Reguleringers betydning for offentlighedens tillid til revisor - i forbindelse med banksammenbrud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Reguleringers betydning for offentlighedens tillid til revisor - i forbindelse med banksammenbrud"

Transkript

1 Cand.merc.aud. Institut for økonomi Kandidatafhandling Forfatter: Mathias Haarup Grettir Jonsson Vejleder: John Wiingaard Reguleringers betydning for offentlighedens tillid til revisor - i forbindelse med banksammenbrud Anslag: Aarhus School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet 2. september 2013

2 Abstract The collapse of several Danish banks in recent years has led to a decline in public confidence in the financial system, adversely affecting public confidence in the accounting profession. As a means to restore public confidence the regulatory authorities in Denmark as well European Commission have proposed a variety of legislative changes regulations. Due to continuous regulation of the financial system and the accounting profession, this thesis has investigated how existing and future regulations impact the public s trust in the accounting profession as a result of recent year s bankrupts To establish the auditor s responsibilities in response to a bank collapse and whether regulation can prevent banks from collapsing, a study of regulations applicable to banks and the accounting profession as well as an interview were conducted. In this context, different causes of bank collapses were introduced by applying several theories. Furthermore, a questionnaire survey was carried out to identify the impact that regulations have on the public, including how the public s trust is affected by regulations. In this context, Brenda Porter s Audit expectation-performance gap theory was applied. The auditor of a bank is not expected to predict an economic shock that could affect the bank, a bank s liquidity problems or overestimated assets, and therefore he cannot be held accountable unless he has failed to fulfil his duties. In contrast, it is partially the auditor s duty to discover mismanagement of the bank and inappropriate growth factors within the bank. Moreover, existing bank regulation should prevent a bank collapse due to economic shocks, mismanagement of the bank, speculation in assets and growth factors within the bank. But existing regulation is not able to prevent bank collapses due to liquidity problems and the institutional structure in Denmark. Existing regulation contributes to maintain the public s trust in the accounting profession. Future regulation sharpening the requirements for auditors who audit banks will increase the public s trust in the accounting profession. Furthermore, regulation which raises public awareness of auditors duties will also increase the public s trust in the accounting profession. However, regulation that increases the auditor s disclosure requirements in the auditor s report will result in a self-fulfilling prophecy, inducing the customers to leave the bank. Thus, this paper has shown that regulation is of great importance to the public s trust in the accounting profession, and that regulation in the short term might be the right way to restore the public s trust in the auditor due to several bank collapses. The disadvantage of continuous regulation will, however, first appear when banks collapse at a later point in time, and will be revealed as a greater decline in the public s trust in the accounting profession. Further investigation should be made to discover if more transparency and information on the auditor s actual audit procedures could be a solution to reduce the expectation gap and thus increase the public s trust in the accounting profession. The investigation should include whether information through for example advertising and brochures could reduce the expectation gap. Side 2 af 83

3 Indhold 1. Indledende afsnit (F) Problemfelt (F) Problemformulering (F) Afgrænsning (F) Begrebsafklaring (F) Metode (F) Struktur (F) Målgruppe (F) Metodiske overvejelser (F) Teori Begrebet offentlighedens tillidsrepræsentant (M) Tillid (M) Principal-Agent teorien (M) Forventningskløften (M) Reguleringsteori (M) Nødvendigheden i at regulere bankerne (G) Nødvendigheden i at regulere revisorerne (M) Årsager til finansielle kriser (G) Skift i den økonomiske struktur (G) Ledelsessvigt (G) Efterspørgsel efter likviditet (G) Spekulation i finansielle og reale aktiver (G) Faktorer indbygget i finansielle virksomheder (G) Svage institutionelle strukturer (G) Reguleringer for revisorerne og bankerne (F) Reguleringer for revisorerne (M) Bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner (M) Lov om ændring af revisorloven og lov om finansiel virksomhed (M) Revisionsstandarderne (M) Andre forhold revisor skal være opmærksom på (M) Side 3 af 83

4 3.2 Reguleringer for bankerne (G) Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed (G) Bekendtgørelse om garantifonden for indskydere og investorer (G) Bekendtgørelse om lønpolitik samt oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder og holdingvirksomheder (G) Tilsynsdiamanten for pengeinstitutter (G) Basel I og II (G) Indførelse af Basel III (G) Advokatundersøgelser af fire bankers sammenbrud (G) Roskilde Bank (G) Fionia Bank (G) Gudme Raaschou Bank (G) Eik Bank Føroya (G) Ansvarsfordeling (G) Delkonklusion (F) Empiri Interview (G) Spørgeskemaundersøgelsen (M) Formål (M) Udarbejdelse af spørgeskema (M) Indsamling af empiri (M) Analyse (F) Analyse af revisors ansvar i forbindelse med banksammenbrud (G) Skift i den økonomiske struktur økonomisk chok (G) Ledelsessvigt (G) Efterspørgsel efter likviditet (G) Spekulation i finansielle og reale aktiver (G) Faktorer indbygget i finansiel virksomhed (G) Svage institutionelle strukturer (G) Delkonklusion (G) Kritik af analysen (G) Analyse af lovreguleringer og retningslinjer (G) Skift i den økonomiske struktur økonomisk chok (G) Side 4 af 83

5 5.2.2 Ledelsessvigt (G) Efterspørgsel efter likviditet (G) Spekulation i finansielle og reale aktiver (G) Faktorer indbygget i finansiel virksomhed (G) Svage institutionelle strukturer (grettir) Delkonklusion (G) Analyse af spørgeskemaundersøgelsen (M) Populationen (M) Hypotese 1 (M) Hypotese 2 (M) Hypotese 3 (M) Hypotese 4 og 5 (M) Hypotese 6 (M) Delkonklusion på spørgeskemaundersøgelsen (M) Kritik af spørgeskemaundersøgelsen (M) Validitet (M) Flere reguleringer: Er det den rigtige vej til at genoprette offentlighedens tillid til revisor? (F) Konklusion (F) Perspektivering (F) Litteraturliste Side 5 af 83

6 Figuroversigt Figur 2.1: Den agentteoretiske model Figur 2.2: Afhandlingens fokusområde i forhold til den agentteoretiske model Figur 2.3: Forventningskløften Figur 2.4: Reguleringsformer Figur 2.5: Årsager til finansielle kriser Figur 5.1: Gruppeinddeling af respondenterne Figur 5.2: Offentlighedens tillid til bestemte embedspersoner i 2008 og 22. juli Figur 5.3: Ansvarsfordeling ved banksammenbrud ifølge offentligheden Figur 5.4: Tillid til den eksterne revisor i forhold til offentlighedens kendskab til revisors opgaver Figur 5.5: Procentvis ændring i offentlighedens tillid til revisorerne inddelt efter offentlighedens kendskab til revisors pligter Figur 5.6: Lov om ændring af RL og FIL påvirkning af offentlighedens tillid Figur 5.7: Skal loven skærpes til henholdsvis bankerne og revisorerne ifølge offentligheden (renset for besvarelsen ved ikke ) Figur 5.8: Procentdel af offentligheden der stadig ønsker en skærpelse af lovregulering for revisorerne Figur 5.9: Revisors kommunikation omkring væsentlige forhold ifølge offentligheden Figur 5.10: Procentdel, der svarede at oplysningen skulle i påtegningen, der vil være kunde i en bank med nævnte forbehold Tabeloversigt Tabel 4.1: Oversigt over afhandlingens hypoteser Tabel 4.2: Områder der ønskes dækket i spørgeskemaundersøgelsen Tabel 4.3: Kilder til dataindsamling Tabel 5.1: Procentdel af offentligheden der ved, revisor ikke har pligt til at revidere ledelsesberetningen i forhold til deres kendskab Tabel 5.2: Face validity Side 6 af 83

