Dansk-Russisk Forening afholder ekstraordinært landsmøde.

Transkript

1 Dansk-Russisk Forening afholder ekstraordinært landsmøde. Dannevirke, Sdr. Boulevard 15, 5000 Odense C LANDSMØDEMAPPE 2010, Endelig udgave Program og dagsorden til Landsmøde i Odense, lørdag den 8. maj 2010 Revideret: 23. april 2010 /Sven Møller Jensen Forretningsudvalget har godkendt, at landsmødet afvikles på Dannevirke Soldaterhjem i Odense den 8. maj 2010, kl. 10. Det ekstraordinære landsmøde afvikles efter samme regler som et ordinært landsmøde, inklusive valg efter de forventede nye vedtægter, således at næste ordinære landsmøde bliver i 2012 Program for ekstraordinært Landsmøde i Odense, lørdag den 8. maj Ankomst, kaffe m/brød Drøftelse af indholdet af Ruslandskonferencer og Kulturudveksling Foredrag ved Erik Kulavig: "Sovjetunionens historie fortalt i anekdoter Frokost Hjemmesiderne, præsentation, drøftelse, ideer! Kaffepause, small talk Landsmøde Konstituering Landsledelsen Middag 1 Revideret: 23. april 2010

2 Delegerede til Landsmødet + FU HB Region Hovedstaden (86) Region Sjælland (42) Region Syd Danmark (46) Region Midtjylland (14) Region Nordjylland (27) 5 5 6? tilmeldte delegerede. Kim Frederichsen, FU, Fyn Elisabeth Jørgensen, Fyn Poul Johansen, Fyn Gudmundur Sverrisson, Fyn Bent Jørgensen, Fyn Ib Skøt, Århus Kristian Lambertsen, Århus Sonja Haugaard Christensen, HB Århus Gunvor Andersen, FU Sjælland Anne Hedeager Krag, Sjælland Grethe Gellert, Sjælland Jørgen Nielsen, Sjælland Kjeld Jakobsen, HB København Asger H. Pedersen, FU, København Lis Foverskov, København Erling Fraurud, København Britta Johnsen, København Jytte Lindgaard, København Tanja Tungusova, København Mikael Hertoft, HB København Ulrik Eskildsen, HB Nordjylland Karsten Fledelius, FU København Sven Møller Jensen, FU Midtjylland 2 Revideret: 23. april 2010

3 Indstillinger til Landsledelsen: Karsten Fledelius (formand) Sven Møller Jensen (kasserer) Asger H. Pedersen Gunvor Andersen Kim Frederichsen Anne Hedeager Krag som suppleant Ulrik Eskildsen Indstillet af: FU FU FU FU/Sjælland FU Sjælland Nordjylland Dagsorden til landsmødet: FU foreslår, at forslag om nye vedtægter behandles før pkt. 4, samt at de nye vedtægter straks træder i kraft, og derfor er gældende for denne generalforsamlings videre forløb. 1. Valg af mindst 1 dirigent, 1 referent og stemmeudvalg. 2. Fremlæggelse og godkendelse af beretning om foreningens virksomhed i Organisatorisk og politisk del, Bilag 3 3. Fremlæggelse og godkendelse af revideret regnskab for 2009, Bilag 4 4. Godkendelse af arbejdsprogram for det fremtidige arbejde. Bilag 5 5. Indkomne forslag, herunder eventuelle vedtægtsændringer. FU fremlægger forslag til nye vedtægter, Bilag 1 6. Fastsættelse af kontingenter for perioden til næste landsmøde, Bilag 6 Personlige kontingenter Kollektive medlemmer Kontingent fra lokalforeninger og medlemskredse til landskassen 7. Valg af Landsformand (Karsten er villig til genvalg) 8. Valg af Landskasserer (Sven er villig til genvalg) 9. Valg af 3-5 bestyrelsesmedlemmer. Kandidater bedes meddelt snarest, Gunvor, Asger og Kim er villige til genvalg. 10. Valg af 3-5 personlige suppleanter, Kandidater bedes meddelt snarest 11. Valg af 2 revisorer Evt. genvalg 12. Drøftelse af tid og sted for næste Landsmøde/Bestyrelseskonference 13. Eventuelt. Bilag 1: Forslag til nye vedtægter FU.s indstiller dette forslag til vedtægter for Landsforeningen Dansk - Russisk Forening til Landsmødets vedtagelse. Rev: /SMJ. Nedenstående er en sammenskrivning under hensyn til den førte debat og under hensyn til en slankning/forenkling af Landsforeningens ledelse og struktur. Det er søgt taget hensyn til flest mulige synspunkter, men naturligvis kan alle synspunkter ikke tilgodeses. Rød tekst i pgf. 5 er forslag fra Sven, som ikke er behandlet i FU! Navn & Hjemsted 1.1 Landsforeningens navn er Dansk - Russisk Forening". 1.2 Landsforeningens hjemsted er formandens adresse. Formål 2.1 Landsforeningens formål er ved folkeoplysende og kulturel virksomhed og øvrige aktiviteter at fastholde og udvikle de mellemfolkelige forbindelser mellem Danmark og Rusland og udvikle samarbejdet mellem de to landes befolkninger, samt virke for fred, demokrati og menneskerettigheder. 2.2 Landsforeningen arbejder på demokratiets og menneskerettighedernes grundlag og er uafhængig af partipolitik. 2.3 Landsforeningen opfylder sit formål ved, bl.a. i samarbejde med andre, 3 Revideret: 23. april 2010

4 - at oplyse om det kulturelle, økonomiske sociale og samfundsmæssige liv i Rusland og om Ruslands udenrigspolitik og på tilsvarende måde i Rusland søge at oplyse om forholdene i Danmark. - at medvirke til at oprette og udvide forbindelserne mellem de samfundsmæssige, erhvervsmæssige, kulturelle og videnskabelige organisationer i Danmark og Rusland. - at tage initiativ til folkeoplysende virksomhed, afholde møder, sammenkomster, forelæsninger, foredrag, organisere udstillinger og anden kulturel virksomhed. - at tage initiativ til og medvirke til andre aktiviteter, der er i overensstemmelse med Landsforeningens formål, herunder via Internettet at synliggøre Landsforeningen nationalt og internationalt. Medlemmer 3.1 Landsforeningens medlemmer udgøres af individuelle og kollektive medlemmer, der enten tilslutter sig en lokalforening, en medlemskreds, jfr. 4.1, eller er medlemmer direkte af Landsforeningen. 3.2 Optagelse af medlemmer foretages af lokalforeningernes bestyrelser eller af Landsledelsen (jfr. 6.1). Enhver der kan tilslutte sig foreningens formål kan blive medlem, jfr. dog Som kollektive medlemmer kan optages organisationer, institutioner, firmaer og foreninger. 3.4 Større organisationer, institutioner, firmaer og foreninger optages som kollektive medlemmer direkte under Landsforeningen. 3.5 Lokalforeningernes bestyrelser kan afvise anmodninger om optagelse og kan ligeledes ekskludere medlemmer, der modvirker lokalforeningens formål eller skader dens interesser. 3.6 På samme måde kan Landsledelsen forholde sig over for personer der søger optagelse som medlemmer direkte under Landsforeningen. 3.7 Beslutninger om at afvise optagelse af et medlem eller om eksklusion jf. 3.5 og 3.6 kan indankes for Landsledelsen og/eller Landsmødet. Anke har ikke opsættende virkning. Lokalforeninger og medlemskredse 4.1 Lokalforeninger dannes for hver region. Der kan dannes flere lokalforeninger i samme region, ligesom der i en region kan dannes lokale medlemskredse med Landsledelsens godkendelse. 4.2 Lokale medlemskredse kan danne arbejds- og initiativgrupper. Landsledelsen skal løbende være orienteret om, at arbejdet i disse grupper foregår efter almindelige demokratiske principper. 4.3 Lokale medlemskredse kan på et medlemsmøde eller anden demokratisk måde vælge delegerede til Landsmødet, jr. 5.7 Landsmødet: 5.1 Landsmødet er Landsforeningens højeste myndighed, og afholdes hvert andet år med minimum følgende dagsorden: 1. a: Valg af mindst 1 dirigent, 1 referent og stemmeudvalg. b: Registrering af delegerede og eventuelle fuldmagter 2. Fremlæggelse og godkendelse af beretning om foreningens virksomhed. 3. Fremlæggelse og godkendelse af revideret regnskab for perioden siden sidste Landsmøde. 4. Godkendelse af arbejdsprogram for det fremtidige arbejde. 5. Indkomne forslag, herunder eventuelle vedtægtsændringer. 6. Fastsættelse af kontingenter for perioden til næste ordinære landsmøde 7. Valg af Landsformand 8. Valg af Landskasserer 9. Valg af 3-5 bestyrelsesmedlemmer 10. Valg af 3-5 personlige suppleanter 11. Valg af 2 revisorer 12. Eventuelt. 5.2 Alle beslutninger på Landsmødet træffes ved simpelt stemmeflertal. 5.3 Hver delegeret har 1 stemme. Såfremt en delegeret er forhindret i at være til stede, kan pågældende lade sig repræsentere ved fuldmagt, givet skriftligt til en delegeret Ingen delegeret kan råde over mere end 1 fuldmagt. 5.4 Til æresmedlemmer af foreningen kan Landsmødet udnævne personer, der på fortjenstfuld måde har arbejdet til gavn for foreningen Landsledelsen udsender senest en måned før Landsmødet meddelelse om tidspunkt, sted og dagsorden for Landsmødet, samt vilkår for deltagelse i Landsmødet, herunder retningslinier for dækning af rejse, ophold og fortæring for delegerede, gæster og andre deltagere i Landsmødet. 4 Revideret: 23. april 2010

5 5.5.2 Forslag til Landsmødet skal være Landsledelsen i hænde senest 2 uger før Landsmødet for at kunne optages på dagsordenen. 5.6 Landsmødet er åbent for ethvert medlem af Dansk-Russisk Forening, men kun delegerede har stemmeret. 5.7 Delegerede til Landsmøder er Landsledelsens medlemmer, samt medlemmer valgt regionsvis efter følgende skala: 2 delegerede for op til 25 medlemmer i regionen, derefter 1 delegeret for hver påbegyndte 25 medlemmer i regionen opgjort pr året før Landsmødet Kollektive medlemmer efter 3.4 kan hver udpege 1 delegeret. 5.8 Ekstraordinært Landsmøde indkaldes efter Landsledelsens beslutning eller på skriftlig anmodning fra mindst 25% af alle Dansk-Russisk Forenings medlemmer, og med angivelse af dagsorden. 5.9 Landsledelsen fastlægger proceduren for afvikling af det ekstraordinære Landsmøde, under hensyntagen til den angivne dagsorden og med samme varsel som til et ordinært Landsmøde. Landsledelsen Landsledelsen vælges af Landsmødet og består ud over landsformand og landskasserer af 3-5 medlemmer De 3-5 medlemmer og 3-5 personlige suppleanter vælges af landsmødet, det tilstræbes at medlemmerne i samtlige regioner repræsenteres i Landsledelsen Landsledelsen konstituerer sig selv med næstformand, sekretær og fordeler i øvrigt opgaverne imellem sig. 6.2 Landsledelsen træder sammen i umiddelbar forlængelse af Landsmødet og i øvrigt mindst 3 gange om året. 6.3 Landsledelsen, der er ansvarlig over for Landsmødet, fastsætter selv sin forretningsorden Mellem landsmøderne forestår Landsledelsen Landsforeningens aktiviteter og varetager dens repræsentation, tager stilling til Landsforeningens økonomi og arbejdsprogram og træffer afgørelse om indkaldelse af Landsmøder I år uden Landsmøde afholdes så vidt muligt en bestyrelseskonference, vilkår, deltagerkreds m.v. herfor fastsættes af Landsledelsen. 6.5 Landsledelsen, som har det overordnede ansvar for Landsforeningens hjemmeside og øvrige kommunikation, kan nedsætte udvalg og udsende pjecer og tryksager inden for rammerne af budgettet. 6.6 Har Landsformanden forfald, varetages formandens pligter normalt af næstformanden, ellers et andet medlem af Landsledelsen. Ved forfald i Landsledelsen i øvrigt indkaldes suppleant (-er) til den aktuelle aktivitet. 6.7 Ved varigt forfald blandt Landsledelsens medlemmer omkonstituerer denne sig i fornødent omfang frem til førstkommende Landsmøde, og indkalder suppleant (-er) som fast medlem af Landsledelsen for resten af valgperioden. Lokalforeningerne 7.1 Lokalforeningerne virker på grundlag af lokalvedtægter, der ikke må være i modstrid med nærværende landsvedtægter og opfylder de minimumskrav, som angives i den af Landsledelsen udformede standardvedtægt. 7.2 Lokalvedtægterne vedtages på en generalforsamling og skal indsendes til Landsledelsen, der påser, at vedtægterne er i overensstemmelse med Lokalforeningerne holder generalforsamling én gang om året. I landsmøde år vælges delegerede til landsmødet i henhold til 5.7, og idet der skal gives mulighed for at eventuelle medlemskredse og direkte medlemmer i regionen, hvis sådanne findes i regionen, kan deltage i valget. Dette kan enten ske ved en generalforsamling eller elektronisk. 7.4 Lokalforeningerne skal forsøge at støtte hinanden i koordinering af deres aktiviteter, således at så mange af Landsforeningens medlemmer som muligt kan få glæde af aktiviteter og arrangementer. Heri bistås de i nødvendigt omfang af Landsledelsen. Økonomi 8.1 Foreningens økonomiske grundlag består af: Medlemskontingenter, overskud fra arrangementer, tilskud, bidrag og gaver. 8.2 Regnskabsåret er kalenderåret. 8.3 Landsmødet fastsætter det årlige kontingent for de direkte medlemmer af Landsforeningen, samt lokalforeningernes årlige kontingent til Landskassen. 8.4 Lokalforeningerne fastsætter selv kontingentet for deres medlemmer, dog således, at kontingentet for det enkelte medlem ikke kan være mindre end kontingent fastsat af Landsmødet. 8.5 Lokalafdelinger og lokale medlemskredse kan ansøge Landsforeningen om tilskud til konkrete aktiviteter. 5 Revideret: 23. april 2010

6 Ophævelse 9.1 Landsforeningen kan kun ophæves af to på hinanden følgende Landsmøder, der skal afholdes med mindst 1 måneds mellemrum. 9.2 Ved ophævelse beslutter Landsmødet til hvilket beslægtet formål Landsforeningens aktiver skal overdrages, dog således at et likvidationsprovenu kun kan tilfalde en anden almennyttig eller velgørende forening, som har hjemsted i Danmark. Disse vedtægter er senest ændret på Landsmødet i Odense, den 8. maj Bilag 2: Til orientering. Forholdstalsvalg foretages på grundlag af d'hondts metode efter følgende regler: Medlemmer deles i de grupper, hvori medlemmerne har anmeldt at ville stemme sammen ved det pågældende valg. Hver gruppes medlemstal deles med 1, 2, 3 osv. De herefter fremkomne kvotienter angiver den rækkefølge, i hvilken de enkelte grupper kan vælge deres repræsentanter. Er to eller flere kvotienter lige store, afgøres rækkefølgen ved lodtrækning. Når det antal repræsentanter, der tilkommer de enkelte grupper, er bestemt, skal grupperne straks meddele, hvilke personer der udpeges til de dem tilfaldne pladser. Giver en gruppe afkald på sin ret til at få en eller flere repræsentanter, fordeles de ledigblevne pladser mellem de andre grupper på den foran angivne måde. Bilag 3: Formandens beretning Beretning fra landsformanden for året Organisatorisk del: Det er en ekstraordinær kort landsmødeperiode, der her skal aflægges beretning for. Ved landsmødet i maj 2009 besluttedes det at tage konsekvensen af udviklingen gennem de senere år og forenkle landsforeningens organisation. Den gamle ordning med landsmøde, hovedbestyrelse og forretningsudvalg opleves efterhånden noget tung og uhensigtsmæssig, og frem for alt fordyrende. Derfor forslaget om at forenkle strukturen, så forretningsudvalg og hovedbestyrelse erstattes af en landsledelse, der dækker begge organers funktioner. Over sommeren og efteråret har der været arbejdet med forslaget i en dialog mellem forretningsudvalg, hovedbestyrelse og lokalafdelinger. Bølgerne har ind imellem gået rimelig højt, da lokalafdelingerne er ret forskellige og også har lidt forskellig medlemspolitik. Øvelsen har været at forsøge at fastholde de regionale særpræg og lokalafdelingernes selvbestemmelse, men samtidig skabe nogenlunde ensartede vilkår for landsforeningens medlemmer og give landsledelsen penge nok til at finansiere de landsdækkende aktiviteter. Der har været enighed i hovedbestyrelsen om, at ændringerne ikke skulle afvente udløbet af den normale toårige periode, men forelægges på et kort, ét dages landsmøde allerede i år. Derfor dette fremskudte landsmøde, hvis hensigt er så hurtigt som muligt at afslutte moderniseringsprocessen af vedtægterne. I øvrigt er året siden sidste landsmøde i maj 2009 forløbet normalt, med Ruslandskonferencerne i begyndelsen af november og en foredragsturne arrangeret af landsforeningen i samarbejde med lokalafdelingerne i efteråret. Hvad Ruslandskonferencerne angår har vi fortsat kunne glæde os over den økonomiske støtte fra Hermod Lannungs Fond, som nu i i mere end 20 år har muliggjort denne vigtige aktivitet og som allerede nu har bevilget støtte også til Ruslands-konferencerne i efteråret Forhåbentlig bliver der ikke udskrevet folketingsvalg til efteråret, så Ruslandskonferencen i København kan afholdes som planlagt på Christiansborg som fungerede overordentlig tilfredsstillende sidste år. Mødestedet vil dog i år være Fællessalen, som vi tidligere har brugt, ikke Landstingssalen som sidste år. Vi har igen i 2009 modtaget støtte fra Tips- og Lottomidlerne til EDB anskaffelser, selv om bevillingerne har været beskedne er det dog en væsentlig hjælp til den administration, som foreningens frivillige påtager sig. Ruslandskonferencernes tema i 2009 blev besluttet i august 2008, under indtryk af krigen i Georgien og dens umiddelbare efterspil i medierne, men bredt mere ud med formuleringen Rusland og dets naboer i vest. Igen kunne vi glæde os over et par virkelig gode foredragsholdere fra Rusland. Provinskonferencen 2009 var placeret i Århus. En anden fællesaktivitet var den årlige foredragsrække i lokalafdelingerne. Den tog jeg mig selv af i Foredragene var centreret omkring det moderne Ruslands forhold til sin turbulente fortid. Desuden holdt jeg i Århus-afdelingen et foredrag om russiske ikoner. Det var en meget stor oplevelse for mig på denne måde at mødes lokalt med afdelingernes medlemmer. Sammenlignet med andre venskabsforeninger udmærker Dansk-Russisk Forening sig stadig ved sin lokale forankring i alle landsdele og meget Kommentar [S1]: SMJ forslag Kommentar [S2]: SMJ rettelsesforslag Kommentar [S3]: SMJ forslag til tilføjelse 6 Revideret: 23. april 2010

7 interesserede medlemmer. Lokalafdelingerne arbejder og mødes under meget forskellige vilkår, men trives efter mit indtryk alle rimelig godt. Og interessen for Rusland er ikke blevet mindre gennem de senere år. Politisk del: Også det dansk-russiske forhold på regeringsplan har udviklet sig positivt. Putin og Lars Løkke Rasmussen synes at have det personligt fint med hinanden, og nu åbnes der et nyt blad i det danskrussiske samarbejdes historie med præsident Medvedevs officielle besøg i Danmark i slutningen af april i år. Det er for tidligt endnu at sige noget om, hvilken virkning det vil få. Men besøget falder på et vigtigt tidspunkt, hvor Danmark lige har indgået kontrakt med det russiske Gazprom om levering af naturgas via Nordstream-pipelinen gennem Østersøen. En del iagttagere er bekymrede over den afhængighed, de frygter de store leverancer vil bringe Danmark i over for Rusland, mens DONG s ledelse optimistisk henviser til Ruslands afhængighed af sin energieksport som indtjeningskilde og til, at Rusland ikke bliver eneleverandør af naturgas. En anden udvikling, som har vakt nogen bekymring i Danmark, er den russiske statsdumas bestræbelser på at reducere ølforbruget i landet, ikke mindst blandt de unge, som i høj grad har taget øllet til sig. Med et vigende marked i Danmark har Carlsberg i stigende grad hentet sin gevinst hjem i Rusland, hvor det danske firma har gjort en stor indsats for at udvikle den russiske ølproduktion til et kvalitetsniveau, som ligger himmelhøjt over sovjettidens. Over en tredjedel af Carlsberg indtjening de sidste par år skal være kommet fra det russiske marked, hvor det danske storfirma er involveret i produktionen af ølmærker som de forskellige numre af Baltika og den fine dåseøl Aleksandr Nevskij. Der er imidlertid endnu helt uvist, hvilken virkning forsøgene på at begrænse ølforbruget i Rusland rent faktisk vil få. Der er en række andre punkter, hvor der også fra dansk side er investeret i russisk produktion, bl.a. i russisk landbrug. Det russiske marked har således stadig væsentlig betydning for Danmark. Men der er i dag i dansk erhvervsliv en tendens til at være mere imponeret af mulighederne i Kina. Samtidig viste klimatopmødet i København, at den vigtigste modspiller til supermagten USA i det mindste økonomisk i dag er Kina. Kina synes langsomt, men støt at ville kvalificere sig til pladsen som afløseren af den gamle sovjetiske supermagt. Ruslands stilling internationalt er ikke blevet stærkere de seneste år. Georgien-krigen blottede svaghederne i det russiske forsvar, mediekampagnen mod Rusland viste udbredte overlevende koldkrigstendenser i den vestlige opinion, og de seneste tragiske terrorangreb, bl.a. på den vitalt vigtige Metro i Moskva, viser at ikke blot Kaukasus-området, men også hovedstaden er udsat for det, man alt efter analytisk synsvinkel vil betragte som udtryk for nationalistisk løsrivelseskamp eller islamistisk terror. Meget tyder på, at den nordkaukasiske løsrivelseskamp er muteret til det sidste, at dømme efter den selvudnævnte Emir af Nordkaukasus, tjetjeneren Doku Umarov, som har taget ansvaret for bomberne i Moskvas metro den 31. marts i år, som dræbte 40 civilpersoner og sårede over 60 andre. På den baggrund er den seneste udvikling mellem USA og Rusland, med reduktionen af de strategiske kærnevåben, en meget glædelig udvikling. Efter Bush-periodens koldkrigsretorik synes der at blæse andre vinde i det amerikansk-russiske forhold. Senest er der kommet en overraskende vending til det bedre i det ellers normalt anstrengte polskrussiske forhold. Den fælles markering af 70-året for Stalins massakre på de internerede polske officerer af landenes to premierministre og det efterfølgende fællesskab omkring det tragiske flystyrt, som dræbte den polske præsident og hans følge på vej til deres egen mindehøjtidelighed i Katyn-skoven ved Smolensk, synes at have renset luften mellem de to naboer med det gensidigt traumatiske forhold til hinanden. At det officielle Rusland i dag har brudt med fornægtelses- og bortforklaringspolitikken i forhold til Katyn-massakren i 1940 er endnu et tegn på, at der også officielt er tale om en erkendelse af Stalins voldsomme forbrydelser og overgreb mod uskyldige mennesker. Men er Rusland så blevet mere demokratisk på det sidste? Det vil de færreste iagttagere herhjemme vel turde hævde. Der er stadig triste eksempler på forfølgelse af de nye dissidenter hvoraf enkelte er veteraner fra den gamle gruppe af sen-sovjetiske dissidenter. Der sker stadig uopklarede drab på journalister og advokater, som kommer for tæt på visse typer af personer med indflydelse. Og de seneste valg har ikke virket som overbevisende udtryk for demokratisk fremskridt. Bag opslutningen bag Putin ligger dog ikke nødvendigvis en autoritær tankegang hos vælgerne, men snarere at Putin har haft held med at snuppe partiet Fair Ruslands socialdemokratiske velfærdsprogram. Lektor Erik Kulavig fra Syddansk Universitet har træffende bemærket parallellen mellem Stolypins og Putins reformer i landbruget, i begge tilfælde med danskere som inspiratorer og støtter. Målet for den nuværende politiske topledelse synes først og fremmest at være økonomisk stabilitet og sociale fremskridt. Det er heller ikke korrekt at sige, at det russiske civilsamfund er magtesløst i dag. Snarere, at det udfolder sig på meget forskellige vilkår. Der findes dele af Rusland, hvor NGO-er og kommunale og regionale embedsmænd arbejder fint sammen og retssystemet fungerer ordentligt. Et sådant sted synes Arkhangelsk at være Den danske Helsinki-komité for Menneskerettigheder har netop haft besøg af en Kommentar [S4]: SMJ forsalg 7 Revideret: 23. april 2010

8 delegation på 16 NGO-er og kommunalfolk derfra, de beskæftiger sig især med narkotikabekæmpelse og kriminalforsorg og har været på studiebeøg hos relevante danske institutioner. Men der er sandelig også grelle eksempler på det modsatte: dårligt fungerende lokalsamfund og manglende beskyttelse af menneskerettigheder. Det tema, vi besluttet at tage op som emne for dette efterårs Ruslands-konferencer, med arbejdstitlen Demokrati en by i Rusland?, er således ikke et spørgsmål, hvor svaret er givet på forhånd. Rusland bevæger sig i retning af det øvrige Europa, men langsomt. Meget kan gå galt undervejs. Ruslandskonferencerne afholdes i år på Handelsskolen Sjælland Syd i Næstved torsdag den 4. og i København fredag den 5. november. Karsten Fledelius 8 Revideret: 23. april 2010

9 Bilag 4: Revideret årsregnskab INDTÆGTER: Kontingenter , Tips & Lotto EDB , Ruslandskonference , Tips & Lotto Russisk hæfte INDTÆGTER I ALT , UDGIFTER: Ordinære driftsudgifter , Landsmøde ,70 Bestyrelseskonference EDB-udvikling , Projekter: Ruslandskonferencer Kulturudveksling , Tilskud lokalafdelinger ,00 Financielle poster netto 496, UDGIFTER NETTO , ÅRETS RESULTAT , STATUS Aktiver Unibank checkkonto 4.038, Unibank indlån , Girokonto 112, Kasse , Mellemregning Lannung ,00 Aktiver i alt: , Passiver Skyldige omkostninger ultimo , Overført fra tidligere år , Årets resultat , Øreafrunding 0,15 Passiver i alt: , Ovenstående regnskab for 2009 er revideret og fundet i orden. Der er ført bilagskontrol samt kontrol med, at de under statusopgørelsen anførte beholdninger er til stede. København, den 22. april Per Eriksen, revisor Leo Pilgaard, revisor Godkendt af forretningsudvalget, den 8. maj Karsten Fledelius Landsformand Sven Møller Jensen Landskasserer Asger H. Pedersen Landsnæstformand Kim Frederichsen forretningsudvalgsmedlem Gunvor Andersen Landssekretær 9 Revideret: 23. april 2010

10 Bilag 5: Arbejdsprogram Under forudsætning af økonomisk grundlag vedtages følgende arbejdsprogram: 1. De årlige Ruslandskonferencer på Christiansborg og en mini - konference i provinsen videreføres. Der tilstræbes en planlægning på længere sigt. For 2010 indledes forberedende arbejde for en konference under arbejdstemaet Demokrati en by i Rusland, for 2011 og 2012 drøftes emner som klimaet, erhvervsmæssig udvikling i Rusland, Ruslands forhold til arbejdet i internationale organisationer som FN, OSCE, EU, Europarådet og NATO, Helsinki II, en ny europæisk sikkerhedssituation. Prioriteringen sker, når den konkrete ansøgning skal udformes. 2. BS NGO Forum - samarbejdet med NGO - organisationer omkring Østersøen fortsætter nationalt og internationalt. Aktiviteterne skal være selvfinansierede. 3. Bestræbelserne for at deltage i valgobservationer i Rusland videreføres. 4. Der skal arbejdes med at få russiske valgobservatører til danske valg eller folkeafstemninger.. 5. For at styrke oplysningen om og forbindelserne til Rusland, vil DRF hvert år tilrettelægge mindst ét arrangement, der tilbydes lokalafdelingerne, om Rusland historisk, kulturelt, politisk og/eller økonomisk. 6. Hver lokalafdeling bestræber sig på at forøge medlemstallet. Landsledelsen kommer med ideer til, hvordan Landsforeningen centralt kan bistå lokalafdelingerne med at opfylde målsætningen. 7. DRF fortsætter med at søge økonomisk støtte fra Tips & Lotto, f.eks. til udbygning og konsolidering af foreningens IT udstyr samt publikationer m.v. 8. DRF arbejder fortsat for at fastholde og styrke repræsentation for DRF i offentlige udvalg, NGO er m.v. Særlig vægt lægges på repræsentationen i FN-forbundet og Rådet for Menneskerettigheder og samarbejdet med Udenrigsministeriet, IHB Foreningen og Det Danske Kulturinstitut, især afdelingen i Sankt Petersborg, samt den danske Helsinki - komité. 9. Hvert år forsøges arrangeret et møde for Landsledelsen og DRF s Partnerkreds med ambassaden og / eller den russiske handelsrepræsentation om relationerne mellem Rusland og Danmark. 10. Landsledelsen holder kontakt og samarbejder med den russiske ambassade og det russiske center for videnskab og kultur vedr. mindre møder med den russiske ambassadør, udstillinger, koncerter og seminarer i Vester Voldgade og lignende. 11. Det er målsætningen, at der skal være mindst én lokalafdeling i hver region. Vejledning i oprettelse af lokalafdelinger skal være tilgængelig på Landsledelsen har det overordnede ansvar for fundraising. 13. DRF søger at synliggøre sig overfor offentligheden, bl.a. gennem sin web side, pressemeddelelser, avisartikler, offentlige foredrag og kurser om russiske forhold (evt. i samarbejde med de lokale folkeuniversiteter og oplysningsforbund) og distribution af foreningens folder. 14. Hjemmesiden vedligeholdes og udbygges med afsæt i de opnåede resultater efter forrige landsmøde. Bilag 6: Landskassererens forslag til kontingenter frem til næste landsmøde: Personligt kontingent Samlevende Kontingent til Landskassen Kollektive medlemmer Revideret: 23. april 2010