Studieordning for procesteknologuddannelsen

Transkript

1 Studieordning for procesteknologuddannelsen 2013 Erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) AP Graduate in Nutrition and Technology Studieretning Ernæringsteknologi INSTITUTIONSDEL Gældende fra august 2013 Godkendt af uddannelsesudvalget. Mangler godkendelse af bestyrelsen Metropol

2 INSTITUTIONSDEL HENVISNINGER TIL GÆLDENDE RETSREGLER UDBUD AF STUDIERETNINGER VED PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL Uddannelsens formål Adgangskrav og optagelseskriterier Kvotestørrelser og optagelseskriterier Uddannelsen på Professionshøjskolen Metropol Temaoversigt / normalstudieplan Temaer inden for studieretning ernæringsteknologi Obligatoriske prøver Krav til studieaktivitet Godkendelse af temaer Start på studieretningsdel TAKSONOMI Pædagogisk linje Anvendte undervisnings- og arbejdsformer Differentieret undervisning SAMMENHÆNG MELLEM UDDANNELSESELEMENTER OG TEMAER Valgfri uddannelseselementer Specialdiæter Økologi i mad- og måltidsproduktion Fra uddannelseselement til tema Tema F1 - Introduktion til studieretninger proces og ernæring Tema F2 Mikrobiologiske arbejdsmetoder Tema F3 Grundlæggende måle- og analyseteknik Tema F4 Produktion efter forskrift Uddannelseselementer i studieretningen ernæringsteknologi Tema E1 Kost & ernæring Tema E2 - Fødevaresikkerhed Tema E3 - Madproduktion - introduktion Tema E4 Madproduktion i mindre køkkener Tema E5 Madproduktion i storkøkkener Tema E6 Målrettet kost Tema E7 Produkt- og konceptudvikling Tema E8 Sygdom &kost RETNINGSLINJER FOR PRAKTIKKENS GENNEMFØRELSE PÅ PROCESTEKNOLOGUDDANNELSEN Formål med praktik Mål Praktik i virksomheden Krav til de involverede parter Ernæringsteknolog Side 2 af 28 August 2013

3 4.3 Uddannelsesplan Ansvar Opsigelse af praktikaftale RETNINGSLINJER FOR AFSLUTNINGSPROJEKTETS GENNEMFØRELSE PÅ PROCESTEKNOLOGUDDANNELSEN Formål med afslutningsprojekt Mål Fravær Ansvar vedrørende det afsluttende eksamensprojekt Fortrolighed INTERNATIONALISERING REGLER OM MERIT Forhåndsmerit KRAV OM LÆSNING AF TEKSTER PÅ FREMMEDSPROG OG HVILKET KENDSKAB TIL FREMMEDSPROG DETTE FORUDSÆTTER DISPENSATIONSREGLER OG ORLOV IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSER Overgangsordninger ÅBEN UDDANNELSE KLAGEADGANG Ernæringsteknolog Side 3 af 28 August 2013

4 INSTITUTIONSDEL En studieordning består af to dele, en landsdækkende fællesdel og en institutionsdel. Fællesdelen er beskrevet i særskilt dokument, der kan ses på under procesteknologuddannelsen, menupunktet studieordninger. Dette dokument er institutionsdelen for procesteknologuddannelsen med studieretning ernæringsteknologi. Studieordningen er Metropol's overordnede beskrivelse af, hvordan studiet på Metropol er sammensat. Beskrivelsen er beregnet for undervisere, studerende, ledelse, censorer, Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser samt aftagere. 0 Henvisninger til gældende retsregler Grundlaget for denne studieordning er relevante love og bekendtgørelser som kan ses på under procesteknologuddannelsen, menupunktet tal og fakta. 1 Udbud af studieretninger ved Professionshøjskolen Metropol På Professionshøjskolen Metropol kan den studerende gennemføre det fælles første semester samt studieretningerne Ernæringsteknologi og Procesteknologi. 1.1 Uddannelsens formål Formålet er hentet fra BEK nr. 915 af 25/09/2009 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK): 1 Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, kontrollere og udføre arbejdsopgaver af teknisk faglig karakter inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- eller procesområdet. 2. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 120 ECTS-point. 60 ECTSpoint svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. 1.2 Adgangskrav og optagelseskriterier Aktuelle adgangskrav og optagelseskriterier kan ses på menupunktet optagelse. 1.3 Kvotestørrelser og optagelseskriterier Kvotestørrelser Undervisningsministeriet har i brev af 11. februar 2010, sagsnr E.021 fastsat følgende kvotestørrelse for Procesteknologuddannelsen med studieretningerne fødevareteknologi, ernæringsteknologi, mejeriteknologi og procesteknologi: Kvote 1: 50% Kvote 2: 50% Kvotesystemet bringes kun i anvendelse hvis antallet af kvalificerede ansøgere overstiger antallet af pladser på uddannelsen. Optagelseskriterier Nedenstående optagelseskriterier til Procesteknologuddannelsen med studieretningerne ernæringsteknologi, fødevareteknologi, mejeriteknologi og procesteknologi, er vedtaget i det landsdækkende uddannelsesnetværk. Ernæringsteknolog Side 4 af 28 August 2013

5 Kvote 1 kriterier I tilfælde af, at antallet af ansøgere i kvote 1 overstiger institutionens kapacitet, prioriteres ansøgerne efter følgende liste: relevant erhvervserfaring niveauer i engelsk, matematik og kemi opnåede karakterer i matematik C og Bioteknologi A eller kemi C relevant supplerende uddannelse Kvote 2 kriterier I tilfælde af, at antallet af ansøgere i kvote 2 overstiger institutionens kapacitet, prioriteres ansøgerne efter følgende liste: relevant erhvervserfaring ud over adgangsgrundlaget supplerende naturvidenskabelige niveau fag opnåede karakterer i engelsk C, matematik C, og kemi C Ansøgere, hvis ansøgning ikke er modtaget rettidigt, vil blive optaget i det omfang, der er plads, og i den rækkefølge ansøgningerne modtages. 1.4 Uddannelsen på Professionshøjskolen Metropol I de følgende afsnit er opbygningen af procesteknologuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol beskrevet Temaoversigt / normalstudieplan Hvert semester inddeles i et antal temaer á op til 10 ugers varighed Temaer inden for studieretning ernæringsteknologi Uddannelsen er sammensat af 12 temaer, et praktikophold, et afslutningsprojekt og 4 prøver. Tabel 1 Temaer på studieretning ernæringsteknologi 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester F1 Introduktion til studieretninger proces og ernæring 2 uger 3,0 ECTS point E1 Kost og ernæring 5 uger 7,5 ECTS E5 Madproduktion i storkøkkener 5 uger 7,5 ECTS F2 Mikrobiologiske arbejdsmetoder 3 uger 4,5 ECTS point F3 Grundlæggende måle- og analyseteknik 5 uger 7,5 ECTS F4 Produktion efter forskrift 10 uger 15 ECTS point E2 Fødevaresikkerhed 5 uger 7,5 ECTS E3 Madproduktion - introduktion 4,8 uger 7,2 ECTS E4 Madproduktion i mindre køkkener 4,8 uger 7,2 ECTS Prøve 1 0,4 uge 0,6 ECTS point E6 Målrettet kost 5 uger 7,5 ECTS E7 Produkt- og konceptudvikling 5 uger 7,5 ECTS E8 Sygdom og kost 5 uger 7,5 ECTS Prøve 2 3,3 uger 5 ECTS point Praktik 10 uger 15 ECTS point Afslutningsprojekt 6,7 uger 10 ECTS point Studiet begynder med introduktion til studiet og til skolen. Her præsenteres de forhold der skal lette gennemførsel af uddannelsen bl.a. anvendt pædagogik og undervisningsformer, brug af laboratoriet/proceslaboratorier, IT og bibliotek. Desuden præsenteres fagområderne. Fælles 1. semester: Tema F1-F4 I disse temaer indlæres procesteknologfagets basale færdigheder og teori kædes sammen med praksis. Udviklingen af personlige kvalifikationer finder også sted her. Undervisningen vil være en vekselvirkning mellem praktisk arbejde og teoriundervisning. Ernæringsteknolog Side 5 af 28 August 2013

6 Der arbejdes både med almene, kemiske, biologiske ernæringsmæssige samt procestekniske problemstillinger. Det praktiske arbejde består af obligatoriske øvelser og dels af casearbejde, hvor der er lejlighed til at fordybe sig i metoder / udstyr. Studieretningsdel: Tema E1-E8 I disse temaer arbejdes der med mere komplekse problemstillinger på basis af færdigheder opnået i de grundlæggende obligatoriske temaer. Temaerne indeholder emner fra obligatoriske og valgfrie uddannelseselementer. På Metropol er de valgfrie uddannelseselementer "Specialdiæter" og "Økologi i mad- og måltidsproduktion". Se mere under og Undervisningen vil være en vekselvirkning mellem praktisk arbejde og teoriundervisning. Temaerne varierer i opbygning. Nogle vil indeholde forholdsvis stor teoridel, mens andre temaer er opbygget omkring case- og projektarbejde Obligatoriske prøver. Uddannelsens læringsudbytte dokumenteres undervejs ved prøver, der kan bestå i mundtlige og skriftlige prøver, bedømmelse af opgaver og projekter, øvelsesrækker m.v Oversigt over prøver og eksaminer Uddannelsen omfatter følgende prøver fordelt på semestre. Eksamen/prøve Placering på semester Bedømmelse Prøven dækker Prøve 1 - mundtlig prøve med udgangspunkt i 1. års rapporter og journaler Slutning af 2. semester 7-trinsskala 40 ECTS - intern Prøve 2 - rapport + mundtlig eksamination - ekstern Start af 4. semester 7-trinsskala 35 ECTS Prøve 3 Praktikprøve - skriftlig rapport - intern Prøve 4 afsluttende projekteksamen -rapport + mundtlig eksamination -ekstern Samtlige prøver skal bestås 4. semester Bestået / ikke-bestået 15 ECTS Slutning af 4. semester 7-trinsskala 10 ECTS Rammer for prøver og eksaminer Uddannelsen benytter Metropols ordensreglement og eksamensreglement. De aktuelle udgaver findes i Studiepol Sygdom Bliver du syg, fra en eksamen, så skal din sygdom dokumenteres. Metropol fastsætter hvad der er tilstrækkelig dokumentation. Aktuelle regler kan ses i Studiepol Sygeprøve / Omprøve Tidspunktet for afholdelse af en sygeprøve / omprøve meddeles den studerende pr. mail Beskrivelse af prøver I uddannelsen gennemføres 4 prøver. I skoleforløbet gennemføres 2 prøver og i virksomhedsuddannelsen gennemføres ligeledes 2 prøver: Formålet med prøverne er at bedømme i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål og krav, der er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen. Prøverne er enten eksterne eller interne. Ved de eksterne prøver medvirker en censor beskikket af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Ved de interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere lærere, udpeget af Ernæringsteknolog Side 6 af 28 August 2013

7 uddannelsesinstitutionen. Til alle prøver udleveres prøveplaner med detaljeret beskrivelse af prøven Genindstilling til prøve Der kan genindstilles til en prøve to gange. Der kan ikke genindstilles til beståede prøver. Prøve 1. Formål Placering Indstillingskrav Prøvegrundlag Prøveform Bedømmelse Hjælpemidler Beståelseskrav Prøven skal dokumentere den studerendes viden, færdigheder og kompetencer opnået inden for uddannelsens første år. Prøven afholdes i slutningen af 2. semester. (Slutningen af 1. studieår). Prøven dækker 40 ECTS For at være indstillet til prøven skal alle forudgående temaer være gennemført og godkendt. Prøven tilrettelægges så den bredt kombinerer væsentlige områder inden for det første studieår. Prøve 1 vil indeholde dele fra følgende fælles uddannelseselementer: Samarbejde og kommunikation Naturvidenskabelig basisviden samt størstedelen af følgende uddannelseselementer fra studieretningsdelen: Mad- og måltidsproduktion Fødevaresikkerhed, Kvalitets- og miljøstyring Ernæring og sundhed Mundtlig prøve med intern censor. De studerende eksamineres enkeltvis. Der trækkes et spørgsmål som fremlægges efter 30 minutters forberedelse. Fremlæggelsen må maksimalt tage 12 minutter. Herefter tager eksaminator over med uddybende spørgsmål til de udførte arbejder og teori i relation hertil. Den mundtlige evaluering varer 30 min inklusive bedømmelse og karaktergivning. Ved bedømmelsen gives én karakter efter 7-trinsskalaen af en eksaminator (underviser fra procesteknologuddannelsen Metropol) og en intern censor (fra Metropol). Karakteren vil fremgå af eksamensbeviset. Alle hjælpemidler er tilladte, i forberedelsestiden. For at bestå prøven skal karakteren 02 som minimum opnås. Ernæringsteknolog Side 7 af 28 August 2013

8 Meddelelse af prøveresultat Tilmelding til prøve Framelding Beståelseskrav Meddelelse af prøveresultat Tilmelding til prøve Prøve 2 Formål Placering Indstillingskrav Prøvegrundlag Prøveform Karakteren meddeles straks efter endt votering. Studerende der har fået godkendt alle de foregående temaer er automatisk tilmeldt prøven Framelding skal ske senest 14 dage før prøvedatoen til studieadministrationen. Senere framelding betragtes som en gennemført prøve. For at bestå prøven skal karakteren 02 som minimum opnås. Karakteren meddeles straks efter endt votering. Studerende der har fået godkendt alle de foregående temaer er automatisk tilmeldt prøven Prøven skal dokumentere den studerendes viden, færdigheder og kompetencer opnået inden for uddannelsens 3. semester. Prøven er placeret i starten af 4. semester. Prøven dækker 35 ECTS. For at være indstillet til prøven skal alle forudgående temaer være godkendt. Prøve 2 vil indeholde dele fra følgende uddannelseselementer fra studieretningsdelen: Ledelse, administration og økonomi Mad- og måltidsproduktion Ernæring og sundhed Desuden vil prøve 2 indeholde dele fra valgfrie uddannelseselementer: Specialdiæter økologi i mad- og måltidsproduktion Kursusarbejde med skriftlig rapport og efterfølgende mundtlig evaluering. De studerende eksamineres enkeltvis. Fremlæggelsen må maksimalt tage 12 minutter. Herefter tager eksaminator over med uddybende spørgsmål til de udførte arbejder og teori i relation hertil. Den mundtlige evaluering varer 30 min inklusive bedømmelse og karaktergivning. Bedømmelse Beståelseskrav Meddelelse af prøveresultat Tilmelding til prøve Ekstern prøve. Ved bedømmelsen gives én karakter efter 7-trinsskalaen af en eksaminator (underviser fra procesteknologuddannelsen Metropol) og en ekstern censor (fra anden skole eller virksomhed). Karakteren vil fremgå af eksamensbeviset. For at bestå prøven skal karakteren 02 som minimum opnås. Karakteren meddeles straks efter endt votering. Studerende der har fået godkendt alle de foregående temaer er automatisk tilmeldt prøven Ernæringsteknolog Side 8 af 28 August 2013

9 Framelding Beståelseskrav Meddelelse af prøveresultat Tilmelding til prøve Framelding skal ske senest 14 dage før den mundtlige prøve til studieadministrationen. Senere framelding betragtes som en gennemført prøve. For at bestå prøven skal karakteren 02 som minimum opnås. Karakteren meddeles straks efter endt votering. Studerende der har fået godkendt alle de foregående temaer er automatisk tilmeldt prøven Prøve 3 Praktikprøve (fælles for studieretninger) Formål Prøven skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for praktikken Placering Indstillingskrav Prøvegrundlag Prøven er placeret som afslutningen af praktikperioden. Prøven dækker 15 ECTS. For at blive indstillet til praktikprøven skal praktikken være halvvejs gennemført uden anmærkninger fra virksomhedens vejleder. Alle uddannelsens emner. Ugejournal som dokumenterer praktikkens indhold. Rapport som dokumenterer udvalgte læringsmål inden for praktikken. Rapportaflevering Rapporten afleveres til Metropol på en fastlagt dato. Prøveform Bedømmelse Beståelseskrav Meddelelse af prøveresultat Tilmelding til prøve Framelding Skriftlig rapport. Der benyttes skalaen: bestået / ikke bestået. Bedømmelsen vil fremgå af eksamensbeviset. Intern prøve Prøven skal opnå bedømmelsen: bestået. Senest 10 arbejdsdage efter rapportafleveringen. Studerende der har påbegyndt praktikken er automatisk tilmeldt praktikprøven. Framelding senest 14 dage før rapportafleveringen. Senere framelding betragtes som en gennemført prøve. Prøve 4 Projekteksamen (fælles for studieretninger) Formål Formålet er at dokumentere den studerendes forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling. Problemstillingen tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område.. Placering Indstillingskrav Prøven er placeret i slutning af 4. semester. Prøven dækker 10 ECTS. For at være indstillet til afsluttende projekteksamen skal praktikken være gennemført. Desuden skal praktikprøven være bestået inden den studerende kan aflevere rapporten for det afsluttende eksamensprojekt. Ernæringsteknolog Side 9 af 28 August 2013

10 Prøvegrundlag Alle uddannelsens emner. Med baggrund i en problemformulering løser den studerende opgaven med vejledning fra uddannelsesinstitutionen og virksomheden. Der tilstræbes at det praktiske arbejde udføres i en virksomhed. Der føres journal og udarbejdes rapport. Afslutningsprojektet skal omhandle centrale problemstillinger i uddannelsen. Problemformuleringen skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. Opgaven skal have et omfang svarende til 10 ECTS-point Rapportaflevering Projektrapporten afleveres til uddannelsesinstitutionen på en af uddannelsesinstitutionen fastlagt dato. Prøveform Skriftlig rapport og mundtlig prøve: Fremlæggelsen må maksimalt tage 12 minutter. Herefter tager vejlederne over med uddybende spørgsmål til de udførte arbejder og teori i relation hertil. Bedømmelse Beståelseskrav Meddelelse af prøveresultat Genindstilling til prøve Tilmelding til prøve Framelding Den mundtlige evaluering varer 30 min inklusive bedømmelse og karaktergivning. Ekstern prøve Der gives karakter efter 7-trinsskalaen. Bedømmelsen er en helhedsvurdering, hvor rapporten med tilhørende dokumentation og den mundtlige eksamination vægtes lige. Ved bedømmelsen lægges udover de faglige indhold også vægt på den studerendes formulerings- og staveevne. Karakteren vil fremgå af eksamensbeviset. For at bestå prøven skal karakteren 02 som minimum opnås. Karakteren meddeles straks efter endt votering Der kan genindstilles til en prøve to gange. Der kan ikke genindstilles til beståede prøver. Studerende der har fået godkendt problemformuleringen er automatisk tilmeldt prøven. Framelding senest 14 dage før den mundtlige eksamen. Senere framelding betragtes som en gennemført prøve. 1.5 Krav til studieaktivitet Det forventer at den studerende er studieaktiv og tager ansvar for egen læring. Kravet til studieaktivitet er at den studerende: holder sig ajour på de studerendes elektroniske studienet (Fronter eller lign.), herunder læser og reagerer på personlige henvendelser fra uddannelsesinstitutionen (mails, prøveresultater og lignende) gennemfører skoledelen af studiet på normeret tid, herunder rettidig opfylder alle kravene til godkendelse temaer (se afsnit 1.6). er forberedt og deltager aktivt i den planlagte undervisning og selvstudietid, og indgår aktivt i studiegrupper og andre gruppearbejder. Ernæringsteknolog Side 10 af 28 August 2013

11 Hvis den studerende er syg mere end nogle få sammenhængende dage i et tema, eller har gentagende enkeltstående sygedage, skal den studerende kontakte kontaktlæren med henblik på at finde en løsning. Længevarende sygdom kan medføre at temaet ikke kan godkendes. Hvis underviserne vurderer, at den studerende ikke er studieaktiv vil vedkommende skriftlig blive indkaldt til samtale med kontaktlærer eller uddannelseslederen.. Ved misligholdelse af indgåede aftaler og fortsat manglende studieaktivitet vil den studerende blive udskrevet af uddannelsen. Dette meddeles den studerende skriftlig. 1.6 Godkendelse af temaer. Alle temaer godkendes individuelt. Bedømmelsen foretages af underviserne. Af temaplanerne fremgår under punktet godkendelse, hvilke specifikke krav der ligger til grund for godkendelse af det enkelte tema, (f.eks omfanget af mødepligt, aflevering af skriftlige opgaver m.m.). Temaplanerne er tilgængelige på de studerendes elektroniske studienet (Fronter eller lign.), senest en uge før opstart af temaet. Herudover skal den studerende leve op til de generelle krav til studieaktivitet (se afsnit 1.5). Hvis et tema ikke godkendes, tager underviserne stilling til hvilke krav den studerende skal opfylde for at få temaet godkendt. Et godkendt tema kan ikke tages om. 1.7 Start på studieretningsdel For at kunne begynde på studieretningsdelen (specialedel) skal det fælles 1. semester (Tema F1-F4) være godkendt. 2 Taksonomi I kvalifikationsrammen formuleres målene som det læringsudbytte færdiguddannede på forskellige uddannelsesniveauer skal have opnået. Læringsudbyttet opdeles i tre overordnede kategorier som skaber en større spændvidde i den taksonomiske beskrivelse af læringsudbyttet: Viden Færdigheder Kompetencer Procesteknolog uddannelsen er en erhvervsakademiuddannelse og for denne type uddannelser gælder følgende jf. BEK nr. 684 af 27/06/2008 Bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. bilag 4 Ernæringsteknolog Side 11 af 28 August 2013

12 Erhvervsakademiniveau Viden Færdigheder Kompetencer 2.1 Pædagogisk linje Personer der opnår grader på dette niveau: Skal have viden om erhvervets og fagområdets praksis og central anvendt teori og metode. Skal kunne forstå praksis og central anvendt teori og metode samt kunne forstå erhvervets anvendelse af teori og metode. Skal kunne anvende fagområdets centrale metoder og redskaber samt kunne anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet. Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger samt opstille og vælge løsningsmuligheder. Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere. Skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer. Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet Anvendte undervisnings- og arbejdsformer Generelt gælder at undervisningen inddrager eksempler på erhvervspraksis fra flere forskellige typer af virksomheder. Følgende studieformer anvendes: Deltagerstyret gruppearbejde Praktisk arbejde Selvstudium Cooperative learning Dette støttes af studieformerne: Forelæsninger Lærerstyret undervisning med dialog Lærerstyret opsamling og afrunding Udgangspunkt og styring: Den pædagogiske linje tager udgangspunkt i den studerendes forudsætninger og udviklingsmuligheder med skyldig hensyntagen til uddannelsens mål. Mål: Undervisningen skal give den studerende viden, færdigheder og kompetencer, der kan anvendes i en selvstændig læringsproces. Den studerende skal gives forståelse for, hvad læring er og tage ansvar for egen læring. Læreprocesser er et fælles anliggende. Undervisere og studerende har et fælles ansvar for processen og for at nå de givne mål. Undervisningsprincip: Undervisningsformer og metoder skal rettes mod den studerendes behov og give hende/ham mulighed for selvstændigt at tilegne sig viden, færdigheder og kompetencer. Der skal være plads til aktivt, selvstændigt og ansvarsbevidst at gennemføre uddannelsen og opfylde de krav, der opstilles. Læringen skal finde sted på måder, der er attraktive for den studerende. Den studerende skal have indflydelse på tid, sted, rækkefølge, studieform, anvendelse af IT, praktik med mere. Ernæringsteknolog Side 12 af 28 August 2013

13 Roller: Læringsprocessen skal fremmes gennem den studerendes motivation og ansvar for egen læring og underviserens professionelle kunnen og vejledning. Underviseren skal være rammesætter, konsulent og hjælper for de studerendes læreprocesser og sætte fokus på læreprocessen ved evalueringsteknikker, der er procesorienterede. De studerende skal have et reelt ansvar for deres studium. Der skal opbygges et studie- og læringsmiljø, hvor underviseren har det faglige og pædagogiske ansvar, og de studerende har et læringsansvar for at planlægge, gennemføre og evaluere egne læreprocesser Differentieret undervisning Uddannelsen er opbygget af nedenstående tre komponenter 1. Holdundervisning, hvor alle deltagerne og underviseren er samlet, og hvor hovedvægten normalt er lagt på formidling, dog gerne med en høj grad af aktivering. 2. Cases/Øvelser, hvor deltagerne arbejder individuelt eller i grupper. Det kan være som en del af undervisningen, eller før eller efter selve undervisningen. Eller i forbindelse med opgaverne. 3. Selvstudie Denne opbygning gør at der automatisk sker undervisningsdifferentiering ved løsning af caseopgaver og ved selvstudie. 3 Sammenhæng mellem uddannelseselementer og temaer I følge bekendtgørelsen består uddannelsen af en række uddannelseselementer: Obligatoriske, studieretningsbestemte samt valgfrie uddannelseselementer. 3.1 Valgfri uddannelseselementer På uddannelsen er 10 ECTS valgfri uddannelseselementer. Disse 10 ECTS er fordelt med 5 ECTS på 3. semester og 5 ECTS på 4. semester. De valgfri uddannelseselementer, skal give den studerende mulighed for at kvalificere studie- og erhvervskompetencen gennem toning og perspektivering inden for områder, der bredt relaterer sig til uddannelsens kerneområder. De valgfrie uddannelseselementer kan skolen selv sammensætte, så de lever op til lokale aftagervirksomheder m.m. Der er på uddannelsen følgende udbud af valgfri uddannelseselementer: Specialdiæter ECTS-omfang: 7 ECTS Tidsmæssig placering: 3. og 4. semester Viden Den uddannede procesteknolog har viden om Livsstilssygdomme herunder hjerte kar sygdomme, Type-2 diabetes, Svær overvægt og knogleskørhed Ændringer i kostvaner / livsstil for grupper med livsstilssygdomme. Personer med særlige behov herunder: Ældre typisk småtspisende, fødevareoverfølsomhed, børn og babyer. Ernæringsteknolog Side 13 af 28 August 2013

14 Samarbejde og kommunikation Naturvidenskabel ig basisviden Færdigheder Den uddannede procesteknolog kan Kortlægge måltidsmønstre for målgrupper og personer med særlige behov. Deltage i planlægning af kost- og livsstilsændringer. Kompetencer Den uddannede procesteknolog kan udvikle, implementere og evaluere aktiviteter for nævnte målgrupper og personer med særlige behov, i samarbejde med medarbejdere, målgrupper og interessenter Økologi i mad- og måltidsproduktion ECTS-omfang: 3 ECTS Tidsmæssig placering: 3. og 4. semester Viden Den uddannede procesteknolog har viden om Lovgivning omkring økologiske produkter Ændringer i logistik og produktionsmetoder ved økologisk måltidsproduktion Færdigheder Den uddannede procesteknolog kan finde og anvende relevant lovgivning for økologisk mad- og måltidsproduktion Kompetencer Den uddannede procesteknolog kan igangsætte, planlægge, gennemføre og evaluere projekter med anvendelse af økologiske råvarer i mad- og måltidsproduktion 3.2 Fra uddannelseselement til tema Her på Metropol har vi omsat uddanneselementerne til en række temaer. For 1. semester ser det således ud. Tabel 2 Sammenhæng mellem uddannelseselementer og temaer 1. semester (enhed for indgående tal er ECTS-point) Tematitel og nummer Obligatoriske uddannelseselementer F1 F2 F3 Introduktion til studieretninger proces og ernæring Mikrobiologiske arbejdsmetoder Grundlæggende måleog analyseteknik 2,0 1,0 3,0 0,5 4,0 4,5 1,5 6,0 7,5 F4 Produktion efter forskrift 6,0 9,0 15,0 Sum 10,0 20,0 Ernæringsteknolog Side 14 af 28 August 2013

15 Mad- og måltidsproduktion Fødevaresikker hed, kvalitetsog miljøstyring Ernæring og sundhed Ledelse, administration og økonomi Specialdiæter / økologi For 2. og 3. semester ser det således ud: Tabel 3 Sammenhæng mellem uddannelseselementer og temaer, 2. og 3. semester (enhed for indgående tal er ECTS-point) Tematitel og nummer Studieretningselementer Valgfri uddannelseselementer E1 Kost & ernæring 2,0 3,5 2,0 7,5 E2 Fødevaresikkerhed 5,0 2,5 7,5 E3 E4 E5 Madproduktion - introduktion Madproduktion i mindre køkkener 2,7 3,5 1,0 7,2 1,8 2 3,4 7,2 Prøve 1 0,5 0,1 0,6 Madproduktion i storkøkkener 1,5 1,0 0,5 4,5 7,5 E6 Målrettet kost 0,5 1,0 3,0 3,0 7,5 E7 Produkt- og konceptudvikling 0,5 0,5 0,5 4,0 2,0 7,5 E8 Sygdom & kost 0,5 1,0 3,0 3,0 7,5 Prøve 2, 0,5 1,0 1,5 2,0 5,0 Sum 10,0 10,0 10,0 25,0 10,0 På denne og de følgende sider findes beskrivelser af de enkelte temaer. Bemærk: I temabeskrivelserne er mål relateret til valgfrie uddannelseselementer markeret ved understregning Tema F1 - Introduktion til studieretninger proces og ernæring Omfang: Formål/Indhold: Status Forudsætninger Læringsmål: 3,0 ECTS-point. De studerende lærer hinanden og uddannelsesinstitutionen at kende De studerende får indblik i uddannelsen og studieretningerne procesteknik og ernæring. Obligatorisk Ingen Viden - Den uddannede procesteknolog / ernæringsteknolog har viden om: samarbejdsrelationer og organisering af arbejde i grupper dokumentation af produktionsarbejde Færdigheder - Den uddannede procesteknolog / ernæringsteknolog kan: indgå i samarbejdsrelationer i forbindelse med det at studere Ernæringsteknolog Side 15 af 28 August 2013

16 Tema F2 Mikrobiologiske arbejdsmetoder Omfang: Formål: Status Forudsætninger Læringsmål: 4,5 ECTS-point. De studerende introduceres til mikrobiologi og basale mikrobiologiske arbejdsmetoder. Obligatorisk Tema F1 godkendt Viden - Den uddannede procesteknolog / ernæringsteknolog har viden om: grundlæggende mikrobiologi og mikroorganismers vækstbetingelser grundlæggende viden om udvalgte biologiske målemetoder enkle matematiske beregninger ved kvantitative mikrobiologiske metoder relevante, gældende regler indenfor sikkerheds- og miljøområdet Færdigheder - Den uddannede procesteknolog / ernæringsteknolog kan: dokumentere mikrobiologisk analysearbejde forholde sig til mikrobiologiske målingers og resultaters validitet foretage enkle matematiske beregninger ved kvantitative mikrobiologiske metoder Kompetencer Den uddannede procesteknolog / ernæringsteknolog kan: arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt i mikrobiologisk laboratorium Tema F3 Grundlæggende måle- og analyseteknik Omfang: Formål: Status Forudsætninger Læringsmål: 7,5 ECTS-point. De studerende introduceres til grundlæggende måle- og analyseteknikker Obligatorisk Tema F1-F2 godkendt Viden - Den uddannede procesteknolog / ernæringsteknolog har viden om: grundlæggende stofkemi og kemiske reaktioner (syre/base, vandets kemi) grundlæggende fysiske begreber. (temperatur) grundlæggende udvalgte kemiske og fysiske målemetoder. enkle matematiske og statistiske beregninger (middelværdi og spredning) relevante, gældende regler indenfor sikkerheds- og miljøområdet (Klassificering og mærkning af kemikalier og produkter) Færdigheder - Den uddannede procesteknolog / ernæringsteknolog kan: anvende dansk og fremmedsproget materiale (udstyrsmanual) anvende relevante IT-værktøjer (regneark) til simple beregninger dokumentere analysearbejde forholde sig til simple fysisk/kemiske målingers og resultaters validitet kalibrere og anvende udvalgte kemiske og fysiske målemetoder foretage enkle matematiske og statistiske beregninger Kompetencer Den uddannede procesteknolog / ernæringsteknolog kan: arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt i fysisk kemisk laboratorium Ernæringsteknolog Side 16 af 28 August 2013

17 Tema F4 Produktion efter forskrift Omfang: Formål: Status Forudsætninger Læringsmål: 15,0 ECTS-point. De studerende gives et grundlæggende kendskab til produktion og kontrol af produkter indenfor 3 af 4 produkttyper: farmaceutisk, kemisk, fødevare og måltid. Endvidere at demonstrere metoder til kvalitetssikring af arbejdsgange, personaleuddannelse, råvarer og færdigvarer. Obligatorisk Tema F1-F3 godkendt Viden - Den uddannede procesteknolog / ernæringsteknolog har viden om: samarbejdsrelationer og organisering af arbejde i grupper informationssøgning rapportering og fremlæggelsestekniker forskellige IT-værktøjer grundlæggende stofkemi og kemiske reaktioner grundlæggende fysiske begreber grundlæggende viden om udvalgte kemiske, fysiske og biologiske målemetoder enkle matematiske og statistiske beregninger relevante, gældende regler indenfor sikkerheds- og miljøområdet metoder til beskrivelse af procesflow fremstillingsmetoder indenfor de fire studieretninger Færdigheder - Den uddannede procesteknolog / ernæringsteknolog kan: indgå i samarbejdsrelationer udvælge og gennemføre relevant informationssøgning anvende dansk og fremmedsproget materiale anvende relevante IT-værktøjer f.eks. tekstbehandling og regneark dokumentere forsøgs-, analyse- og produktionsarbejde forholde sig til målingers og resultaters validitet deltage i planlægning af enkle forløb i forbindelse med produktion, forsøg og projekter anvende grundlæggende stofkemi og kemiske reaktioner i forbindelse med udvalgte produkter og processer anvende grundlæggende fysiske begreber i forbindelse med udvalgte produkter og processer vælge og anvende grundlæggende mikrobiologiske arbejdsmetoder i forbindelse med udvalgte produkter og processer vælge, kalibrere og anvende udvalgte kemiske, fysiske og biologiske målemetoder i forbindelse med udvalgte produkter og processer foretage enkle matematiske og statistiske beregninger anvende og begrunde givne sikkerheds- og miljøanvisninger begrunde de enkelte trin i en given fremstillingsproces Kompetencer Den uddannede procesteknolog / ernæringsteknolog kan: bidrage til konfliktløsning formidle faglig viden og resultater arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt Ernæringsteknolog Side 17 af 28 August 2013

18 3.1 Uddannelseselementer i studieretningen ernæringsteknologi Tema E1 Kost & ernæring Omfang: Formål: Status Forudsætninger Læringsmål: 7,5 ECTS-point. De studerende lærer at forstå sammenhængen mellem livsstil, kost og motion Obligatorisk Fællesdelen godkendt Viden - Den uddannede ernæringsteknolog har viden om: ernæring og diætetik i forhold til målgruppens behov makronæringsstoffernes omsætning i kroppen makro- og mikronæringsstoffers forekomst i fødevarer næringsstofanbefalinger og anbefalinger for den danske institutionskost kost og motion Færdigheder - Den uddannede ernæringsteknolog kan: anvende IT til næringsstofberegning og dokumentation Tema E2 - Fødevaresikkerhed Omfang: 7,5 ECTS-point. Formål: De studerende lærer hvilke kvalitets- sikkerheds- og miljømæssige krav der stilles til mad- og måltidsproduktion Status Obligatorisk Forudsætninger Fællesdelen samt tema E1 godkendt Læringsmål: Viden - Den uddannede ernæringsteknolog har viden om: lovgivning og standarder for mad- og måltidsproduktion biologiske, kemiske og fysiske risici samt HACCP-principperne lovgivningen og standarder indenfor fødevaresikkerhed dokumentation og sporbarhed gældende kvalitets- og miljøstyringssystemer samt arbejdsmiljøkrav Færdigheder - Den uddannede ernæringsteknolog kan: opstille et egenkontrolprogram for mad- og måltidsproduktion og dokumentere dette arbejde finde og anvende relevant lovgivning for mad- og måltidsproduktion Kompetencer Den uddannede ernæringsteknolog kan: deltage i kvalitets- og miljøcertificering af køkkenet tilpasse egenkontrolprogrammet i forhold til ny lovgivning Ernæringsteknolog Side 18 af 28 August 2013

19 Tema E3 - Madproduktion - introduktion Omfang: Formål: Status Forudsætninger Læringsmål: 7,2 ECTS-point. De studerende introduceres til madproduktion med høj kulinarisk kvalitet indenfor fastlagte økonomiske rammer. Obligatorisk Fællesdelen samt tema E1-E2 godkendt Viden - Den uddannede ernæringsteknolog har viden om: Udvalgte råvarers og tilsætningsstoffers egenskaber og kvalitet tilberednings- og konserveringsmetoders betydning for råvarernes og madens kvalitet sensoriske metoder til analyse af råvarers eller madens kulinariske kvalitet budget og regnskab Færdigheder - Den uddannede ernæringsteknolog kan: anvende IT til budgetlægning samt indtægts- og udgiftsregistrering tilrettelægge en mad- og måltidsproduktion under hensyntagen til fødevaresikkerheden Tema E4 Madproduktion i mindre køkkener Omfang: Formål: Status Forudsætninger Læringsmål: 7,2 ECTS-point. De studerende lærer om madproduktion i mindre køkkener og typisk med kort distributionsvej til forbruger. Der vil være fokus på ledelse af mindre køkkener Obligatorisk Fællesdelen samt tema E1-E3 godkendt Viden - Den uddannede ernæringsteknolog har viden om: Udvalgte råvarers og tilsætningsstoffers egenskaber og kvalitet lovgivning og standarder for mad- og måltidsproduktion produktions- og serveringsformer brug af udstyr og distributionsform til en given mad- og måltidsproduktion budget og regnskab ledelse og organisationsformer intern og ekstern logistik i mindre køkkener Færdigheder - Den uddannede ernæringsteknolog kan: tilrettelægge, gennemføre og dokumentere mad- og måltidsproduktion under hensyntagen til virksomhedens kvalitetssystemer formidle resultater og problemstillinger fra produktionen tilrettelægge og gennemføre mad- og måltidsproduktion under hensyntagen til virksomhedens kvalitets- og miljøstyringssystemer samt arbejdsmiljø og eksternt miljø anvende IT til arbejdsfordeling, planlægning, drift, styring af logistik samt til dokumentation i mindre køkkener Kompetencer Den uddannede ernæringsteknolog kan: kombinere viden om tekniske og miljømæssige forhold i forbindelse med planlægning og gennemførsel af mad- og måltidproduktion samt procesforløb i mindre køkkener lede små eller mellemstore køkkener håndtere indkøb, mad- og måltidsproduktion samt styre og dokumentere økonomien i mindre køkkener kombinere viden om økonomiske og organisatoriske forhold i forbindelse med planlægning og gennemførsel af mad- og måltidsproduktion samt procesforløb i mindre køkkener Ernæringsteknolog Side 19 af 28 August 2013

20 Tema E5 Madproduktion i storkøkkener Omfang: Formål: Status Forudsætninger Læringsmål: 7,5 ECTS-point. De studerende lærer om madproduktion i storkøkkener samt produktion med lang distributionsvej til forbruger. Der vil være fokus på teamledelse af arbejdsgrupper Obligatorisk Fællesdelen samt tema E1-E4 godkendt Viden - Den uddannede ernæringsteknolog har viden om: Udvalgte råvarers og tilsætningsstoffers egenskaber og kvalitet lovgivning og standarder for mad- og måltidsproduktion produktions- og serveringsformer brug af udstyr og distributionsform til en given mad- og måltidsproduktion samt emballagens samspil med råvarer og maden budget og regnskab ledelse, kompetenceudvikling og organisationsformer intern og ekstern logistik i storkøkkener Færdigheder - Den uddannede ernæringsteknolog kan: tilrettelægge, gennemføre og dokumentere mad- og måltidsproduktion under hensyntagen til virksomhedens kvalitetssystemer tilrettelægge en mad- og måltidsproduktion under hensyntagen til fødevaresikkerheden i storkøkkener anvende IT, arbejdsfordeling, planlægning, drift, styring af logistik samt til dokumentation i storkøkkener Kompetencer Den uddannede ernæringsteknolog kan: kombinere og anvende viden om tekniske og miljømæssige forhold i forbindelse med planlægning og gennemførsel af mad- og måltidproduktion samt procesforløb være teamleder i et stort køkken udvikle, implementere og evaluere aktiviteter i samarbejde med medarbejdere, målgrupper og interessenter håndtere indkøb, mad- og måltidsproduktion samt styre og dokumentere økonomien indenfor eget ansvarsområde kombinere viden om økonomiske og organisatoriske forhold i forbindelse med planlægning og gennemførsel af mad- og måltidsproduktion samt procesforløb i storkøkkener Ernæringsteknolog Side 20 af 28 August 2013

21 Tema E6 Målrettet kost Omfang: Formål: Status Forudsætninger Læringsmål: 7,5 ECTS-point. De studerende lærer om måltidsproduktion rettet mod personer med særlige behov. Obligatorisk Fællesdelen samt tema E1-E5 godkendt Viden - Den uddannede ernæringsteknolog har viden om: mikronæringsstoffernes funktion i den menneskelige organisme ernæring og diætetik i forhold til målgruppens behov Personer med særlige behov herunder: Ældre typisk småtspisende, fødevareoverfølsomhed, børn og babyer. Færdigheder - Den uddannede ernæringsteknolog kan: tilberede mad af høj kulinarisk kvalitet til personer med særlige behov tilberede ernæringsrigtig mad til personer med særlige behov sammensætte, beregne og dokumentere kost til personer med særlige behov efter gældende næringsstofanbefalinger Kortlægge måltidsmønstre for personer med nævnte særlige behov. Kompetencer Den uddannede ernæringsteknolog kan: optimere mad- og måltidsproduktionen med hensyn til næringsstoffer, kulinarisk kvalitet og økonomi samt målgruppens ønsker og behov optimere mad- og måltidsproduktion med hensyn til gældende næringsstofanbefalinger og til de forskellige målgruppers behov og ønsker udvikle, implementere og evaluere aktiviteter for personer med særlige behov, i samarbejde med medarbejdere, målgrupper og interessenter Tema E7 Produkt- og konceptudvikling Omfang: Formål: Status Forudsætninger Læringsmål: 7,5 ECTS-point. De studerende lærer om produkt- og konceptudvikling indenfor måltidsproduktion med fokus på økologiske råvarer Obligatorisk Fællesdelen samt tema E1-E6 godkendt Viden - Den uddannede ernæringsteknolog har viden om: ledelse, kompetenceudvikling og organisationsformer Lovgivning omkring økologiske produkter Ændringer i logistik og produktionsmetoder ved økologisk måltidsproduktion Færdigheder - Den uddannede ernæringsteknolog kan: formidle resultater og problemstillinger fra produktionsforberedende aktiviteter, herunder udarbejde skriftlig dokumentation finde og anvende relevant lovgivning for økologisk mad- og måltidsproduktion Kompetencer Den uddannede ernæringsteknolog kan: kombinere viden om tekniske og miljømæssige forhold i forbindelse med planlægning og gennemførsel af udviklingsaktiviteter med mad- og måltidproduktion samt procesforløb igangsætte, planlægge, gennemføre og evaluere projekter med anvendelse af økologiske råvarer i mad- og måltidsproduktion Ernæringsteknolog Side 21 af 28 August 2013

22 Tema E8 Sygdom &kost Omfang: Formål: Status Forudsætninger Læringsmål: 7,5 ECTS-point. De studerende lærer om livstilssygdomme, og mad- og måltidsproduktion rettet specielt mod målgrupper med livsstilssygdomme. Obligatorisk Fællesdelen samt tema E1-E7 godkendt Viden - Den uddannede ernæringsteknolog har viden om: mikronæringsstoffernes funktion i den menneskelige organisme ernæring og diætetik i forhold til målgruppens behov Livsstilssygdomme herunder hjerte kar sygdomme, Type-2 diabetes, Svær overvægt og knogleskørhed Ændringer i kostvaner / livsstil for grupper med livsstilssygdomme. Færdigheder - Den uddannede ernæringsteknolog kan: tilberede mad af høj kulinarisk kvalitet til forskellige målgrupper. tilberede ernæringsrigtig mad til forskellige målgrupper sammensætte, beregne og dokumentere kost til forskellige målgrupper efter gældende næringsstofanbefalinger Kortlægge måltidsmønstre for nævnte målgrupper. Deltage i planlægning af kost- og livsstilsændringer. Kompetencer - Den uddannede ernæringsteknolog kan: optimere mad- og måltidsproduktionen med hensyn til næringsstoffer, kulinarisk kvalitet og økonomi samt målgruppens ønsker og behov optimere mad- og måltidsproduktion med hensyn til gældende næringsstofanbefalinger og til de forskellige målgruppers behov og ønsker udvikle, implementere og evaluere aktiviteter for nævnte målgrupper, i samarbejde med medarbejdere, målgrupper og interessenter Ernæringsteknolog Side 22 af 28 August 2013

23 4 Retningslinjer for praktikkens gennemførelse på procesteknologuddannelsen Procesteknologuddannelsen afsluttes med praktik i virksomhed af 15 ECTS-point varighed efterfulgt af et afslutningsprojekt af 10 ECTS-point varighed. 4.1 Formål med praktik Formålet er at den studerende arbejder med fagligt relevante problemstillinger i en privat eller offentlig virksomhed og derved opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner Mål De gældende mål for praktikperioden Viden Den uddannede ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknolog har viden om virksomhedens organisering, samarbejdsformer og samspil med omverdenen. Færdigheder Den uddannede ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknolog kan anvende teoretisk viden i praksis, og kommunikere på tværs i organisationen Kompetencer Den uddannede ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknolog kan tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til branchen og uddannelsen, samarbejde fagligt, med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund, planlægge, udføre og dokumentere studieretningsrelevante opgaver, herunder vurderer resultater, foreslå ændringer og optimeringer. arbejde sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt Praktik i virksomheden Ved praktik i en virksomhed forstås, at den studerende arbejder med virksomhedens opgaver og herigennem opfylder læringsmålene. Ved tilrettelæggelsen af praktikperioden skal der tages hensyn til den studerendes forudsætninger og forkundskaber. Læringen foregår primært ved instruktion og ved at integrere læringsmålene i arbejdet. Ved virksomheden forstås enten hele virksomheden eller en delmængde af en virksomhed eller offentlig institution. Fravær Der er mødepligt i praktikperioden. Kun sygdom, barns første og/eller anden sygedag og akutte læge- og tandlægebesøg er lovlig grund til fravær. Fravær meldes til uddannelsesinstitutionens praktikvejleder og til praktikvirksomheden ud fra de regler, der gælder på praktikstedet. Der kan i særlige tilfælde aftales enkelte fridage. Ved væsentligt fravær, kan uddannelsestiden forlænges svarende til fraværsperioden. Ernæringsteknolog Side 23 af 28 August 2013

24 4.2. Krav til de involverede parter Kontaktpersoner: Uddannelsesinstitutionen udpeger en kontaktperson (praktikkoordinator), som rådgiver virksomheden om praktikken. Virksomheden udpeger en person (praktikvejleder), der er ansvarlig for den studerendes uddannelse og kontakten med uddannelsesinstitutionen. 4.3 Uddannelsesplan Ved praktikperiodens start udarbejder virksomheden og den studerende i fællesskab en uddannelsesplan, der sikrer at målene for praktikken nås. Uddannelsesinstitutionen kan inddrages som konsulent ved tilrettelæggelse af planen, hvis der er behov for dette. I løbet af den første uge fremsender virksomheden planen til godkendelse på uddannelsesinstitutionen. Hvis der opstår problemer med godkendelsen, revideres planen efter rådgivning fra uddannelsesinstitutionen. Planen skal være endeligt godkendt i løbet af de første 4 uger af praktikperioden Ansvar Her følger en beskrivelse af ansvarsfordelingen mellem uddannelsesinstitutionen, virksomheden og den studerende Uddannelsesinstitutionen Uddannelsesinstitutionen skal sikre progression i hele uddannelsesforløbet. Uddannelsesinstitutionen udpeger en Praktikkoordinator, som rådgiver den studerende og virksomheden om praktikken. Praktikkoordinatoren på uddannelsesstedet står for den overordnede koordinering af praktikpladser på uddannelsen. Praktikkoordinatorens opgaver Informerer de studerende om, hvorledes en relevant virksomhed findes, men det forventes, at den studerende selv tager ansvar for at kontakte evt. mulige virksomheder. Registrerer og arkiverer virksomhedskontakter, den studerende kan anvende ved praktiksøgning, men den studerende er velkommen til at benytte egne kontakter. Dog skal den studerende aftale med praktikkoordinatoren, hvilke virksomheder der kontaktes og hvordan. Godkender plan for praktikken. Fungerer som kontakt mellem uddannelsesstedet og virksomhedens praktikvejleder. Dialogen kan omfatte: rådgivning i forbindelse med udfyldelse af blanketter rådgivning om læringsmål aftale om eventuel forlængelse af uddannelsesforløbet ved sygdom, barsel eller orlov Uddannelsesinstitutionen udpeger en skolevejleder, der så vidt det er muligt, fungerer som vejleder både i praktikken og i afslutningsprojektet. Skolevejlederen vil så vidt muligt have faglig indsigt i de fagområder den studerende skal arbejde med. I forbindelse med praktikken er skolevejlederens opgaver: At besøge den studerende midtvejs i praktikperioden og er ellers i mail/telefon-kontakt med den studerende og virksomheden Være eksaminator på intern prøve efter praktikken Skolevejlederen er omfattet af fortrolighedsforpligtelse og må ikke videregive oplysninger om virksomheden, der er kommet denne til kendskab i forbindelse med den studerendes ophold eller udarbejdede dokumenter til brug ved evaluering af praktikken og prøven i praktikken. Ernæringsteknolog Side 24 af 28 August 2013

25 Virksomheden Virksomheden udpeger en praktikvejleder, der er ansvarlig for den studerendes uddannelse og kontakten med uddannelsesinstitutionen. Når virksomheden har indgået en aftale med en studerende om praktikophold, underskrives der en aftale for praktikopholdet, og der udarbejdes sammen med den studerende en plan for praktikopholdet. Det er praktikvejlederens opgave at sikre, at målet med praktikken opfyldes i så høj grad som muligt og påse, at den studerende får løbende støtte og vejledning. Virksomheden forpligter sig til at instruere den studerende om regler og rutiner i virksomheden, herunder sikkerhedsforhold, arbejds- og kommunikationsrutiner. Den studerende forpligter sig til at følge disse, således som de til enhver tid gælder for virksomhedens øvrige ansatte. Virksomheden forpligter sig til at holde den studerende forsikret mod arbejdsulykker og lignende i forbindelse med praktikkens gennemførelse, og afholder udgifter til en eventuel præmie herved. Det aftales hvor ofte den studerende og virksomheden evaluerer opholdet og reviderer om nødvendigt arbejdsopgaverne. Den studerende skal orientere skolevejlederen om væsentlige ændringer i de i aftalen beskrevne arbejdsopgaver. Praktikken er som udgangspunkt ulønnet, da den studerende kan få SU i hele perioden. Andre aftaler, f.eks. tilskud til transport eller andet vederlag er uddannelsesstedet uvedkommende Den studerende Den studerende skal under vejledning fra praktikkoordinatoren kontakte en virksomhed i Danmark eller i udlandet til afholdelse af praktikforløbet. Den studerende skal sikre, at der er en beskrivelse af praktikken, der kan godkendes af uddannelsesinstitutions praktikkoordinator. Den studerende tager initiativ til at sikre en kontinuerlig kontakt med vejlederen fra uddannelsesstedet og praktikstedet. Den studerende udarbejder de krævede dokumenter for evaluering af praktikken Fortrolighedsforpligtelse Hvis det er nødvendigt, skal den studerende desuden sikre, at der udarbejdes en fortrolighedserklæring i forbindelse med praktikforløbet samt aftale startdato og -sted med virksomheden. Den studerende forpligter sig til at følge anvisninger og instruktioner, der gives af virksomheden. Den viden, den studerende erhverver sig om virksomhedens interne forhold, herunder forretning, drift og specielle knowhow, må ikke udnyttes eller videregives til andre personer eller virksomheder. Kun efter skriftlig aftale med virksomheden må den studerende offentliggøre sin praktikdokumentation eller dele heraf Opsigelse af praktikaftale Såfremt aftalen misligholdes, kan alle involverede parter opsige aftalen med umiddelbar virkning. Opsigelse af aftale skal ske skriftligt til de to øvrige parter. Ernæringsteknolog Side 25 af 28 August 2013