7 1. Indledende afsnit (F) 1.1 Problemfelt (F) Når der sker noget uventet på det finansielle marked, som medfører store økonomiske konsekvenser for mange mennesker, vil de berørte parter især have placeret et ansvar. Ofte går medierne med i konflikten, hvorved der opstår stor bevågenhed. Således skete det i Danmark i 2008, hvor den finansielle sektor blev hårdt ramt, og der særligt kom fokus på bankerne. Flere banker gik konkurs, heriblandt Roskilde Bank, Fionia Bank, Gudme Raaschou Bank og Eik Bank Føroya. Banksammenbruddene medførte bl.a., at investeringer i bankerne er gået tabt, og bankkunder risikerer at miste deres likvider. Dette medførte bl.a. en svækkelse af offentlighedens tillid til den finansielle sektor, herunder bankerne, revisorerne og staten som tilsynsmyndighed. Den finansielle sektor har i dag en essentiel betydning for den økonomiske udvikling i samfundet, som følge af den pengebaserede markedsøkonomi samfundet består af. Således er det bl.a. bankernes opgave at formidle ind- og udlån hos offentligheden. Nogle har brug for lån til investering, hvorimod andre ønsker at spare op (finansraadet.dk) 1. Offentlighedens interesse i en sund og velfungerende finansiel sektor er endvidere begrundet i dens positive betydning for væksten og velfærden i samfundet. Den finansielle sektors eksistens er afhængig af offentlighedens villighed til at benytte den finansielle sektor som betalingsformidler idet offentligheden kan anskues som både udbyder og efterspørger efter finansielle midler. Offentlighedens tillid til det finansielle marked er derfor essentiel for, at offentligheden benytter den finansielle sektor som betalingsformidler. I litteraturen gives seks årsager til finansielle kriser. Disse er (i) skift i den økonomiske struktur, (ii) ledelsessvigt, (iii) efterspørgsel efter likviditet, (iv) spekulation i finansielle og reale aktiver, (v) faktorer indbygget i finansielle aktiver og (vi) svage institutionelle strukturer (Østrup 2008). Udover at der kan være flere årsager end de nævnte, kan der også være flere parter, der bærer ansvaret for bankernes konkurser. På den ene side bærer ledelsen i banken selv ansvaret for, at den er gået konkurs og på den anden side, er det kontrolapparatet, der bærer ansvaret for ikke at have opdaget og reageret på problemet. Hvorvidt der er tale om ledelsens eget ansvar eller om ansvaret kan tilskrives kontrolapparatet er således af stor betydning, når der skal findes løsninger i form af reguleringer. Under finansielle kriser vedtages midlertidige reguleringer som bankpakkerne, der har til hensigt at begrænse krisens omfang og samtidig opretholde offentlighedens tillid til den finansielle sektor. Reguleringer der bliver vedtaget herefter har derimod til hensigt at hindre fremtidige kriser i at opstå og samtidig styrke offentlighedens tillid til den finansielle sektor. Imidlertid er der uenighed om, hvem der skal reguleres og hvilke reguleringer der skal foretages (fsr.dk) 2. Baggrunden herfor er uenighed blandt offentligheden om, hvem der er ansvarlig for banksammenbruddene. Er det bankernes ledelse, der har påtaget sig for store risici? Er det den eksterne revisors manglende kompetence? Er det Finanstilsynets manglende overvågning? Disse spørgsmål er nogle blandt flere, der har været oppe og vende i debatten om, hvem der er ansvarlig for banksammenbruddene. Svaret er ikke entydigt, men alligevel afgørende for, hvem og hvordan der reguleres. Formodentlig er reguleringer før Finanskrisen blevet implementeret efter 1 Finansrådet ( ): Bankerne og vækst 2 Danske revisorer ( ): Nr. 10: Endelig politisk dialog om revisorbranchens rammevilkår Side 7 af 83

8 bedste hensigt og viden om, hvad kernen i problemet er. Historien har imidlertid vist, at reguleringer ikke er tilstrækkelige til at forhindre finansielle kriser og herunder banksammenbrud. 1.2 Problemformulering (F) Som følge af offentlighedens ønske om at placere et ansvar ved banksammenbrud og argumenterne for, at reguleringer for bankerne og deres revisorer ikke er tilstrækkelige vil afhandlingen besvare følgende problemstilling: Hvilken betydning har regulering af revisorerne og bankerne for offentlighedens tillid til revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant, som følge af de seneste års banksammenbrud? Til at besvare hovedspørgsmålet opstilles en række underspørgsmål: - Hvad er den eksterne revisors rolle i forhold til offentligheden? - Hvorfor er det nødvendigt at regulere revisorerne og bankerne? - Hvilke årsager kan være med til at skabe en finansiel krise, herunder banksammenbrud? - Hvad er revisors overordnede ansvar i forhold til banksammenbrud? - Er reguleringer tilstrækkelige til at hindre eller mindske risikoen for banksammenbrud? - Ønsker offentligheden flere reguleringer? - Hvordan påvirker lov nr. 617 af 12/06/ offentlighedens tillid til revisorerne? De første tre underspørgsmål vil blive besvaret gennem afhandlingens teoriafsnit samt afsnittet om reguleringer for revisorer og banker. Teoriafsnittet danner desuden grundlaget for afhandlingens analyse, idet der heri vil blive udledt en række hypoteser til besvarelse af problemformuleringen. De sidste fire spørgsmål bliver derimod besvaret direkte i afhandlingens analyser. 1.3 Afgrænsning (F) Afhandlingens fokus vil være på offentligheden i Danmark og påvirkning heraf i forbindelse med regulering af revisorerne og bankerne. I forbindelse med gennemgang heraf inddrages national- og international lovgivning i det omfang, det findes anvendeligt i forhold til offentlighedens tillid til revisor. Der afgrænses fra en fuldstændig gennemgang af lovgivning for revisorer og banker. Inddragelse af kommende lovgivning og anbefalinger afgrænses til Lov om ændring af revisorloven og lov om finansiel virksomhed, Basel III og Finanstilsynets Tilsynsdiamant. Afhandlingen afgrænser sig desuden fra at gennemgå redningspakker, regnskabsreglerne og bankernes regnskaber. Afhandlingen begrænser sig til kun at behandle eksterne revisorer, der reviderer bankernes årsregnskab. Således behandles afhandlingens problemstillinger med henblik på den eksterne revisors revision og påtegning af bankernes årsregnskab. Afhandlingen vil ikke behandle tilfælde, hvor revisor har begået besvigelser. Afhandlingen afgrænser sig endvidere fra andre finansielle virksomheder end pengeinstitutter (banker), hvorfor sparekasser, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber mv. ikke vil blive gennemgået. 3 Lov om ændring af revisorloven og lov om finansiel virksomhed blev vedtaget af Folketinget d. 21. maj Side 8 af 83

9 Tidsmæssigt beskæftiger afhandlingen sig med nutiden, men inddrager historiske informationer og erfaringer til hjælp med afklaring af afhandlingens problemstillinger. Afhandlingen benytter begreber, som forventes kendt af afhandlingens målgruppe. Vigtige begreber defineres i afsnit 1.4 eller i forbindelse med benyttelse af begrebet. Afhandlingen afgrænser sig fra at inddrage mediernes påvirkning af offentlighedens tillid til revisorerne. 1.4 Begrebsafklaring (F) Gennem afhandlingen benyttes revisor og andre vendinger heraf som udtryk for den eksterne revisor hos bankerne. Således gøres der eksplicit rede for, hvis begrebet benyttes i en anden sammenhæng. Ifølge revisorloven er revisor en fællesbetegnelse for personer, der opfylder en række betingelser og er blevet godkendt som statsautoriseret revisor eller registreret revisor af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. RL 3, 10, og 11, jf. RL 1, stk. 4. Det er denne definition af revisor afhandlingen anvender. Offentlighed som samfundsvidenskabeligt udtryk betegner en social eller kulturel sammenhæng. I denne sammenhæng kan borgerne udveksle idéer, vurderinger og kritik, hvad angår fælles anliggender. Denne offentlighed er ikke en del af staten, men består af mange mennesker, der kan kommunikere gennem offentlige medier, som kan præge de politiske beslutninger (Lund 1999, 428f.). Offentlighed er i denne opgave defineret som: indskydere der var kunde i en nu sammenbrudt bank, almindelige indskydere, ikke ledende bankansatte, private aktionærer, professionelle aktionærer, virksomhedsejere, virksomhedsejere der var kunde i en nu sammenbrudt bank samt kreditorer. Baggrunden for udvælgelsen af de nævnte grupper er, at hele offentligheden forventes at være repræsenteret i forhold til deres kendskab til revisors pligter. I afhandlingen betragtes offentligheden kun som arbejdsstyrken. En uddybning af offentligheden vil forekomme i afsnit 4.2. Begrebet reguleringer benyttes som fællesbetegnelse for nuværende lovgivning, retningslinjer og kommende lovændringer. Termen finanskrise benyttes i afhandlingen som synonym med den finansielle finanskrise, der tog sin begyndelse i Danmark i 2008 (nationalbanken.dk 4 ). 1.5 Metode (F) Metode er i sin oprindelige betydning defineret som vejen til et mål, hvilket handler om at klarlægge fremgangsmåden fra problemstilling til konklusion (Kvale 2009, 100). Indeværende afsnit har til formål at redegøre for de metodiske overvejelser med henblik på at sikre en rød tråd gennem afhandlingen Struktur (F) Afhandlingens struktur er bygget omkring 6 hovedområder: Problemformulering, teori, reguleringer, analyse, konklusion og perspektivering. Afsnit 1: Første afsnit belyser afhandlingens problemformulering, herunder relevans og metode. Heri indgår tillige afgræsninger samt væsentlige begrebsafklaringer. 4 Danmarks Nationalbank ( ): Den internationale finansielle krise Side 9 af 83

