Opgave 45: En analyse af Roskilde Banks kollaps.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opgave 45: En analyse af Roskilde Banks kollaps."

Transkript

1 H.D.-studiet i Finansiering Hovedopgave Maj 2009 Opgave 45: En analyse af Roskilde Banks kollaps. Opgaveløser: Vejleder: Poul Kjær Afleveret den 4. maj 2009.

2 En analyse af Roskilde Banks kollaps Side 2 af 66 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering Afgrænsning Kildekritik Historien om Roskilde Bank Interessentoversigt Retningslinier for drift af bank Lov om finansiel virksomhed Overordnet indhold af FiL Ledelsens ansvarsområder Tilsynets ansvarsområder Revisionens ansvarsområder Den eksterne revision Den interne revision Kritik af bestyrelsen Sammenfatning af kritik Finanstilsynets håndtering af Roskilde Bank Finanstilsynets redegørelse Kritik af Finanstilsynet Sammenfatning af kritik Kritik af ekstern revision Sammenfatning af kritik Kritik af intern revision Sammenfatning af kritik Principal/agent problemstillingen Niels Valentins Hansen som agent Incitamentsprogram med optionsaftale Niels Valentins Hansens udbytte af optionsaftalen Ledere og ledelse en teoretisk vinkel Seks karaktertræk som faresignaler Dårlige strategiske beslutninger Overekspansion eller dårlige opkøb Den dominerende direktør Grådighed, overmod og ønsket om magt Fejlende interne kontroller Ineffektive bestyrelser Case: Niels Valentin Hansen Direktøren, banken - og de seks karaktertræk Ad Dårlige strategiske beslutninger Ad Overekspansion eller dårlige opkøb Ad Den dominerende direktør Ad Grådighed, overmod og ønsket om magt Ad Fejlende interne kontroller Ad Ineffektive bestyrelser Sammenfatning af karaktertræk og Roskilde Bank Årsrapporternes fortælling... 47

3 En analyse af Roskilde Banks kollaps Side 3 af Ledelsesberetningen Indtryk som læser af årsberetningerne Regnskaberne indikationer på problemer? Udlånsvækst Engagementsstørrelser på udlån Branchefordeling på erhvervsområdet Ratio udlån vs. indlån Egenkapitalens forrentning Sammenfatning af regnskabsanalysen Den generelle økonomiske situation Forklarer finanskrisen Roskilde Banks problemer? Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag

4 En analyse af Roskilde Banks kollaps Side 4 af 66 1 Indledning Rekordindtjening for 13. år i træk. Sådan indledes Roskilde Banks årsrapport for regnskabsåret 2006, der samtidigt er det sidste regnskab, som Niels Valentin Hansen skal aflægge for generalforsamlingen, efter 28 år på posten som administrerende direktør. Roskilde Bank har på det tidspunkt eksisteret i over 120 år, og er vokset fra at være en ganske lille lokalbank, til at være en af de større banker i det sjællandske område. Niels Valentin Hansen har sat et stort præg på Roskilde Bank, som igen har haft en stor indflydelse i lokalområderne, med fokus på at servicere både private kunder og de lokale erhvervsdrivende, samtidigt med at banken aktivt støttede den lokale kultur og områdets sportsforeninger. Fra 2003 og fremefter begyndte Roskilde Banks aktier at stige til et meget højt niveau, som overgik stigningerne for mange af de andre lokale og landsdækkende bankers aktier. Der var stor tilfredshed hos aktionærerne, og Roskilde by var stolte af deres lokale bank, og man kunne ofte læse om de mange succeshistorier i forskellige medier, heriblandt den lokale avis Dagbladet Roskilde. Der var dog også kritiske røster undervejs. Et bestyrelsesmedlem stillede sig op på en generalforsamling, under punktet eventuelt, og gav en lang redegørelse for, hvorfor han mente at Niels Valentin Hansen havde fået alt for meget magt i banken, og at bestyrelsen lod sig anføre og styre af direktøren.

5 En analyse af Roskilde Banks kollaps Side 5 af 66 Nogle mente, at banken var for aggressiv i sin forretningsstrategi, og andre var bekymrede over den høje vækstrate og de mange store ejendomsinvestorer, der var blevet kunder i banken. Flere af disse var kendte og berygtede blandt andre finansielle virksomheder. På et tidspunkt begynde Roskilde Banks aktie at falde kraftigt, men der var stadigt mange lovprisninger for banken og dens vækst, ikke mindst fordi ledelsen havde meldt ud at likviditeten var på plads, og at banken ville komme ud med et godt resultat, på trods af de tab der var meldt ud. En såkaldt ekspert udtalte på et tidspunkt at Roskilde Bank-aktien er en lækkerbisken lige nu. Et halvt år efter gik det helt galt. Nedskrivningerne var langt større end forventet, og på et tidspunkt overtager Nationalbanken og Det Private Beredskab Roskilde Bank, med henblik på afvikling og salg. Der har i kølvandet på Roskilde Banks kollaps været meget kritik af både banken, myndighederne og ikke mindst Niels Valentin Hansen. Mange har mistet store beløb, og nogle har så anstrengt en økonomi, at andre banker ikke ønsker at overtage dem som kunder. Der er stadigt mange uafklarede spørgsmål om, hvordan det kunne gå så galt. Udover de mange avisartikler, der er skrevet undervejs, er der lavet dokumentarprogrammer og skrevet en bog, som forsøger at forholde sig til, hvad der i grunden skete, inden det gik galt. Imens dette opklaringsarbejde står på, og undersøgelser bliver foretaget, er det dog vigtigt også at se på, om der kan læres noget af historien om Roskilde Bank, for dermed at få en mulighed for at undgå, at noget lignende ville kunne ske igen.

6 En analyse af Roskilde Banks kollaps Side 6 af 66 2 Problemformulering Hovedspørgsmål: - kunne Roskilde Banks kollaps være undgået? Dette spørgsmål besvares ved at besvære følgende underspørgsmål: - Har Roskilde Banks bestyrelse opfyldt sin rolle? - Har Finanstilsynet opfyldt sin rolle? - Har Intern Revision opfyldt sin rolle? - Har Ekstern Revision opfyldt sin rolle? - Kan teorier om ledelse/ledertyper vise svagheder hos Roskilde Bank eller Niels Valentin Hansen? - Er der indikationer i Årsrapporterne og regnskaberne på, at det ville gå galt? 2.1 Afgrænsning Jeg vil i opgaven ikke gå i dybden med følgende områder: - De mere konkrete årsager til finanskrisens opståen. - Lovgivning om værdipapirhandel, kapitaldækningskravene (Basel II) og MiFID. - De løbende ændringer, der har været af den relevante lovgivning, der inddrages. - Problemstillinger for de andre banker, der er kollapset og blevet overtaget af konkurrerende banker eller Nationalbanken og Det Private Beredskab. - Regnskaber der ligger før år 2000, som dermed ikke er tilgængelige på roskildebank.dk.

