ikke har andre steder at gå hen. Enhver arrestforvarers skrækscenarie Tiden er ved at rinde ud. Tænketankens formand runder af uden åbenbart at skele synderligt til Peter Skaarups forsikringer om, at børnene ikke risikerer at komme i fængsel med forslaget. Jeg mødte for nylig nogle arrestforvarere og spurgte dem: Hvad vil I gøre, når politiet kommer slæbende med en 12-årig, der græder og skriger på sin mor? Vil I smide ham i en celle og smække døren i? Så tilføjer Ole Ingstrup: Jeg rådede dem til, at de bare skulle sige til den 12-årige: Så så, lille ven, nu er der kun seks år, til du er gammel nok til at bestille en øl at trøste dig på nede på bodegaen! Lad os aflive myten om, at de skal i fængsel. Det er ikke hensigten med forslaget, sagde Peter Skaarup. 18 Fængselsforbundet nr. 6 / JUNI 2015

11 amerikanske billeder Hjemsøgt af Gud Eastern State Penitentiary. Philadelphias og måske USA s mest historiske fængsel. Det var her Al Capone og Slick Willie Sutton sad fængslet tilbage i 1920 erne. Fotojournalist Morten Hjort Lollike har besøgt fængslet. Af Morten Hjorth Lollike I Eastern State Penitentiary gik man bodsgang. Hver indsat havde sin celle og havde aldrig omgang med andre indsatte. Refleksionen over egne gerninger var varetegnet for dette fængsel. Men det er tydeligt at mærke, da jeg træder ind bag fængslets kæmpe mure, at mange af de omkring sjæle, der var spærret inde bag Eastern States mure fra 1829 til dets nedlukning i 1971, ikke har opnået den fred, som en eventuel bodsgang skulle give. Skinger stemme Fængslet tårner sig op på en bakke med udsigt over Philadelphias skyline. Med dets udsigtstårne og middelalderlige slotslignende udseende skiller det sig markant ud fra områdets middelklasseboliger. Ekspedienten skutter sig i februarkulden og giver mig min billet og et sæt hovedtelefoner. Skuespilleren Steve Buscemis lettere skingre stemme i høretelefonen omfavner følelsen af et koldt og forladt fængsel. Der er ikke mange besøgende på dette tidspunkt af året, så jeg er næsten overladt til mig selv i de ramponerede fængselsbygninger. Til trods for klassiske museumsgreb som udstillinger og glasmontre har man ladet mange af cellegangene blive ramt af tidens forfald. Jeg går ind og ud af de mange celler i de forskellige afdelinger og lægger mærke til den allestedsnærværende klamme luft. Det hænger i væggene, noget sorgfuldt og uforløst som om bygningerne gemmer på hemmeligheder, de ikke kan få sagt. Enkelte steder er aflåst. Blandt andet Al Capones celle fra 1929, hvor han tilbragte otte måneder i sin luksuscelle. Desuden er Death Row aflåst for offentligheden på grund af sammenstyrtningsfare. Selvom ingen blev henrettet i Eastern State, er der masser af autentiske rapporter om tortur mod fangerne. For eksempel bandt man de indsattes håndled sammen med tungen. Og man havde en speciel teknik, hvor man bandt de mest voldelige indsatte i en stol, indtil deres lemmer ikke fik mere blod fra resten af kroppen. Resultatet var ofte amputation. Guds øje Turen gennem de mange cell wings nærmer sig sin ende. Jeg bukker mig en sidste gang og går ind i en celle, hvor kun lyset fra et aflangt hul i taget giver rummet form. The Eye of God blev det kaldt og skulle få fangerne til at indse alvoren i deres forbrydelse. Gud holdt øje med de indsatte. Lige nu, midt i den halvmørke celle, føler jeg næsten også, at der bliver holdt øje med mig. Væggene i det store fængsel gemmer i hvert fald på mere, end øjet umiddelbart kan opfatte. Måske har Al Capone benyttet barbershoppen, dengang den var i bedre i stand.

12 debat MINDEORD FOR FÆNGSELSBETJENT MARGARITTA FLORA HASS Søndag den 3. maj 2015 tabte vores kære kollega Margaritta Flora Hass kampen mod kræften. Margaritta blev ansat i Kriminalforsorgen i 1994 og har været tjenestegørende i både Statsfængslet i Nyborg samt Statsfængslet i Ringe, hvor hun mødte sin mand Peter. I 2002 blev hun ansat på Statsfængslet på Søbysøgård, hvor hun var ansat frem til 2014, indtil hendes sygdomsforløb tvang hende til at stoppe som fængselsbetjent. Vi vil altid huske Margaritta som fantastisk positiv og sympatisk. Hun havde altid, selv til det sidste, tid og overskud til at drage omsorg for og hjælpe andre. Arbejdsmæssigt var Margaritta kendt for at være meget medmenneskelig, tilstedeværende og rummelig. Hun var en dygtig og pligtopfyldende kollega, som var afholdt af alle. Fjern ikke personalets indflydelse på vagtplanlægningen Den øverste ledelse i Kriminalforsorgen har planer om at fjerne store dele af den måde, vi planlægger vores vagter på. I dag har vi stadig grønt lys til at lægge dem, som det nu passer den enkelte bedst. Men står det til direktoratet, så skal det være slut med henvisning til Arbejdstilsynets anbefaling (som ikke er et påbud). Der er dog ingen fra hverken ledelsen eller Arbejdstilsynet, der har snakket med de enkelte berørte på tjenestestederne om, hvad de har det bedst med. Og så er det jo svært at få et sandfærdigt billede af, hvad der fungerer bedst. Dette problem burde vores politikere i Retsudvalget og vores justitsminister måske kikke nærmere på, da det jo er dem, der sidder og fører kravene ud til de enkelte etater. Jeg ved, at andre kollegaer har skrevet til politikere i Retsudvalget om dette problem, og hvad det kan føre med sig, hvis det bliver ændret, som der er lagt op til. Jeg synes ærlig talt, at vi meget længe har været behandlet som umyndiggjorte individer. Vi er godt nok en uddøende race som tjenestemænd, men man må som minimum forlange at blive behandlet som voksne og ansvarlige mennesker. For at blive ansat i Kriminalforsorgen skulle man jo opfylde nogle krav som person og være indstillet på at fremstå hæderlig og samvittighedsfuld også i ens fritid. Så jeg kan ikke rigtig få det til at hænge sammen med, at man vælger at behandle sit personale sådan. Den fremgangsmåde jeg ser fra ledelsens side, minder mere om en ledelsesform, der var udbredt for årtier tilbage. Det er ikke en moderne ledelsesform, hvor personale og ledelse spiller på samme streng. Vi arbejder på en arbejdsplads, hvor vi på mange områder Privat var Margaritta en kærlig, omsorgsfuld og nærværende hustru og mor, som tydeligt vægtede sin familie højest. Hendes omsorg rakte dog langt videre end blot til familien. Venner og kollegaer var aldrig i tvivl om, at Margarittas dør altid stod åben. Og der var altid te på kanden. Hun lagde gerne hjem til både venindekomsammen, afdelingsfester og andet. Det er et stort tab for alle os, der har kendt Margaritta, at hun ikke længere er iblandt os til at berige os med sit altid glade og vindende væsen. Vores dybtfølte tanker går til Margarittas familie i denne svære tid. Æret være Margarittas minde. På personalets vegne Anette Andersen og Karina Pedersen Statsfængslet på Søbysøgård bliver presset og udfordret fra nogle af landets og Europas farligste kriminelle. Og vi skal ofte lægge ører til gloser, der vil få mange andre til at smide håndklædet i ringen. Derfor mener jeg ikke, at det er urimeligt, at vi har nogle fordele ved at arbejde i sådan et system. Hvis den lokale og øverste ledelse mener, at der er problemer med for meget sygdom på dage, hvor den enkelte skulle have været på vagt, og at det ikke lever op til det, som man har forventet, så må ledelsen jo træde i karakter og gå til problemet, der hvor det er. Man bør ikke fremstille problemet som en generalisering af hele betjentgruppen og modarbejde det, som betyder noget for personalet. Det er tårevædende at læse og høre om alle de initiativer, som bliver sat i værk over for de kriminelle i samfundet og de indsatte. Jeg ved godt, der er en godhjertet vilje og mening med de tiltag, men hvad med at vise samme gode vilje over for jeres personale, som trods alt forhåbentlig skal være her i mange år endnu og gerne til pensionsalderen? Det skulle gerne være dem, der i samarbejde med jer som arbejdsgiver og ledelse viste, at der kunne være korpsånd på en statslig arbejdsplads som vores. Venlig hilsen Claus Kenni Barrendol Fængselsbetjent Arresthuset i Helsingør Fængselsbetjente er ikke voldelige psykopater, som nyder at slå på de indsatte Jeg er ikke, og har aldrig været, en del af en rockerkultur. Som fængselsbetjent var jeg et ordentligt og redeligt menneske uden voldelige tendenser. Og det er og var langt de fleste af mine gamle kollegaer i Kriminalforsorgen også. I den seneste tid har pressen beskæftiget sig en hel del med sagen om Marianne, der efter at have vidnet mod en voldelig kollega angiveligt blev frosset og mobbet ud af sin arbejdsplads på Anstalten ved Herstedvester. Jeg kender kun Mariannesagen fra medierne, og derfor er det svært for mig at forholde mig til den konkrete sag. Men min generelle opfattelse af kulturen i Kriminalforsorgen er dog en helt anden end det billede, som nu efterfølgende bliver tegnet af pressen. Lad mig slå fast en gang for alle: Fængselsbetjente er ikke per definition voldelige psykopater, der nyder at slå på de indsatte. Når det er sagt, så står det dog også klart, at der fra tid til anden smutter et enkelt broddent kar igennem nåleøjet. Kriminalforsorgens optagelsesprøver er strenge, især omkring de psykologiske tests af ansøgerne, men de er selvfølgelig ikke ufejlbarlige. Desuden kan folks mentale tilstand ændre sig igennem livet, og især gennem et langt arbejdsliv i det hårde og rå miljø i fængslerne. Derfor kan ingen udstede garantier, når det drejer sig om de ansattes psyke. Nu har pressen en SAG, men jeg synes, det ville klæde mediebilledet, hvis man så det hele oppefra og i et lidt bredere perspektiv. Ja, der sker fejl i fængslerne. Men 99,9 procent af tiden, så er de ansatte yderst professionelle og rigtigt gode til at varetage det hårde og farlige job, de bestrider. Jeg har selv vidnet mod en kollega, som jeg et par gange oplevede gå langt over stregen i forhold til de indsatte. Dengang var jeg slet ikke i tvivl om, hvad jeg skulle gøre. Derfor lavede jeg straks en indberetning til ledelsen. Jeg var ikke et sekund bange for, hvordan mine kollegaer ville reagere. Mine andre kollegaer har på intet tidspunkt efterfølgende forsøgt at mobbe eller fryse mig ude. For sagen er jo, at de allerfleste var af samme mening som mig. Ingen har lyst til at være på vagt sammen med en voldelig kollega. Alle vil jo gerne kunne se sig selv i øjnene, når de kommer hjem. Heller ikke selvom den kollega, jeg klagede over, var en del ældre i tjenesten end mig og meget respekteret. Sagen førte til en tjenestemandssag, og min kollega blev på den baggrund tvangsforflyttet. Mine andre kollegaer har på intet tidspunkt efterfølgende forsøgt at mobbe eller fryse mig ude. For sagen er jo, at de allerfleste var af samme mening som mig. Ingen har lyst til at være på vagt sammen med en voldelig kollega. Alle vil jo gerne kunne se sig selv i øjnene, når de kommer hjem. Langt de fleste fængselsbetjente har en faglig stolthed, som de værner nidkært om. Faktisk synes jeg, at pressen burde have mere fokus på det fænomenale arbejde, der bliver udført i landets fængsler. Man har en tendens til at glemme, hvor psykisk hårdt og farligt arbejdet er. Medierne burde på den baggrund kunne forstå, hvorfor fængselsbetjente rykker sammen i bussen og har et stærkt sammenhold. Men det betyder IKKE, at de samtidig accepterer og ser igennem fingre med vold mod fangerne. Og det betyder heller ikke, at kollegaer der har en berettiget klage over en anden ansat, automatisk bliver mobbet og frosset ude. Ovenstående er skrevet i håb om at få en bredere vinkel på debatten om kulturen i Kriminalforsorgen. Med venlig hilsen Dorthe Annette Hansen debat Debatindlæg (max 750 ord) sendes til senest den 14. i hver måned. Følg også debatten på Facebook: Faengselsforbundet og på 22 Fængselsforbundet nr. 6 / JUNI 2015 Fængselsforbundet nr. 6 / JUNI

13 voxpop Hvad mener du om Fængselsforbundets reorganisering? Af Andreas Graae Nina Odgaard Tillidsrepræsentant Statsfængslet i Jyderup Hvad stemte du? Jeg stemte for forslaget. Hvorfor? Det vigtigste i verden er, at vi matcher arbejdsgiveren, der hvor arbejdsgiveren er. Vi når ingen vegne, hvis ikke vi gør det. Jeg har allerede mærket konsekvensen af, at vi med Kriminalforsorgens reorganisering ikke længere kan forhandle med den lokale ledelse. Det handlede om en simpel ting, hvor man ville til at aflønne kollegaerne med faktisk tid for konflikthåndtering. Jeg forsøgte at kontakte områdekontoret, men de havde ikke tid til at tale med mig. Jeg stod magtesløs der var ingen at forhandle med. Så jeg måtte søge hjælp i forbundet og den nyvalgte områdetillidsrepræsentant. Det viser meget godt, hvor vigtig forbundets nye organisering er. Carsten Aagaard Tillidsrepræsentant Statsfængslet Østjylland Hvad stemte du? Jeg stemte imod forslaget. Hvorfor? Vi har arbejdet for at opretholde lokalafdelingernes indflydelse og synlighed for medlemmerne, så derfor er jeg meget ked af, at det ikke er lykkedes. Man skal jo ikke glemme, at det var de store lukkede fængsler, der i sin tid dannede Fængselsforbundet. Men vi respekterer selvfølgelig flertallet, og så må vi tage den her beslutning med hjem til lokalafdelingen. Der er jo stor forskel på det arbejde en tillidsrepræsentant laver, og så det lokale organisationsarbejde. En tillidsrepræsentant må for eksempel ikke køre forbi en syg kollega med blomster. Så den type omsorg for kollegaerne kunne jeg frygte ville gå tabt med den nye struktur. Vi vil dog gøre vores for stadig at være der for vores medlemmer. Karsten Kistrup Tillidsrepræsentant Arresthuset i Aabenraa Hvad stemte du? Jeg stemte for forslaget. Hvorfor? I virkeligheden er det jo ikke så stor en forandring for os i arresthusene, som for fængslerne. Vi har kørt med en lignende struktur i mange år. Så konsekvenserne af reorganiseringen vil uden tvivl være meget større andre steder. Men jeg mener nu, at det forslag vi lige har stemt igennem, er godt og sundt for forbundet. Vi er nødt til at tilpasse os den nye struktur i Kriminalforsorgen, hvis vi skal sikre medlemmer mest mulig indflydelse fremover. Derfor er jeg også sikker på, at medlemmerne med den nye organisering får mere beslutningsdygtige folk til at tale for sig. Mette Nielsen Tillidsrepræsentant Statsfængslet i Nyborg Hvad stemte du? Jeg stemte for forslaget. Hvorfor? Jeg synes, det er det bedst opnåelige kompromis, vi er landet på med det her forslag. Det er ikke drømmescenariet men det ville nok også være urealistisk, at alle endte med at være fuldstændig enige. Det vigtigste er, at den nye organisering vil betyde mere indflydelse for det enkelte medlem. Det er så vigtigt, at vi har et talerør i de nye områder, når der skal kæmpes for medlemmerne. Og jeg er også glad for, at vi bevarer det lokale arbejde. Vi har jo stadig muligheden for at opretholde vores eksisterende lokalafdelinger. Og det er virkelig vigtigt for medlemmerne.

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund

Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007. Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Dansk Fængselsforbund København, 18. december 2007 Kære alle medlemmer i Dansk Fængselsforbund Året er ved at rinde ud. Hvis avisernes artikler står til troende, så er det et år, hvor Kriminalforsorgen

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2015 1 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

Vedtægter for Fængselsforbundet i Danmark

Vedtægter for Fængselsforbundet i Danmark Vedtægter for Fængselsforbundet i Danmark NAVN 1. Forbundets navn er Fængselsforbundet i Danmark FORMÅL 2. Formålet er: a. at samle ansatte i Kriminalforsorgen og andre som ønsker sig tilknyttet forbundet

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

FÆNGSELSFORBUNDET ARBEJDSETISKE RETNINGSLINJER 2013

FÆNGSELSFORBUNDET ARBEJDSETISKE RETNINGSLINJER 2013 FÆNGSELSFORBUNDET ARBEJDSETISKE RETNINGSLINJER 2013 FORORD Fængselsforbundets medlemmer arbejder på en arbejdsplads, hvor de ofte oplever etiske dilemmaer. Det kan ikke være anderledes, når Kriminalforsorgens

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med

arbejdsplads ligger på et befærdet sted. Med Tryghed mod terrortruslen. Danmark opleves generelt som et trygt samfund. Men når danskerne bevæger sig på steder med mange mennesker, falder følelsen af tryghed. Det viser en undersøgelse, som TrygFonden

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken.

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat fra Garantloekkens generalforsamling Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat Indledning: Rigtig

Læs mere

Anstalten Ved Herstedvester

Anstalten Ved Herstedvester Anstalten Ved Herstedvester Side 2 Fotograferet i 1950 Side 3 Anstaltens historie Anstalten ved Herstedvester blev opført i 1935 og var dengang ledelsesmæssigt underlagt Statsfængslet i Vridsløselille.

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget falder i fængsler og arresthuse. Strafmassen det samlede antal

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

www.norkrim.dk www.facebook.com/norkrim.dk Foto: www.politi.dk Røveriet mod kiosken i Kværndrup

www.norkrim.dk www.facebook.com/norkrim.dk Foto: www.politi.dk Røveriet mod kiosken i Kværndrup www.norkrim.dk www.facebook.com/norkrim.dk Foto: www.politi.dk Røveriet mod kiosken i Kværndrup 6 2012 Røveriet mod kiosken i Kværndrup Af kriminalassistent Svend Andersen, Lokalpolitiet Fåborg-Midtfyn,

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Fængselsfunktionæren. Debat om fængslerne på Folkemødet i allinge. skulderklap fra fangerne I gør det godt, betjente

Fængselsfunktionæren. Debat om fængslerne på Folkemødet i allinge. skulderklap fra fangerne I gør det godt, betjente Fængselsfunktionæren fængselsforbundet nr 7-8 juli - aug 2014 Debat om fængslerne på Folkemødet i allinge skulderklap fra fangerne I gør det godt, betjente Mænd er lige så udsatte i fængslerne som kvinder

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012 God Løsladelse Nyhedspakke nr. 2 december 2012 www.kriminalforsorgen.dk Læs i nyhedspakken: Se Danmark blive grønnere og grønnere Hvem har indgået samarbejdsaftale, og hvem mangler? Følg processen på Danmarkskortet.

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og væbnede opgør

Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og væbnede opgør Beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Karen Hækkerup (S), Flemming Møller Mortensen (S), Karina Lorentzen Dehnhardt

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 1-2011

Nyhedsbrev Nr. 1-2011 Nyhedsbrev Nr. 1-2011 Ildløstjenesten AIA Kørsel Oprindeligt skulle AIA-aftalen have været genforhandlet i starten af marts. Vi har dog måttet konstatere, at ledelsen slet ikke har levet op til det, der

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er helt specielle mennesker.

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som fængsels personale kan du hjælpe mennesker med spilleproblemer. Der spilles meget i fængslerne, og det kan føre til ludomani og andre

Læs mere

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk

Arbejdsglæde i Hartmanns. Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Arbejdsglæde i Hartmanns Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 1 Bedre leder end gennemsnittet? Hartmanns A/S TEL +45 7020 0383 www.hartmanns.dk Side 2 Blandt DKs Bedste arbejdspladser?

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen den 14. april 2013 afholdt i Brorsons Kirke, København

Referat fra generalforsamlingen den 14. april 2013 afholdt i Brorsons Kirke, København 2013-04-16 Referat fra generalforsamlingen den 14. april 2013 afholdt i Brorsons Kirke, København 1 Annelise blev foreslået som ordstyrer. En deltager fra forsamlingen mente, at ordstyreren ikke måtte

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Susanne Lunaus 25 års jubilæum

Susanne Lunaus 25 års jubilæum Susanne Lunaus 25 års jubilæum flotte kager, frisk frugt og skøn kølig hyldebærsaft. Den 1. september 2014 skinnede solen fra en næsten skyfri himmel efter at weekenden havde budt på voldsomt skybrud i

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Beretning 2010 FFD 2009.

Beretning 2010 FFD 2009. Beretning 2010 Den 74. tyvende beretning blev så min opgave at fremlægge efter mit første år som formand for en klub jeg kun kan være glad for at være medlem af. Det har været et fantastisk år selv om

Læs mere

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker Spil ikke helt til medarbejdere om røveri i butikker 2 Røveri Det er vigtigt, at du ved, hvordan du passer på dig selv og dine kolleger, hvis der sker et røveri. Når du er forberedt på, at du kan komme

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job?

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job? Kandidat til formandsposten Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg Kort sagt arbejder jeg med og for medlemmerne. Som kredsbestyrelsesmedlem gennem 8 år har jeg beskæftiget mig

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter

Læs mere

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn Identitet, overvågning og tillid i kontrolsamfundet Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn I gave her my heart, but she wanted my soul, sang Bob Dylan i nummeret Don t Think

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede?

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? Analysen er baseret på en registersamkørsel med data fra Danmarks Statistik og viser, at de indsatte i de danske fængsler har en markant anderledes

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Fængselsfunktionæren FÆNGSELSBETJENTE MED NÆSE FOR BANDEEXIT FLERE FANGER VÆLGER FRIVILLIG ISOLATION KRIMINALITETEN FALDER STRAFMASSEN STIGER

Fængselsfunktionæren FÆNGSELSBETJENTE MED NÆSE FOR BANDEEXIT FLERE FANGER VÆLGER FRIVILLIG ISOLATION KRIMINALITETEN FALDER STRAFMASSEN STIGER Fængselsfunktionæren fængselsforbundet nr 5 maj 2013 FÆNGSELSBETJENTE MED NÆSE FOR BANDEEXIT FLERE FANGER VÆLGER FRIVILLIG ISOLATION KRIMINALITETEN FALDER STRAFMASSEN STIGER indhold 04 12 14 18 20 22 4

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

NYHEDSBREV 4/2008 NOVEMBER 2008

NYHEDSBREV 4/2008 NOVEMBER 2008 NYHEDSBREV 4/2008 NOVEMBER 2008 FRD s kongres lørdag den 27. september På FRD s kongres den 27. september 2008 blev følgende kontingentsatser for de kommende 3 år vedtaget: Medlemstype 2009 2010 2011 Uddannede,

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM Forord Københavns Fængsler arbejder efter Kriminalforsorgens overordnede principprogram og har på baggrund heraf udmøntet principperne

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

INDHOLD. 3 En tur bag tremmer. 4 Klokken er 8.45 - du er anholdt! 6 Fakta. 8 Hvorfor straffer vi kriminelle? 9 Holdninger til forbrydelse og straf

INDHOLD. 3 En tur bag tremmer. 4 Klokken er 8.45 - du er anholdt! 6 Fakta. 8 Hvorfor straffer vi kriminelle? 9 Holdninger til forbrydelse og straf ELEVHÆFTE Min far er astronaut, han arbejder på månen Limousinechauffør, er altid ude og kør Han har travlt i sit firma, han ejer faktisk IRMA Er i Kina som kok, og det er rigtigt nok Det er bare noget,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

GLADBYS ÅBNING. Åbning af gladby mandag kl. 8.50. Se mere fra åbning på side 2.

GLADBYS ÅBNING. Åbning af gladby mandag kl. 8.50. Se mere fra åbning på side 2. GLADBYS ÅBNING Åbning af gladby mandag kl. 8.50. Se mere fra åbning på side 2. Vi skulle først lige have ro og så begyndte vores borgmester Berit. Hun startede med at sige. I skal til at skabe en by på

Læs mere

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Præsentation af Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden er den største af 5 lokale kredse i Dansk Sygeplejeråd, med ca. 22.000 medlemmer og ca. 900 tillidsvalgte (500

Læs mere

Københavns Motorbådsklub

Københavns Motorbådsklub Københavns Motorbådsklub København d. 25. marts 2015 Referat af ordinær generalforsamling i KMK 22. marts 2015 kl. 10.00 Referent: Anders Carstensen Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Årsberetning 3. Årsregnskab

Læs mere