10 Afsnit 2: Afsnit to indeholder afhandlingens teorier. Her vil relevante teorier i forbindelse med afdækning af revisors rolle i forhold til offentligheden blive gennemgået, herunder principal-agentteorien, forventningskløften og reguleringsteori. Endvidere vil væsentlige årsager til finansielle kriser blive belyst. Afslutningsvis opstilles hypoteser ud fra teorien. Afsnit 3: I afsnit tre vil regulering gældende for revisor og banker blive belyst. Fokus er rettet mod de reguleringer, der i et væsentligt omfang kan forhindre årsagerne til finansielle kriser. Herudover vil årsager til banksammenbrud i Danmark blive belyst via en gennemgang af diverse advokatundersøgelser. Afslutningsvis opstilles hypoteser på baggrund af reguleringerne. Afsnit 4: Afsnit fire præsenterer afhandlingens primære empiri, der består af et interview og en spørgeskemaundersøgelse. Afsnit 5: Afsnit fem indeholder afhandlingens analyse, der består af tre delanalyser. De to første analyser undersøger revisors ansvar i forbindelse med banksammenbrud, samt hvorvidt reguleringer bør være nok til at hindre banksammenbrud. Den sidste analyse undersøger, hvilken betydning variablerne tillid, kendskab, forventninger og reguleringer har for offentlighedens tillid til revisor. Denne analyse har desuden til formål at be- eller afkræfte afhandlingens hypoteser. Afsnit 6: Afsnit seks indeholder afhandlingens diskussion, der sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt flere reguleringer er den rigtige vej til at genoprette offentlighedens tillid til revisor. Afsnit 7: Afslutningsvis konkluderes der på problemformuleringen. Afsnit 8: Herefter perspektiveres der i forhold til afhandlingens resultater Målgruppe (F) Denne afhandling er skrevet på Aarhus School of Business and Social Sciences som en del af Cand.merc.aud-studiet, hvorfor begreber indenfor revision og regnskab antages som værende kendt af læseren. Afhandlingen henvender sig primært til vejleder og censor, men derudover også andre med interesse i revisors rolle som offentlighedens tillidsrepræsentant i forbindelse med banksammenbrud Metodiske overvejelser (F) Afhandlingen benytter en deduktiv fremgangsmåde, hvor eksisterende teori, lovgivning og reguleringer benyttes til analysen. Teori og reguleringer vil således danne grundlag for opgavens analyse og diskussion. Derfor søger afhandlingen gennem analyse af teori, reguleringer og empiri at udtale sig om offentlighedens tillid til de eksterne revisorer hos bankerne i forbindelse med de seneste års banksammenbrud, og hvilken betydning reguleringer har herpå. Indeværende afhandling benytter såvel primær som sekundær empiri til besvarelse af problemformuleringen. Den primære empiri består af en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse og et kvalitativt ekspertinterview. Den kvantitative undersøgelse har til formål at afdække offentlighedens mening om revisor i forhold til variablerne tillid, kendskab, forventninger og reguleringer. Den kvantitative forskningsmetode er valgt på baggrund af afhandlingens problemformulering, der søger at afdække definerede variabler i forhold til en population. De kvantitative data efterbehandles med henblik på at be- Side 10 af 83

11 eller afkræfte specifikke hypoteser, der bliver opstillet gennem afhandlingen. De nærmere metodiske overvejelser omkring spørgeskemaundersøgelsen fremgår af afsnit 4.2. De kvalitative data består af et ekspertinterview med en ansat hos Finanstilsynet, der har til formål at belyse revisors pligter ved hans revision af banker. Den kvalitative forskningsmetode findes hensigtsmæssig, idet den kan bidrage med en dybere forståelse for det undersøgte fænomen. Den sekundære empiri består af advokatundersøgelser af fire bankers sammenbrud samt udvalgte reguleringer for revisorer og banker, der skal afdække revisors pligter ved hans revision af banker. Advokatundersøgelserne er valgt, fordi de vurderes at udgøre den bedst mulige kilde til at vurdere, hvem der bærer ansvaret ved banksammenbruddene. Analyseafsnittene 5.1 og 5.2 tager således udgangspunkt i en teoretisk gennemgang af eksisterende viden, som suppleres og underbygges med viden indsamlet fra ekspertinterviewet. Afhandlingens kombination af forskellige dataindsamlingsformer er udtryk for metodetriangulering. Det vil sige, at troværdigheden af de indsamlede data og det opnåede resultat heraf øges, eftersom flere metoder benyttes til at undersøge det samme område, som i dette tilfælde er: revisors pligter ved hans revision af banker. Side 11 af 83

12 2. Teori 2.1 Begrebet offentlighedens tillidsrepræsentant (M) Offentligheden blev i afsnit 1.4 defineret til at være almindelige indskydere, indskydere der var kunde i en nu sammenbrudt bank, ikke ledende bankansatte, private aktionærer, professionelle aktionærer 5, virksomhedsejere, virksomhedsejere med penge i en nu sammenbrudt bank samt kreditorer. Når begrebet offentlighedens tillidsrepræsentant i almindelighed anvendes, er offentligheden heri, ikke afgrænset til afhandlingens begrebsdefinition af offentligheden, men indbefatter derimod alle de grupper, som revisor kan drages til ansvar overfor, hvis han har handlet i strid med god revisorskik i forbindelse med Revisorlovens 16, stk. 1. Revisor har således mange behov at tilgodese i sin rolle som erklæringsafgiver. For at revisors rolle skal have nogen informationsværdi for brugeren af årsregnskabet og hertil erklæringsafgivelsen, må revisor være uafhængig dvs. uden uafhængighed vil forbrugeren ikke have tillid til revisor og der vil derfor ikke ligge nogen værdi i erklæringsafgivelsen. Offentlighedens tillidsrepræsentant er et begreb, der blev indført i revisorloven i 1994 (Revisorkommissionen Bet. nr. 1254/1993) 6. I 1994 havde begrebet det formål at øge tilliden til revisorstanden og gøre opmærksom på, at revisor er uafhængig. Dvs. begrebet blev indført for at forbedre forståelsen af revisors opgaver og stilling. Med indførelsen af begrebet skulle revisor nu være opmærksom på, at hans erklæringer skulle kunne forstås af personer, uden forudgående kendskab til virksomheden. Det er værd at bemærke, jf. Erklæringsbekendtgørelsen 1, stk. 1 og 4, at revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant og at modtagerne af revisors erklæringer med sikkerhed forudsættes:...at være de personer, virksomheder og offentlige myndigheder m.v., hvis beslutninger normalt må forventes at blive påvirket af erklæringerne og udtalelserne. Der er således uoverensstemmelse mellem Revisorloven og Erklæringsbekendtgørelsens betydning af offentlighedens tillidsrepræsentant, hvorfor afhandlingen benytter Revisorlovens fortolkning af begrebet idet afhandlingen definition af offentligheden er bred, jf. afsnit 1.4. Endvidere er det i EU de enkelte EU-medlemslandes opgave at sikre principperne om faglig etik for revisorer jf. 8. selskabsdirektiv 2006/43/EF artikel 21. Her nævnes bl.a. at principperne om faglig etik for revisorer, som minimum skal være i offentlighedens interesse. I dansk regi er dette indarbejdet i Revisorloven 16, stk. 1, 1. pkt.: Revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant under udførelse af opgaver efter 1, stk. 2. De i 1, stk. 2 omhandlende opgaver er de såkaldte erklæringer med sikkerhed. Formålet med indførelsen af begrebet offentlighedens tillidsrepræsentant var at revisors erklæringer og rapporter ikke kun skulle tilgodese virksomheden, men også omverdenen, herunder bl.a. investorer, medarbejdere, myndigheder og kreditorer. Det er vigtigt at holde sig for øje, at formålet med indførelsen af begrebet offentlighedens tillidsrepræsentant ikke har været, at revisor skal virke som den offentlige myndigheds forlængede arm, men derimod at påvise at revisor har en bred gruppe af interessenter der skal tilgodeses. Dertil var formålet også at øge tilliden til revisionsbranchen (Füchsel et al 2008, 36f). 5 Hermed menes virksomheder, vis primære drift består af aktiehandel. 6 I betænkningen blev udtrykket offentlighedens tillidsmand anvendt Side 12 af 83

13 Det kan imidlertid være svært for revisor at tilgodese flere interessegrupper samtidig. Der kan opstå interessekonflikter mellem ledelsen (udbyderen af årsregnskabet) og brugerne af regnskabet, dvs. investorer, medarbejdere, myndigheder og kreditorer. Dilemmaet hos revisor i denne sammenhæng er, hvem af parterne han skal tilgodese ved en interessekonflikt. Dilemmaet kan ifølge Warming-Rasmussen illustreres ved at dele revisionskulturen i to yderpunkter, hhv. public duty culture og client advocacy culture. Yderpunktet public duty culture taler for revisors pligt til at beskytte kapitaludbyderne (kreditorer og aktionærer) imod upålidelig og misvisende information. I en interessekonflikt mellem virksomheden (ledelsen) og kapitaludbydere, vil det være revisors pligt at beskytte kapitaludbydernes interesser ved at afhjælpe asymmetrien i informationen mellem virksomheden (ledelsen) og kapitaludbyderne. Det andet yderpunkt, client advocacy culture, taler derimod for revisors pligt at tilgodese virksomhedens (ledelsens) interesser, selvom det kan have skadesvirkninger for kapitaludbyderne og andre brugere af årsregnskabet (Warming-Rasmussen 2002, 229f) Tillid (M) Tillid er et sociologisk fænomen, der tager udgangspunkt i individet og dets opfattelse af andre individer og indgår i begrebet offentlighedens tillidsrepræsentant. Indeværende afsnit vil forklare, hvad tillid i denne sammenhæng betyder. Som nævnt i afsnit 2.1, er tillid et centralt element i revisors rolle som offentlighedens tillidsrepræsentant i aflæggelsen af erklæringer med sikkerhed. I et forsøg på at opretholde og forbedre tilliden til revisor, foretager revisionsbranchen selvreguleringer. Til trods for dette, falder tilliden til revisorerne i krisetider (Warming-Rasmussen 1990, 6). Har regnskabsbrugerne ikke tillid til revisionen, vil en revision ikke øge troværdigheden til årsregnskabet. Der vil derfor ikke være nogen nyttefunktion for regnskabsbrugerne, hvorfor en revision vil være overflødig. Har regnskabsbrugerne al den information de har brug for til en kompetent kvalificeret vurdering af regnskabet, er revisor også overflødig. Heraf kan det udledes, at manglende information er et vigtigt element for eksistensen af tillid. Warming-Rasmussen udleder af Bernard Barbers, at have tillid til revisor er;..at have positive forventninger til revisors person og hans handlinger. Dvs. tillid til revisor er både, at have tillid til hans faglige og etiske kompetence, samt at han varetager regnskabsbrugerens interesse bedst muligt. Begrebet offentlighedens tillidsrepræsentant, betyder således at revisor skal udføre sit hverv i overensstemmelse med regnskabsbrugernes interesse og samtidig udføre sit arbejde i overensstemmelse med de etiske normer der forventes. Formålet med begrebet offentlighedens tillidsrepræsentant må således være at skabe tillid til revisors arbejde og bevare offentlighedens tillid til revisionsbranchen. 2.2 Principal-Agent teorien (M) Indeværende afsnit vil redegøre for en senere udgave af Principal-agent teorien (Larsen 1994). Teorien er oprindelig ikke en revisionsteori 7, men vil i specialet blive benyttet til at påvise og redegøre for betydningen 7 Den oprindelig teori er fra 1932 og blev udgivet i bogen "The Modern Corporation and Private Property" af Adolf A. Berle & Gardiner C. Means Side 13 af 83

14 af tilliden fra offentligheden til revisorer. Principal-Agent teorien inddrages for at belyse revisors rolle i forhold til offentligheden. Teorien bygger på relationen mellem principalen (ejer) og agenten (ledelsen), og den uoverensstemmelse der er mellem parternes egne interesser. Ifølge teorien er det ledelsens opgave at varetage ejernes interesse. Dette sker ved at forvalte ejernes aktiver bedst muligt, således at der skabes et afkast som går til ejerne i form af udbytte eller en stigning i selskabets aktiekurs. Ejerne har en interesse i at vurdere om ledelsen har varetaget ejernes aktiver økonomisk ansvarligt. Ejerne har således en interesse i at overvåge ledelsen, men i og med ejerne giver ledelsen lov til frit at disponere over deres aktiver, kan overvågelsen af ledelsen ikke være fuldstændig. Teorien påpeger, at der eksisterer et asymmetrisk informationsforhold mellem ejerne og ledelsen før og under hele kontraktperioden. Asymmetrien er opstået som følge af, at ejerne ikke er bekendte med ledelsens kompetence og interne viden om virksomheden i fuld udstrækning. Et andet vigtigt element i teorien er ejernes ønske om at få ledelsen til at træffe de mest optimale beslutninger for ejerne og dermed formindske interessekonflikten. Dette bliver i teorien nævnt som agentomkostninger og består af summen af tre elementer (Jensen og Meckling 1976, 308f). Første element er omkostninger afholdt til at overvåge ledelsens opgaver. Dette kan f.eks. være omkostninger afholdt til formelle kontrolsystemer og etablering af kompenserende incitamentsstrukturer. For det andet kan ejerne og ledelsen indgå aftaler, hvortil kontrakter sikrer, at ejerens ressourcer bliver forvaltet bedst muligt samt at opportunistisk adfærd fra ledelsen formindskes. Disse kontrakter kan f.eks. være ledelsens begrænsning af sin suverænitet eller kontraktlige garantier, herunder at årsregnskabet underkastes revision af en autoriseret revisor. Omkostningen vil i dette tilfældet være selve udarbejdelsen og afholdelsen af kontrakten, men også tabet ved en økonomisk mulighed for virksomheden, som ledelsen ikke må udnytte pga. kontrakten. Det tredje og sidste element er det residuale tab, som opgøres til at være den forskel, der er mellem ejernes og ledelsens økonomiske beslutninger. Teorien bygger på divergente interesser mellem ledelsen og ejerne. Ledelsens interesse er at skabe størst muligt afkast til sig selv, selvom de af ejerne er ansat til at skabe størst muligt udbytte til ejerne. Derfor vil større frihed for ledelsen, givet af ejerne, skabe en større mulighed for ledelsen til at tilgodese sig selv. I og med det er ledelsens opgave at frembringe regnskabet, vil de i teorien frembringe et regnskab, som tilgodeser deres egne behov frem for ejernes, hvilket er i konflikt med det informationsbehov ejerne har til regnskabet. Problemstillingen kan belyses ved spilteorien moral hazard i og med ledelsen pga. sin divergente interesse, er mere risikovillig. Denne asymmetri mellem ledelsen og ejerne, skaber forudsætningen for revision. Et regnskab uden revision og altså kontrol, giver ledelsen incitamenter til at manipulere med den regnskabsinformation, der gives videre til ejerne, således at virksomhedens reelle situation skjules for ejerne. En yderlig forudsætning for revision er, at ejerne ikke detaljeret kender til ledelsens og revisors arbejde, samt deres kompetence. Det fremgår af figur 2.1, at ejerne foruden at ansætte en ledelse (agent) til at varetage ejernes interesser, også må have en revisor (agent) til at kontrollere ledelsen, herunder ledelsens regnskaber. Revisor er den uvildige part, der fungerer som offentlighedens tillidsrepræsentant og derfor ikke varetager principalens eller ledelsens interesser. Dermed opnår ejerne ifølge teorien en større sikkerhed for, at ledelsen ikke vil misinformere ejerne om virksomhedens finansielle situation. Side 14 af 83

15 Figur Den agentteoretiske model Kilde: Elm-Larsen: 215 I et forsøg på at illustrere afhandlingens fokusområde i forhold til Principal-agent teorien, er figur 2.2 udarbejdet. Revisor er uafhængig af ledelsen og de vil således i følge teorien ikke have incitament til at samarbejde imod ejerne. Ved ledelsen skal i figuren forstås direktionen og bestyrelsen. Bankerne yder en differentieret service til offentligheden, som bl.a. adskiller sig ved, hvilken del af offentligheden servicen er rettet mod. Offentligheden har et ønske om, at servicen de modtager af banken er tilfredsstillende. Banksammenbrud påvirker offentlighedens tillid til bankerne, ledelsen i bankerne og revisionsbranchen herunder revisorer. Dette er illustreret ved den stiplede pil mellem Bankerne og Offentligheden nederst i figur 2.2 samt to pile fra Offentligheden til hhv. Revisionsbranchen og Bankerne. Nødvendigheden af tillid til banken og dens ledelse er derfor et nøgleord i denne sammenhæng og skabes bl.a. gennem ansættelse af revisors uafhængige revision af banken. For at revisors påtegning på ledelsens aflagte årsregnskab skal have nogen værdi for offentligheden, er det nødvendigt at offentligheden har tillid til revisor. Offentlighedens tillid til revisor skabes imidlertid ikke kun af én specifik revisor, men derimod også af revisionsbranchen. Jf. figur 2.2 fremgår afhandlingens fokusområde: offentlighedens tillid til revisor, som en rød cirkel mellem Offentligheden og Revisionsbranchen. Forudsætningen for at offentligheden har tillid til revisor er, at revisor er troværdig over for offentligheden. Side 15 af 83

16 Figur Afhandlingens fokusområde i forhold til den agentteoretiske model Kilde: Egen tilvirkning med inspiration fra Elm-Larsen: 215 Det er ingen selvfølgelighed, at offentligheden herunder især indskydere og bankansatte, forholder sig til bankernes regnskab og revisors påtegning heraf mht. at vurdere dets rigtighed, hvorfor deres tillid umiddelbart ikke vil blive påvirket af revisors revision. Imidlertid forventes det, at den medierne 8 kaster lys over banksammenbrud, herunder skaber debat om årsagerne til banksammenbrud. Offentligheden opnår således kendskab til forhold, der har lagt til grund for banksammenbrud og herunder, hvilke parter der kan gøres ansvarlig ved et banksammenbrud. Offentlighedens tillid til revisionsbranchen bliver således bl.a. påvirket gennem medierne. Bankernes kreditorer og ejere formodes desuden, at gøre brug af bankens regnskab herunder også påtegning, ved deres vurdering af banken. 2.3 Forventningskløften (M) I indeværende afsnit vil forventningerne til revisor blive gennemgået. Forventningerne til revisors arbejde stemmer ofte ikke overens med revisors reelle rolle. Denne problemstilling bliver i litteraturen omtalt som forventningskløften mellem brugerne af revisors påtegning og revisors arbejde. Revisors påtegning er oftest revisors eneste kommunikationsmiddel til offentligheden. En gennemgang af forventningskløften er blevet valgt for at skabe indblik i og forstå hvordan tilliden hos offentlighedens agerer. Forventningskløften er et samlet begreb for en eventuel forståelseskløft og en eventuel forventningskløft, og det er vigtigt at sondre herimellem (Andersen et al 2001). En eventuel forståelseskløft eksisterer når regnskabsinteressenterne ikke forstår eller har indsigt i revisors arbejde og hermed ikke forstår, den kommunikation revisor giver. Det kan f.eks. være regnskabsinteressenterne har en urealistisk forventning til revisors evner, f.eks. at revisor skal se ud i fremtiden. Denne gruppe regnskabsinteressenter har ofte ingen omkostninger forbundet ved at stille urealistiske forventninger til regnskaberne og revisors arbejde. 8 Bliver også kaldt for den fjerde statsmagt Side 16 af 83

17 En eventuel forventningskløft opstår, når revisor ikke lever op til de forventninger regnskabsinteressenterne, med rette, kan forvente revisor udfører. Imidlertid deler Porter (1993) ifølge figur 2.3 forventningskløften op i en præstationskløft og en rimelighedskløft. Hun påpeger, at forventningskløften skyldes den stigende kritik af revisor og retssagerne mod revisor. Præstationskløften omfatter de pligter som revisor må forventes at udføre. Ifølge Andersen et al (2001) eksisterer præstationskløften, hvor revisors arbejde er mangelfuldt eller hvor lovgivningen er mangelfuld og kan sidestilles med en eventuel forventningskløft. Ifølge Porter (1993) eksisterer rimelighedskløften som følge af urimelige forventninger og kan sidestilles med en eventuel forståelseskløft (Andersen et al 2001). Mellem præstations- og rimelighedskløften findes den grænse som hhv. revisor og offentligheden kan acceptere, hvilket vil være den grænse begge parter bør forsøge at tilnærme sig jf. figur 2.3. Revisor skal derfor være bedre til at opfylde gældende lovgivning, og offentligheden skal blive bedre til at forstå og have indsigt i revisors arbejde. Denne grænse vil være omkostningseffektiv for revisor og acceptabel for offentligheden. Forventningskløften er derfor de forventninger offentligheden har til revisor, men som revisor ikke indfrier. Figur Forventningskløften Kilde: Porter (1990), figur 1 Ovenstående sondring er med til at belyse, at ansvaret for forventningskløften ikke alene påhviler revisor. Forventningskløften bliver større i takt med at mistilliden til revisor vokser (Warming-Rasmussen 1990). En større forventningskløft vil medføre mindre troværdighed, indtjeningsmuligheder og prestige for revisor (Sikka et al 1998, 299). Årsagen til offentlighedens manglende forståelse af revision, og derved medvirkende årsag til forventningskløften, skal findes i revisionens kompleksitet. Kompleksiteten kan skyldes, at målene for revision og revisors rolle altid har været dynamisk og ikke statisk (Lee et al 2009, 11), hvorfor der ikke er en klar definition af revision som offentligheden kan forholde sig til. Derudover kan årsagen til forventningskløften skyldes, at offentligheden ikke er bekendt med de love og retningslinjer som revisor skal overholde. Side 17 af 83

18 Ifølge Warming-Rasmussens påstand er tilliden til revisor lavere, jo større den manglende forståelse for revisors arbejde 9 er. Da afhandlingens fokus er offentligheden, er forståelseskløften, som en del af forventningskløften, relevant at undersøge. Derfor kan følgende hypotese omkring forståelseskløften opstilles: Et bedre kendskab til revisors pligter vil øge offentlighedens tillid til de eksterne revisorer hos bankerne I forlængelse heraf formodes det at faldet i offentlighedens tillid til revisor er afhængig af offentlighedens kendskab til revisors pligter. Faldet i tilliden til revisor vil således være større, hvis offentligheden har et dårligt kendskab til revisors pligter. Dette forudsættes dog kun at være sandt, hvis revisor ikke har udfyldt sine pligter i forhold til offentlighedens allerede opnåede kendskab til hans pligter. Omvendt vil offentlighedens tillid til revisor ikke påvirkes i samme grad, hvis offentligheden har et godt kendskab til revisors pligter. På den baggrund opstilles følgende hypotese: Jo mindre kendskab offentligheden har til den eksterne revisors pligter, under en økonomisk krise, jo mere bliver tilliden til revisor påvirket negativt. 2.4 Reguleringsteori (M) Bankerne og revisionsbranchen er underlagt en lang række lovkrav, som løbende bliver reguleret. Følgende afsnit vil behandle forskellige måder hvorpå regulering foretages. Hensigten er at belyse de muligheder, der er for regulering af bankerne og revisionsbranchen. Ifølge Jørgen Dalberg-Larsen kan samfundet reguleres på tre måder. Et samfund reguleres ikke af én af måderne, men er en blanding af de tre typer: markedsregulering, offentlig regulering og selvregulering, se figur 2.4. Figur Reguleringsformer Kilde: Born et al 1988, 190, figur 1 Offentlig regulering Ved offentlige reguleringer forstås reguleringer, hvor staten tilpasser lovene til samfundet ved at bygge videre på gældende ret. Staten udarbejder og vedtager love mv. som samfundet skal rette sig efter. I modsætning til markedsregulering, gælder den offentlige regulering for alle. Imidlertid er det svært at deregulere idet erfaringer tyder på, at staten og dens institutioner har svært ved at give afkald på den magt de allerede har opnået (Born et al 1988, 191). Offentlig regulering er mere ressourcekrævende end 9 Da forventningskløften består af en præstationskløft og en forventningskløft, må det antages at de hver for sig er medvirkende årsag til, at påvirke tilliden til revisorerne. Side 18 af 83