7 En analyse af Roskilde Banks kollaps Side 7 af 66 3 Kildekritik Til denne opgave benyttes en række forskellige typer af kildemateriale. En del af disse kilder vedrører teorien bag de ting der analyseres, blandt andet lovgivninger, bekendtgørelser og lærebøger, som dermed udgør den typiske slags reference til en opgave, hvor graden af objektivitet forventes at være høj, eller hvor indholdet forventes at være vel dokumenteret. Der benyttes også redegørelser fra nogle af de involverede parter. Visse dele er fjernet fra Finanstilsynets redegørelse, da der er tale om fortrolige oplysninger, hvilket kan gøre det svært at give en tilpas indsigt i rammerne for redegørelsen. Disse redegørelser er alle udfærdiget undervejs eller efter at det gik galt for Roskilde Bank, og man er derfor som læser nødt til at være bevidst om, at afsenderen kan have et ønske om at be- eller afkræfte bestemte rygter, forlydender eller situationsbeskrivelser. Andre kilder er fra forskellige medier aviser, hjemmesider og journalistisk/dokumentarisk materiale. Især Dagbladet Roskilde har, som lokalt dagblad, publiceret et stort antal artikler om banken. Dette materiale har i sagens natur en risiko for at være skrevet med en subjektiv vinkel, med de ønskede eller tilgængelige kilder, som journalisten har valgt eller haft mulighed for at benytte. Det kan også tænkes, at banken selv har bidraget med nyheder til journalisterne, med den vinkel, der måtte passe banken bedst. I forbindelse med bogen Blændværk har forfatteren (journalisten) brugt både skriftlige og mundtlige kilder. Det skriftlige materiale stammer både fra offentligt tilgængeligt og fortroligt materiale internt fra banken. Dermed kan en del af dette materiale ikke dokumenteres på sædvanlig vis. De mundtlige kilder har været af den mere kritiske slags, og man skal som læser være klar over, at dette materiale dermed kan være subjektivt og måske endda have et element af at vaske hænder over sig. Bogen giver mange interessante informationer, der kan belyse forskellige

8 En analyse af Roskilde Banks kollaps Side 8 af 66 problemstillinger, men materialet skal grundet dets journalistiske natur bruges med forsigtighed i forbindelse med konklusioner. 4 Historien om Roskilde Bank Det følgende korte resumé af bankens historie udgøres af brudstykker taget fra bogen Blændværk 1, af Morten Jeppesen, som er journalist og redaktør på Dagblandet Roskilde, hvor han har fulgt Roskilde Banks kollaps. Roskilde Bank stiftes som et aktieselskab i 1884, og fungerer længe som en lokalbank i lejede lokaler. Banken flytter godt 30 år efter til Algade i det centrale Roskilde, hvor Banken har hovedsæde helt frem til kollapset i Niels Valentin Hansen kommer første gang på banen i 1959, hvor han begynder som bankelev. Efter elevtiden forlader han dog banken til fordel for et andet job, og får efterfølgende en revisoruddannelse og ender også med at blive beskikket som statsautoriseret revisor. I 1978 vender han tilbage til Roskilde Bank, hvor han som den yngste direktør nogensinde tiltræder i en alder af 36 år. Han får hurtigt synliggjort, at en ny direktør er kommet til banken, med øget fokus på udlån, kundepleje og tæt kontakt til det lokale erhvervs- og kulturliv. Få år efter igangsættes der en rentekrig i konkurrence med de omkringliggende pengeinstitutter. I 1986 stifter Roskilde Bank et datterselskab, DanFinans, som skal arbejde med investeringer på ejendomsmarkedet. Ejendomme over en vis værdi blev opkøbt og leaset ud til virksomheder. I perioden kommer Roskilde Bank ud med underskud, som følge af store tab i DanFinans. Bestyrelsen i Roskilde Bank har igennem tiderne bestået af en række lokale erhvervsdrivende, hvoraf enkelte har været generationer af samme familie. Flere 1 Morten Jeppesen: Blændværk Roskilde Banks storhed og fald, 2009.

9 En analyse af Roskilde Banks kollaps Side 9 af 66 af bestyrelsesmedlemmerne har private venskabelige forbindelser til Niels Valentin Hansen, og har siddet i bestyrelsen over en længere årrække, selvom de ikke nødvendigvis har nogen finansiel indsigt. Over de næste mange år får banken stadigt flere ansatte og filialer, og der bliver opkøbt en nødstedt konkurrerende sparekasse i Slagelse. Der satses samtidigt i højere grad på erhvervskunder. De fem direktører får i 2003 tildelt et aktieoptionsprogram, som er danmarkshistorisk stort i beløbsstørrelse. I foråret 2007 går Niels Valentin Hansen af efter 28 år som direktør. Den 24. august 2008 bliver det offentliggjort, at Roskilde Bank ikke overholder lovens krav om solvens, og Nationalbanken og Det Private Beredskab overtager bankens aktiver og gæld, idet ingen andre banker har vist interesse for at opkøbe Roskilde Bank.

10 En analyse af Roskilde Banks kollaps Side 10 af 66 5 Interessentoversigt De forskellige parter, der undersøges i denne opgave, vises i nedenstående interessentoversigt (Figur 1). De kontrollerende og regulerende interessenter, som udgøres af intern revision, ekstern revision, bankens bestyrelse og Finanstilsynet, interagerer med direktionen, repræsenteret ved Niels Valentin Hansen. Der er, eller burde være, forskellige typer af samarbejde mellem de forskellige parter, som er beskrevet i lovgivningen, der vil blive uddybet i et senere afsnit. I princippet har aktionærerne også mulighed for at påvirke bestyrelsen, stille krav og eventuelt afsætte et bestyrelsesmedlem. Det er dog sjældent set at (især mindre) aktionærer udøver denne mulighed. Intern rev. Ekstern rev. Direktion (NVH) Finanstilsyn Bestyrelse Aktionærer Figur 1: De forskellige interessenter der samarbejder med og kontrollerer direktionens arbejde. Kilde: egen tilvirkning.

11 En analyse af Roskilde Banks kollaps Side 11 af 66 6 Retningslinier for drift af bank I de følgende afsnit beskrives regelsættet omkring fire af de centrale elementer i bankdriften: ledelsen, Finanstilsynet, intern- og ekstern revision. Dette vil på et senere tidspunkt blive holdt op imod de hændelser, der er set eller konstateret, som en analyse af, om eventuelle kritisable handlinger eller adfærd har fundet sted. 6.1 Lov om finansiel virksomhed Den 1. januar 2004 trådte Lov om Finansiel Virksomhed i kraft. Denne lov er en sammensætning af mange af de love, som tidligere regulerede de forskellige typer af finansielle virksomheder, og er dermed en ganske omfattende lov, som løbende er blevet ændret. Den seneste Bekendtgørelse af Lov om Finansiel Virksomhed 2 beskriver anvendelsesområde og de konkrete regler, samt ændringer der er foretaget. En bekendtgørelse indeholder flere detaljer om reglerne, som nærmere fremstiller de overordnede bestemmelser i en lov. En bekendtgørelse har hjemmel i en lov, og vil derfor altid henvise til loven Overordnet indhold af FiL De forskellige virksomhedstypers fællestræk er trukket frem, og de bliver så vidt muligt omfattet af et sæt fælles regler, sådan at de forskellige virksomheder stilles i samme situation. Derudover indeholder loven også en række regler, der gælder for de enkelte hovedtyper af reguleret finansiel virksomhed 3. Loven beskriver i en række afsnit, hvilke typer virksomheder, der er medtaget og undtaget af loven. Finanstilsynets rettigheder og forpligtigelser, og dets mulighed 2 LBK 897 af 4. september 2008: Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed 3 Peter Wendt Den finansielle sektor, kapital

12 En analyse af Roskilde Banks kollaps Side 12 af 66 for at give tilladelse til drift af forretning inden for de finansielle områder, samt håndtering af problematiske situationer i de finansielle virksomheder er også beskrevet. Begrebet god skik er behandlet, og dette regelsæt skal ses i lyset af det voksende krav til virksomhederne om ikke at udnytte den situation, som den ikke-professionelle kunde hyppigt står i over for virksomheden 3. Derudover er en række konkrete regler beskrevet, som vedrører virksomhedens ejerforhold, ledelse, kapitalforhold og regnskabsaflæggelse Ledelsens ansvarsområder Et pengeinstitut skal søge Finanstilsynet om tilladelse til at drive forretning (afsnit 2), og der stilles i den forbindelse en række krav, blandt andet aktiekapitalens størrelse. God skik (afsnit 3) beskriver, hvordan de finansielle virksomheder skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik, og hvad der kan betragtes som god praksis inden for et givet virksomhedsområde. Økonomi- og Erhvervsministeriet har fastsat nærmere regler for, hvad der er redeligt og god praksis 4, hvor der blandt andet skelnes mellem tre typer kunder: - Private kunder - Erhvervsmæssige kunder, der minder om private kundeforhold - Egentlige erhvervskunder. Der stilles blandt andet krav til den rådgivning der gives, hvor der især stilles krav til rådgivningen af de private kunder. 4 BEK 1222 af 19. oktober 2007: Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder.

13 En analyse af Roskilde Banks kollaps Side 13 af 66 I afsnit 4 stilles der krav til både direktører og medlemmer af bestyrelsen, som skal have fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet eller stillingen ( 64). Disse personer må dog ikke bestride jobbet, hvis de tidligere har modtaget en straf for overtrædelse af den finansielle lovgivning, eller hvis de har et økonomisk forhold til banken, som har medført tab eller risikoen for det. Det er med andre ord personer af en vis egnethed, som samtidigt skal have orden i deres egne økonomiske forhold. Bestyrelsen, der er valgt til en finansiel virksomhed, har ansvaret for, at der fastlægges retningslinier for, hvordan arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion fastlægges. Virksomheden skal vise, at den har effektive styringsformer og en organisationsopbygning, hvor det er klart hvilke ansvarsområder de forskellige afdelinger og personer har. De vigtigste forretningsgange og processer skal være dokumenterede, og der skal være procedurer, der gør det muligt at identificere og forholde sig til virksomhedens risici. Desuden har ledelsen ansvaret for, at der er de nødvendige ressourcer til rådighed for arbejdet, tilfredsstillende interne kontroller og sikring af stabile IT systemer. Finansielle virksomheder har pligt til at udarbejde en årsrapport, indeholdende ledelsesberetning, ledelsespåtegning og et årsregnskab efter gældende regler (afsnit 6). Ledelsen (direktion og bestyrelse) skal underskrive årsrapporten, også selv om de måtte være uenige i dele af rapporten. I et sådant tilfælde skal den uenige part skriftligt redegøre for sine indvendinger i forbindelse med underskriften. Årsrapporten skal give et retvisende billede af regnskabet og de forhold som beskrives i beretningen, til gavn for brugere af regnskabet (fx kunder, virksomheder, myndigheder), som ville kunne forventes at blive påvirket af en årsrapport i forbindelse med deres økonomiske beslutninger. En virksomhed, der giver investeringsrådgivning (personlige anbefalinger til en kunde, på kundens opfordring eller investeringsrådgiverens eget initiativ), skal

14 En analyse af Roskilde Banks kollaps Side 14 af 66 have Finanstilsynets tilladelse til dette (afsnit 10a) og skal følge reglerne om God skik Tilsynets ansvarsområder Finanstilsynet kan give virksomheder tilladelse til forretningsdrift inden for de forskellige finansielle områder, og afsnit 2 beskriver de formelle krav til at opnå denne tilladelse. Der stilles også krav til ejerforhold og ledelse (afsnit 4), og en ejerandel over 10 pct. af stemmeretten kræver en forhåndsgodkendelse af Finanstilsynet, såvel som endnu højere ejerandele også gør det. Det er også Finanstilsynet, der kan inddrage tilladelsen til at drive virksomhed som pengeinstitut, hvis enten virksomheden selv beder om det, eller hvis virksomheden gør sig skyldig i grove overtrædelser af Lov om Finansiel Virksomhed eller andre love, fx Lov om Værdipapirhandel (afsnit 7). Yderligere skal Finanstilsynet inddrage tilladelsen, såfremt pengeinstituttet ikke opfylder kapitalkravene (kravene til solvens i ). Dette afsnit beskriver også, hvordan en afvikling foregår, når en tilladelse er blevet inddraget. Denne situation vil især kunne opstå i situationer, hvor Finanstilsynet vurderer, at udefrakommende tab eller dårlig drift gør, at virksomheden ikke vil kunne opfylde sine forpligtigelser over for indskyderne 3. Afsnit 11 fortæller, at det er Finanstilsynets opgave at føre tilsyn med pengeinstitutterne (og de øvrige typer finansielle virksomheder), og beskriver Finanstilsynets rettigheder og forpligtigelser. Finanstilsynet har pligt til at tilrettelægge tilsynsvirksomheden på en måde, der står i forhold til den risiko eller potentielle skade, der kan ske, hvis en overtrædelse af den finansielle lovgivning finder sted. Med andre ord kræver en potentiel stor skadevirkning eller risiko, at der udføres en tilsvarende grundig tilsynsvirksomhed. Finanstilsynet kan til enhver tid foretage inspektioner, uden at dette kræver en retskendelse, og kan her kræve alle oplysninger udleveret, som har direkte eller

15 En analyse af Roskilde Banks kollaps Side 15 af 66 indirekte relevans for den sag, der undersøges. Dette kan fx være regnskaber, forretningspapirer eller elektroniske data. Finanstilsynet har forskellige muligheder for at give en reaktion på deres tilsyn, og jo mere alvorlig et forhold er, som har givet anledning til en reaktion fra tilsynet, desto hurtigere er virksomheden forpligtet til at rette op på forholdet: - Påbud: anvendes i de situationer, hvor Finanstilsynet ønsker en bestem fremtidig adfærd eller handling. Det bliver eksempeltvist givet i situationer, hvor en virksomhed handler på en lovstridig måde, eller i situationer hvor virksomheden undlader at handle, på områder hvor handling er påkrævet - Påtale: anvendes som en advarsel, i forbindelse med en konstateret lovovertrædelse, der ikke længere består. - Risikooplysning: anvendes, når Finanstilsynet vurderer, at det er nødvendigt at en virksomhed bliver opmærksom på et emne, uden at der foreligger en lovovertrædelse. Eksempelvist når en virksomhed har valgt en højere risiko end andre virksomheder, på et givet område. Hvis Finanstilsynet mener, at der ikke drives virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis ( 43), så kan det give påbud om berigtigelse af disse forhold. Finanstilsynet kan også kræve af den finansielle virksomheds ledelse, at der udarbejdes en redegørelse for forhold vedrørende den økonomiske stilling og fremtidsudsigter. Såfremt de påbud Finanstilsynet kommer med, ikke foretages indenfor den aftalte tidsfrist, så kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse til at drive forretning. En anden meget konkret mulighed, som Finanstilsynet har for at tage sig af grove tilfælde af manglende evne eller vilje til at bestride stillingen, er at påbyde den finansielle virksomhed at afsætte en direktør eller et medlem af bestyrelsen.

16 En analyse af Roskilde Banks kollaps Side 16 af 66 Opsummerende er det Finanstilsynets rolle at føre tilsyn med pengeinstitutternes (og andre finansielle virksomheders) overholdelse af reglerne i FiL, samt overvåge, om disse virksomheder har stabile forretningsgange, kontrol- og revisionssystemer. Dette sker ved de almindelige løbende indberetninger eller inspektioner Revisionens ansvarsområder Både Intern og ekstern revisions områder og opgaver er beskrevet i Bekendtgørelse af Lov om Finansiel Virksomhed. Opgaverne omkring revisionen er yderligere beskrevet i revisionsbekendtgørelsen 5, som beskriver de rammer indenfor hvilke revisionen skal udføres, og et bilag beskriver i detaljer de forhold, som den interne revision skal være opmærksom på, inden en opgave udføres, og den adfærd, som de ansatte i revisionen forventes at følge. En revisionsaftale for virksomheden beskriver arbejdsdelingen mellem den interne og den eksterne revision Den eksterne revision Den eksterne revision skal revidere årsrapporten med dets regnskab og skal kontrollere, at materialet er udført i overensstemmelse med lovgivningen. Den eksterne revision skal også løbende føre en revisionsprotokol, som blandt andet skal opsummere de bemærkninger, som revisionen har måttet give anledning til at tage op med bestyrelsen (kapitel 2). Hvis der findes en intern revision i virksomheden, så skal revisionsprotokollatet indeholde oplysning om, hvorvidt den interne revision fungerer tilfredsstillende, 5 BEK 1304 af 16. december 2008: Bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner.

17 En analyse af Roskilde Banks kollaps Side 17 af 66 samt om interne kontrolprocedurer er tilrettelagt og fungerer på en tilfredsstillende måde. En ekstern revisor skal være uafhængig af virksomhedens drift, og må ikke have hverken direkte eller indirekte sammenfaldende økonomiske interesser, som det er beskrevet i revisorloven 6. Hvis en velinformeret tredjemand har grund til at betvivle revisors uafhængighed på grund af sådanne forhold, så kan revisor ikke betragtes som uafhængig ( 24 i revisorloven) Den interne revision Chefen for den interne revision skal være uafhængig af direktionen og kan kun ansættes eller afsættes af bestyrelsen 5. Revisionschefen skal som udgangspunkt have en relevant uddannelse og tilsvarende relevant erfaring med revisionsområdet, og må ikke have økonomiske interesser i virksomheden. Jobbet skal være beskrevet i en funktionsbeskrivelse, som er blevet godkendt af bestyrelsen. Revisionen skal løbende føre en revisionsprotokol, som redegør for de ting, der er blevet undersøgt i årets løb, og der skal tilsvarende redegøres for den udførte revision i årsrapporten, som blandt andet skal beskrive revisionen af de væsentlige og risikofyldte områder. Arbejdsområder skal blandt andet omfatte en vurdering af virksomhedens processer og en vurdering af, om de finansielle og operationelle rapporteringer, der løbende finder sted, er pålidelige. 6 LOV 468 af 17/06/2008: Lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven).

18 En analyse af Roskilde Banks kollaps Side 18 af 66 7 Kritik af bestyrelsen Bestyrelsen i Roskilde Bank består typisk af seks-syv personer, hvoraf to er medarbejdervalgte repræsentanter, og indtil 2003 var også et medlem udnævnt af Erhvervs- og Økonomiministeren. De resterende medlemmer rekrutteres af bestyrelsen selv og vælges på generalforsamlingen. I 2006 årsrapporten 7 under afsnittet Corporate Governance, forholder Roskilde Banks bestyrelse sig til Nørbyudvalgets Anbefalinger for god selskabsledelse fra I forbindelse med afsnittet om bestyrelsens sammensætning beretter ledelsen om en række af de tiltag, som man har valgt ikke at forholde sig. - Der ønskes ikke en tidsbegrænset valgperiode på 1 år, på trods af en anbefaling om dette. Der er derfor blot ét medlem på valg hvert år, da den eksisterende valgperiode er for fire år ad gangen, med mulighed for genvalg. - Bestyrelsen rekrutterer nye medlemmer ud fra de krav den finansielle lovgivning stiller om, at kandidaterne skal have kvalifikationer og erfaring samt hæderlighed, men bestyrelsen har dog valgt ikke at have en formelt fastlagt proces for dette. - Bestyrelsen har fravalgt at offentliggøre en profil af bestyrelsens sammensætning og de individuelle medlemmers særlige kompetencer. - Banken følger ikke Komitéens anbefaling om, at et bestyrelsesmedlem bør begrænses i antallet af bestyrelsesposter, for dermed at have de nødvendige ressourcer til at kunne yde en aktiv indsats. 7 Roskilde Bank Årsrapport 2006.

19 En analyse af Roskilde Banks kollaps Side 19 af 66 - Banken benytter ikke faste udvalg eller komitéer, da man i stedet ønsker at drøfte de forskellige beslutninger i den samlede bestyrelse. I forbindelse med den eksterne revision bruges en lokalafdeling af Ernst & Young. En bank af Roskilde Banks størrelse kunne med fordel benytte en af hovedkontorets afdelinger i stedet, hvor der vil være et større antal eksperter tilstede, med erfaring i revision af et pengeinstitut. Bestyrelsens medlemmer skal ifølge bankens vedtægter have bopæl inden for bankens naturlige forretningsområde 7. Problemet med dette kan dog være, at grundlaget for kvalificerede bestyrelsesmedlemmer dermed er begrænset. Det virker også problematisk, at ganske mange af bestyrelsesmedlemmerne igennem tiden har haft deres ekspertise indenfor handel (lokale erhvervsdrivende) frem for en konkret viden om finansielle virksomheder. Finanstilsynet har over en længere årrække givet Roskilde Bank adskillige påbud og risikooplysninger, heriblandt har man påtalt det store antal efterretningssager. I disse sager har bestyrelsen først efterfølgende fået besked om, at store engagementer var blevet indgået uden bestyrelsens forhåndsgodkendelse, på trods af at dette kun burde foregå i et minimalt omfang, som det er beskrevet i de retningslinier (kreditinstruks), som bestyrelsen har lavet til direktionen. Et andet område Finanstilsynet har peget på som kritisabelt er bestyrelsesformanden Jens Winters personlige låneengagement, til sin egen virksomhed. Kritikken går blandt på virksomhedens regnskabskonstruktioner og forskellige regnskabsår 8. Der lød også kritik internt i bestyrelsen over Jens Winthers økonomiske afhængighed af banken. Næstformand Ole Bjørn Nielsen fandt det yderligere dybt problematisk, at Jens Winthers virksomhed hvert år stod opført i revisionsprotokollatet, fordi bankens eksterne revisorer mente, at hans engagementer i banken var særligt risikofyldte 9. 8 Morten Jeppesen: Blændværk Roskilde Banks storhed og fald, kap Morten Jeppesen: Blændværk Roskilde Banks storhed og fald, kap

20 En analyse af Roskilde Banks kollaps Side 20 af 66 Det var et generelt billede, at bestyrelsen i Roskilde Bank have store lån i banken. Dette blev på et tidspunkt kritiseret af lektor i erhvervsjura, Lars Bo Langsted 10, som fandt uheldigt, når udlån antog så store størrelser som i Roskilde Bank, hvor bestyrelsesmedlemmerne i 1999 i gennemsnit havde lån for 4,8 mio. kr. Han mente, at det ville kunne true bestyrelsernes kritiske sans i den daglige ledelse, og at det specielt ville kunne blive et problem, hvis banken kommer i krise og må standse betalingerne, da det så vil kunne få stor indflydelse på bestyrelsesmedlemmernes egen økonomiske situation, og dermed deres evne til at træffe objektive beslutninger. Roskilde Bank har af flere omgang forsøgt sig med udlån til store ejendomsinvesteringer. I første omgang var det i forbindelse med datterselskabet DanFinans, som senere kom til at medføre store tab 9. Det kan undre, at Roskilde Bank ca. 10 år senere igen satser kraftigt på ejendomsmarkedet, tilsyneladende uden at foretage tilbundsgående analyser af risikoen ved at eksponere sig så kraftigt i dette marked. I perioden efter Roskilde Banks kollaps i 2008 udsender bestyrelsesformand Jens Müller en redegørelse om bankens situation 11. Han erkender her, at banken har haft en høj udlånsvækst, og at dette især har været rettet mod ejendomssegmentet, men at dette dog havde varet en bevidst strategi fra bankens side, i den periode hvor ejendomsmarkedet oplevede en meget stor vækst. Den kraftige vækst og de mange udlån gjorde, at bankens rutiner og forretningsgange derfor ikke kunne følge med, og at der derfor havde været problemer med bevillingsforudsætningerne og sikkerhedsstillelsen. Peter Müller forklarer yderligere, at udfordringen med mange af disse engagementer er, at det største træk på disse kreditfaciliteter sker i byggeprojekternes begyndelse og dermed før projekterne er endeligt færdiggjorte. 10 Berlingske Tidende: Millionlån til bankledelser, 21. apr Roskilde Bank. Fondsbørsmeddelelse 14. juli Redegørelse vedrørende selskabets aktuelle situation.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S. November 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S November 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1

Læs mere

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision.

Corporate Governance Anbefalinger og Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Sparekassen skal i forbindelse med indkaldelsen til repræsentantskabet forholde sig til Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision, der knytter sig til dele af Corporate Governance

Læs mere

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del Bilag 49 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 20. november 2012 [Det talte ord gælder] Samråd i ERU spørgsmål J: Hvad kan ministeren oplyse om Tønder

Læs mere

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø 7. oktober 2009 Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Påbud om offentliggørelse af oplysninger som følge af Det Finansielle

Læs mere

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill.

Nuværende mål for kapitalstrukturen er en egenkapitalandel på 30% excl. værdi af goodwill. Anbefalinger for god selskabsledelse Land & Leisure A/S følger i al væsentlighed Nasdaq OMX Copenhagen A/S s anbefalinger for god selskabsledelse. Land & Leisure A/S ledelse forholder sig således løbende

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014

Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks. Frøslev-Mollerup Sparekasse. Gældende fra regnskabsåret 2014 Redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Frøslev-Mollerup Sparekasse Gældende fra regnskabsåret 2014 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frøslev-Mollerup Sparekasse forholder sig til

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Brøndbyernes IF Fodbold A/S

Brøndbyernes IF Fodbold A/S Brøndbyernes IF Fodbold A/S Vurdering af, at Brøndby IF s stillingtagen til retningslinier for corporate governance er i overensstemmelse med Københavns Fondsbørs retningslinier herfor. Vejledning fra

Læs mere

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp Baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for ebhfonden, CVR-nr. 15 63 60 84 foretaget undersøgelser

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as

Forretningsorden. for bestyrelsen i AquaDjurs as Forretningsorden for bestyrelsen i AquaDjurs as Tiltrådt 17. juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Forretningsordenens hjemmel... 3 2. Aktiebesiddelse... 3 3. Tiltrædelse af forretningsorden... 3 4. Bestyrelsens

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Komitéen for god Fondsledelse

Komitéen for god Fondsledelse Præsentation af Komitéens udkast til Anbefalinger for god Fondsledelse v/ formand for Komitéen Marianne Philip 1 Baggrund 60 i lov om erhvervsdrivende fonde (vedtaget 3. juni 2014) Bestyrelsen skal redegøre

Læs mere

Vedtægter for PenSam Holding A/S

Vedtægter for PenSam Holding A/S Vedtægter for PenSam Holding A/S 2 Vedtægter for PenSam Holding A/S Kapitel I - Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er PenSam Holding A/S. 2 Selskabets hjemsted er Furesø kommune. 3 Selskabets formål

Læs mere

Vedtægter for PenSam Bank A/S

Vedtægter for PenSam Bank A/S Vedtægter for PenSam Bank A/S 2 Vedtægter for PenSam Bank A/S Kapitel I Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er PenSam Bank A/S. 2 Selskabets hjemsted er Furesø kommune. 3 Selskabets formål er at

Læs mere

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S Statsrevisorerne 2008-09 Beretning nr. 14 Rigsrevisors fortsatte notat af 20. august 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Roskilde Bank A/S

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler til sikring af oplysningsforpligtelsernes overholdelse Nærværende interne regler er indført i medfør Del II, afsnit 3, kap. 2, 6 i oplysningsforpligtelser for

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Revisionsudvalg. Kommissorium. Skjern Bank

Revisionsudvalg. Kommissorium. Skjern Bank Revisionsudvalg Kommissorium i Skjern Bank 1 Indledning 1.1 Udvalgets arbejde, ansvar og kompetencer fastlægges i nærværende kommissorium. 1.2 Dette kommissorium gennemgås, ajourføres og godkendes årligt

Læs mere

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante

Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante 10. marts 2014 Standarder for god selskabsledelse Som led i virksomhedsstyringen arbejder bestyrelsen og direktionen løbende med relevante standarder for god selskabsledelse. Nedenfor redegøres for hvordan

Læs mere

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet Finanstilsynets vejledning af 21. december 2001 Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet 1.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 24. juni 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 24. juni 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 24. juni 2015 Sag 45/2015 Ernst & Young Godkendt Revisionsaktieselskab, statsautoriseret revisor A og statsautoriseret revisor B (advokat Georg Lett for alle) mod

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED

VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED VEDTÆGTER SØNDERHÅ-HØRSTED SPAREKASSE Navn, hjemsted og formål. 1 Sparekassens navn er Sønderhå-Hørsted Sparekasse. Dens hjemsted er Sønderhå i Thisted kommune. Sparekassens formål er at drive bank- og

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler for selskabets handel med egne værdipapirer Nærværende interne regler er indført i medfør NASDAQ OMX Copenhagens regler for udstedere af aktier pkt. 4.1 (bilag

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

BESTYRELSESARBEJDET 1. APRIL 2014. side 1

BESTYRELSESARBEJDET 1. APRIL 2014. side 1 BESTYRELSESARBEJDET 1. APRIL 2014 side 1 Intro samt fokusområder Fokus på bestyrelsens arbejds- og ansvarsområder (regelsæt m.v.) samt god selskabsledelse side 2 Generelle regelsæt - kapitalselskaber Selskabsloven

Læs mere

Sparekassen Bredebros efterlevelse af Finansrådets Anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision

Sparekassen Bredebros efterlevelse af Finansrådets Anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision Sparekassen Bredebros efterlevelse af Finansrådets Anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision Indledning Sparekassen Bredebro skal forholde sig til Finansrådets Anbefalinger om god selskabsledelse,

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

Revisionsprotokollat af 27. marts 2011

Revisionsprotokollat af 27. marts 2011 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT Borups Allé 177 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Revisionsprotokollat af 27. marts 2011 til årsrapporten

Læs mere

Finanstilsynets holdning er i overensstemmelse med indholdet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorers revisionsvejledning nr. 11.

Finanstilsynets holdning er i overensstemmelse med indholdet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorers revisionsvejledning nr. 11. Kendelse af 23. april 1998. 97-95.528. Kommanditselskab, som indgik i en finansiel koncern, skulle aflægge separat regnskab undergivet revision. Bank- og sparekasselovens 37 a. (Morten Iversen, Connie

Læs mere

1. Bestyrelsens honorering Trygs bestyrelse honoreres med et fast honorar og er ikke omfattet af nogen form for incitamentsordning.

1. Bestyrelsens honorering Trygs bestyrelse honoreres med et fast honorar og er ikke omfattet af nogen form for incitamentsordning. Lønpolitik for Tryg Forsikring A/S Lønpolitikken for Tryg Forsikring A/S (herefter Tryg ) er udarbejdet på grundlag af reglerne om aflønning i lov om finansiel virksomhed ( FIL ) 71, stk. 1, nr. 9 og 77a-d

Læs mere

Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014

Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014 Anbefalinger for god selskabsledelse Komitéen for god selskabsledelse Januar 2014 1 Selskabets kommunikation og samspil med selskabets investorer og øvrige interessenter 1.1 Dialog mellem selskab, aktionærer

Læs mere

Vedtægter. Roskilde Forsyning Holding A/S. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Vedtægter. Roskilde Forsyning Holding A/S. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil:

Læs mere

Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende - Finansrådets Ledelseskodeks 2014 - Udarbejdet 2. januar 2015

Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende - Finansrådets Ledelseskodeks 2014 - Udarbejdet 2. januar 2015 Frørup Andelskasse Redegørelse vedrørende - Finansrådets Ledelseskodeks 2014 - Udarbejdet 2. januar 2015 1 Indledning: Det fremgår nedenfor, hvorledes Frørup Andelskasse forholder sig til Finansrådets

Læs mere

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner.

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. God selskabsledelse Industriens Pensions har arbejdet systematisk med anbefalingerne og har redegjort herfor i årsrapporterne. Vi har neden for i skematisk form oplyst, om vi følger anbefalingen, om vi

Læs mere

IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER

IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER Selskabets navn er IC Companys A/S. NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene InWear Group A/S og Carli Gry International A/S. 2 Selskabets

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler Lovtidende A Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler I medfør af 199, stk. 12, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 911 af 4. august

Læs mere

Kommissorium for bestyrelsens revisionsudvalg.

Kommissorium for bestyrelsens revisionsudvalg. Kommissorium for bestyrelsens revisionsudvalg. Introduktion Introduktion Nærværende kommissorium kan anvendes som inspiration til udarbejdelse af kommissorier for revisionsudvalg etableret som selvstændige

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001. om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001. om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001 om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium (CON/00/32) 1. Den 22. december 2000 modtog Den Europæiske

Læs mere

Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse

Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Principper for god selskabsledelse Redegørelsen vedrører perioden 2014 1 er fra ikke Forklaring på / ikke anbefalingen: 1. s kommunikation og samspil

Læs mere

Vedtægter. Roskilde Grøn Energi A/S. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Vedtægter. Roskilde Grøn Energi A/S. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60 Mobil:

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse,

Læs mere

Den 15. april 2014 blev i sag 51/2013. mod. Statsautoriseret revisor A. B Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. truffet sålydende.

Den 15. april 2014 blev i sag 51/2013. mod. Statsautoriseret revisor A. B Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. truffet sålydende. Den 15. april 2014 blev i sag 51/2013 C mod Statsautoriseret revisor A og B Statsautoriseret Revisionsaktieselskab truffet sålydende beslutning: Ved brev af 8. april 2013 har C klaget over statsautoriseret

Læs mere

Rønde Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Januar 2015

Rønde Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Januar 2015 Rønde Sparekasses redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks Januar 2015 1 Indledning: Denne redegørelse for Finansrådets ledelseskodeks vedrører regnskabsperioden 1. januar 2014-31. december 2014.

Læs mere

VICTOR INTERNATIONAL A/S

VICTOR INTERNATIONAL A/S Nasdaq OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Meddelelse nr. 2015/04 27. april 2015 4 sider inkl. denne Fondsbørsmeddelelse nr. 4-2015 Referat af ordinær generalforsamling i Victor International

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Selvevaluering. Spørgsmål og svar

Selvevaluering. Spørgsmål og svar Selvevaluering Spørgsmål og svar I forbindelse med udstedelse af Bekendtgørelse om selvevaluering af overholdelse af kapitel 4 og 4 b i lov om varmeforsyning (Selvevalueringsbekendtgørelsen) har Energitilsynet

Læs mere

LØNPOLITIK FOR FIH ERHVERVSBANK A/S

LØNPOLITIK FOR FIH ERHVERVSBANK A/S LØNPOLITIK FOR FIH ERHVERVSBANK A/S Anvendelsesområde Denne lønpolitik for FIH Erhvervsbank A/S ("FIH") gælder for alle ansatte i FIH og fastlægger herudover inden for rammerne af lov om finansiel virksomhed

Læs mere

Vedtægter for PenSam A/S

Vedtægter for PenSam A/S Vedtægter for PenSam A/S 2 Vedtægter for PenSam A/S Kapitel I Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er PenSam A/S. 2 Selskabets hjemsted er Furesø kommune. 3 Selskabets formål er at levere services

Læs mere

Vedtægter. a. Selskabets aktiekapital udgør kr. 219.749.230. Heraf er kr. 112.316.270 A-aktier og kr. 107.432.960 B-aktier.

Vedtægter. a. Selskabets aktiekapital udgør kr. 219.749.230. Heraf er kr. 112.316.270 A-aktier og kr. 107.432.960 B-aktier. Vedtægter Selskabets navn og formål Selskabets navn er ROCKWOOL INTERNATIONAL A/S. 1. 2. Selskabets formål er i ind- og udland, herunder ved investering i andre selskaber, at drive industri, handel og

Læs mere

- Der bør ikke ske en førtidig implementering af kravet om operationel revision

- Der bør ikke ske en førtidig implementering af kravet om operationel revision Finanstilsynet Att.: Helene Miris Møller Høringssvar på revisionsbekendtgørelsen 06.11.2014 har modtaget Finanstilsynets udkast til ændring af revisionsbekendtgørelsen og har følgende bemærkninger: Indledende

Læs mere

Derudover skal pengeinstitutter forholde sig til Finansrådets Anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision.

Derudover skal pengeinstitutter forholde sig til Finansrådets Anbefalinger om god selskabsledelse og ekstern revision. Selskabsledelse i GrønlandsBANKEN God selskabsledelse er et naturligt og væsentligt element i GrønlandsBANKENs arbejde med bankens målsætninger. Vi mener at god selskabsledelse naturligt handler om hele

Læs mere

VEDTÆGTER Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 26. februar 2015

VEDTÆGTER Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 26. februar 2015 VEDTÆGTER Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling den 26. februar 2015 VEDTÆGTER FOR A/S NØRRESUNDBY BANK I. NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1. 1. stk. Bankens navn er A/S Nørresundby Bank. 2. stk. Banken

Læs mere

Forklaring. følger/følger ikke. Generelle anbefalinger

Forklaring. følger/følger ikke. Generelle anbefalinger Alm. Brand Bank A/S Skema til redegørelse vedrørende Finansrådets ledelseskodeks af 22. november 2013 1 Indledning: Redegørelsen vedrører regnskabsåret 2014 Alm. Brand Bank er landsdækkende med godt 50.000

Læs mere

VEDTÆGTER. for SKÆLSKØR BANK. Aktieselskab

VEDTÆGTER. for SKÆLSKØR BANK. Aktieselskab VEDTÆGTER for SKÆLSKØR BANK Aktieselskab 19. oktober 2009 Meddelelse nr. 31 / 2009 Side 1 af 8 BANKENS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL. 1. 1. Bankens navn er Skælskør Bank Aktieselskab. Banken driver tillige

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

Læs mere

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre

KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre KAPITEL 4 Bestyrelsen og de andre 4.1 Bestyrelsen og ejerne 4.1.1 Flere ejere 4.2 Bestyrelsen og generalforsamlingen 4.3 Bestyrelsen og direktionen 4.4 Bestyrelsen og revisionen 4.4.1 Lovgrundlag for revisionen

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 2 Tilfredsstillende indtjening, solide økonomiske nøgletal og rekord mange nye kunder i Middelfart

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave)

VEDTÆGTER. for. Codan A/S. CVR-nr. 56 77 12 12. (2015-udgave) VEDTÆGTER for Codan A/S CVR-nr. 56 77 12 12 (2015-udgave) CODAN A/S 1 I. Almindelige bestemmelser 1. Selskabets navn er Codan A/S. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnet Codan Limited A/S.

Læs mere

Carlsberg søger at udvikle og vedligeholde gode relationer til sine interessentgrupper, som har væsentlig betydning for selskabets udvikling.

Carlsberg søger at udvikle og vedligeholde gode relationer til sine interessentgrupper, som har væsentlig betydning for selskabets udvikling. 42 Corporate governance / Carlsberg Årsrapport 2006 Carlsberg søger at udvikle og vedligeholde gode relationer til sine interessentgrupper, som har væsentlig betydning for selskabets udvikling. Carlsberg

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

VEDTÆGTER 20. DECEMBER 2013

VEDTÆGTER 20. DECEMBER 2013 VEDTÆGTER 20. DECEMBER 2013 01 INDHOLD NAVN, HJEMSTED, FORMÅL 1 SIDE 02 FORMÅL OG VIRKSOMHED 2 SIDE 02 MEDLEMMER 3-5 SIDE 02 KAPITALFORHOLD 6-7 SIDE 03 LEDELSE 8 SIDE 03 BESTYRELSEN 9 SIDE 04 BESTYRELSESVALG

Læs mere

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Regnskab Forlaget Andersen 4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Af statsautoriseret revisor Morten Trap Olesen, BDO mol@bdo.dk Indhold Denne artikel omhandlende revisors erklæringer i årsrapporten har

Læs mere

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S

Retningslinjer. for. Danske Spil A/S 20. maj 2015 Side: 1 af 5 PSO/lijo Retningslinjer for Danske Spil A/S I medfør af selskabslovens (SEL) 357 skal bestyrelsen i et statsligt aktieselskab sørge for, at der fastsættes retningslinjer, som

Læs mere

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik.

For at en virksomhed skal kunne optages i foreningen, skal den have et godt omdømme for faglig ekspertise og god erhvervsetik. 1. marts 2004 BRANCHEKODEKS Præambel Medlemmerne i DMR er forpligtede til at følge Branchekodeks. Betydningen af principperne fastlægges af Erhvervsetisk nævn. Kendelser fra Erhvervsetisk Nævn fungerer

Læs mere

Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse

Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse Principper for god selskabsledelse Sydbanks redegørelse vedrørende anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse Redegørelsen vedrører perioden 2013 Forklaring på / 1. s kommunikation og samspil

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2014. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen AL: Det opgaven handler om er hvad man kan ligge til grund for sammenbruddet i Roskilde Bank. Sådan som jeg har det er aktieoptionsordningen fra 2002 en stor del af

Læs mere

Vedtægter Roskilde Bank A/S

Vedtægter Roskilde Bank A/S Vedtægter Roskilde Bank A/S Side 2 1 Selskabets navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er Roskilde Bank A/S. Selskabet driver tillige virksomhed under følgende binavne: Benløse Sparekasse A/S Den

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FREDENS BORG FORSYNING A/S

VEDTÆGTER FOR FREDENS BORG FORSYNING A/S VEDTÆGTER FOR FREDENS BORG FORSYNING A/S 1. SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1.1 Selskabets navn er Fredensborg Forsyning A/S. 1.2 Selskabets hjemstedskommune er Fredensborg Kommune. 1.3 Selskabets

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 13. februar 1981.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 13. februar 1981. Den 19. december 2011 blev i sag nr. 28/2011 A mod Statsautoriseret revisor B (advokat C) truffet følgende B e s l u t n i n g : Ved skrivelse af 9. marts 2011 har A klaget over statsautoriseret revisor

Læs mere

2012 Udgivet den 10. januar 2012. 5. januar 2012. Nr. 4.

2012 Udgivet den 10. januar 2012. 5. januar 2012. Nr. 4. Lovtidende A 2012 Udgivet den 10. januar 2012 5. januar 2012. Nr. 4. Bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner 1) I medfør af 199, stk. 11,

Læs mere

CVR 25 49 21 45 Gennemsigtighedsrapport 2013

CVR 25 49 21 45 Gennemsigtighedsrapport 2013 Gennemsigtighedsrapport 2013 Gennemsigtighedsrapport 2013 l henhold til lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven) bestemmer 27 i overensstemmelse med EU's 8. direktiv, at en revisionsvirksomhed,

Læs mere

1.1. Overordnende opgaver og ansvar. 1.2. Formanden og næstformanden for bestyrelsen. 1.3. Bestyrelsens sammensætning og organisering FAKTA

1.1. Overordnende opgaver og ansvar. 1.2. Formanden og næstformanden for bestyrelsen. 1.3. Bestyrelsens sammensætning og organisering FAKTA FAKTA Erhvervsfondsudvalgets udkast til anbefalinger for god fondsledelse i erhvervsdrivende fonde (oversigtsskema) 1. Bestyrelsens opgaver og ansvar 1.1. Overordnende opgaver og ansvar 1.1.1. Det anbefales,

Læs mere

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK. (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18.

BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK. (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18. BESTYRELSENS FORRETNINGSORDEN I DEN OFFENTLIGE SELVEJENDE INSTITUTION TEAM DANMARK (Godkendt på bestyrelsesmødet den 18. februar 2013) 1 Nærværende udgør forretningsordenen for bestyrelsen i den offentlige

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

AFLØNNINGSPOLITIK I SEB PENSION Vedrørende indkomståret 2013

AFLØNNINGSPOLITIK I SEB PENSION Vedrørende indkomståret 2013 AFLØNNINGSPOLITIK I SEB PENSION Vedrørende indkomståret 2013 I overensstemmelse med Bekendtgørelse om lønpolitik samt oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder

Læs mere

K e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 6. februar 1978.

K e n d e l s e: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at B har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 6. februar 1978. Den 5. juli 2010 blev i sag nr. 38/2009 A mod Statsautoriseret revisor B afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 7. juli 2009 har A klaget over statsautoriseret revisor B. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

Dansk Bankvæsen. Cato Baldvinsson Torben Bender Kim Busck-Nielsen Flemming Nytoft Rasmussen. 5. udgave. FORLAGET THOft/ISON

Dansk Bankvæsen. Cato Baldvinsson Torben Bender Kim Busck-Nielsen Flemming Nytoft Rasmussen. 5. udgave. FORLAGET THOft/ISON Dansk Bankvæsen Cato Baldvinsson Torben Bender Kim Busck-Nielsen Flemming Nytoft Rasmussen 5. udgave FORLAGET THOft/ISON Forord 5 Indholdsfortegnelse 7 Indledning 15 1 Generelt om banker og sparekasser.,

Læs mere

Lønpolitik. for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab

Lønpolitik. for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab Lønpolitik for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab Lønpolitik for ledelse, væsentlige risikotagere m.fl. i NOW: Pensions Investment A/S Fondsmæglerselskab

Læs mere

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2010 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov 2.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel

Læs mere

Regnskabsmæssige topics

Regnskabsmæssige topics Regnskabsmæssige topics Børsen den 21. februar 2013 Ved Thomas Hjortkjær Petersen statsautoriseret revisor, partner Agenda for indlæg 1. Udviklingen i branchen 2. Det individuelle solvensbehov 3. Ny regnskabsbekendtgørelse

Læs mere

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26.

Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. Rapport om efterlevelse af regler om aflønningspolitik i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

Læs mere

K e n d e l s e: Den 26. oktober 2009 blev der i. sag nr. 58/2008-R. Revisortilsynet. mod. Revisionsfirmaet Jan Schreiner CVR-nr.

K e n d e l s e: Den 26. oktober 2009 blev der i. sag nr. 58/2008-R. Revisortilsynet. mod. Revisionsfirmaet Jan Schreiner CVR-nr. Den 26. oktober 2009 blev der i sag nr. 58/2008-R Revisortilsynet mod Revisionsfirmaet Jan Schreiner CVR-nr. 49 98 76 17 afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved brev af 25. august 2008 har Revisortilsynet

Læs mere

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B

F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B F O R R E T N I N G S O R D E N for Organisationsbestyrelsen i Boligforeningen 3B 1 Organisationsbestyrelsens ansvar Organisationsbestyrelsen har den overordnede ledelse af Boligforeningen 3B og dens afdelinger

Læs mere

MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN

MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN MAZARS UDVALGTE SELSKABSRETLIGE PROBLEMSTILLINGER 26. OKTOBER 2012 ADVOKAT DINES BENNED JENSEN WINSLØW ADVOKATFIRMA, GAMMEL STRAND 34, 1202 KØBENHAVN K T: (+45) 3332 1033 F: (+45) 3696 0909 WINLAW@WINLAW.DK

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S

FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S FORRETNINGSORDEN FOR BESTYRELSEN I MAD TIL HVER DAG I/S INDHOLD 1. Bestyrelsens valg og sammensætning 1 2. Konstitution 1 3. Bestyrelsesmøder 1 4. Beslutningsprotokol 2 5. Bestyrelsens forpligtelser 2

Læs mere

Dato 25. marts 2015 SmallCap Danmark A/S Kontaktperson Christian Reinholdt, tlf. 33 30 66 16 Antal sider 5

Dato 25. marts 2015 SmallCap Danmark A/S Kontaktperson Christian Reinholdt, tlf. 33 30 66 16 Antal sider 5 NASDAQ OMX Nordic Nikolaj Plads 6, Postboks 1040 DK-1007 København K Dr. Tværgade 41, 1. - 2 DK-1302 København K Telefon: (+45) 33 30 66 00 www.smallcap.dk Dato 25. marts 2015 Udsteder SmallCap Danmark

Læs mere

Aflønningsrapport for Realkredit Danmark 2013

Aflønningsrapport for Realkredit Danmark 2013 Aflønningsrapport for Realkredit Danmark 2013 Realkredit Danmarks aflønningsprincipper afspejler god selskabsledelse og målsætningen om at skabe vedvarende og langsigtet værdi for aktionæren. Aflønningsprincipperne

Læs mere

Årsrapport 2012. Barsel.dk

Årsrapport 2012. Barsel.dk Årsrapport 2012 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere