Spørgsmål om vejstatus

Transkript

1 Dato 27. januar 2016 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail Telefon Dokument 16/ Side 1/5 Spørgsmål om vejstatus Aarhus Kommune har ved af 5. januar 2016 bedt Vejdirektoratet udtale sig om, hvad direktoratet anser som bevis for, at en vej er en privat fællesvej, hvis der er uenighed mellem vejmyndigheden og grundejerne. I ønsker belyst: 1. Betydningen af at vejen ikke er angivet i register over offentlige veje. 2. Om status kan afgøres alene af definitionen i privatvejslovens 10, nr Om status kan afgøres alene af, at vejen er udlagt efter lokalplan, jf. privatvejslovens Betydningen af vejret til vejen, jf loven. 5. Betydningen af at vejen er optaget i Geodatastyrelsens register og på matrikelkort. 6. Betydningen af luftfotos. 7. Hvad konsekvensen er, hvis en ibrugtagen privat fællesvej af ældre dato ikke er godkendt efter privatvejslovens Hvad status er for veje, der opstår spontant i landzone, men overgår til byzone. 9. Hvad konsekvensen er, hvis et vejudlæg ikke er godkendt efter privatvejslovens 27. Vejdirektoratets udtalelse Indledningsvis vil vi gerne oplyse, at Vejdirektoratet både afgiver generelle udtalelser om fortolkningen af vejlovgivningens 1 bestemmelser og afgør konkrete klager over kommunernes afgørelser efter disse bestemmelser. Vi kan ikke udtale os på en sådan måde, at vores udtalelse fremstår som en forhåndsgodkendelse af et konkret projekt. Vores udtalelser skal derfor være af generel karakter og med respekt for begrænsningerne i vores kompetence som klagemyndighed. Fastlæggelse af en vejs status af offentlig vej, privat fællesvej eller privat vej Ved offentlige veje forstås de veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af staten (Vejdirektoratet) eller kommunerne i henhold til lov om offentlige veje. Det fremgår af vejlovens 2 3, nr. 2 og privatvejslovens 3 10, nr Vejloven og privatvejsloven Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

2 Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvilke nye kommuneveje der skal anlægges, hvilke bestående kommuneveje der skal flyttes, nedklassificeres eller nedlægges, og hvilke private fællesveje der skal optages som kommuneveje. Det fremgår af vejlovens 15. Ifølge vejlovens 17 skal vejmyndigheden udarbejde fortegnelse over samtlige offentlige veje og stier under sin administration. Denne fortegnelse skal udarbejdes i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 60 af 15. januar 2016 om vej- og stiregister. Bekendtgørelsen finder også anvendelse på private fællesveje i byer og bymæssige områder. I henhold til 1 i vejbestyrelsesloven 4, som blev ophævet ved vejlovens ikrafttræden den 1. april 1972, forstås ved offentlige veje de veje m.m., der er optaget på det i lovens 8 omhandlede vejregister. Det var således kun veje optaget på dette register, der efter denne lov var offentlige. Det er derfor efter loven en forudsætning for, at en vej i dag er offentlig vej, at den enten før 1. april 1972 var optaget i vejregistret, jf. vejbestyrelseslovens 8, eller efterfølgende af kommunen er optaget som offentlig vej i medfør af vejlovens 15 eller den gamle vejlovs Hvis en vej ikke er en offentlig vej efter denne definition, er den en privat fællesvej eller privat vej. En privat fællesvej er en vej, gade, bro eller plads, der ikke er en offentlig vej, og som fungerer som færdselsareal for anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger på, når ejendommene ikke har samme ejer. Den ret, som ejeren af denne anden ejendom har til sådan en vej, er en vejret. Og den, der har en vejret, er vejberettiget. Det fremgår af privatvejslovens 10, nr. 3, 5 og 6. En privat vej er en vej, gade, bro eller plads, der ikke opfylder betingelserne for at være offentlig vej eller privat fællesvej. Det fremgår af privatvejslovens 10, nr. 9. Betydningen af de ovenfor nævnte forhold i pkt. 1-9 Ad 1. Vi henviser til det ovenfor oplyste om fastlæggelsen af en vejs status for så vidt angår veje, der aldrig har været optaget på vejregistret. Hvis en vej før 1. april 1972 har haft status af offentlig vej og var optaget på vejregistret, men ikke længere er angivet i dette register, afhænger vejens nuværende status af, om kommunen kan dokumentere, at den har truffet afgørelse om at nedklassificere eller nedlægge vejen efter vejlovens 15 eller den gamle vejlovs 23. Som udgangspunkt vil kun offentlige veje, som vejmyndigheden kan dokumentere, at den har nedklassificeret eller nedlagt efter reglerne i vejloven, herunder efter 2 Lov nr af 27. december 2014 om offentlige veje m.v., som ændret ved lov nr af 29. december Lov om private fællesveje, lovbekendtgørelse nr af 4. november Lov nr. 95 af 29. marts Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr af 3. november 2011, som ændret ved lov nr. 613 af 18. juli 2012, lov nr. 169 af 26. februar 2014 om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje og lov nr. 552 af 2. juni

3 procedurebestemmelserne i vejlovens kapitel 11 eller kapitel 9 i den gamle vejlov, have ændret status fra offentlig vej. Nedklassificering kan dog også fremgå af en ekspropriationsafgørelse. Kommunen skal ifølge privatvejslovens 25, stk. 1, føre en fortegnelse over de private fællesveje og udlagte private fællesveje i by og bymæssigt område, jf. privatvejslovens definition i 3, stk. 1. Kommunens fortegnelse er dog ikke det endelige bevis for en vejs retlige status som privat fællesvej. Den manglende optagelse af en privat fællesvej eller udlæg for en privat fællesvej på vej- og stiregistret indebærer, at vejmyndigheden ikke kan administrere vejen efter bestemmelserne i privatvejslovens 36 og 39. Ad 2. Som det fremgår ovenfor, kan en vejs status af offentlig vej eller privat fællesvej ikke udelukkende afgøres af definitionen i privatvejslovens 10, nr. 3. Ad 3. Det er Vejdirektoratets opfattelse, at vejens status afgøres efter vejlovgivningens regler, jf. ovenstående om fastlæggelse af en vejs status ikke af benævnelsen i en lokalplan. Hvis en vej efter en lokalplan er udlagt som privat fællesvej, jf. privatvejslovens 43, betyder det, at der ved lokalplanen er sket reservation af et bestemt areal til fremtidig anvendelse som privat fællesvej. Der kan efter vores oplysninger ikke med en lokalplan tildeles vejrettigheder til en privat fællesvej. Dette er dog et spørgsmål, som Erhvervs- og Vækstministeriet, der administrerer planloven, kan svare på. Ad 4. En vejret kan ikke fortrænges af senere erhververe af rettigheder, selv om vejretten ikke er tinglyst, hvis følgende er opfyldt: Vejen efter vejmyndighedens opfattelse er eneste eller væsentligste adgang til en ejendom eller en af denne ejendoms lodder. Vejen er angivet på matrikelkortet. Matrikelkortet i det væsentlige stemmer med forholdene i marken. Den, der i dette tilfælde vil bestride, at der foreligger en ret til vejen, skal bevise dette, jf. 1 i lov om private vejrettigheder 6. Bestemmelsen er en formodningsregel til at antage, at vejen har status af privat fællesvej, hvis ovennævnte forhold foreligger. Det er dog i sidste ende domstolene, som kan afgøre, om vejen er en privat fællesvej. Hvis formodningsreglen fører til, at det må antages, at der er tale om en privat fællesvej, kan vejmyndigheden administrere vejen efter reglerne om private fællesveje. 6 Lov nr. 143 af 13. april 1938 om private vejrettigheder, med senere ændringer 3

4 Ad 5. Offentlige veje har siden 1957 skullet udskilles i matriklen, hvilket i praksis betyder, at de på et matrikelkort noteres med et litranummer (et bogstav). Det forhold, at en vej er udskilt i matriklen, kan derfor være et indicium for, at vejen er en offentlig vej. Men det er ikke det endelige bevis. Privatvejsloven indeholder ikke krav om, at et udlæg af en privat fællesvej skal tinglyses eller være optaget på et matrikelkort. Men det kan i mange tilfælde være et sagligt krav, at disse ordensmæssige foranstaltninger skal være opfyldt i forbindelse med godkendelse af et udlæg. Vejdirektoratet er ikke bekendt med, at matrikelkort automatisk ajourføres, således at matrikelkortet til enhver tid afspejler de reelle ejerforhold eller udlæg. Ad 6 og 7. Hvis vejmyndigheden ikke har meddelt ibrugtagningstilladelse efter privatvejslovens 41 eller har anden dokumentation for, at vejen er taget i brug som privat fællesvej, fx tidligere vejsynskendelse, og vejejeren ikke anerkender, at den private fællesvej er taget i brug, kan vejmyndigheden være i den situation, at den kun har grundlag for at administrere vejen som udlagt privat fællesvej. Luftfotos kan være med til at dokumentere (sandsynliggøre), at en udlagt privat fællesvej er taget i brug som privat fællesvej. Vi kan oplyse, at hverken vejmyndigheden eller Vejdirektoratet kan afgøre, om et faktum bevismæssigt er dokumenteret, herunder om en eller flere ejendomme har vejret til en vej, udstrækningen af vejretten eller om en udlagt privat fællesvej er aftalt taget i brug af vejejeren og de vejberettigede. I tilfælde af uenighed mellem parterne kan kun domstolene afgøre spørgsmål baseret på vidner og andre beviser, som ikke udspringer af vejmyndighedens eget offentligretlige grundlag (en offentligretlig afgørelse). Men vejmyndigheden kan på baggrund af sagens oplysninger efter at have opfyldt sin undersøgelsespligt lægge faktiske oplysninger til grund for sin stillingtagen og derved administrere vejen i henhold til konkrete lovregler, fx at vejen kan administreres som privat fællesvej, at vejen kan administreres som ibrugtaget privat fællesvej, at en bestemt ejendom har vejret til vejen osv. Det omstridte spørgsmål må dog i sidste ende bero på en domstolsafgørelse, herunder efter en egentlig bevisbedømmelse. Ad 8. Tildeling af vejrettigheder, udlæg og anlæg af private fællesveje på landet skal med den nye ændring af privatvejsloven ikke længere godkendes af vejmyndigheden. Dette er udelukkende privatretlige spørgsmål. Privatvejsloven før 1973 (1865-loven) 7 indeholdt ikke bestemmelser om, at udlæg af private fællesveje skulle godkendes af myndighederne. Et sådant krav fandtes for nogle af vejene i byggelovgivningen. 7 Lov af 14. april 1865 om istandsættelsen og vedligeholdelsen af private veie, til hvis afbenyttelse flere ere udelukkende berettigede. 4

5 Det betyder, at hvis en privat fællesvej på landet fremover skal administreres efter privatvejslovens byregler (lovens afsnit III), enten fordi vejen ligger i et sommerhusområde, fordi vejmyndigheden har besluttet, at byreglerne skal finde anvendelse i området, eller fordi området efter planloven har ændret zonestatus fra landzone til byzone, jf. privatvejslovens 3, stk. 1 og 2, så skal vejen af ordensmæssige årsager snarest optages på kommunens fortegnelse over private fællesveje og udlagte private fællesveje i by og bymæssige områder, jf. lovens 25, stk. 1. Det kan derimod ikke kræves, at vejmyndigheden for en lovligt udlagt og ibrugtaget privat fællesvej på landet ved overgangen fra landregler til byregler efterfølgende skal godkende vejudlægget og et skitseprojekt, jf. privatvejslovens 27, stk. 1, ligesom det ikke kan kræves at vejmyndigheden efterfølgende godkender et detailprojekt og meddeler en ibrugtagningstilladelse, jf. 41, stk. 1. Private fællesveje på landet, der har eksisteret før den 1. juli 2015, hvor den seneste ændring af privatvejsloven trådte i kraft, kan før lovændringen være nedlagt som privat fællesvej ved aftale mellem vejejeren og den eller de vejberettigede uden kommunens indblanding. Det følger af den gamle privatvejslovs 8 12, stk. 1. Vi henviser til ovenstående under ad 6 og 7 for retningslinjer for at vurdere, om kommunen kan lægge til grund, at en sådan vej er aftalt nedlagt. Ad 9. Nye udlæg af private fællesveje i by og bymæssig bebyggelse har siden 1973 skullet godkendes af vejmyndigheden. Konsekvensen, hvis en sådan udlagt privat fællesvej ikke er godkendt efter privatvejslovens 27, er, at vejmyndigheden i perioden indtil godkendelsen ikke kan administrere vejen som udlagt og/eller anlagt/ibrugtaget privat fællesvej. Undtagelsen er dog, hvis vejejeren anerkender, at vejen er en udlagt henholdsvis anlagt/ibrugtaget privat fællesvej, eller vejen har været administreret som udlagt henholdsvis anlagt/ibrugtaget privat fællesvej, hvorved vejejeren ved sin adfærd må antages at have anerkendt, at vejen er udlagt henholdsvis anlagt/ibrugtaget privat fællesvej. Det kunne fx være ved vejejerens efterkommelse af myndighedsafgørelse fra vejmyndigheden angående den udlagte henholdsvis anlagte/ibrugtagne private fællesvej. Hvis vejmyndigheden bliver bekendt med, at en vej anvendes på en måde, som kræver myndighedens godkendelse, må vejmyndigheden tage stilling til lovliggørelse af forholdene, enten ved faktisk lovliggørelse (fx påbud om fjernelse) eller retlig lovliggørelse (tilladelse eventuelt med saglige vilkår), jf. privatvejslovens Lov nr af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved lov nr. 379 af 2. maj 2011 og lov nr. 552 af 2. juni