19 markeds- og selvregulering, fordi denne regulering skal gennem en bureaukratisk proces, førend den kan blive vedtaget. Ved EU lovgivning bliver behandlingstiden yderlige forlænget. Imidlertid vil offentlige reguleringer skabe større stabilitet i samfundet. Den lange behandlingstid kan have betydning for selve loven, da dele af loven ved vedtagelsen kan være blevet forældet. Selvregulering Selvreguleringer er reguleringer gennem uformelle normer og selvforvaltning. Selvregulering har kun værdi for omverdenen, såfremt omverdenen har tillid til den enhed, der foretager reguleringen. I modsætning til offentlige reguleringer, er selvreguleringsprocessen hurtigere. Dette indebærer, at muligheden for forældelse af reguleringen ved vedtagelsen ikke er så stor, som ved en offentlig regulering. Betydningen af en løbende selvregulering formodes derfor at være vigtig, for at opretholde enhedens troværdighed, men også for at opretholde omverdenens tillid til den selvregulerede enhed. Revisionsbranchen opererer, ligesom mange andre erhverv, under en selvregulerende ramme (Humphrey et al 1992). Et potentielt problem ved selvregulering er, at det giver en mangel på incitament til at yde en service der overstiger det niveau, som offentligheden minimum forventer. Dvs. revisorerne går på kompromis med revisionens kvalitet, for derved at maksimere deres personlige interesser. Denne problemstilling bliver støttet af en række empiriske undersøgelser 10. Derfor menes det, at processen med selvregulering og de medfølgende faktorer bidrager væsentligt til at udvide forventningskløften (Lee 2009). Markedsregulering Markedsregulering er regulering som sker på baggrund af markedsefterspørgslen via privatretten, hvor markedskræfterne afgør om der skal ske en regulering eller afregulering. Reguleringer sker således gennem private aftaler der ikke er underlagt en overordnet ramme. For denne type regulering gælder, at der sker en større privatisering og offentlig afregulering, samt at der accepteres en forøgelse af det sociale skel. Samfundsudviklingen for reguleringer Før det 19. århundrede havde kongen enevælde og ret til at lave love uden hensyntagen til befolkningen, hvorfor der blev forskelsbehandlet i det sociale hierarki. I begyndelsen af det 19. århundrede ændredes normen i samfundet til markedsregulering. Som følge heraf skete der en afregulering af offentlig lovgivning. Kun når markedsregulering ikke var tilstrækkelig, blev retssystemet benyttet. Den hidtidige lov, der havde forskelsbehandlet befolkningen, blev nu forenklet og lavet demokratisk. Samfundsidealet blev derved en autonom ret, og retssystemets opgave var at præcisere, hvad der var gældende ret på en objektiv måde. Retten blev beskrevet som liberal, retsstatslig, autonom formel rationel mv. I løbet af det 20. århundrede blev retten imidlertid afløst af en målrationel, velfærdsstatslig og materiel ret, fordi markedet ikke kunne løse alle retsmæssige problemer (Dalberg-Larsen 2005). Andre problemer i samfundet, f.eks. krisen i 1930 erne, skabte en ret der løste konkrete problemer. Denne ret omfattede stadig flere og flere beslutningsorganer, der repræsenterede de berørte interessenter. Disse beslutningsorganer blev således inddraget i forbindelse med nye reguleringer og derved opstod der et kooperativt samarbejde. Fra 1970 erne blev det mere almindeligt, at inddrage samfundsborgerne i vedtagelsen af nye love. Det kan udledes, at reguleringerne har udviklet sig gennem tiden, og at det er svært at forudsige, hvordan der vil blive reguleret i fremtiden. Dette skyldes, at reguleringer bygger på ændringer i markedet. 10 Porter (1993) i New Zealand, Porter og Gowthorpe (2004) i Storbritannien og Lee et al. (2007) i Malaysia. Side 19 af 83

20 2.4.1 Nødvendigheden i at regulere bankerne (G) Regulering af banker i forbindelse med banksammenbrud kan anskues som en del af processen i håndteringen af finansielle kriser, men også som et middel til at forhindre finansielle kriser. Imidlertid har historien vist, at finansielle kriser gentagne gange opstår med uforudsigelige mellemrum, hvilket tydeliggør hvor svært det er at forudse nødvendige reguleringer. Ved regulering i det finansielle system skal forstås, at myndighederne fastsætter specifikke regler for det finansielle marked og finansielle virksomheder, herunder bankerne 11. En stor del af den danske regulering af bankerne foregår i dag på basis af internationale regelsæt. Særlig indflydelsesrige er regler vedtaget i EU, som bl.a. er fremkommet ved drøftelser i Basel-komiteen 12 (Østrup 2010, 89). Risikobegrænsning i banker En af årsagerne til at begrænse risikoen i bankerne er at spare investorerne 13 og indskyderne for informationsomkostninger. Informationsomkostninger for investor og indskyder er afholdte omkostninger, der formindsker risikoen for tab ved den foretagne investering eller indskud. Dvs. omkostninger afholdt til indsamling og bearbejdning af informationer om banken. Er der således fastsatte regler, hvor hensigten er, at investor og indskyder ikke selv skal indsamle og bearbejde information for at vurdere risikoen i den finansielle virksomhed, vil dette spare investor og indskyder for informationsomkostninger. Endvidere kan regler der helt eller delvist godtgør for tabte midler i bankerne, også være et middel til at spare investor og indskyder for informationsomkostninger. Argumentet for at spare investor og indskyder for informationsomkostninger er, at der samfundsøkonomisk, bliver brugt færre ressourcer på indsamling og bearbejdning af information. Ved at opnå et specialiseret kendskab til låntager, er der større sandsynlighed for at afkastgivende projekter hos låntager bliver gennemført. Ved et banksammenbrud går det specialiserede kendskab til låntager tabt, hvilket medfører, at risikopræmien til den nye långiver bliver højere. Det er derfor i samfundets interesse at forhindre banksammenbrud. En anden årsag til at begrænse risikoen ved banksammenbrud er, at der kan opstå en negativ kædereaktion, hvilket medfører flere banksammenbrud hvis sammenbruddet er tilstrækkeligt stort. Ved et banksammenbrud kan erhvervskunder risikere at miste deres finansiering, hvilket kan medføre at deres virksomhed går konkurs som følge af banksammenbruddet. Herudover er der et tæt indbyrdes sammenspil mellem bankerne, idet der via interbankmarkedet fra og tilgår likviditet mellem bankerne, alt efter om de har en over- eller underskudslikviditet. Har en bank i perioder underskudslikviditet og er blevet finansieret af en nu sammenbrudt bank, kan der ligeledes opstå en kædereaktion af banksammenbrud. Dertil kan der ved regulering være ønske om at forhindre banksammenbrud, når banken har en vigtig funktion i markedet, f.eks. formidling af værdipapirer. Banker kan have en indbygget tendens til ekspansion og som følge heraf, påtager bankerne sig en forhøjet risiko. Gennem reguleringer kan bankernes forhøjede risiko forsøges hindret. Argumentet for reguleringen er bl.a. at sikre indskyder, idet det betragtes som urimeligt, at indskyder kan lide tab ved banksammenbrud. Endvidere kan reguleringer også beskytte bankens kreditorer mod tab forårsaget af dårlig ledelse, samt mod at andre kreditorer trækker deres tilgodehavender ud før og under betalingsstandsning eller konkurs (Østrup 2010, 90f). 11 Afsnittet vil efterfølgende anvende banker synonymt med finansiel virksomhed. 12 Basel-komiteens formål er at styrke stabiliteten i det internationale finansielle system. 13 Der er tale om investorer der investerer i obligationer udstedt af virksomheden (Østrup 2010) Side 20 af 83

Den nye revisorlovs påvirkning på kontrollen af revisors arbejde

Den nye revisorlovs påvirkning på kontrollen af revisors arbejde Copenhagen Business School 13. januar 2009 Institut for regnskab og revision Cand. Merc. Aud-studiet Kandidatafhandling Den nye revisorlovs påvirkning på kontrollen af revisors arbejde Opgaven er udarbejdet

Læs mere

Påvirkning af offentlighedens tillid til revisor

Påvirkning af offentlighedens tillid til revisor Sommer 12 Påvirkning af offentlighedens tillid til revisor - I forbindelse med Revisortilsynets kvalitetskontrol Louise Kildelund Hänsch Karina Thougaard Thomsen Vejleder: Karsten Andersen Cand.merc.aud.

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten

4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Regnskab Forlaget Andersen 4.2 Revisors erklæringer i årsrapporten Af statsautoriseret revisor Morten Trap Olesen, BDO mol@bdo.dk Indhold Denne artikel omhandlende revisors erklæringer i årsrapporten har

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Selvevaluering. Spørgsmål og svar

Selvevaluering. Spørgsmål og svar Selvevaluering Spørgsmål og svar I forbindelse med udstedelse af Bekendtgørelse om selvevaluering af overholdelse af kapitel 4 og 4 b i lov om varmeforsyning (Selvevalueringsbekendtgørelsen) har Energitilsynet

Læs mere

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen

Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Skema rapportering Finansrådets Ledelseskodeks 2014 Andelskassen Fælleskassen Fælleskassens afrapportering af Finansrådets ledelseskodeks sker gennem anvendelse af Skemarapportering, udviklet af Lokale

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) Udkast til Bekendtgørelse om godkendte revisorers erklæringer (erklæringsbekendtgørelsen) I medfør af 16, stk. 4, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder

Læs mere

NY REVISIONSPÅTEGNING -En empirisk analyse af tilføjelsen af Key Audit Matters

NY REVISIONSPÅTEGNING -En empirisk analyse af tilføjelsen af Key Audit Matters Copenhagen Business School 2014 Cand.merc.aud.-studiet Institut for Regnskab og Revision Kandidatafhandling NY REVISIONSPÅTEGNING -En empirisk analyse af tilføjelsen af Key Audit Matters NEW AUDITOR S

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

- Der bør ikke ske en førtidig implementering af kravet om operationel revision

- Der bør ikke ske en førtidig implementering af kravet om operationel revision Finanstilsynet Att.: Helene Miris Møller Høringssvar på revisionsbekendtgørelsen 06.11.2014 har modtaget Finanstilsynets udkast til ændring af revisionsbekendtgørelsen og har følgende bemærkninger: Indledende

Læs mere

Vedtagne love i 2. kvartal 2007

Vedtagne love i 2. kvartal 2007 Vedtagne love i 2. kvartal 2007 I 2. kvartal 2007 er der vedtaget fire love på Finanstilsynets område: Lov nr. 397 af 30. april 2007 Lov om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger

Læs mere

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del Bilag 49 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 20. november 2012 [Det talte ord gælder] Samråd i ERU spørgsmål J: Hvad kan ministeren oplyse om Tønder

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler

Lovtidende A. Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler Lovtidende A Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler I medfør af 199, stk. 12, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 911 af 4. august

Læs mere

Selskabsledelse i nødlidende banker. KRAKA Finanskommission. Onsdag den 7. maj 2014 Adm. direktør Henrik Bjerre-Nielsen

Selskabsledelse i nødlidende banker. KRAKA Finanskommission. Onsdag den 7. maj 2014 Adm. direktør Henrik Bjerre-Nielsen Selskabsledelse i nødlidende banker KRAKA Finanskommission Onsdag den 7. maj 2014 Adm. direktør Henrik Bjerre-Nielsen Dagsorden Finansiel Stabilitet A/S God selskabsledelse i banker Banksammenbrud Erstatningsansvar

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Dark pools set fra Finanstilsynets side. v/ vicedirektør Julie Galbo

Dark pools set fra Finanstilsynets side. v/ vicedirektør Julie Galbo Dark pools set fra Finanstilsynets side v/ vicedirektør Julie Galbo Den her anvendte definition af en dark pool Hvad er en dark pool? Svar: Handelsplatform anvendt af større, typisk institutionelle investorer

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

DE 4 NØGLEFUNKTIONER UNDER SOLVENS II A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP

DE 4 NØGLEFUNKTIONER UNDER SOLVENS II A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP DE 4 NØGLEFUNKTIONER UNDER SOLVENS II A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP Made simple Solvens II udgør den mest omfattende reform af de fælleseuropæiske regler for forsikringsselskaber,

Læs mere

Informative revisorpåtegninger

Informative revisorpåtegninger Informative revisorpåtegninger Analyse af opdaterede ISA er Forfatter: Jeanette Tost Dam Vejleder: Henrik Trangeled Kristensen Aarhus Universitet, Aarhus BSS Cand.merc.aud Juni 2015 Antal anslag: 131.924

Læs mere

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet Finanstilsynets vejledning af 21. december 2001 Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet 1.

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø 7. oktober 2009 Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Påbud om offentliggørelse af oplysninger som følge af Det Finansielle

Læs mere

DEN DANSKE MARITIME FOND

DEN DANSKE MARITIME FOND DEN DANSKE MARITIME FOND Årsrapporten er fremlagt og godkendt af bestyrelsen den 29. marts 2010 (dirigent) CVR-nr. 28 89 38 25 Årsrapport 2009 AMALIEGADE 33 B * DK - 1256 KØBENHAVN K * TLF.: +45 77 40

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen. Den 19. april 2010 blev der i sag nr. 61/2008-R Revisortilsynet mod J. Revision v/ Jan Rasmussen CVR-nr. 21 17 24 48 og registreret revisor Jan Rasmussen afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling. Regina M. Andersen, partner

Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling. Regina M. Andersen, partner Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling Regina M. Andersen, partner 1 Introduktion til emnerne Aktielån og flagning Shortselling Flagningsreglerne i VHL 29 Reglerne

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT

TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT Tlf: 96 23 54 00 hjoerring@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Nørrebro 15, Box 140 DK-9800 Hjørring CVR-nr. 20 22 26 70 TÅRS ELENERGI A.M.B.A. ÅRSRAPPORT 2013 Årsrapporten er

Læs mere

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej

Jyske Banks kommentarer: Finansrådets anbefalinger om god selskabsledelse ja/nej Nærværende lovpligtige redegørelse for virksomhedsledelse er en del af Jyske Banks årsrapport 2013. Redegørelsen er ikke omfattet af revisionspåtegningen af årsrapporten. Finansrådets anbefalinger om god

Læs mere

Den 15. april 2014 blev i sag 51/2013. mod. Statsautoriseret revisor A. B Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. truffet sålydende.

Den 15. april 2014 blev i sag 51/2013. mod. Statsautoriseret revisor A. B Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. truffet sålydende. Den 15. april 2014 blev i sag 51/2013 C mod Statsautoriseret revisor A og B Statsautoriseret Revisionsaktieselskab truffet sålydende beslutning: Ved brev af 8. april 2013 har C klaget over statsautoriseret

Læs mere

Revisors uafhængighed

Revisors uafhængighed Kandidatafhandling Cand.merc.aud Institut for Økonomi Revisors uafhængighed Forbud mod udførelse af ikke- revisionsydelser og krav om rotation af revisionsvirksomheden Forfatter: Mia Kahr Vejleder: Bent

Læs mere

Meddelelse om kravene til revisors dokumentation ved afgivelse af erklæringer med sikkerhed

Meddelelse om kravene til revisors dokumentation ved afgivelse af erklæringer med sikkerhed MEDDELELSE 25. oktober 2011 /rpa Meddelelse om kravene til revisors dokumentation ved afgivelse af erklæringer med sikkerhed 1. Indledning Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er ansvarlig for det offentlige

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer 1)

Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer 1) BEK nr 874 af 01/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 14. juli 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 50218-0007 Senere ændringer til

Læs mere

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp Baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for ebhfonden, CVR-nr. 15 63 60 84 foretaget undersøgelser

Læs mere

BIG 4 A/S. Supplerende/korrigerende regnskabsinformation til Årsrapport 2008

BIG 4 A/S. Supplerende/korrigerende regnskabsinformation til Årsrapport 2008 BIG 4 A/S Supplerende/korrigerende regnskabsinformation til Årsrapport 2008 BIG 4 A/S Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning 1 Den uafhængige revisors påtegning 2 Supplerende/korrigerede regnskabsinformation

Læs mere

12.3. Kreditgivning eller investering

12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Modificerede revisionspåtegninger. Tendenser i regulering og praksis

Modificerede revisionspåtegninger. Tendenser i regulering og praksis Cand.merc.aud.-studiet Institut for Regnskab og Revision Kandidatafhandling Modificerede revisionspåtegninger Tendenser i regulering og praksis Studerende: Line Kirstine Hansen København den 1. november

Læs mere

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015.

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015. 9. september 2014 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af Solvens II-Direktivet i dansk ret Finanstilsynet sendte den 28. august 2014 lovforslag ( Lovforslaget ) til implementering af dele af Europa-Parlamentets

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

En empirisk analyse af forslag til forbedring af revisors påtegning

En empirisk analyse af forslag til forbedring af revisors påtegning Copenhagen Business School 2013 Institut for Regnskab og Revision Cand.merc.aud. studiet Kandidatafhandling En empirisk analyse af forslag til forbedring af revisors påtegning An empirical analysis of

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje.

Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje. Finanshuset Demetra Fondsmæglerselskab A/S Almindelige forretningsbetingelser for rådgivning og individuel formue og porteføljepleje. Nærværende almindelige forretningsbetingelser gælder i ethvert forhold

Læs mere

Investeringsvejledning

Investeringsvejledning 19. oktober 2012 Investeringsvejledning Hvad er ESMA? ESMA er Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (European Securities and Markets Authority). Det er en uafhængig EUtilsynsmyndighed med

Læs mere

Bliv klar til møde med banken

Bliv klar til møde med banken www.pwc.dk Bliv klar til møde med banken v/brian Rønne Nielsen Revision. Skat. Rådgivning. 7 år med finanskrise, lavvækst og uro i bankerne Karakteristika ved den nye virkelighed for SMV Knap likviditet

Læs mere

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I I medfør af 71 a, stk. 4, 71 b, stk. 6, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Finanskrisens påvirkning på revisors arbejde i forhold til going concern, værdiansættelse og besvigelser

Finanskrisens påvirkning på revisors arbejde i forhold til going concern, værdiansættelse og besvigelser Copenhagen Business School 2010 Institut for regnskab og revision Cand.merc.aud. Kandidatafhandling Afleveringsfrist: 4. august 2010 Finanskrisens påvirkning på revisors arbejde i forhold til going concern,

Læs mere

Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer 1

Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer 1 Finanstilsynet 16. februar 2015 J.nr. 50218-0007 /lcc Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer 1 I medfør af 199, stk. 13, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed,

Læs mere

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008

Dansk Træforening. Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Dansk Træforening Revisionsprotokol af 5/5 2009 vedrørende årsrapporten for 2008 Kvæsthusgade 3 DK-1251 København K Tlf. (+45) 39 16 36 36 Fax (+45) 39 16 36 37 E-mail:copenhagen@n-c.dk Aalborg København

Læs mere

FAIF nyhedsservice. Juni 2015

FAIF nyhedsservice. Juni 2015 FAIF nyhedsservice Juni 2015 Indledende I dette nyhedsbrev sættes der fokus på de regler der gælder, når en fond (AIF) foretager nye investeringer, herunder kravet om obligatorisk due diligence, opbevaring

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007

Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt. Balanceprincippet. Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Erhvervsudvalget L 199 - Bilag 21 Offentligt Balanceprincippet Erhvervsudvalget den 15. maj 2007 Hvad er formålet med balanceprincippet? Formålet med balanceprincippet er at begrænse institutterne risiko

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 24. juni 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 24. juni 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 24. juni 2015 Sag 45/2015 Ernst & Young Godkendt Revisionsaktieselskab, statsautoriseret revisor A og statsautoriseret revisor B (advokat Georg Lett for alle) mod

Læs mere

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten September 2014 /Vibsyl Sag Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten I Danmark har små og mellemstore virksomheder siden 2006 kunnet fravælge lovpligtig

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 26. august 2011 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret revisor R.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 26. august 2011 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret revisor R. Den 14. december 2012 blev der i sag nr. 86/2011 Revisortilsynet mod Statsautoriseret revisor R afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 26. august 2011 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001. om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001. om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium DA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 2 februar 2001 om et lovudkast om finansiel virksomhed efter anmodning fra Danmarks Økonomiministerium (CON/00/32) 1. Den 22. december 2000 modtog Den Europæiske

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Ledelsespåtegning... 1. Den uafhængige revisor påtegning... 2-3. Ledelsesberetningen... 4. Anvendt regnskabspraksis... 5-6. Resultatopgørelse...

Ledelsespåtegning... 1. Den uafhængige revisor påtegning... 2-3. Ledelsesberetningen... 4. Anvendt regnskabspraksis... 5-6. Resultatopgørelse... Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning............................................... 1 Den uafhængige revisor påtegning................................... 2-3 Ledelsesberetningen..............................................

Læs mere

Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO

Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO Indhold Artikel 1. Definitioner... 3 Artikel 6. Positioner... 5 6.1 Overskud... 5 Artikel 7. Risici og sikkerhedsværdier... 6 Artikel 8. Øjeblikkelig Betalingspligt...

Læs mere

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Oversigt over: Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Erhvervsstyrelsen, december 201 Version 1.3 Erhvervsstyrelsen, december 201, Version 1.3 Side 1 Forord Dette dokument

Læs mere

UDKAST STUDIEFOND FOR DANMARKS JORDBRUGSVIDENSKABELIGE PH.D - FORENING ÅRSREGNSKAB CVR-NR. 17 22 92 73

UDKAST STUDIEFOND FOR DANMARKS JORDBRUGSVIDENSKABELIGE PH.D - FORENING ÅRSREGNSKAB CVR-NR. 17 22 92 73 UDKAST STUDIEFOND FOR DANMARKS JORDBRUGSVIDENSKABELIGE PH.D - FORENING ÅRSREGNSKAB 2013 CVR-NR. 17 22 92 73 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Foreningsoplysninger... Ledelsespåtegning... Den uafhængige revisors

Læs mere

Gennemsigtighedsrapport 2011

Gennemsigtighedsrapport 2011 Gennemsigtighedsrapport 2011 I henhold til Revisorlovens 27 samt EU s 8. direktiv er det fra og med 2009 et lovkrav, at revisionsfirmaer, som udfører erklæringsopgaver for virksomheder med offentlig interesse,

Læs mere

Årsrapport 2014. Barsel.dk

Årsrapport 2014. Barsel.dk Årsrapport 2014 Barsel.dk Indholdsfortegnelse Ledelsens beretning Ledelsens beretning 3 Påtegninger Ledelsens regnskabspåtegning 4 Intern revisors erklæringer 5 Den uafhængige revisors erklæringer 6 Regnskab

Læs mere

Produktivitetskommissionen Att: Formand Peter Birch Sørensen Bredgade 38, 1 DK 1260 København K

Produktivitetskommissionen Att: Formand Peter Birch Sørensen Bredgade 38, 1 DK 1260 København K Produktivitetskommissionen Att: Formand Peter Birch Sørensen Bredgade 38, 1 DK 1260 København K København, fredag den 8. marts 2013 Kære Peter Birch Sørensen. Tak for din henvendelse af 11. februar 2013,

Læs mere

Revisionsprotokollat af 27. marts 2011

Revisionsprotokollat af 27. marts 2011 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT Borups Allé 177 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Revisionsprotokollat af 27. marts 2011 til årsrapporten

Læs mere

ISRS 4400 DK Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning

ISRS 4400 DK Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning International Auditing and Assurance Standards Board Januar 2012 International Standard om beslægtede opgaver Aftalte arbejdshandlinger vedrørende regnskabsmæssige oplysninger og yderligere krav ifølge

Læs mere

plus revision skat rådgivning

plus revision skat rådgivning plus revision skat rådgivning Tommerup Fjernvarme I/S CVR-nr. 32 96 12 12 Årsrapport 2012/13 (3. regnskabsår) Årsrapporten er godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den / Dirigent Munkehatten

Læs mere

Revisor certificeringsordningen

Revisor certificeringsordningen Revisor certificeringsordningen Hvor mange revisorer skal vi sætte vores lid til fremover? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/14 1 Hovedkonklusioner Formålet med den nye revisor-certificeringsordning

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2012 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

K e n d e l s e: Den 23. april 2010 blev der i. sag nr. 56/2008-S. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. mod

K e n d e l s e: Den 23. april 2010 blev der i. sag nr. 56/2008-S. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. mod Den 23. april 2010 blev der i sag nr. 56/2008-S Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mod statsautoriseret revisor Jens Lars Riise og statsautoriseret revisor Peter Wilhelm Øckenholt Larsen afsagt sålydende K

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

Politik til imødegåelse af interessekonflikter

Politik til imødegåelse af interessekonflikter J.nr. 74-12295 Baneskellet 1 Hammershøj 8830 Tjele Telefon 8799 3000 CVR-nr. 31843219 Nærværende politik for Danske Andelskassers Bank A/S (i det følgende benævnt DAB) er udarbejdet med udgangspunkt i

Læs mere

Samarbejdet mellem revisor og bestyrelse. Peter Düring Jensen KPMG

Samarbejdet mellem revisor og bestyrelse. Peter Düring Jensen KPMG Samarbejdet mellem revisor og bestyrelse Peter Düring Jensen KPMG Revisors opgaver Revision Anden assistance Arbejder med henblik på afgivelse af revisionspåtegning på årsrapporten Bogføring Regnskabsudarbejdelse

Læs mere

Udvidet gennemgang. Et alternativ til revision? Copenhagen Business School 2013 Institut for Regnskab & Revision Cand.merc.

Udvidet gennemgang. Et alternativ til revision? Copenhagen Business School 2013 Institut for Regnskab & Revision Cand.merc. Copenhagen Business School 2013 Institut for Regnskab & Revision Cand.merc.aud studiet Udvidet gennemgang Et alternativ til revision? Kandidatafhandling Afleveringsdato: 18. november 2013 Antal anslag:

Læs mere

Natur-Energi Klimainvestering A/S CVR-nr. 32 44 30 44

Natur-Energi Klimainvestering A/S CVR-nr. 32 44 30 44 CVR-nr. 32 44 30 44 Årsrapport for tiden 01.09.09-31.12.10 Nærværende årsrapport er godkendt på den ordinære generalforsamling, den / 2011 Dirigent: STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB BEIERHOLM medlem

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

Støt Soldater & Pårørende CVR-nr. 33 60 33 98. Årsrapport 2014

Støt Soldater & Pårørende CVR-nr. 33 60 33 98. Årsrapport 2014 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36102030 Telefax 36102040 www.deloitte.dk Støt Soldater & Pårørende CVR-nr.

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

plus revision skat rådgivning

plus revision skat rådgivning plus revision skat rådgivning Gennemsigtighedsrapport 2012/13 (16. december 2013) I henhold til lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven) skal revisionsvirksomheder, der afgiver

Læs mere

Cand. Merc. (registreret revisor) Studienummer: 280223. Revisionspåtegninger. -med fokus på forbehold set i lyset af finanskrisen

Cand. Merc. (registreret revisor) Studienummer: 280223. Revisionspåtegninger. -med fokus på forbehold set i lyset af finanskrisen Institut for regnskab Forfatter: Martin Husted Cand. Merc. (registreret revisor) Studienummer: 280223 Kandidatafhandling Vejleder: Torben Rasmussen Revisionspåtegninger -med fokus på forbehold set i lyset

Læs mere

Foreningen Støt Soldater & Pårørende CVR-nr. 33 60 33 98. Årsrapport 2011

Foreningen Støt Soldater & Pårørende CVR-nr. 33 60 33 98. Årsrapport 2011 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36102030 Telefax 36102040 www.deloitte.dk Foreningen Støt Soldater & Pårørende

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere